Indvandrernes indkomst som pensionerede

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrernes indkomst som pensionerede"

Transkript

1 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning som pensionister i Indvandrernes pensionsindbetalinger og Udviklingen i indvandrernes pensionsindbetalinger Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Konklusion Litteratur Bilag Beløbsgrænser til figur 1 og Andelen af personer der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension 21 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Indvandrere fra mindre udviklede lande over 65 år har en markant lavere disponibel indkomst end både indvandrere fra mere udviklede lande og danskere over 65 år. Over halvdelen af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører således den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst. Den disponible indkomst som pensioneret er især påvirket af udbetalinger fra offentlig pension og udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner. Pga. færre leveår i Danmark får indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande udbetalt mindre i offentlig pension end danskerne. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at indvandrere fra mere udviklede lande får ligeså meget udbetalt i private ordninger og arbejdsmarkedspensioner som danskerne, mens indvandrerne fra mindre udviklede lande får udbetalt 65 pct. mindre i forhold til de to andre herkomstgrupper. Indvandrerne fra mindre udviklede lande har altså kun i begrænset omfang sparet op til deres alderdom, og er derfor i højere grad end danskerne afhængig af arbejdsindkomst eller hjælp fra familie. Det er derfor bekymrende, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en markant lavere pensionsindbetalingsprocent end både danskere og indvandrere fra mere udviklede lande i begge perioder og Der er dog også små positive tegn, idet forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrerne fra mindre udviklede lande og danskerne er mindre i perioden , end den var i perioden Resultaterne fra denne rapport viser, at - 50,3 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører den tiendedel af pensionisterne med laveste disponibel indkomst. Tilsvarende tilhører 19 pct. af indvandrerne fra mere udviklede lande den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst, mens det gælder for godt 9 pct. af danskerne. - Stigningen i pensionsindbetalingsprocenten fra til er 14,2 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Pensionsindbetalingsprocenten for danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er steget med hhv. 10,9 og 9,4 pct. - Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for indvandrere fra mindre udviklede lande er dog stadig langt lavere end danskernes og indvandrere fra mere udviklede lande i Indbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande er 5,6 pct. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er indbetalingsprocenten hhv. 10,2 pct. og 8,0 pct. - Der er en kraftig sammenhæng mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og pensionsindbetalingsprocent. Hvis der udelukkende medtages personer i beskæftigelse, mindskes forskellene mellem gruppernes indbetalingsprocent betydeligt. Beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande har således en indbetalingsprocent på 9,3 pct., mens beskæftigede danskere har en indbetalingsprocent på 11,9 pct. - En stor del af den resterende forskel mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskernes pensionsindbetalingsprocent kan forklares ved, at der er en større andel af selvstændige blandt indvandrerne. De Side 4

6 selvstændige er for alle tre grupper karakteriseret ved lave pensionsindbetalinger. - For indvandrere fra mindre udviklede lande er beskæftigelsesfrekvensen markant lavere for kvinderne end for mændene. Der er dog stor variation i, hvor stor denne forskel er, afhængig af hvilket land indvandreren kommer fra. Således er beskæftigelsesfrekvensen blandt mandlige afghanere og pakistanere 30 pct. point højere end kvindernes. - Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder er lavere end for indvandrermænd, men på trods af det er der ikke de store forskelle i pensionsindbetalingsprocenten for kvinder og mænd. Dette tyder på, at også andre forhold end arbejdsmarkedstilknytning har betydning for pensionsindbetalingsprocenten. 2. som pensionister i 2009 Indvandrere fra mindre udviklede lande over 65 år har en betydelig mindre disponibel indkomst i forhold til danskere og indvandrere fra mere udviklede lande over 65 år, jf. tabel 1. Den disponible indkomst er det indkomstbegreb, som bedst beskriver den enkelte persons forbrugsmuligheder, og dermed indikerer tabel 1, at ældre indvandrere fra mindre udviklede lande er betydeligt fattigere i forhold til andre herkomstgrupper. Tabel 1 - Indkomstfordeling for personer over 65 år i 2009 Danskere Alle pensionister Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Kr Disponibel indkomst Brutto indkomst Pension og andre offentlige overførsler Offentlig pension ATP Privat pens. og arb. markedspens Andre overførsler Kapitalindk Imputeret lejeværdi af egen bolig Virksomhedsindk Løn indk Andet Antal Personer Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Alle personer er over 65 år. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 5

