Dansk Sejlunions strategiproces 2011 på området Tursejlads
|
|
- Jan Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Sejlunions strategiproces 2011 på området Tursejlads Baseret på Strategi 2011 og i forlængelse af strategiprocessen 2010 og i henhold til bestyrelsens kommissorium. De to første sider angiver udvalgets indstilling, alt efterfølgende er uddybninger. Strategisk bearbejdning. Dansk Sejlunion skal etablere sig på tursejladsområdet tilsvarende Dansk Sejlunions virke på f.x. elite-, kapsejlads- og ungdomsområdet, med samme seriøsitet, indsigt og kommunikation. Dansk Sejlunion Tursejlads skal være et præstigeområde på linje med elite- og kapsejlads. Dansk Sejlunion Tursejlads skal udvikles og etableres som Den slagkraftige nationale organisation. Dansk Sejlunion skal derfor selv undersøge og etablere sig i markedet og fastsætte sin mission. Udefra defineres der ikke noget formål eller anden platform for Dansk Sejlunions virke på tursejladsområdet (som det i varierende grad er tilfældet på elite-, kapsejlads- og ungdomsområdet). Den kommunikation, der er nødvendig for at levere de services, der allerede er på hylderne, handler f.x. om fysisk tilstedeværelse af konsulenter (ala breddekonsulenter), events som kommunikationsmiddel (redningsøvelse i havnen), og en mærkbar markedsføring. Dansk Sejlunion skal opsøge og producere information om Tursejlerområdet med en indsigt og i en journalistisk professionel bearbejdning og originalitet, der mindst er på niveau med og i samme omfang som Dansk Sejlunions øvrige formidling af sejlsport. Kommunikationen skal overvejes og tilrettelægges professionelt, så vi finder ud af, hvordan vi kommunikerer med målgruppen og med dem, som vi gerne vil tiltrække til målgruppen. Det er en væsentlig opgave at markedsføre Dansk Sejlunions services overfor de sejlere, der er potentielle, men endnu ikke er medlem af en Dansk Sejlunion klub. Tursejladsområdets mandat skal være klart formuleret og måske bekræftes af generalforsamlingen. Efterfølgende skal det sikres, at forretningsenhedens virke ikke forstyrres af politisk uenighed. Generel relancering af hele DS Tursejlerområdet. Dansk Sejlunion skal af flere grunde fastholde målgruppen i sin medlemsskare, og de aktuelle muligheder for at etablere sig må ikke forpasses. Siden sidste forsøg har konkurrenter etableret sig med stigende succes, og det kan nu konstateres, at hver gang Dansk Sejlunion ikke magter noget på Tursejladsområdet, så står andre klar. Målgruppen og dens behov skal undersøges og analyseres. Markedet for services til tursejlere er yderst uklart. Der er meget stor usikkerhed om hvilke services, tursejlere vil opfatte som relevante og attraktive, og direkte adspurgt vil de færreste være i stand til at remse mere end ganske få services op, som værende relevante for dem selv. Dansk Sejlunions services og ydelser vil for største delen være tilegnet sejlerne direkte, og disse skal tilbyde, hvad sejlerne har lyst til eller behov for. Derfor skal der etableres en form for behovserkendende markedsføring. Services skal distancere sig fra en del af markedets udbud; Dansk Sejlunions produkter og services skal have en mærkevare-standard, der skal kendes som DS-standard mærket, og som modsvarer Dansk Sejlunions position som Sejlsportsorganisationen i Danmark. Hvor det er muligt skal Dansk Sejlunion etablere sig som den nationale myndighed på området. Forretningsmodellen skal udvikles forfra. Den skal målrette sig mod at forbedre leverancen af eksisterende services hurtigst muligt (inden for 6 måneder) parallelt med, at den endelige realisering af strategien forberedes og gennemføres, og det skal i sin helhed være sket inden for 24 måneder. En parameter vil være, at de indtægtsgivende tilbud skal etableres i en rækkefølge, så deres afkast kan bidrage til at udvikle nye tilbud. Dansk Sejlunion skal undersøge og analysere: Hvem er vores målgruppe og hvordan får vi fat i dem (kommunikationsform, kanal m.v.,...). Vi skal ligeledes overveje vore tiltag i forhold til andre aktører på markedet (se CBS rapport). Et personligt kort, DS-kortet kan være en mulighed, men i givet fald skal det være et kort, der har relevans i hverdagen, det skal benyttes mindst dagligt, og for at det sker, så skal det indeholde klare, mærkbare fordele for kortholderen (sejleren).
