Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue"

Transkript

1 Miljø- og Energiudvalget, Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer: Formand: Christian Bro (A) Næstformand: Kenny Bruun Olsen (V) Cecilie R. Schultz (Ø) Kurt Halling (O) Steen Wrist Ørts (A) Side 1

2 Miljø- og Energiudvalget, Indholdsfortegnelse 1 Godkendelse af dagsorden Orientering: Forslag til Risikostyringsplan, Fredericia Kommune Orientering om forbud mod henstilling af trafikskadede biler Lukket - Orientering...8 Side 2

3 Miljø- og Energiudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Godkendt. Side 3

4 Miljø- og Energiudvalget, Orientering: Forslag til Risikostyringsplan, Fredericia Kommune Sagsnr.:14/13148 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Naturstyrelsen og Kystdirektoratet skal sammen med kommunerne implementere EU s oversvømmelsesdirektiv. Formålet er, at alle medlemslande skal lave planer til forebyggelse og håndtering af ekstreme oversvømmelser, som kan medføre negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. I Danmark er direktivet implementeret i Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. I henhold til disse regler skal kommuner, der rummer risikoområder, udarbejde en risikostyringsplan, som omfatter alle aspekter af risikostyring, dvs. forebyggelse, sikring og beredskab. Processen er, at der først skal vedtages et forslag til risikostyringsplan. Dette skal fremlægges i offentlig høring i mindst 6 måneder. Herefter skal risikostyringsplanen vedtages endeligt. Fredericia Kommune er en af de 10 danske kommuner, der rummer risikoområder. De øvrige udpegede områder ligger i Holstebro, Randers, Juelsminde, Vejle, Odense, Korsør og Køge kommuner. Risikoområderne i Fredericia Kommune er Fredericia indre by, de havnenære arealer, Erritsø og Ullerup bækkes ådale samt Skærbækværket. Efter en høringsfase hos kommunerne har Kystdirektoratet udført en detaljeret kortlægning, som omfatter oversvømmelseskort, farekort og risikokort. Denne kortlægning er overdraget til kommunerne, herunder Fredericia Kommune, til brug for udarbejdelse af en lokal risikostyringsplan. Fredericia Kommune har allerede ved udarbejdelsen af Kommuneplan og Klimatilpasningsplan 2014 taget højde for den kommende risikostyringsplan. Der er indbygget krav om, at kommuneplanen ikke må være i strid med den kommunale risikostyringsplan. Det udarbejdede udkast til forslag til risikostyringsplan indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko og dels en konkret handleplan for den 6-årige planperiode ( ). Der er med risikostyringsplanen: Fastlagt initiativer for denne planperiode ( ) Implementeret oversvømmelsesrisiko som tema i kommunens sagsbehandling Indledt dialog med relevante aktører Side 4

5 Miljø- og Energiudvalget, Integreret de igangværende projekter fra klimatilpasningsplanen Igangsat en ajourføring af beredskabsplanlægningen ift. oversvømmelsesrisiko og havstigning. Håndteringen af risiko for stormflod og oversvømmelser i de ovennævnte risikoområder i Fredericia Kommune skal ske ved forebyggelse af oversvømmelsesskader, sikring af udvalgte arealer og værdier samt opdatering af de kommunale beredskabsplaner. Dette skal gennemføres med tre igangværende projekter, som udspringer af klimatilpasningsplanen hhv. klimaprojektet for Erritsø Bæk, klimaprojekt for Ullerup Bæk og klimatilpasningsprojektet for FredericiaC. Derudover vil vi i dialog med relevante aktører undersøge risici ved oversvømmelse af havnearealerne og mulighederne for at afværge og forbygge disse. Aktørerne er: Associated Danish Ports A/S (ADP), der ejer og driver Fredericia Havn Relevante virksomheder, der har lejet sig ind på Fredericia Havn, herunder Samtank og Espersen (risikovirksomheder) Shell, der driver havneterminalen på Skanseodde (risikovirksomhed) Fredericia Spildevand og Energi A/S, der driver Fredericia Centralrenseanlæg DONG Energy, der driver Skærbækværket (risikovirksomhed) Risikostyringsplanen er vedlagt som et pdf-bilag. Den endelige version vil være digital. Den foreliggende pdf-version er forberedt til at blive læst digitalt. Tekstdelene i pdf-versionen vil indgå i en mere overskuelig orden i den digitale version. Dette bedes læseren have for øje. Sagen forelægges til orientering for Miljø- og Energiudvalget og til beslutning i By- og Teknikudvalget. Teknik og Miljø samt Brand & Redning indstiller overfor By- og Teknikudvalget, at det anbefales overfor Byrådet, at det foreliggende udkast til forslag til risikostyringsplan tiltrædes og fremlægges i offentlig høring i 6 måneder. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det er Teknik og Miljøs og Brand & Rednings vurdering, at det foreliggende udkast til forslag til risikostyringsplan lever op til intentionerne i ovennævnte lovgivning. Risikostyringsplanen fastsætter sammen med klimatilpasningsplanen rammen for det videre arbejde, hvor vi i forskellige arbejdsgrupper og med forskellige samarbejdspartnere tager hul på en fastlæggelse af de praktiske opgaver med at sikre de områder, der kan være berørt i forbindelse med fremtidige stormflodshændelser. Side 5

