Indvandrernes indkomst som pensionerede

Transkript

1 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning som pensionister i Indvandrernes pensionsindbetalinger og Udviklingen i indvandrernes pensionsindbetalinger Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Konklusion Litteratur Bilag Beløbsgrænser til figur 1 og Andelen af personer der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension 21 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Indvandrere fra mindre udviklede lande over 65 år har en markant lavere disponibel indkomst end både indvandrere fra mere udviklede lande og danskere over 65 år. Over halvdelen af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører således den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst. Den disponible indkomst som pensioneret er især påvirket af udbetalinger fra offentlig pension og udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner. Pga. færre leveår i Danmark får indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande udbetalt mindre i offentlig pension end danskerne. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at indvandrere fra mere udviklede lande får ligeså meget udbetalt i private ordninger og arbejdsmarkedspensioner som danskerne, mens indvandrerne fra mindre udviklede lande får udbetalt 65 pct. mindre i forhold til de to andre herkomstgrupper. Indvandrerne fra mindre udviklede lande har altså kun i begrænset omfang sparet op til deres alderdom, og er derfor i højere grad end danskerne afhængig af arbejdsindkomst eller hjælp fra familie. Det er derfor bekymrende, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en markant lavere pensionsindbetalingsprocent end både danskere og indvandrere fra mere udviklede lande i begge perioder og Der er dog også små positive tegn, idet forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrerne fra mindre udviklede lande og danskerne er mindre i perioden , end den var i perioden Resultaterne fra denne rapport viser, at - 50,3 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører den tiendedel af pensionisterne med laveste disponibel indkomst. Tilsvarende tilhører 19 pct. af indvandrerne fra mere udviklede lande den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst, mens det gælder for godt 9 pct. af danskerne. - Stigningen i pensionsindbetalingsprocenten fra til er 14,2 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Pensionsindbetalingsprocenten for danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er steget med hhv. 10,9 og 9,4 pct. - Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for indvandrere fra mindre udviklede lande er dog stadig langt lavere end danskernes og indvandrere fra mere udviklede lande i Indbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande er 5,6 pct. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er indbetalingsprocenten hhv. 10,2 pct. og 8,0 pct. - Der er en kraftig sammenhæng mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og pensionsindbetalingsprocent. Hvis der udelukkende medtages personer i beskæftigelse, mindskes forskellene mellem gruppernes indbetalingsprocent betydeligt. Beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande har således en indbetalingsprocent på 9,3 pct., mens beskæftigede danskere har en indbetalingsprocent på 11,9 pct. - En stor del af den resterende forskel mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskernes pensionsindbetalingsprocent kan forklares ved, at der er en større andel af selvstændige blandt indvandrerne. De Side 4

6 selvstændige er for alle tre grupper karakteriseret ved lave pensionsindbetalinger. - For indvandrere fra mindre udviklede lande er beskæftigelsesfrekvensen markant lavere for kvinderne end for mændene. Der er dog stor variation i, hvor stor denne forskel er, afhængig af hvilket land indvandreren kommer fra. Således er beskæftigelsesfrekvensen blandt mandlige afghanere og pakistanere 30 pct. point højere end kvindernes. - Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder er lavere end for indvandrermænd, men på trods af det er der ikke de store forskelle i pensionsindbetalingsprocenten for kvinder og mænd. Dette tyder på, at også andre forhold end arbejdsmarkedstilknytning har betydning for pensionsindbetalingsprocenten. 2. som pensionister i 2009 Indvandrere fra mindre udviklede lande over 65 år har en betydelig mindre disponibel indkomst i forhold til danskere og indvandrere fra mere udviklede lande over 65 år, jf. tabel 1. Den disponible indkomst er det indkomstbegreb, som bedst beskriver den enkelte persons forbrugsmuligheder, og dermed indikerer tabel 1, at ældre indvandrere fra mindre udviklede lande er betydeligt fattigere i forhold til andre herkomstgrupper. Tabel 1 - Indkomstfordeling for personer over 65 år i 2009 Danskere Alle pensionister Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Kr Disponibel indkomst Brutto indkomst Pension og andre offentlige overførsler Offentlig pension ATP Privat pens. og arb. markedspens Andre overførsler Kapitalindk Imputeret lejeværdi af egen bolig Virksomhedsindk Løn indk Andet Antal Personer Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Alle personer er over 65 år. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 5