2 Bemandingen og organiseringen skal udvise professionalisme inden for Tursejladsområdet, der som område vil have det Dansk Sejlunions største kommercielle indhold, og være målrettet Dansk Sejlunions formodentlig bredeste og største målgruppe. Frem for egenudvikling skal ydelser baseres på kommercielle aftaler med samarbejdsparter og leverandører med henblik på at øge udviklingshastighed, kvalitet, leveringshastighed og leveringssikkerhed, og samtidig minimere Dansk Sejlunions risici. Som supplement, men i omfang sikkert betragteligt, vil et væsentlig element være inddragelse og systematisk aktivering af kompetente sejlere fra målgruppen i tilvejebringelse og udbredelse af ydelser til sejlere, bl.a. styring af brugerdrevne fora. I hvert enkelt tilfælde skal der ske en vurdering af og stillingtagen til, hvorvidt den bedste og hurtigste kommunikations- og distributionskanal er gennem sejlklubberne eller direkte til sejlerne, eller en kombination heraf. Fase 1 Indledningsvis kan der parallelt være en fase 1-delstrategi, hvor Dansk Sejlunion meget hurtigt signalerer et øget fokus på tursejlere, hvorved gruppen gives en form for legitimitet i Dansk Sejlunion, suppleret med få, men målrettede og synlige services (flere turbøjer, App s, bådejer ansvarsforsikringer m.v.). I denne strategi kan klubberne gives værktøjer til at servicere tursejlerne i det omfang, som klubberne finder det hensigtsmæssigt og muligt. Her vil inddragelse og aktivering af frivillige i tilvejebringelse og udbredelse af ydelser til sejlere være særligt centralt. Ulempen ved denne Fase 1 er, at hvis den bliver oplevet som stående alene, så bliver Dansk Sejlunions resultater på tursejlerområdet sat i skidt perspektiv af konkurrerende organisationer mere slagkraftige kommunikation af deres tilbud. De har en effektiv markedsføring og servicering direkte til sejlerne uden klubber som mellemled. Hvis services udvikles og udbydes for langsomt, eller hvis den oplevede kvalitet hos sejlerne er for ringe, så vil klubledelser i ikke-kapsejlads-klubber i stigende grad blive udfordret på deres udgiftspost til Dansk Sejlunion. Dansk Sejlunions udgangspunkt for en indsats på området tursejlads. Kunderne : Dansk Sejlunions største aktiv på området er de ca sejlere i DS-klubberne. Heraf vil en pæn del sikkert kategorisere sig som primært tursejlere. Ud over opgørelse af det samlede antal medlemmer, så findes der ikke valide, aktuelle data, og området er demografisk uklart. Desuden er der en række potentielle kunder og klubløse sejlere, samt havne uden Dansk Sejlunion klubber. Varer på hylderne : Over de sidste 5 år er der opbygget og dokumenteret en hel del viden og beretninger. Disse er imidlertid kun anvendt i mindre omfang og deres relevans for tursejlere skal således afprøves. Der er ikke kendskab til behov og efterspørgsel ud over for ganske få produkter. Organisation og bemanding: Ressourceindsatsen på området er ca. 0. Der er afsat bemanding i budgettet fra og med 2012, men ikke yderligere økonomi i særligt omfang (forholdsmæssigt del af forsikringsbidraget burde allokeres). Organisationen er ikke i særlig grad forretningsrelateret, set i det perspektiv, som den nye strategi angiver. Der er relationer til potentielle samarbejdsparter. Dansk Sejlunion kerneområder status for Tursejlads. 1. DS skal fremme sejlsporten i Danmark og globalt ikke særligt mærkbart inden for Tursejlads. 2. DS skal vejlede om sejlsport og skabe interesse for sejlsport som aktiv sport, og sejlsport som tilskuersport, også på TV og Internettet ikke særligt mærkbart inden for Tursejlads. 3. DS skal være den bedste serviceorganisation for sejlere, sponsorer og andre interessegrupper indenfor sejlsporten ikke særligt mærkbart inden for Tursejlads, der er langt til at indfri dette mål. 4. DS skal aktivt støtte og sætte nye standarder indenfor f. eks ungdomsarbejdet for bredde og elite, elitesatsninger o.s.v. som interessentvaretagelse ganske godt, men ellers ikke med særlig mærkbar effekt inden for Tursejlads. 3. januar 2012/Jens Erik Hansen 2
