Skoleveje Kirstinebjergskolen

Transkript

1 Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens Skole kl. fra eget tidligere distrikt, Købmagergades Skole og 50 % fra Treldevejens Skole. Skansevejens Skole kl. fra eget tidligere distrikt og 50 % fra Treldevejens Skole. Treldevejens Skole kl. fra eget tidligere distrikt og fra Købmagergades Skoles, Skansevejens Skoles og Egumvejens Skoles tidligere distrikter. Således skal eleverne fremover til henholdsvis Egumvejens Skole og Skansevejens Skole fra klassetrin, og derefter benytte Treldevejens Skole. Eleverne fra Bøgeskov Skole skal tilsvarende benytte Treldevejens Skole fra og med 7. klassetrin. Forældrene kan som udgangspunkt vælge frit i eget skoledistrikt, men det er skolelederen, der i sidste ende beslutter klassedannelsen på de enkelte matrikler. Som udgangspunkt vil eleverne blive optaget på den matrikel, der ligger nærmest deres bopæl, men de kan også få besked fra skolelederen om, at der ikke er plads på nærmeste matrikel og derfor optages på en anden basisskole i distriktet. Klassedannelsen I de nye skoler skal i gennemsnit være på omkring 24 elever for, at der er ordentlig økonomi. I projektforslagene er der lagt særlig vægt på skolebørnenes ruter til skole. Det skyldes, at: 1. Der er oftere mere trafik, når børnene møder i skole. 2. Der er oftere mørkt, når børnene møder i skole. 3. Der kan være mindre ryddet for sne og is, når børnene møder i skole. 4. Hvis børnene går i SFO om eftermiddagen, er hjemturen ikke omfattet af den kommunale transportforpligtigelse men det er dog stadig kommunens ansvar at sikre børnene i trafikken. På kortet er der vist de primære ruter til skolerne samt de mest problematiske kryds. 1

2 De beskrevne skolevejsprojekter vil forbedre trafiksikkerheden væsentligt. Men der vil stadig være kryds og strækninger i området, som kan være utrygge og problematiske for især mindre børn. Nogle vil derfor være berettiget til kommunal betalt transport med bus eller taxi. 2

3 Fra bymidten til Skansevejens Skole Elever fra bymidten, som skal til Skansevejens skole skal enten via Nørreport eller Kongens Port. Nørreport er uden cykelstier og meget smal, når cyklister møder 2 biler samtidig. Nørreport er smal og uden cykelstier. En løsning vil forudsætte politiets godkendelse. Der arbejdes på disse løsninger i prioriteret rækkefølge: 1. Det østlige fortov skiltes som cykelsti med henblik på at tilgodese cyklende børn til skole. Hjemad er der oftere lyst og mindre intensiv biltrafik. 2. Etablering af cykelbaner og indsnævring til 1 kørespor, hvor sydkørende biler får forkørselsret. 3. Trafiksanering til 30 km/t ved placering af bump lige nord for tunnelen. 3

4 H. Matthiessensvej/Fæstnings Allé er ureguleret. Krydset H. Matthiessensvej/Fæstnings Allé er uden regulering, og bilerne kan køre stærkt. Derfor etableres der 30 km/t busbump syd for krydset. Der etableres også en midterhelle syd for krydset, hvilket betyder, at højresvingsbanen bliver til kombineret ligeud og højresving. Midterhellen vil bidrage til en regulering af trafikken, men den er samtidig nødvendig for, at bilerne ikke kan køre udenom busbumpene. 4

5 Syd for Krydset H. Matthiessensvej/Fæstnings Allé etableres der busbump til 30 km/t samt en midterhelle. Fæstnings Allé/Lundingvej har knækket prioritet uden regulering. 5

6 Krydset Fæstnings Allé/Lundingvej har knækket prioritet, men der er ingen fysisk regulering. Der etableres en overkørsel i form af et gennemført fortov på tværs af Lundingsvej syd, som vil beskytte både cyklister og fodgængere mod svingende biler. I krydset Fæstnings Allé/Lundingvej etableres der en overkørsel. Lundingsvejs passage af 6. Julivej er signalreguleret men uden midterheller. 6

7 Krydset Lundingsvej/6. Julivej er signalreguleret, men der er ikke nogen særlig beskyttelse af krydsende cyklister og fodgængere. Derfor etableres der en midterhelle på den østlige side af 6. Julivej samt en blå bane for cyklisterne, der kommer fra syd. I krydset Lundingsvej/6. Julivej etableres der en midterhelle og en blå bane. Krydset Treldevej/Havepladsvej har overkørsler på sidevejene. 7

8 Krydset Treldevej/Havepladsvej har overkørsler på sidevejene og et fodgængerfelt på tværs af Treldevej. For at sikre skolebørn på tværs etableres der busbump til 30 km/t lige syd for fodgængerfeltet. I krydset Treldevej/Havepladsvej etableres der busbump til 30 km/t lige syd for fodgængerfeltet. Krydset Treldevej/Indre Ringvej er signalreguleret men uden midterheller. 8

9 Krydset Treldevej/Indre Ringvej er signalreguleret men der er ingen særlig beskyttelse af krydsende cyklister og fodgængere. Der etableres en midterhelle på Indre Ringvej lige øst for krydset samt en blå bane for cyklisterne fra syd. I krydset Treldevej/Indre Ringvej etableres der en midterhelle og en blå bane. Indre Ringvej ved Skansevejens Skole har 2 fodgængerfelter men ingen regulering af biltrafikken. 9

10 På Indre Ringvej ved Skansevejens Skole er der 2 uregulerede fodgængerfelter, men der er ingen egentlig regulering af biltrafikken. Strækningen udformes til 30 km/t ved etablering af hævede flader ved de to fodgængerovergange og et bump midt imellem. På Indre Ringvej ved Skansevejens Skole etableres der hævede flader ved de to fodgængerovergange og et bump midt imellem, alt dimensioneret til 30 km/t. Treldevej omkring Kaltoftevej har sideheller dimensioneret til 40 km/t. 10

11 Treldevej på strækningen omkring Kaltoftevej har sideheller dimensioneret til 40 km/t, der typisk medfører, at der skal holdes tilbage for modkørende trafik. På Treldevej syd for Kaltoftevej etableres der et busbump til 30 km/t, som vil sikre krydsende cyklister bedre samt de fodgængere, der benytter fodgængerfeltet. På Treldevej syd for Kaltoftevej etableres der et busbump til 30 km/t. Krydset Havepladsvej/Nymarksvej er udformet som et hævet kryds dimensioneret til 30 km/t. 11

12 Krydset Havepladsvej/Nymarksvej er udformet som et hævet kryds dimensioneret til 30 km/t, som sikrer krydsende børn på tilstrækkelig vis. Primulavej/Nørrebrogade har en overkørsel men er ellers ureguleret. På Nørrebrogade er der etableret overkørsler på sidevejene, mens strækningen mod skolen hverken har cykelstier eller trafiksanering. Ved skolen er der en enkelt midterhelle i forbindelse med fodgængerfeltet. Derfor etableres der på Nørrebrogade: En midterhelle og 2 busbump til 30 km/t syd for Primulavej. En midterhelle og 2 busbump til 30 km/t syd for Lærkevej. 2 busbump til 30 km/t nord for Høgevej. En midterhelle og busbump til 30 km/t nord for 6. Julivej. Midterhellerne vil bidrage til en regulering af trafikken og sikre krydsende børn, men de er samtidig nødvendig for, at bilerne ikke kan køre udenom busbumpene. Hele den sydlige del af Nørrebrogade omkring skolen vil blive skiltet med anbefalet 30 km/t. 12

13 Der etableres en midterhelle og busbump til 30 km/t syd for Primulavej på Nørrebrogade. Der etableres en midterhelle og busbump til 30 km/t på Nørrebrogade syd for Lærkevej. 13

14 Der er etableret midterhelle ved Nørrebrogade/Høgevej. Der etableres busbump til 30 km/t på Nørrebrogade nord for Høgevej. 14

15 Nørrebrogade syd for Høgevej er bred og lige. Der etableres en midterhelle og busbump til 30 km/t på Nørrebrogade nord for 6. Julivej. 15

16 Rundkørslen Nørrebrogade/Vesterbrogade er ret trafikeret. Rundkørslen Nørrebrogade/Vesterbrogade er meget trafikeret og belastet af trafikulykker. På baggrund af de seneste forskningsresultater bør den blå bane fjernes, da den medfører flere ulykker for cyklisterne. Cirkulationsarealet er ca. 9 meter bredt på trods af, at cyklisterne har deres eget cirkulationsareal. Det betyder, at bilerne kan passere for hurtigt igennem rundkørslen, hvilket sker på bekostning af de bløde trafikanters sikkerhed. Derfor etableres der et felt på 4 meters bredde langs midterøen belagt med brosten. Det kan benyttes af de store køretøjer, mens personbilerne vil undgå det, og dermed køre langsommere igennem rundkørslen. Skolebørn fra bymidten skal alle passere bilerne til og fra Egeskovvej. Der er ingen form for regulering af disse trafikanter, hvorfor der etableres en hævet flade ved fodgængerfeltet. Derved reduceres hastigheden for ind- og udkørende biler betydeligt, hvilket vil sikre fodgængere og cyklister mod Nørrebrogade. Fladen etableres i en længde på 5 meter, så personbiler undgår at trille frem eller tilbage. 16

17 I rundkørslen Nørrebrogade/Vesterbrogade etableres der et hævet fodgængerfelt på Egeskovvej. Den blå bane fjernes, og der etableres et felt med brosten ind mod midterøen. Danmarks Port er en flaskehals for cyklisterne. Danmarks Port er meget smal og uden faciliteter for cyklisterne, som derfor er meget utrygge. Der er ikke plads til cyklisterne sammen med fodgængerne. I dag kører cyklisterne meget tæt ved siden af bilerne. En 17

18 bedre løsning er, at lade bilerne og cyklerne køre bag hinanden på denne korte strækning. Ligesom i Aarhus skiltes der som dobbeltrettet cykelsti med al færdsel tilladt. Der placeres cykelsymboler midt på kørebanen. Desuden etableres de 2 busbump til 30 km/t umiddelbart udenfor Danmarks Port. Danmarks Port skal skiltes som en cykelgade, hvor biler og cykler kører efter hinanden. 18

19 Lige udenfor Danmarksport etableres 2 busbump. Norgesgade/Danmarksgade er signalreguleret men uden anden regulering. Krydset Norgesgade/Danmarksgade er signalreguleret, men der er ingen anden regulering af biltrafikken. Specielt højresvingende biler fra Danmarksgade til Norgesgade kører stærk og uden tilstrækkelig hensyn til 19

20 cyklister og fodgængere, der skal ligeud. Derfor etablerer der en hævet flade i brosten, som vil få bilisterne til at svinge mere forsigtigt til højre. I krydset Danmarksgade/Norgesgade etableres der en hævet flade i det sydvestlige hjørne. 20

21 Skoleveje fra Bøgeskov Fra og med 7. klassetrin skal eleverne fra Bøgeskov Skole gå på Treldevejens Skole. På kortet er der vist de primære ruter til skolen samt de mest problematiske strækninger. De skal enten benytte Egeskovvej eller Treldevej til skole, hvor der pga. afstanden kun vil være tale om cyklister. 21

22 Treldevej nord for byzonen har hverken hastighedsdæmpning, cykelstier eller belysning. Egeskovvej ved Egeskov har hverken hastighedsdæmpning, cykelstier eller belysning. 22

23 Der er bevilget midler til etablering af en trafiksanering på Bøgeskovvej ved Bøgeskov Skole i Et tidligere planlagt projekt for cykelstier og belysning på Egeskovvej nord for Egeskov Skovvej er taget af budgettet. Uanset valg af rute er skolevejen ikke velegnet for cyklisterne. Der skal derfor etableres en trafiksanering med bump dimensioneret til 40 km/t samt belysning på Treldevej nord for byzonen. Desuden skal der etableres malede cykelbaner på mindst 1,3 m bredde i hver side og belysning på Egeskovvej nord for Egeskov Skovvej. Bilerne skal mindst have 6 m, så der kan blive behov for en vejudvidelse. Desuden skal der laves busbump til 40 km/t på strækningen for at beskytte cyklisterne, da der ikke etableres kantsten. 23