7 Indkomsterne i tabel 1 er blevet ækvivaleret, således at indkomster for personer fra familier af forskellige størrelse kan sammenlignes. Dette gøres ved at tage højde for stordriftsfordele i familien og ved at fordele den totale familieindkomst mellem personerne i familien. I boks 2 redegøres for selve indkomstbegrebet og den valgte ækvivaleringsmetode. I 2009 havde indvandrere fra mindre uviklede lande over 65 år i gennemsnit en disponibel indkomst på godt kr., hvorimod danskere og indvandrere fra mere udviklede lande over 65 år i gennemsnit havde en indkomst på over kr. Dermed har indvandrere fra mindre udviklede lande en disponibel indkomst, der svarer til godt 2/3 af de danske pensionisters disponibel indkomst. Boks 1 - Afgrænsning af danskere, indvandrere og efterkommere, samt mere og mindre udviklede lande Indvandrere: I denne gruppe indgår personer, der er født i udlandet af forældre som begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere: I denne gruppe indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere: I denne gruppe indgår personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger og født i Danmark. Inddelingen af lande i mere og mindre udviklede lande følger FN's opdeling på udviklede og udviklingslande, se Mere udviklede lande: Europa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande: Alle øvrige lande. Personer med uoplyst oprindelsesland er ikke medtaget i analysen. Side 6

8 Boks 2 - Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomstbegreb Indkomsterne for 2009 er opgjort på E-familieniveau, hvor en E-familie kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Efter opgørelsen fordeles indkomsten på familiens medlemmer, således at det enkelte medlems indkomst kan findes. De to centrale indkomstbegreber er givet som: disponibel indkomst = bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig - skattebetaling bruttoindkomst = personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster - Personlige indkomster udgøres overvejende af lønindkomst, pensioner og overførselsindkomster. - Kapitalindkomsten opgøres som summen af renteindtægter (netto). - Den imputerede lejeværdi beregnes som 4 pct. af kontantværdien af boligen. Få personer i vores populationen har en exceptionel høj/lav disponibel indkomst, derfor fjernes 1. og 100. indkomstpercentil. Dermed fjernes 2 pct. af populationen for at få et mere retvisende resultat af gennemsnittet. Ækvivalering Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: antal familiens indkomst personer i ækvivaleringsfaktor familien Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være mere end én person i familien, hvor boligudgiften er et eksempel på en udgift med stordriftsfordele, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er et tal mellem 0 og 1, hvor 1 angiver tilfældet uden stordriftsfordele, dvs. med en person i husstanden. Effekten af stordriftsfordele er dermed aftagende i ækvivaleringsfaktoren. I den valgte ækvivaleringsfunktion indgår voksne og børn med samme vægt, hvilket afspejler en antagelse om ligelig fordeling af familieindkomsten. Dette, kombineret med at ækvivaleringsfaktoren er 0,6, betyder, at den anvendte ækvivalering svarer til den benyttet af Finansministeriet (2004). Betydningen af forskellige ækvivaleringsfaktorer er undersøgt af Jørgensen (2001). Side 7

