EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse

Transkript

1 EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Der er signifikant flere huller i operationshandsker lavet af syntetisk materiale i forhold til operationshandsker lavet af naturgummilatex.

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende redaktør: Danmark: Michael Amundsen Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Anders Husmark Redaktør: Ann Folin Redaktionskomité: Alf Malmberg Ann Folin Bobbo Hedblom Hanna Nevalainen Hanne Martinsen Per-Olof Olsson Susanne Källqvist Tone Hustad Kære læser, Dette nummer af En Sikker Hånd indledes med artiklen Er vi på vej mod evidensbaserede indkøbsrutiner?, som bl.a. behandler. 1) Behovet for at sikre, at indkøbsprocesserne inden for den almene pleje- og sundhedssektor styres af evidensbaserede beslutninger. 2) Hvad er et passende niveau med hensyn til sikker beskyttelse af slutbrugeren, når patientens sikkerhedsbehov samtidig skal opfyldes. 3) Prævalens af stikskader samt de økonomiske konsekvenser, der følger efter eksponering for blod og blodbårne virusser. Derefter ser vi nærmere på, hvordan man kan opnå et mere sikkert arbejdsmiljø på operationsstuen ved f.eks. at anvende dobbelte operationshandsker. Artiklen rejser nogle spørgsmål til eftertanke: 1) Hvorfor ignorerer kirurger og operationssygeplejersker videnskabelige fakta? 2) Hvorfor udsætter man sig frivilligt for unødige risici, når de er så lette at forebygge? Sidst i den fælles nordiske del kommer et resumé af en ny norsk undersøgelse. Undersøgelsen beskriver operationshandsker og frekvensen af huller under neurokirurgiske operationer på Rikshospitalet i Oslo. Undersøgelsen blev for nylig offentliggjort i forskningstillægget til det norske tidsskrift Sykepleien. Resultaterne er egentlig ikke revolutionerende, men bare en bekræftelse af, at dobbelte operationshandsker bør være reglen for brugeren, ikke undtagelsen. God læselyst! Produktion og tryk: SG Zetterqvist, Västra Frölunda, Sverige Web: Alf Ann Bobbo Hanna Hanne Per-Olof Susanne Tone

3 Er vi på vej mod evidensbaserede indkøbsrutiner? 3 Graham Johnson Sygeplejerske, SCPHN (OH) Specialist i arbejdsmedicin, England Ledelsen i pleje og sundhedssektoren skal enten overholde visse rutiner og højne kvaliteten af de værnemidler, som anvendes for at forhindre risiko for overførsel af virus under kirurgi, eller konfronteres med de konsekvenser, det har for sundhed, sikkerhed og økonomi. Indkøbsprocesserne inden for den almene pleje- og sundhedssektor har ændret sig. Hovedvægten ligger på en omkostningseffektiv fremgangsmåde ved indkøb og anskaffelse af varer. Sammen med standardiseringen af produkter og udstyr, betyder det, at der er behov for at sikre, at indkøbsprocessen styres af evidensbaserede beslutninger. Beslutningerne bør indbefatte en risikovurdering, som retter sig mod slutbrugerens behov samtidig med, at patientens behov for sikkerhed opfyldes. Mange forvaltninger i den engelske pleje- og sundhedssektor har for at klare dette indført partnerskabsaftaler, som omfatter klinikker, ledelse, økonomi og andre interessenter, hvilket sikrer indføring af nye metoder, rutiner og produkter. Eksponering for blodbårne virus På grund af kirurgiens invasive karakter og en øget eksponering for blodbårne virus (BBV) i forbindelse med kirurgi, er der risiko for overførsel af patogener. Disse kan overføres gennem kontakt mellem patienter og operationspersonale, hvilket resulterer i postoperative, blodbårne infektioner (BBI). Både patienter og operationspersonale har brug for beskyttelse mod denne risiko. Det har længe været almindeligt accepteret, at ansatte i pleje- og sundhedssektoren, især kirurger, har en moralsk, etisk og juridisk pligt til at mindske incidens og prævalens af infektioner i operationsområdet (SSI, Surgical Site Infections) og BBI i operationsstuemiljøet. Det er næsten 250 år siden, fødselslægen John Walbaum iførte sig handsker, fremstillet af tyndtarmen fra et får, hvilket måske gjorde ham til den første læge, som indså behovet for beskyttelsesbarriere i forbindelse med kirurgi. Siden da er anvendelsen af handsker blevet almindelig for alle på et operationshold i deres forsøg på, at beskytte sig selv og deres patienter mod de negative konsekvenser af potentielt infektiøse patogener. En af de absolut største risici for medlemmerne af et operationshold er kontamination gennem punktur af en handske på grund af en stikskade. Det er en almindelig opfattelse, at en stikskade er en skade, der er forårsaget af en kanyle. En stikskade defineres som parenteral tilførsel af blod eller andet potentielt smitsomt materiale til kroppen hos en ansat i pleje- og sundhedssektoren, mens den pågældende udfører sine arbejdsopgaver med en kanyle eller et skarpt instrument, deriblandt, men ikke begrænset til kanyler, lancetter, skalpeller og kontaminerede glasskår 1. Incidens og prævalens af stikskader Nye tal fra det engelske seruminstitut (Health Protection Agency) 2 har vist, at incidensen af eksponeringer for BBI stadig er uacceptabelt høj. Det første dokumenterede tilfælde i England, hvor en ansat i pleje- og sundhedssektoren havde fået HIV efter en arbejdsrelateret eksponering, var i Derefter indførte man et passivt kontrolsystem vedrørende eksponeringer for HIV, som omfattede ansatte i pleje- og sundhedssektoren i England, Wales og Nordirland. Det blev i juli 1997 ændret til et mere aktivt kontrolsystem og blev udvidet til også at omfatte hepatitis B og C. Fra 1996 til 2004 rapporteredes hændelser med betydelig eksponering for BBV til myndighederne. 47% (997/2.140) af disse ansatte i pleje- og sundhedssektoren var blevet eksponeret for hepatitis C, og 26% (551/2.140) for HIV. Rapporten kommenterede også et kontrolprojekt for stikskader på 14 almene sygehuse i England, som blev iværksat af RCN (Royal College of Nursing), og som viste en rapporteret skadefrekvens på 17,6 skader pr. 100 belagte senge. Når man tager højde for underrapporteringen af disse hændelser, betyder det, at der kan forekomme mere end stikskader om året i den almene pleje- og sundhedssektor. En undersøgelse foretaget i USA 3 for nylig viste, at der hvert år forekommer så mange som stikskader, og det anslås, at stikskaderne belaster nationaløkonomien med 65 mio. USD. En anden undersøgelse tyder på, at disse tal af flere grunde er udtryk for en undervurdering af de reelle omkostninger, fordi man kun har undersøgt de kortsigtede omkostninger. Undersøgelsen benyttede kun egenrapporterede data og inkluderede ikke omkostningerne i forbindelse med behandling af bivirkningerne af HIV-medicin 4. Økonomiske konsekvenser I det nuværende dilemma mellem en indkøbspraksis, hvor man forsøger at holde omkostningerne på et minimum, og