3 Bilag: Udvalgsarbejdet. Kommissorium er givet af bestyrelsen i Dansk Sejlunion på mødet i juni med efterfølgende kommentering. Udvalgets medlemmer: Jens Erik Hansen, næstformand Dansk Sejlunion. Carl Gerstrøm, tilforordnet bestyrelsen for tursejladsområdet. Henrik Pedersen, Lynæs Sejlklub. Rasmus Hjort, Silkeborg Sejlklub. Søren Dyrskjøt, næstformand Dansk Bavaria Klub. Preben Huvendick, Sejlklubben Bugten Aarhus. Jørgen H. Jensen, formand Fredericia Motorbådsklub. Jørgen Schwartz, formand Kastrup Tursejler Forening. Steen Wintlev, sekretariatet Dansk Sejlunion. Udvalget har holdt 5 møder i oktober-december Bilag: Målgruppen for Dansk Sejlunions tiltag på tursejlerområdet Målgruppen er ret uklart defineret: sejlere i foreningerne, hvoraf en pæn del kategorisere sig primært som tursejlere, hvis de blev bedt om det. Sammensætningen tursejlergruppen er tilsvarende uklart, men vi tror at gennemsnitsalder er over 50, at der er en spredning over alle klubber, at 2/3-dele er kludesejlere og resten er motorbådssejlere. Sejladsmønstre tør vi ikke gætte på. Tursejlerne generelt har en uklar fornemmelse af deres tilhørsforhold til Dansk Sejlunion, der er sporadiske henvendelser om sporadiske emner. Masser af lagret viden. Ingen særlig feedback fra tursejlere. Dansk Sejlunion har en kommunikationsplatform med hjemmeside, der formodentlig ikke er særligt kendt af målgruppen, og et tidsskrift (Sejler), der i mindre grad opleves tilegnet tursejlere, og slet ikke motorbådssejlere. Der er ca. 270 klubber. 3
4 Bilag: Klubbernes rolle Flow: Viden, tilbud, kommunikation. Expert er, organisationer, firmaer,... Dansk Sejlunions specialister / viden Sejlklub viden Sejlere uden for klubber Sejlere i ikke-dsklubber Sejlere i DSklubber Sejlere i DSklubber 4
5 Bilag: Delstrategier - oversigt Services, ydelser m.v. til tursejlere er delt ind i 11 kategorier, for hvilke der er formuleret delstrategier, som kan læses på de efterfølgende sider: 1. Sejladsoplevelser 2. Dansk Sejlunion-Turbøjer 3. Uddannelse fra duelighedsniveauet til ekspertniveauet 4. Sejladserfaring og sejladslæring 5. Sikkerhed 6. Både og udstyr 7. Rådgivning om juridiske, økonomiske og tekniske forhold 8. Interessevaretagelse 9. Partnersamarbejde 10. Miljø 11. Kommunikation Ca. 60 services i delstrategierne har disse overordnede karakteristika (skønsmæssigt vurderet jf. skema nedenfor): 88% af services har sejlerne direkte som målgruppe. 100% af services vil Dansk Sejlunion Tursejlads være ansvarlige for. 88% vil af services have Dansk Sejlunion Tursejlads som udførende, heraf 25% ved konsulenter i Dansk Sejlunion Tursejlads regi. 48% af services kan der opkræves direkte betaling for. Resten skal enten finansieres gennem kontingentindtægter eller via et afkast til Dansk Sejlunion på betalingen for ydelsen ( returkommission ). Tabel 1: Målgruppe Område Antal services Services, fordeling Sejlere 53 88% Klubber 7 12% Tabel 2: Ansvarlige for produktet til målgruppen Dansk Sejlunion Tursejlads % DST/klubberne 0 Klubberne 0 Tabel 3: Udførende Dansk Sejlunion Tursejlads 38 63% DST-konsulenter 15 25% DST/klubberne 6 10% Klubberne 1 2% Tabel 4: Betalbar ydelse eller indeholdt i kontingent Basis ydelse 28 52% Kommercielt indhold/basisydelse 7 13% 5
6 Kommercielt indhold 19 35% Delstrategierne 1. Oplevelser Dansk Sejlunion vil inspirere til og understøtte flere sejlere i at opleve sejlads og turmål, som de ellers ikke ville gøre. Dansk Sejlunion vejleder og rådgiver om sejladsmål og midler (udrustning, færdigheder, viden, m.v.) for dagsture, weekendture og længere varende sejladser. Dansk Sejlunion understøtter eller arrangerer ligefrem sejladser (vi tænkte på Tjæreborgpræsten i de indledende faser af hans virke som rejsearrangør). Dansk Sejlunions aktiviteter er baseret på konkret viden om forholdene, effektiv udbredelse/markedsføring samt kompetence og tilgængelighed. Dansk Sejlunion skal gøre en speciel indsats for børn og familier som målgruppe for tursejlads (temature, kommunikation m.v.). Rådgivning om, hvad en sejler skal have med og hvad denne og dennes udrustning skal kunne, hvis sejleren f.x. ønsker at sejle til Bornholm, omkring Berlin eller i den svenske skærgård. Midler kan være struktureret erfaringsudveksling, historier, sådan-gjorde-jeg-det-beretninger, eller direkte rådgivning. Erfaringsudveksling ala FTLF's områdedatabase, inden for Dansk Sejlunions pastorat (f.x. det sydfynske, Bornholm, svenske skærgård), forum eller register over sejleroplevelser i forskellige områder. Struktureret og let tilgængeligt. Dansk Sejlunion understøtter flotillesejladser, temasejladser gennem sekretariatsstøtte til administrative opgaver som organisering, betaling m.v. Dansk Sejlunion udarbejder koncepter, uddanner nøglepersoner, m.v. Dansk Sejlunion etablerer tursejlertræf og flotillesejladser, sejladser indlands, formidler leje af både til flotillesejlads i udlandet (Kroatien, floder,..., evt. i samarbejde med FTLF). Det sociale skal være i centrum, det skal befordre, at der opbygges netværk. Dansk Sejlunion udvikler en Rejsebureau-funktion for indenlandske og udenlandske sejladser, hvor Dansk Sejlunion f.x. leverer eksemplet med førerbåd, rejsefører, der står for rejsemål og det sociale program. Dansk Sejlunion etablerer et marked for at bytte båd. Info om tursejlerdestinationer (på danske elektroniske søkort) Sejler orienteringsløb. Dansk Sejlunion udarbejder materiale til at inspirere klubberne til tursejleraktiviteter for deres medlemmer. Klubber inspireres til samarbejde klubberne imellem. Kreds-/netværkssamarbejde om tursejlads. 