9 For at se, hvor stor en del af indvandrerne, der lever i relativ fattigdom, sammenlignes indkomstfordelingen for indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande samt danskerne. Indkomstdecilerne opdeler alle personer over 65 år i tiendedele efter indkomst, således at 1. decil udgøres af de 10 pct. med de laveste disponible indkomster, og 10. decil udgøres af de 10 pct. med de højeste disponible indkomster. Af figur 1 fremgår det, at godt 50 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande over 65 år tilhører den tiendedel, der har den laveste disponible indkomst. 1 Kun 19 og 9 pct. af hhv. indvandrerne fra mere udviklede lande og danskerne over 65 år tilhører den tiendedel med de laveste indkomster. Indvandrerne fra mindre udviklede lande over 65 år er også stærkt underrepræsenteret i toppen af indkomstfordelingen. Således tilhører kun 17,5 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande en af 5 deciler med de højeste disponible indkomster. Til sammenligning tilhører 50,4 og 48,3 pct. af hhv. danskerne og indvandrerne fra mere udviklede lande en af de 5 deciler med de højeste indkomster. Figur 1 Den gennemsnitlige disponible indkomst for dansker, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, fordelt på indkomstdeciler, alle over 65 år, 2009 Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I befolkningen som helhed er der også en markant større andel af indvandrerne, der lever i relativ fattigdom end danskerne. 2 Hvis man på samme måde som ovenfor udelukkende medtager personer mellem 25 og 59 år, er indkomstfordelingen dog noget mere lige mellem indvandrerne fra hhv. mindre og mere udviklede lande samt danskerne, jf. figur 2. Således tilhører 25 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande den fattigste tiendedel, mens det gælder for godt 8 pct. af danskerne. Da ledigheden blandt indvandrere må forventes at være højere end blandt danskere, vil indkomstuligheden mellem indvandrere og danskere 1 Beløbsgrænser for indkomstdecilerne til både figur 1 og 2 findes i bilag AE-rådet (2009) viser, at hver 7. indvandrer lever i relativ fattigdom, mens det gælder for hver 41. af de etniske danskere. Side 8

10 sandsynligvis blive endnu mindre, hvis der udelukkende medtages beskæftigede. Sammenlignes figur 1 og figur 2 tyder det på, at indvandrerne bliver relativt fattigere i pensionsalderen. Figur 2 Den gennemsnitlige disponible indkomst for danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, mellem 25 og 59 år fordelt på indkomstdeciler, 2009 Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Som det fremgår af tabel 1, er det særligt to poster, hvor indvandrerne fra mindre udviklede landes indkomst er markant mindre end danskerne. Det gælder udbetalinger fra private ordninger eller arbejdsmarkedspensioner samt udbetalinger fra offentlig pension. Indvandrerne fra mere udviklede lande har lavere udbetalinger fra offentlig pension end danskerne, men har til gengæld en smule højere udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner end danskerne. I 2009 fik indvandrere fra hhv. mindre og mere udviklede lande i gennemsnit udbetalt kr. og i offentlig pension, hvorimod danskere fik udbetalt kr. Forskellen skyldes, at man skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det 15. og 64. år for at modtage den fulde folkepension. Har man boet her i kortere tid, nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år, og man modtager dermed brøkpension. Hvis man har været i Danmark mindre end 3 år, modtager man ingen folkepension fra Danmark. I 2009 var der 11 pct. og 6,7 pct. af hhv. indvandrerne fra mindre og mere udviklede lande, der ikke modtog folkepension, jf. figur 3. Godt 40 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande modtog den fulde folkepension, mens det gjaldt for 63 pct. af indvandrerne fra mere udviklede lande. Til sammenligning modtog 98,3 pct. af danskerne den fulde folkepension. Side 9

