Indhold til samarbejdsaftale mellem HF & VUC FYN, Svendborg Erhvervsskole og Svendborg Kommune Strategisk partnerskab

Transkript

1 Indledning D. 1. januar 2014 trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft. For unge ledige under 30 år er fokus nu rettet mod uddannelse. For unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er målet at få dem fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse, så de på den lange bane vil kunne opnå en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikke alle uddannelsesparate er imidlertid lige parate til ordinær uddannelse, men med den nye reform skal de inden for et år optages på den rette uddannelse. Dette udfordrer uddannelsesinstitutionerne, idet studievejledningen oplever flere unge, som søger optagelse, som de ikke umiddelbart er rustet til at kunne gennemføre. Det fører til et stort frafald på uddannelserne og et unødvendigt nederlag for den unge. Efterfølgende står kommunen med den unge, som skal forsørges og have en ny uddannelsesplan. Der er nu gået halvandet år siden reformen trådte i kraft, og Svendborg Kommune har i den periode indgået aftaler med forskellige aktører omkring indsatser, som skulle gøre de svageste uddannelsesparate i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både Svendborg Erhvervsskole og HF og VUC FYN Svendborg har været blandt aktørerne. Samtidig er de to uddannelsesinstitutioner blandt dem, som dels er hovedaftagere af denne gruppe unge i ordinær uddannelse og dels er udfordret af et stort frafald. På den baggrund er vi, Svendborg Erhvervsskole og HF & VUC FYN Svendborg, gået sammen om at sammensætte et forløb for de unge, som vurderes at have en længere vej til ordinær uddannelse. I foråret 2014 havde vi et samarbejde om Brobygning til uddannelse, hvor HF & VUC FYN Svendborg indgik med FVU-undervisning i læsning og matematik og Erhvervsskolen præsenterede de unge for en række af deres uddannelsesretninger. Samarbejdet resulterede i, at 82% af deltagerne overgik til ordinær uddannelse eller blev selvforsørgende. Det er bl.a. erfaringerne og metoderne fra det forløb, der er grundlaget for det forløb, vi beskriver i det følgende. En afgørende faktor for succes er i vores optik en helhedsorienteret indsats, hvor også Svendborg Kommune deltagere aktivt i samarbejdet. De tidligere forløb, vi har udbudt, har vist os, at dette samarbejde ikke kommer af sig selv. Der er tale om forskellige kulturer i uddannelsesverdenen og det kommunale system, hvor begge parter besidder en viden og erfaring omkring de sårbare unge. Der er derfor behov for at indgå et strategisk partnerskab, hvor vi gennem en fælles indsats og et forpligtigende fælles ansvar styrker indsatsen over for denne gruppe af unge mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne klare sig på sigt i uddannelsessystemet og blive selvforsørgende. 1

2 Målgruppebeskrivelse Målgruppen for forløbet er uddannelsesparate unge under 30 år, som har forskellige barrierer for at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Det er vigtigt at bemærke, at der i uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet er forskellige definitioner på uddannelsesparathed hvilket bidrager til en udfordring i vejledningen af den enkelte borger. I beskæftigelsessystemet sondres mellem åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate unge. Sidstnævnte gruppe er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden for et års tid. Gribskov Kommune har i en analyse udgivet i inddelt unge på forsørgelse i profiltyper. Her er de uddannelsesparate inddelt i seks grupper: Åbenlyst uddannelsesparate årige Unge med faglige udfordringer Unge med højt forbrug af rusmidler Psykisk sårbare / psykisk syge unge Unge med adfærdsproblemer I uddannelsessystemet definerer Undervisningsministeriet (2010) uddannelsesparathed som de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. De faglige forudsætninger kan studievejlederne let få indblik i, men det er langt mere komplekst at bedømme de nødvendige personlige og sociale forudsætninger. Helt konkret vurderes uddannelsesparathed på følgende forudsætninger: De personlige o Motivation for uddannelse og lyst til læring. o Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ til opgaveløsning. o Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. o Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær o Valgparathed i forhold til valg af uddannelse De sociale o Samarbejdsevne, at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet o Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker o Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv 1 Analyse af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp i Gribskov Kommune 2 2

