EUROPA-KOMMISSIONEN. 2. Udvidelse af den danske tonnageskatteordning, således at der kan tages hensyn til udlejning af salgslokaler.

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 01.XII.2004 C (2004) 4516 fin Vedr.: Statsstøtte nr. N 171/2004 Danmark Ændring af den danske tonnageskatteordning, således at der kan tages hensyn til udlejning af salgslokaler om bord på skibe, der er omfattet af tonnageskatteordningen Hr. Udenrigsminister 1 Sagsforløb Ved brev af 31. marts anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af en støtteordning, som Kommissionen allerede havde godkendt (sag nr. N 563/2001). 2 Beskrivelse af støtteforanstaltningen 2.1 Betegnelse 2. Udvidelse af den danske tonnageskatteordning, således at der kan tages hensyn til udlejning af salgslokaler. 2.2 Beskrivelse af de anmeldte foranstaltninger 3. Danmark har til hensigt at udvide listen over de former for virksomhed, der kan beskattes under tonnageskatteordningen, (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser) til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. 1 Registreret under reference SG(2004) A/3714. Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK København K Europa-Kommisionen B-1049 Brussel/B-1049 Bruxelles - Belgien Telefon: +32 (0)

2 4. Den foreslåede udvidelse af listen over de tilknyttede aktiviteter, der kan beskattes under tonnageskatteordningen, vil bringe ordningen i bedre overensstemmelse med det oprindeligt tilsigtede formål. 2.3 Beskrivelse af den bestående ordning 5. Tonnageskatteordningen kan anvendes af selskaber, der er skattepligtige i Danmark (dvs. som har fast driftssted i Danmark), og som leverer tjenesteydelser inden for søtransport. Ordningen kan også anvendes af udenlandske selskaber, som bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde dertil. Kun indkomst ved rederivirksomhed kan omfattes af ordningen. Tonnageskatteordningen fik virkning fra og med skatteåret Deltagelse i ordningen er frivillig. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne anvendes. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for en periode på 10 år. Koncernforbundne rederier skal træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordningen vælges, skal samtlige skibe og andre aktiviteter, der opfylder betingelserne, inddrages under ordningen. 7. Under tonnageskatteordningen fastsættes den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen for hvert skib som et fast beløb i forhold til skibets tonnage uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den således beregnede skattepligtige indkomst beskattes efter den almindelige selskabsskattesats. For hvert skib, der tonnagebeskattes, udgør den skattepligtige indkomst følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej: Til og med NT døgn Fra 1,001 til og med NT døgn Mellem 10,001 og 25,000 NT døgn Mere end NT døgn. 7 DKK (ca. 0,90 EUR) pr. 100 NT pr. 5 DKK (ca. 0,70 EUR) pr. 100 NT pr. 3 DKK (ca. 0,40 EUR) pr. 100 NT pr. 2 DKK (ca. 0,30 EUR) pr. 100 NT pr. 8. Tonnageskatteordningen kan omfatte indkomst ved erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods på rederiets egne skibe eller med lejede skibe med en nettotonnage på mindst 20 ton, forudsat at den forretningsmæssige og strategiske drift udføres fra Danmark. 2

3 9. I overensstemmelse med de generelle regler for tonnageskatteordningen kan der ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst beregnet efter denne ordning. Vedrører en udgift såvel indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteloven, som anden indkomst, fordeles udgiften forholdsmæssigt efter den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter selskabsskattelovgivningens almindelige regler. 10. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Finansielle nettoindkomster beskattes efter de almindelige regler. Der er etableret et værn mod overkapitalisering af tonnagebeskattede rederier. 11. Aktiviteter, som er omfattet af tonnageskatteordningen, er indkomster, som ikke skal beskattes efter de normale selskabsskatteregler og henhører under tonnagebeskatningsreglerne. Tilknyttede aktiviteter indgår som en normal del i en samlet transportydelse til kunderne. Sådanne ydelser eller faciliteter stilles normalt til rådighed for kunderne til kostprisen, og rederiet vil derfor ikke opnå noget overskud fra disse ydelser. 12. Ifølge 10, stk. 2, i tonnageskatteloven er der tale om følgende supplerende aktiviteter: (1) Udlejning af containere 2. (2) "Self-handling"-operationer såsom lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter er omfattet af tonnageskatteordningen, såfremt de pågældende ydelser leveres til kostprisen, og driften foregår i tilknytning til levering af en transportydelse. (3) Drift af billetkontorer og passagerterminaler i tilknytning til rederivirksomhed, der er omfattet af tonnageskatteordningen. (4) Drift af kontorfaciliteter i tilknytning til rederivirksomhed, der er omfattet af tonnageskatteordningen. (5) Salg af varer til forbrug om bord på passagerskibe, som er omfattet af tonnageskatteordningen. 13. Normalt kan ingen andre aktiviteter være omfattet af tonnageskatteordningen. Tonnageskatteloven udelukker udtrykkeligt en række erhvervsmæssige aktiviteter, uanset om den pågældende aktivitet udføres fra et skib, som i en anden sammenhæng kan anvendes til en aktivitet, der tonnagebeskattes: (1) Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster. Dog vil forsyningssejlads med personer eller materiel fra havn til installationer på kontinentalsoklen eller omvendt samt transport af olieprodukter m.v. fra kontinentalsoklen 2 Containere anvendes i linjetrafikken og er en integreret del af de transportydelser, rederierne leverer. Containerleje omfattes kun af af tonnagebeskatteordningen, såfremt de anvendes i tilknytning til levering af transportydelser, som er omfattet af tonnagebeskatteordningen. 3