11 Figur 3 Andel af indvandrere fra mindre og mere udviklede lande fordelt efter, hvor meget de får udbetalt i folkepension, 2009 Anm.: Til beregning af denne figur, er indkomsten ikke ækvivaleret. Det betyder, at der kan være personer i gruppen, der ikke modtager folkepension, der har en samlever, der gør. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Nogle indvandrere har også optjent ret til alderdomsforsørgelse fra det land, de kommer fra. Når det gælder indvandrere fra mindre udviklede lande, vil dette dog kun i sjældne tilfælde være opfyldt. Samtidig har indvandrerne fra mindre udviklede lande kun i mindre grad udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner. Begge disse faktorer betyder, at indvandrerne med stor sandsynlighed ender som relativt fattige pensionister. Hvilket vil sige, at de i højere grad end danskerne er afhængige af hjælp fra familien eller arbejdsindkomst, når de når pensionsalderen. Hvis man udelukkende medtager de indvandrere fra mindre udviklede lande, der arbejder efter pensionsalderen, udgør lønindkomsten 57 pct. af deres samlede disponible indkomst. For danskere, der arbejder efter folkepensionsalderen, udgør lønindkomsten knap 35 pct. af deres disponible indkomst. 3 Der er altså tegn på, at indvandrerne i højere grad end danskerne arbejder, fordi de er nødt til det. 4 Indvandrere fra mindre udviklede lande har markant lavere udbetalinger fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner end danskerne og indvandrerne fra mere udviklede lande, jf. tabel 1. Således fik indvandrerne fra mindre udviklede lande udbetalt kr. i privat- og arbejdsmarkedspensioner i 2009, hvorimod danskere og indvandrere fra mere udviklede lande i gennemsnit fik udbetalt hhv kr. og kr. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør private ordninger og arbejdsmarkedspensioner hhv. 32,3 pct. 3 Til dette skal lægges, at indvandrerne typisk har en timeløn, der er markant lavere end danskerne, og sandsynligvis skal arbejde væsentligt flere timer for at opnå en given indkomst. 4 At danskerne i høj grad arbejder efter pensionsalderen, fordi de har lyst, underbygges i Ejsing (2011), hvor det vises, at de personer, der er tilmeldt opsat folkepension (og i 2010 dermed arbejder mere end 1000 timer om året), er karakteriseret ved bl.a. at have høj indkomst. Side 10

12 og 33,7 pct., hvorimod de kun udgør 15,7 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. De markant lavere udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner til indvandrere fra mindre udviklede lande ift. danskerne kan til dels også forklares af, at indvandrere fra mindre udviklede lande har opholdt sig i Danmark i kortere tid. Dog er det bemærkelsesværdigt, at indvandrere fra mere udviklede lande har lige store udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner som danskerne, selv om de opholdt sig i Danmark i kortere tid. Dette tyder på, at indvandrere fra mere udviklede lande har sparet op til pension før indvandringen til Danmark. Hvis andelen af indvandrere fra mindre udviklede lande i lavindkomstgruppen skal reduceres, kræver det en øgning af den offentlige pension eller private ordninger og arbejdsmarkedspensioner. Hvis indvandrerne skal opbygge en tilstrækkelig pensionsformue, er det derfor særdeles vigtigt, at de har en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed får de regelmæssige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger (også) i den tid, de opholder sig i Danmark. I det følgende ses der nærmere på udviklingen i pensionsindbetalingerne mellem og for indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande samt danskernes. Det vises, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskerne kan forklares af danskernes markant højere beskæftigelsesfrekvens. 3. Indvandrernes pensionsindbetalinger og Udviklingen i indvandrernes pensionsindbetalinger Igennem hele dette afsnit medtages udelukkende personer mellem 30 og 55 år. Der indgår danskere, indvandrere fra mere udviklede lande og indvandrere fra mindre udviklede lande. Danskere indbetaler en betydelig større andel af deres bruttoindkomst til pensionsordninger end indvandrere fra mere og især mindre udviklede lande, jf. figur 4. Pensionsindbetalingsprocenten er dog steget for alle tre herkomstgrupper fra perioden til , jf. figur 4. For danskere og personer fra mere udviklede lande er indbetalingsprocenten steget med hhv. 10,9 pct. og 9,4 pct., mens indbetalingsprocenten for personer fra mindre udviklede lande er steget med hele 14,2 pct. Forskellen i indbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande er altså blevet mindre i perioden. Dette kan være et tegn på, at færre indvandrere fra mindre udviklede lande vil tilhøre lavindkomstgruppen. Selv om indbetalingsprocenten er steget kraftigt for indvandrere fra mindre udviklede lande, har de stadig en markant lavere indbetalingsprocent i forhold til danskere og indvandrere fra mere udviklede lande. Således havde danskerne og personer fra mere udviklede lande en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent Side 11