4 4 kirurgernes krav om et rimeligt niveau for sikker beskyttelse mod de stigende forekomster af BBV, opvejer alle forholdsregler, som mindsker den økonomiske belastning fra stikskader, mere end rigeligt omkostningerne ved forebyggende forholdsregler. Når man tager den økonomiske og emotionelle pris for sådant et uheld i betragtning, udgør stikskader en betydelig og voksende omkostning for de engelske og europæiske pleje- og sundhedssystemer. Det anslås, at den første test og den indledende behandling koster euro, mens de langsigtede omkostninger ved behandling af HIV og HCV kan overstige euro pr. tilfælde 5. Profylakse efter eksponering Alle forvaltninger inden for den almene pleje- og sundhedssektor i England skal som et led i deres kliniske ledelsesplaner have principper for håndtering af stikskader. Mange tilpasser disse principper til den lovgivning, som findes i The Health and Safety at Work Act (arbejdsmiljøloven) 6, COSHH-regulativerne og Management of Health and Safety at Work Regulations (regler om arbejdsmiljøtilsyn) 7. Disse principper følger som regel en risikohåndteringsmetode, hvor følgende spørgsmål søges besvaret: 1) Kan der være sket en overførsel af BBV? 2) Hvor stor er sandsynligheden for, at det er sket? 3) Er øjeblikkelig behandling nødvendig? 4) Hvilke diskussioner og hvilken støtte har den skadelidte medarbejder behov for? Der kan læses mere i en artikel fra det engelske seruminstitut HPA (Health Protection Agency), Eye of the Needle 8, som mere indgående beskriver en anbefalet fremgangsmåde i forbindelse med arbejdsrelateret eksponering. Deres fund viser, at sådanne forholdsregler ville tage meget af den tid, den ansatte i pleje- og sundhedssektoren ellers ville bruge til at udføre sit arbejde, og dermed udgøre en økonomisk belastning for organisationen. Arbejdsrelateret eksponering for udstyr, som mistænkes for at være, eller som er HIV-inficeret, er altid stressende. Det anbefales, at profylakse efter eksponering, PEP (Post Exposure Prophylaxis), indledes så hurtigt som muligt efter hændelsen. Selv om der er gået længere tid siden en mulig eksponering, er det ikke nødvendigvis en kontraindikation i forhold til at indlede behandling. Efter eksponeringer, hvor PEP anses for at være hensigtsmæssig, har ansatte i pleje- og sundhedssektoren brug for tid til at diskutere risikobalancen i deres specielle situation, og de bør tilbydes passende psykologisk støtte. De skal informeres om, at vores viden om effekt og toksicitet af de lægemidler, som anvendes i forbindelse med PEP, er begrænset. Det er vigtigt, at man tager hensyn til deres synspunkter vedrørende PEP og respekterer deres ønsker med hensyn til, hvem de vil diskutere dette med. Det gælder især, hvis der er nogen, de stoler på, og som de vil foretrække. Hvis der er behov for det, bør man altid søge specialistvejledning via den almene pleje- og sundhedssektor. Vurderingen af den ansatte i pleje- og sundhedssektoren omfatter medicinsk anamnese, og der skal fremskaffes oplysninger om eventuel eksisterende medicin. Alle eksponerede ansatte i pleje- og sundhedssektoren skal opfordres til at aflevere en startblodprøve, som opbevares, og en opfølgningsprøve til sammenligning med startprøver, som opbevares i to år. Der bør foretages en HIV-test efter 8 12 uger og efter 6 måneder. Den ansatte i pleje- og sundhedssektoren skal ved prøvetagningen informeres om, at prøverne opbevares. PEP skal normalt fortsætte i fire uger, og man skal gøre alt, hvad man kan, for at støtte den ansatte i at gennemføre hele 4-ugersbehandlingen. Der kan være behov for at ændre behandlingens varighed og de lægemidler, der anvendes, hvis der opstår problemer med tolerans og/eller toksicitet. Kvalme er et almindeligt problem, og ordination af profylaktiske antiemetika bør overvejes. Hvis der opstår voldsom kvalme, som gør det afskrækkende at tage PEP, bør man søge specialistvejledning. I perioden med PEP er regelmæssig medicinsk/arbejdsmedicinsk helbredsundersøgelse nødvendig for at kontrollere om det accepteres, og eventuel toksicitet af præparatet/præparaterne. Tæt opfølgning og opmuntring, helst mindst hver uge, af en erfaren læge, gør det mere sandsynligt, at behandlingen følges, og at problemer og komplikationer bliver løst hurtigt. Ansatte, som er blevet eksponeret for HIV i forbindelse med deres arbejde, har brug for opfølgende rådgivning, test efter eksponering og lægelig vurdering, uanset om de har fået PEP eller ej. De skal tilskyndes til at søge læge, hvis de får nogen form for akut sygdom i opfølgningsperioden. Sygdomme, som medfører feber, udslæt, muskelsmerter, træthed, sygdomsfølelse eller forstørrede lymfekirtler, kan skyldes serokonversion. En del af disse symptomer kan dog være bivirkninger af antiretroviral medicinering. I tiden indtil opfølgning behøver ansatte i pleje- og sundhedssektoren, med mindre der foreligger serokonversion, ikke at ændre arbejdsopgaver for f.eks. at undgå procedurer med eksponeringsrisiko. Procedurer med eksponeringsrisiko defineres som: Procedurer, hvor den ansattes handskeklædte hænder kan komme i kontakt med skarpe instrumenter i et hulrum i kroppen eller i en kavitet, hvor pladsen er begrænset, så hænder eller fingerspidser måske ikke hele tiden er fuldt synlige 9. Man bør dog rådgive om sikker sex og om at undlade bloddonation i opfølgningsperioden. Hvad man ordinerer Der er for tiden godkendt antiretrovirale midler fra tre lægemiddelklasser til førstevalgsbehandling af HIV-infektion: Nukleotid-revers-transkriptase-inhibitorer [NRTI] Ikke-nukleotid-revers-transkriptase-inhibitorer [NNRTI] Proteasehæmmere [PI] Zidovudin (en NRTI) er det eneste lægemiddel, som hidtil er undersøgt, og for hvilket der findes bevis for nedsat risiko for HIV-overførsel efter arbejdsrelateret eksponering. Det er stadig fornuftigt at tage zidovudin i alle førstegangsvalg af PEP-behandlinger. Hos HIV-inficerede patienter har kombinationsbehandling vist sig at være mere effektiv end zidovudin alene, når det gælder om at reducere virusmængden. Teoretisk kan en kombination af lægemidler gøre profylaksen efter eksponering mere potent og give større