4 2.4 Baggrund til installationer på land og opgaver i forbindelse med ankerhåndtering kunne omfattes af tonnageskatteordningen. (2) Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed, uanset om den har forbindelse med fiskerisektoren eller ej. (3) Bygning og reparation af havne, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg, nedlægning af rørledninger på havbunden, stenfiskeri, opmudring, sandsugning el.lign. virksomhed. Entreprenørmæssig virksomhed, der foregår fra skib, vil være udelukket fra tonnageskatteordningen. (4) Dykkervirksomhed. (5) Bugsering, lodsning m.v., når skibene anvendes i og omkring havne. (6) Passagersejlads i eller over havneløb m.v. (7) Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter m.v. (8) Museumsaktiviteter og skibsbevaring. (9) Sports-, udflugts- og fritidsformål. (10) Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål. (11) Al anden form for virksomhed, hvis formålet ikke er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer. 14. Tonnageskatteordningen blev indført ved lov nr. 264 af 8. maj 2002 med virkning fra begyndelsen af 2001 og godkendt af Kommissionen den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/2001) Siden da er skatteministeriet i forbindelse med et færgerederis stillingtagen til spørgsmålet om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen blevet spurgt om den skattemæssige behandling af salg fra kiosker om bord til forbrug i land, herunder om opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter i forbindelse med kiosksalget efter reglerne i tonnageskattelovens 15, stk. 3. De danske myndigheder konstaterede i denne forbindelse, at den gældende lovtekst øjensynligt var for stramt formuleret i forhold til intentionerne med loven. 3 Sag nr. N 563/2001. EUT C 28 af , s. 2. Teksten til beslutningen kan findes på det officielle sprog på følgende internetadresse: /n pdf. 4

5 16. Uanset den oprindelige hensigt med loven har en nærmere analyse ført til den konklusion, at der med den gældende lovtekst ikke var nogen hjemmel til at anse udleje af kioskarealer for at være omfattet af tonnageskatteloven. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst af salget fra forretninger om bord efter selskabsskattelovgivningens almindelige regler kunne der ikke foretages fradrag for udgifter i forbindelse med kioskerne. 17. Ifølge de danske myndigheder er den nuværende lovtekst for stramt formuleret i forhold til intentionerne med loven, skulle have haft til følge, at hele rederierhvervets skattebetaling ville ske efter tonnageskattereglerne. 18. Under den gældende tonnageskatteordning kan rederier ikke foretage fradrag af udgifter til leje af forretningslokaler om bord på skibe, der er omfattet af ordningen, hvorimod en operatør i land for samme aktiviteter ville kunne foretage fradrag for sådanne udgifter. Dette forhold gør tonnageskatteordningen mindre attraktiv for passagerfærger. 2.5 Beskrivelse af den anmeldte ændring 19. Til den liste over andre aktiviteter, der i henhold til 10, stk. 2, i tonnageskatteloven er omfattet af tonnageskatteordningen som anført i punkt 10 i denne beslutning, ønsker de danske myndigheder at føje følgende to nye aktiviteter: Udleje af lokaler om bord til rederiets egen anvendelse Udleje af sådanne lokaler om bord til tredjemand. 20. Denne udvidelse vedrører kun lejebeløb, der fastsættes på vilkår, som ikke er gunstigere end markedsvilkårene, og den kan ikke fortolkes, som om indtægter fra ikke-støtteberettigede aktiviteter kan være omfattet af tonnageskatteordningen. 2.6 Varighed 21. Den anmeldte foranstaltning er tidsubegrænset ligesom den tonnageskatteordning, der er godkendt af Kommissionen. 2.7 Budget 22. Den ændrede ordning vil have en budgetmæssig indvirkning svarende til omkring 15 mio. DKK om året (ca. 2 mio. EUR). 2.8 Afgrænsningsmekanisme vedrørende de nye aktiviteter omfattet af tonnageskatteordningen 23. Ifølge tonnagebeskatningslovens 13 skal rederierne i enhver henseende ved opgørelsen af den indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, anvende det såkaldte "arms længde"-princip. 5