13 på hhv. 10,2 pct. og 8,0 pct. i , mens personer fra mindre udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 5,6 pct. Figur 4 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fordelt på danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Se 1 og boks 3 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. For alle tre herkomstgrupper er det især indbetalingsprocenten til arbejdsmarkedspensionen, der er steget, hvorimod indbetalingsprocenten til ATP og private pensioner stort set er uændret i perioden. I 2004 blev indbetalingerne til SPordningen suspenderet, der er derfor ingen indbetalinger til denne ordning i perioden SP-indeståender blev udbetalt i Fordelingen af de forskellige pensionstyper mellem herkomstgrupperne er meget forskellig. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalingsprocenterne til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsindbetalinger hhv. 91 pct. og 86 pct., mens disse indbetalingsprocenter kun udgør 75 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Således har indbetalinger til ATP for både og stor betydning for den beskedne samlede pensionsindbetalingsprocent for personer fra mindre udviklede lande. Stort set alle personer i de tre grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 92,9 pct., 94,6 pct. og 97,0 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og danskere til pensionsordninger i perioden De store andele for alle tre grupper skyldes dog ATP, hvorfor andelen falder betydelig, hvis der kun betragtes indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, jf. figur 5. Side 12

14 Andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende for alle tre herkomstgrupper, jf. figur 5. Igen har stigningen været størst for indvandrere fra mindre udviklede lande i forhold til de to andre grupper. I perioden var det således kun halvdelen af personerne fra mindre udviklede lande, der indbetalte til en privateller arbejdsmarkedspension, mens det i perioden var knap 2/3. Andelen af danskere og indvandrere fra mere udviklede lande med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger er steget hhv. 6 pct. og 12 pct. fra til I perioden indbetalte 91 pct. danskere og 79 pct. indvandrere fra mere udviklede lande til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger. 5 Figur 5 Andelen af personer, der indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensioner for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom indvandrere fra mindre udviklede lande har hentet noget ind på indvandrere fra mere udviklede lande samt danskere, hvad angår pensionsindbetalingsprocent, er det stadig denne gruppe, der vil være særligt udsatte. Der rettes derfor fokus på denne gruppe. Specielt fokuseres på de ti største oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande i perioden kommer fra. 6 Disse ti indvandrergrupper udgør 73,1 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande i populationen Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 6 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalingsprocenterne afhængig af, hvilket land indvandrerne kommer fra. Således indbetaler libanesere, somaliere og irakere i gennemsnit omkring 3,6 pct. af deres bruttoindkomst 5 Der er stort set ingen forskel i andelen, der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension imellem kønnene for alle tre herkomstgrupper, jf. bilag De ti lande er Libanon, Somalia, Irak, Afghanistan, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Sri Lanka, Vietnam og Thailand. Side 13

15 til pension, mens indvandrere fra Sri Lanka indbetaler 7,5 pct. til pension, hvilket er tæt på gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette skyldes til dels det danske pensionssystem, hvor man indbetaler en fast andel af indkomsten i pension, hvis man er i fast beskæftigelse. 7 Den positive sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent for de ti indvandrergrupper fremgår fra figur 6. 8 De ti indvandrergrupper har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 55,6 pct. i perioden , men som det fremgår af figur 6, er der en betydelig forskel i indvandrergruppernes beskæftigelsesfrekvens. Med en beskæftigelsesfrekvens på 31,5 pct. har libanesere en særdeles løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe. Derimod har indvandrere fra Thailand en beskæftigelsesfrekvens på 81,4 pct., hvilket er en høj tilknytning til arbejdsmarkedet og de har derfor en høj indbetalingsprocent. Figur 6 Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 9 og pensionsindbetalingsprocent fordelt på indvandrergrupper for perioden , årige Anm.: Gennemsnit for årene Se boks 1 og boks 3 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 7 Derudover er indkomsten typisk lavere, når man ikke er i beskæftigelse, hvilket kan gøre, man ikke har råd til at spare op til pension. 8 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent fra til for de ti lande er analyseret senere i afsnittet. Her ses også på forskelle mellem kønnene i de ti lande. 9 Beskæftigelsesfrekvensen er i denne rapport udregnet som antal beskæftigede divideret med det samlede antal personer. Personerne er vægtet efter hvor mange af de 4 år, de har været i beskæftigelse. Dvs. en person, der har været i beskæftigelse i ét ud af de fire år, vægter med ¼. Side 14