7 Indkomsterne i tabel 1 er blevet ækvivaleret, således at indkomster for personer fra familier af forskellige størrelse kan sammenlignes. Dette gøres ved at tage højde for stordriftsfordele i familien og ved at fordele den totale familieindkomst mellem personerne i familien. I boks 2 redegøres for selve indkomstbegrebet og den valgte ækvivaleringsmetode. I 2009 havde indvandrere fra mindre uviklede lande over 65 år i gennemsnit en disponibel indkomst på godt kr., hvorimod danskere og indvandrere fra mere udviklede lande over 65 år i gennemsnit havde en indkomst på over kr. Dermed har indvandrere fra mindre udviklede lande en disponibel indkomst, der svarer til godt 2/3 af de danske pensionisters disponibel indkomst. Boks 1 - Afgrænsning af danskere, indvandrere og efterkommere, samt mere og mindre udviklede lande Indvandrere: I denne gruppe indgår personer, der er født i udlandet af forældre som begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere: I denne gruppe indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere: I denne gruppe indgår personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger og født i Danmark. Inddelingen af lande i mere og mindre udviklede lande følger FN's opdeling på udviklede og udviklingslande, se Mere udviklede lande: Europa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande: Alle øvrige lande. Personer med uoplyst oprindelsesland er ikke medtaget i analysen. Side 6

8 Boks 2 - Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomstbegreb Indkomsterne for 2009 er opgjort på E-familieniveau, hvor en E-familie kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Efter opgørelsen fordeles indkomsten på familiens medlemmer, således at det enkelte medlems indkomst kan findes. De to centrale indkomstbegreber er givet som: disponibel indkomst = bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig - skattebetaling bruttoindkomst = personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster - Personlige indkomster udgøres overvejende af lønindkomst, pensioner og overførselsindkomster. - Kapitalindkomsten opgøres som summen af renteindtægter (netto). - Den imputerede lejeværdi beregnes som 4 pct. af kontantværdien af boligen. Få personer i vores populationen har en exceptionel høj/lav disponibel indkomst, derfor fjernes 1. og 100. indkomstpercentil. Dermed fjernes 2 pct. af populationen for at få et mere retvisende resultat af gennemsnittet. Ækvivalering Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: antal familiens indkomst personer i ækvivaleringsfaktor familien Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være mere end én person i familien, hvor boligudgiften er et eksempel på en udgift med stordriftsfordele, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er et tal mellem 0 og 1, hvor 1 angiver tilfældet uden stordriftsfordele, dvs. med en person i husstanden. Effekten af stordriftsfordele er dermed aftagende i ækvivaleringsfaktoren. I den valgte ækvivaleringsfunktion indgår voksne og børn med samme vægt, hvilket afspejler en antagelse om ligelig fordeling af familieindkomsten. Dette, kombineret med at ækvivaleringsfaktoren er 0,6, betyder, at den anvendte ækvivalering svarer til den benyttet af Finansministeriet (2004). Betydningen af forskellige ækvivaleringsfaktorer er undersøgt af Jørgensen (2001). Side 7

