Det gode kulturbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode kulturbyggeri"

Transkript

1 Det gode kulturbyggeri 7 cases MULTIMEDIEHUSET

2 Udarbejdet af NIRAS Konsulenter A/S for Multimediehuset Århus Kommunes Biblioteker Januar 2006 Layout: NIRAS Konsulenterne A/S Uddrag må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Casestudierne er baseret på desk research og informationer fra institutionerne.

3 Indholdsfortegnelse Sct. Nicolai, Kolding side 4 Økolariet, Vejle side 8 DR Byen, København side 12 Dieselverkstaden, Stockholm side 18 Croydon Clocktower, London side 24 Fòrum Barcelona side 28 Eyebeam, New York side 32

4 Sct. Nicolai Kolding PROFIL Sct. Nicolai skal være et markant og levende center for kultur, kreativitet og erhvervsliv og fungere som katalysator for det tværgående kultur- og udviklingssamarbejde i Kolding Kommune. FAKTA Areal m² fordelt på fem huse og de mellemliggende udenomsarealer. De fem huse har hvert sit speciale: Hus 1 Film; Hus 2 Børnekultur, leg og fantasi; Hus 3 Lokalhistorie og Fortælling; Hus 4 Kunst, kunsthåndværk og design og Hus 5 Musik og dans. Økonomi Opførelsen af Sct. Nicolai er beregnet til 54 mio. kr., hvoraf Fonden Realdania yder 26,6 mio. kr. i støtte, mens det resterende be-løb betales af Kolding Kommune. Derudover støtter Lokale- og Anlægsfonden Børnekulturhuset med 4 mio. kr., mens Dansk Filminstitut støtter Filmhuset med kr. Ansatte Kolding Kommune ejer anlægget og er driftsherre overordnet set. Strukturerne i forhold til daglig ledelse og medarbejdere er endnu ikke fastlagt med undtagelse af Filmhuset, som skal drives af Film6000. Besøgende, åbningstider og betaling Kendes endnu ikke. Vil øjensynlig variere for de enkelte huse. 4

5 BELIGGENHED & BYRUM Kulturkomplekset er under opførelsen i det fredede skolekompleks Sct. Nicolai Skole (opført ), som har en central beliggenhed tæt på gågaden og inden for gåafstand til banegården. Men idet bygningerne har ligget mere eller mindre ubenyttede hen gennem en årrække, er der dog stadig en udfordring i at få etableret naturlige trafikstrømme til og fra anlægget. I etableringen af kulturkomplekset har man lagt vægt på, at det nære byrum integreres i de enkelte huses daglige liv og forlænger dem, så kulturen kommer så langt ud i gården som muligt. Således vil udenomsarealerne være de besøgendes indfaldsvinkel til komplekset, og de tænkes anvendt til et bredt udsnit af friluftsarrangementer. MÅLGRUPPER Aktiviteterne i Sct. Nicolai Kulturhus retter sig generelt mod Koldings borgere, således at enkelte tilbud primært er rettet mod særlige grupper: Børn og børnefamilier (Hus 2 - Børnekultur, leg og fantasi) Kunstnere, musikere og andre kreative (Hus 1 Film, Hus 4 Kunst, kunsthåndværk og design, Hus 5 Musik og dans) Desuden ses Sct. Nicolai Kulturhus som et væsentligt nyt initiativ i tiltrækningen af turister og som besøgsmål bl.a. for overnattende turister på byens hoteller og det nærliggende Kolding Byferie. Turisterne forventes at udgøre en relativt stor andel af de besøgende især i forbindelse med arrangementer. PRIMÆRE FUNKTIONER Nicolai Film Café, biografsal til 81 personer, multisal til 50 personer (med film- og videoforevisninger, videokunst og foredrag), videotek for enkeltpersoner eller mindre grupper og udstillingsområde. Desuden vil der på tagetagen blive indrettet videoværksted til brugerne af huset og studiefaciliteter til TV- Kolding. Lokalerne på tagetagen drives af Kolding Kommune, mens Film6000 (café-biograf i Kolding) overtager driften og forpagtningen af Nicolai Biograf og Café. Nicolai Børnekultur, leg og fantasi Kernen i Børnekulturhuset bliver Kulturgloben. Denne symboliserer forskellige lande og verdensdele, som på skift skal være tema for husets aktiviteter for eksempel musik, dans, workshops, fortælleværksted og teater. Nicolai Børnekultur, leg og fantasi vil rumme: - Grotten: til teater og andre former for kropslig udfoldelse - Skoven: et rum hvor børnenes motorik og kreative sans udfordres - Dyret: en trappe med hemmelige rum og alternative veje - Himlen: hvor man kan opholde sig i glasskyer, som giver overblik og tid til fordybelse Desuden vil der være forskellige fleksible værkstedsfaciliteter med bl.a. multimedieværksted med netadgang og videoudstyr, billedværksted med mulighed for at arbejde med form og farve, ler, maling osv. samt tekstilværksted med mulighed for at arbejde med tekstil, syning osv. Nicolai Lokalhistorie og Fortælling Kolding Stadsarkiv bliver omdrejningspunktet i huset. Det flyttes fra Koldinghus Staldgård til de nyrenoverede bygninger i begyndelsen af I huset vil der være en læsesal og rum indrettet til, at borgerne kan inddrages i fortællingen om livet i Kolding før og nu. Disse rum er følgende: - Et udstillingsrum - Et skriveværksted - Et fotoværksted - Lokaler til arbejdsgrupper/studiekredse, der beskæftiger sig med lokalhistorie, fortælling mv. - En foredragssal til cirka 50 personer for foreninger, seniorklubber, skoleklasser mv. 5