16 Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen på indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent skyldes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskernes. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande, indbetaler en mindre andel af indkomsten til pensionsordninger end danskere. Dette kan vi undersøge ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af erhvervsindkomsten for de beskæftigede. 10 For personer med erhvervsindkomst er der kun en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre herkomstgrupper, jf. tabel 2. Danskerne indbetalte i gennemsnit 11,9 pct. af deres erhvervsindkomst til pensionsordninger i perioden , mens indvandrere fra mindre og mere udviklede lande indbetalte hhv. 9,3 pct. og 10,4 pct. Denne beskedne forskel i de beskæftigedes pensionsindbetaling mellem herkomstgrupperne var endnu mindre i perioden I var forskellen i indbetalingsprocenten mellem danskerne og personer fra mindre udviklede lande 2,6 pct. point, hvorimod forskellen kun var 2,0 pct. point i perioden At beskæftigede danskere har en større stigning i pensionsindbetalingsprocenten end beskæftigede indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande er et anderledes billede i forhold til figur 4, hvor den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for alle personer mellem 30 og 55 år er vist. Fra figur 4 fremgik det, at indvandrere fra mindre udviklede lande havde den største stigning i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fra til Tabel 2 Den gennemsnitlig pensionsindbetaling for beskæftigede for de årige Ændring pct pct. point Mindre udviklede lande Alle 8,7 9,3 0,6 Mænd 8,2 8,6 0,4 Kvinder 9,3 10,1 0,8 Mere udviklede lande Alle 9,7 10,4 0,7 Mænd 9,4 10,0 0,6 Kvinder 10,2 10,9 0,7 Danskere Alle 10,7 11,9 1,2 Mænd 10,3 11,6 1,3 Kvinder 11,2 12,2 1,0 Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 10 Erhvervsindkomsten indeholder både lønindkomst og overskud fra egen virksomhed. 11 Beskæftigelsesfrekvensen er steget mest for indvandrere fra mindre udviklede lande, hvormed den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent er steget særligt meget for denne gruppe. Til gengæld er der ikke sket noget særligt med pensionsindbetalingsprocenten for de indvandrere, der er i beskæftigelse. Side 15

17 For alle tre herkomstgrupper gælder det, at kvindelige lønmodtagere indbetaler en højere andel af deres bruttoindkomst til pension end mændene, jf. tabel 2. Samlet set understreger tabel 2, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande skal findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. At der dog er en lille forskel i de beskæftigedes pensionsindbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne skyldes, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger, f.eks. i transport- og restaurationsbranchen. I disse erhverv er de beskæftigede ofte selvstændige. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 10 pct. selvstændige, mens 7,5 pct. af de beskæftigede danskere er selvstændige. Selvstændige beskæftigede er ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne, og pensionsindbetalingerne er derfor ofte mindre og mere svingende end for lønmodtagerne. Den større andel af selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande kan dermed også være med til at forklare forskellen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Boks 3 - Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 5,1 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen år. Aldersafgrænsningen skyldes, at det er denne gruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsindbetalingerne for årene 2003 til 2005 og for årene 2006 til 2009 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode. I pensionsindbetalingerne indgår indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger og ATP. I perioden indgår desuden SP, hvilket blev suspenderet i 2004 og derfor ikke er med i perioden Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsindbetalinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende gennemsnit af perioder på 3 og 4 år. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 40 pct. Til bestemmelse af beskæftigelsen anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. Side 16