3 I denne sammenhæng ser vi umiddelbart de fire sidstnævnte grupper fra Gribskov Kommunes analyse som værende inden for målgruppen til forløbet UddannelsesParat (UP!). En del af disse unge vil imidlertid have behov for mere vidtrækkende behandlingstilbud. Samtidig tilbyder kategorierne ingen direkte reference til de personlige og sociale kompetencer, man i uddannelsessystemet tillægger stor vægt. I praksis vil de unges faktiske uddannelsesparathed altså ikke altid kunne kortlægges, før den unge har været stillet over for de uddannelsesfremmende indsatser, som forløbet byder på. Vi antager, at der i Svendborg Kommune er 280 i uddannelsesparate, som muligvis kan matches med de fire grupper. Kommune Antal personer Svendborg I alt år år år 80 Tabel 1: Antal personer på uddannelseshjælp i 2. kvt fordelt på aldersgrupper. Kilde: Jobindsats.dk Succeskriteriet er, at 60% af de unge, der starter på forløbet, påbegynder en ordinær uddannelse umiddelbart efter forløbets afslutning. 3

4 Forløbsbeskrivelse Forløbet er baseret på, at de unge oplever en helhedsorienteret, relationsbåret og tværfaglig indsats fra visitation til overgang til ordinær uddannelse, hvor udgangspunktet er den unges ressourcer og kompetencer. Det betyder, at den unge vil opleve kontinuitet og sammenhæng mellem de forskellige elementer i hele forløbet og kan skabe gode relationer. Visitation Ungekontakten har den første visitationssamtale med de unge, som skal modtage uddannelseshjælp. Med udgangspunkt i denne samtale henvises de unge til visitationsindsatsen til forløbet. Visitationsindsatsen varer en uge og udføres af et visitationsteam, der består af de samme personer under hele forløbet. Visitationsteamet er sammensat af en eller to medarbejdere fra Ungekontakten samt to gennemgående medarbejdere fra de to uddannelsesinstitutioner. Den gennemgående medarbejder fra Svendborg Erhvervsskole fungerer også som mentor for de unge under hele forløbet. Målgruppen har ofte komplekse problemstillinger, og derfor er samarbejdet om visitationen og mulighed for opbygning af gode relationer mellem den unge og de fast tilknyttede medarbejdere centralt. De første tre dage er det de to gennemgående medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne, der varetager visitationsopgaven. Medarbejderne fra ungekontakten og uddannelsesinstitutionerne arbejder sammen om udarbejdelse af uddannelsesplan og afholdelse af individuelle og endelige visitationssamtaler med de unge de to sidste dage. Samarbejdet om den unge er væsentlig, idet ungekontaktens viden om den unge og den indsamlede viden i ugens første dage bidrager til, at udarbejdelse af uddannelsesplanen og visitationssamtalen sker på et så oplyst grundlag som muligt. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag RKV /FVU/OBU RKV /FVU/OBU Afdækning af Uddannelsesplan Samtaler uddannelsesparathed HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Erhvervsskole HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Erhvervsskole HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Erhvervsskole HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Erhvervsskole HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Erhvervsskole Ungekontakten Ungekontakten Tabel 2 Opgaver og aktører i visitationsuge Visitationen består af to dage med realkompetencevurdering og FVU/OBU-test, efterfulgt af to dage med afdækning af de unges forudsætninger for uddannelsesparathed i en undervisningskontekst, herunder motivationsafklaring, vurdering af personlige og sociale forudsætninger, vejledning og udarbejdelse af resultaterne i en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen indeholder endvidere uddannelsesønsker og progressionsmål. Det er intensionen, at progressionsmålene beskrives og visualiseres i form af helt konkrete 4