2. Turbøjer Dansk Sejlunion vil inspirere til og understøtte at flere sejlere oplever farvande og natur fra bøje- og ankerpladser. Dansk Sejlunion øger tilgængeligheden til ankring og fortøjning til turbøjer markant. Dansk Sejlunion skal levere et generelt anvendeligt koncept. Økonomien skal være ens fra klub til klub. SXK-modellen kan bruges som inspiration. Bøjer skal fornyes, være nemmere at håndtere og 6
7 have klarere signal om, at det er forbeholdt DS medlemmer. Mere konsekvent opfølgning på udlægning. Dansk Sejlunion forbedrer konceptet for Turbøjer. Det omfatter udstyret, udlægningsmetoder, klubbernes frivillige eller betalte involvering. Opmærksomhed på balancen mellem frivillig opfindsomhed og det faktum at Dansk Sejlunion-Turbøjer skal være en Dansk Sejlunion-mærkevare, konceptet skal virke. Nye placeringer af Turbøjer vurderes. Det undersøges, om en mere massiv forøgelse af Dansk Sejlunion bøjer, f.x. 100 stk., vil blive oplevet som en markant forbedring Dansk Sejlunions tursejlerfaciliteter. Dansk Sejlunion laver virtuelle Dansk Sejlunion-bøjer ved at markerer gode ankerpladser (bundforhold og vindforhold) og integrere dette i Tur-appen på linje med turbøjer. Dansk Sejlunion etablerer fora til læring og erfaringsopsamling i ankring. 3. Uddannelse fra duelighedsniveau til ekspertniveau Dansk Sejlunion vil tilbyde uddannelse, så sejlere får viden til at sejle sikkert, optimalt og behageligt. Dansk Sejlunion vil udbyde uddannelse og erfaringsudvikling hurtigt og massivt. Dansk Sejlunion frembringer koncepter for uddannelser, der indeholder sammenhængende uddannelsestilbud, niveaudelt med trinvis læring fra nybegynder til oceansejler. Efterspørgslen efter uddannelsestilbuddene skal være kendt, markedsføringen afprøvet, indholdet massivt afprøvet, og der skal være erfaringer fra tilsvarende implementeringer. Uddannelsestilbud kan være inden for bl.a. sikkerhed, duelighed, natsejlads, motorkørekort, GPS, kvindesejlads, niveau abc,...: Der skal være mulighed for at shoppe mellem uddannelsestilbud. Speedbådskørekortet skal være en del af uddannelsesforløbet. DS uddannelseskoncept. RYA's uddannelse, et professionelt tilbud efter en allerede kendt efterspørgsel, et færdigudviklet og afprøvet koncept, der 'blot' skal implementeres i DK. 4. Sejladserfaring og læring Dansk Sejlunion leverer kompetencer, der kan anvendes af den enkelte sejler til introduktion til sejlads og til forbedring af egne sejladsevner Dansk Sejlunion etablerer konsulenter, der kan yde assistance til den enkelte sejler så hans/hendes sejladsevner forbedres på de områder, hvor sejleren føler behov for det. Dansk Sejlunion udnytter kendskabet til en række dygtige sejlere (elite, erfarne,...). Dansk Sejlunion sørger for, at de pågældende sejlere på professionelle og især pædagogiske måder kan coache og vejlede de enkelte sejlere eller grupper af sejlere, efter den enkelte sejlers valg af form og indhold. Eksempelvis opbygning af erfaring i egen båd inden for: havnemanøvrer, motorsejlads, 7
8 natsejlads, hårdtvejrssejlads, trim af sejl. Lær alt om bådens vindfølsomhed. 5. Sikkerhed Dansk Sejlunion markerer sig som den uafhængige rådgiver på sikkerhedsområdet og fastsætter vejledende standarder. Dansk Sejlunion skal anvise og rådgive sejlere i dets medlemsklubber, så sejlere har mulighed for at sejle sikkert, i sikre både og med sikker udrustning. Dansk Sejlunion skal være opsøgende i at rådgive sejlklubber om klubbernes sikkerhed og forsikringsforhold. Klubberne: 1. Klubbers sikkerhed, diverse forsikringer. 2. Beskrivelse af (sejlklubbens) roller når uheldet er ude i havnen. 3. Klubbens forsikringer, Dansk Sejlunion skal ud og vise deres kompetencer, være opsøgende. 4. Opdatere klubbestyrelsen med viden om klubbens sikkerhed. 5. Dansk Sejlunions og klubbernes ansvar ved rådgivning 6. Klubbens og Dansk Sejlunion rolle bør være at henvise til producenter/leverandører. Sejlerne og deres både og udstyr: 7. Generelt en del fra Søsportens Sikkerhedsråd s sikkerhedskampagner. 8. Vise hvordan man pakker sin oppustelige redningsvest. 9. Bådsikkerhed, hvad er sødygtig stand. 10. Sikkerhed om bådinstallationer (gas, el, m.v.) 11. Hvordan er sejleren sikret gennem sine forsikringer, og hvad sikrer ikke (ansvar?) 12. Afprøve sikkerhedsudstyr. 13. Sikker vinteropbevaring af både (stativer m.v., og fortøjning i vinterhavn) 14. Codan/Falck check din båds sikkerhed. 15. Brand om bord 16. Mand over bord, eller Sygdom om bord. 17. Sejlmager/rigger går fra båd til båd i havne og vurderer rig. 18. Etablere koncept for sikkerhedsstudiekredse i havnene blandt bådejere (hvad er dine oplevelser med sikkerhed, hvordan oplever I sikkerheden,...) 19. Dansk Sejlunion leverer den autoriserede sikkerhedsmanual. Kan etableres ved samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd. 6. Både og udstyr Dansk Sejlunion tilbyder at assistere sejlere i deres varetagelse af synspunkter/interesser over for leverandører, forsikringsselskaber, værfter m.v. Dansk Sejlunion understøtter sejleres beslutninger om anskaffelse samt om vedligehold af både og udstyr. Dansk Sejlunion anbefaler visse produkter som Dansk Sejlunion objektivt set kan stå inde for. Dansk Sejlunion bidrager til billigere bådudstyr for dets medlemmer generelt. 8
9 Dansk Sejlunion tilskynder producenter / leverandører til at frembringe produkter til sejlerne, som leverandørerne ikke selv får øje på. Dansk Sejlunion etablerer fora for vidensdeling om både og udstyr. Uafhængig og objektiv beskrivelser og vurderinger, f.x. kritisk reviews af produkter, aftersales services m.v. (a la ADAC). Aftaler om leverancer heraf fra leverandører/producenter direkte til den enkelte sejler. (f.x. vælger blandt udbuddet af sikkerhedsprodukter). Rabataftaler for medlemmer. Opsamler hvad der rører sig blandt sejlere og konkluderer behov, fx målrettede vejrudsigter på VHF, bedre bundmalinger m.v. Fora med oplysninger om generel vedligeholdelse af både, f.x. for nyere sejlere, eller fora med vidensdeling blandt etablerede sejlere og mulighed for vidensdeling på tværs af klasser. Vejledning med bådens udstyr til 3 ugers sejlads en folder. 7. Rådgivning Dansk Sejlunion yder rådgivning, der dokumenteres og på et generelt niveau gøres tilgængelig for sejlere; for specifikke sager dog kun for sejlere i sejlklubber, der er medlem af Dansk Sejlunion. Sejlere henvender sig til Dansk Sejlunion for at få allokeret relevante kompetencer. Dansk Sejlunion kører prøvesager på tvister om køb/salg af maritimt udstyr inkl. både. Dansk Sejlunion etablerer et koncept for rådgivning inden for følgende områder: 1. Juridisk rådgivning ved køb/salg af nye og brugte både (rettigheder ved kommisionshandler hhv. handler hvor forhandlere har både til rådighed for salg). 2. Teknisk rådgivning ved køb/salg af nye og brugte både (tilstand ved modtagelse af både), om vedligeholdelse af både, tilstande og formålsbestemte forbedringsplaner. 3. Rådgivning af hvilke både, der passer til en (ny) sejlers behov "Jeg kunne godt tænke mig at købe en båd, og jeg vil sejle det og det..." 4. Rådgivning om finansiering incl. forhold vedrørende restgæld. 5. Økonomisk rådgivning, bådøkonomi og optimering heraf. 6. Rådgivning om forsikringsforhold a. Policeforhold. b. Tvister i forbindelse med skadesdækning. c. Definere Hvad skal der til for at bådejeren og besætningen er pakket ind i forsikringer. Efterfølgende udbyde forsikringen, entrere med et selskab og følge op på selskabets gøren og laden. 7. CE-certificering. 8. Registrering af ejerforhold (Skibsregistret, Dansk Sejlunions certifikat, FTLF certifikat). Dansk Sejlunion tiltrækker besigtigelses- / synsmænd og kvalitetssikrer deres ydelser. 8. Interessevaretagelse 9