5 beskyttelse, når man tager den øgede prævalens af resistens mod zidovudin og andre antiretrovirale midler i betragtning. Informationer om det virus, som findes i kildepatienten, og hvis de kendes om alle kildepatientens seksualpartnere, er relevant ved valg af hensigtsmæssige PEP-lægemidler. På samme måde kan også information om kildepatientens (og hans eller hendes seksualpartneres) tidligere og nuværende antiretrovirale behandling være vigtig. Al tilgængelig information i kildepatientens journal om resistens mod antiretrovirale lægemidler skal anvendes ved valg af PEPlægemidler. Det anbefales, at den ansatte i pleje- og sundhedssektoren efter eksponering behandles med en kombination af følgende lægemidler: Zidovin 250 mg (318 GBP pr. pakning med 60 tabletter 10 ) Lamivudin 150 mg (152 GBP pr. pakning med 60 tabletter) Nelfinavir mg (273 GBP pr. pakning med 300 tabletter) Selv om ovenstående behandlinger anbefales som akutstartpakke, kan der anvendes andre kombinationer af NRTI og PI, hvis lægen anser det for mere hensigtsmæssigt for den enkelte patient. Bivirkninger Alle antiretrovirale midler har været forbundet med bivirkninger. Mange af disse kan behandles symptomatisk. Bivirkningerne af NRTI (zidovudin og lamivudin) har først og fremmest været gastrointestinale (kvalme, opkastninger). Der er også rapporteret om sygdomsfølelse, træthed og hoved pine. Visse eksperter mener, at stavudin kan erstatte zidovudin for at mindske bivirkningerne, mens andre mener, at zidovudin ikke bør udelades i nogen PEPbehandling. Begge de NNRTI-præparater, der er godkendt til behandling (nevirapin og efavirenz), er forbundet med akut toksicitet. Nevirapin kan give svære udslæt (som kan forveksles med de udslæt, man ser i forbindelse med HIVserokonversion) og sommetider Stevens-Johnsons syndrom. Nevirapin beskrives i BNF (British National Formulary), det engelske modstykke til Medicin.dk, som er beregnet til progressiv og avanceret sygdom. Efavirenz er forbundet med neurologiske bivirkninger, men har meget lavere incidens og sværhedsgrad med hensyn til udslæt. PEP og test PEP skal helst indledes så hurtigt som muligt, og det anbefales, at det sker inden for en time efter uheldet. PEP er blevet givet senere, 1 2 uger efter eksponeringen, men så er den totale effekt sandsynligvis reduceret. PEP er i de fleste tilfælde ensbetydende med indtagelse af tre lægemidler i fire uger, med mindre der er tale om en kvinde, som er eller kan være gravid, i hvilket tilfælde der kun gives zidovudin (AZT). Der tages en startblodprøve, som opbevares i to år. Efter eksponering for HIV tager det ca uger at udvikle antistoffer mod virusset. Det kaldes vinduesperioden. Resultatet af en HIV-antistoftest anses kun for korrekt, hvis denne periode er gået. Ved arbejdsrelateret eksponering anbefales endnu en test 8 12 uger og 6 måneder efter uheldet. Da HIV kan overføres i denne vinduesperiode, er det vigtigt at den pågældende tager hensigtsmæssige forholdsregler i sit privatliv, som f.eks. ikke at give blod eller andre kropsvæsker og at anvende kondomer for at mindske risikoen for seksuel overførsel. Økonomiske omkostninger ved eksponering for BBV De informationer, som hidtil har været givet, har været koncentreret om, hvad der sker efter eksponering. Hvilke test der skal tages, hvilke lægemidler der anvendes, og hvilken rådgivning der tilbydes. De reelle omkostninger kan dog være overvældende i lyset af, at man måske mister et af operationsholdets medlemmer. Forsøger man at beregne de gennemsnitlige omkostninger ved grunduddannelsen af en engelsk læge før autorisation, dvs. hele den 5-årige periode fra lægen påbegynder sin uddannelse og frem til autorisationen, lyder regningen på omkring GBP (Kilde: Financial and Workforce Information Return (FWIR), november 2004). Det er dog kun de indledende omkostninger, indtil lægen ansættes og bliver medlem af et operationshold. Hvis et medlem af operationsholdet får en stikskade, skal der tages højde for andre faktorer. Det gælder f.eks. de omkostninger, der er forbundet med den ansattes fravær på ubestemt tid, herunder overarbejdstillæg eller formidlingsgebyrer samt eventuelle omkostninger i forbindelse med retssager, som kan være grænseløse. Hvis den skadelidte er kirurg, kan omkostningerne blive betydeligt højere end for en sygeplejerske. En lang fraværsperiode kan medføre, at planlagte operationer annulleres, og at ventelister vokser. I sidste instans kan den enkelte blive nødt til at opgive sin karriere. Ovenstående scenario fokuserer på omkostningerne ved at miste en ansat på grund af en mulig infektion fra en patient. En nylig offentliggjort Communicable Diseases Review beskrev imidlertid to undersøgelser af patienter, som var blevet opereret af HBV-inficerede kirurger. I den første undersøgelse blev der undersøgt 310 patienter, hvoraf 20 (6%) havde fået hepatitis B ved den operation, som blev udført af dr. X. 11 I den anden rapport 12 var der testet i alt 31 patienter. Dr. A havde 16 patienter, som skulle testes, og dr. B havde 15. 5