6 Miljø- og Energiudvalget, Indstillinger: Teknik og Miljø samt Brand & Redning indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Risikostyringsplan_rev2_4.pdf Åben - Miljøoplysningsskema_RSP_final.pdf Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 6

7 Miljø- og Energiudvalget, Orientering om forbud mod henstilling af trafikskadede biler Sagsnr.:14/9776 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har nedlagt forbud mod henstilling af trafikskadede biler på en ikke godkendt plads hos Falck Danmark A/S, Vejlevej 119, 7000 Fredericia. Kommunen har ved flere lejligheder konstateret at trafikskadede biler henstilles på arealer, hvor et eventuelt spild af diverse væsker fra bilerne kan løbe i regnvandskloakken, og herfra med regnvandet ud i beskyttede naturområder. Kommunen vurderer, at dette ikke er miljømæssigt forsvarligt. Falck Danmark kan til enhver tid søge om tilladelse til etablering af en udendørs plads til trafikskadede biler, der indrettes til formålet. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Ingen Indstillinger: Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 7

8 Miljø- og Energiudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.:14/145 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Orientering givet. Udvalget ønsker fremover, at orientering om konkrete enkeltsager sker som særskilte orienteringspunkter. Side 8

9 Miljø- og Energiudvalget, Underskriftsside Christian Bro Kenny Bruun Olsen Steen Wrist Ørts Kurt Halling Cecilie R. Schultz

10 Bilag: 2.1. Risikostyringsplan_rev2_4.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87526/14

11 s. 1 Fredericia Risikostyringsplan Iht. EU s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF) December 2014 Rev. 2_3 Udgivelsesdato: 22. december 2014 Grontmij reference: Udarbejdet af: Fredericia Kommune i samarbejde med Grontmij

12 s. 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion Forord Læsevejledning Lovgrundlag: EU s oversvømmelsesdirektiv Udpegede risikoområder Forudsætninger for risikostyringsplanen Risikoanalyse og - koncept Forhold til anden planlægning Sammenhæng med Klimatilpasningsstrategi Sammenhæng med Klimatilpasningsplan Ordliste Hvad vil vi? Resume Baggrund og formål Risikostyringsplanens indhold Målsætning, strategi og handleplan Vision og målsætning Målsætning Forebyggelse Hvad er status? Hvorfor er Fredericia udpeget? Oversvømmelsesrisikoen Geografisk gyldighedsområde Risikoområdet Fredericia Risikoområdet Skærbæk Vurdering af risikoen for oversvømmelse Hvad gør vi? Handleplan Helhedsplan for Område B og C (FredericiaC, Gammel Havn, indre by og Industrihavn) Klimasikring af FredericiaC, Gammel Havn og Oldenborggade... 35