10 Dansk Sejlunion er tursejlernes organisation over for myndigheder nationalt som internationalt, og myndigheder betragter Dansk Sejlunion som den høringsberettigede sejlerorganisation i Danmark. Dansk Sejlunion forbedrer kommunikationen om betydningen for den enkelte sejlet af, at Dansk Sejlunion varetager sejlernes interesse. Dansk Sejlunion viser og illustrerer indsatsen på området for sine medlemmer og potentielle medlemmer a la Guldborgsundbro-historien. Det internationale samarbejde evalueres. Politiske holdninger skal besluttes på et faktuelt grundlag. Dansk Sejlunion har som formål at bidrage til at sejlere tilbydes de services og ydelser de ønsker. Politiske beslutninger skal i højere grad ses i et konkurrencemæssigt lys. DS-Nyt skal være nemmere at finde, der skal være links og indholdet bør journaliseres, målrettes og prioriteres. 9. Partnersamarbejde samarbejde med andre organisationer Dansk Sejlunion vælger samarbejdsparter (fordomsfrit) ud fra hvorvidt sejlere i Dansk Sejlunions klubber får noget ud af samarbejdet og omvendt der skal være noget at give af og noget at få. Dansk Sejlunion udvider samarbejdet med FTLF. Gensidige links, der viser medlemmer fra én organisation til den anden: Viser samarbejdsinteresse Vise veje på tværs af klubber, hvad kan fås i anden forening Samarbejde med FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) burde kunne udvides til et samarbejde om kravsstillelse til havnefaciliteter, evt. kategorisering (1-5 stjerner, ala booking.com). Dansk Sejlunion repræsenterer Tursejlerne, og bør undersøge sejleres behov for at lægge pres. 10. Miljø Dansk Sejlunion markerer sig som en forening af medlemmer, der er bevidste om deres rolle det maritime miljø, de bevæger sig i. Dansk Sejlunion kommunikerer sine tilbud på området bedre. Dansk Sejlunion vedligeholder og udbygger sin rolle i at rådgive om bundmaling m.v. Fastlægge god etik/moral på miljøområdet for sejlere. Motivere sejlere til at forholde sig miljøbevidst ordentligt (benytter vaskepladser, malefjerningsudstyr, miljøskånende grej, m.v.). Dyrke miljøetik. Tilbyde miljøvurdering af sejlernes både, og af klubberne. Markedsføre miljøkonsulenterne. 10
11 Opbygger og formidler erfaringer om repræsentative udsnit af miljøpåvirkende produkter på markedet, f.x. bundmaling. Erfaringsdeling om miljøforhold. Vejlede i hensigtsmæssig etablering af holdingtanke m.v. 11. Kommunikation Kommunikationen skal i højre grad baseres på fysisk tilstedeværelse hos tursejlerne a la udviklings-/breddekonsulenternes resultater på ungdomsområdet. Dansk Sejlunion opsøger og producerer information om Tursejlerområdet i en journalistisk professionel bearbejdning og originalitet mindst på niveau med og i samme omfang som Dansk Sejlunions øvrige formidling af sejlsport. Kommunikationen skal tilrettelægges så vi får alle tursejlere i tale. Dansk Sejlunions produkter og services markedsføres, så sejlere er bevidste om Dansk Sejlunions produkter og services. Dansk Sejlunion skal undersøge og analysere: Hvem er vores målgruppe og hvordan får vi fat i dem (kommunikationsform, kanal m.v.,...)? og hvordan kommunikerer vi de, som vi gerne vil ind i målgruppen. Opsøgende journalistik de steder og tidspunkter, hvor der er stof om tursejlads, med vægten i lagt på de emner, som strategien for tursejladsområdet peger på. Kommunikation, hvor Dansk Sejlunions mere usynlige områder gøres interessante og tilgængelige. Dansk Sejlunion skal fremstå som tursejlernes organisation mindst i den grad det er tilfældet. Kommunikationen skal føles vedkommende for den enkelte sejler. Signaleringen skal virke tiltrækkende for den enkelte sejlerprofil. Dansk Sejlunion kommunikerer og markedsfører sig inden for Tursejlads mindst på samme niveau som indenlandske søsterorganisationer (DT om Guldborgsundbroen). Markedsføringen skal være tilrettelagt, så der løbende er nyheder (dagligt). Dele sejleres oplevelser og viden, udnytte de teknologiske muligheder. Tursejlere skal opleve Sejler som målrettet tursejlere, ala de anderkendte sejlerblade, omfangsmæssigt balanceret i forhold til medlemsstørrelser. Hjemmeside og Sejler, brugerdrevet og med brugeres indlæg. Dansk Sejlunion foretager undersøgelser af hvilke emner tursejlere finder det interessant at blive kommunikeret om. Dansk Sejlunion arrangerer Events der kommunikerer hvad Dansk Sejlunion står for (sikkerhedsdemonstrationer i havne (flåder og veste), o. lign.). En hjemmeside med sejlernes links, ture m.v. Samarbejde klubberne imellem, erfaringsudveksling. 11
Dansk Sejlunions handlingsplan 2014-2016 for tursejlads
Dansk Sejlunions handlingsplan 2014-2016 for tursejlads Baggrund Vi fremlægger med dette notat en handlingsplan for Dansk Sejlunion arbejde i 2014-2016 for tursejlads. Notatet redegør for Dansk Sejlunions
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereSailing Aarhus strategisk platform 2015 +
Sailing Aarhus strategisk platform 2015 + 1 Hvem er vi og hvad er vores formål? Sailing-Aarhus (SAA) er et foreningssamarbejde mellem sejlklubber i Aarhus Kommune og som er medlemmer af Dansk Sejlunion.
