Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010

Transkript

1 Bilag 1 Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 med supplerende bidrag fra Region Syddanmark Det sociale område og specialundervisningsområdet

2 Indhold Indledning... 1 Kommunernes vurdering af rammeaftale Samarbejdet om og kendskabet til rammeaftalen... 2 Forslag til forbedring af rammeaftalen... 2 Redegørelse for de enkelte områder... 3 Den generelle del... 3 Socialt truede børn og unge (SEL 67, stk.3)... 3 Forventningerne til forbruget... 3 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle... 3 Forventede ændringer i udbuddet... 4 Handicappede børn og unge, SEL 32, 36 og 67, stk Forventningerne til forbruget... 4 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle... 4 Forventede ændringer i udbuddet... 5 Udviklingshæmmede... 6 Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt... 6 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle... 7 Forventede ændringer i udbuddet... 7 Personer med autisme, ADHD, DAMP og lignende... 8 Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt... 8 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle... 9 Ændringer i udbuddet... 9 Fysisk handicappede... 9 Forventningerne til forbruget... 9 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Forventede ændringer i udbuddet Senhjerneskadede Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Ændringer i udbuddet Sindslidende Forventningerne til forbruget Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Forventede ændringer i udbuddet Hjemløse mv Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Forventede ændringer i udbuddet Voldsramte kvinder Forventningerne til forbruget Forventede ændringer i udbuddet Personer med et stofmisbrug Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle... 15

3 Forventede ændringer i udbuddet Hjælpemiddelområdet Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Forventede ændringer i udbuddet Folkeskoleloven 20 stk. 3 specialpædagogisk bistand til førskolebørn og specialundervisning af børn og unge Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Specialundervisning for voksne, 1, stk Specialundervisning for voksne (tale, høre og syn) Bilag 1: Indberettede oplysninger om ventelister og ventetider på tilbud under rammeaftalen i forbindelse med indberetning af de kommunale redegørelser til rammeaftale 2010

4 1 Indledning Bilaget indeholder et sammendrag af oplysningerne i de kommunale redegørelser, herunder oplysninger om ventelister og gennemsnitlige ventetider pr. 1. marts Disse oplysninger er indberettet sammen med de kommunale redegørelser. Alle de oplysninger, der fremgår af redegørelserne, er forsøgt refereret så præcist som muligt, men ved et sammendrag vil der nødvendigvis gå detaljer eller nuancer tabt. De enkelte kommuners originale redegørelser findes på under Rammeaftale Sammendraget består af de oplysninger, som findes under de 16 områder, som indgår i den kommunale redegørelse, suppleret med oplysninger fra redegørelsernes generelle del. Under hvert område er oplysningerne så vidt muligt samlet under følgende overskrifter; Forventningerne til forbruget, som har taget udgangspunkt i spørgsmålene 1 og 3 i skabelonen, suppleret med oplysninger om ventelister fra de indberettede tilbudsoplysninger; Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle, som tager udgangspunkt i spørgsmålene 3, 4 og 5 i skabelonen; Forventede ændringer i udbuddet, som tager udgangspunkt i spørgsmål 6 i skabelonen, suppleret med oplysninger om forventede normeringsændringer fra de indberettede tilbudsoplysninger. Nogen skarp afgrænsning har det dog ikke i alle tilfælde været muligt at foretage. Formuleringer, som kan placeres under flere overskrifter, er som hovedregel kun omtalt under én overskrift. Sammendraget indeholder endvidere kommunernes vurdering af rammeaftalen og samarbejdet omkring den. Kommunernes vurdering af rammeaftale 2009 De fleste kommuner har en positiv vurdering af rammeaftalen og dens nytteværdi. Flere angiver således, at rammeaftalen er med til at sikre det nødvendige udbud af pladser med det rette indhold. Den sikrer, at kommuner, som størrelsesmæssigt ikke er i stand til at drive de specialiserede tilbud, har mulighed for at kunne få pladser når behovet opstår. Det nævnes herudover, at rammeaftalerne er med til at sikre, at udbyderkommunerne fortsat kan drive sine tilbud rationelt og økonomisk forsvarligt. Flere kommuner finder, at rammeaftalen er med til at skabe overblik over udbud, udviklingstendenser og de konkrete tilbud. En del nævner i sammenhæng hermed, at rammeaftalen fungerer som et godt overordnet arbejdsredskab. Det være sig som et planlægnings- og informationsværktøj til formidling af udbuds- og efterspørgselsbehov i Syddanmark, eller som basis for de langsigtede planlægningsopgaver i relation til udbud og udbygning af tilbud på tværs af kommunerne. En kommune nævner endvidere som et gode, at kommunen via rammeaftalen 'tvinges til' at foretage en række nøje overvejelser omkring det kommunale behov indenfor såvel det særlige sociale område som specialundervisningsområdet. Rammeaftaleproceduren indeholder også en brugbar proces i kommunens analyse af behov på både kort og lang sigt. En anden kommune nævner i tråd hermed, at rammeaftalen er et rimeligt godt arbejdsredskab i forbindelse med strategisk planlægning og ved vurdering af hensigtsmæssigheden af evt. at anvende egne tilbud. Andre nævner, at rammeaftalen har sin værdi, når der skal belyses problemstillinger og findes løsninger, der går på tværs af kommunerne i regionen. Udvælgelse af relevante fokusområder og etablering af netværk er andre elementer, som medvirker til en løbende udvikling af indsatsen. Endelig nævnes, at rammeaftalen sikrer fælles principper for beregning af takster samt bidrager med information i forhold til den kommunale budgetlægning.