9 For at se, hvor stor en del af indvandrerne, der lever i relativ fattigdom, sammenlignes indkomstfordelingen for indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande samt danskerne. Indkomstdecilerne opdeler alle personer over 65 år i tiendedele efter indkomst, således at 1. decil udgøres af de 10 pct. med de laveste disponible indkomster, og 10. decil udgøres af de 10 pct. med de højeste disponible indkomster. Af figur 1 fremgår det, at godt 50 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande over 65 år tilhører den tiendedel, der har den laveste disponible indkomst. 1 Kun 19 og 9 pct. af hhv. indvandrerne fra mere udviklede lande og danskerne over 65 år tilhører den tiendedel med de laveste indkomster. Indvandrerne fra mindre udviklede lande over 65 år er også stærkt underrepræsenteret i toppen af indkomstfordelingen. Således tilhører kun 17,5 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande en af 5 deciler med de højeste disponible indkomster. Til sammenligning tilhører 50,4 og 48,3 pct. af hhv. danskerne og indvandrerne fra mere udviklede lande en af de 5 deciler med de højeste indkomster. Figur 1 Den gennemsnitlige disponible indkomst for dansker, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, fordelt på indkomstdeciler, alle over 65 år, 2009 Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I befolkningen som helhed er der også en markant større andel af indvandrerne, der lever i relativ fattigdom end danskerne. 2 Hvis man på samme måde som ovenfor udelukkende medtager personer mellem 25 og 59 år, er indkomstfordelingen dog noget mere lige mellem indvandrerne fra hhv. mindre og mere udviklede lande samt danskerne, jf. figur 2. Således tilhører 25 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande den fattigste tiendedel, mens det gælder for godt 8 pct. af danskerne. Da ledigheden blandt indvandrere må forventes at være højere end blandt danskere, vil indkomstuligheden mellem indvandrere og danskere 1 Beløbsgrænser for indkomstdecilerne til både figur 1 og 2 findes i bilag AE-rådet (2009) viser, at hver 7. indvandrer lever i relativ fattigdom, mens det gælder for hver 41. af de etniske danskere. Side 8

10 sandsynligvis blive endnu mindre, hvis der udelukkende medtages beskæftigede. Sammenlignes figur 1 og figur 2 tyder det på, at indvandrerne bliver relativt fattigere i pensionsalderen. Figur 2 Den gennemsnitlige disponible indkomst for danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, mellem 25 og 59 år fordelt på indkomstdeciler, 2009 Anm.: Data er fra Personer med en disponibel indkomst, der ligger i 1. og 100. percentil er fjernet fra populationen. Indkomsterne er ækvivaleret, se boks 2. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Som det fremgår af tabel 1, er det særligt to poster, hvor indvandrerne fra mindre udviklede landes indkomst er markant mindre end danskerne. Det gælder udbetalinger fra private ordninger eller arbejdsmarkedspensioner samt udbetalinger fra offentlig pension. Indvandrerne fra mere udviklede lande har lavere udbetalinger fra offentlig pension end danskerne, men har til gengæld en smule højere udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner end danskerne. I 2009 fik indvandrere fra hhv. mindre og mere udviklede lande i gennemsnit udbetalt kr. og i offentlig pension, hvorimod danskere fik udbetalt kr. Forskellen skyldes, at man skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det 15. og 64. år for at modtage den fulde folkepension. Har man boet her i kortere tid, nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år, og man modtager dermed brøkpension. Hvis man har været i Danmark mindre end 3 år, modtager man ingen folkepension fra Danmark. I 2009 var der 11 pct. og 6,7 pct. af hhv. indvandrerne fra mindre og mere udviklede lande, der ikke modtog folkepension, jf. figur 3. Godt 40 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande modtog den fulde folkepension, mens det gjaldt for 63 pct. af indvandrerne fra mere udviklede lande. Til sammenligning modtog 98,3 pct. af danskerne den fulde folkepension. Side 9