Læs mereBudget og prioritering Version generalforsamling
Indledning Flere mennesker på vandet, i flere timer er pejlemærket for Dansk Sejlunions arbejde. Dette notat beskriver mål for Dansk Sejlunions arbejde i 2018 og de handlinger, som er prioriteret til opfyldelse
Læs mereTemaaften - Hvad gør Dansk Sejlunion
Temaaften - Hvad gør Dansk Sejlunion for sejlere og klubber? Sejlklubben Ulvsund Tirsdag d. 26. marts. 2019 Henrik Tang Kristensen Klubkonsulent Regionerne Syd- og Vestsjælland samt Køge Bugt Hvad laver
Læs mereDansk Sejlunions bestyrelse Referat
Møde: Bestyrelsesmøde 02-2013 Dato: Mandag den 4. marts 2013, kl. 15.00 21.00 Sted: Deltagere: Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, Brøndby Hans Natorp, DS Formand Jens Erik Hansen, DS Næstformand Jan Wojtczak,
Læs mere5. Prioritering Christian Lerche
5. Prioritering 2019 - Christian Lerche Pejlemærke: Flere skal sejle Afdække alle tilbud til unge, voksne og ældre for at præsentere muligheder til inspiration Rådgive og motivere sejlklubber til at få
Læs mereDanboat. 27. november 2015
Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)
Læs mereDansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015
Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereTalent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport
Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereHandlinger/aktiviteter
Handlinger/aktiviteter Følgende er en række korte beskrivelser af handlinger og aktiviteter Dansk Sejlunion gør i forbindelse med talentarbejdet i Dansk Sejlunion. Handlinger og aktiviteter er meget rettet
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs merePræsentationsrunde. Hvem? Hvorfra? Overvejelser i forhold til Vild med Vand? Forventninger?
Præsentationsrunde Hvem? Hvorfra? Overvejelser i forhold til Vild med Vand? Forventninger? Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereDansk Sejlunions bestyrelse
Referat Møde: Bestyrelsesmøde 08-2014 Dato: Mandag den 20. oktober 2014 kl. 15.00 21.00 Sted: Deltagere: Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby Hans Natorp, Line Markert, Henrik Voldsgaard, Jesper
Læs mereSæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling
Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Skab sammenhæng og synergi mellem mål, handleplan og et procesorienteret ledelsessystem Skab udvikling på baggrund af bevidst styring
Læs mereErhvervsservice Vækst og udvikling
Erhvervsservice Vækst og udvikling Hvem er jeg? Erhvervskonsulent Danske Fysioterapeuter Uddannet Cand. Merc. 22 år selvstændig ledelses- og erhvervskonsulent Primære arbejdsopgaver i dag: Rådgivning af
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mereKerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO
Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO K E R T E M I N D E S E J L K L U B OPTIMIST STORJOLLER KØLBÅDE KLASSEBÅDE SEJLERSKOLE TURSEJLADS FYN RUNDT SAIL EXTREME HAVNEFEST www.kerteminde-sejlklub.dk
Læs mereFunktions-beskrivelser
- -0-018 1 Indhold: 0 Baggrund og formål med dokumentet 1 Formand Instruktør teori duelighed 3 Instruktør praktik duelighed 4 Instruktør - aspirant 5 Skolebåds-teknikker 6 Marketing & kommunikation 7 Diverse
Læs mereAnvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet
Læs mereDansk Sejlunions Budget & Prioritering 2019
Dansk Sejlunions Budget & Prioritering 2019 Budget 2019 Indtægter Danmarks Idræts-forbund Projektstøtte og sponsorer Klubkontingenter og -forsikringer Elite- og talentindtægter Andre indtægter Regnskab
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereKontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan
Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan Oplæg af: Jan Christiansen Særlig inspiration fra: Ilene Eriksen og sejlerdanmark Vi vil gerne give dig formål, lyst og redskaber til snakken
Læs mereSejlerskole politik for Bogense Sejlklub Sejlerskole
Sejlerskole politik for Bogense Sejlklub Sejlerskole Revision 1.0 5. august 2010 Indholdsfortegnelse Sejlerskolens målsætning... 2 Uddannelser... 2 Skoleudvalget... 3 Arbejds-/ansvarsområder... 4 Skoleudvalgs
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereAktiviteter og træning året rundt
Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7.
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7 Indledning: Dansk sejlunion er den nationale organisation for kap og fritidssejlads
Læs mereLoyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender
LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion
Læs mereAnalyse blandt Dragør Sejlklubs medlemmer. Gennemført i maj/juni 2013
Analyse blandt Dragør Sejlklubs medlemmer Gennemført i maj/juni 2013 93 har svaret på spørgeskemaet 9 via hjemmesiden. De fleste er mænd, bor i Dragør og over 50 år. Under 18 år 6% 16% Kvinde Mand 18-29
Læs mereVallensbæk Sejlklub Sejlerskolen. Drejebog
Vallensbæk Sejlklub Sejlerskolen Drejebog Denne drejebog beskriver vision og målsætning samt organisationen for Vallensbæk Sejlklubs Sejlerskole. Desuden beskrives ansvarsområder for tilknyttede personer,
Læs mereSKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER
SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs mereKorsør Sejlklubs Juniorafdeling
Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Information til nye sejlere og forældre i Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Korsør Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting
Læs mereUdviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.
Udviklingsplan for KomUdbud 2016-2019 I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplanen skal opfattes som en ramme, der beskriver, hvordan visionen for KomUdbud
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereFormand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.
Beslutningsreferat fra generalforsamlingen i Danske Tursejlere Den 8. april 2017 i Silkeborg Motorbåd Klub, Restaurant Indelukket Spisested, Åhave Alle 9 C, 8600 Silkeborg Formand Poul Erik Jakobsen bød
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereManagementrådgivernes Etiske kodeks
s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource? 6 Pris på outsourcing
Læs mereReferat. Bestyrelsesmøde i Danske Tursejlere onsdag den 21. marts 2012 kl. 16.00 20.00. Bestyrelsesmødet blev afholdt i Odense.
Referat Bestyrelsesmøde i Danske Tursejlere onsdag den 21. marts 2012 kl. 16.00 20.00 Bestyrelsesmødet blev afholdt i Odense. Deltagere: PEJ, EH, SF, VJ, HJ, TM, SG, BH og LN 1. Godkendelse af dagsorden
Læs mereKolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0
Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og
Læs mereSagsnr Eventvurdering Extreme Sailing Series 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 15-05-2014 Eventvurdering Extreme Sailing Series 2015 SponsorCom og Danmarks Sejlunion ansøger om værtskabet for Extreme Sailing Series
Læs mereBaggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer
Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereFrederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune)
Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Sejlsport har været en væsentlig del af fritidslivet i Fjordkommunen Frederikssund gennem mange årtier.
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereKodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion
Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.
Læs mereMissionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde
business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereSejlsport og faciliteter 2009
Sejlsport og faciliteter 2009 Hvad er sejlsport Turbådssejlads Kølbådskapsejlads Sejlerskole for seniorer Matchrace = OL + AC Jollekapsejlads for seniorer = landshold + OL Jollekapsejlads for juniorer
Læs mereOPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK
OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK BLIV EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK Som leder og specialist står du ofte alene, når vigtige strategier og ledelsesmæssige beslutninger skal træffes, samtidig med
Læs mereJuelsminde Sejlklub. Strategiplan
Juelsminde Sejlklub Strategiplan for perioden 2013-2018 1 Baggrund og formål: Sejlklubbens formål er ifølge vedtægternes paragraf 2 følgende: Foreningen og dens formål er at fremme et aktivt klubliv. at
Læs mereDGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005
DGU ANALYSEN 2005 DGU ANALYSEN 2005 Foretaget blandt: Bestyrelsesmedlemmer klubsekretærer/ forretningsførere BAGGRUND Klubberne er DGU s vigtigste målgruppe. Derfor bør DGU have et klart billede af klubbernes
Læs mereBasisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Læs mereUDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017
UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM
Læs mereBESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE
At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst
Læs mereIndstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune
Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereKommunikationsstrategi for INTERSKOLEN
Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle
Læs mereAabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........
Læs mereHvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?
Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre
Læs mereDanske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?
Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereStrategikort for. Jagthundeindsatsen. Februar 2019 Jagthundeudvalget
Strategikort for Jagthundeindsatsen Februar 2019 Jagthundeudvalget Strategikort: Jagthundeindsatsen Vision: At DJ i 2021 tydeligt har markeret sig som en aktiv organisation for jagthundene i Danmark hvor
Læs mereKvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%
Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereDansk Sejlunions bestyrelse
REFERAT Møde: Bestyrelsesmøde 01-2015 Dato: Mandag den 26. januar 2014 kl. 15.00 21.00 Sted: Deltagere: Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby Hans Natorp, Henrik Voldsgaard, Jesper Andersen, Mads
Læs mere