5 succeskriterier, således at den unge har et tydeligt billede af de mange elementer og skridt, der er på vejen til gennemførelse af en uddannelse. Det er en hjælp dels ift. den unges selvevaluering og dels til den løbende dialog og feedback, som teamet har med den unge. Vi udarbejder en skabelon til en uddannelsesplan, der har udgangspunkt i de uddannelsesplaner, som i dag anvendes i hhv. ungekontakten og på uddannelsesinstitutioner, men tilpasset denne målgruppe. Skabelonen anvendes til udarbejdelse af en individuel plan for de unge. Uddannelsesplanen indeholder en detaljeret plan for det videre forløb for de unge, uanset om de visiteres til forløbet UddannelsesParat (UP!) eller til anden aktivitet. Således sikrer vi, at de unge oplever kvalitet i visitationen og dermed i deres fremtid. Udarbejdelsen af uddannelsesplanen skal også fungere som det væsentligste bidrag til et dokumentation af indsatsen. Den sidste dag i ugen afholdes individuelle visitationssamtaler med den unge og visitationsteamet, hvor konklusionerne fra uddannelsesplanen præsenteres. Såfremt det konkluderes, at den unge har nogle problemstillinger, der kræver en anden indsats inden start på UddannelsesParat (UP!), vil det fremgå af uddannelsesplanen. Denne anden indsats kan resultere i, at den unge visiteres tilbage til Ungekontakten, fordi problemstillingerne kalder på en indsats, som kun Svendborg Kommune er kompetent til at løse. Visitationsteamet afholder individuelle evalueringssamtaler hver 5. uge og denne munder ud i beslutning om, hvorvidt den unge fortsætter på forløbet eller visiteres til anden uddannelse eller indsats. Visitationsteamet er fysisk placeret på Svendborg Erhvervsskole, Porthusvej 71, og får stillet undervisningslokale og kontorfaciliteter til rådighed. Der er adgang til internet, kopimaskiner og øvrigt teknisk udstyr, dog skal teamet medbringe egen pc. Adgang til en Erhvervsuddannelse Kravet om uddannelsesparathed er overordnet nævnt tidligere, men da hovedparten af deltagerne fra målgruppen sandsynligvis ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse, er det nødvendigt at tydeliggøre følgende særlige adgangskrav: Når folkeskolen er afsluttet for mere end et år siden, starter deltagerne på grundforløb 2. Med den nye erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft 1. august 2015 betyder det, at: Efter afslutning af UddannelsesParat (UP!) skal deltagerne opfylde karakterkravene til at påbegynde en erhvervsuddannelse Efter afslutning af grundforløb 2 skal deltagerne opfylde overgangskravene (faglige niveauer) til hovedforløbet på de enkelte uddannelser. For de unge, som har behov for yderligere undervisning i dansk og matematik til at opfylde karakterkravene til erhvervsuddannelserne, tilbyder vi en optagelsessamtale til forløbet Klar til erhverv, som udbydes af HF & VUC FYN Svendborg. Forløbet foregår på Erhvervsskolens adresse for at holde de unge i det samme uddannelsesmiljø. For de unge der har vanskeligheder med at 5