6 24. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal koncernforbundne foretagender anvende et prissystem ifølge arms længde-regler. De skal anvende de priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, som kunne være opstået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Overholdes arms længde-reglerne ikke, kan skattemyndighederne ændreindkomstansættelserne til det, de ville have været, hvis de koncernforbundne selskaber havde handlet indbyrdes på markedsvilkår. Arm længde-reglerne har til formål at hindre, at koncernforbundne selskaber ved at fastsætte priser på andre vilkår end markedsvilkår ved indbyrdes transaktioner kan placerer overskud der, hvor det er skattemæssigt mest fordelagtigt. Eksempelvis kunne en koncern bestående af et tonnagebeskattet rederi og et selskab uden for rederisektoren have interesse i at arrangere sig således via interne prisfastsættelser, at en stor del af koncernens overskud placeres i det tonnagebeskattede selskab, hvor skatten er den samme uanset overskuddets størrelse. 25. Arm længde-princippet gælder tillige internt i et rederi 4. Det vil sige, at der ved opgørelsen af indkomst, som skal henføres til tonnagebeskatning eller beskatning efter de almindelige regler, skal anvendes de priser og vilkår, der kunne være opnået ved aftaler indgået mellem uafhængige parter. 26. Disse regler vil også gælde ved beregning af leje for udlejning af forretningslokaler. om bord på passagerskibe og ved kontrol af, om lejen er blevet fastsat på markedsvilkår. Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af arms længde-reglerne ikke indebærer, at der ved fastsættelsen af markedslejen skal sammenlignes med lejen af tilsvarende lokaler i land. Ved udleje af lokaler om bord til en uafhængig tredjemand, vil der ved fastsættelsen af lejen typisk blive taget hensyn til lejers indtægtsmuligheder, herunder fra indtægtsmuligheder ved salg om bord. 27. Ved udleje af lokaler om bord til en uafhængig tredjemand kontrollerer skattemyndighederne, at denne betaler en leje på markedsvilkår og ikke skal betale nogen andre udgifter (f.eks. andel til aflønning af besætning, vedligeholdelse af skibet, bunkerolie). Anvendelsen af arms længde-reglerne indebærer derfor også, at rederiet ved opgørelsen af dets almindelige skattepligtige indkomst kan foretage fradrag for udgifter relateret til driften af forretningen, så som udgifter til varekøb, løn til butikspersonale og beregnet markedsleje, men ikke relateret til udgifter til aflønning af besætning, vedligeholdelse af skibe bunkerolie f. eks. 2.9 Kriterier for at kunne være omfattet af tonnageskatteordningen 28. De gældende kriterier, for at rederier og skibe kunne være omfattet af tonnageskatteordningen, forbliver uændrede 5. 4 Jf. 13, stk.2, i tonnageskatteloven. 5 Jf. punkt 2.10 i Kommissionens beslutning af 12. marts