6 6 Kun 2 af dr. A s patienter blev testet positive, og alle dr. B s blev testet negative. Det interessante er, at dr. X og dr. A ifølge rapporterne ikke brugte dobbelthandsker. Dr. B plejede derimod at bruge to par handsker under alle kirurgiske indgreb. Disse tilfælde belyser de ekstra omkostninger, der kan opstå på grund af BBV. Ingen af rapporterne omtaler de økonomiske omkostninger i forbindelse med screening af alle patienter eller eventuelle erstatninger, som kan være blevet betalt. Det er rimeligt at antage, at den organisation, disse læger var ansat i, blev økonomisk hårdt ramt. De beviser, der indtil nu er fremkommet, har kun omtalt de kvantificerbare omkostninger ved stikskader og eventuelle infektioner, men der er næppe tvivl om, at eksponering for blodbårne patogener via stikskader medfører en betydelig emotionel og psykologisk belastning af ofrene. Og de omkostninger, der er forbundet med dette, er vanskelige for ikke at sige umulige at kvantificere. Ansatte i pleje- og sundhedssektoren, som får en stikskade, stilles over for usikkerheden om deres infektionsstatus i den periode, der følger umiddelbart efter skaden. Og når de senere får vished, stilles de over for alle de langsigtede konsekvenser, som er forbundet med den sygdom, de måske har pådraget sig, og som kan ændre hele deres liv. En undersøgelse foretaget i 2005 viste, at 29 ud af 110 sygeplejersker, som havde fået en skade på grund af skarpe genstande, søgte psykologisk hjælp i året efter skaden. En nyere, detaljeret case study 13 fra 2006 beskrev to sygeplejersker, som fik stikskader fra en HIV-inficeret patient. Selv om de blev testet negative med hensyn til HIVantistoffer mere end 22 måneder efter deres skader, udviste begge sygeplejersker symptomer, som stemte overens med posttraumatisk stress-syndrom (PTSD): søvnløshed, vedvarende depression og angst, mareridt og panikanfald, da de vendte tilbage til det arbejdsmiljø, hvor de pådrog sig skaderne. Selv om der måske er tale om ekstreme eksempler, hævder forfatterne, at man sandsynligvis ikke er opmærksom på de langsigtede emotionelle konsekvenser af stikskader. Mange undersøgelser fokuserer i dag på behovet for dobbelthandsker. Og der er indiskutable beviser for, at dobbelthandsker er minimumsstandard for at reducere incidensen af perforationer. Det ville være nemt blot at sige, at brug af dobbelthandsker i forbindelse med al kirurgi løser problemet. Der er imidlertid en række faktorer, som påvirker frekvensen og fordelingen af handskeperforationer, som f.eks. hvilken type kirurgi der er tale om, operationens varighed og om handskebæreren er venstrehåndet eller højrehåndet. En artikel fra tyder på, at den type operation, som gennemføres, sandsynligvis er den mest signifikante årsagsfaktor i forbindelse med perforation af handsker. Der findes kun få undersøgelser, som sammenligner perforationsfrekvenserne inden for forskellige kirurgiske specialer. En undersøgelse har dog vist, at ortopædkirurgi har den højeste incidens af perforationer, tæt fulgt af gastrointestinal kirurgi. Vaskulær kirurgi, urologisk kirurgi og thoraxkirurgi viste sig at have forholdsvis lave perforationsfrekvenser. Cochrane-oversigten Den meget roste Cochrane-oversigt over brug af operationshandsker blev første gang offentliggjort i 2002 og beskrev effekten af de forholdsregler, der blev taget med hensyn til anvendelse af handsker for at nedsætte antallet af perforationer under kirurgi. I oversigten blev effekten af enkelthandsker sammenlignet med effekten af dobbelthandsker, dobbelthandsker med perforationsindikator og dobbelthandsker med mellemhandske eller yderhandsker. Oversigten viste, at to par handsker i forbindelse med lavrisikokirurgi giver signifikant bedre beskyttelse mod perforation end enkelthandsker. Selv om dobbelthandsker har vist sig at give bedre beskyttelse end enkelthandsker, har denne praksis mødt en vis modstand fra kirurger, som tror, at deres fingerfærdighed og komfort sættes over styr. Flere undersøgelser viser dog, at der ikke er nogen forskel i fingerfærdighed, og Cochrane-oversigten viste, at anvendelse af to par handsker ikke resulterede i, at bæreren pådrog sig flere perforationer. At opdage handskeperforationer er et særligt problem af to grunde. For det første undervurderer kirurgerne perforationsfrekvenserne betydeligt og leder derfor ikke efter huller. For det andet er perforationer svære at opdage. Opdagelse af perforationer under kirurgi kan forbedres ved at anvende et indikatorsystem for handskeperforation. Det vil sige, at man bærer et par grønne handsker i naturgummilatex (NGL) under et par almindelige halmstråfarvede handsker i NGL. Sker der perforation, siver væske fra operationsområdet ind mellem de to handsker gennem hullet, og perforations stedet bliver meget synligt. En sammenligning mellem enkelthandsker, dobbelthandsker og indikatorhandsker i Finland 16 viste, at risikoen for kontamination fra blod var 13 gange større ved anvendelse af enkelthandsker end ved anvendelse af dobbelthandsker. Overraskende nok var en kombination af to almindelige handsker langt mindre effektiv end dobbelte indikatorhandsker ved sammenligning af perforationsfrekvensen i inderhandsken, når yderhandsken var beskadiget. Rapporten anbefaler generelt dobbelthandsker under ortopædkirurgi samt under længerevarende artroskopier. Cochrane-oversigten viste, at bærerne ved anvendelse af dobbelthandsker kun opdagede 25% af handskeperforationerne, mens 74% af perforationerne blev opdaget, når indikatorsystemet blev anvendt. Der findes ingen undersøgelser, som tilstrækkeligt godt beskriver forholdet mellem den måde, man anvender handsker på, og antallet af overførte patogener til patienter eller medlemmer af operationsholdet. Derfor må den enkelte ved hjælp af risikovurdering finde sit eget niveau med hensyn til, hvad der er en acceptabel risiko for handskeperforationer. Den enkelte bør ikke basere sin anvendelse af handsker på den gængse generalisering, at ortopædi er et høj risiko speciale, mens næsten alle andre specialer er forbundet med lav risiko. Man bør i stedet vurdere hver enkelt procedure. Især operationer, som involverer knoglevæv og arbejde med metal, dybe kaviteter, begrænset plads og procedurer, som varer i mere end 1 time, har de højeste incidenser af perforationer.