6 opfylde overgangskravene til hovedforløbene tilbyder HF & VUC FYN Svendborg lignende EUDforberedende forløb. Indhold og varighed af forløbet UP Forløbet varer som udgangspunkt 20 uger med fremmøde hver dag i tidsrummet Der er løbende optag hver 5. uge, og efter et introduktionsforløb kan en uge f.eks. se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Smed Smed Smed Dansk Bevægelse Matematik Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Arbejdspladskultur Bevægelse It Virksomhedsbesøg Klassens time Takt og tone Leder i eget liv Dansk Matematik Deltagerne bliver præsenteret for og afprøver en lang række forskellige uddannelser for at sikre, at de har en klar forestilling om, hvad de enkelte uddannelser indeholder. Vi indlægger også virksomhedsbesøg inden for relevante fag. Samlet set får deltagerne herved et billede af, hvad der forventes af en medarbejder inden for det pågældende fagområde. Vi er optaget af, at de unge lærer noget om arbejdspladskultur. Derfor vil der være læringsaktiviteter om samarbejde, relationen mellem medarbejder og virksomheder, arbejdsprocesser og kulturforskelle. Takt og tone går særligt på, at den unge lærer de sociale kompetencer i samkvemmet med andre mennesker i almindelighed og på en arbejdsplads. Vi er også optaget af, at de unge lærer at være leder i eget liv, herunder at have styr på deres økonomi, have selvdisciplin, udvise ansvarlighed over for andre, gøre sig umage, arbejde struktureret med at sætte mål op for, hvad deres fremtidige arbejdsliv skal indeholde m.v. Hver uge afsættes der tid til samtale og dialog både på klassen og individuelt. Formålet er, at deltagerne kan lufte deres udfordringer, glæder, ønsker, men i særlig grad også at give deltagerne et frirum til at skabe tættere relationer og netværk med de andre deltagere. Klassens time erstatter ikke muligheden for de løbende individuelle samtaler med den gennemgående mentor. Undervisningen i dansk og matematik er anvendelsesorienteret og har til hensigt, at den unge kan opnå et niveau, der opfylder adgangskravet til erhvervsuddannelserne eller kommer et godt skridt på vejen dertil. 6

7 UddannelsesParat - UP Personlige og sociale forudsætninger Dansk / matematik It Arbejdspladskultur Privatøkonomi Leder i eget liv Takt og tone Intro til uddannelser Besøg virksomheder Personlige og sociale forudsætninger Dansk / matematik It Arbejdspladskultur Privatøkonomi Leder i eget liv Takt og tone Intro til uddannelser Besøg virksomheder Personlige og sociale forudsætninger Dansk / matematik It Arbejdspladskultur Privatøkonomi Leder i eget liv Takt og tone Intro til uddannelser Besøg virksomheder Personlige og sociale forudsætninger Dansk / matematik It Arbejdspladskultur Privatøkonomi Leder i eget liv Takt og tone Intro til uddannelser Besøg virksomheder UGE 2-5 UGE 6-10 UGE UGE Visitation UGE 1 Visitation og evaluering UGE 6, 11 og 16 Figur 1 Forløbsmodel Samarbejdspartnere Uddannelserne repræsenterer i videst muligt omfang ungdomsuddannelser i eller uden for Svendborg, og vi vil også udnytte de samarbejder, vi har med andre uddannelsesinstitutioner. Intentionen med præsentation af så mange ungdomsuddannelser som muligt er, at de unge vælger den uddannelse, som passer til dem: SOSU Fyn, Svendborg er fra 1. august 2015 fysisk placeret på en af Svendborg Erhvervsskoles adresser, og vi har allerede i dag et tæt samarbejde med skolen. Uddannelserne på SOSU-skolen er meget relevante for en del af målgruppen på det skitserede forløb. Sydfyns Erhvervsforskole er en samarbejdspartner, der tilbyder uddannelser inden for lignende fagområder som Erhvervsskolen, men målgruppen er en anden. Vi samarbejder ligeledes meget med andre ungdomsuddannelser på Fyn, eksempelvis Landbrugsskoler, Syddansk Erhvervsskole og Tietgen, og også institutioner i den syddanske region. 7

8 CSV Svendborg er en aktuel samarbejdspartner for unge med særlige behov (STU). Deltagerne får mulighed for at blive introduceret til en mangfoldighed af uddannelser og fagområder ved besøg hos vores samarbejdspartnere. Udslusning og efterværn Med udgangspunkt i vores succesrate estimerer vi, at 40% af deltagerne ikke er i stand til at fuldføre forløbet og dem opdeler vi i to grupper. Gruppe 1: Ved visitationen til forløbet vil der givetvis være unge fra målgruppen, som ikke umiddelbart kan optages på forløbet. Gruppe 2: Efter de løbende evalueringssamtaler med deltagerne forventer vi, at et antal deltagere bliver udmeldt af forløbet. For begge målgrupper gælder, at vi i samarbejde med Svendborg Kommune visiterer dem til anden uddannelse eller indsats. Hvis der er deltagere, som har problemer af en karakter, der kræver en særlig indsats, er det Svendborg Kommune, der varetager den opgave. Et eksempel er en ung med et ubehandlet misbrugsproblem eller svære psykiske problemer, der kalder på anden hjælp end den, der ligger inden for vores rammer. Der er mulighed for, at den unge kan genvisiteres til UddannelsesParat (UP!), når behandlingsindsats er iværksat. Det er en fælles opgave at holde fast i og følge den enkelte deltager fra start på forløbet og videre i ordinær uddannelse. Under forløbet følger, støtter og vejleder det faste lærerteam, studievejledere og visitationsteamet den unge. Det er målet, at den unge efter afslutning af forløbet skal direkte videre i uddannelse. Hensigten er at fastholde den unge i uddannelsesmålet og at signalere vores fortsatte interesse. Uanset hvilken uddannelsesinstitution den unge begynder sin uddannelse på, er det mentoren, som etablerer kontakt til den aftagende uddannelsesinstitution. Dette for at sikre afrapportering af den unges progression og studieaktivitet. Det er vores forventning, at vi hermed skaber optimal tryghed for de unge under deres uddannelsesforløb. Denne kontakt sker minimum hvert kvartal og maksimum i et år fra den unge stopper på forløbet. Den løbende kontakt kan ske oftere i perioder, hvis udviklingen hos den unge fordrer det. 8

9 Pædagogisk metode og læringsmiljø Motivation og læring er centrale begreber fra start til slut i forløbet, og den overordnede metode bygger på principperne fra Synlig læring 3. Motivationen vil vi skabe dels gennem en realkompetencevurdering, hvor det tydeliggøres hvilke kompetencer og kvalifikationer den enkelte har og dels gennem en bevidst synliggørelse af, at den enkelte deltager dagligt oplever læring og dermed progression i færdigheder og kompetencer. Vi arbejder systematisk med Synlig Læring. Det betyder, at vi sætter fokus på den enkeltes udgangspunkt og arbejder målrettet på at flytte den enkelte deltager så langt som muligt. Vi arbejder i teams og i et helhedsorienteret perspektiv har vi i fællesskab fokus på den enkeltes mål. Samtidig er det en væsentlig faktor, at deltageren selv er med til at fastsætte sine mål og er selvevaluerende ift. at nå disse mål. Deltagerne skal hele tiden være bevidst om Hvor er jeg nu? Hvor skal jeg hen? Hvad er mit næste skridt? Og hele tiden med faglig og personlig støtte og en anerkendende feedback fra lærerteamet. Deltagerne vil vide, at vi arbejder sammen og vi ved, hvad de arbejder med, og hvor de ønsker sig hen. Tydeliggørelse og visuel synliggørelse af målene for de enkelte deltagere giver mulighed for at fejre successer og støtte hinanden. En forudsætning for et godt læringsmiljø er et højt engagement hos lærerne. Vores lærere er veluddannede og stærkt optaget af den enkelte elevs læring. De er parate til at påtage sig de nødvendige roller: formidler, igangsætter, provokatør, facilitator, mentor, coach og supervisor. Målet er at sikre den enkelte deltager et så godt udbytte som muligt. Vi skaber tryghed for den enkelte og i undervisningen ved at sikre et fast tilknyttet team af lærere og en mentor, der sammen sikrer at undervisningen udfordrer, skaber nysgerrighed og er anvendelig samt medvirker til motivation, fastholdelse. Vi iværksætter en opsøgende indsats over for de unge der har udfordringer omkring mødestabiliteten for at sikre en ændret adfærd. Det betyder, at den unge afhentes på sin bopælsadresse, såfremt vedkommende ikke møder op til undervisning. Oplevelsen af et positivt læringsmiljø blandt andet på baggrund af det, den enkelte deltager kan bidrage med, sikrer, at der udvikles positive holdninger ift. læring og uddannelse. Vi vil arbejde med lysten til at lære mere ved at synliggøre anvendelsen af det lærte. Den unge skal opfatte undervisningen som relevant i situationen og fremadrettet og samtidig indeholde en passende forstyrrelse. Det har en positiv effekt på den unges motivation. Vi er bevidste om, at god planlægning og en klar styring af undervisningen er vigtig for et godt læringsmiljø. De overordnede mål og en løbende evaluering bidrager til at fastholde den enkelte på rette spor. Vi træner deltagernes evne til at reflektere ved at fokusere på læring hos den enkelte. Deltagerne skal vide, hvad de skal lære og hvad de kan anvende det lærte til, også når de er færdige med forløbet. Denne tilgang skal sikre, at deltageren får bevidst fokus på fastholdelse af nye vaner og tankemønstre. 3 Synlig læring og læringens anatomi (2014) og Synlig læring for lærere (2013). John Hattie. 9