11 Figur 3 Andel af indvandrere fra mindre og mere udviklede lande fordelt efter, hvor meget de får udbetalt i folkepension, 2009 Anm.: Til beregning af denne figur, er indkomsten ikke ækvivaleret. Det betyder, at der kan være personer i gruppen, der ikke modtager folkepension, der har en samlever, der gør. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Nogle indvandrere har også optjent ret til alderdomsforsørgelse fra det land, de kommer fra. Når det gælder indvandrere fra mindre udviklede lande, vil dette dog kun i sjældne tilfælde være opfyldt. Samtidig har indvandrerne fra mindre udviklede lande kun i mindre grad udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner. Begge disse faktorer betyder, at indvandrerne med stor sandsynlighed ender som relativt fattige pensionister. Hvilket vil sige, at de i højere grad end danskerne er afhængige af hjælp fra familien eller arbejdsindkomst, når de når pensionsalderen. Hvis man udelukkende medtager de indvandrere fra mindre udviklede lande, der arbejder efter pensionsalderen, udgør lønindkomsten 57 pct. af deres samlede disponible indkomst. For danskere, der arbejder efter folkepensionsalderen, udgør lønindkomsten knap 35 pct. af deres disponible indkomst. 3 Der er altså tegn på, at indvandrerne i højere grad end danskerne arbejder, fordi de er nødt til det. 4 Indvandrere fra mindre udviklede lande har markant lavere udbetalinger fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner end danskerne og indvandrerne fra mere udviklede lande, jf. tabel 1. Således fik indvandrerne fra mindre udviklede lande udbetalt kr. i privat- og arbejdsmarkedspensioner i 2009, hvorimod danskere og indvandrere fra mere udviklede lande i gennemsnit fik udbetalt hhv kr. og kr. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør private ordninger og arbejdsmarkedspensioner hhv. 32,3 pct. 3 Til dette skal lægges, at indvandrerne typisk har en timeløn, der er markant lavere end danskerne, og sandsynligvis skal arbejde væsentligt flere timer for at opnå en given indkomst. 4 At danskerne i høj grad arbejder efter pensionsalderen, fordi de har lyst, underbygges i Ejsing (2011), hvor det vises, at de personer, der er tilmeldt opsat folkepension (og i 2010 dermed arbejder mere end 1000 timer om året), er karakteriseret ved bl.a. at have høj indkomst. Side 10

12 og 33,7 pct., hvorimod de kun udgør 15,7 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. De markant lavere udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner til indvandrere fra mindre udviklede lande ift. danskerne kan til dels også forklares af, at indvandrere fra mindre udviklede lande har opholdt sig i Danmark i kortere tid. Dog er det bemærkelsesværdigt, at indvandrere fra mere udviklede lande har lige store udbetalinger fra private ordninger og arbejdsmarkedspensioner som danskerne, selv om de opholdt sig i Danmark i kortere tid. Dette tyder på, at indvandrere fra mere udviklede lande har sparet op til pension før indvandringen til Danmark. Hvis andelen af indvandrere fra mindre udviklede lande i lavindkomstgruppen skal reduceres, kræver det en øgning af den offentlige pension eller private ordninger og arbejdsmarkedspensioner. Hvis indvandrerne skal opbygge en tilstrækkelig pensionsformue, er det derfor særdeles vigtigt, at de har en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed får de regelmæssige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger (også) i den tid, de opholder sig i Danmark. I det følgende ses der nærmere på udviklingen i pensionsindbetalingerne mellem og for indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande samt danskernes. Det vises, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskerne kan forklares af danskernes markant højere beskæftigelsesfrekvens. 3. Indvandrernes pensionsindbetalinger og Udviklingen i indvandrernes pensionsindbetalinger Igennem hele dette afsnit medtages udelukkende personer mellem 30 og 55 år. Der indgår danskere, indvandrere fra mere udviklede lande og indvandrere fra mindre udviklede lande. Danskere indbetaler en betydelig større andel af deres bruttoindkomst til pensionsordninger end indvandrere fra mere og især mindre udviklede lande, jf. figur 4. Pensionsindbetalingsprocenten er dog steget for alle tre herkomstgrupper fra perioden til , jf. figur 4. For danskere og personer fra mere udviklede lande er indbetalingsprocenten steget med hhv. 10,9 pct. og 9,4 pct., mens indbetalingsprocenten for personer fra mindre udviklede lande er steget med hele 14,2 pct. Forskellen i indbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande er altså blevet mindre i perioden. Dette kan være et tegn på, at færre indvandrere fra mindre udviklede lande vil tilhøre lavindkomstgruppen. Selv om indbetalingsprocenten er steget kraftigt for indvandrere fra mindre udviklede lande, har de stadig en markant lavere indbetalingsprocent i forhold til danskere og indvandrere fra mere udviklede lande. Således havde danskerne og personer fra mere udviklede lande en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent Side 11