7 Yderligere profylakse Behovet for at styre omkostningerne inden for den almene pleje- og sundhedssektor i forbindelse med indkøb og levering af varer skal afvejes mod den lige så vigtige risikostyring for at forebygge infektioner i operationsområdet, blodbårne infektioner og stikskader. Anvendelse af evidensbaserede indkøbsrutiner for at sikre, at personlige værnemidler og medicotekniske produkter opfylder kravene hos operationsafdelingens personale, er en vigtig side af håndteringen af arbejdsrelaterede infektioner og skader. Fordelen ved at anvende kontrolmetoder som f.eks. kanyler og dobbelthandsker med indikatorsystem, er, at disse vigtige forholdsregler er med til at mindske incidensen af sådanne uheld i pleje- og sundhedssektoren. 7 Referencer: 1. Bandolier Evidence Based Healthcare (needlestick injuries) Press release January (accessed 10/04/2007) 2. Press release January (accessed 10/04/2007) 3. accessed 21/04/2007) 4. Lee, W.C, Nickalsson, L, Cobden, D, Chen, E, Conway, D, Pashos, C. (2005) Short term economic impact associated with occupational needlestick injuries among acute care nurses. Current Medical Research and Opinion 21 (12): needlestickmanagementguidance (accessed 25/03/2007) 6. HSE London. Health and Safety at Work etc Act HSE London. The Management of Health and Safety at Work Regulations (accessed 01/04/2007) 9. HIV Post Exposure Prophylaxis: Guidance from UK Chief Medical Officers expert Advisory Group 2nd ed. Feb 2004 (accessed online at British National Formulary (March 2007) 11. Mukerjee, AK, Westmoreland, D, Rees HG, Communicable Diseases Review, Lessons from two linked clusters of acute Hepatitis B in cardiothoracic surgery patients. 12. Mukerjee, AK, Westmoreland, D, Rees HG, Communicable Diseases Report. Response to the discovery of two practising surgeons infected with Hepatitis B. 13. Worthington, MG, Ross, JJ, Bergeron, EK, (2006) Post traumatic stress disorder after occupational HIV exposure. Infection and control hospital epidemiology, 27 (2) Tanner j, Glove Safety, Glove, Glove me com/story.asp?storycode= Tanner j, Parkinson H, Double gloving to reduce surgical crossinfection. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, issue 4. John Wiley and Sons Ltd, Chichester, West Sussex. Cochrane Library (ISSN X) 16. Aarnio P, Laine T, A comparison between single, double indicator gloving and double gloving with two regular Brugen af dobbelthandsker gør operationsstuen til en mere sikker arbejdsplads for sygeplejersker og læger Af Ian Mason (ph.d., arbejdsmiljø- og medicinsk journalist) Der er mange risici for sygeplejersker på operationsstuen. Nåle og andre skarpe instrumenter kan skære, prikke og skære hul i handskerne, hvilket kan udsætte bæreren for risiko for at blive smittet med HIV, viral hepatitis B, viral hepatitis C eller bakterieinfektioner. Der er dog flere og flere beviser på, at brugen af dobbelthandsker er en effektiv metode til at reducere risikoen for at blive eksponeret for blodbårne patogener under kirurgiske indgreb. Brugen af dobbelthandsker giver maksimal sikkerhed I et laboratorieforsøg, der for nylig er blevet offentliggjort, simulerede tyske sikkerhedsspecialister nålestiksskader og påviste, at brugen af dobbelthandsker medfører en seksdobbelt reduktion af den mængde blod, der overføres på det sted, hvor nålen trænger ind i huden. Et lignende forsøg, der blev gennemført i USA, viste, at brugen af dobbelthandsker mindskede overførslen af kontaminanter ved nålestiksskader med 91% sammenlignet med kun 65% for enkelthandsker (dobbelthandsker er væsentligt bedre end enkelthandsker [p = 0,002]). Forskerne bag studiet anbefaler brug af dobbelthandsker af hensyn til maksimal sikkerhed. Disse laboratorieforsøg bekræfter resultaterne fra forsøg i operationsstuer. I 2000 undersøgte specialister i sårheling fra Bispebjerg Universitetshospital forekomsten af handskeperforationer under forskellige former for gastrointestinale indgreb, med det formål at, registrere tilfælde af blodkontamination i hænder og at evaluere dobbelthandskers beskyttende virkning. Specialisterne undersøgte 566 par handsker, der var blevet brugt af kirurger, operationsassistenter og -sygeplejersker, som var blevet udvalgt til at bruge enten enkelthandsker eller indikatordobbelthandsker.

8 8 Brugen af dobbelthandsker reducerede forekomsten af blodkontamination i hænder væsentligt fra 13% til 2% (p < 0,005). Sygeplejersker og læger ignorerer beviserne På trods af de mange beviser på, at det er fornuftigt at bruge dobbelthandsker, så fortsætter sygeplejersker og læger i mange lande med at udsætte sig selv for fare ved kun at bruge enkelthandsker. Et nyligt offentliggjort studie viser, at kun 12 procent af sygeplejerskerne i Sydkorea som standard bruger dobbelthandsker på trods af deres oplæring i sikkerhedsforanstaltninger. I Australien viste et studie med operationssygeplejersker, at selvom 92 procent altid var iført hensigtsmæssigt øjenværn, brugte kun cirka halvdelen (55%) rutinemæssigt dobbelthandsker under kirurgiske indgreb. En rundspørge blandt cirka tilfældigt udvalgte operationssygeplejersker ved AORN s (Association of PeriOperative Registered Nurses) 2007-kongres viste, at cirka halvdelen følte, at de burde være iført dobbelthandsker hele tiden, men at kun 1 ud af 4 faktisk var det. Dr. Ronald Nichols, William Henderson-professor emeritus i kirurgi og professor i mikrobiologi og immunologi ved Tulane University School of Medicine i New Orleans, USA, sagde som kommentar til resultatet, at dobbelthandsker bør bruges rutinemæssigt under større kirurgiske indgreb. Dr. Nichols udtalelse har især betydning for operationssygeplejersker et studie fra 2007, hvor par handsker (675 par dobbelthandsker og 325 par enkelthandsker), der var blevet brugt under obstetriske og gynækologiske operationer, blev undersøgt for perforationer, viste, at operationssygeplejersker var de medlemmer af operationsholdet, der havde størst sandsynlighed for at blive udsat for handskeperforationer. Dette studie viste også, at 11 procent af enkelthandskeparrene var perforerede, mens kun 2% af dobbelthandskeparrene havde tilsvarende huller i den indre og den ydre handske. Ifølge et studie gennemført af University of Alberta lader mange kirurger også til, at have modvilje mod at bruge dobbelthandsker. Forskerne sendte spørgeskemaer til 268 overlæger og reservelæger inden for kirurgi. Et andet spørgeskema med informationer om sikkerhedsforanstaltninger blev udsendt til praktiserende kirurger (overlæger og reservelæger), som ikke brugte dobbelthandsker, for at undersøge om sikkerhedsinformationerne ville ændre deres handskerutiner. Forskerne fandt, at over halvdelen af lægerne ikke brugte dobbelthandsker (ingen urologer bruger dobbelthandsker versus 87% af ortopædkirurgerne). De mest almindelige begrundelser, der blev angivet for ikke at bruge dobbelthandsker, var forringet fingerfølsomhed og bekvemmelighed. Selv da forskerne havde fremlagt tydelige beviser på risiciene, sagde kun 23 procent af de praktiserende kirurger, at de ville gå over til at bruge dobbelthandsker. Men som tidligere nævnt er der rigelige beviser, der understøtter brugen af dobbelthandsker. To Cochraneartikler indeholder undersøgelser af fordelene ved at bruge dobbelthandsker med det formål at reducere kirurgisk krydsinfektion. Den nyeste undersøgelse fastslår, at brugen af dobbelthandsker bliver mere og mere udbredte især ved kirurgiske indgreb, hvor der er skarpe overflader (fx ortopæd og dentalkirurgi). Undersøgelsen viste, at yderhandskerne faktisk beskyttede inderhandskerne uden tilsyneladende at påvirke evnen til at udføre operationen, og at en yderligere mellemhandske imellem de to par handsker yderligere reducerer forekomsten af huller i de inderste handsker. Undersøgelsen, som senest blev opdateret i 2006, omfattede et samlet antal af 14 forsøg med dobbelthandsker og viste, at der var væsentligt flere huller i enkelthandsker end i det inderste par af dobbelthandskerne. Artiklens forfattere fra Department of Health Care Studies ved University of Leeds i Storbritannien konkluderede, at: Brugen af to par kirurgiske handsker eller tre par handsker i form af et par mellemhandsker eller stofhandsker frem for et enkelt par handsker, menes at yde ekstra beskyttelse og reducere risikoen for smitte. 8 forsøg med indikatorhandsker (Specielle grønne latexhandsker under halmstråfarvede latexhandsker for hurtigere at advare brugeren om perforationer) viste, at der blev opdaget væsentligt færre perforationer med enkelthandsker sammenlignet med indikatorhandsker samt med standarddobbelthandsker sammenlignet med indikatorhandsker. Brugen af dobbelthandsker bakkes op af faglige organisationer Resultater som ovennævnte at brugen af dobbelthandsker kan reducere risikoen væsentligt har medført, at faglige organisationer bakker op om brugen af dobbelthandsker som middel til at reducere risikoen ved visse procedurer. The Association of PeriOperative Registered Nurses anbefaler: Brug to par handsker (dvs. dobbelthandsker) under operationer og andre invasive procedurer. ACS (American College of Surgeons) har udarbejdet opdaterede retningslinjer for sikkerhed i forbindelse med skarpe genstande. ACS komite for perioperative forholds-

9 regler har udarbejdet en erklæring, hvori det fremgår, at patientens blod kommer i kontakt med operationspersonalets hud eller slimhinder i hele 50 procent af alle operationer, og at personalet skærer sig eller stikker sig på nåle i op til 15 procent af operationerne. ACS mener, at det er altafgørende med en holdindsats, hvis risikoen for blodbårne infektioner på grund af skarpe genstande i operationsstuen skal reduceres. Hospitaler og sundhedsinstitutioner bør stille teknikker og instrumenter til reduktion af uheld på grund af skarpe genstande i operationsstuer til rådighed for kirurgerne og det øvrige operationspersonale. Øverst på listen over ACS anbefalede arbejdsrutiner for operationsstuer er brugen af dobbelthandsker. Huller i handsker forekommer ofte og med en hyppighed på hele 61 procent for thoraxkirurger og 40 procent for assisterende operationspersonale. Brugen af dobbelthandsker reducerer risikoen for eksponering over for patientblod med helt op til 87 procent i tilfælde af perforation af den yderste handske, udtaler ACS. Som det er tilfældet i andre lande har amerikanske ACS har også observeret, at rutinen på trods af omfattende data, der dokumenterer fordelene ved brugen af dobbelthandsker, ikke er udbredt anvendt på operationsstuer. Det lader til, at der ofte kræves en omstillingsperiode med genoptræning, før operationspersonalet føler sig dus med teknikken. ACS anbefaler universel indførelse af brugen af dobbelthandsker med det formål, at reducere eksponering over for kropsvæsker gennem revner og huller i kirurgers og operationsassistenters handsker. Brugen af dobbelthandsker er naturligvis isoleret set ikke en patentløsning. Der skal også tages andre forholdsregler. ACS retningslinjer noterer, at skader forårsaget af suturnåle udgør den største risiko for kirurger og operationssygeplejersker i forbindelse med skader på grund af skarpe genstande, og at der bør bruges suturnåle med afrundet spids, hvor det er muligt. ACS er desuden en varm fortaler for neutrale zoner, hvor håndfri teknikker forudsætter, at operationsholdet dedikerer et specifikt område til at være fri for skarpe instrumenter (fx et håndklæde, en skål, en magnetisk plade eller lignende) til opsamling og fralæggelse af skarpe instrumenter som nåleholdere, skalpeller og sprøjter med kanyler. Denne teknik betyder, at personalet undgår at komme i direkte kontakt med instrumenterne, når de passerer frem og tilbage mellem kirurger og operationssygeplejersker. Anvendelse af neutrale zoner for at reducere operationspersonalets risiko for skader på grund af skarpe genstande, støttes af faglige organisationer som amerikanske Occupational Safety and Health Administration og Association of PeriOperative Registered Nurses. Handskekontamination under indsættelse af shunt Tilbage til dobbelthandsker: Et fascinerende studie, der blev offentliggjort i slutningen af 2008 af danske neurokirurger, viste, at brugen af dobbelthandsker også kan være med til at beskytte patienten, fordi det muliggør hurtig udskiftning af yderhandsken, mens inderhandsken opretholder beskyttelsesbarrieren. Kirurgerne fra Aalborg Sygehus var specielt interesserede i bakteriekontamination under indsættelse af shunt. De ønskede at finde ud af, hvordan shuntene blev inficeret opstod infektionen gennem kontakt med patientens hud eller med kontaminerede handsker eller instrumenter? Handsker, der var brugt ved indoperation af shunt under 10 forskellige operationer, blev undersøgt. Kirurgen, operationssygeplejersken og (i 3 tilfælde) operationsassistenten lavede aftryk af deres yderhandsker på agarplader, hvorefter de skiftede yderhandsker, inden de håndterede shunten og fuldførte operationen. Propionebacterium acnes blev dyrket fra handskerne fra alle 10 operationer, og der blev fundet koagulase-negative stafylokokker i 8 af operationerne. Forfatterne beskriver deres foreløbige resultater som alarmerende. På trods af anvendelsen af anbefalede forholdsregler for at undgå infektioner, fandt vi, at et væsentligt antal af kirurgernes, operationssygeplejerskernes og assistenternes handsker var kontamineret med mikroorganismer mindre end 15 minutter efter, at operationen var påbegyndt, og før shunten blev håndteret. De fortæller, at en enkel metode til at undgå kontamination består i at skifte det yderste par handsker inden håndtering af shunten og det er selvfølgelig umuligt, hvis man kun er iført et enkelt par handsker! 9 Referencer: 1 Wittmann A et al., Study of blood contact in simulated surgical needlestick injuries with single or double latex gloving Infect Control Hosp Epidemiol Jan;30(1):53-2 Lefebvre DR et al An enzyme-mediated assay to quantify inoculation volume delivered by suture needlestick injury: two gloves are better than one.j Am Coll Surg Jan;206(1): Epub 2007 Sep 3 Naver LP and Gottrup P., Incidence of glove perforations in gastrointestinal surgery and the protective effect of double gloves: a prospective, randomised controlled study. Eur J Surg Apr;166(4): Jeong I et al. Compliance with standard precautions among operating room nurses in South Korea.Am J Infect Control Dec;36(10): Epub 2008 Oct 5 Osborne S. Influences on compliance with standard precautions among operating room nurses. American Journal of Infection Control 2003 Nov;31(7): Survey of AORN Congress Attendees Reveals Double Gloving Occurs 42 Percent as Much as It Should; Yet Operating Room Nurses Are Very Concerned About Need to Double Glove. PR Newswire April 7th Lancaster C, Duff P. Single versus double-gloving for obstetric and gynecologic procedures. Am J Obstet Gynecol May;196(5) 8 St Germaine RL et al. Double gloving and practice attitudes among surgeons. Am J Surg 2003 Feb;185(2): Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. 10 Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. 11 AORN Standards, Recommended Practices and Guidelines:2005. AORN, Inc. 12 [ST-58] Statement on sharps safety by the American College of Surgeons: Bulletin of the American College of Surgeons Vol.92, No. 10, October Sørensen P et al. Bacterial contamination of surgeons gloves during shunt insertion: a pilot study. Br J Neurosurg Oct;22(5):675-7.

10 10 Indikatorhandsker gav ca. 99 pct. beskyttelse Af Line Siert, journalist Et norsk studie, som er den første undersøgelse af forekomst af huller i handsker under kraniotomier, konkluderer, at der opdages signifikant flere huller ved anvendelse af indikatorhandsker og at det bør vurderes, om det er forsvarlig praksis at bruge enkelthandsker ved kraniotomier Af hensyn til både patienten og personalet må man vurdere, om det er forsvarlig praksis at bruge enkelthandsker ved kraniotomier. Sådan konkluderer et helt nyt norsk studie udført på Neurokirurgisk Operationsafdeling, Rikshospitalet i Oslo, af tre operationssygeplejersker 1. Studiet, der er publiceret i det norske Sykepleien Forskning i december , konkluderer endvidere, at brug af dobbelthandsker med farvet inderhandske, indikatorhandsker, lettere afslører huller i handskerne, samt at denne konklusion understøttes af fund fra en række andre kontrollerede studier. Videre konkluderes, at der sjældent var hul i både yder- og inderhandske samtidig uanset om der anvendtes dobbelthandsker med eller uden farveindikator. Ved anvendelsen af enkelthandsker, var det svært at opdage huller. Undersøgelsen på Rikshospitalet har resulteret i, at de fleste operationssygeplejersker og kirurger ved nevrokirurgisk operationsafdeling nu anvender indikatorhandsker 3. Undersøgelsen er udført over 11 uger i perioden septembernovember 2006 og omfattede 91 kraniotomier, heraf 16 akutte. Der blev undersøgt 1014 handsker, 721 yderhandsker og 293 inderhandsker. Der var huller i 16.5 pct. af yderhandskerne; 65,5 pct. af disse var uopdagede under operationerne. Der var klar forskel på forekomsten af huller hos de forskellige erhvervsgrupper. Kirurgerne toppede med 21,7 pct., operationssygeplejerskerne 17,1 pct., og 7,8 pct. af assistenterne havde hul i handskerne efter operationerne. Hullerne optrådte hyppigst på tommel- og pegefinger. Hos operationssygeplejerskerne ligeligt fordelt på begge hænder; hos kirurger og assistenter fortrinsvis på den ikke-dominerende hånd. Ved kraniotomier er hænderne og dermed handskerne i nærkontakt med knoglekanter og skarpe instrumenter, og risikoen for perforation er derfor relativ høj. Andre studier har påvist en perforationsrisiko på op til 48 pct Dette studie er det første, der undersøger risikoen for huller i handsker ved kraniotomier. Neurokirurgisk Operationsafdeling på Rikshospitalet havde på undersøgelsestidspunktet hverken konkrete retningslinjer for anvendelse af dobbelthandsker under operationer eller for rutinemæssig handskeskift. Nogle medarbejdere anvendte altid dobbelthandsker, andre altid enkelthandsker, og nogle vurderede fra situation til situation. Studiet omfattede således både enkelthandsker, dobbelthandsker med og uden indikator samt latex- og latexfri handsker. Handskerne blev samlet ind over hele døgnet. Samtlige 1014 handsker blev undersøgt for huller via EN 455-1, den europæiske standardiserede vandtest 8, som blev udført hurtigst muligt efter indsamlingen, dog højst 72 timer efter. 65,5 pct. uopdagede huller Det store antal yderhandsker, 721, skyldes, at det dels inkluderer alle enkelthandsker, dels at der blev foretaget handskeskift under operationerne på grund af opdagede huller. Der blev undersøgt 850 handsker efter planlagte operationer og 164 efter akutte. Handsker fra 16 kirurger, 23 assistenter og 26 operationssygeplejersker blev undersøgt; det vil sige dem, der var på arbejde i undersøgelsesperioden. Der var hul i 119 af 721 yderhandsker, 16,5 pct. Af disse blev 78 huller, svarende til 65,5 pct., ikke opdaget under operationen. Forskellen på forekomsterne af huller på henholdsvis højre og venstre handske var signifikant, når erhvervsgrupperne ses under et med flest huller på venstre handske. Ses grupperne separat var der stort set ingen forskel blandt operationssygeplejerskerne, mens assistenterne havde signifikant højere forekomst på venstre handske, og kirurgerne tendens til flest huller på den ikkedominerende hånd. Der var hyppigst hul på pegefingeren, 38 pct., og tommelfingeren, 25,5 pct., i alle tre grupper. Flest huller i syntetiske handsker Der var også signifikante forskelle i hulforekomsten mellem latexhandsker og syntetiske handsker med klart flest huller i de syntetiske. 13,7 pct. for latexhandsker, 20,9 pct.