10 Vi arbejder med varierede undervisningsmetoder, der knytter an til deltagernes forudsætninger og læringsstile. Vi planlægger undervisningen, så det kræver inddragelse af deltagerne og bearbejdning af stoffet. De mere velfungerende unge fungerer som rollemodeller. Deltagerne arbejder i grupper med strukturerede, planlagte opgaver, og vi evaluerer løbende processen. Gode fysiske rammer bidrager til, at gennemføre undervisningen varieret og spændende. Vi tilbyder gode og indbydende lokaler på Svendborg Erhvervsskole primært på Porthusvej i et uddannelsesmiljø, der appellerer til unge og voksne mennesker. Vi inddrager deltagerne i at skabe deres eget rum i rummet. Vi anvender både store lokaler, som primært tilholdssted, mindre lokaler til gruppearbejde, samtaler og coaching samt værksteder. Økonomi Ugepris pr. deltager: 2.800,- kroner ekskl. Moms. Ugeprisen inkluderer: Undervisning, test i dansk og matematik, mentor, visitation og evaluering, materialer, sikkerhedssko, transportomkostninger til besøg på uddannelsesinstitutioner, morgenmad i første del af hver 5 ugers periode. Særlige indsatser over for den enkelte unge eksempelvis psykologhjælp er ikke inkluderet i ugeprisen. Prisen er baseret på et gennemsnitligt antal deltagere på 20 personer. Med det estimerede frafald, skal der derfor visiteres ca. 30 personer til opstarten og et antal til de løbende optag, der matcher gennemsnitsbetragtningen. Partnerskabsaftale Forløbet igangsættes d. 4. januar 2016 som et treårigt strategisk samarbejde med det fælles mål parterne imellem at få så mange unge som overhovedet muligt i ordinær uddannelse og bort fra offentlig forsørgelse. Samarbejdsparterne er Svendborg Kommune (Ungekontakten og UU-centret), Svendborg Erhvervsskole og HF og VUC FYN Svendborg. Parterne er fælles om visiteringen og hvis det viser sig i løbet af et forløb, at der er unge, som har brug for et andet tilbud, finder der en grundig overlevering sted fra uddannelsesinstitutionerne til Kommunen, så den unge kan få den specialhjælp, der er brug for et andet sted. Efterfølgende kan den unge genoptages på forløbet. Evalueringer finder sted løbende omkring den enkelte unge. Her er det hensigtsmæssigt, at der er to-tre gennemgående kontaktpersoner fra henholdsvis Jobcentret og uddannelsesinstitutionen, der mødes ved behov. Selve projektet evalueres på ledelsesniveau hvert halve år, og der kan justeres på indhold, hvis der viser sig behov for dette. Der indsamles nøgletal, så indsatsen kan vurderes løbende af alle parter. 10