13 s Klimatilpasning af renseanlægget, Erritsø Bæk ådal Dialog med erhvervsaktive havneområder Opdatering af eksisterende beredskabsplan Kommunikation og information Referencer Bilag Bilag 1: Farekort oversvømmelse 20 års hændelse i Bilag 2: Farekort oversvømmelse 20 års hændelse i Bilag 3: Farekort oversvømmelse 100 års hændelse i Bilag 4: Farekort oversvømmelse 100 års hændelse i Bilag 5: Farekort oversvømmelse 100 års hændelse i Bilag 6: Farekort oversvømmelse 1000 års hændelse i Bilag 7: Farekort strømhastighed 20 års hændelse i Bilag 8: Farekort strømhastighed 20 års hændelse i Bilag 9: Farekort strømhastighed 100 års hændelse i Bilag 10: Farekort strømhastighed 100 års hændelse i Bilag 11: Farekort strømhastighed 100 års hændelse i Bilag 12: Farekort strømhastighed 1000 års hændelse i Bilag 13: Skadeskort 20 års hændelse i Bilag 14: Skadeskort 20 års hændelse i Bilag 15: Skadeskort 100 års hændelse i Bilag 16: Skadeskort 100 års hændelse i Bilag 17: Skadeskort 100 års hændelse i Bilag 18: Skadeskort 1000 års hændelse i Bilag 19: Risikokort 20 års hændelse i Bilag 20: Risikokort 20 års hændelse i Bilag 21: Risikokort 100 års hændelse i Bilag 22: Risikokort 100 års hændelse i Bilag 23: Risikokort 100 års hændelse i Bilag 24: Risikokort 1000 års hændelse i

14 s. 4 1 Introduktion 1.1 Forord De senere års hyppige og kraftige storme indikerer et klima under forandring. Følgerne efter stormene d oktober (Allan) og december (Bodil) i 2013 er de seneste eksempler på store ødelæggelser i forbindelse med stormflod i Danmark. Historisk set har man også i Fredericia tidligere oplevet oversvømmelser fra Lillebælt, f.eks. i forbindelse med stormflod i 1872, 1904 og Oversvømmelser kan fremover blive en stigende samfundsmæssig udfordring i Fredericia. Erhvervslivet i Fredericia er afhængig af en effektiv og konkurrencedygtig havn, og borgerne har brug for en velfungerende infrastruktur i forbindelse med oversvømmelser. Oversvømmelse fra havet er et naturfænomen, som ikke kan forhindres, og som kan have store konsekvenser for de berørte områder. Stigende vandstande og hyppigere storme som følge af klimaændringerne vil gradvist øge risikoen for oversvømmelsesskader i midtbyen, langs havnearealer og langs vandløb. Fredericia er udpeget som 1 af 10 risikoområder i Danmark iht. EU s oversvømmelsesdirektiv. Risikoområdet i Fredericia Kommune er udpeget på grund af truslen for oversvømmelse af værdier opgjort til et beløb på ca. 1,6 mia. kr. og pga. en høj koncentration af risikovirksomheder. Risikovirksomhedernes oplag af farlige stoffer betyder, at der kan ske miljøskader og skader på menneskers sundhed i forbindelse med uheld, f.eks. uheld affødt af naturfænomener som stormflod. Udpegningen er alene sket på baggrund af faren for oversvømmelse fra havet. Der er ikke taget højde for skybrud. På baggrund af udpegningen af risikoområdet har Fredericia Kommune udarbejdet denne plan for risikostyring efter reglerne i Naturstyrelsens Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse. Planen skal supplere øvrige indsatser i forhold til kystbeskyttelse, klimatilpasning, byudvikling og planlægning. Byrådet ønsker med planen at forebygge omfanget af fremtidige oversvømmelsesskader i samarbejde med borgere og virksomheder. Det skal ske gennem en konsekvent arealplanlægning og forvaltning, et effektivt beredskab og ved investeringer i forskellige tiltag, der kan forebygge omfanget af skader i forbindelse med stormflod. Med planen vil vi tage hul på opgaven med at fremtidssikre byen og give borgere, virksomheder og myndigheder større tryghed og sikkerhed i de investeringer, der foretages i områder, der kan være berørt i forbindelse med fremtidige stormflodshændelser.

