Organisering af rygeafvænningstilbud til gravide og deres partnere IDÉKATALOG. Nationalt Center for Rygestop April 2005
|
|
- Anders Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisering af rygeafvænningstilbud til gravide og deres partnere IDÉKATALOG Nationalt Center for Rygestop April 2005
2 Forfatter: cand. scient. soc. ph.d. Astrid Blom, Nationalt Center for Rygestop De projekt/indsatsansvarlige har haft mulighed for at kommentere teksten. Layout og foto: Michala C. Bendixen Tryk: PE offset København, April 2005
3 Indhold Indledning 4 Typer af metoder 5 Hvem skal varetage rådgivningen af gravide rygere? 6 Rekruttering af gravide rygere 7 Tværfagligt samarbejde 8 Uddannelse og vedligeholdelse af motivation 9 Succesmål og monitorering 10 Personaleressourcer og administration 11 Organisatorisk forankring af tilbud 12 Tilbagefaldsforebyggelse 13 Litteratur 13 Yderligere projekter, der har indgået i udarbejdelsen af kataloget 14
4 Indledning Dokumentationsrapporten Tobak og Graviditet (1) slår fast, at Rygning under graviditet øger risikoen for en række alvorlige komplikationer i relation til graviditet og fødsel og har væsentlig betydning for det lille barns helbred (s. 5). Rygning er samtidig den vigtigste risikofaktor under graviditeten, som det er muligt at forebygge. Der er derfor rigtig god grund til at fokusere på intervention overfor rygning under graviditeten. De tilgængelige tal tyder på, at cirka en femtedel af de gravide i Danmark ryger (Sundhedsstyrelsens sundhedsdata på Der er variationer geografisk fra 28-17% rygere blandt de gravide. Selvom der er gode sundhedsmæssige grunde til at holde op med at ryge under graviditeten, er det altså langt fra alle gravide, som kan eller vil følge dette råd. De kvinder, som kan stoppe med at ryge uden de store problemer, vil ofte have holdt inden, eller lige i begyndelsen, af graviditeten uden støtte fra andre. Når vi taler om tilbud om rygeafvænning for gravide og deres partnere, er der altså typisk tale om en målgruppe for hvem rygestop ikke bare er noget, man lige gennemfører, selvom man er motiveret for det. I modsætning til skadevirkningerne ved rygning under graviditeten, er der relativt få videnskabelige studier, som beskæftiger sig med hvordan en sådan intervention bedst kan organiseres. Det drejer sig om spørgsmål som, hvordan de gravide rygere rekrutteres til et tilbud, hvorvidt tilbudet skal forankres i eller udenfor sundhedsvæsenet, hvilke sundhedsfaglige personalegrupper, der skal inddrages osv. Dette idékatalog giver ikke de endelige svar på disse spørgsmål men forsøger at samle de erfaringer, der er gjort med organisering af rygeafvænningstilbud til gravide. Materialet stammer primært fra erfaringer fra forskellige danske indsatser, der har været de seneste år. Enkelte af disse erfaringer er udgivet som videnskabelige studier, mens hovedparten foreligger som evalueringsrapporter eller erfaringer opsamlet via referater fra en national erfarings-udvekslingsgruppe. På grund af materialets karakter har det ikke været muligt at vurdere effekten af de enkelte organiseringsformer i relation til hvor mange ressourcer, der er afsat. Målgruppen for idékataloget er primært de planlæggere i amter, kommuner og på sygehuse, som har ansvar for indsatsen overfor rygning i graviditeten. Hidtil er opgaven blevet løftet af hhv. amtets forebyggelsesafdeling, jordemodervæsenet og almen praksis. Med den kommende strukturreform vil de strukturelle rammer for det forebyggende arbejde ændres. Det gælder også for rygeafvænning til gravide og deres partnere. Der vil være behov for at sikre at de tilbud, der i dag gives gravide og deres partnere, ikke forringes i takt med, at den primære forebyggelse overgår til et kommunalt ansvar, og at der skabes mulighed for fortsat udvikling for forbedring af tilbudene. Kataloget er opdelt tematisk. De enkelte erfaringer fra forskellige amter inddrages løbende. Hvis man ønsker en kort beskrivelse af disse projekter, findes en sådan til slut i rapporten. 4
5 Typer af metoder Der findes flere forskellige metoder til at forebygge rygning blandt gravide. Ofte anvendes de i kombination med tilbud om rådgivning som en kerneydelse. Nedenfor er nævnt de mest udbredte. Der er dog ikke tale om en udtømmende liste, bl.a. fordi der er metoder, hvor vi endnu mangler videnskabelige studier, der dokumenterer en effekt af metoden, som f.eks. hypnose og akupunktur. De mest udbredte og veldokumenterede metoder er rådgivning igennem gruppekurser eller individuel rådgivning af specialuddannet rygestopinstruktør. Uddannelsen af rådgivere til disse tilbud følger typisk det såkaldte STOP-koncept. Når der i denne rapport tales om rådgivning, refereres altså til et egentligt rådgivningsforløb med flere rådgivningerne af en vis varighed 1. Den korte rådgivning/information anvendes af jordemødre i forbindelse med den almindelige svangrekonsulentation. Som supplement til gruppekurser og individuelle forløb kan anvendes informationsmøder. Formålet med informationsmøder vil typisk være at give den gravide mulighed for at afklare sin motivation for rygestop. På den måde kan de bidrage til rekruttering til gruppe- eller individuelle forløb. I Fyns Amt har man afsat 2 timer til informationsmøder (6). Skriftligt materiale kan være pjecer med information om skadevirkninger ved rygning under graviditeten samt henvisning til mere intensive tilbud. Det kan også være egentligt selvhjælpsmateriale, som er rygestop programmer, der beskriver processen dag for dag. Selvhjælpsmateriale udviklet specielt til gravide rygere er mest effektivt (1). En anden metode er feedback på biomarkører f.eks. i form af ultralydscanning kombineret med information om rygningens påvirkning af fosteret. Kuliltemålinger kunne også anvendes til måling af rygningens påvirkning af kroppen. I USA har man forsøgt at anvende økonomiske incitamenter som støtte til rygestop for gravide rygere, der er socialt dårligt stillet. Den gravide får udbetalt en sum penge, når det er dokumenteret gennem biomarkører, at hun har holdt sig røgfri igennem graviditeten. Der synes at være effekt af sådanne metoder, men spørgsmålet er hvorvidt de kan anvendes i en dansk sammenhæng. Den videnskabelige dokumentation tyder på, at jo mere intensivt tilbudet er til den gravide, jo større er effekten (1). Men selvom effekten af såkaldte lav-intensive metoder er lavere, kan de være relevante som supplement til andre tilbud. Det kan f.eks. være øget tid i den rutinemæssige svangrekonsultation til gravide, der ryger. I Fyns Amt er der afsat 10 min. ekstra (6). En anden lav-intensiv intervention er kort information og rådgivning fra den praktiserende læge. Det er erfaringen i flere projekter, at en tidlig indsats er meget vigtig (4, 5). Længere henne i graviditeten daler den gravides motivation for rygestop. Den praktiserende læge er i denne sammenhæng en nøgleperson, fordi den gravide kvinde møder lægen tidligt i graviditeten og lægen skal spørge til den gravides rygevaner i forbindelse med udfyldelse af svangrejournalen. En tredje form for lav-intensiv indsats er telefonrådgivning. For så vidt angår telefonrådgivning 1: I det nationale koncept for individuel rygeafvænning er der fastlagt et minimum for rådgivningens varighed i alt 2 1 /2 time fordelt på fem mødegange inkl. forberedelse. Erfaringen flere steder i landet er, at når det drejer sig om gravide rygere er tidsforbruget større, op til 1 time per rådgivning (11, 12). 5
6 rettet mod gravide rygere har der i 2004 været gennemført et pilotprojekt i 8 amter. Projektet omfattede produktion af klistermærker med STOP-Liniens telefonnummer på. Disse blev sendt til alle praktiserende læger, som skulle sætte mærket på den gravide rygers vandrejournalskuvert. Et hovedformål var at få gravide rygere til i højere grad at benytte telefonrådgivningen. Dette mål blev ikke nået, bl.a. fordi lægerne ikke benyttede klistermærket efter hensigten. 2 Telefonrådgivning er også blevet anvendt lokalt som led i indsatsen. I Viborg Amt har man etableret en rygestoptelefon til gravide, som anvendes både til tidsbestilling og rådgivning. Erfaringen viser, at der blandt gravide ex-rygere er en stor andel tilbagefald efter fødslen eller endt amning. Effektive metoder til at forebygge tilbagefald er derfor stærkt efterspurgte. Den mest anvendte indsats er skriftligt materiale eller telefonisk opfølgning i forbindelse med fødslen. Der er dog behov for metodeudvikling på dette punkt. Der har i Danmark været fokuseret på at give de gravide rygere mulighed for personlig rådgivning enten i grupper eller individuelt, suppleret med skriftlig materiale i form af pjecer. Derfor vil hovedvægten i det efterfølgende være på disse tilbud. Hvem skal varetage rådgivning af gravide rygere? Der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, som kan sige noget præcist om hvilke faggrupper, der er bedst at anvende til rådgivning (hhv. jordemødre, læger, sygeplejersker eller andre). Det forhold, at der i dag i Danmark er opbygget betydelig faglig kompetence indenfor rygeafvænning til gravide blandt jordemødre betyder imidlertid, at der er store fordele ved at fastholde placeringen af et tilbud til gravide og deres partnere om gruppekurser og/eller individuel rådgivning i jordemodervæsenet (3). Erfaringer fra Ringkøbing (10) og Hvidovre (8) viser da også stor tilfredshed med jordemødres rygeafvænningsindsats. Dog er der i visse dele af landet mangel på jordemødre. Hvis det er tilfældet, vil det være hensigtsmæssigt at lade andre personalegrupper indgå i varetagelsen af opgaven. I et projekt i Nordjylland anvendtes både jordemødre og sygeplejersker ansat på sygehuse til rygeafvænning for gravide (4). Her fandt deltagerne, at det vigtigste var instruktørens personlige egenskaber (empati, engagement, ikke-fordømmende, faglig sikkerhed m.m.) snarere end hvilken sundhedsfaglig uddannelse, de havde. Også i Vejle Amt og Fyns Amt anvendes rygestopinstruktører i gravid-indsatsen, som ikke er uddannet jordemoder. Uanset om det er jordemødre, sygeplejersker eller andre, der varetager selve rygeafvænningen, tyder den videnskabelige dokumentation på, at tilbudet skal være målrettet den gravide ryger. Samtidig er det vigtigt, at det er helt tydeligt hvem, der varetager rådgivningsforløbene for gravide rygere, og at denne viden formidles til alle involverede faggrupper. Hvis rygeafvænning for gravide tilbydes indenfor jordemodervæsenet, er der mindst to muligheder: enten kan alle jordemødre tilbyde rygeafvænning eller nogle enkelte kan varetage denne funktion. Her peger erfaringerne på, at egentlige rygeafvænningsforløb skal varetages af jordemødre, som er 6 2) Evalueringsrapporten kan rekvireres ved henvendelse til Nationalt Center for Rygestop.
7 engagerede i opgaven (11, 12). Samtidig tyder den videnskabelige dokumentation på, at rådgiveren skal være specialuddannet til at varetage denne funktion (1), hvilket også taler for at lade et begrænset antal jordemødre varetage opgaven. Den videnskabelige dokumentation peger samtidig på, at mundtlig rådgivning om rygeafvænning til gravide helst skal ligge udenfor den rutinemæssige svangrekonsultation, dvs. den skal ikke falde sammen med samtaler om valg af fødested, familiesituation osv. (1) Dette har også været erfaringen i Ringkøbing (11). Men tilbud om rygeafvænning kan udmærket organisatorisk være placeret i jordemodervæsenet og være varetaget af en eller flere jordemødre, der er uddannet til denne opgave. En tidsmæssig og personmæssig adskillelse fra den almindelige svangrekonsultation betyder at fokus på rygeafvænning bedre fastholdes, og at man i højere grad undgår de dilemmaer, rådgiveren ellers ville kunne havne i (2, 12). Hvis man vælger at specialuddanne en gruppe jordemødre til at varetage rygeafvænning, har den brede gruppe af alle jordemødre stadig en helt central rolle. De skal varetage den korte intervention indenfor den rutinemæssige svangrekonsultation, hvor der informeres om rygningens skadevirkninger under graviditeten, motiveres til rygestop og henvises til rygestopinstruktør. Der er en risiko for, at jordemødre på grund af tidspres dropper den korte intervention og blot henviser til rygestopinstruktøren. Hvis den gravide ryger ikke følger op på henvisningen, kan det faktisk betyde, at hun ingen information får om rygning og rygestop fra jordemodercentret. Rekruttering af gravide rygere De steder, hvor der tilbydes gruppekurser og individuel rygeafvænning indenfor jordemodervæsenet, er rekruttering til tilbudet en vigtig udfordring. Flere projekter har oplevet lavere interesse end forventet og et markant frafald under forløbene (4, 6, 11). Det betyder, at kurser må aflyses, hvilket skaber frustration både hos rådgiverne og de gravide som faktisk tilmelder sig. Selvom tilbudet fagligt set er godt, vil det ikke være alle gravide rygere, der ønsker at gøre brug af tilbudet. I flere projekter har interessen for at deltage i gruppekursus eller individuel rådgivning blandt de gravide rygere ligget på omkring 10 15% eller lavere (4, 6, 15). En undtagelse er projektet Røgfri Nyfødt på Hvidovre, hvor man i perioden havde en indsats, hvor 33% af de gravide rygere deltog i tilbudet (8). 3 Dette tilbud strakte sig over ni mødegange og gravide, der opfyldte inklusionskriterierne, blev tilbudt gratis nikotinsubstitution i 11 uger. Men selvom det langt fra er alle gravide rygere, der tager imod et tilbud, kan man nå flere end 10% af rygerne også uden nikotinsubstitution. Det kan gøres ved en tidlig, systematisk og bredspektret markedsføring. I Fyns Amt er erfaringen, at det er vigtigt, at jordemødrene er åbne og inviterende til tilbud og selv sørger for tilmelding, når den gravide viser interesse (6). Her indførte man personlig opfølgning ved enhver given lejlighed, afbud etc. for at styrke rekrutteringen. På Glostrup Amtssygehus var praksis tidligere, at den gravide ryger ved den ordinære jordemoderkonsulentation fik et brev med information om tilbud, hvorefter hun selv kunne kontakte rygestop- 3) Det kan oplyses, at projektet Røgfri Nyfødt fandt sted på Hvidovre i perioden I 2003 etableres en lidt anderledes type indsats overfor gravide rygere på Hvidovre hospital. 7
8 instruktøren. Man ændrede så proceduren til at man nu sender et brev med information om tilbud til de gravide rygere, for hvem det i svangrejournalen er noteret, at vedkommende ønsker rygeafvænningstilbud. Dette sker umiddelbart efter modtagelse af svangrejournalen typisk i graviditetsuge. Derved får den gravide ryger et tilbud indenfor 14 dage efter at hun hos lægen har sagt, at hun ønsker hjælp. Dette har fordoblet antallet af rygere, der ønsker rygeafvænning i jordemoderregí. I Ringkøbing skiftede man undervejs i projektperioden til, at det var den gravide selv, der skulle melde sig til rygeafvænning, frem for at de automatisk blev tilmeldt et kursus. Man etablerede en telefon, der kunne bruges til tilmelding og rådgivning. Det gav lidt færre tilmeldte til forløbene men et langt mindre frafald inden og under forløbet (11). I Viborg synes både adgangen til en rygestoptelefon, et hurtigt tilbud om individuel rådgivning, men også henvisning fra forskellige faggrupper at have været vigtig for rekrutteringen. En tidlig indsats er endvidere vigtig. Motivationen for et rygestop er størst i de første tre måneder af graviditeten (1). Hvis den gravide først får et tilbud om rygeafvænning ved den sædvanlige jordemoderkonsultation i f.eks. 18. graviditetsuge er sandsynligheden for at den gravide tager imod tilbudet begrænset. En forudsætning for rekruttering af gravide og partnere til rygeafvænningsforløb er, at både praktiserende læger, sundhedsplejersker, jordemødre og personale på svangre og -barselsgange og på fødeafdelinger er bekendt med hvilke tilbud, der eksisterer. En sådan tværgående informationsindsats kan amtet (eller en koordinator i jordemodervæsnet) med fordel tage sig af (se under tværfagligt samarbejde). I Viborg har man ansat en jordemoder til at koordinere indsatsen og stå for rygeafvænningen primært som individuelle forløb. En sådan koordinator giver mulighed for en kontinuerlig kontakt til alle personalegrupper, herunder praktiserende læger, sundhedsplejersker og børneafdelinger. Dernæst er det vigtigt, at de forskellige faggrupper indgår aktivt i henvisningen. Hvis den praktiserende læge ved første svangrekonsultation spørger den gravide ryger, om hun ønsker hjælp til rygestop og afkrydser dette ønske i svangrejournalen, fører dette ikke automatisk til at den gravide faktisk opsøger et sådant tilbud af egen drift. En evaluering har peget på, at visse gravide rygere faktisk forventer, at den praktiserende læge selv skal sørge for den faktiske henvisning, når den gravide ryger har ytret ønske om hjælp til rygestop (5). Hvis dette ikke er muligt, må den praktiserende læge oplyse den gravide om, at hun selv skal tage kontakt og lægen må give hende det relevante nummer/navn. Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde og sikring af et sammenhængende patientforløb er et kernepunkt i rygeafvænning for gravide. 4 Den gravide ryger møder forskelligt sundhedsfagligt personale, begyndende med den praktiserende læge, over forskellige jordemødre, tilbage til lægen muligvis over en sundhedsplejerske og videre til jordemoder, børnelæge og andet personale på fødeafdeling og barselsgang, hvorefter lægen mødes efter fødslen og så sundhedsplejersken. Det er væsentligt, at man indenfor de forskellige faggrupper og på tværs af faggrupperne giver den samme besked til den gravide ryger og hendes partner. 8 4) Nedsættelse af tværfaglige grupper anbefales i Sundhedsstyrelsens Retningslinier for Svangreomsorg 1998.
9 Men det er mindst lige så vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper, uanset hvordan tilbudet til den gravide ryger ser ud. Samarbejdet skal bl.a. bestå i, at de forskellige faggrupper kender til de tilbud, der er, og at de aktivt henviser til disse. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at nedsætte en styregruppe og/eller referencegrupper, hvor repræsentanter for de forskellige faggrupper deltager og indgår i beslutningsprocessen sammen med de ansvarlige fra amtet (4, 12). Det giver en gruppe som f.eks. de praktiserende læger mulighed for indflydelse på processen og ejerskab til indsatsen. De praktiserende læger har det formelle ansvar for at tale om livsstil med den gravide. Lægen har imidlertid en lang række punkter ved første graviditetskonsultation, som vedkommende skal tale med den gravide om. Kombinationen af hovedansvar og tidspres synes i nogle tilfælde at betyde, at den praktiserende læge er mindre opmærksom på at henvise til tilbud om støtte til rygeafvænning f.eks. i jordemoderregí. Her synes et udbygget tværfagligt samarbejde at være en fordel for lægen. Erfaringen flere steder i landet er, at nogle praktiserende læger afholder sig fra at henvise til tilbud i jordemoderregí (6, 11). Der synes også at være problemer visse steder med at informere tilstrækkeligt grundigt om rygningens skadelige virkninger (5, 12). 5 Der er enkelte eksempler på, at nogle læger decideret har modarbejdet indsatsen i jordemodervæsenet (6). Evalueringen af klistermærke-projektet fra 2004 giver et bidrag til belysning af dette problemfelt. Den kvalitative evaluering viste, at mange læger oplyste kort om skadevirkninger og krydsede af i svangrejournalen. Den gravide ryger forventede imidlertid en større indsats af lægen i forhold til information om rygning, støtte til rygestop og aktiv henvisning til rygeafvænningsforløb. Nogle gravide rygere oplyste, at de faktisk blev demotiveret til et rygestop, fordi lægen ikke tog mere håndfast fat om problematikken (5). Dette var gravide, som senere indgik i et rygeafvænningsforløb efter henvisning af en jordemoder. Dette understreger, at den praktiserende læge af mange gravide opfattes som en autoritet, der forventes at tage hovedansvaret. Heldigvis er der også gode eksempler med tværfagligt samarbejde, hvor man via referencegrupper (eller tværfaglige grupper) har etableret et frugtbart samarbejde mellem de praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker m.f. (12). Uddannelse og vedligeholdelse af motivation Generelt har rygeafvænning været domineret af fagpersoner, der brændte for sagen og som var ildsjæle på feltet. De var ind i mellem villige til at bruge deres fritid på at støtte gravide rygere i deres forsøg på at droppe rygningen. Det gælder både for rygestopinstruktører, der arbejder med gravide og for dem, der arbejder med andre typer af rygere. Disse ildsjæle har været af afgørende betydning for at få opgaven løftet og synliggjort. Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor opgavens relevans er almindelig kendt. Ildsjælene kan ikke undværes. Som nævnt, er det vigtigt, at rådgiveren viser begejstring og interesse for sin opgave. Men der skal anerkendelse til for at vedligeholde et bredt korps af rygestopinstruktører, der ønsker at arbejde med gravide rygere og brænder for sagen. 5) I projektet i Ringkøbing havde kun 19% af de 47 gravide, der havde modtaget hjælp til rygeafvænning, hørt fra deres læge om tilbudet (10). 9
10 Uddannelse og kompetenceudvikling er her et kerneområde. Uddannelse breder opgaven ud på flere hænder og vedligeholder motivationen hos dem, der allerede er i gang. Samtidig kommer der hele tiden nyuddannede jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker til, som har en grundlæggende viden om rygning fra deres uddannelse, men som mangler forudsætninger for at stå for rygeafvænningsforløb på egen hånd. Samtidig er videreuddannelse, som nævnt, et vigtigt element i vedligeholdelsen af motivationen hos de fagpersoner, der står for rygeafvænningsforløb. Dialogen med gravide rygere, som har meget svært at stoppe med at ryge, og som måske overhovedet ikke har lyst til helt at droppe rygningen, kan være meget krævende for rådgiveren. Anerkendelsen kan også materialisere sig i at man knytter løntillæg til uddannelsen og funktionen som rygestopinstruktør. De uddannelser, der er mest anvendte i dag inden for feltet, er rygestop-instruktøruddannelsen efter STOP-konceptet (3 dage), uddannelsen i motiverende samtale (1 dag) og efteruddannelsen for rygestopinstruktører, der arbejder med gravide (1 dag). Bl.a. Kræftens Bekæmpelse udbyder disse kurser. En undersøgelse i 2003 viste, at der på alle jordemodercentre og fødesteder var en eller flere som var uddannet rygestopinstruktør. I alt havde 14% af alle jordemødre denne uddannelse og 29% havde uddannelse i den motiverende samtale (3). Visse steder har man valgt at lade alle jordemødre blive uddannet i den motiverende samtale, samtidig med at en mindre gruppe har fået uddannelse som rygestopinstruktør (6). Uddannelsesindsatsen vurderes som helt centralt for tilbudet (4). Erfaringsudveksling og netværksdannelse nationalt eller regionalt er også vigtig for at sikre kompetance og motivation. Den amtslige forebyggelsesafdeling har, sammen med Sundhedsstyrelsen, bidraget væsentligt til dette område. Med strukturreformen er det uklart, hvem der overtager denne opgave. Også temamøder for alt sundhedspersonale, der møder den gravide ryger, har med succes været anvendt for at højne vidensniveauet og skabe et samlet fokus på opgaven (12). Endelig viser erfaringerne, at det er vigtigt at give rådgiverne tilbagemelding på deres indsats ved at stille monitoreringsresultater og løbende viden om udviklingen i gravides rygevaner til rådighed (6). Motivationen og interessen skal også udvikles og vedligeholdes blandt alle de faggrupper, som skal bakke op om indsatsen, motivere de gravide rygere til rygestop og henvise til rygeafvænningsforløb. Dette kan gøre ved løbende uddannelse og kontakt til en koordinerende person. Det er væsentligt, at man opfatter indsatsen som en samlet indsats fra en række forskellige aktører, og ikke kun den rygestopinstruktøruddannede jordemoder. Det viser sig ofte, at gravide rygere kan få den nødvendige motivation til et rygestop uden at indgå i et egentligt rygeafvænningsforløb, hvis en praktiserende læge tager lidt ekstra tid til samtalen om rygning eller en jordemoder gør det samme. Effekten af indsatsen stammer altså ikke kun fra antallet af vellykkede rygeafvænningsforløb. Succesmål og monitorering For rygeafvænning i den generelle befolkning er det gængse succesmål ikke desto mindre stopraten opgjort efter 6 måneder eller 1 år. For gravide kan stopraten efter 1 år være særlig relevant, fordi man sikrer at dette er efter fødslen. Eftersom tilbage- 10
11 faldsraten typisk er høj for gravide, er det væsentligt at være opmærksom på stopraten efter fødsel. Der er projekter, hvor man har anvendt nedsat forbrug af cigaretter som succes mål. Man skal være meget varsom med denne type succesmål. De gravide, der reducerer deres forbrug, kompenserer typisk ved at ryge de cigaretter, de så ryger, mere intenst. Samtidig tyder videnskabelige studier på at selv meget begrænset rygning kan være skadeligt for fostret (1). Hvor høj en stoprate kan man så forvente for en indsats overfor gravide rygere? Her vil der være en del variation alt efter hvor intensiv og omfattende indsatsen er. I projektet i Ringkøbing sigtede man efter en stoprate på 15% efter 1 år. En evalueringsrapport fra projektet, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 47 kvinder, der havde modtaget tilbud om rygeafvænning, viser at 38% var stoppet ved undersøgelsestidspunktet (9). I projektet på Fyn og i Viborg er man nået op på ca. 30% stoprate efter 1 år (6, 12). 6 Typisk vil stopraten dog ligger noget lavere, eftersom vi har at gøre med en gruppe rygere for hvem rygestop er en særlig svær udfordring. Som hjælp til monitoreringen kan anvendes et rygestatusskema. Her kan jordemødrene og lægen løbende beskrive processen omkring rygning. I Fyns Amt har man brugt et sådan skema blandt jordemødrene. Til trods for at jordemødrene overvejende var positive overfor skemaet, virkede det dog ikke helt efter hensigten (6). For at kunne udnytte et sådan skema optimalt, er det vigtigt at sikre systematik, hyppighed og ensartet udfyldelse af skemaet. I Frederiksborg amt har rygestatusskemaet været i elektronisk form. Personaleressourcer og administration Tilbud om rygeafvænning til gravide og deres partnere involverer en række opgaver. Hvis det er tilbud, der involverer personlig rådgivning, skal man typisk sørge for følgende: Produktion af materiale (pjece, klistermærke, plakater e.l.) Distribution af materiale til læger, jordemødre, sundhedsplejersker og andre steder Generel markedsføring i medierne (artikler, pressemeddelelser etc.) Forberedelse og afholdelse af møder i styregruppe og referencegrupper Uddannelse af rygestopinstruktører Uddannelse og løbende kontakt med andre faggrupper (praktiserende læger, børnelæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker m.m.) Afholdelse af gruppekurser og individuel rådgivning Afholdelse af erfa-gruppemøder med rygestopinstruktører Registrering af tilmeldinger og booking af lokaler Monitorering Udfyldelse af standardskema fra Rygestopstopbasen Telefonisk opfølgning efter 6 og/eller 12 mdr. Udarbejdelse af statusrapport Tilbagefaldsforebyggelse via yderligere kontakter Evaluering af tilbud Det er vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige personaleressourcer til de administrative og koordinerende opgaver. I visse projekter har netop mangel på en projektkoordinator været ved hæmmende for projektets implementering trods positiv indstilling fra jordemødrene (11). 6) Antallet af gravide, som indgik i disse optællinger var dog begrænset til hhv. 73 og 59, hvorfor stopraten skal tages med et vist forbehold. 11
12 Men også tilstrækkelige personaleressourcer til at levere selve rådgivningen kan være et problem. For det første kan en egentlig mangel på jordemødre begrænse tilbud om rygeafvænning til gravide og deres partnere. I Sønderjylland måtte man i 2002 simpelthen droppe tilbud om rygeafvænning til gravide et tilbud der tidligere havde været af høj faglig kvalitet og som blev betragtet som foregangsmodellen 7. For det andet betragtes tilbud om rygeafvænning til gravide og deres partnere ikke som en del af kerneydelsen i jordemodervæsenet. Derfor er det sårbart i tilfælde af krav om besparelser på budgettet. For det tredje føler mange rådgivere, at der er behov for at afsætte mere tid end til generel rygeafvænning, som nævnt i note 1. Organisatorisk forankring af tilbud Med organisatorisk forankring menes placering af ledelsesmæssigt, økonomisk og personalemæssigt ansvar. Der er i hovedsagen to forskellige organisatoriske forankringsmuligheder af tilbud om rygeafvænning for gravide (gruppekurser og individuel rådgivning). Det kan enten være forankret i amtet som en del af den generelle forebyggelsesindsats, eller det kan være forankret i jordemodervæsenet. Fordelen ved, at amtets forebyggelsesafdeling står for tilbudet, kan være, at man i højere grad kan etablere en sammenhængende indsats, hvor også praktiserende læger, sundhedsplejersker og andet relevant personale inddrages og engageres i henvisning, monitorering etc. Den store udfordring med en sådan forankring vil dog være at etablere et tæt samarbejde med jordemodervæsenet for at sikre, at der er en sammenhæng imellem den indsats jordemødrene har i forhold forebyggelse af rygning blandt gravide og den øvrige indsats. Samtidig vil denne mulighed med implementeringen af strukturreformen ikke længere være en mulighed, når amterne nedlægges. Det forbliver et åbent spørgsmål, hvem der vil overtage den koordinerende og kompetenceudviklende indsats, som amtet har leveret i mange af landets amter til dato. Behovet for at jordemodercentre og fødesteder løfter opgaven på egen hånd, synes åbenbar. Forankring af tilbud om rygeafvænning til gravide i jordemodervæsenet har da også den fordel, at det kan skabe et større engagement blandt jordemødrene, og der er mulighed for at tilpasse tilbudet til betingelserne på det pågældende fødested. 8 Samtidig har jordemødrene en tæt kontakt til de gravide, som kan anvendes i en løbende indsats overfor rygning. En organisatorisk placering i jordemodervæsenet forhindrer ikke at alle faggrupper inddrages i indsatsen blot der er afsat personaleressourcer til denne koordinerende funktion. Det afgørende i forhold til organisatorisk forankring er, at forankringen er klar og kendt af de involverede faggrupper og det administrative personale. Der skal med andre ord være fuld opbakning fra ledelsen til indsatsen, sådan at den ikke afhænger af enkeltpersoners prisværdige begejstring for udfordringen. En sådan opbakning kan f.eks. udtrykkes ved, at specialet anerkendes igennem et lønmæssigt tillæg, som det kendes fra flere steder i landet, f.eks. i Nordjyllands amt. Tjenestefrihed med lån til videreuddannelse er en anden oplagt måde at vise ledelsesmæssig opbakning. 12 7) Et tilbud er nu etableret med specialuddannet sygeplejerske til varetagelse af rygeafvænning. 8) Man skal dog ikke regne med, at det løser problemet med at få alle jordemødre til at tale om rygning med de gravide (se under afsnittet om rekruttering).
13 Tilbagefaldsforebyggelse Tilbagefald er meget udbredt blandt gravide exrygere. Amerikanske studier viser, at 80% af de kvinder, som stopper med at ryge under graviditeten, ryger igen et år efter de er holdt op (Melvin, C. & Gaffney, C. 2004). Samtidig er der indtil videre begrænset viden om effektive metoder til at forebygge tilbagefald (Ibid). I Danmark har vi kendskab til forsøg på etablering af ex-ryger café, som ikke har været en succes. Her valgte man i stedet at sende en skriftlig invitation til alle, der havde indgået i et rygeafvænningsforbud, til en opfølgende samtale efter fødslen. Det har givet mulighed for at kvinder, der var begyndt at ryge efter fødslen kunne tage imod et nyt rygeafvænningstilbud (12). Også i forhold til tilbagefaldsforebyggelse er et forstærket tværfagligt samarbejde et af svarene. Det er vigtigt at inddrage sundhedsplejerskerne i den indsats, der ydes i forbindelse med graviditeten, således at de kan støtte op om indsatsen efter fødslen. Litteratur (1) Tobak og Graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Nationalt Center for Rygestop og Viden- og Dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen, Forfattere Kirsten Wisborg og Tine Brink Henriksen. (2) Efteruddannelse af rygestopinstruktører med gravide som målgruppe. Folkesundhed København, Kræftens Bekæmpelse og Nordjyllands Amt, Marts (3) Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder. Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Nationalt Center for Rygestop, Sundhedsstyrelsen, Nov Udarbejdet af Marosi Markedsundersøgelser. (4) Evaluering af projekt Røgfrie gravide, Nordjyllands Amt, Planlægnings- og Udviklingskontoret, (5) Projekt klistermærke til gravide rygere. Evaluering, Nationalt Center for Rygestop. København, Dec (6) Evaluering af Projekt Rygestop for gravide i Fyns Amt. ECO Analyse A/S, Carsten S. Pedersen og Michael Bech, Juni (7) Multimodal intervention raises smoking cessation rate during pregnancy. Hegaard, Hanne, K. et al Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 2003: 82: (8) Kvinders evaluering af et jordemodercenters tilbud om rygeafvænning i graviditeten. Hegaard, H. K.; Kjærgaard, Hanne; Jørgensen, M. F. K. Projekt Røgfri Nyfødt Hvidovre Hospital, Januar
14 (9) Metoder til Rygeafvænning dokumentation og anbefalinger. Nationalt Center for Rygestop & Videnog Dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen, Forfatter: Helle Hilding-Nørkjær. (10) Vedsted, P. Gravid vej mod nye sunde liv, Ringkøbing Amt. Århus: Lege Artis Consult ApS, (Projektevaluering udarbejdet af læge Peter Vedsted). (11) Evalueringsrapport Projekt Gravid på vej mod nye sunde liv, unpl. Jordemødre i Ringkjøbing Amt, Yderligere projekter, der har indgået i udarbejdelsen af kataloget (12) Røgfri Graviditet Røgfri for livet, puljeprojekt i Viborg Amt En jordemoder, der er erfaren rygestopinstruktør for gravide rygere, fungerer som koordinator for og udbyder af indsatsen. Der tilbydes gratis, individuel rygeafvænning til gravide og deres partnere. Koordinatoren er projektansat på 30 timer ugentligt i amtet. Indsatsen har eget telefonnummer, som er markedsført bredt bl.a. via et klistermærke, som sættes på amtets pjece til gravide rygere. Projektet har været godt eksponeret i de skrevne medier. Projektet startede med afholdelse af to ens temadage om gravide og rygning for alt sundhedspersonale (jordemødre, praktiserende læger, sundhedsplejersker, børnelæger og andet relevant personale). Derudover er der uddannet et antal rygestopinstruktører, ligesom der er afholdt 2 halvdagsmøder for jordemødre med undervisning i dialogen med den gravide ryger. Der er nedsat 3 tværsektorielle referencegrupper geografisk spredt i amtet med henblik på at skabe dialog mellem praktiserende læger, jordemødrene og personalet på børneafdelinger o.a.. Stopraten efter 1 år var for de første 58 deltagere 33%. Efter endt projektfase er projektet overgået til drift indenfor jordemodervæsenet. (13) Røgfri Graviditet, puljeprojekt i Roskilde Amt En jordemoder er uddannet til rygestopinstruktør for gravide rygere. Hun tilbyder gratis, individuel rygeafvænning til gravide og deres partnere. Jordemoderen arbejder samtidig som jordemoder og honoreres på timebasis. Indsatsen har eget telefonnummer, som er markedsført bredt via et klistermærke til vandrejournalen, postkort til gravide i uge og plakater til venteværelset. Projektet har desuden været markedsført i lokale medier. Andre jordemødre skal henvise til rygestopinstruktøren. (14) Rygestop-indsats overfor gravide rygere på Hvidovre Hospital/Københavns Kommune Dette er en driftsaktivitet. Siden primo 2003 er der tilbudt rygestopkurser til gravide rygere. Der er mulighed for individuel rådgivning og akupunktur. De gravide rygere får invitation til tilbud, når jordemodercentret modtager svangrejournal fra den praktiserende læge. Kommunen betaler uddannelse til rygestopinstuktør, under hvilke der er tjenestefrihed. (15) Rygestop indsats overfor gravide rygere i Vejle Amt, driftsaktivitet Gravide og deres partnere har tilbud om gratis rygeafvænning på sygehusenes Rygestopklinikker, varetaget af rygestopinstruktøruddannet sygeplejersker. (16) Rygestop indsats overfor gravide på Glostrup Amtssygehus, driftaktivitet Der tilbydes gruppekurser og individuel rådgivning til gravide og deres partnere af erfaren rygestopinstruktør, der er jordemoder. Der følges hurtigt om med tilbud, når der i svangrejournalen er noteret, at den gravide ryger ønsker hjælp til rygestop. Henvisinger: 14
15 15
16 16
UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER
UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereBilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser
Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereAfrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Sundhedsfremmekonsulent Iben Mortensen 7. april 2017 NOTAT Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Denne afrapportering beskriver den model for screening
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER
UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Nationalt Center for Rygestop, Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereRådgivningssamtaler på Stoplinien 2017
Rådgivningssamtaler på Stoplinien 2017 Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning om rygestop. Vores kerneopgave er at rådgive borgere, der ringer på det nationalt kendte telefonnummer 80 31 31 31.
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereTEMADAG OM FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE RYGESTOPTILBUD RYGESTOPTILBUD
TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE Temadagens formål Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering i forhold til det kommunale rygestoptilbud samt få input til
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune
Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse
Læs mereHistorisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereREGIONALE FAMILIEAMBULATORIER
REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en
Læs mereGRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.
GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereVil du være røgfri? 3. udgave. August 2012
Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik
Læs mereHvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:
2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereBilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereOplæg til Sund By Netværket
Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en
Læs mereEvaluering - kommuner
Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereLISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereEfterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide
Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe
Læs mereRygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune
Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereBeskrivelse af Små Skridt
Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål
Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1
Læs mereStatus på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018
Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning om rygestop. Vores kerneopgave er at rådgive borgere, der ringer på det nationalt kendte telefonnummer 80 31
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereUdbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.
13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs mereLIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted
Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs mereSammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereOrientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Læs mereNår folk ikke kommer af sig selv - succes med proaktiv rekruttering til rygestop på Sydlangeland - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet ( )
Når folk ikke kommer af sig selv - succes med proaktiv rekruttering til rygestop på Sydlangeland - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet (2010-2014) - Baggrund for projektet Sundhedsudfordringer på Sydlangeland:
Læs mere