6 Sct. Nicolai Kolding PRIMÆRE FUNKTIONER (fortsat) Nicolai Kunst, kunsthåndværk og design Huset danner ramme for såvel amatører som professionelle. Ud over værksteder (der kan lejes) indrettes huset med udstillingsfaciliteter, som både vil byde på udstillinger med husets kunstnere og udefrakommende udstillinger. Også Kolding Kunstforenings aktiviteter bliver en del af huset. Nicolai Musik og dans Dette hus har allerede i en årrække fungeret som musikhus, og denne funktion styrkes med Musikskolen som den primære drivkraft. Musikkens Hus er fast base for en række orkestre og øvested for kor. Samtidig vil huset komme til at danne rammen om koncerter, åbne prøver, workshops og matineer med såvel amatører som professionelle aktører. Huset vil med sit udgangspunkt i den klassiske musik være et supplement til det rytmiske spillested Godset. Huset skal også skabe rammer for byens dansemiljø. ØVRIGE FUNKTIONER Der vil blive bygget ti ungdomsboliger på området som en del af Sct. Nicolai-projektet. Endvidere skal byrummet anvendes til et bredt udsnit af friluftsarrangementer. Blandt de planlagte faste elementer er en legeplads, udeservering fra café og tilskuerfaciliteter til udendørs arrangementer. BAGGRUND Kolding Kommune beskriver en investering i kultur som en investering i fremgang, forstået på den måde at der er en sammenhæng mellem et levende kulturelt liv, tiltrækningen af nye virksomheder, nye borgere, nye uddannelsesinstitutioner, turister og gæster der igen tiltrækker nye kulturtilbud. Etableringen af Sct. Nicolai-komplekset skal ses i dette lys. Det er således håbet, at komplekset vil skabe mulighed for at beholde nogle af de uddannede musikere og kunsthåndværkere i byen efter endt uddannelse, ligesom komplekset skal være basis for en synergieffekt på tværs af bygninger og kunstarter. IDEGRUNDLAG, MÅLSÆTNINGER OG PROFIL Visionen for Sct. Nicolai-komplekset er, at det skal fungere som et værdifuldt bidrag til byens arkitektur og kulturelle liv. Sct. Nicolai skal være center for kultur, kreativitet og erhverv og i den forbindelse katalysator for de tværgående kultur- og udviklingssamarbejder i Kolding kommune. Helt i tråd med Kolding Kommunes kulturpolitik skal det gamle skolekompleks via en unik arkitektur løftes ind i en fremtid, hvor det summer af liv, kunst og kultur i bygninger og skolegård. For hvert hus er der udarbejdet en projektbeskrivelse, som ligger til grund for den igangværende ombygning. Der har været afholdt en bredt anlagt arkitektkonkurrence, hvor firmaet Dorte Mandrup vandt. Ligeledes er Kulturarvsstyrelsen aktivt medvirkende i omdannelsen, idet to af de gamle skolebygninger er fredede. 6

7 ORGANISATION OG SAMARBEJDE Kolding Kommune ejer anlægget og er driftsherre. Teknisk Forvaltning og Kulturforvaltningen varetager i samarbejde denne opgave. Fonden Realdania er medlem i den overordnede styregruppe. Etableringen I forbindelse med udviklingen af konceptet for Sct. Nicolai-komplekset har de kommende brugergrupper vha. ekstern proceskonsulentbistand været inddraget bl.a. med det formål at afdække ideernes bæredygtighed og mulige forankring i driftssituationen. Der har endvidere over en toårig periode været nedsat brugergrupper, bl.a. med repræsentanter for børnekulturelt netværk, og gennemført dialoger med foreninger om at påtage sig ansvar for driftsopgaver. Driften Driftsorganiseringen omkring Sct. Nicolai kendes endnu ikke, men planen er, at lokale institutioner kan byde ind på driften af delelementer i komplekset som det allerede ses med Film6000 mens Kolding Kommune fortsat står som ejer og overordnet ansvarlig. DO S AND DON TS En markant kultur- og arkitektursatsning bør tage udgangspunkt i de eksisterende kulturmiljøer og de kommende brugere At inddrage kommende brugere i etableringsfasen, med stor fokus på proces, ejerskab og lokal forankring i miljøerne At tænke alle generationer ind med henblik på at have liv i komplekset hele dagen og aftenen. Børnekulturen har her haft et særligt fokus At etablere ungdomsboliger og lignende bebyggelse i nærområdet for dermed at skabe et sammenhængende, blandet byområde, som ikke ligger øde hen uden for åbningstiderne At afholde en arkitektkonkurrence på baggrund af bl.a. brugergruppernes proces og afrapporteringer At praktisere et godt samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger At følge udviklingen på Sct. Nicolai for at indhente erfaringer med, hvordan man sikrer samarbejdet på tværs af fl ere kulturhuse set i lyset af satsningen i Århus kommune på forskellige kulturelle produktionscentre At følge udviklingen på Sct. Nicolai, hvad angår erfaringer i forhold til at skabe sammenhæng og dynamik mellem de indre og ydre faciliteter hvordan får man kulturinstitutionen til at blive en del af byrummet? At følge udviklingen på Sct. Nicolai i forhold til erfaringer med at lade lokale institutioner byde ind på driften af delelementer i huset som Film6000 i Kolding 7