7 29. De kriterier, der gælder for skibe, der er beskrevet i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002, gentages i det følgende. Skatteordningen gælder for skibe, der er registreret i "Dansk Skibsregister" (DAS) eller i "Dansk Internationalt Skibsregister" (DIS) Chartrede skibe 30. Skibe lejet med besætning (time-charter) 7, kan være omfattet af tonnageskatteordningen, forudsat at der i et indkomstår højst inddrages lejet bruttotonnage svarende til fire gange rederiets egen bruttotonnage. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter selskabsskattelovgivningens almindelige regler. 31. I modsætning til time-chartrede skibe kan skibe lejet uden besætning (bareboat charter) 8 være omfattet af tonnageskatteordningen uden begrænsninger Andre skibe 32. Lastbærende pramme og lægtere med en bruttotonnage på ton eller derover er omfattet af tonnagebeskatningen 9. Pramme, som er omfattet af den danske tonnageskatteordning, vil ikke blive anvendt til oplagring, fordi de kun kan indgå i ordningen, såfremt fartøjet eller prammen transporterer noget og ikke ligger permanent for anker Andre statsstøtteordninger, der gælder for søtransportsektoren 33. Ud over tonnageskatteordningen anvender Danmark, så vidt Kommissionen ved, på nuværende tidspunkt kun én anden ordning til fordel for operatører inden for søtransportsektoren, nemlig rederiernes fritagelse for betaling af skat og socialsikringsafgifter for søfolk, der arbejder om bord på skibe, som opfylder de relevante bestemmelser (sag nr. NN 116/98 godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002) Vurdering af støtteforanstaltningen 3.1 Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten 34. I henhold til artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten "er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse 6 Halvdelen af skibene i den danske flåde og 95 % af nettotonnagen er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). 7 Time-charterkontrakter er ofte af kortere varighed og indgås typisk, når et rederi i en periode mangler kapacitet, mens et andet rederi tilsvarende i en periode har overskudskapacitet. 8 Bareboat-kontrakter er typisk langvarige. 9 Disse pramme er søgående og kan sammenlignes med mindre fragtskibe, selv om de ikke har egen motorkraft, men skal bugseres. De har ikke udstyr om bord til opmudring eller sandsugning. Ifølge oplysninger fra de danske myndigheder anvendes pramme bl.a. til transport af kul fra Polen til Danmark. 10 Teksten til beslutningen kan findes på det officielle sprog på følgende internetadresse: 7

8 virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". 35. De danske myndigheder regner med, at indførelsen af ændringen vil få indvirkning på statsbudgettet. Tilføjelsen af de to nye aktiviteter, der kan være omfattet af tonnageskatten, og som for tiden er til behandling, involverer altså statsmidler. Ændringen er klart til fordel for en bestemt erhvervsgren. Den kan også få indflydelse på konkurrencevilkårene og kan berøre samhandelen mellem medlemsstaterne. Derfor udgør den anmeldte foranstaltning statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk Retsgrundlag 36. I medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) er støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I nærværende tilfælde anser Kommissionen artikel 87, stk. 3, litra c), for at være det relevante retsgrundlag i denne sag. 37. Støtte til fordel for søtransportsektoren skal navnlig undersøges i forhold til de EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren 11 (herefter benævnt "retningslinjerne"), der blev vedtaget for nylig. Heri præciseres, hvilke statsstøtteordninger Kommissionen kan godkende med henblik på at støtte Fællesskabets søfartsinteresser med det formål at: gøre en sikker effektiv og miljøvenlig søtransport bedre, fremme indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre, medvirke til at underbygge de maritime kompleks i medlemsstaterne og fastholde flådens generelle konkurrenceevne på verdensmarkederne, bevare og forbedre den maritime knowhow og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt europæiske søfolk og medvirke til at fremme nye tjenester inden for nærskibsfart i overensstemmelse med hvidbogen om Fællesskabets transportpolitik. 38. I nærværende sag er de pågældende hovedmål for den bestående ordning at bibeholde og fremme indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre og medvirke til at underbygge de maritime kompleks i medlemsstaterne og fastholde flådens generelle konkurrenceevne på verdensmarkederne. 11 EF- retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. EUT C 13 af 17. januar 2004, s. 3. Teksten til retningslinjerne kan også findes på dansk på følgende internetadresse: 8