11 for syntetiske. Og der var ligeledes signifikante forskelle mellem dobbelthandsker med og uden farveindikator i forhold til at opdage hullerne under operationen. 67,4 pct. af hullerne i indikatorhandskerne blev opdaget under operationen. Kun 20 pct. af hullerne i dobbelthandsker uden indikator blev opdaget. Og kun 15,2 pct. af hullerne i enkelthandsker blev registreret under operationen. 243 af de i alt 293 inderhandsker var indikatorhandsker. Der var hul i 9 af de 293 inderhandsker, svarende til 3,1 pct. For 3 af de 9 var der hul gennem både yder- og inderhandske, svarende til 1 pct. Dobbelthandskerne med indikator ydede således beskyttelse på omkring 99 pct. Indikatorhandsker kan reducere smitterisiko Studiet konkluderer, at det store antal af uopdagede huller kan reduceres ved at anvende dobbelthandsker med indikator, der øger muligheden for at opdage hullerne og skifte handsker, så smitterisikoen minimeres. Enkelthandsker, derimod, konkluderes at yde ringe beskyttelse. Hulfrekvensen på kirurgiske operasjonshansker inden for kraniotomier er højere end fx inden for ortopædkirurgi 9,10 men lavere end fx maxillofacial kirurgi 4. Hullerne opstår sandsynligvis i kontakten med knoglekanter og anvendelsen af spidse instrumenter, fortrinsvis i åbnings- og lukningsfasen og ved overlevering af instrumenter. At kirurg og operationssygeplejerske tegnede sig for den største andel af huller understøttes af andre studier 5,9,11,12, mens den manglende forskel i hulforekomst mellem planlagt og akut kirurgi afviger fra resultater fra andre undersøgelser 12,13,14. Det kan muligvis skyldes, at afdelingen ikke modtager traumepatienter. Der var heller ingen klar forskel i hulfrekvensen i forhold til kortere eller længere operationstid. De fleste andre undersøgelser 6,9,10,12,13,14,15,16 har påvist øget forekomst af huller jo længere tid, operationen varede. Årsagen kan være, at risikoen er størst ved åbning og lukning og ringe ved operation i selve hjernevævet. De tre forfattere foreslår i denne sammenhæng, at man kan vurdere eventuelt at skifte yderhandske efter selve åbningsfasen for at reducere risikoen for at operere videre med en muligt perforeret handske. Det understøttes af andre studier, der foreslår, at man regelmæssigt skifter handsker, fx efter to timer, under operationen 7,9,10,14,17. Smitterisiko versus latexfri handsker Der var som nævnt signifikant flere huller i de latexfri handsker. Forekomsten af latexallergi har betydet, at en del ansatte i sygehussektoren vælger latexfri frem for latexholdige handsker. Det er derfor nødvendigt at vurdere smitterisiko i forhold til risikoen for at blive eksponeret for latexallergi, konkluderer forfatterne. Tidligere undersøgelser underbygger resultaterne Som nævnt er det første gang, hulfrekvenser i kirurgiske operasjonshansker undersøges i forbindelse med kraniotomier. Men mange andre tidligere undersøgelser understøtter resultaterne. En annen norsk undersøgelse blev gennemført i 2003 af operationssygeplejerske Gerd Ødegård Hagen i sygehuset i Molde 18. Hun undersøgte handskerne efter 655 operationer og fandt huller i 31 pct. af dem. I dag anvendes dobbelthandsker ved alle operationer i Molde. Hagen undersøgte handsker efter operationer i fem kategorier af kirurgi: Ortopædi, gastrokirurgi, gynækologi, karkirurgi og generel kirurgi. På en konference i september 2008 i Fredericia, hvor Gerd Ødegård Hagen præsenterede sin undersøgelse, sagde hun blandt andet, at Rutinemæssig anvendelse af dobbelthandsker med indikator vil givetvis øge de medicinske udgifter. Men det er minimalt i forhold til, hvad en operation reelt koster. At dobbelthandsker med indikator lettere afslører huller og dermed reducerer risikoen for hul i den inderste handske, er også påvist i en række andre studier 6,13,19. I et studie fandt man en perforationsfrekvens på 3,9 pct. til 9,5 pct. 13, mens andre studier viser frekvenser fra 8,4 pct. helt op til 48 pct. 4-7,9,10,15. Nogle studier har påvist, at op til 83 pct. af hullerne ikke bliver opdaget under operationen 4,9,11,13,19, Undersøgelsen er udført af: Malene Reinholdt, operationssygeplejerske, Anne Ranheim, operationssygeplejerske, og Jorunn Hommelstad, fagudviklingsog forskningssygeplejerske, Neurokirurgisk Operationsafdeling, Neuroklinikken, Rikshospitalet. Malene Reinholdt Anne Ranheim Jorunn Hommelstad

12 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Referenser: 1. Undersøgelsen er udført af: Malene Reinholdt, operationssygeplejerske, Anne Ranheim, operationssygeplejerske, og Jorunn Hommelstad, fagudviklings- og forskningssygeplejerske, Neurokirurgisk Operationsafdeling, Neuroklinikken, Rikshospitalet. 2. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Sykepleien Forskning, december 2008, under titlen: Forekomst af huller i operationshandsker i neurokirurgi 3. Sykepleien, 4. december Avery, CME, Taylor J, Johnson PA: Double gloving and a system for identifying glove perforations in maxillofacial trauma surgery. Br J of Oral and Maxillofacial Surg, 1999, 37, Driever R, Beie M, Schmitz E, Holland M, Knapp M, Reifschneider HJ et al: Surgical glove perforation in cardiac surgery, Thorac Cardiov Surg, 2001, 49, Eklund AM, Ojajärvi J, Laitinen K, Valtonen M, Werkkala KA: Glove punctures and postoperative skin flora of hands in cardiac surgery, Ann Thorac Surg, 2002, 74, Kojima Y, Ohasi M: Unnoticed Glove Perforation during Thorascopic and Open Thoracic Surgery, The Society of Thoracic Surgeons, 2005, 80, Norges Standardiseringsforbund: Engangshandsker til medicinsk brug. Del 1: Krav til og prøvning på fravær av hull. EN 455-1, Yinusa W, Li YH, Chow W, Ho WY, Leong JCY: Glove Punctures in orthopedic surgery, Int Orthop 2004, 28, Al-Habdan I, Sadat-Ali M: Glove perforation in pediatric orthopedic practice, J of Pediatr Orthop, 2003, 23(6), Naver LPS, Gottrup F: Incidence of glove perforations in gastrointestinal surgery and the protective effect of double gloves. A prospective randomized controlled study, Eur J Surg 2000, 166, Laine T, Aarnio P: How often does glove perforation occur in surgery? Comparison between single gloves and double gloving system, The American J of Surgery 2001, 181, Laine T: Glove Perforation in Surgery: The Importance of Double Gloving and the Effect on Surgical Site Infections (dissertations), Turun Yliopiston Julkajsuja Annales Universitatis Turkuensis, Turku, Malhotra M, Sharma JB, Wadhwa L, Arora R: Prospective study of glove perforation in obstetrical and gynecological operations. Are we safe enough? J of Obstetrics and Gynecological Research 2004, 30 (4), Caillot J, Paparel P, Arnal E, Schreiber V, Voiglio EJ: Anticipated Detection of Imminent Surgeon- Patient Barrier Breaches. A Prospective randomized Controlled Trial using an Indicator Underglove System, World J of Surgery, 2006, 30, Murta EFC, Silva CS, Júnior ORA: Frequency of glove perforation and the protective effect of double gloves in gynecological surgery, Arch. Gynecol Obstet 2003, 268, Al-Maiyah M, Bajwa A, Finn P, Mackenney P, Hill D, Port A, Gregg PJ: Glove perforation and contamination in primary total hip arthroplasty, The J of bone and joint surgery, 2005, 87-B, Hagen GØ, Arntzen H: Risiko for perforation af operationshandsker, Tidsskrift for Norsk Lægeforening 2007, 127, Tanner J, Parkinson H: Double Gloving to reduce surgical cross-infection, Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue Thomas S, Agarwal M, Metha G: Intraoperative glove perforation single versus double gloving in protection against skin contamination, Postgrad Med J, 2001, 77, Ønsker en af dine kollegaer at modtage En Sikker Hånd? Send os en mail med dit navn, titel, afdeling samt adressen til din arbejdsplads til info.dk@molnlycke.com MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2009 EN SIKKER HÅND 1/09 1,5K PRODUCTION AND PRINTING BY GÖTEBORG 2009