8 Økolariet Vejle PROFIL Økolariet er et viden- og oplevelsescenter om miljø, natur, energi, planlægning, innovation, teknologi og arkitektur. Økolariet henvender sig i hovedtræk til fire målgrupper: familier, skoler, erhvervsliv og turister. Økolariet formidler sine aktiviteter via udstillinger, film, guidning, undervisning og natur og kulturvejledning. FAKTA Areal Økolariet omfatter et areal på m², fordelt på udstillinger, multimedierum, workshops, forsøgskøkken, kontorlokaler, møderum, undervisningslokaler, kantine og den centrale foyer på 120 m². Økonomi Anlægsudgifter: 55 mio. kr., heraf 10 mio. kr. fra samarbejdspartneren TRE-FOR (forsyningsselskab). Driftsudgifter: 5 mio. kr. pr. år. Økolariets primære drift er skatte- og afgiftsfinansieret, og en del af driften stammer fra, at man har lagt forskellige eksisterende aktiviteter i regi af hhv. Vejle Kommune, TRE-FOR og Green Network ind i Økolariet. De fl este at Økolariets tilbud er gratis, mens skoletjenestens tilbud til udenbys skoler, foreninger og virksomheder medfører indtægter svarende til kr. Ansatte - 11 faste medarbejdere fra Vejle Kommune og TRE-FOR som løst tilknyttede ungarbejdere (piloter) - Medarbejdere på timebasis fra Vejle Kommune og Vejle Amt Besøgende 2004 (1. driftsår): (måltal: ) 2005 (2. driftsår): (måltal: ) 8

9 Fordeling af skoleklasser og grupper i 2005: - Skoler: Virksomheder: 55 - Foreninger mv.: 57 Naturvejledning i natur- og kulturlandskabet: deltagere fordelt på 107 arrangementer. Åbningstider og betaling Økolariet holder åbent i perioden , hvor der er åbent alle ugens dage (undtagen fredag): kl Gratis adgang. BELIGGENHED & BYRUM Økolariet er et viden- og oplevelsescenter om miljø og natur. Det ligger midt i Vejle by, tæt ved det nye trafi kcenter med banegården og busterminalen og med Torvehallerne som nærmeste nabo. Der er over 200 parkeringspladser i nærheden, herunder to steder med plads til busser. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem bygningens anvendelse og udenomsarealerne, og det betyder, at Økolariet hænger dårligt sammen med den øvrige by og de øvrige attraktioner. Skiltningen til og omkring centret er herudover ikke optimal. Selve bygningen er imidlertid interessant. Den er tegnet af Exners Tegnestue A/S og integrerer økologi i sit design og materialevalg samt indarbejder viden om ressourceforbrug og livscyklus. MÅLGRUPPER Økolariets undervisningstilbud henvender sig primært til børn i folkeskolealderen, børnefamilier og skoleklasser. Dette fokus understøttes af en skoletjeneste udelukkende for klassetrin. Forløbene kan dog også benyttes i andre sammenhænge, eksempelvis over for ung-domsuddannelserne, seminarier, designskoler og andre tilsvarende uddannelsessteder. Udstillingerne er opbygget, så hele klasser kan få udbytte af et besøg. Tilbuddene består dels af gør-det-selv -materialer, dels af egentlige undervisningsforløb, hvor Økolariets ansatte forestår undervisningen. Desuden kan Økolariets naturvejleder benyttes af Vejle Kommunes skoler og institutioner efter forudgående aftale. Der er i første omgang fokus på lokalområdet og Vejle Amt (60% af de besøgende), om end der dog samtidig er stor opmærksomhed på turister fra resten af Danmark (25%) og udlandet (15%). PRIMÆRE FUNKTIONER Foyer Indrettet med særligt fokus på børn, unge og nye medier, hvor bøger, brochurer og blade blandes med adgang til informationer via computerskærme mv. Der er ligeledes salg af materialer via receptionen. Udstillingerne Der er otte permanente udstillinger. De er inddelt i områder, der hver belyser et natur- og/eller miljøtema gennem sanselige oplevelser og opgaver. Særudstillingslokaler Der er tre lokaler til Økolariets særudstillinger. 9

