/5. Pa dette m0de var Banerytternes Klub repr^senteret ved dava:rende formand Thor-

Transkript

1 Leif Hirsborg og bans lille, hurtige 230 cc Rudge bliver hbet igang. arsag til, at flere baner i landet havde mattet opgive rent okonomisk. Inden vi forlader 1934, skal der lige gives en opstilling over dette ars bedste danske trialsk0rere, idet DMU's generalsekretser Hoffmeyer nemlig i Motorbladets spalter havde f0rt sporgsmalet om en trialsmester i 1935 pa bane. Nr. 1 Ivar Nielsen, 20 points. Nr. 2 Ch. Christiansen, 14 points. Nr. 3 Josef Koch, 14 points. Nr. 4 Robert Hansen, 12 points. Nr. 5 Axel Nielsen, 9 points. Nr. 6 Ivar Nielsen, 7 points. Nr. 7 Rob. Hansen, 6 points. Nr. 8 Leif Hirsborg, 5 points. Nr. 9 Th. Olsen, 4 points. Nr. 10 Chr. J0rgensen, 3 points. Nr. 11 Agner Hansen, 2 points De to sterste problemer, der optog sindene inden for Danmarks Motor Unions ledelse i 1935, var den store forlyselsesafgift i forbindelse med motorl0b og unionens tilslutning til motororganisationernes f^lles-reprsesentationer og de heraf affodte 0konomiske forpligtelser. Endvidere bistod Danmarks Motor Union flere klubber, der havde faet retssager pa halsen som f0lge af deres arrangerede trials. Forholdet var nemlig det, at politiet ikke ville anerkende, at en trialsetape var anlagt pa privat grund, safremt der var indlagt en privat vej, der normalt skulle kunne benyttes af flere lodsejere, selv om deres tilladelse til lobets afholdelse pa, den pagasldende vej forela. En anden sag, der i s^rdeleshed optog sindene i Sjasllands Motor Union i 1935, var Banerytternes Klubs fors0g pa at foretage en fogedforretning ved et lob pa Jxgerkrobanen for bel0b, som banen skyldte medlemmer af klubben for prsemie- og startpenge fra tidligere kb samt en klage fra klubben over DMU's generalsekretxr Hoffmeyer og dennes holdning i sagen. Selv om sagen udartede sig til timelange forhandlinger pa SMU's reprassentantskabsm0de, hvor Banerytternes Klubs formand, Ramsing, var meget agressiv, sluttede den med Sjxllands Motor Unions skarpe fordommelse af Ramsing og Banerytternes Klubs optr^den og blev oversendt til endelig afg0relse i Danmarks Motor Union. Imidlertid sendte Banerytternes Klub DMU en anmodning om at matte komme til stede pa det m0de, hvor sagen skulle behandles, for at give yderligere oplysninger. Denne anmodning blev imedekommet af DMU, og medet blev afholdt den 18. november. Pa dette m0de var Banerytternes Klub repr^senteret ved dava:rende formand Thor- 7/5

2 Sports Motor Klubbens motorcyklefodboldhold»de r0de djievle«, Fra venstre: Svend Aage Engstr0m, Helge Jensen, S0nderup, Carl Topp og Arne Fog. kild Clausen og nxstformanden Ramsing, der oplseste en lsengere redegerelse og til slut anmodede DMU's bestyrelse om at skrinlsegge sagen. Efter at bestyrelsen havde droftet sagen, affattede den folgende skrivelse, der opljestes for og godkendtes af d'herrer Clausen og Ramsing: Danske Banerytteres Motorklub. Efter klagernes fremstilling i dag forstar DMU's bestyrelse, at de har ment at v^ere berettiget til at foretage fogedforretning pa Jjegerkrobanen og til at rette angreb som sket mod generalsekretxren. Uagtet bestyrelsen ikke kan dele denne klagerens mening, imodekommer bestyrelsen dog klagerens henstilling om, at sagen skrinlsegges, hvorfor der ikke fra DMU's side bliver sp0rgsmal om at tage stilling til en af SMU indsendt resolution. Bestyrelsen 0nsker at betone, at man anser det for ganske overordentlig uheldigt, at en klub indleder retsskridt over for en anden klub uden farst at S0ge sagen ordnet med unionens medvirken. Bestyrelsen for Danmarks Motor Union gar herefter ud fra, at klagerne tror pa generalsekretxrens ord og nxrer den samme anskuelse, nemlig at generalsekretxren alene har handlet ud fra saglige synspunkter til varetagelse af unionens og dens medlemmers interesser. Med hensyn til de okonomiske problemer i Danmarks Motor Union i 1935 i forholdet til Motororganisationernes fxlles Reprcesentation var sagen den, at KDAK hidtil havde taget alle de ekonomiske forpligtelser pa sin kappe, men 0nskede nu, at de andre organisationer i sammenslutningen skulle yde deres forholdsvise bidrag, for DMU's vedkommende ca kr. Disse penge skulle skaffes til veje i unionen, og pa det arlige repr^sentantskabsmode blev der fremsat forskellige forslag til problemets l0sning, og der var st0rst stemning for, at de forskellige landsdelsunioner skulle indbetale 1,00 kr. pr. medlem mod at beholde indta:gterne fra kbsafgifterne. Prssidenten for Danmarks Motor Union, ors. Lassen-Landorph, der samtidig var formand for Jydsk Motor Union, kunne for denne unions vedkommende ikke give noget bindende tilsagn, for det f0rste var Jydsk Motor Union ikke 77(5

3 2 glade, men trcette jordhanek0rere efter afslutningen pa dagens sidste heat. Bemark hdndgear pa begge maskiner, en Norton og en AJS. S2;rlig interesseret i sport og deraf folgende sma lobsafgifter, og for det andet krxvede et sadant jydsk tilsagn af 0konomisk karakter f0rst en lovxndring i Jydsk Motor Union, der f0rst kunne foretages pa et kommende reprxsentantskabsmede. Da prxsidenten havde givet denne oplysning, sluttede repra;sentantskabsmodet uden at tage nogen endelig afg0- relse om kontingentets sterrelse, idet de 0vrige landsdelsunioner ville afvente og se, hvad prxsidenten kunne fa vedtaget i den jydske union; man onskede nemlig ikke, at der skuue v ere en sjerordning for Jylland, hvad angik kontingentets storrelse pr. medlem. Pa det kommende reprssentantskabsmode i Jydsk Motor Union fik man si. vedtaget et kontingent til DMU pa 50 0re pr. medlem, og de andre landsdelsunioner sluttede sig hertil. Kort tid efter denne vedtagelse var der imidlertid ved at blive det rene ragnarok inden for KDAK og DMU's ledelser, idet KDAK's bestyrelse blev spra:ngt, og h. kgl. h. Prins Axel gik af som praisident, idet ledelsen var delt i to lejre hhv. for og imod Motororganisationernes Fxlles Repraesentation. I Danmarks Motor Union nedlagde pra^sidenten, overretssagf0rer Lassen-Landorph, Randers, sit mandat med begrundelsen manglende tid og erkendelsen af, at det var en meget darlig losning at have en formand for en landsdelsunion som president, ydermere nar han boede uden for K0benhavn, hvor de vigtigste m0der blev afholdt. Pa nxstkommende reprxsentantskabsm0de i DMU var der altsa. et punkt pa dagsordenen, der hed valg af pr^esident, og formand for Sja;llands Motor Union, ingeni0r 0rs, blev valgt med de jydske, sjjellandske og lollandske stemmer, hvorimod fynboerne afholdt sig fra at stemme. Samtidig med valget til prassident meddelte ingenior 0rs, at han omgaende gik af som formand for SMU. Pa dette repra:sentantskabsmode vedtoges det i0vrigt, at DMU nu efter vedtagelsen af kontingentbetaling til unionen stadig skuue folge tanken om Motororganisationernes Failles Reprassentation uanset stillingen i KDAK i fremtiden og evt. opli^velse af Dansk Motor Sportsrad, da det sa:rlig fra jydsk side blev pointeret, at en forudssetning for kontingentbetaling netop var n7

4 Nogle af 1930'ernes Rudge-k0rere er her samlet og klar til at g0re en indsats med deres hurtige maskiner. Man vil hi. a. genkende Leif Hirshorg, Agner Hansen og Ivan Jensen. tilslutning af DMU til Motororganisationernes fxues Representation. M0det sluttede med bekreftelse fra alle sider pa, at der i landsdelsunionerne var enighed om samling omkring en sta:rk og handlekraftig Danmarks Motor Union. Trods store vanskeligheder for dansk motorsport i 1935 i form af store forlystelsesafgifter, politiforbud og krisetid holdt den alligevel liv, i sserdeleshed pa Sja;lland og Fyn, hvorimod det stod meget slojt til i Jylland, hvor der kun blev afholdt et enkelt bakkelob af Skive Motor Klub i Glyngore bakker. Hvad angik sporten iovrigt, forholdt det sig saledes, at trialsporten stadig vandt stor tilslutning, og arrangorerne kunne stadig gla;de sig over et stigende antal deltagere. BSA-klubben havde saledes ved abningen af efterarssxsonen 40 deltagere. Banesporten havde som tidligere omtalt de vanskeligste kar at arbejde under, hvilket bl. a. kunne ses deraf, at der ved arets begyndelse var optaget 54 lob pa DMU's lobskalender, men af disse blev kun ca. halvdelen kert, og resultatet var okonomisk alt andet end stralende, hvad man sel.vfolgelig kunne takke de 40 pet. forlystelsesskat, der skulle ga i statskassen, for. Banesportssesonen blev iovrigt indledet af»farrisl0bet«pa Amager travbane, som blev bade okonomisk og sportslig vellykket. Den store»farris-pokal«fandt ved denne lejlighed sin endelige ejermand, som desvxrre ikke blev en af vore egoe, hvad man sa smat havde habet, men derimod den svenske k0rer Ivar Skeppsted, der ogsa senere pa aret opnaede at blive nordisk mester. Med»Farrisl0bet«1935 var heldet slut for dette Irs banesport. Pa Amager travbane arrangerede Sports Motor Klubben for Danmarks Motor Union JW

5 de danske jordbanemesterskaber kombinerede med velbesatte dansk-svenske matcher, men selv om det sportslige resultat var ovenud, blev det okonomiske en underskudsforretning. Danmarksmestre blev Svend Aage Engstr0m, Erik Orth, Leif Hirsborg og David Axelsson, alle Kebenhavn, henholdsvis i 500 cc, 350 cc, 250 cc og sidevognsklassen. Dirt-trackbanen pa Roskildevejen havde trods store anstrengelser kun givet underskud endda ikke sa lidt. Vanskelighederne med at fremskaffe virkelig gode udenlandske k0rere grundet manglende valutabevillinger havde selvf0lgelig spillet en stor roue, man ma nemhg ikke glemme, at forholdene for de virkelige stjerner i udlandet i 1935 var betydelig bedre end her i landet. Vore to hjemlige dirt-trackstjerner Morian Hansen og Balzer Hansen var da ogsa rejst til udlandet hhv. England og sydeuropsiske baner. Korsorbanen, der havde indskrjenket sig til meget fa lob i 1935, opnaede ogsa meget beskedne okonomiske resultater trods billige arrangementer, og det samme gjorde sig gaeldende for de fa l0b, der blev afholdt pa Karreb^ksmindebanen. Frederikssund- og Jsegerkrobanen var yderst uheldige og opnaede trods store anstrengelser uoverskuelige underskud, ydermere gav l0bene pa sidstnsevnte bane anledning til visse kontroverser som tidligere omtalt. Hvorledes fremtiden ville forme sig for de hjemlige baner, var svasrt at spa ved udgangen af Flere klubber under DMU havde derimod i 1935 megen glsede af flere aktive medlemmers deltagelse i udenlandske l0b. Desvasrre var Aage Wagner ude for et meget alvorligt uheld under trasningen til Solituderennen ved Stuttgart, hvor han styrtede og matte pa hospitalet med et par braskkede ribben og en efterfolgende stor hospitals, og Isegeregning, hvorom der fartes lange forhandlinger med hensyn til betalingen. Svend Aage S0rensen deltog i Europa grand prix ved Belfast, men opnaede ingen placering i dette harde lob, som han dog gennemf0rte og fik broncereplika. I Sveriges grand prix ved Saxtorp deltog 5 danske korere, og Balzer Hansen overraskede meget, idet han lang tid forte lobet, men til sidst matte n0jes med en fin andenplads. Sv. Aage Sorensen blev nr. 5. og Sejer Rybro nr. 7, hver i sin klasse. I de nordiske mesterskaber, som kortes i Stockholm, havde Danmark ogsa flere korere i ilden, desvxrre med et darligt resultat. De danske dirt-track-ryttere var ofte i Sverige i 1935 og opnaede gode resultater. Balzer Hansen var endda sa langt udenlands som i Czekoslovakiet, hvor han deltog i et par store 10b, og hvorfra der kom anerkendende breve til unionen fra arrangorerne omhandlende Balzer Hansens fine indsats. Selv om det sportslige med hensyn til opnaede resultater for de danske korere i 1935 var tilfredsstillende, var det med bange anelser, man sa det nye ar 1936 i m0de, da der pa. sa mange andre punkter inden for Danmarks Motor Union var trukket meget sorte skyer op. 119