5 2 5 kommuner er mere forbeholden overfor rammeaftalesystemet. Her er den gennemgående opfattelse, at rammeaftalen har en begrænset nytteværdi og ikke udgør noget væsentligt grundlag for kommunens planlægning. En enkelt kommune opfatter rammeaftalen som unødvendig omfattende og bureaukratisk, mens andre lægger vægt på, at den ikke kan anvendes som værktøj i det daglige arbejde, dels fordi en række tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen, og dels fordi der i ganske vidt omfang samarbejdes bilateralt med andre kommuner. En tæt opfølgning på udbud og efterspørgsel sikrer et langt stærkere planlægningsgrundlag end rammeaftalen. Samarbejdet om og kendskabet til rammeaftalen I de kommunale redegørelser har kommunerne vurderet karakteren af samarbejdet om rammeaftalen kommunerne imellem og mellem kommunerne og regionen. På en femtrins skala fra rigtig godt til dårligt angiver 5 kommuner samarbejdet som middel, mens resten vurderer samarbejdet som godt eller rigtig godt. Af de uddybende kommentarer kan nævnes, at: der ikke har været meget information kommunerne imellem der efterlyses en styrket kommunal repræsentation samarbejdet fungerer godt kommunerne imellem, men den stramme tidsplan gør det vanskeligt at overholde de formelle høringsfrister mv. inden den politiske behandling der er brug for lang tid til den politiske behandling i kommuner, hvor rammeaftalen vedrører mange stående udvalg det er beklageligt at den koordinerede venteliste ikke kan sammenkøres med Tilbudsportalen. Generelt tyder tilkendegivelserne i de kommunale redegørelser på, at der er et bredt kendskab til Rammeaftalen især på det ledelsesmæssige niveau og hos de medarbejdere i administrationen, som direkte har med den at gøre. På institutionsplan er det primært lederne, som har et kendskab. Kommuner, som vurderer, at rammeaftalen har en begrænset værdi, tillægger heller ikke kendskabet til den stor betydning. Og omvendt er der blandt de kommuner, som har en mere positiv vurdering af rammeaftalen, en tendens til at tillægge kendskabet til og drøftelserne af rammeaftalen en større betydning. Forslag til forbedring af rammeaftalen En række kommuner gør opmærksom på, at arbejdet med rammeaftalen er administrativt tungt, ressourcekrævende og langstrakt. Det er derfor vigtigt at vurdere, om arbejdet med rammeaftalen står i et rimeligt forhold til aftalens informationsværdi. Målet må være på at opnå optimal information med mindst muligt ressourceforbrug. Det er vigtigt til stadighed at være kritisk over for omfanget af oplysninger/statistikker, der i varierende form skal afgives i forbindelse med rammeaftaleområdet. Der kan dels være tale om overlap i forhold til andre områder, og dels omfatter rammeaftalen en stadig mindre del af de samlede tilbud. Esbjerg Kommune foreslår konkret, at værdien af den kommunale redegørelse bør evalueres ultimo I den forbindelse bør værdien af de kommunale redegørelser vurderes i forhold til de nye kommunale samarbejdsaftaler, som på længere sigt forventes at sikre det gensidige informationsbehov forud for eller sideløbende med kommunernes budgetlægning. Herudover er der følgende konkrete forslag til forbedringer:

6 3 Rammeaftalen ønskes mere enkel og med fokus på de områder, hvor der konkret skønnes behov for koordinering og samarbejde. Man skal flytte fokus fra planlægningsdelen til kommunernes styring af området og se mere så på kommunernes politik og strategi i forhold til ændringer i pladsantallet. Det vil give en enklere behandling af rammeaftalen og bedre ressourceudnyttelse, hvis rammeaftalen alene koncentrerer sig om de højtspecialiserede tilbud, evt. kun tilbud, som kræver et befolkningsunderlag svarende til regionens størrelse. Det bør overvejes, om redegørelserne kan kvalificeres og uddybes, så anvendeligheden på kort sigt forøges. Det vil øge redegørelsernes troværdighed og anvendelighed, hvis redegørelserne byggede på et talmateriale, der illustrerer tidligere års efterspørgsel og forbrug. Nogle formuleringer i rammeaftalen skal måske gøres mere præcise, så det ikke giver anledning til forskellige tolkninger f.eks. begrebet varsling i afsnittet om afregnings- og betalingsregler. Der er behov for koordinering af rammeaftalerne på landsplan, idet visse udbuds- og efterspørgselsbehov dækkes på tværs af regioner. Dette gør sig især gældende for særligt specialiserede tilbud, hvor kommunernes betaling sker efter objektive kriterier, og tilbud, hvor der er behandlingsgaranti eller landsdækkende forsyningspligt. Redegørelse for de enkelte områder Den generelle del 9 kommuner har angivet, at de har en overordnet målsætning eller strategi, der går ud på at arbejder hen imod selvforsyning på hele eller dele af rammeaftalens område. Herudover er der flere kommuner, som har igangsat analyser eller lignende med henblik på at udrede behovene og den fremtidige drift på et eller flere områder. Selvforsyningsstrategien er i de fleste tilfælde udtrykt som et ønske om at kunne tilbyde kommunens borgere tilbud i egen kommune eller tilbud i nærmiljøet. I flere tilfælde er det angivet, at tilbuddene skal være fagligt forsvarlige, og at borgeren skal have givet samtykke. Herudover nævner nogle, at strategien ikke anfægter kommunes forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner. Socialt truede børn og unge (SEL 67, stk.3) Forventningerne til forbruget Assens Kommune oplyser, at de har en strategi, som går ud på i vid udstrækning at arbejde med denne målgruppe i ambulant kommunalt regi. Kommunen har bl.a. etableret et dagbehandlings - og skoleprojekt, der løber frem til udgangen af Såvel Odense som Vejle kommuner anfører, at der forventes et større forbrug af sikrede pladser, fordi der er flere sager, hvor unge begår grov kriminalitet med behov for varetægtsfængsling. Odense Kommune angiver, at de alene vil få brug for 8-9 helårspladser. Odense Kommune skriver samtidig, at kommunens strategi gå ud på, at børn og unge så vidt muligt skal placeres i nærmiljøet. Det betyder at unge under ungdomssanktionens fase 2, forsøges placeret i Odense Kommunes egne institutioner eller på institutioner / opholdsteder beliggende i Odense eller omegn. Det vil kunne få konsekvenser for brugen af Egely s åbne afdelinger. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Haderslev Kommune efterlyser et tilbud med korte afrustningsforløb til unge, der dels har et misbrug og dels har psykiske problemer. Odense Kommune peger på et behov for 'bufferpladser' på de sikrede afdelinger, der er øremærket til unge, som skal tilbageføres fra fase 2 til fase 1 i ungdomssanktionen.