10 Økolariet Vejle PRIMÆRE FUNKTIONER (fortsat) Undervisningslokaler Der er fi re undervisningslokaler. Biografen Med fi lm- og videofremvisning med særlige fremvisninger for skoleklasser og grupper. Taghave Anvendes som udstillingsområde for træbyggematerialer beregnet til udendørs brug og som et udendørs galleri for nature art-kunstnere. ØVRIGE FUNKTIONER Lokaler til workshops Der er to mødelokaler, der primært anvendes som mødelokaler af Økolariets og Teknisk Forvaltnings aktører og sponsorer og i forbindelse med udviklingsaktiviteter. Erhvervsudvikling Økolariets medarbejdere fungerer som rådgivere for virksomheder, hvad angår problemstillinger relateret til økologi og bæredygtighed. Man kan f.eks. få råd og ideer til energibesparelse, materialevalg og teknisk udstyr. BAGGRUND Vejle Kommune har gennem de seneste ca. 20 år ønsket at sætte og fastholde en markant dagsorden for miljø og grøn planlægning. I første omgang var indsatsen centreret om konkrete miljøinitiativer, som ledte frem til, at Vejle Kommune i 1992 etablerede Green Network sammen med Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Horsens Kommune og Vejle Amt. Det seneste skridt i udviklingen har været etableringen af Økolariet, som åbnede med aktiviteter for offentligheden i oktober IDEGRUNDLAG, MÅLSÆTNINGER OG PROFIL Centret danner rammen om miljø-, energi- og naturformidling, som foregår i et interaktivt miljø med udstillinger, multimedier og aktiviteter. Publikum får et indblik i sammenhængen mellem adfærd i natur, hus, have, by, arbejde og det omgivende miljø gennem leg, eksperimenter, arbejdende værksteder, workshops og sanserum. Efter det første åbningsår stod det klart, at der i Økolariet er et øget marked for formidling af innovation og planlægning. Fra 2004 er Økolariets aktionsområde derfor udvidet i takt med, at 250 m² er ekstra inddraget til særudstillinger og workshops. Kommunikationen med brugerne foregår i forbindelse med undervisning, guidede ture og andre særarrangementer. Desuden deltager Økolariets naturvejleder en gang om ugen i et lokalt radioprogram, hvor lytterne kan få svar på spørgsmål om naturens verden. Økolariet indgår endvidere meget intensivt i formidlingsprojekter inden for natur- og kulturformidling specielt i Vejle Ådal. Her knyttes attraktionerne fortællingsmæssigt også til udstillingen mht. aspekter som kulturarv, tidlig industri og bebyggelse. 10

11 ORGANISATION OG SAMARBEJDE Etableringen Vejle Kommune og forsyningsselskabet TRE-FOR har i samarbejde med en række aktører udviklet Økolariet. Medarbejdere i Teknisk Forvaltning står for udviklingen af oplevelsescentret. Der er særdeles gode erfaringer med det processuelle forløb sammen med samarbejdspartnere, hvor Teknisk Forvaltning undervejs har siddet for bordenden hele tiden. Samarbejdspartnerne er: Green Network (Miljøforening med 230 private og offentlige virksomheder), Grønt Forum (Netværk af 40 foreninger med en Grøn Guide ansat), Vejleegnens Energi- og Miljøkontor, Vejleegnens Turistbureau, RST turismeudvikling i Sydøst- og Sønderjylland, Miljøsamarbejdet Trekant Vest: Miljøsamarbejde mellem seks kommuner, Vejle Amt Teknik og Miljø, Træ er Miljø (Træbranchens fælles informationsprojekt), Erhvervsministeriet, Miljøstyrelsen og Landbrugsraadet. Driften Økolariet indgår som en institution under Teknisk Forvaltning, Vejle Kommune (et selvstændigt omkostningssted). Hovedparten af driftsudgifterne afholdes af Vejle Kommune. Derudover fi nansieres det af indkomster fra undervisningsarrangementer og gennem sponsorater. Disse sponsorer bliver præsenteret for publikum ved hjælp af fjernsynsskærme i husets foyer. Her bliver der yderligere vist eksempler på lokale virksomheder, der har gjort en særlig indsats på miljøområdet. DO S AND DON TS Hvis en kommune ønsker at benytte en kulturinstitution til at sætte en stærk dagsorden, skal den dimensioneres rigtigt. Samarbejde med teknisk forvaltning i såvel Vejle Kommune som Vejle Amt Viser i praksis, hvordan multimedier kan anvendes til formidling og som pædagogisk redskab Gratis adgang sikrer et relativt stort besøgstal Skoletjeneste og natur-/kulturvejledere gør stedet synligt Har formået at få stor kontakt med de primære målgrupper bl.a. via internet, mail og direkte henvendelser God og givende kontakt med samarbejdspartnere og sponsorer Lidt kringlede adgangsforhold specielt inde i udstillingerne Vanskeligt at få naturlige trafikstrømme i forhold til det øvrige byrum, hvilket skaber en lav synlighed En del driftsproblemer mht. udstyr 11

12 DR Byen København PROFIL DR Byen er DR s nye domicil, der er tænkt som en by i byen, hvor der er lagt vægt på fleksibilitet og tværgående samarbejde både i byggeprocessen og i selve driften. DR Byen er indtil videre særlig kendt for at have udviklet en ny model for samarbejde i byggebranchen, DR-modellen for partnering, i kombination med en højt eksponeret miljøpolitik. FAKTA Areal Areal i alt: ca m², inkl. kælder Antal rum: ca Økonomi DR Byens samlede budget for byggeprojektet er på 3,3 mia. kr. (1999-priser), hvoraf de 700 mio. kr. skaffes ved salg af Radiohuset og TV-Byen. Det resterende beløb lånefinansieres. Derudover er der afsat 708 mio. kr. (2002-priser) til teknologiprojektet, som finansieres med driftsmidler. Indtægter: DR har årligt indtægter for ca. 3,4 mia. kr. (2004). 91% stammer fra licensmidlerne, og 9% kommer fra salg af programmer, overskud fra co-produktioner, sponsormidler m.v. Udgifter: DR har samlede driftsomkostninger på ca. 3 mia. kr. (2004). Ansatte I 2004 var der ansatte (omregnet til fuldtidsansatte) heraf fastansatte. 12

13 DR Byen er placeret i den nordlige del af Ørestaden, hvor bl.a. Københavns Universitets nye afdelinger ligger (IT Universitetet m.fl.). Der er arbejdet en del med ankomstområdet specielt i relation til Koncertsalen da der skal sikres en let afvikling af publikumstilstrømningen i forbindelse med arrangementer. Metrostationen hedder Universitetet/DR Byen. Herudover er der en lang række buslinjer samt gode vejforbindelser til og fra bebyggelsen. DR Byen ligger lige ud til Amager Fælled, som er et fredet område med et rigt dyreliv. Når DR Byen står færdig, vil Indre Gade slutte ud mod Amager Fælled. MÅLGRUPPER DR s målgrupper udgøres af Danmarks befolkning, dels i forhold til radio-, tv- og internetproduktion, dels i forhold til konkrete arrangementer som f.eks. koncerter. PRIMÆRE FUNKTIONER DR Byen kommer til at indeholde tre store tv-studier, tre filmstudier, et nyhedsstudie, tre store musikstudier, en koncertsal med siddepladser samt mere end 100 redigerings- og udsendelsesrum. Segment 1: De store studier Segment 1 er med m² det største segment. Her ligger Master Control & Channel Production (MCCP), hvorfra alle DR s programmer udsendes. Bygherren overtog segment 1 i april Segment 2: Nyheds- og sportsområdet samt direktion og fælles funktioner Segment 2 på m² bygges med stor gennemsigtighed, der udefra afslører et stort indre rum. Huset vil bl.a. være centrum for daglige sports- og nyhedsudsendelser samt for TV- og radiodirektørerne og deres stabe. Huset rummer også DR s arkivfunktioner. Segment 3: Administration og service Segment 3 bliver med m² det mindste segment. Bygningens indre karakteriseres ved et stort atrium og haverum, hvor beplantning og temperatur følger årets gang. Fleksibiliteten lægger op til kreativitet og tværgående samarbejde. Bygningen huser administrative medarbejdere, en række interne servicefunktioner og DR København. Segment 4: Koncerthuset DR Koncerthuset vil med sine ca m² placere København på arkitekturens verdenskort. Bygningen er 45 m i højden og med en karakteristisk koboltblå ydre skærm. Den skal virke som et lærred, hvorpå der kan projiceres billeder mv. Selve koncertsalen er et amfiteatralsk rum, hvor publikum sidder på alle sider af orkestret. Der er plads til gæster. Dertil kommer tre mindre sale til produktion, prøver og koncerter. Indre Gade De fi re segmenter bindes sammen af Indre Gade, som bliver på ca m², inkl. kælder. Gaden befi nder sig på 2. sals niveau og er et glasoverdækket strøg. Visionen er, at DR s medarbejdere mødes i Indre Gade på tværs af områder og enheder. Det vil også være muligt at bruge Indre Gade som samlingssted for større arrangementer med plads til maks. 600 personer. 13

14 DR Byen København BAGGRUND Byggestart: November 2002 Ibrugtagning: Successivt under 2006 og første halvår Koncertsalen tages i brug i januar DR har gennem en årrække haft brug for mere plads og mere tidssvarende faciliteter. DR Byen er et projekt af internationalt format. Det bliver brandet som en by i byen, som kommunikerer med resten af verden både gennem de elektroniske medier og den personlige kontakt. Det internationale brand og det arkitektonisk varierende hus signalerer mangfoldighed, højt til loftet og kreativitet. Ørestaden vil i de kommende år udvikle sig til et centrum for kultur, medier og kommunikation. Kulturelle og sociale aktiviteter i området skal være en magnet for mennesker med ideer og meninger. I det uformelle møde her vil der opstå nye ideer og nye kontakter, der fører til nye projekter og produkter til udvikling af netværkssamfundet. For at fremme denne udvikling tog DR i 2000 initiativ til at danne Ørestad Nord Gruppen. Den er etableret som forening og varetager en række fælles opgaver i forbindelse med den nordlige Ørestads videre udvikling samt udviklingen af det faglige samarbejde og netværk mellem institutionerne. Medlemmerne af Ørestad Nord Gruppen er: DR IT Universitetet i København Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet (KUA) Det Kongelige Bibliotek (Forskningsbiblioteket) Forbrugernes Hus I et af projekterne, Crossroads Copenhagen, samles Ørestad Nord Gruppen med syv internationale virksomheder inden for it, tele og medier. Ambitionen er at skabe et fundament for banebrydende kommunikation mellem mennesker og for forskning i interaktionen mellem nye livsformer og teknologianvendelsen i netværkssamfundet. Målet er at etablere et stort udviklingslaboratorium inden for mobilteknologi. En række interessenter som f.eks. IT Universitetet, KUA, Forbrugerinformation og Det Kongelige Bibliotek er gået sammen med forskellige erhvervsvirksomheder, heriblandt Nokia, TDC og HP for i et samvirke at øge informationen gennem mobile enheder og gøre Ørestad Nord til Europas største trådløse hot spot. IDEGRUNDLAG, MÅLSÆTNINGER OG PROFIL Inspirationskilden for DR s nye mediehus er en mellemøstlig Kasbah. En Kasbah er en form for by i byen og med et miks af overdækkede pladser og gader, forretninger og værksteder. Hvert kvarter har sin egen identitet, sin egen personlighed. Et mediehus i verdensklasse - Visionen for DR Byen For danskerne betyder det: - Bedre programmer - Mere at vælge imellem For medarbejderne betyder det: - En fl eksibel og åben arbejdsplads - Levende rammer for samarbejde og kreativitet DR ønsker at være centrum for kreativitet og nytænkning. I det nye mediehus vil dagslyset falde ind på samtlige arbejdspladser. Store glasfacader sikrer, at arbejdsmiljøet præges af lys, luft og åbenhed og med plads til mange forskellige arbejdsprocesser fra det enestående kunstneriske til håndværk og massefrembringelse. Huset bliver bygget således, at det lever op til kravet om størst mulig fleksibilitet. 14

15 IDEGRUNDLAG, MÅLSÆTNINGER OG PROFIL DR Byen vil blive en integreret del af bydelen Ørestad Nord, der skal tiltrække kreative mennesker fra alle dele af feltet mellem kultur, medier og kommunikationsteknologi. Mere tid til kvalitet og kreativitet DR s mål har hele tiden været at effektivisere processerne, således at man bliver i stand til at bruge mere tid på kvaliteten i produktet. I forhold til produktionsprocessen vil den digitale optimering helt klart effektivisere arbejdsgangene. Derudover skal medarbejderne gives større frihed. Det er meningen, at de skal kunne tage den bærbare under armen og sætte sig i et cafemiljø med en kollega. Derfra kan de råklippe et program, som senere færdigredigeres i redigeringsrummet. DR BYEN SOM DEMOPROJEKT DR Byen indgår som demonstrationsbyggeri i et større EU-projekt, som handler om at minimere miljøbelastningerne i moderne it-tungt kontorbyggeri. DR Byen kalder projektet IT-ECO. EU-støtten går primært til tre miljøteknologier: grundvandskøling til at dække byggeriets store kølebehov, energibesparende og indeklimavenlige dobbeltfacader samt solceller. ORGANISATION OG SAMARBEJDE Etableringen DR Byen baserer sig på en samarbejdsform, hvor bygherre, leverancesystem og myndigheder indgår i et partnerskab: DR-Modellen. Partnering aftale Tidligt EU-udbud Targetpris Brugerinvolvering Styregruppe Myndighedssamarbejde DR-Modellen Workshops Fælles byggepladsfaciliteter Projektkontor Bonus Procesfacilitator Trimmet byggeri Det overordnede formål med partnering er at skabe et tættere samarbejde mellem totalrådgivere, entreprenører og byggerådgivere. Samarbejdsformen forventes at resultere i: Bedre projektmateriale for udførelsesfasen ved, at entreprenører bliver inviteret med ved tegnebordet Udførelseskompetencer bliver inddraget i hoved- og detailprojekteringsfasen En bedre arbejdsform, der øger gensidig respekt og tillid En åben og ærlig kommunikation Projektkontoret i DR Byen er den fysiske ramme, hvor DR-Modellen for partnering udspiller sig i praksis. DR s ansatte har fra starten deltaget aktivt i udformningen af bygge-, indretnings- og teknologiprogrammerne. De vil fortsætte med at gøre dette i resten af projektperioden. Driften DR Byens drift forestås 100% af Danmarks Radio. 15

16 DR Byen København DO S AND DON TS Indhold, produktionsbetingelser og miljø frem for mursten og teknologi. Teknik og produktionsmiljøer tænkes ind fra starten og sætter rammer for dimensioneringen Den indledende helhedsplan er et godt fundament for den senere planlægning og projektering Set i forhold til projektering og byggeri er det positivt, at rådgiverne har kontorer med projekterende og tilsynsførende på byggepladsen Medierne tænkes ind i forhold til produktionsapparatet og -processen, således at de giver rammerne for det. Anvendelse af multimedier som produktionsapparat definerer ikke indholdet Den udvendige blåskærm giver mulighed for at vise billeder i open air (mange mennesker kan se på i forbindelse med store begivenheder) Partneringmodellen forudsætter, at tidsplanen er mindre presset, da den forudsætter tid til mange dialoger for at opnå en fælles forståelse Partneringmodellen har været et væsentligt bidrag til, at tidsplanen har kunnet holdes på de tre segmenter, og at forsinkelser er begrænset på det 4. segment. Det er urealistisk at forvente, at totaltiderne kan forlænges, og man bør derfor efterstræbe en tidligere start på partneringprocessen. Erfaringerne fra DR Byen er, at det er ledelsesmæssigt meget krævende at arbejde med et stort og kompliceret byggeri specielt når der er udenlandske arkitekter og entreprenører involveret. En besparelsesrunde, hvor bygherren fremlagde en incitamentsstruktur for rådgivere og entreprenører til at fremkomme med besparelser, gav ikke det forventede resultat. Det viste sig vanskeligt at gennemføre besparelser, når brugere og arkitekter fastholdt henholdsvis funktionelle og arkitektoniske krav. endte desuden i ingenting. Bygherren måtte konstatere væsentlige overskridelser i forhold til de indgåede kontrakter. Vanskeligheder med at få defineret projektets kvalitet og omfang i et tidligt stadie. Projektet blev udbudt på et projektforslag, som i sin natur var mangelfuldt i beskrivelsen af mængden. Dette har ført til væsentlige mængdeforøgelser i det endelige hovedprojekt. Og dette har haft store konsekvenser for tid og økonomi. 16

17 17

18 Dieselverkstaden Stockholm PROFIL Dieselverkstaden er et kulturhus, som i 2002 blev oprettet i et gammelt fabriksmiljø, og som er etableret af en privat entreprenør i forbindelse med udviklingen af en ny bydel, Sickla. Dieselverkstaden fungerer som et samarbejde mellem en række forskellige kulturaktører. FAKTA Areal Dieselverkstaden omfatter i alt omtrent m²: Den kommunale kulturforvaltning Kultur Nackas aktiviteter dækker i alt m², hvoraf biblioteket optager ca. 500 m². Økonomi Anlægsudgifter: 80 mio. SEK, heraf 21 mio. kr. fra kommunen, 43 mio. kr. fra den private entreprenør på vegne af kommunen og 16 mio. kr. af den private entreprenør selv. Kultur Nackas driftsbudget er 25 mio. SEK, hvor over 90% udgøres af husleje og personaleudgifter. Mange tilbud til børn og unge er gratis, mens der kræves betaling til de fleste andre arrangementer. Ansatte Der er ansat 25 medarbejdere i kommunens kulturafdeling i Dieselverkstaden og seks medarbejdere i biblioteket. Derudover er der forskellige ansættelsesforhold i de øvrige virksomheder, foreninger mv. Besøgende Dieselverkstaden har haft i alt besøgende om året. Åbningstider og betaling De fl este foreninger og institutioner i Dieselverkstaden er åbent 4-7 dage om ugen, fra morgen/tidlig formiddag til sen eftermiddag/tidlig aften. Men de forskellige foreninger og institutioner i Dieselverkstaden har alle deres egne åbningstider, som er forskellige fra de andre, og som afspejler de forskellige typer af aktiviteter. 18

19 BELIGGENHED Dieselverkstaden er et kulturhus, der er oprettet i 2002 i et gammelt fabriksmiljø, hvor der tidligere bl.a. blev produceret skibsmotorer. Det er beliggende i Nacka, en selvstændig kommune i den nordøstlige del af Storstockholm. I forbindelse med etableringen af den nye bydel, Sickla, valgte man at lade det gamle fabriksanlæg stå med henblik på at omdanne det til kulturhus. MÅLGRUPPER Meget af Dieselverkstadens virksomhed er rettet mod børn og unge bibliotekets indretning, Balkonen, musikcaféerne, de mange værksteder, biografen osv. Der er imidlertid også mange aktiviteter rettet mod andre grupper. Eksempelvis restauranten og akvarelkurset til voksne, schlagerkavalkade og formiddagsbio til hhv. ældre og børnefamilier, popmusik målrettet etniske grupper, børnegymnastik m.m. Dieselverkstaden er indrettet med en række oaser. Det er steder, der indbyder til at sidde ned og snakke, læse, spille skak eller lignende. Dermed bliver bygningskomplekset en del af det offentlige rum nemlig et sted, hvor man også bare er og ikke kun kommer og går. Det betyder, at mange andre end de primære brugere føler sig hjemme i kulturhuset og også får kendskab til aktiviteter, de normalt ikke ville se sig selv som del af. PRIMÆRE FUNKTIONER Biblioteket Indrettet med særligt fokus på børn, unge og nye medier, hvor bøger, blade og tegneserier blandes med computerspil, teater, værksteder, demotek, filmfremvisninger, musikvideoer og åben-sceneaften. Mediecentral En del af biblioteksfunktionen, der primært henvender sig til skolerne med udlån af litteratur og AVmedier til undervisningsbrug. Lokalhistorisk arkiv Det lokalhistoriske arkiv er integreret i biblioteket. Kunsthallen Skiftende udstilling af videokunst, foto og skulpturer med særligt fokus på formidling for børn. Biografen Filmfremvisning med særlige fremvisninger for pensionister og småbørnsmødre (barnevognsbiograf). I sommeren 2006 indvies en ny storbiograf med fem sale. Værksteder for kreative virksomheder Værksteder for drama, musik, dans, medier, billedkunst m.m. Om dagen benyttes disse af Nackas skoler og børnehaver. Om aftenen og i weekenderne afholdes kurser for unge. 19

20 Dieselverkstaden Stockholm Croyden Clocktower ØVRIGE FUNKTIONER Klatrevæg Sveriges største indendørs center for klatring 14 meter højt og i alt m² klatrevæg. Hvis det lykkes at komme helt op i toppen, får man via et specialbygget glastårn udsigt over det omkringliggende område. Bar og restaurant Restauranten fungerer som en almindelig restaurant overvejende lange åbningstider, frokosttilbud, brunch, a la carte. Det er muligt at leje restauranten i forbindelse med firmafester, kundearrangementer eller andre private arrangementer. Carl Malmstens arkiv Et privat arkiv omkring formgiverlegenden Carl Malmsten, der er offentligt tilgængeligt i Dieselverkstaden. Sickla Café I centrum af Dieselverkstaden ligger caféen, hvor der kan købes lettere frokost, bagværk, kaffe mv. Løbende arrangementer Den lokale länsmusikforening står for at udbyde en række forskellige typer koncerter i første omgang rettet mod børn og unge, men også mod andet publikum. Der arrangeres koncerter inden for folkemusik, verdensmusik, pop/rock, jazz mv. Frie lokaler Ad hoc-aktiviteter og arrangementer foregår dels i foreningernes/institutionernes egne lokaler, dels i tre lokaler med plads til hhv personer, personer (med lille scene) og personer (med stor scene). BAGGRUND Den private entreprenør, Ljungberggruppen, planlagde i begyndelsen af 2000 at etablere en ny bydel, Sickla, bygget op om detailhandel og service i Nacka. Planen var således, at den nye bydel skulle hvile på handel, service, arbejde og kultur og dermed være sikret en stor daglig gennemstrømning af personer. Ønsket var endvidere, at de enkelte forretninger og institutioner kunne understøtte hinanden mht. publikum, gæster og folk på indkøb. Samtidig ledte Nacka Kommunes kulturforvaltning efter nye, større kontorer. Det blev til et offentlig/ privat samarbejde om etableringen af Dieselverkstaden som kulturcenter i de gamle fabriksbygninger. IDEGRUNDLAG, MÅLSÆTNINGER OG PROFIL Dieselverkstaden er tænkt som et alsidigt kulturhus, hvor man møder venner, omgås familien eller bare kommer for at være alene. Det bliver fremhævet, at en besøgende har beskrevet stedet som en moderne form for kirke i al sin positive betydning: Et sted at møde og opleve kultur og andre mennesker, være sammen med sit barn, få fred og ro til studier eller søge information. Dieselverkstaden er tænkt og fungerer som et unikt samarbejds- og fællesprojekt for en række meget forskellige kulturaktører. Kulturcentret udgør således en mødeplads for alle kulturinteresserede i Nacka Kommune, ikke kun i lokalområdet Sickla. Fra undersøgelser ved man, at der rent faktisk kommer besøgende fra alle dele af Stockholmsregionen. 20

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Et 9-årigt barns drømmehus

Et 9-årigt barns drømmehus 18 Et 9-årigt barns drømmehus Tema I I Børnekulturhuset Nicolai for børn i Kolding vokser birketræerne ind i skyerne på anden sal, mens der nedenunder både kan saves, males og spilles improviseret teater.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

Odense - Drømmenes By. Radikal Kulturpolitik

Odense - Drømmenes By. Radikal Kulturpolitik Odense - Drømmenes By Radikal Kulturpolitik Indhold Odense Drømmenes By... 1 Vision... 1 Mål... 1 Bibliotek... 1 Medier... 2 Teater... 2 Musik... 3 Dans... 3 Billedkunst... 3 Film og foto... 4 Design og

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S

F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S Odense Musik- og Teaterhus bliver et levende hus med fremragende scene- og konferencefaciliteter, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38 Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Musik (musikundervisning m.m.). (Musikteater Baltoppen, Skovlunde Kulturhus/Kulturhus Måløv, Ungdomshuset Vognporten

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. marts 2008

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. marts 2008 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. marts 2008 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Århus Kommune Etablering af et nyt udstillingshus - Informationscenter om De Bynære

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus

Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus Nærværende dokument beskriver de elementer, der indeholdes i det prospekt, der udarbejdes for et besøgscenter på Københavns Rådhus. De elementer,

Læs mere

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice Den 24.april 2006 Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum 1. Resume ARoS-Aarhus Kunstmuseum har via fonden Realdania skaffet finansiering

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Illustration: C.F. Møller ODEON BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller ODEON BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller ODEON BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m2. BYENS HUS BYENS BYGGERI UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium og Skuespiluddannelsen

Læs mere

Workshop om Korsør Kulturhus. Opsamling på Workshop den 11.12. 2013

Workshop om Korsør Kulturhus. Opsamling på Workshop den 11.12. 2013 Workshop om Korsør Kulturhus Opsamling på Workshop den 11.12. 2013 Forventninger til aftenen 1) struktur på huset og organisering 2) Hvad tager vi med os herfra - helt konkret?! 3) Tilbage til rødderne

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann Maj 2015 INDLEDNING 12.december, 2013, indgik Svendborg Kommune, Kulturministeriet og BaggårdTeatret ny egnsteateraftale

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Ansøgningsskema til udviklingspuljen

Ansøgningsskema til udviklingspuljen cc? - 524/(2 - - Ansøgningsskema til udviklingspuljen Dato 03-08-2016 15:56:50 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (456a 31865683-4225-6183-8eed 34fabbeb) 03-08.2016 1556:50 Side 1 af 7 Ansøger Ansøgningens

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere