Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan
|
|
- Alexander Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Roskilde Handelsskole Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan Problembeskrivelse I en række klasser på RHS oplever underviserne udfordringer med elevernes undervisningsparathed. Udfordringen beskrives primært som et problem med at 'sidde stille' og modtage traditionelundervisning. Især drengene opleves som forstyrrende og vanskelige at motivere. Der er også udfordringer i forhold til elevernes selvstændige lektielæsning. Eleverne efterlyser selv undervisning, der afviger fra stillesiddende modtagelse af undervisning. Eleverne formulerer det som et problem med længerevarende koncentration, når de selv er passive. Både undervisere og elever oplever, at undervisningen i højere grad kunne opleves som nærværende og relevant for deltagerne hvis deres læringsbehov blev imødeset. Eleverne savner også større variation i undervisningsformerne. Endvidere peger undervisernes erfaring og samtaler med eleverne på, at eleverne ønsker, at undervisningen er mere anvendelsesorienteret forstået på den måde, at stoffet skal gøres umiddelbart relevant i en brugssammenhæng. Udfordringerne kan listes på følgende måde: Eleverne er ikke de facto uddannelsesparate Uddannelsesvalg er til tider et resultat af fravalg (ikke mentalt uddannelsesparate) Eleverne kan ikke sidde stille i længere perioder og forstyrrer derfor undervisningen Elevernes manglende koncentrationsevne ved stillesiddende og passiv modtagelse af undervisning Mange elever laver ikke selvstændigt lektier og har derfor vanskeligt ved at deltage i undervisningen Eleverne ønsker mere varieret undervisning Eleverne oplever ikke passiv tavleundervisning som tilstrækkeligt engagerende Eleverne ønsker undervisningen skal opleves mere relevant og nærværende Eleverne ønsker mere anvendelsesorienteret undervisning Projektet tager udgangspunkt i disse konkrete problemstillinger. Det skal undersøges nærmere om disse konstateringer kan beskrives ud fra sammenhængende årsags-virkningsforhold, og det skal kortlægges hvilke variationer, der eksisterer inden for elevgruppen, der må formodes ikke at være ensartet. Dette bekræftes også af underviserne, der kan karakterisere forskellige grupperinger blandt eleverne.
2 Projektets organisatoriske ramme Afvikling af IMODUS-projektet organiseres som et hovedforløb centreret om klasse HH1S11, der er en klasse i sportsmanagement plus. Det er bestemt, at udviklingen af nye didaktiske designs undervisningsform skal tage udgangspunkt i en ide om heldagsskole. Heldagsskolen er en organisatorisk ramme, hvor eleverne går i skole fra Inden for denne tidsramme skal de obligatoriske lektioner, elevernes skriftlige elevtid samt dele af læseforberedelsen og opgaveløsninger foregå. Der kan dog i begrænset omfang være behov for aktiviteter uden for den angivne ramme. Heldagsskolen er i sig selv et innovativt didaktisk design, men det fastlægger udelukkende en formel ramme. IMODUS-projektet vil arbejde med at kvalificere indholdet inden for denne ramme. Der skal udvikles organisatoriske, aktivitetsbaserede og indholdsbaserede løsninger på de nævnte udfordringer inden for den angivne ramme. Inden for rammen iværksættes et eller flere pilotforløb i løbet af foråret I tilknytning til hovedforløbet er det aftalt, at der igangsættes en række 'satellitforløb', hvor forskellige ideer prøves af i en pilotperiode. Resultaterne af disse 'satellitforløb' vil indgå i planlægningen af hovedforløbet, således at de mest lovende 'satellitforløb' kan tænkes at blive videreført i et eller begge hovedforløb. I projektets første fase blev der gennemført en innovationsworkshop, hvor der blev udviklet en række ideer til nye didaktiske designs. Underviserne har efterfølgende arbejdet videre med de udviklede koncepter, og det er blevet bestemt, at der foretages en række satellitforsøg. Disse satellitforsøg vil i forskellige klasser afprøve prototyper af didaktiske designs. I pilotperioden vil der blive lavet forsøg med forløb, der arbejder med elevopdeling i grupper. Grupperne vil blive sammensat ud fra elevernes umiddelbare interesse i undervisningen og deres faglige niveau. Dette didaktiske design arbejder ud fra en ide om undervisningsdifferentiering, hvor forskellige grupper modtager undervisning i grupper, så de, der skønnes at have behov for mere undervisning får mere undervisning. Der arbejdes endvidere med en model med peer-baseret undervisning, hvor dygtige elever fungerer som hjælpelærere over for mindre dygtige elever. Konceptet skal yderligere udvikles i forhold til de mål, der er med undervisningen. I pilotforløbet vil der i en klasse blive arbejdet med fysiske aktiviteter som en del af undervisningen. Præcis hvordan de fysiske aktiviteter knyttes til undervisningens mål er ikke fastlagt. Det bliver en del af udviklingsforløbet at undersøge forholdet mellem fysisk aktivitet og fagets stofområde (eksempelvis litteratur). Et tredje satellitforløb vil anvende forskellige web 2.0-værktøjer, der lægger op til elevernes samarbejde for at løse opgaven. Den bærende ide er at engagere eleverne til selvstændigt at arbejde med egenproduktioner. Her skønnes det, at forskellige web 2.0-værktøjer kan sætte elevernes fri i forhold til egne fremstillinger der vil i dette forløb blive arbejdet med skriftelighedsformer (fremstillingsformer). Endelig skal et fjerde satellitforløb, der først igangsættes efter sommerferien, arbejde med forskellige muligheder for inddragelse af computergames i undervisningen. Dels skal der arbejdes med computerspillet som dramaturgisk fremstillingsform, og dels skal det undersøges i hvilken udstrækning elevernes afleveringer kan udgøres af elevfremstillede computerspil. Der skal arbejdes med computerspil
3 som en skriftelighedsform, og det skal undersøges hvordan forholdet er mellem denne skriftelighedsform og de mål, der er for undervisningen. Hovedforløb De forskellige satellitforsøg bidrager til udvikling af et bæredygtigt didaktisk design inden for heldagsskolen. Ideen med helhedsskolen er først og fremmest at øge stilladseringen af elevernes arbejde, så det også gælder selvstændigt arbejde. Alt skriftligt arbejde laves på skolen, så der ikke forekommer egentlig hjemmearbejde (dog kan der være nogle læselektier, som ikke nås i skoletiden). Der skal arbejdes med forskellige aktivitetsformer i helhedsskolen for at opnå en højere grad af engagement fra elevernes side, hvilket også vil give et højere fagligt niveau. Dette skal også ses som et bidrag til at undgå frafald. I pilotforløbet vil eleverne blive støttet i lektielæsning gennem tilknytning af undervisere. Inden for rammen 'heldagsskole' skal der udvikles koncepter for didaktisk design, der i højere grad end det hidtil har været praksis tager udgangspunkt i elevernes forudsætning og ressourcer. Inden for rammerne af heldagsskolen skal der udvikles undervisningsformer, der udnytter, at eleverne har mere tid sammen. Der skal også arbejdes med at nedbryde de traditionelle rammer mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og selvstændig elevarbejde. Der skal endvidere arbejdes med skriftelighedsformer i elevarbejdet. En særlig problemstilling bliver forholdet mellem stilladsering og afstilladssering. Den øgede stilladssering kan være med til at fastholde eleverne og sikre, at de kan komme gennem uddannelsen. Men samtidig kan den øgede stilladssering være en forhindring for at gøre eleverne studieparate i et videre forløb, hvor studieparathed blandt andet fordrer selvstændighed. Forholdet mellem kollaborative arbejdsformer, stilladssering og selvstændighed i arbejdet, bliver således en særlig problemstilling i dette projekt. Hvilke didaktiske design, der konkret skal afprøves efter pilotperioden vil blive afgjort af dels pilotperiodens resultater og dels af en række udviklingsworkshops, der vil blive afholdt med de involverede undervisere og med elever. Undersøgelsesdesign Model for arbejdet med brugerdreven innovation Undersøgelsesdesignet i IMODUS har afsæt i en brugerinddragende og brugerinvolverende tilgang. Det betyder, at udviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem lærere og elever fra Roskilde Handelsskole og udviklere fra EduLab, UCSjælland. I forhold til den brugergenererede tilgang er der gennem en række
4 danske projekter udviklet og afprøvet en model, som også benyttes i Modellen er inspireret af Design Based Research (DBR) og er bl.a. beskrevet her E-lyk og BIDL Modellen består i at udvikle og strukturere et udviklings- og innovationsprojekt gennem fire faser, så en række arbejdsprocesser systematisk planlægges, gennemføres og vurderes. I det følgende beskrives modelle og konkretiseres via de undersøgelser som RHS gennemføre i projektet. Kontekst Problemidentifikation og domænespecifik viden I tæt samarbejde med lærerne på RHS udvikles såkaldte praksisteorier/domænespecifikke teorier om barrierer og styrker på Roskilde Handelsskole bl.a. med afsæt i: hvordan elevernes læringsmuligheder/potentialer kan være afsæt for ny praksis, hvordan lærernes undervisningsstrategier samt viden om elevernes læringspotentialer kan være afsæt for ny praksis, hvordan de fysiske rammer kan være afsæt for ny praksis. Laboratorium Idégenerering Som beskrevet i projektbeskrivelsen er det især undervisningens organisering, aktivitet og bevægelse som skal udvikles i projektet. I forhold til udvikling af ideer planlægges en række ideværksteder/workshops for lærere og udviklere med henblik på at udnytte resurser og se muligheder, som ofte er svære at iagttage i hverdagen. Eleverne inviteres desuden til særligt planlagte workshops med henblik på at få elevgenererede løsninger i spil. I workshops arbejdes med en række metoder: fx microteaching, hvor forskellige metoder afprøves, videofilmes og diskuteres, samt teaching labs, hvor lærere fra forskellige teams samarbejder på tværs af faggrænser. Idekvalificering og skitsering
5 Denne fase har til hensigt at kvalificere heldagsskoleorganiseringen i forhold til aktiviteter og faglig orienteringspunkter og at identificere udviklingspotentialer i forhold til arbejdet med faglige aktiviteter i danskfaget, så drenge udfordres, fastholdes og forbedre deres læringsudbytte. En række af de skitserede ideer udvælges og kvalificeres bl.a. ved afprøvning i mindre skala. Her arbejder vi med ideen om didaktisk design, som er måder at organisere forskellige delelementer på i forhold til de problemer man har. Et didaktisk design kan være et undervisningsforløb, en aktivitet der gives særligt fokus over tid, personer der får tildelt særlige roller over tid eller en ny faglig tilgang til indholdskategorier/curriculum mv. Et didaktisk design indeholder m.a.o. potentiale til at løse det identificerede problem. I denne fase arbejder vi også med det tredje sted, som både er et mentalt innovationsrum og et fysisk tredje sted. Intervention Afprøvning I en række afprøvninger i de konkrete undervisningskontekster testes designet med henblik på justeringer af de valg som designet er udtryk for. Afprøvningerne beskrives og dokumenteres via observation, efterfølgende interview og fokusgruppeinterview med lærere og elever. Med henblik på at dokumentere elevernes motivationsfaktor i forhold til afprøvning af de didaktiske designs anvendes og eksperimenteres der med mob-dagbog, en elektronisk logbog, hvor eleverne hver dag i relation til nogle givne kategorier rapporterer om deres læringsmuligheder/udbytte. Re-design Justeringer af de didaktiske designs foretages og nye ideer integreres i designet. Pilotprojekt Med henblik på at kortlægge den uddannelses- og undervisningskontekst, som udgør rammerne for projektet på Roskilde Handelsskole udarbejdes følgende baggrundsresearch: Kortlægning af udviklingen indenfor de gymnasiale uddannelser på erhvervsskolernes herunder elevrekruttering og frafald, Domænespecifik viden om køn, elevprofiler, lærerroller og rekruttering med særlig henblik på HHX, (rapporter fra CEFU, IFPR, Fagblade mv.), Inddragelse af erfaringer fra 1. workshop (nov. 11) og de udfordringer som en gruppe lærere oplever i forhold til en gruppe elever med særlige udfordringer. Som grundlag for afslutningen af pilotprojektet skrives en rapport på 5-10 sider, som formidler projektets foreløbige resultater og om muligheder for fuldskalaprojektet. De afprøvede og justerede designs diskuteres igen med henblik på beskrivelse og afrapportering.
6 Aktivitetsplan Oktober 11 marts 12 Workshopaktiviteter Møder med ledelse og undervisere Ledelse & undervisere (RHK) og udviklere Marts 12 Projektbeskrivelsen godkendes Marts april 12 Maj / juni August / september 12 Indsamling af domænespecifik viden med henblik på kortlægningsrapport Observation af pilotprojekt Interview med lærere og elever Pilotprojekt: Web2.0 Kortlægningsrapport afslutning på pilotfase Afholdelse af pilotprojekt omkring bevægelse i undervisningen projektet indledes med bootcamp primo maj. LAB Martin Olausson mfl. Marie Slot, Ove Christesen Kristine L. Knudsen
7 Oktober /november 12 December /januar Ny intervention 13 Pilotprojekt omkring computerspil i undervisningen INTERVENTION REFLEKSION Arbejdet gentages Mette K. Kølln mfl. Ove Christensen, Marie Slot Alle
Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde
Læreruddannelse med PULS Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Intern tovholder Lektor Jørgen Haagen Petersen, Læreruddannelsen i Roskilde
Læs mereAlmen didaktik for drenge Projektdesign
Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereWebaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUdvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign
Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Baggrund Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels viden opsamlet i pilotfasen (se 1. delrapport).
Læs mereSuna Christensen, antropolog, NCE / Metropol
Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol Hva for en fisk? FDPG: Fælles Didaktisk og Pædagogisk Grundlag Fælles didaktisk pædagogisk grundlag Ifølge Hovedbekendtgørelsen om EUD, 46, skal den lokale
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereSeksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereEKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereBaggrunden for indsatsen: Årgang: 4 klasse Projekt: Teknologi Formål: Forudsætninger: Projektet: Rammer: Processen: Før Projektdagen
Baggrunden for indsatsen: Hovedparten af Folketingets partier indgik den 24.2.2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Af aftalen fremgår følgende målsætning: Flere elever skal vælge
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Læs mereINDHOLD Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3
INDHOLD INDHOLD... 0 Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne... 1 Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3 Trin 1: Intro-forståelse for de fire kategorier... 5 Trin 2 Udvikling af bevægelsesaktiviteter...
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereInnovation C Valghold
1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereINNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts
INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereProjektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen
22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereIndholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats
sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereProjektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling
Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling Dansk (projektarbejde) Klasse: 7. årgang RAMMESÆTNING (Skitse til den kontekst, læringsobjektet indgår i dvs. den aktivitet og ramme, som læringsobjektet
Læs mere