7 4 Vejle Kommune peger ligeledes på et tilbagevendende problem med at skaffe sikrede pladser i akutte situationer. Det gælder dels i forbindelse med dom til en ungdomssanktion og dels ved tilbageførsel. I visse tilfælde har været flere måneders ventetid på en plads. Det er vigtigt i forhold til det pædagogiske element, at beslutningen om placering på en sikret institution kan føres ud i livet, når den først er taget. Der er derfor behov for etablering af flere sikrede pladser eller statslig kompensation for de alternative individuelle løsninger. Det er regionens vurdering, at de børn, som f.eks. skal visiteres til Kastaniely, udviser en stadig mere kompleks problematik. Flere børn og unge henvises med psykiatrisk diagnose ofte i kombination med svære sociale problemstillinger. Forventede ændringer i udbuddet Regionen har registreret en stigende efterspørgsel efter pladser til efterværn / udslusning med mulighed for botræning til unge, der har været anbragt frem til det 18. år. I vinteren 2008 / 2009 blev det derfor besluttet at oprette 5 midlertidige pladser til årige i Det Gule Hus, Ringe med virkning fra Tilbuddet er etableret som en afdeling under Møllebakken. Handicappede børn og unge, SEL 32, 36 og 67, stk. 2 Forventningerne til forbruget Kolding Kommune forventer et større forbrug, fordi der er flere børn med ADHD og Aspergers syndrom. Esbjerg Kommune har i 2009 igangsat et analyse- og planlægningsarbejde for at få skabt overblik over området og tilbuddene til børn med handicap. Det kan endnu ikke siges, om dette vil kunne påvirke andre udbydere. Sønderborg Kommune arbejder på at styrke eller specialisere egne tilbud til børn og unge. Vejle Kommune er i gang med et udviklingsarbejde på børnehandicap området, som forventes på sigt at kunne medføre en mindre efterspørgsel efter døgnpladser uden for hjemmet. Det samme glæder køb af pladser til 0-6 årige, hvor det fremadrettet tilstræbes at finde en løsning inden for kommunens tilbud (Kernen & Kastanjen). Eventuelt vil det fremadrettet kunne betyde, at kommunen ikke anvender pladser på børnedøgninstitutionen Engvejen i Juelsminde. Det bemærkes, at der ikke vil ske hjemtagelser. Der er pr. 1/3-09 indberettet 4 på venteliste til 1 døgntilbud. De havde på skæringstidspunktet stået på ventelisten i gennemsnit 224 dage. Der er pr. 1/3-09 indberettet 14 på venteliste til 2 dagtilbud. De havde i gennemsnit stået henholdsvis 120 og 183 dage på ventelisten. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Kolding Kommune efterlyser aflastningspladser til børn og unge med ADHD og Aspergers syndrom i en mindre, fleksibel enhed på 10 pladser. Odense Kommune har på autismeområdet i særlige tilfælde behov for at kunne anbringe akut på f.eks. Bihuset. Det kunne derfor være ønskeligt med en form for bufferplads i døgnregi, som kunne anvendes i akutte tilfælde. Odense Kommune noterer, at der er et udækket behov for intensive dagtilbud, som f.eks. kombinerer undervisning og psykiatrisk behandling, til unge med psykiatriske lidelser. Middelfart Kommune forudser vanskeligheder med at skaffe pladser til unge autister, idet der er lange ventelister på området.

8 5 Nyborg Kommune har et ønske om flere aflastningspladser. Tønder Kommune har et ønske om, at lægelige betjening af specialbørnehaverne i Syddanmark bliver gjort ensartet under forudsætning af at betjeningen ikke forringes. I nogle specialbørnehaver indgår lægerne i tværfaglige team, i andre er dette ikke muligt. Vejle Kommune vil prioritere forebyggelse af dyre anbringelser af unge med problemer på B&Uområdet. Vejle Kommune skriver herudover, at der er en målgruppe af unge med organiske udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, som er vanskelige at få de rette tilbud til. Kommunen arbejder på at afdække de forskellige tilbud i Vejle Kommune og analysere behovet. Haderslev Kommune efterlyser udvidede åbningstider i specialbørnehaven 'Agerskov' i Tønder Kommune og 'Lille Kolstrup' i Aabenraa Kommune, idet nogle forældre har behov for pasning ud over den nuværende åbningstid. På baggrund af et stigende antal henvendelser fra kommunerne til Region Syddanmark er det regionens vurdering, at der er behov for flere pladser til børn og unge under 18 år. Henvendelserne har drejet sig om to grupper: For det første unge med psykiatrisk diagnose, oftest i alderen år. Såvel kommuner som børne- og ungepsykiatriske afdelinger efterspørger pladser til unge med behov for psykiatrisk behandling. Senest har der været henvendelser om unge med diagnoser som skizofreni, bipolar lidelse (manio-depressiv) og borderline med afledte konsekvenser på adfærd og sociale kompetencer. I flere tilfælde nævnes selvmordsadfærd. Det vurderes, at der er behov for psykiatrisk ekspertise i opgaveløsningen samt mulighed for skærmning af de unge, herunder vågen nattevagt efter behov. For det andet børn og unge i alder år med udadreagerende og / eller selvskadende adfærd, ofte med baggrund i sociale problematikker og ofte med psykiatrisk overbygning. Der er tale om unge, som umiddelbart har behov for skærmning såvel af hensyn til den unge selv som af hensyn til omgivelserne. Regionen anbefaler, at der oprettes 4-5 pladser til hver af de to målgrupper, evt. samlet på en matrikel. Pladserne kan oprettes som afdelinger i tilknytning til eksisterende tilbud eller som nye tilbud. Herudover har regionen registreret en stor efterspørgsel efter aflastning til børn med autisme. Forventede ændringer i udbuddet Svendborg Kommune forventer i løbet af at oprette flere pladser - primært aflastningspladser - som følge den forventede stigning i antallet af børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Umiddelbart vil det ikke få konsekvenser for andre kommuner, men visse nabokommuner vil dog få flere muligheder for køb af pladser. Vejle Kommune anfører, at der er venteliste til aflastningstilbud på Center for Ferie og Aflastning i Vejle. Kommunen følger udviklingen og behovet nøje og arbejder internt i kommunen på at finde en løsning til familier med handicappede børn, som venter på aflastning. Varde Kommune oplyser, at Specialbørnehaven Solsikken er blevet lagt sammen med Aflastningsinstitutionen Krogen, dog ude at dette får betydning for antallet af pladser, takster eller lignende. Vejen Kommune planlægger at bygge en ny institution i 2010, hvor Spirens børn skal indgå sammen med børn, som i dag er i andre kommuners institutioner (hjemtagelse).

9 6 Udviklingshæmmede Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Assens Kommune har i forbindelse med Masterplanen for udviklingshæmmede og senhjerneskadede besluttet, at visitationspraksis fremover vil være, at Assens borgere visiteres til egne tilbud. Analyser har vist, at 80% af pladserne på Asabo og Lindebjerg er solgt til andre kommuner og at Assens Kommune køber et tilsvarende antal pladser i andre kommuner. Det forventes, at kommunen i stor udstrækning vil være selvforsynende og i enkelte konkrete sager vil forsøge hjemtagning. Denne praksis er iværksat fra 1. januar Esbjerg Kommune har gennemført analyser af hele handicapområdet. De indgår i overvejelserne i forbindelse med budgetlægningen for Der forventes en endelig afklaring i oktober Man kan ikke pt. vurdere konsekvenserne heraf for andre udbydere. Fredericia Kommune forventer at bruge flere pladser i 2010 og i overslagsårene, idet en del udviklingshæmmede i egen bolig må forventes at få behov for botilbud. Afhængig af udbygning af tilbud i eget regi vil der blive behov for yderligere tilbud i andre kommuner eller fra regionen. Kommunen har udarbejdet en handicapudviklingsplan med et tiårigt sigte og har som mål, at borgerne skal kunne modtage tilbud i nærmiljøet. På sigt vil dette medføre mindre træk på de regionale tilbud. Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med indledende drøftelser om etablering af et særligt bosted for ældre udviklingshæmmede, som bor i ordinære bofællesskaber eller støttecentre. Det forventes ikke at andre tilbud vil blive påvirket heraf. Kommunens udbudsstrategi er at drive eksisterende tilbud til egne og andre kommuners borgere samt at tilpasse eksisterende tilbud til den aktuelle efterspørgsel også hvis dette kræver målgruppeændringer. Overordnet set vil man forsøge at have egne tilbud til egne borgere, såfremt de ønsker det. Især på specialiserede områder, hvor stordriftsfordele er indlysende, vil man købe pladser eksternt, hvis man ikke selv råder over et tilbud. Langeland Kommune forventer at bruge flere pladser i 2010, idet man har et par uafklarede sager p.t., som nok betyder forbrug af 2 ekstra pladser på regionens tilbud. Jf. side 8 udvider Odense Kommune kapaciteten med et større antal pladser i de kommende år. Udvidelsen af Sedenhuse forventes ikke at påvirke efterspørgslen efter tilbud i andre kommuner væsentligt, mens de øvrige ændringer vil påvirke kommunens efterspørgsel efter tilbud til tilsvarende målgrupper hos andre udbydere. Administrativt vurderer Odense Kommune løbende mulighederne for at udvide omfanget af teamog bostøtte m.h.p. i højere grad at anvende mindre indgribende foranstaltninger. Eventuelle konsekvenser for Odenses forbrug af pladser kan ikke vurderes pt. Svendborg Kommune forventer at bruge flere pladser i 2010, idet man oplever en vækst i antal udviklingshæmmede borgere med behov for kompenserende ydelser. Det forventes at presset primært vil være på de lettere foranstaltninger ( 85, 97, 103 og 104). Udviklingen forventes fortsat i overslagsårene med en øget efterspørgsel indenfor alle paragrafområder. Kommunen ønsker at være selvforsynende og at kunne tilbyde borgerne pladser i nærmiljøet på de områder, hvor efterspørgslen er stor nok til at drive fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Som følge heraf ønsker kommunen at udvikle eksisterende tilbud. Udmøntningen af denne strategi, hvor samtlige tilbudstyper indgår, skal ses i et længere tipsperspektiv. Man kan pt. ikke sige noget om påvirkningen af efterspørgslen efter andres tilbud. Sønderborg forventer at bruge flere pladser i overslagsårene som følge af stigende efterspørgsel.

10 7 Tønder Kommune forventer at bruge 6 nye pladser i 2010 i midlertidige botilbud til unge pga. nytilgang. Ændringen omfatter bofællesskaberne i kommunen. Vejen Kommune arbejder pt. på en temaplan for psykiatri- og handicapområdet, som kan få indflydelse på kommunens fremtidige efterspørgsel. Temaplanen forventes udarbejdet og implementeret ultimo Man kan pt. ikke sige noget om betydningen for efterspørgslen hos andre udbydere, udover at det forventes at berøre SEL 103 og 104. Vejle kommune forventer at bruge færre pladser i overslagsårene som følge af den boliganalyse, kommunen har gennemført på handicapområdet. Kommunen har vedtaget en strategi med virkning fra 2010 om, at borgere fra Vejle Kommune skal kunne tilbydes tilbud i Vejle Kommune af egnet kvalitativt. Strategien vil primært have betydning for nyvisitationer, og konsekvenserne for andre udbydere kendes ikke endnu. Der er pr. 1/3-09 indberettet 108 personer på venteliste til 27 døgntilbud og 9 på venteliste til 5 dagtilbud. I langt de fleste tilfælde er der tale om korte ventelister på 1-4 personer. Den gennemsnitlige ventetid på ventelisten indtil 1/3-09 er opgjort til mellem nogle få dage og til ca. 3 år og 8 måneder (en enkelt dog over 8 år) afhængig af tilbud. På dagområdet en den gennemsnitlige ventetid frem til skæringstidspunktet på mellem 40 og 90 dage. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Fredericia Kommune peger på et behov for udvikling af et specialtilbud til svært multihandicappede. Middelfart Kommune peger på et behov for flere pladser i regionen til kriminelle udadreagerende borgere, såvel udviklingshæmmede som sindslidende. Kommune ønsker at området drøftes løbende. Tønder Kommune efterspørger botilbud til ældre udviklingshæmmede, der har et massivt pleje- og omsorgsbehov. Aktuelt er behovet 5 pladser, og kommunen foreslår oprettelse af specielle botilbud, der har de nødvendige kompetencer. Herudover har kommunen også oplevet mangel på pladser til udviklingshæmmede lovovertrædere. Region Syddanmark peger på et behov i Jylland for tilbud til unge immobile, svært fysisk handicappede samt behov for flere pladser i Syddanmark til domfældte udviklingshæmmede, i størrelsesordenen 15 pladser. Der foreslås 3 projekter, som vil kunne imødekomme efterspørgslen. Det drejer sig dels om et nyt tilbud med 8 pladser, dels en gård med ca. 3 pladser i tilknytning til et eksisterende tilbud og dels et særforanstaltningshus med 4 pladser til meget udadreagerende borgere. Forventede ændringer i udbuddet Assens Kommune reducerer antal pladser på Lindebjerg og Asabo med 3 boliger og 2 aflastningspladser. Kommunen opretter samtidig 15 pladser til udadreagerende samt et ungetilbud på Lindebjerg. Herudover laver kommunen et tilbud specifikt rettet mod ældre og blinde på Asabo. Tidsperspektivet er primo 2011, og der forventes ikke nogen stor påvirkning af andre kommuners mulighed for at købe ydelser i kommunen. Dog anfører man, at kommunen i ombygningsperioden frem til marts 2011 kun i meget begrænset omfang vil kunne tilbyde pladser til andre kommuner. Fredericia Kommune forventer at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til udviklingshæmmede med stort støttebehov i nærmiljøet indenfor de næste 2-4 år. Dette vil påvirke de aktivitets- og samværstilbud som kommunens borgere i dag pendler til.

11 8 Fredericia Kommune overvejer at overtage Jupitervej og Ungdomskollegiet i Fredericia fra regionen indenfor 1 3 år. Kolding Kommune har planer om i 2010 at oprette et botilbud til 6 ældre psykisk udviklingshæmmede. Beboerne forventes at komme fra kommunens egne tilbud eller være selvstændigt boende. Kommunen har desuden truffet principbeslutning om at overtage Bramdrupdam Bofællesskaber, Ungdomskollegiet i Kolding samt Støttecenter for Senhjerneskadede fra regionen den 1. januar Kommunen har endvidere oplyst, at de forventer at udvide Nordhøj med 27 pladser. Nordfyns Kommune vil måske i 2010 etablere et særligt botilbud til ældre udviklingshæmmede. Der vil formentlig blive tale om et tilbud i tilknytning til en plejecenterenhed, primært målrettet borgere fra kommunen. Nyborg Kommune har administrativt udarbejdet forslag om dels at udbygge pladser til ældre udviklingshæmmede og dels at omlægge botilbud, så tungere målgruppe fortsat kan håndteres. Forslaget indgår i budget 2010-forhandlingerne. Der vil være mulighed for at andre kommuner kan købe pladser, men tilbudene vil primært være målrettet kommunens egne borgere. Odense Kommune indvier et botilbud til 40 unge udviklingshæmmede (Sedenhuse) den 1. november 2009 og forventer herudover at udvide botilbuddet Munkehatten med 20 pladser i Desuden planlægger Odense Kommune at oprette et bo- og dagtilbud til 14 udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning i 2011 samt at udvide Lindegården med 6 pladser til borgere med behov for skærmning pga. særligt udfordrende adfærd (der er afsat midler hertil i budgetperioden ). Sønderborg Kommune forventer at udbygge området i , men kan ikke vurdere præcist hvilke tilbud, der vil blive påvirket heraf. Tønder Kommune forventer at reducere antallet af døgnpladser på Område Vest Bo og Beskæftigelse med 2. Varde Kommune arbejder med oprettelse af et kollegielignende døgntilbud til unge med fysisk eller psykisk handicap. Tilbudet vil først være en realitet efter Vejle Kommune har planer om indenfor de kommende 1-2 år at udbygge antallet af pladser i kommunen til borgere med udviklingshæmning og psykiatriske lidelser. Man kan ikke pt. vurdere hvordan dette vil påvirke andre kommuners mulighed for køb af pladser. Vejle Kommune har i 2009 igangsat arbejdet med at ny- og ombygge en lang række tilbud til borgere med handicap. Personer med autisme, ADHD, DAMP og lignende Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Af de jyske kommuner i Syddanmark har Fredericia, Tønder, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner meldt ind, at de forventer at bruge flere pladser på området næste år. På Fyn forventer Kerteminde og Svendborg kommuner også at bruge flere pladser. 9 kommuner - Kolding, Fredericia, Tønder, Vejen, Vejle, Langeland, Nyborg, Kerteminde og Svendborg - forventer at skulle bruge flere pladser på længere sigt. Som begrundelse for den forventede stigning nævnes bl.a. flere og bedre diagnosticeringer samt en stigende tilgang fra børn og ungeområdet til voksenområdet.

12 9 Ingen af rammeaftalens parter forventer at skulle bruge færre pladser. Tønder, Fredericia, Nyborg og Vejle kommuner har en strategi om i videst mulig omfang at løse behovet for pladser i egen kommune. Oprettelsen af nye pladser og tilbud vil ændre udbuddet af pladser samt de respektive kommuners efterspørgsel efter pladser i andre kommuner og regioner. Kerteminde og Middelfart Kommuner anfører, at der er lang ventetid på pladser til personer med autisme. I Syddanmark har Odense Kommune og Region Syddanmark registreret 3 tilbud på området med venteliste. Tilsammen står der 40 personer på ventelisten til de 3 botilbud. De havde den 1/3-09 stået i gennemsnitlig fra ca. 50 til ca. 400 dage på ventelisten. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Fredericia og Tønder kommuner anfører, at der er problemer med at finde tilbud til personer i målgruppen, som ud over udviklingsforstyrrelsen har en tillægsdiagnose, da disse ikke kan rummes i eksisterende tilbud. Fredericia Kommune oplyser, at de har behov for et tilbud, der kan rumme de mere komplekse problemstillinger, som enkelte i målgruppen har. Kolding Kommune angiver, at det bør undersøges, om der skal oprettes flere tilbud i offentlig regi, så afhængigheden af de private tilbud mindskes. Region Syddanmark vurderer også, at der er behov for flere pladser på området. Ændringer i udbuddet Flere kommuner har iværksat undersøgelser eller har konkrete planer om at oprette tilbud eller udvide pladsantallet for i så vid udstrækning som muligt at kunne tilbyde egne borgere et tilbud i hjemkommunen. Kolding Kommune opretter et botilbud til 6 personer med Aspergers syndrom. Odens Kommune forventer at forøge antallet af pladser på Tornhuset med 1 døgnplads og 3 dagpladser. Vejle Kommune har konkrete planer om at udbygge botilbuddet Spurvetoften med 4 pladser Aabenraa Kommune vil etablere et botilbud til unge med autisme i 2011 samt udvide tilbuddet Skovbo med 4 pladser i Region Syddanmark vurderer at der er behov for 17 nye pladser på området. Det dækker over 12 personer på ventelisten og 5 unge på Bihuset, der indenfor 2 år fylder 18 år. Region Syddanmark anbefaler derfor, at der etableres yderligere 8 pladser på Kirkevej i Kværndrup, så det samlede antal pladser der kommer op på 20. Fysisk handicappede Forventningerne til forbruget Esbjerg Kommune har gennemført en række analyser på hele handicapområdet, som på længere sigt måske vil kunne påvirke kommunens efterspørgsel efter pladser. Der forventes en afklaring i oktober Fredericia Kommune har lavet en udviklingsplan for Voksenhandicapområdet, der på sigt vil medføre større anvendelse af egne tilbud og dermed mindre træk på de regionale tilbud.

13 10 Administrativt vurderer Odense Kommune løbende mulighederne for at udvide omfanget af teamog bostøtte m.h.p. i højere grad at anvende mindre indgribende foranstaltninger. Konkrete forslag er ikke udarbejdet, og eventuelle konsekvenser for Odense Kommunes forbrug af pladser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men afventer yderligere belysning og eventuel politisk behandling. Svendborg Kommune anfører, at der er en kraftig stigning i henvisningerne af fysisk handicappede og hjerneskadede til genoptræning og vedligeholdstræning. Sønderborg Kommune forventer, at der skal bruges flere pladser på rammeaftalens område pga. venteliste. Der er i alt indberettet 5 på venteliste til et enkelt tilbud for fysisk handicappede. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Fredericia Kommune efterspørger udvikling af et specialtilbud til svært multihandicappede. Tønder Kommune efterspørger et botilbud til fysisk handicappede Forventede ændringer i udbuddet Tønder Kommune overvejer at oprette et bofællesskab. Senhjerneskadede Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Faaborg Midtfyn, Nordfyn, Svendborg, Sønderborg og Tønder kommuner forventer at skulle bruge flere pladser på senhjerneskadeområdet i 2010 og i de kommende år. Tønder Kommune anser endvidere behovet for tilbud til unge senhjerneskadede for at være presserende. De forventer som minimum at have behov for 7-10 dagpladser og 7-10 døgnpladser. Faaborg Midtfyn og Middelfart kommuner melder også om problemer med at skaffe pladser til unge senhjerneskadede borgere, bl.a. til unge senhjerneskadede med misbrug. Grunden til det stigende behov for pladser skal bl.a. findes i en højere overlevelsesgrad for tidligt fødte, flere ofre for trafikuheld, flere borgere med apopleksi samt en øget forekomst af unge med traumatisk hjerneskade og misbrug. Ingen af rammeaftalens parter forventer at skulle bruge færre pladser. Fredericia Kommune forventer at gøre brug af færre eksterne pladser. Odense Kommune og Region Syddanmark har venteliste til deres tilbud. Samlet stod der pr. 1/ på venteliste til 3 botilbud og 13 på venteliste til 1 dagtilbud. Den gennemsnitlige ventetid på opgørelsestidspunktet var på ca. 240 dage for 2 af botilbuddene og 90 dage for dagtilbuddet. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Flere kommuner melder om behov for udviklingsinitiativer i forhold til mindre grupper indenfor målgruppen Fredericia Kommune efterspørger specialtilbud til borgere med omfattende hjerneskade. Faaborg Midtfyn Kommune ønsker specialiserede botilbud til målgruppen som afløsning for dyre enkeltmandsforanstaltninger.

14 11 Middelfart Kommune har oplevet problemer med at skaffe plads på alm. dag- og botilbud. Kommunen mener at en udvidelse af kapacitet på området bør overvejes. Ændringer i udbuddet Assens Kommune har siden december 2007 haft en ledig plads på Duedalen, der er et rehabiliterings tilbud til hjerneskadede borgere. Da pladsen ikke har kunnet besættes, ændres den til en 107 plads, som kommunen selv kan udnyttere. Fredericia og Nordfyn kommuner vil tilbyde flere borgere en plads i nærmiljøet og forventer derfor at oprette egne tilbud, hvilken vil reducere brugen af eksterne pladser. For Nordfyn Kommune drejer det sig om 4-6 pladser. Kommunen arbejder med en plan om at kunne tilbyde et bo- og dagtilbudskoncept, som også vil kunne bruges af andre kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune vil omlægge 17 pladser på Solskrænten, så de kan rumme senhjerneskadede med en sindslidelse. Hvis behovet for pladser udvikler sig, forventer kommunen yderligere udbygning af tilbuddet. Omlægningen vil betyde færre pladser til sindslidende. Svendborg Kommune omlægger 2 pladser til særlige hjerneskadepladser, men mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at kommunen selv driver de mest specialiserede tilbud til målgruppen. Varde Kommune har planer om at udbygge tilbuddet Lunden med i størrelsesordnen 5-7 pladser. De forventes dog ikke at være klar i Vejle Kommune er i gang med at undersøge tilbud til personer med senhjerneskade, men der er ikke truffet nogen beslutning på området endnu. Region Syddanmark ønsker for at imødekomme efterspørgslen at udvide pladsantallet på Kingstrup med 4 pladser til unge over 18 med frontallapsskader. Sindslidende Forventningerne til forbruget Svendborg, Sønderborg, Tønder og Vejen kommuner angiver, at de vil forøge forbruget af pladser til næste år. Langeland Kommune skriver, at der er en tendens til at behovet for flere pladser til sindslidende vil blive forøget i de kommende år. Assens Kommune har vedtaget at udarbejde en Masterplan for Psykiatri og Misbrugsområdet. Masterplanen skal afdække behovet for tilbud til sindslidende i og fra Assens Kommune. Planen forventes færdig med udgangen af Esbjerg Kommune har gennemført en række analyser på hele handicapområdet. De vil indgå i kommunens overvejelser i forbindelse med budgetlægningen for Der forventes en endelig afklaring medio oktober Fanø Kommune har igangsat et projekt med aktiviteter for voksne sindslidende. Projektet forventes ikke umiddelbart at ændre kommunens efterspørgsel af pladser. Kommunen har tillige igangsat et projekt med henblik på at få en bedre tværfaglig indsats til opsporing af børn med forældre, der har psykiske problemer. Projektet er støttet af Servicestyrelsen. Begge projekter har et væsentligt forebyggende sigte.

15 12 Administrativt vurderer Odense Kommune løbende mulighederne for at udvide omfanget af teamog bostøtte m.h.p. i højere grad at anvende mindre indgribende foranstaltninger. Konkrete forslag er ikke udarbejdet. Eventuelle konsekvenser for Odense Kommunes forbrug af pladser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men afventer yderligere belysning og eventuel politisk behandling. Vejen Kommune er ved at udarbejde en temaplan for såvel psykiatri som handicapområderne for voksne. Planen forventes færdig i slutningen af Vejle Kommune vil fra 2010 være selvforsynende på psykiatriområdet. Kommunen forventer således at bruge færre pladser hos andre udbydere i de kommende år. Der er indberettet 59 på venteliste pr. 1/3-09 til 17 døgntilbud og 11 på venteliste til 2 dagtilbud. De gennemsnitlige ventetider for dem, der stod på ventelisterne den 1/3-09, svingede fra ca. 60 dage til ca. 500 dage afhængig af tilbud. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Assens Kommune efterlyser tilbud til særligt vanskeligt stillet sindslidende. Kommunen angiver endvidere, at der mangler pladser på botilbud efter SEL 107 eller 108 til borgere, som er indlagt på psykiatrisk hospital, og hvor det ikke skønnes forsvarligt, at patienten udskrives til egen bolig. I flere tilfælde har patienter fra Assens Kommune måttet forblive indlagt på psykiatrisk afdeling. Middelfart Kommune vurderer, at der er behov for flere pladser i regionen til kriminelle udadreagerende borgere, hvad enten der er tale om sindslidende eller udviklingshæmmede. Sønderborg Kommune efterlyser alternative botilbud, og Tønder Kommune efterlyser en klar analyse af behovet for tilbud til unge med en kombination af sindslidelse, ADHD og misbrug. Svendborg Kommune har i få tilfældet oplevet vanskeligheder med at finde egnede botilbud til sindslidende og handicappede borgere. Kommunen har endvidere særlig fokus på overgange mellem sygehusvæsen og kommunale foranstaltninger. Tønder Kommune oplever et stigende antallet unge med behov for tilbud inden for socialpsykiatrien. Det drejer sig om aktivitetstilbud eller støtte i eget hjem, men for enkeltes vedkommende også botilbud. Endvidere opleves fortsat en stigning i antallet af unge mennesker med ADHD, evt. med tillægsdiagnose såsom depression, skizofreni eller misbrug. Disse unge kan ikke rummes i eksisterende socialpsykiatriske tilbud. Der skal derfor sættes fokus på etablering af relevante tilbud. Vejle Kommune kan tilslutte sig de faglige netværks indmeldinger om behov for tilbud til særligt vanskeligt stillede sindslidende. Det er regionens opfattelse, at der uden at ændre pladsantallet kan være behov for at omlægge 3-4 pladser på hvert af de socialpsykiatriske tilbud til fleksible boliger. Det skal være enkeltmandsboliger, som ligger skærmet i forhold til øvrige boliger - en form for hytteby. Det skyldes, at mange fra målgruppen ud over diverse psykiatriske diagnoser har en dyssocial adfærd, hvilket indebærer, at de ikke kan indgå på normal vis i et psykiatrisk botilbud. Det sker indimellem, at regionen ikke kan imødekomme et visitationsønske til et psykiatrisk tilbud, fordi borgeren ud over sindslidelsen er fysisk handicappet med et plejebehov (eksempelvis sklerose). I perioden august 2008 marts 2009 har der været 4 henvendelser af denne karakter.

16 13 Forventede ændringer i udbuddet Fredericia Kommune arbejder efter en 10 årig udviklingsplan, som indebærer, at borgere i Fredericia skal kunne modtage tilbud i nærmiljøet. Fredericia Kommune overvejer som en del af kommunens forsyningsstrategi at overtage Nestlegården indenfor de næste 3-6 år og Flydedokken indenfor de næste 6-8 år fra regionen. Middelfart Kommune planlægger at udvide det eksisterende tilbud, Guldregnen med 1 almindelig døgnplads samt 2 aflastnings- / nathotelpladser. Odense Kommune har besluttet, at der i skal opføres et nyt botilbud med 36 pladser til sindslidende. Etableringen af disse pladser vil kunne få indflydelse på Odense Kommunes fremtidige køb af botilbudspladser hos andre udbydere. Svendborg Kommune arbejder på at etablere akutpladser indenfor eksisterende tilbud og har planer om i 2009 at flytte kommunens værested Aktivitetshuset. I den forbindelse vil der ske en tilpasning og sammentænkning med kommunes øvrige tilbud til målgruppen - Holbølls Minde Centeret og Cafe A Roma. Det forventes, at Aktivitetshusets pladsantal vil være uændret. Svendborg Kommune har igangsat en proces med henblik på at vurdere, om en overtagelse af Skovsbovej fra regionen vil være hensigtsmæssig. Vejen Kommune er ved at udarbejde en temaplan for voksenpsykiatriområdet. Den vil fra udgangen af 2010 kunne medføre en ændring i måden, kommunen udbyder tilbud på. Vejle Kommune lukker i løbet af pladser på Vinkelgård, pladser i Give, pladser på Vardevej og pladser på Fjordmarken. Vejle Kommune opretter inden udgangen af 2009 yderligere døgnpladser til vurderingsophold på Sukkertoppen og øger antallet af 85 støttecenterpladser. Lukningen af de 8 pladser på Vinkelgård betyder en reduktion i salg af pladser til andre kommuner fra Regionen har på Holtegården en konstant venteliste og et lille flow. Der er derfor etableret 3 midlertidige 107 pladser i Hjemløse mv. Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt I 2009 begyndet Esbjerg Kommune at udvikle en hjemløsestrategi i samarbejde med Socialministeriet. Området indgår desuden i det samlede analysearbejde i forbindelse med budgetlægning for Man forventer ingen påvirkning af tilbud i andre kommuner/regioner. Middelfart Kommune forventer at bruge flere pladser i 2010 og overslagsårene. Det skyldes, at kommunen i 2007 og 2008 har registreret et ikke tidligere kendt behov for pladser. Kommunen finder betalingsmodellen på dette område for svært problematisk, da den ikke giver mulighed for at budgettere på området. Nyborg kommune forventer at bruge færre pladser i 2010 og overslagsårene, da man har fokus på at etablere flere overnatningspladser samt hjælp til etablering i egen bolig. Reduktionen ventes primært at berøre forsorgshjemmene på Fyn med i størrelsesordenen pladser. Tønder Kommune forventer at bruge flere pladser i 2010 pga. flere hjemløse. Det vil dreje sig om i størrelsesordenen ca. 2 helårspladser. Hvis konjunkturudviklingen fortsætter i nedadgående retning, forventes dette også at gælde i overslagsårene.

17 14 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Assens Kommune anfører, at det kan være svært at få en akut plads i nærmiljøet på et forsorgshjem og foreslår en udbygning af samarbejdet mellem forsorgshjem, kriminalforsorg og kommune. Assens Kommune har søgt satspuljemidler på alkoholområdet m.h.p. at effektuere og optimere indsatsen på hjemløse/alkoholområdet hos de allermest udsatte mennesker. Man afventer svar og kan p.t. ikke sige noget om tidsperspektivet eller eventuel betydning for andre tilbud og kommuner, hvis satspuljemidlerne bevilges. Esbjerg Kommune forventer, som en udløber af hjemløsestrategien, at der vil opstå et behov for nye tilbud på området. Forventede ændringer i udbuddet Svendborg Kommune har vedtaget en politik for socialt udsatte borgere og finder, at der er behov for flere permanente skæve boliger til gruppen. Antalsmæssigt er der ikke tale om et stort behov. Udmøntningen af politikken vil ske over længere tid. Kommunen udskifter og udvider i 2009 kommunens skæve boliger og peger på, at en udvidet mellemkommunal koordinering kan overvejes. Voldsramte kvinder Forventningerne til forbruget Haderslev, Middelfart og Tønder kommuner vurderer at de skal bruge flere pladser, men i begrænset omfang. Der er tale om et område, hvor kommunerne ikke selv visiterer og derfor heller ikke har overblik over forbrugsudviklingen. Middelfart Kommune gør opmærksom på det problematiske heri, idet det gør det vanskeligt at budgettere området. Forventede ændringer i udbuddet Haderslev Kommune overvejer at udvide pladsantallet i Haderslev, hvilket på længere sigt kan påvirke efterspørgslen efter pladser i Kolding og Aabenraa. Personer med et stofmisbrug Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Billund Kommune ser en klar tendens til at flere unge får et misbrug. Man forventer at misbruget bliver større blandt de unge og dermed også behovet for behandling. Det anslås, at der er behov for ca. 10 dagbehandlingspladser og 2-3 døgnbehandlingspladser i 2010, som alle købes udenfor kommunen. Samme tendens gør sig gældende i overslagsårene. Esbjerg Kommune har gennemført en række analyser på handicapområdet. De vil indgå i kommunens overvejelser i forbindelse med budgetlægningen for Der forventes en endelig afklaring oktober Fanø Kommune har i sin sundhedspolitik og børnepolitik fokus på øget forebyggelse og indsats i misbrugsfamilier. Det forventes ikke umiddelbart at få betydning for efterspørgslen efter ydelser. Faaborg-Midtfyn Kommune overvejer at overtage misbrugsbehandlingen fra for at integrere indsatsen i de øvrige kommunale indsatser. Hvis det realiseres vil det påvirke den fynske entreprenøraftale. Kommunen har ca personer i løbende behandling. Haderslev Kommune anfører, at man forventer at anvende færre pladser/ydelser i 2010, idet man opretter et dagtilbud i 2009, som ventes at føre til mindre forbrug på ca. 5 døgnpladser i private døgninstitutioner. Samme tendens gør sig gældende i overslagsårene.

18 15 Svendborg Kommune forventer at bruge flere pladser/ydelser i 2010 og overslagsårene, idet man ser en tendens til, at antallet af misbrugere, der søger behandling, er svagt stigende. Man forventer at kunne rumme den stigende efterspørgsel indenfor de eksisterende rammer. Pga. det frie valg og den fynske entreprenøraftale forventes andre kommuner i Syddanmark at opleve en stigende efterspørgsel fra Svendborg Kommune. Sønderborg Kommune forventer i 2010 og overslagsårene at bruge flere pladser, idet man omlægger døgnbehandling til dagbehandling. Det vil berøre private behandlingstilbud. Tønder Kommune forventer, baseret på udviklingen i , at bruge flere pladser i 2010 og overslagsårene, uden at man kan sige noget om størrelsesordenen. Man anvender primært egne tilbud til ambulant behandling og private udbydere til dag- og døgnpladser. Desuden skønnes der at være flere med dobbeltdiagnoser og heraf følgende efterspørgsel efter tilbud i det psykiatriske system. Sønderborg Kommune har planer om fra 1. maj 2009 at tilbyde mere intensive forløb. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Assens Kommune har vedtaget at udarbejde en Masterplan for Psykiatri og Misbrugsområdet. Planen forventes færdig med udgangen af Kommune anfører, at Masterplanen kan pege på nye behov, men det vides endnu ikke, om planen resulterer i udviklingen af nye tilbud. Haderslev Kommune påpeger, at der er behov for et døgntilbud, hvor mennesker med dobbeltdiagnoser kan udredes og behandles. Kommunen peger desuden på, at det i behandlingspsykiatrien er meget svært at få udredt især yngre mennesker med stofmisbrug, da det ofte kræver 3-6 måneders stoffrihed, inden man vil undersøge pågældende. Det er utopi at holde borgeren stoffri så længe, hvis der er tale om selvmedicinering, og der pga. manglende diagnosticering ikke kan ordineres relevant medicin. Tønder Kommune finder, at der er behov for at oprette et tilbud til unge og voksne med dobbeltdiagnoser, m.h.p. såvel diagnosticering som behandling. Behovet vurderes at være presserende. Målgruppen skønnes at omfatte borgere. Vejle kommune vurderer, at der er behov for alternative boformer til målgruppen, bl.a. sociale døgnpladser, pladser til midlertidig ophold og udslusningsboliger. Kommunen udarbejder p.t. en boliganalyse på det sociale område, og anbefalingerne herfra forventes færdig til politisk behandling i april Der vurderes også at være behov for arbejdsmarkedsrettede tilbud til en målgruppe på anslået 85 borgere. Forslag til indsats ventes politisk behandlet i foråret Endvidere vurderes der at være behov for sundhedsfaglige indsats i forhold til en målgruppe på ca. 200 personer, som ofte har dårligt helbred og vanskelig ved at anvende det etablerede sundhedssystem. Behovene kan tilgodeses ved at oprette et socialt døgncenter, integrerede misbrugs- og arbejdsmarkedstilbud samt ved etablering af en sundhedsfaglig klinik. Forventede ændringer i udbuddet Haderslev kommune opretter et dagbehandlingstilbud efter sommerferien 2009 målrettet borgere, hvor et ambulant behandlingsforløb ikke er tilstrækkeligt, og hvor borgerne kan lukrere af et tilbud i eget miljø. Hjælpemiddelområdet Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Nyborg Kommune forventer både i 2010 og i overslagsårene at bruge flere genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler, handicapbiler, syns og høretekniske hjælpemidler og IT-tekniske hjæl-

19 16 pemidler, fordi flere ældre og handicappede får et behov, og fordi der er øget bevidsthed om muligheder og rettigheder. Odense Kommune vil muligvis anvende færre ydelser fra CRS såvel i 2010 som i overslagsårene, idet kommunen vurderer på muligheder og konsekvenser af selv at varetage hele eller dele af mobilitetsområdet. Odense Kommune har en målsætning på bilområdet, der indebærer, at afprøvninger sker som en integreret del af den kommunale sagsbehandling. Området forventes derfor på sigt at blive en kommunal opgave. Kommunen uddanner egne terapeuter til at varetage siddestillingsanalyser, så denne opgave ventes ligeledes på sigt varetaget kommunalt. Kommunen regner herudover med på sigt selv at varetage de få boligindretnings- og boligsager, som i dag behandles af CRS. Vejen Kommune ønsker at vurdere abonnementsbetaling i forhold til nytteværdien af de ydelser, man modtager fra Esbjerg Kommune. Den eksisterende aftale udløber i Vejle Kommune forventer at bruge færre ydelser både i 2010 og i overslagsårene, og kommunen analyserer aktuelt en eventuel overtagelse af eller tættere samarbejde med Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Odense Kommune efterspørger mere undervisning af de kommunale sagsbehandlere på syns- og høreområdet, specielt m.h.p. opdatering på produktgrupper og nye produkter. Dette vil med fordel kunne varetages af CRS som abonnementsydelse. Odense påpeger desuden, at den teknologiske udvikling giver nye produkter og nye muligheder for handicappede, og ønsker, at CRS varetager afprøvninger og vurderinger af disse m.h.p. at afdække relevansen for borgerne. Forventede ændringer i udbuddet Odense og Vejle kommuner peger på, at deres overvejelser om at hjemtage ydelser på hjælpemiddelområdet på kort og lang sigt kan påvirke andre kommuners mulighed for køb af ydelser i kommunen. Folkeskoleloven 20 stk. 3 specialpædagogisk bistand til førskolebørn og specialundervisning af børn og unge Området omfatter lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år (Folkeskolelovens 20, stk. 3). I Syddanmark drejer det om tilbud på Center for høretab. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Fredericia, Haderslev, Svendborg og Odense kommuner forventer at gøre brug af færre pladser til børn med hørevanskeligheder fra Center for Høretab i 2010 og de kommende år. Fredericia Kommune satser primært på at tilbyde målgruppen egne tilbud i kommunalt regi. Odense Kommune forventer at nedsætte sit eget høreteam i Haderslev Kommune forventer et mindre forbrug p.g.a. den teknologiske udvikling på området, og fordi færre børn fødes med hørevanskeligheder. Svendborg Kommune forventer også et fald i brugen af pladser og ydelser, da kommunen ikke p.t. har førskolebørn i målgruppen, og ikke har elever på centret fra 2010.

20 17 Sønderborg Kommune har foretaget en analyse af specialområdet. Planen er p.t. ved at blive implementeret, og det kan få betydning for kommunens efterspørgsel efter pladser. Tønder Kommune har behov for flere pladser fra 2010 til børn med hørevanskeligheder. Kommunen vurderer at der er 3 børn, der får behov for pladser. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Middelfart Kommune har et ønske til Center for Høretab om, at anvendelse og servicering af hørehjælpemidler foregår uafhængigt af hørehjælpemiddelvirksomheder. Specialundervisning for voksne, 1, stk. 2 Rammeaftalens område omfatter alene lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud for voksne (lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2). I Syddanmark omfatter det kun Nyborgskolen. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Der er ikke indmeldt noget om ændringer i forbrug eller behov for udvikling af tilbud indenfor dette område. Specialundervisning for voksne (tale, høre og syn) Området omfatter Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 3. I Syddanmark drejer det om de kommunalt drevne tilbud i Aabenraa og Esbjerg og de regionalt drevne tilbud i Odense og Vejle. Ingen af rammeaftalens parter har indmeldt oplysninger på dette område.