13 på hhv. 10,2 pct. og 8,0 pct. i , mens personer fra mindre udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 5,6 pct. Figur 4 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fordelt på danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Se 1 og boks 3 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. For alle tre herkomstgrupper er det især indbetalingsprocenten til arbejdsmarkedspensionen, der er steget, hvorimod indbetalingsprocenten til ATP og private pensioner stort set er uændret i perioden. I 2004 blev indbetalingerne til SPordningen suspenderet, der er derfor ingen indbetalinger til denne ordning i perioden SP-indeståender blev udbetalt i Fordelingen af de forskellige pensionstyper mellem herkomstgrupperne er meget forskellig. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalingsprocenterne til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsindbetalinger hhv. 91 pct. og 86 pct., mens disse indbetalingsprocenter kun udgør 75 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Således har indbetalinger til ATP for både og stor betydning for den beskedne samlede pensionsindbetalingsprocent for personer fra mindre udviklede lande. Stort set alle personer i de tre grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 92,9 pct., 94,6 pct. og 97,0 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og danskere til pensionsordninger i perioden De store andele for alle tre grupper skyldes dog ATP, hvorfor andelen falder betydelig, hvis der kun betragtes indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, jf. figur 5. Side 12

14 Andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende for alle tre herkomstgrupper, jf. figur 5. Igen har stigningen været størst for indvandrere fra mindre udviklede lande i forhold til de to andre grupper. I perioden var det således kun halvdelen af personerne fra mindre udviklede lande, der indbetalte til en privateller arbejdsmarkedspension, mens det i perioden var knap 2/3. Andelen af danskere og indvandrere fra mere udviklede lande med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger er steget hhv. 6 pct. og 12 pct. fra til I perioden indbetalte 91 pct. danskere og 79 pct. indvandrere fra mere udviklede lande til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger. 5 Figur 5 Andelen af personer, der indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensioner for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom indvandrere fra mindre udviklede lande har hentet noget ind på indvandrere fra mere udviklede lande samt danskere, hvad angår pensionsindbetalingsprocent, er det stadig denne gruppe, der vil være særligt udsatte. Der rettes derfor fokus på denne gruppe. Specielt fokuseres på de ti største oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande i perioden kommer fra. 6 Disse ti indvandrergrupper udgør 73,1 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande i populationen Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 6 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalingsprocenterne afhængig af, hvilket land indvandrerne kommer fra. Således indbetaler libanesere, somaliere og irakere i gennemsnit omkring 3,6 pct. af deres bruttoindkomst 5 Der er stort set ingen forskel i andelen, der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension imellem kønnene for alle tre herkomstgrupper, jf. bilag De ti lande er Libanon, Somalia, Irak, Afghanistan, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Sri Lanka, Vietnam og Thailand. Side 13

15 til pension, mens indvandrere fra Sri Lanka indbetaler 7,5 pct. til pension, hvilket er tæt på gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette skyldes til dels det danske pensionssystem, hvor man indbetaler en fast andel af indkomsten i pension, hvis man er i fast beskæftigelse. 7 Den positive sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent for de ti indvandrergrupper fremgår fra figur 6. 8 De ti indvandrergrupper har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 55,6 pct. i perioden , men som det fremgår af figur 6, er der en betydelig forskel i indvandrergruppernes beskæftigelsesfrekvens. Med en beskæftigelsesfrekvens på 31,5 pct. har libanesere en særdeles løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe. Derimod har indvandrere fra Thailand en beskæftigelsesfrekvens på 81,4 pct., hvilket er en høj tilknytning til arbejdsmarkedet og de har derfor en høj indbetalingsprocent. Figur 6 Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 9 og pensionsindbetalingsprocent fordelt på indvandrergrupper for perioden , årige Anm.: Gennemsnit for årene Se boks 1 og boks 3 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 7 Derudover er indkomsten typisk lavere, når man ikke er i beskæftigelse, hvilket kan gøre, man ikke har råd til at spare op til pension. 8 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent fra til for de ti lande er analyseret senere i afsnittet. Her ses også på forskelle mellem kønnene i de ti lande. 9 Beskæftigelsesfrekvensen er i denne rapport udregnet som antal beskæftigede divideret med det samlede antal personer. Personerne er vægtet efter hvor mange af de 4 år, de har været i beskæftigelse. Dvs. en person, der har været i beskæftigelse i ét ud af de fire år, vægter med ¼. Side 14

16 Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen på indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent skyldes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskernes. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande, indbetaler en mindre andel af indkomsten til pensionsordninger end danskere. Dette kan vi undersøge ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af erhvervsindkomsten for de beskæftigede. 10 For personer med erhvervsindkomst er der kun en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre herkomstgrupper, jf. tabel 2. Danskerne indbetalte i gennemsnit 11,9 pct. af deres erhvervsindkomst til pensionsordninger i perioden , mens indvandrere fra mindre og mere udviklede lande indbetalte hhv. 9,3 pct. og 10,4 pct. Denne beskedne forskel i de beskæftigedes pensionsindbetaling mellem herkomstgrupperne var endnu mindre i perioden I var forskellen i indbetalingsprocenten mellem danskerne og personer fra mindre udviklede lande 2,6 pct. point, hvorimod forskellen kun var 2,0 pct. point i perioden At beskæftigede danskere har en større stigning i pensionsindbetalingsprocenten end beskæftigede indvandrere fra hhv. mere og mindre udviklede lande er et anderledes billede i forhold til figur 4, hvor den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for alle personer mellem 30 og 55 år er vist. Fra figur 4 fremgik det, at indvandrere fra mindre udviklede lande havde den største stigning i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fra til Tabel 2 Den gennemsnitlig pensionsindbetaling for beskæftigede for de årige Ændring pct pct. point Mindre udviklede lande Alle 8,7 9,3 0,6 Mænd 8,2 8,6 0,4 Kvinder 9,3 10,1 0,8 Mere udviklede lande Alle 9,7 10,4 0,7 Mænd 9,4 10,0 0,6 Kvinder 10,2 10,9 0,7 Danskere Alle 10,7 11,9 1,2 Mænd 10,3 11,6 1,3 Kvinder 11,2 12,2 1,0 Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 10 Erhvervsindkomsten indeholder både lønindkomst og overskud fra egen virksomhed. 11 Beskæftigelsesfrekvensen er steget mest for indvandrere fra mindre udviklede lande, hvormed den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent er steget særligt meget for denne gruppe. Til gengæld er der ikke sket noget særligt med pensionsindbetalingsprocenten for de indvandrere, der er i beskæftigelse. Side 15

17 For alle tre herkomstgrupper gælder det, at kvindelige lønmodtagere indbetaler en højere andel af deres bruttoindkomst til pension end mændene, jf. tabel 2. Samlet set understreger tabel 2, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande skal findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. At der dog er en lille forskel i de beskæftigedes pensionsindbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne skyldes, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger, f.eks. i transport- og restaurationsbranchen. I disse erhverv er de beskæftigede ofte selvstændige. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 10 pct. selvstændige, mens 7,5 pct. af de beskæftigede danskere er selvstændige. Selvstændige beskæftigede er ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne, og pensionsindbetalingerne er derfor ofte mindre og mere svingende end for lønmodtagerne. Den større andel af selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande kan dermed også være med til at forklare forskellen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Boks 3 - Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 5,1 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen år. Aldersafgrænsningen skyldes, at det er denne gruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsindbetalingerne for årene 2003 til 2005 og for årene 2006 til 2009 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode. I pensionsindbetalingerne indgår indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger og ATP. I perioden indgår desuden SP, hvilket blev suspenderet i 2004 og derfor ikke er med i perioden Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsindbetalinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende gennemsnit af perioder på 3 og 4 år. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 40 pct. Til bestemmelse af beskæftigelsen anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. Side 16

18 Beskæftigede selvstændige, fra alle tre herkomstgrupper, har haft en positiv stigning i indbetalingsprocenten fra til , jf. figur 7. For alle tre herkomstgrupper er der tale om en forholdsvis lav indbetalingsprocent for de selvstændige sammenlignet med de beskæftigede som helhed, jf. tabel 2. Selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande har således kun en indbetalingsprocent på 3 pct. af deres bruttoindkomst i Selvstændige indvandrere fra mere udviklede lande og danskere indbetaler hhv. 5,1 pct. og 7,2 pct. Denne forskel i de selvstændiges indbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne er med til at forklare noget af den forskel, vi så i pensionsindbetalingsprocenten mellem beskæftigede danskere og beskæftigede indvandrere, jf. tabel 2. Det ses endvidere af figur 7, at der danner sig det samme billede, som vi så hos de beskæftigede som helhed. Når der ses på udviklingen i pensionsindbetalingsprocenten, har selvstændige fra mindre udviklede lande en mindre stigning i indbetalingsprocenten i forhold til de to andre grupper. De selvstændige fra mindre udviklede lande har haft en stigning i indbetalingsprocenten på 3,8 pct., hvorimod selvstændige danskere har haft en stigning på 5,3 pct. Figur 7 Den gennemsnitlig pensionsindbetaling for selvstændige for de årige Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I gennemsnit er pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper steget med 16,9 pct., sfrekvensen er steget med 14,1 pct. jf. tabel 3. Der er dog store forskelle i udviklingen i både beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrergrupperne. Indvandrere fra Somalia har haft den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen med 76,6 pct. På trods af den store stigning er indvandrere fra Somalia stadig den indvandrergruppe med den næstlaveste beskæftigelsesfrekvens i kun Libanesere har en endnu lavere beskæftigelsesfrekvens. Indvandrere fra Thailand har haft den mindste stigning i beskæftigelsesfrekvensen med 8,4 pct., men er dog stadig den gruppe med den højeste beskæftigelsesfrekvens. Side 17

19 Tabel 3 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent sfrekvens for de ti største indvandrergrupper, årige Libanon Beskæftigelsesfrekvens Pensionsindbetalingspct. Beskæftigelsesfrekvens Pensionsindbetalingspct Pct Alle 24,4 2,9 31,5 3,5 Mænd 33,9 3,3 41,5 4,0 Kvinder 11,3 2,4 18,4 2,9 Somalia Irak Alle 20,3 2,8 35,9 3,7 Mænd 28,0 3,2 46,7 4,5 Kvinder 11,3 2,4 24,1 2,8 Alle 29,4 3,1 36,0 3,7 Mænd 34,8 3,3 43,0 4,0 Kvinder 19,8 2,9 26,4 3,2 Afghanistan Iran Alle 38,6 3,4 47,6 4,2 Mænd 49,1 3,8 61,2 5,1 Kvinder 23,7 2,9 32,2 3,3 Alle 52,6 5,2 57,9 6,0 Mænd 56,3 5,3 60,6 6,2 Kvinder 45,9 4,9 53,7 5,7 Pakistan Alle 53,9 4,2 62,3 5,1 Mænd 68,6 4,5 75,9 5,1 Kvinder 36,4 4,0 47,1 5,1 Tyrkiet Alle 56,1 4,7 63,8 5,6 Mænd 65,9 4,9 72,6 5,4 Kvinder 44,8 4,6 53,9 5,7 Sri Lanka Alle 62,9 6,4 70,3 7,5 Mænd 72,0 7,3 75,9 8,2 Kvinder 52,7 5,5 64,7 6,8 Vietnam Alle 64,0 5,9 72,5 7,1 Mænd 70,9 6,4 77,8 7,7 Kvinder 56,2 5,2 67,3 6,5 Thailand Alle 75,1 6,3 81,4 7,3 Mænd 79,6 6,1 86,7 6,6 Kvinder 74,7 6,3 81,0 7,4 Anm.: Gennemsnit for årene og Se boks 1 og for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 18

20 Indvandrere fra Somalia er også den indvandrergruppe, der har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten med 29,7 pct. På trods af dette, placerer det dog stadig Somaliere som den indvandrergruppe med den næstlaveste indbetalingsprocent i kun Libanesere har en lavere pensionsindbetalingsprocent. Der er også stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene inden for de enkelte indvandrergrupper, og det gælder for alle grupper, at mænd har den højeste beskæftigelsesfrekvens, jf. tabel 3. Den største forskel ses blandt afghanere og pakistanere, hvor mænd har en beskæftigelsesfrekvens, som er knap 30 pct. point højere end kvindernes. Andre herkomstgrupper med store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene er libanesere, somaliere, irakere og tyrkere. Mænd og kvinder fra Thailand, Vietnam, Sri Lanka og Iran har derimod omtrent samme beskæftigelsesfrekvens. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsen og pensionsindbetalingsprocenten på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 6, burde den store forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem kønnene medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. tabel 3. Bortset fra thailændere og tyrkere indbetaler mændene mest til pension, men forskellen mellem kønnene er betydeligt mindre end forskellen i beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at andre faktorer end beskæftigelse også har betydning for pensionsindbetalingsprocenten særligt for kvinderne. Således har somaliske, irakiske og libanesiske kvinder en indbetalingsprocent som er tæt på mændenes i de respektive grupper, selvom deres beskæftigelsesfrekvens udgør mindre end det halve af mændenes. Det tyder således på, at kvinderne til dels formår at kompensere for den mindre erhvervsdeltagelse via private pensionsindbetalinger. 4. Konklusion Indvandrerne fra mindre udviklede lande har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten fra perioden til perioden Derudover indbetaler en væsentligt større andel af indvandrerne fra mindre udviklede lande til enten en privat pensionsordning eller en arbejdsmarkedspension i end hvad var tilfældet i Dette er i høj grad drevet af, at beskæftigelsen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er steget fra perioden til Pensionsindbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande er dog stadig markant mindre end danskernes i Det betyder, at indvandrerne fra mindre udviklede lande stadig har betydelig risiko for at havne i lavindkomstgruppen. Det er derfor vigtigt, at der fortsat fokuseres på at få flere indvandrere i beskæftigelse, da beskæftigelse er afgørende for pensionsindbetalingsprocenten. Side 19

21 5. Litteratur Dahl, S., Quitzau, J., & Vilhelmsen, J. (2009). Hver 7. indvandrer lever i fattigdom. AE-rådet. Ejsing, A.-K. (2011). Arbejde i pensionsalderen.. Finansministeriet. (2004). Fordeling og incitamenter.. (2011). Sociale ydelser Hvem, hvad & hvornår. Jørgensen, S. (2001). Analyser af indkomstfordeling. Det økonomiske Råd. Sekretariatet. Arbejdspapir 2001:6. Schaarup, J. Z. (2008). Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats.. Social- og Integrationsministeriet. ( ). Borger.dk. Hentede fra Generelle betingelser for pension: Side 20

22 6. Bilag 6.1. Beløbsgrænser til figur 1 og 2 Ældre over 65 år Personer mellem år Min. Max. Min. Max Kr decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkning 6.2. Andelen af personer der indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension Ændring Pct Pct. point -- Mindre udviklede lande Alle 50,9 64,1 13,2 Mænd 52,6 65,3 12,7 Kvinder 49,0 62,9 13,9 Mere udviklede lande Alle 71,0 79,4 8,4 Mænd 73,2 80,0 6,8 Kvinder 68,9 78,8 9,9 Danskere Alle 85,6 90,7 5,1 Mænd 86,2 90,5 4,3 Kvinder 85,1 90,9 5,8 Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 21

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Indvandrernes pensionsopsparing, og kommunernes Jonas Zielke Schaarup Jan V. Hansen Amaliegade 1 1256 København K Telefon

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere