Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund FFF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund FFF"

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund FFF Version 1.0

2 Indhold Projektgruppeguide 3 Kommissorium 1: Styrkelse af almenområdet og inklusion 6 Kommissorium 2: It/Digitalisering 9 Kommissorium 3: Skolens resultater 11 Kommissorium 4: Ungestrategi 13 Kommissorium 5: Afdelingsdifferentieret didaktik 15 Kommissorium 6: Dannelse 17 Kommissorium 7: Uddannelse af ledere og medarbejdere 19 Kommissorium 8: Skole-hjemsamarbejde 21 2/23

3 Projektgruppeguide Dette er en guide til projektgrupperne, der indeholder nogle generelle krav og forventninger til projektgrupperne og de enkelte gruppers kommissorier. Projektgruppeguiden er her i en 1. version. Den vil efterhånden som arbejdet skrider frem blive justeret og holdt ved lige som et dynamisk værktøj. Guiden er lagt i en elektronisk konference, som alle projektgruppemedlemmer har adgang til, således at man kan følge med i både dette dokuments udvikling og andre væsentlige dokumenter i arbejdet. I konferencen er der mulighed for at lægge referater og væsentlige artikler samt dokumenter fra de enkelte projektgrupper. Hvad er Folkeskolens Fornyelse Frederikssund, FFF? Alle projektgrupper arbejder under det fælles projekt Folkeskolens Fornyelse Frederikssund. Det samlede projekt og sammenhængen imellem de enkelte dele er beskrevet i Projektbeskrivelsen der blev fremlagt til OU mødet den 2. maj. Hvilke projektgrupper er igangsat under FFF? Der er nedsat syv forskellige projektgrupper. I hvert kommissorium er projektgruppens medlemmer skrevet. Temaerne for de enkelte projektgrupper er: Styrkelse af almenområdet og inklusion IT - digitalisering Skolens Resultater Klar til ungdomsuddannelse Afdelingsdifferentieret didaktik Dannelse og Uddannelse Skole - hjem samarbejdet Organisation: 3/23

4 Styregruppen Styregruppen består af: Skolechef Leder af PPR Budgetchef Direktør for OU Styregruppen udarbejder den overordnede tidsplan samt konkrete kommissorier for koordinationsgruppen og projektgrupperne, som hver for sig skal undersøge konkrete løsningsforslag til udvikling af skolen i forhold til de skitserede udfordringer. De enkelte forslag til løsninger analyseres af styregruppen, som fremstiller dem til politisk behandling. Styregruppen orienterer månedligt fagudvalget og kvartalsvist det overordnede politiske niveau om udviklingen i projektet. Følgegruppen Følgegruppen består af: 4 skolebestyrelsesformænd 3 repræsentanter udpeget af DLF 2 repræsentanter udpeget af BUPL 3 Pædagogisk Råds mødeledere 6 Ledelsesrepræsentanter fra skoleledergruppens pædagogiske udvalg, heraf mindst én SFO leder. Gruppen har en rådgivende rolle og er ikke et besluttende forum. Følgegruppen giver sparring og input til styregruppen og orienteres om styregruppens beslutninger. Projektgrupperne Der er nedsat syv projektgrupper med reference til koordinationsgruppen til at behandle relevante problemstillinger indenfor det samlede projekt. De enkelte projektgrupper arbejder indenfor et kommissorium godkendt af styregruppen. Projektgrupperne trækker på al den viden, der kan indhentes og drages nyttig erfaring af hos relevante ressourcepersoner i organisationen, ligesom der hentes inspiration og erfaringer i andre kommuner. Koordinationsgruppen Skolechefen er formand for koordinationsgruppen, som varetager det daglige arbejde som tovholdere af de enkelte projektgrupper og koordinerer arbejdet mellem dem. Gruppen følger op på aktivitets-, ressource- og tidsplaner som løbende forelægges for styregruppen ofte ved milepælene. Sammensætningen af koordinationsgruppen kan variere over tid. Medlemmerne udpeges af og refererer til styregruppen. Hvordan er projektgrupperne sammensat, og hvem skal lave hvad? Alle kommissorier indeholder en oversigt over, hvem der indgår i projektgruppen. I hver gruppe er der et medlem, der er tovholder, i de fleste projektgrupper er det en medarbejder fra Skoleafdelingen. Tovholderen er gruppens medlem i koordinationsgruppen, og det er gruppens procesleder og koordinator. I hver enkelt projektgruppe tilrettelægger man i øvrigt selv ansvarsfordelingen i gruppen. For at alle gruppedeltagere bliver involveret i arbejdet, bør det være forskellige medlemmer, der i løbet af processen indhenter ny viden til gruppen, skriver skriftlige bud på nødvendige dokumenter osv. osv. 4/23