9 39. Kommissionen minder om, at den i marts 2002 godkendte den danske tonnageskatteordning på ovennævnte retsgrundlag og på baggrund af retningslinjerne fra De nye retningslinjer, der trådte i kraft i januar 2004, siger ikke noget om, hvor vidt sådanne ændringer til ordningen som anmeldt til Kommissionen er forenelige med bestemmelserne eller ej. Kommissionen minder dog Danmark om, at det ikke kan udelukkes, at de nye retningslinjer indeholder elementer, som vil kræve specifikke ændringer af tonnageskatteordningen, så den bliver i overensstemmelse med 2004-retningslinjerne. Da sådanne ændringer ikke indgår i nærværende anmeldelse, behandles de ikke i denne beslutning. Men hvis der skulle opstå behov for det, kan Kommissionen foreslå passende foranstaltninger for at bringe den bestående støtteordning i overensstemmelse med retningslinjerne. 3.3 Tidligere beslutninger om lignende ordninger i andre medlemsstater 41. Kommissionen har på det samme retsgrundlag i de sidste ti år godkendt en række lignende ordninger til fordel for søtransportsektoren: (1) den nederlandske ordning, der blev godkendt den 20. marts 1996 (sag nr. N 738/1995) (2) den tyske ordning, der blev godkendt den 25. november 1998 (sag nr. N 396/1998) (3) den britiske ordning, der blev godkendt den 2. august 2000 (sag nr. N 790/1999) (4) den spanske ordning, der blev godkendt den 27. februar 2002 (sag nr. N 736/2001) (5) den danske ordning, der blev godkendt den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/2001), ændret ved nærværende beslutning (6) den finske ordning, der blev godkendt den 16. oktober 2002 (sag nr. N 195/2002) (7) den irske ordning, der blev godkendt den 11. december 2002 (sag nr. N 504/2002); (8) den spanske ordning, der finder anvendelse på Vizcaya-provinsen og blev godkendt den 5. februar 2003 (sag nr. N 572/2002) (9) den franske ordning, der blev godkendt den 13. maj 2003 (sag nr. N 737/2002) (10) den belgiske ordning, der blev godkendt den 19. marts 2003 (sag nr. N 433/2002) (11) den italienske ordning, der blev godkendt den 20. oktober 2004 (sag nr. N 114/2004). 12 EFTC 205 af 5. july 1997, s. 5. 9

10 42. Kommissionen noterer sig, at flere af disse ordninger indeholder bestemmelser svarende til den anmeldte foranstaltning, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt provenuet fra leje af lokaler om bord på skibe, kan være omfattet af den pågældende foranstaltning. Især henviser Kommissionen til punkt 15) i Kommissionens beslutning af 20. oktober 2004 om den italienske tonnageskatteordning og punkt 29), femte led, i Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om den irske tonnageskatteordning. 3.4 Vurdering af foranstaltningens forenelighed 43. Den anmeldte lov tager sigte på at råde bod på visse mangler i den danske tonnageskatteordning For det første vil de påtænkte ændringer af tonnageskatteloven gøre muligt for et rederi at henføre indtægter fra udleje af forretningslokaler på markedsvilkår under tonnageskatteordningen og dermed rette op på en skattemæssig skævhed, som er til skade for de af rederiets aktiviteter, der ikke er omfattet af tonnageskatteordningen. 45. For det andet er det rimeligt at inkludere lejeindtægter under tonnageskatteordningen for at rette op på en skattemæssig skævhed for situationer, hvor salget varetages af tredjemand. Endvidere er henførelsen af lejen af forretningslokaler under tonnageskatteordningen uafhængig af, om aktiviteterne dér kunne have været omfattet af tonnageskatteordningen, hvis de var blevet varetaget af rederiet selv. 46. Afsnit 3.1 i retningslinjerne tillader udtrykkeligt indførelse af tonnagebeskatning. Spørgsmålet går i nærværende sag på, om en tonnageskatteordning kan omfatte de to nye former for virksomhed i overensstemmelse med EF-statsstøttereglerne. 47. For det første konstaterer Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning ikke vil tillade nye aktiviteter, der er forskellige fra dem, der allerede er blevet godkendt i andre medlemsstater, at blive omfattet af tonnageskatteordningen, og at den først og fremmest tager sigte på at gøre skatteordningen mere kohærent og rette op på skattemæssige skævheder, som har vist sig i forbindelse med den bestående ordning. 48. For det andet konstaterer Kommissionen, at denne ændring vil bidrage til en bedre sondring mellem de aktiviteter, der kan være omfattet af tonnageskatteordningen, og dem, der ikke kan, samt at den vil forbedre den skattemæssige sondring mellem to typer indtægter. 49. For det tredje konstaterer Kommissionen, at Danmark har truffet foranstaltninger mod skatteundvigelse ved at hindre, at der fastsættes en for høj lejeindtægt for forretningslokaler, når rederiet selv varetager salget om bord på passagerskibe. 13 Lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven). 10

11 50. Det er Kommissionens opfattelse, at udleje af lokaler o. lign. om bord på passagerskibe på markedsvilkår er en normal aktivitet for rederier, at sådanne aktiviteter opfylder målet, som er at opnå den bedst mulige udnyttelse af sådanne skibes disponible areal, og at aktiviteterne er direkte knyttets til de transportydelser, der ydes kunderne 51. Derudover vil de af de danske myndigheder påtænkte ændringer gøre tonnageskatteordningen mere attraktiv for rederierne og dermed bidrage til målsætningerne i retningslinjerne, såsom indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre. 52. Af alle disse grunde anses ændringen derfor for at være i overensstemmelse med retningslinjerne. 53. Når dette er sagt, minder Kommissionen om, at retningslinjerne bestemmer, at støtteordninger ikke bør være til skade for andre medlemsstaters økonomier og ikke må føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne i et omfang, som er uforeneligt med den fælles interesse. Statsstøtte skal generelt være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den skal ydes på en gennemskuelig måde. 3.5 Kumulering af støtten 54. Efter retningslinjerne bør det samlede støttebeløb til fritagelse for skat og socialsikringsbidrag, udskiftning af besætning, direkte investeringsstøtte og regionalstøtte ikke overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk ("loftet") 14. Der skal altid tages hensyn til den kumulerede virkning af al støtte, der ydes på national, regionalt og lokalt niveau. 55. I Danmarks tilfælde er der ingen anden ordning, der sammen med tonnageskatteordningen kunne føre til et negativt beskatningsniveau, hvad angår selskabsbeskatning. 56. Desuden konstaterer Kommissionen, at selv om fritagelse for betaling af indkomstskat og socialsikringsbidrag (sag nr. NN 116/98, godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002) 15 og tonnageskatteordningen kan finde anvendelse på de samme rederier og de samme skibe, vil den kumulerede virkning af de to ordninger stadig ligge under grænsen for, hvad der kan tillades efter retningslinjerne. På denne baggrund kan Kommissionen konkludere, at betingelserne for støtteloftet i retningslinjerne er opfyldt. 14 Jf. punkt 11 i retningslinjerne: "Fritagelse af søfolkene for beskatning og socialsikringsbidrag og nedsættelse af selskabsskattenpå skibsfartsaktiviteter som beskrevet i punkt 3.1 (næstsidste afsnit) udgør det maksimalt tilladte støtteniveau. Andre støtteordninger vil på grund af faren for konkurrencefordrejning sandsynligvis ikke give store fordele. Skønthver enkelt støtteordning, der anmeldes, vil blive undersøgt ud fra dens egnemeritter, er det derudover Kommissionens opfattelse, at det samlede støttebeløb, som ydes efter kapitel 3-6, ikke må overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk". 15 Teksten til beslutningen på det officielle sprog kan findes påfølgende internetadresse: 11

12 57. Under alle omstændigheder minder Kommissionen de danske myndigheder om, at de bør kontrollere, at ovennævnte loft ikke overskrides for noget rederi, der kan være omfattet af støtten såvel under nærværende ordning og enhver anden ordning, navnlig regionalstøtte. 3.6 Påmindelse til Danmark 58. Derudover minder Kommissionen de danske myndigheder om: 59. at de i henhold til artikel 21, stk. 1, i procedureforordningen vedrørende statsstøtte 16 skal indsende en årlig rapport til Kommissionens kompetente tjenestegrene om anvendelsen af den ordning, som er genstand for denne beslutning, 60. at tonnageskatteordningen, herunder dens anvendelse i medfør af denne beslutning, måske bør ændres som følge af punkt 13 i 2004-retningslinjerne for at bringe den i overensstemmelse med de nye bestemmelser heri, især for så vidt angår bestemmelserne om den andel af flåden, der skal forblive under fællesskabsflag, og at de danske myndigheder godkendte de relevante foranstaltninger i det nævnte afsnit i brevet af 13. september fra Danmarks Faste Repræsentation, samt 61. at de vil blive opfordret til acceptere alle yderligere passende foranstaltninger, der foreslås af Kommissionen i henhold til artikel 18 og 19 i den nævnte procedureforordning, hvis retningslinjerne bliver ændret i fremtiden. 4 Beslutning 62. Kommissionen har på grundlag af den ovenstående vurdering besluttet ikke at gøre indsigelse mod den foreslåede ændring, da den anser den således ændrede ordning for fortsat at være forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). 16 Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999, EFT L 83 af , s Registreret under reference SG(2204) A/

13 Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet meddeles til tredjemand og offentliggøres på det autentiske sprog på Internet Anmodningen, hvori de pågældende oplysninger præciseres, sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektorat for Energi og Transport Direktorat A B-1049 Bruxelles/Brussel Telefax: Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Jacques Barrot Næstformand 13