18 Beskæftigede selvstændige, fra alle tre herkomstgrupper, har haft en positiv stigning i indbetalingsprocenten fra til , jf. figur 7. For alle tre herkomstgrupper er der tale om en forholdsvis lav indbetalingsprocent for de selvstændige sammenlignet med de beskæftigede som helhed, jf. tabel 2. Selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande har således kun en indbetalingsprocent på 3 pct. af deres bruttoindkomst i Selvstændige indvandrere fra mere udviklede lande og danskere indbetaler hhv. 5,1 pct. og 7,2 pct. Denne forskel i de selvstændiges indbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne er med til at forklare noget af den forskel, vi så i pensionsindbetalingsprocenten mellem beskæftigede danskere og beskæftigede indvandrere, jf. tabel 2. Det ses endvidere af figur 7, at der danner sig det samme billede, som vi så hos de beskæftigede som helhed. Når der ses på udviklingen i pensionsindbetalingsprocenten, har selvstændige fra mindre udviklede lande en mindre stigning i indbetalingsprocenten i forhold til de to andre grupper. De selvstændige fra mindre udviklede lande har haft en stigning i indbetalingsprocenten på 3,8 pct., hvorimod selvstændige danskere har haft en stigning på 5,3 pct. Figur 7 Den gennemsnitlig pensionsindbetaling for selvstændige for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I gennemsnit er pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper steget med 16,9 pct., sfrekvensen er steget med 14,1 pct. jf. tabel 3. Der er dog store forskelle i udviklingen i både beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrergrupperne. Indvandrere fra Somalia har haft den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen med 76,6 pct. På trods af den store stigning er indvandrere fra Somalia stadig den indvandrergruppe med den næstlaveste beskæftigelsesfrekvens i kun Libanesere har en endnu lavere beskæftigelsesfrekvens. Indvandrere fra Thailand har haft den mindste stigning i beskæftigelsesfrekvensen med 8,4 pct., men er dog stadig den gruppe med den højeste beskæftigelsesfrekvens. Side 17

19 Tabel 3 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent sfrekvens for de ti største indvandrergrupper, årige Libanon Beskæftigelsesfrekvens Pensionsindbetalingspct. Beskæftigelsesfrekvens Pensionsindbetalingspct Pct Alle 24,4 2,9 31,5 3,5 Mænd 33,9 3,3 41,5 4,0 Kvinder 11,3 2,4 18,4 2,9 Somalia Irak Alle 20,3 2,8 35,9 3,7 Mænd 28,0 3,2 46,7 4,5 Kvinder 11,3 2,4 24,1 2,8 Alle 29,4 3,1 36,0 3,7 Mænd 34,8 3,3 43,0 4,0 Kvinder 19,8 2,9 26,4 3,2 Afghanistan Iran Alle 38,6 3,4 47,6 4,2 Mænd 49,1 3,8 61,2 5,1 Kvinder 23,7 2,9 32,2 3,3 Alle 52,6 5,2 57,9 6,0 Mænd 56,3 5,3 60,6 6,2 Kvinder 45,9 4,9 53,7 5,7 Pakistan Alle 53,9 4,2 62,3 5,1 Mænd 68,6 4,5 75,9 5,1 Kvinder 36,4 4,0 47,1 5,1 Tyrkiet Alle 56,1 4,7 63,8 5,6 Mænd 65,9 4,9 72,6 5,4 Kvinder 44,8 4,6 53,9 5,7 Sri Lanka Alle 62,9 6,4 70,3 7,5 Mænd 72,0 7,3 75,9 8,2 Kvinder 52,7 5,5 64,7 6,8 Vietnam Alle 64,0 5,9 72,5 7,1 Mænd 70,9 6,4 77,8 7,7 Kvinder 56,2 5,2 67,3 6,5 Thailand Alle 75,1 6,3 81,4 7,3 Mænd 79,6 6,1 86,7 6,6 Kvinder 74,7 6,3 81,0 7,4 Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 18

20 Indvandrere fra Somalia er også den indvandrergruppe, der har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten med 29,7 pct. På trods af dette, placerer det dog stadig Somaliere som den indvandrergruppe med den næstlaveste indbetalingsprocent i kun Libanesere har en lavere pensionsindbetalingsprocent. Der er også stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene inden for de enkelte indvandrergrupper, og det gælder for alle grupper, at mænd har den højeste beskæftigelsesfrekvens, jf. tabel 3. Den største forskel ses blandt afghanere og pakistanere, hvor mænd har en beskæftigelsesfrekvens, som er knap 30 pct. point højere end kvindernes. Andre herkomstgrupper med store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene er libanesere, somaliere, irakere og tyrkere. Mænd og kvinder fra Thailand, Vietnam, Sri Lanka og Iran har derimod omtrent samme beskæftigelsesfrekvens. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsen og pensionsindbetalingsprocenten på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 6, burde den store forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem kønnene medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. tabel 3. Bortset fra thailændere og tyrkere indbetaler mændene mest til pension, men forskellen mellem kønnene er betydeligt mindre end forskellen i beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at andre faktorer end beskæftigelse også har betydning for pensionsindbetalingsprocenten særligt for kvinderne. Således har somaliske, irakiske og libanesiske kvinder en indbetalingsprocent som er tæt på mændenes i de respektive grupper, selvom deres beskæftigelsesfrekvens udgør mindre end det halve af mændenes. Det tyder således på, at kvinderne til dels formår at kompensere for den mindre erhvervsdeltagelse via private pensionsindbetalinger. 4. Konklusion Indvandrerne fra mindre udviklede lande har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten fra perioden til perioden Derudover indbetaler en væsentligt større andel af indvandrerne fra mindre udviklede lande til enten en privat pensionsordning eller en arbejdsmarkedspension i end hvad var tilfældet i Dette er i høj grad drevet af, at beskæftigelsen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er steget fra perioden til Pensionsindbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande er dog stadig markant mindre end danskernes i Det betyder, at indvandrerne fra mindre udviklede lande stadig har betydelig risiko for at havne i lavindkomstgruppen. Det er derfor vigtigt, at der fortsat fokuseres på at få flere indvandrere i beskæftigelse, da beskæftigelse er afgørende for pensionsindbetalingsprocenten. Side 19

21 5. Litteratur Dahl, S., Quitzau, J., & Vilhelmsen, J. (2009). Hver 7. indvandrer lever i fattigdom. AE-rådet. Ejsing, A.-K. (2011). Arbejde i pensionsalderen.. Finansministeriet. (2004). Fordeling og incitamenter.. (2011). Sociale ydelser Hvem, hvad & hvornår. Jørgensen, S. (2001). Analyser af indkomstfordeling. Det økonomiske Råd. Sekretariatet. Arbejdspapir 2001:6. Schaarup, J. Z. (2008). Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats.. Social- og Integrationsministeriet. ( ). Borger.dk. Hentede fra Generelle betingelser for pension: Side 20

22 6. Bilag 6.1. Beløbsgrænser til figur 1 og 2 Ældre over 65 år Personer mellem år Min. Max. Min. Max Kr decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkning 6.2. Andelen af personer der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension Ændring Pct Pct. point -- Mindre udviklede lande Alle 50,9 64,1 13,2 Mænd 52,6 65,3 12,7 Kvinder 49,0 62,9 13,9 Mere udviklede lande Alle 71,0 79,4 8,4 Mænd 73,2 80,0 6,8 Kvinder 68,9 78,8 9,9 Danskere Alle 85,6 90,7 5,1 Mænd 86,2 90,5 4,3 Kvinder 85,1 90,9 5,8 Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 21