5 Gruppen skal aflevere en projektplan og koordinationsgruppen fastsætter formkravene hertil. Tidsplanen for FFF Det samlede projekt vil komme til at strække sig over flere år. Der vil undervejs blive igangsat indsatser, som vil have flere års implementeringstid. Planen for opstarten af FFF er dog lagt, og arbejdsindholdet og planen for det første års møder er skitseret og lagt ind i kalenderen. Hvordan skal projektgrupperne gå i gang? Projektguiden indeholder de første datoer til den fælles tidsplan. Hver enkelt projektgruppe skal i forhold til den fælles plan udarbejde en tidsplan for gruppens arbejde. Planen skal fremsendes til koordinationsgruppen, så koordinationsgruppen har den 5. september. I planen skal der være en skitse for, hvordan gruppen vil gå i gang med temaet, og hvordan gruppen forventer at ville udnytte arbejdsseminaret den 2/3. november og en mødeplan. Hvornår går vi i gang? Alle projektgrupper mødes første gang på et fælles forberedelsesmøde den 9. juni. På mødet vil projektguiden blive gennemgået, og rammerne for det første års arbejde vil blive præsenteret. 5/23

6 Kommissorium 1: Styrkelse af almenområdet & inklusion Projektgruppe Sanne Dan Jensen, udviklingskonsulent, DEU Anders Durhuus Ramsing, skolechef Majbrit Bengtson, skoleleder, Gyldenstenskolen Lise Wenzel-Andersen, skoleleder, Byvangskolen Susanne Nielsen, skoleleder, Skolen ved Kæret Lone Pamhede, fuldmægtig, Budget og analyse Bernt Jensen, leder, PPR Lotte Guldfeldt, AKT- konsulent, PPR Kirsten Barnkob, afdelingsleder, Videnscenteret på Oppe Sundby Skole Udfordring Et stadig stigende antal børn udskilles fra folkeskolen og udskillelsen rummer store konsekvenser for den enkelte segregerede, ligesom den har stor økonomisk betydning. På trods af at stadig flere elever udskilles opleves det på skolerne paradoksalt nok som om rummeligheden til stadighed udfordres; at urolige elever i stigende grad forstyrrer undervisningen. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan en større andel af eleverne kan inkluderes i almenskolen (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster. Mål Langt færre elever skal i fremtiden udskilles fra almenområdet. Delmål 1. Der skal ske en massiv flytning af ressourcer fra special- til almenområdet. 2. Brugen af undervisningsassistenter skal afsøges som en mulighed for at give den nødvendige støtte til elever, som ellers ville have svært ved at blive i egen klasse. 6/23

7 3. Der laves en ny visitationsmodel med incitament til at flytte ressourcer til eller beholde ressourcerne på - almenområdet ved øget inklusion. 4. Almenområdet skal have større viden om inklusion og tilføres de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og på specialskolerne for at styrke inklusionen på skolerne. 5. Der skal arbejdes med nyudvikling af undervisningsmiljøer, der understøtter inklusion. 6. På de enkelte skoler oprettes ressource- og kompetencecentre med Pædagogisk psykologisk rådgivning. PPR s funktion og arbejdsform tilpasses skolernes behov for at nå inklusionsmålet. 7. Lærerne skal rustes til at øge inklusionen bl.a. ved at arbejde med undervisningsdifferentiering. Tankerne i ovenstående illustreres i nedenstående model: Arbejdsstatus LP er godt i gang med at blive integreret på alle skoler i Frederikssund og skal fortsat spille en vigtig rolle. Der er nedsat en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal formulere nye visitationsregler herunder en ny ressourcefordeling, som tilgodeser inklusionsarbejdet på skolerne, så flere elever får mulighed for at blive på egen skole med den nødvendige støtte. Arbejdet forventes færdigt til politisk behandling i august Inspiration til arbejdet med inklusion Rapport: Specialundervisning i Folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Rapport: De mange veje fra UCC (2011), Her påpeges adskillige ting der kan gøres for at styrke inklusion i folkeskolen (bl.a. kompetenceudvikling hos lærerne og lederne, nye opgaver for PPR samt forældreinddragelse). Danmarks evalueringsinstitut offentliggør oktober 2011 Undersøgelse af skolens indsatser for inklusion. Ballerup kommune og UCC har en partnerskabsaftale om inkluderende praksis. Der er bl.a. gennemført inklusionsformidleruddannelser ( København kommune har lavet et stort inklusionsprojekt i forbindelse med kommunens specialreform ( ) I Sverige er der succes med at sende lærere på kursus for at øge inklusionsevnen. I Finland er forsøg med undervisningsassistenter evalueret, og der beskrives overvejende fordele herved. I 2011 kommer de første større evalueringer af anvendelsen af undervisningsassistenter i danske skoler 7/23

8 Ressourcepersoner Skole og forældre Specialundervisere DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø) Center for grundskoleforskning eller UCVia (evaluerer assistentordning) Frans Ø. Andersen, Center for grundskoleforskning, DPU (undervisningsassistenter) Niels Egelund, Professor, DPU, Center For Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling 8/23

9 Kommissorium 2: It/Digitalisering Projektgruppe Under afklaring Klaus Kørvel, skoleleder, Solbakkeskolen Christine Dupont, Projektmedarbejder, Skoleafdelingen Jan Jørgensen, It-konsulent Peter Hyldahl, It-konsulent Ronni Albrechtsen, lærer, Falkenborgskolen Anders Handberg, lærer, Græse Bakkeby Skole Anita Stöckhel, lærer Jægerspris Skole Marianne Hougaard, It-afdelingen Udfordring Eleverne skal have it-kompetencer eller digital dannelse - for at begå sig i et moderne videns- og netværkssamfund. Skolen skal indrettes så den i hele sin måde at trække vejret på placerer sig på den teknologiske platform som i dag er til rådighed. Dette indebærer en stor investering i ny teknologi samt en gearing til den fuldstændige forandring af lærerrollen og af relationen mellem lærer og elev. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan kommunens skoler indrettes, så eleverne får gode it-kompetencer (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Skolen skal være bedre gearet til mødet med de digitalt indfødte i en verden hvor læring kan ske 24 timer i døgnet 7 dage om ugen 365 dage om året. Gennem uddannelse og udvikling af teknologiske muligheder, skal it-potentialet udnyttes bedre i de enkelte fag og i understøttelsen af elevernes læreprocesser generelt. Delmål 1. Lærerne skal være kompetente it-brugere og it-didaktikere. 9/23

10 2. Der skal være gode muligheder for at anvende undervisningsprogrammer i fagene. 3. PCF skal holde oplæg, vejlede, sparre og hjælpe med tilrettelæggelse af undervisning i forbindelse med it. 4. It infrastrukturen udbygges. 5. Cloud computing skal anvendes. 6. Alle elever skal have mulighed for at anvende computer med netadgang i undervisningen, og der skal være elektroniske tavler i klasserne. Gruppen søger evt. fondsmidler til projekt- og programudvikling. Status på arbejdet En arbejdsgruppe har arbejdet på udvikling af it-området i Frederikssund kommune. De har beskæftiget sig med det mere tekniske og har udarbejdet en it-strategi, der bl.a. handler om Cloud computing, digitalt penalhus til alle, digitalt udviklingscenter i Pædagogisk Center Frederikssund og elevernes mulighed for at være online 24/7/365 (se folderen Skole-IT Frederikssund kommune ). Med udgangspunkt i strategien har der været afholdt en temadag for alle skoleledere, og strategien er også præsenteret politisk ved et dialogmøde. Der er arbejdes på at udarbejde en ensartethed på den teknologiske infrastruktur for kommunens skoler. Denne gruppes arbejde vil blive videreført i regi af FFF. Inspiration til arbejdet med it It i skolen (Danmarks evalueringsinstitut 2009) Den Digitale Skole: En business case for fremtiden (Det Digitale Råds sekretariat nov. 2009) Ressourcepersoner DPU-repræsentant fra Medier og it i et læringsperspektiv Karin Levinsen (underviser i it-didaktisk design på DPU) UCC (DIDAK) 10/23

11 Kommissorium 3: Skolens resultater Projektgruppe Anne Louise Terreni, AC-medarbejder, DEU Ole Peltola, skoleleder, Skuldelev Skole Geert Büttcher, Kingoskolen Jane Nielsen, læsekonsulent Morten Kristiansen, afdelingsleder, Åbjergskolen Udfordring Skolernes resultater skal forbedres, da for mange elever forlader skolen med kundskaber og færdigheder, der ikke er tilfredsstillende jf. kvalitetsrapporten. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan skolernes resultater forbedres (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål På den enkelte skole, skal der være en evalueringskultur, som arbejder professionelt og forskningsbaseret med udvikling af pædagogisk praksis, og der skal sættes fokus på det systematiske arbejde med at forbedre resultaterne. Delmål 1. Der skal arbejdes videre med den systematiske resultatopfølgning i forhold til udarbejdelse og opfølgning på skolernes udviklingsplaner. 2. Der skal følges op på læsevejledernes besøg på skolerne i udviklingsplanerne. 3. Der skal opbygges et systematisk samarbejde mellem konsulenterne (It-, Tosprogs-, Læse-, Tale-, AKT- og Fagkonsulenter samt DEU). 4. Der skal tages udgangspunkt i konkrete elevresultater ved MUS. 11/23

12 Arbejdsstatus Skolernes systematiske arbejde med udviklingsplanen er et kommunalt indsatsområde. Planen er et ledelses- og styringsredskab i arbejdet med skolernes og skolevæsenets udvikling. Selvom der arbejdes med udviklingsplaner på alle skoler, kan kvaliteten fortsat forbedres. Konsulenter fra EVA har holdt oplæg og givet sparring og vejledning til de enkelte skoler og dermed været med til at styrke en forskningsmæssig tilgang. Der arbejdes på udvikling af læse- og AKT organisation i kommunen. Inspiration til arbejdet med skolernes resultater KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut har lavet en analyse af skolernes undervisningseffekt/ faglige kvalitet: Ressourcepersoner Danmarks Evalueringsinstitut Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (tidligere Skolestyrelsen) bl.a. ansvarlig for test, kvalitetsudvikling og eksamen i folkeskolen 12/23

13 Kommissorium 4: Klar til ungdomsuddannelse Projektgruppe Kristina Angelo Pedersen, projektkoordinator, Skoleafdelingen Lars Kristensen, skoleleder, Marbækskolen Kjeld Ringsted, skoleleder, Marienlystskolen Carsten Rasmussen, inspektør, Ungdomsskolen Nina Gregers Faxe, afdelingsleder, 10. kl. center Anders Rohde, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Tom Bakkestrøm, lærer, Jægerspris Karina Damsgaard, psykolog, PPR Jette Fischer, UU-Vest, Udfordring Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger i Frederikssund helt nede omkring de 80 %, hvilket er meget langt fra regeringens målsætning på 95 %. For mange unge har for ringe skolekundskaber, er skoletrætte, og ekskluderet fra det gode ungdomsliv. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Der skal være en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, således at minimum 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Delmål 1. Det skal afklares, hvordan begrebet uddannelsesparathed skal have betydning for skolernes forberedende arbejde. 13/23

14 2. Der etableres faglige grupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere, hvor fagfaglige emner tages op, men hvor også pædagogiske temaer tages op. 3. Der udarbejdes en model for, hvordan man fra år til år kan samle op på erfaringer med overgangen mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. 4. Der udarbejdes en plan for, hvordan der opnås en større tilgængelighed til data fra de enkelte skoler omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse på uddannelsen. 5. Der skal arbejdes på initiativer til mindskelse af elevfravær i folkeskolen. Status på arbejdet Der blev i forbindelse med vedtagelsen af børne- og ungepolitikken i 2007 etableret en arbejdsgruppe, der skulle iværksætte initiativer, der kunne bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Gruppen blev i 2008 til et permanent netværk og består af repræsentanter fra UU-Vest, skoleafdelingen, Familieafdelingen, Jobcenteret, ungdomsskolen, produktionsskolen, gymnasiet, handelsskolen og erhvervsskolen. Netværket har stået for udarbejdelsen af en fælles ungestrategi, der sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem de relevante institutioner og kommunen med henblik på at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Som en del af arbejdet med fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne indgår Frederikssund Kommune sammen med 19 andre kommuner i et KLpartnerskabsprojekt om, hvad kommuner kan gøre for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På samme måde blev der i forbindelse med børne- ungepolitikken også etableret en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at nedsætte andelen af unge der begår kriminalitet samt antallet af anbringelser. Gruppen består af repræsentanter fra Familieafdelingen, SSP, Ungdomsskolen, politiet, skole, klub samt DEU og blev i 2009 en permanent arbejdsgruppe. Gruppen har i 2011 fået til opgave at udarbejde et udkast til en kriminalpræventiv plan for Frederikssund Kommune. Desuden har gruppen igangsat et pilotprojekt, hvor 2-3 klasser på 3 skoler i marts og april 2011 har registreret deltaljeret elevfravær over en periode på 8 uger. Efterfølgende vil analysen af de data danne grundlag for evt. lokale indsatser, der kan bidrage til at nedsætte elevfraværet i de klasser. Ressourcepersoner Familieafdelingen SSP Center for ungdomsforskning DPU 14/23

15 Kommissorium 5: Afdelingsdifferentieret didaktik Projektgruppe Inger Maar Andersen Flemming West-Clausen, leder, Åbjergskolen Lars Mortensen, leder, Lindegårdsskolen Susanne Patij, leder, Jægerspris Helle Nellemose, SFO-leder, Falkenborgskolen Mette Nielsson, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Trine Jarl, lærer, Jægerspris Nina Christensen, lærer, Kingoskolen Annette Steensen, psykolog, PPR Udfordring Afdelingsopdelingen af skolerne er i fuld gang eller allerede gennemført, og skal følges op af en tydeligt formuleret afdelingsdifferentieret didaktik. Et væsentligt argument for den afdelingsopdelte skole er, at princippet om enhedslæreren, altså det at læreren skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, ikke længere er tidssvarende. Skolerne skal være afdelingsopdelte med lærere der specialiserer sig fagligt og pædagogisk til arbejdet i én afdeling. Inden for hver afdeling skal der udvikles en didaktik med tydeligt afsæt i den pågældende aldersgruppe og der skal sikres gode overgange mellem afdelingerne. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan den afdelingsopdelte skole bliver fulgt op af en tydeligt formuleret og praktiseret afdelingsdifferentieret didaktik og pædagogik (se mål og delmål). I denne sammenhæng henviser ordet didaktik både til undervisningens mål, indhold og metodik. Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster 15/23

16 Mål Der skal etableres aldersdifferentierede undervisningsmiljøer, hvor eleverne, gennem særlige fokusområder og udvikling af en didaktik og pædagogik, der er målrettet trinnet, udfordres og stimuleres optimalt. Delmål 1. Der skal formuleres en særlig didaktik og pædagogik for hver afdeling. 2. Skolerne indrettes så de understøtter den afdelingsdifferentierede didaktik og pædagogik. 3. Lærerne specialiserer sig i forhold til de meget forskellige udfordringer der er på de forskellige alderstrin. 4. Eleverne skal opleve gennemtænkte hensigtsmæssige overgange mellem afdelingerne. Inspiration til arbejdet med afdelingsdifferentieret didaktik Fredericiamodellen Jørgen Søndergaard graders eftersynet - om udskoling KL Nysyn på Folkeskolen om udskoling Frans Ørsted Pedersen indskoling - Finland Heimdalsgade skole på Nørrebro - udskoling 16/23

17 Kommissorium 6: Dannelse Projektgruppe Kent Poulsen, leder, PCF Allan Lundby-Hansen, leder, Ferslev Skole Lillian Gustafsson, leder, Græse Bakkeby Skole Pia Vang Poulsen, SFO-leder, Ferslev Bodil Madsen, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Hanne Plambæk, psykolog og souschef, PPR Morten Hansen, afdelingsleder, Byvangskolen Udfordring I en tid hvor skolen er under gennemgribende forandring med fokus på resultater, pisafisering og digitalisering, er det særlig vigtigt at fastholde skolens brede dannelsesopgave, så vi ikke i vore bestræbelser på at blive globalt konkurrencedygtige smider barnet ud med badevandet og mister det vigtigste. I al vores resultatbestræbelse er vi i skoleverdenen ude af træning med at tale om almen dannelse. Det skyldes måske også, at det er et af de vanskeligste pædagogiske begreber at få hold på og ofte kommer til at fungere som et bufferbegreb dvs. et begreb som gør det muligt at tale overfladisk om dybe ting, uden at det bliver tilstrækkeligt tydeligt, hvad man mener, til at man bliver uvenner. Almendannelse udtrykker en bestræbelse på at finde et undervisningsindhold, der udgør et samlet hele, og det står derved i modsætning til usammenhængende informationer og ensidig specialisering rettet mod erhverv og ekstrem individualisering. Hvis en uddannelse ud over at kvalificere et individ som borger tillige skal danne et menneske, må den leve op til kravet om sammenhæng og helhed i indhold. Det er det, der menes, når vi fortsat taler om det "almene" indhold i dannelse og uddannelse. Dannelsesaspektet skal indarbejdes i tankegangen i forhold til arbejdet i de øvrige projektgrupper og i forhold til arbejdet i skolerne generelt. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan fokus på almen dannelse fastholdes i skolen generelt og under omstillingerne i henhold til FFF. Desuden skal gruppen sørge for at dannelsesaspektet er med til at kvalificere indholdet i de andre grupper (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene 17/23

18 En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Projektgruppen har en tværgående funktion i forhold til de andre projektgrupper. Gruppen skal sikre at almen dannelse tænkes ind i forhold til de planer for løsninger, de enkelte projektgrupper udarbejder og de anbefalinger om uddannelse, de fremsætter. Mål Projektgruppe har to hovedmål: 1. Skolerne skal have en plan for, hvordan de fastholder fokus på almen dannelse. 2. De øvrige projektgruppers arbejde skal kvalificeres ved at indtænke dannelsesaspekter. Delmål 1. Der skal skabes en fælles referenceramme for forståelsen af det mangetydige begreb almen dannelse, og hvad vi skal med det i forhold til skolepraksis. 2. Der skal være en plan for, hvilke aspekter af almen dannelse, der skal fokuseres særligt på, og en plan for hvordan det sker. 3. Alle skoler skal arbejde med den internationale dimension og udvikling af interkulturelle kompetencer. Ressourcepersoner Steen Nepper Larsen, DPU Jørgen Husted, Århus Universitet 18/23

19 Kommissorium 7: Uddannelse af ledere og medarbejdere Projektgruppe Kent Poulsen, leder, PCF Allan Lundby-Hansen, leder, Ferslev Skole Lillian Gustafsson, leder, Græse Bakkeby Skole Pia Vang Poulsen, SFO-leder, Ferslev Bodil Madsen, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Hanne Plambæk, psykolog og souschef, PPR Morten Hansen, afdelingsleder, Byvangskolen Udfordring Skolens ledere og medarbejdere skal rustes til at være med til at løse de problematikker, der tages fat i i forbindelse med FFF. Det bliver en skole hvor metodefriheden udvikles væk fra den enkelte lærers ret til at vælge hvad som helst over imod teamets ret til at vælge mellem det som virker og med en forpligtelse til at undersøge om det rent faktisk gør det. Det bliver en skole hvor ledelse udvikler sig fra rammesætning til i høj grad tæt på at udfordre det enkelte teams valg. Opgave Projektgruppen skal - udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere får styrket deres kompetencer, så de er rustet til at understøtte de løsninger der fremsættes i forbindelse med FFF (se mål og delmål). Med udgangspunkt i en opsamling af de andre projektgruppers anbefalinger om uddannelse, og en koordinering med øvrig uddannelses- og kursusudbud, udarbejder gruppen en plan indeholdende: anbefalinger om uddannelse, så forandring kan gennemføres. tidsplan for implementering af tiltagene en business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes, så de er rustet til at understøtte de løsninger der fremsættes i forbindelse med FFF. Delmål 1. De anbefalinger om uddannelse, som fremsættes af de øvrige projektgrupper, skal analyseres og koordineres, så de kan indgå i gruppens samlede anbefalinger om uddannelse. 2. Dette analysearbejde skal sammentænkes med, at der skal udvikles kompetencer inden for følgende områder: 19/23

20 For lederne: Målrettet ledelse af team Ledelse i forbindelse med LP Ledelse i forbindelse med udviklingsplanen Ledelse af medarbejdernes kompetenceudvikling For lærerne: LP Samarbejde og mødestruktur i teamarbejdet Den nye lærerrolle i den digitale skole Inklusion Afdelingsdifferentieret didaktik Ressourcepersoner Ulla Nedergaard konsulent KLEO (arbejder med efter- og videreuddannelse til professionelle inden for skoleområdet med særligt fokus på ledelse og udvikling i et organisationsperspektiv). 20/23

21 Kommissorium 8: Skole-hjemsamarbejde Projektgruppe Christine Dupont, projektmedarbejder, Skoleafdelingen Gitte Reimann, leder, Falkenborgskolen Jens-Ulrik Sand, afdelingsleder, Kingoskolen Morten Jensen, lærer, Falkenborgskolen Ann Holm Lauridsen, viceleder, Græse Bakkeby Helle Dalsgaard, SFO-leder, Jægerspris Otto Christensen, viceleder, Lindegaard Per Mogensen, psykolog, PPR Udfordringer Alt skole-hjem samarbejde skal kendes på, at det understøtter folkeskolens formål. En del af de problemstillinger, som skolen står overfor, kan anskues i lyset af en ændret forældreforventning, og skole-hjem samarbejdet således et værktøj, hvormed den professionelle kan søge at optimere familiers indfaldsvinkler til læringsmiljøet. Det er en udfordring, at der for et stigende antal af elever, som synes at komme fra alle samfundslag, i dag savnes en naturlig forventning om, at de skal blive dygtige af at gå skolen. Budskabet om, at trivsel er en nødvendig forudsætning for indlæring, har altså slået bredt igennem; mens budskabet om, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning, har vundet knapt så succesfuldt indpas. Det er en folkeopgave, at ændre holdningen blandt elever, til et krav om og en indoptaget forventning, at skolen er et miljø for læring og dygtiggørelse. En opgave, som den professionelle, læreren og skolelederen bl.a. kan involvere forældre i via skole-hjem samarbejdet. Individualiseringen vinder stadigt stigende indpas som en samfundstendens, og som en udfordring i folkeskolen med dens grundprincip om, at læring er noget der foregår i fællesskaber. I kølvandet på individualiseringen, er det en tendens, at mange forældre har mest fokus på eget barn, og langt mindre fokus på at være medspillere omkring det fællesskab, som barnet er en del af. Skole-hjem samarbejdet og tilliden til den enkelte lærer lider under den almindelige tendens til tab af autoritet, som ses i den offentlige sektor. Denne autoritet synes det muligt at genvinde, hvor fagligheden er skolens domæne, mens værdierne er fælles. Der er brug for at gentænke skole-hjem samarbejdet i lyset af generelle samfundsmæssige udfordringer. Der er brug for at udvikle et professionelt udgangspunkt for skolehjem samarbejdet som medtænker en differentiering i de ressourcer som den enkelte familie kan mønstre omkring det enkelte barn og hvor barnets læring er i fokus. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere kan styrkes og professionaliseres i skole-hjem samarbejdet. 21/23

22 Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Skolens medarbejdere og ledere skal professionaliseres til at varetage samarbejdet med forældre om folkeskolens formål. Delmål 1. Det skal afklares, hvad der forstås ved et professionelt skole-hjemsamarbejde. 2. Der udarbejdes en model for, hvordan man i skole-hjem samarbejdet kan medtænke de mange forskellige perspektiver og ressourcer, som forældre har i forhold til deres barns læring. 3. Der udarbejdes en plan for, hvordan lærere, pædagoger og ledere samarbejder og indgår med en ansvarsfordeling i skole-hjem samarbejdet. 4. Der udarbejdes en plan for, hvordan lærere, pædagoger og ledere styrkes i skole-hjem samarbejdet fagligt gennem kurser, information, erfaringsudveksling m.m. Inspiration til arbejdet med skole-hjem samarbejde DLF har udgivet Lærernes professionsideal, hvor der om forældresamarbejde anføres: Læreren vil tilbyde forældrene et forpligtende og fortroligt samarbejde ud fra en fastholdelse af henholdsvis lærerens og hjemmets ansvar for den enkelte elevs udvikling. Læreren vil stå til rådighed for hjemmet med samtale, råd og hjælp angående elevens udvikling og trivsel i skolen. Læreren vil over for hjemmet fremlægge og argumentere for sit syn på elevens bedste og være åben og lydhør over for hjemmets synspunkter. Læreren vil så vidt muligt imødekomme hjemmets opfattelse og ønsker, men bestandig fastholde sit ansvar for efter eget skøn at varetage elevens interesse. Læreren vil anstrenge sig for, at hjemmet forstår og accepterer mål og midler for undervisningen samt de forventninger om medvirken fra hjemmets side, der hører med til dets ansvar for den skolesøgende. Læreren vil indgå i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse DPU har udgivet et temanummer om Skole-hjemsamarbejde: 22/23

23 Har vi en aftale?: (U)mulighedsbetingelser for mødet mellem folkeskole og familie Knudsen, H. (2008). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Elise Stendevad: Forældresamarbejde, (2003). Alinea A/S, København. Niels Kryger og Birte Ravn: Skole-hjem-samarbejde for barnets bedste? I: Leif Moos (red.) Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen. Dafolo Ressourcepersoner Repræsentant fra Forældre og Samfund (tidl. Skole og Samfund) DPU, f.eks. Niels Kryger 23/23

FFF Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund

FFF Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund PROJEKTBESKRIVELSE FFF Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund red. 15.06.2011 Indhold Indhold... 1 Projektgruppeguide... 3 Kommissorium 1: Styrkelse af almenområdet & inklusion. 6 Kommissorium 2: It/Digitalisering...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

INKLUSIONS- KOORDINATOR

INKLUSIONS- KOORDINATOR INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Dagsorden Politisk dagsorden fra BUTM18 - Dannelse, uddannelse og inddragelse. Aktuelle Interesser

Dagsorden Politisk dagsorden fra BUTM18 - Dannelse, uddannelse og inddragelse. Aktuelle Interesser Dagsorden Mening er mediet for al kommunikation - Niklas Luhmann i Soziale Systeme fra 1987. 1. Aktuel politik og arbejdsprogram 2. Styring, netværk og indhold - sseminar 3. februar 2018 Aktuelle Interesser

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift Folkeskolereform Følgegruppe Evt. sted/arrangement, FFF, d. 31.102. 2013 maj 2011 afdelingsnavn

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Programorganisering for IT-strategi 0-18

Programorganisering for IT-strategi 0-18 Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

FFF skole-hjemsamarbejdet

FFF skole-hjemsamarbejdet Oplæg til følgegruppemøde 29. november 2012 FFF skole-hjemsamarbejdet Indholdsfortegnelse Overordnet ramme for samarbejdet... 2 Relationer i skole-hjemsamarbejdet... 5 Forældremøder... 6 Skole-hjemsamtale...

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017 Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl

Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl Titel Øget AKT- indsats i dagtilbud og skole: Baggrund Dagtilbud: Januar 2012 december 2014 Skole: August 2012 juli 2015 Gennem

Læs mere