15 s Læsevejledning Risikostyringsplanen henvender sig bredt til borgere, virksomheder, politikere, medarbejdere i Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S samt andre interesserede. Planen er opbygget på følgende måde: Introduktion beskriver, hvad en risikostyringsplan er, retsvirkning, indhold, forhold til anden planlægning m.v. Risikostyringsplanens lov- og planlægningsgrundlag er ligeledes beskrevet her. Hvad vil vi beskriver kommunens specifikke målsætninger på klimatilpasningsområdet i forbindelse med Risikostyringsplanen Hvad er status beskriver den udførte kortlægning, oversvømmelsesrisiko mv. Hvad gør vi beskriver kommunens handleplan for risikostyring for de udpegede områder Bilag viser alle de udarbejdede farekort, skadeskort og risikokort 1.3 Lovgrundlag: EU s oversvømmelsesdirektiv EU s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF) udspringer af de voldsomme oversvømmelseshændelser, Europa har oplevet de seneste årtier. Oversvømmelsesdirektivet har til hensigt at fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at reducere negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet /1/. EU s oversvømmelsesdirektiv fastlægger en 6-årig planperiode med 3 plantrin af 2 års varighed, Figur 1. Plantrin 1 omfatter udpegning, Plantrin 2 udarbejdelse af farekort og risikokort for oversvømmelse. Plantrin 3 er tredje og sidste plantrin i planperioden, og omfatter udarbejdelse af risikostyringsplaner gældende for de udpegede risikoområder i de respektive kommuner.

16 s. 6 Figur 1: Planperiode for EU s oversvømmelsesdirektiv 1.4 Udpegede risikoområder Oversvømmelsesdirektivet stiller krav om at udpege områder, som risikerer at blive oversvømmet. For hvert af de udpegede områder skal scenarierne ringe sandsynlighed, middelstor sandsynlighed og stor sandsynlighed for oversvømmelse beskrives. Hvert scenarie skal indeholde oplysninger om oversvømmelsesgraden, vanddybden og strømhastigheden 1 /3/. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har på eget initiativ ligeledes besluttet at vurdere fremtidige scenarier inklusive de forventede klimaændringer. Tre klimascenarier er derfor tilføjet, hvilket i alt giver seks screeningsscenarier. Negative følger ved oversvømmelse skal fremgå af oversvømmelsesrisikoen med særlig fokus på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Oplysninger om det anslåede antal indbyggere, der potentielt bliver berørt, økonomisk aktivitet i området, virksomheder med farlige oplag og anden nyttig information skal inddrages i kortlægningen /3/. 1 Strømhastigheden har betydning for den tidsmæssige udvikling af vandstandsstigningen. Der er ikke tale om fare for at genstande eller mennesker bliver ført bort af vand, som følge af stor strømhastighed

17 s. 7 Figur 2: De udpegede risikoområder i Danmark i henhold til EU s oversvømmelsesdirektiv, plantrin 1 (2007/60/EF). Risikoområderne ses på kortet som røde markeringer. 1.5 Forudsætninger for risikostyringsplanen Risikostyringsplanen er en del af de overordnede planer, som udgør rammer og bindinger for klimatilpasningsplanerne. I planhierarkiet er planen placeret over både kommuneplanen (herunder også lokalplaner) og sektorplaner - på linje med vandplaner og naturplaner, Figur 3.

18 s. 8 Figur 3: Placering af risikostyringsplanen i planhierarkiet. Risikostyringsplanen omfatter alle aspekter af risikostyring med fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Risikostyringsplanen er udarbejdet på grundlag af det kortmateriale, der et stillet til rådighed af staten i samspil med de eksisterende kommunale beredskabs- og klimatilpasningsplaner. Fare- og risikoanalyse er udført med baggrund i Kystdirektoratets metoderapport vedrørende kortlægning af fare for og risiko ved oversvømmelse /5/.

19 s Risikoanalyse og - koncept For at belyse hyppighed, udstrækning og konsekvens af en oversvømmelse anvendes der en simpel model ved at følge vandet : Kilde Rute Modtager For at der er konsekvenser, må der være en fare forårsaget af en kilde eller en hændelse (f.eks. en storm). Endvidere kræver konsekvensen, at der er en modtager, som bliver udsat for faren (f.eks. mennesker, genstande, dyr, naturen). For at få et detaljeret billede af konsekvensernes omfang, er det også vigtigt at kende ruten fra kilde til modtager (f.eks. digebrud og efterfølgende oversvømmelsesforløb). Beregning af sandsynligheden for en oversvømmelse betegnes normalt som en fareanalyse (se nedenstående figur). Ved siden af en fareanalyse findes selve risikoanalysen. Når man taler om oversvømmelsesrisiko, er der en faktor mere: De potentielle konsekvenser af oversvømmelse for mennesker og deres værdier. Undersøgelsen af konsekvenserne som følge af en oversvømmelse betegnes sårbarhedsanalyse. Risikoanalysen består således af en fareanalyse og en sårbarhedsanalyse.

20 s. 10 Figur 4: Risikoanalyse og koncept, kilde: Kystdirektoratet Ved bedømmelse af oversvømmelsesrisikoen indgår de to faktorer på lige fod, og oversvømmelsesrisikoen er produktet af de to faktorer: Risiko = sandsynlighed x konsekvens. Da der ikke er mulighed for at tage højde for alle hændelser, må der indgås en accept at et vist risikoniveau (risikoaccept), og restrisikoen behandles ved risikostyring. Risikostyringsplanen tager sit afsæt i dette risikokoncept. Risikostyring handler om håndtering af de hændelser, som kan opstå, men der sikres ikke for meget store hændelser med en ringe sandsynlighed (1000 års hændelser). Håndteringen kan ske ved forebyggelse, sikring og beredskab, Figur 4.

21 s Forhold til anden planlægning Sammenhæng med Klimatilpasningsstrategi Risikostyringsplanen er koordineret med Fredericia Kommunes klimatilpasningsstrategi. Byrådet i Fredericia Kommune vedtog den 29. april 2013 kommunens Klimatilpasningsstrategi. Hovedelementerne i klimatilpasningsstrategien er følgende: at klimatilpasse den fysiske planlægning at klimatilpasse spildevandsplanlægningen at klimatilpasse kommunens vandløbsindsats at klimatilpasse kommunens kystindsats at sikre en klimarobust kommunal infrastruktur at inddrage borgere, virksomheder mv. i indsatser for klimatilpasning at udføre indsatser for klimatilpasning i den kommunale virksomhed at sikre en effektiv håndtering og afværgning af ulykker forårsaget af oversvømmelser at lave en ambitiøs kommunal handlingsplan for udmøntningen af denne strategi at lave en ambitiøs risikostyringsplan, der særligt retter sig imod de oversvømmelsestruede områder, der er omfattet af EU s oversvømmelsesdirektiv Sammenhæng med Klimatilpasningsplan Der er god overensstemmelse og synergi med kommunens klimatilpasningsplan, der blev vedtaget af Byrådet d. 10. november Dette gælder både i relation til prioriteringen af risikoen for stormflod og til den samlede prioriteringsindsats i klimatilpasningen, Figur 5. Fredericia indre by, FredericiaC, Gammel havn, Skanseodden, Erritsø og Skærbæk er højt prioriterede områder /7/. De estimerede skader i hhv. klimatilpasningsplanen og denne risikostyringsplan afviger fra hinanden på grund af forskelle i metodevalg, men begge planer peger på en indsats i netop disse områder. De store værdier og store potentielle skader er afgørende for prioriteringen.

22 s. 12 Figur 5: Prioriteringskort ved stormflodshændelser inkl. konkretiseringstabel over klimatilpasningstiltag, Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 /7/. Klimatilpasningsplanens handleplan indeholder tre væsentlige elementer - vidensopbygning, prioritering af klimatilpasningsindsatser og konkretisering af klimatilpasningsprojekter. Det betyder, at Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S allerede har igangsat et tværfagligt samarbejde, og ønsker at undersøge mulighederne for projekter finansieret og udført i iht. medfinansieringsbekendtgørelsen /8/. På nuværende tidspunkt er projektet om sikring af havneområdet omkring byudviklingsprojektet FredericiaC besluttet, jf. Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan Dertil kommer de tre klimatilpasningsprojekter for henholdsvis Korskilde Sø, Erritsø Bæk og Ullerup Bæk. Tabel 4. Tabel 4: Konkrete klimatilpasningsprojekter i Klimatilpasningsplanen

23 s Ordliste Ekstremvejr Ekstremvejr vil normalt forekomme sjældent, og definitionen af ekstremvejr vil variere fra sted til sted. Enkeltforekommende hændelser af ekstremvejr kan ikke tilskrives menneskeskabt klimaforandring, da den enkelte, konkrete hændelse også kan være udtryk for naturlig variation i vejret. Når der i et længere tidsinterval som for eksempel en sæson har forekommet et nyt mønster af ekstremvejr, kan det klassificeres som et ekstremt klimafænomen, især hvis det giver en middelværdi eller total, der i sig selv er ekstrem for eksempel tørke eller kraftig regn i en hel sæson. Farekort Kort, der viser, hvor vand vil lægge sig i terræn eller hvor havet vil trænge ind på land ved havvandsstigning. Oversvømmelseskort kan udarbejdes på forskellige niveauer fra "hulkort", der viser lavninger i terrænet, til avancerede hydrauliske modeller. Her er information fra alle vandkredsløbselementer (nedbør, havvandsstigning, grundvandsstigning) inkluderet. Farekort kaldes også oversvømmelseskort. Ved udarbejdelse af denne plan er der anvendt en avanceret hydraulisk model. Gentagelsesperiode Gentagelsesperioden udtrykker sandsynligheden for en hændelse. En gentagelsesperiode på 20 år for en vandstand af en given størrelse betyder, at man statistisk set kan forvente en tilsvarende vandstand én gang inden for en periode på 20 år. Grid Ved udarbejdelsen af diverse kort er der anvendt et passende gitter (grid) til at inddele områderne i håndterbare størrelser. Ved udarbejdelsen af denne plan er gridstørrelsen 100 x 100 m. Hverdagsregn De normale regnhændelser, som ikke giver anledning til særlige problemer. Hændelser En 20-års hændelse er en oversvømmelse som statistisk set forekommer én gang hvert 20 år (stor sandsynlighed). En 100-års hændelse er en oversvømmelse som statistisk set forekommer én gang hvert 100 år (middel sandsynlighed). En 1000-års hændelse er en oversvømmelse som statistisk set forekommer én gang hvert 1000 år (ringe sandsynlighed). Infrastruktur Infrastruktur er en betegnelse for de systemer, der forbinder enheder i et større system. Begrebet bliver brugt om tekniske anlæg, transportanlæg og byggeanlæg - både nationalt og internationalt. Ved kritisk infrastruktur forstås de anlæg, som er kritiske for samfundet. Ved et alvorligt svigt i disse infrastrukturer er samfundet ikke i stand til at opretholde de leverancer af varer og tjenester, som befolkningen har behov for

24 s. 14 Klima Klima er defineret som gennemsnitsvejr over en tidsperiode. Klima er en statistisk beskrivelse af middelværdi og varians af vejrparametre som temperatur, nedbør og vind registreret over tid. Klimafaktor Forholdet mellem værdien af en klimaparameter (fx gentagelsesperioden for kraftigt regnvejr) under et fremtidigt klima og det nuværende klima. En klimafaktor på 1,3 svarer fx til en øgning på 30 % af en gentagelsesperiode. Klimaforandring Klimaforandring refererer til enhver ændring af klimaet over tid, uanset om det skyldes naturlig variation eller menneskelig påvirkning. Klimafremskrivninger Fremskrivninger af, hvordan klimaet på Jorden ændrer sig som følge af øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Klimascenarier fra FN's klimapanel Fremtidsscenarier, der angiver globale udslip af drivhusgasser, baseret på forskellige demografiske, sociale, økonomiske, teknologiske og miljømæssige udviklinger. FN's klimapanel har fire grupper af udslipscenarier, hvoraf det såkaldte A1B ofte anvendes, da det bedst kan sammenholdes med den faktiske udledning af drivhusgasser. A1Bscenariet er kendetegnet ved høj økonomisk vækst, et globalt befolkningstal, der topper i midten af århundredet, og en hurtig introduktion af mere effektive teknologier. Klimatilpasning Klimatilpasning er konkrete løsninger på eksisterende eller forventede effekter af klimaændringer. Klimatilpasning reducerer skaden eller udnytter fordelene ved klimaforandringer. Klimatilpasningsplan i kommuneplanen Et tema om klimatilpasning i kommuneplanen. Temaet skal indeholde oversvømmelseskort, spildevandskort, værdikort og risikokort. Desuden skal temaet omfatte en prioritering af klimatilpasningsindsatsen. Klimatilpasningsstrategi En beskrivelse af, hvordan kommunen vil forholde sig til øget ekstremnedbør og øget havvandstand. Strategien kan for eksempel indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen vil udarbejde oversvømmelseskort, og hvordan der udarbejdes grundlag for prioritering. Risikokort En kombination af farekort/oversvømmelseskort og skadeskort/værdikort. Angiver skadesomkostninger ved oversvømmelser og giver grundlaget for prioritering af områder. Risikovirksomheder Virksomheder der pga. deres oplag og aktiviteter er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

25 s. 15 Skadeskort Kort, der viser placering og størrelse i kroner af værdier, baseret på udpegning af sårbare områder i henhold til Oversvømmelsesdirektivet. Skadeskort kaldes også værdikort. Stormflod Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstrem høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år. En stormflod forårsages af tidevand, lufttryk og vindstuvning. Den værste situation opstår, hvis den maksimale vindstuvning falder sammen med et springtids højvande og et meget lavt lufttryk.

26 s Hvad vil vi? 2.1 Resume Baggrund og formål Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har sammen med kommunerne opgaven med at implementere EU's oversvømmelsesdirektiv. Formålet er, at alle medlemslande skal lave planer til forebyggelse og håndtering af ekstreme oversvømmelser, som kan medføre negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. I Danmark er direktivet implementeret i Miljøministeriets Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, og Kystdirektoratets Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Naturstyrelsen har i plantrin 1 udpeget områder, hvor der er risiko for oversvømmelse iht. direktivets definitioner. I Fredericia er følgende arealer udpeget: Lavtliggende arealer på havnefronten, herunder arealer langs Ullerup Bæk, de nedre dele af Erritsø Bæks ådal og arealer i Skærbæk, hvor Skærbækværket ligger. Efter en høringsfase hos kommunerne har Kystdirektoratet som en del af plantrin 2 udført en detaljeret kortlægning, som omfatter oversvømmelseskort, farekort og risikokort. Denne kortlægning er overdraget til Fredericia Kommune til brug for udarbejdelse af en lokal risikostyringsplan. Fredericia Kommune har allerede ved udarbejdelsen af kommuneplan og klimatilpasningsplan 2013 taget højde for den kommende risikostyringsplan og indbygget krav om, at kommuneplanen ikke må være i strid med den kommunale risikostyringsplan Risikostyringsplanens indhold Risikostyringsplanen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang hyppighed og risiko og dels en konkret handleplan for den 6-årige planperiode ( ). Handleplanen bygger på en overordnet strategi og mål for risikohåndtering. Fredericia Kommune har med risikostyringsplanen Fastlagt initiativer for denne planperiode ( ) Implementeret oversvømmelsesrisiko som tema i kommunens sagsbehandling Indledt dialog med relevante aktører Integreret de igangværende projekter fra klimatilpasningsplanen i denne plan Igangsat en ajourføring af beredskabsplanlægningen ift. oversvømmelsesrisiko og havstigning.

27 s Målsætning, strategi og handleplan Fredericia Kommune ønsker at arbejde med at sikre Fredericia indre by, de havnenære arealer og Erritsø og Ullerup bækkes ådale, samt Skærbækværket. Det skal ske ved forebyggelse af oversvømmelsesskader, sikring af udvalgte arealer og værdier, samt en opdatering af de kommunale beredskabsplaner. Dette skal gennemføres med tre igangværende projekter som udspringer af klimatilpasningsplanen hhv. klimaprojektet for Erritsø Bæk, klimaprojekt for Ullerup Bæk og klimatilpasningsprojektet for FredericiaC. Derudover vil vi i dialog med relevante aktører undersøge risici ved oversvømmelse af havnearealerne og mulighederne for at afværge og forbygge disse. Aktørerne er: Associated Danish Ports A/S (ADP), der ejer og driver Fredericia Havn Relevante virksomheder, der er lejet ind på Fredericia Havn, herunder risikovirksomhederne Samtank og Espersen Shell, der driver havne-terminalen på Skanseodde (risikovrksomhed) Fredericia Spildevand og Energi A/S, der driver Fredericia Centralrenseanlæg DONG Energy, der driver Skærbækværket (risikovirksomhed)

28 s Vision og målsætning Vision Fredericia Kommune vil gennem langsigtet og helhedsorienteret planlægning igangsætte tiltag for at mindske risikoen for negative følger af oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Målsætning Det overordnede mål er at nedbringe sandsynligheden for oversvømmelse. Derudover er målet at mindske negative følger af de oversvømmelser, der alligevel må forekomme, herunder følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. Risikostyringsplanen omfatter alle aspekter af risikostyring, henholdsvis forebyggelse, sikring og beredskab. Fredericia Kommune vil inden for denne planperiode ( ) arbejde for at opnå følgende 3 målsætninger: 1. At vi har en effektiv og operativ beredskabsplan for håndtering af oversvømmelsesrisici i de udpegede risikoområder, (Områderne A-D samt Skærbæk) 2. At de igangværende og fremtidige projekter i risikoområderne omfatter vurdering, initiativer og investeringer i forhold til oversvømmelsesrisiko 3. At der opnås størst mulig dialog, koordinering og synergi med andre relevante parter, fx FredericiaC, ADP, Fredericia Spildevand og Energi, lodsejere, berørte virksomheder, grønne organisationer m.fl.

29 s. 19 Forebyggelse Ved forebyggelse forstås, at der fremadrettet etableres nye aktiviteter og indretninger for at minimere og begrænse omfanget af fremtidige oversvømmelsesskader. Som eksempel er Fredericia Kommune og udviklingsselskabet FredericiaC i gang med et ambitiøst byudviklingsprojekt i Oldenborggadekvarteret og Sønder Voldgadekvarteret (Område B, se figur 10). En del af området bliver udstykket med veje, forsyning og kanaler i I 2016 byggemodnes den gamle skibsværftsgrund. Området er prioritet 1 iht. risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen, og er særligt udsat ved stormflod i Lillebælt. Fredericia Kommune hæver terrænet omkring Gammel Havn og FredericiaC (Område B) ca. 1 m til kote 2,5 m. Ligeledes hæves Oldenborggade. Gaden skal fungere som barriere mod Lillebælt og udgøre beskyttelse af midtbyen mod stormflod, se nærmere i klimatilpasningsplanen /7/. I den forbindelse er det særligt vigtigt at indtænke en helhedsplan for Fredericia bymidte med henblik på at skabe en langsigtet bæredygtig klimatilpasset plan. En arbejdsgruppe nedsættes med henblik på at arbejde målrettet med at sikre helhedstænkning i klimatilpasningstiltag. Aktiviteter og oplag på havnearealerne skal risikovurderes. Alle havnevirksomheder, men specielt risikovirksomheder, underkastes en nærmere analyse. Iht. kystbeskyttelsesloven er det grundejer, som har ansvaret for at sikre egen ejendom, men for at forebygge en eventuel fremtidig større miljøskade og/eller tab af indtægter og arbejdspladser, har kommunen også en interesse i at forebygge skader som følge af oversvømmelse af havnearealerne. Kommunen iværksætter en gennemgang af havneområderne i dialog med grundejere og virksomheder med henblik på at afdække risikoen i forbindelse med oversvømmelse og gennemføre evt. forebyggende tiltag. Sikring Ved sikring forstås at træffe foranstaltninger for at mindske risikoen for oversvømmelse. Der har tidligere været oversvømmelser i de lavere liggende arealer nær Erritsø Bæks udløb til Lillebælt, som resultat af nedbør og stormflod. Vandløbet er stærkt påvirket af store vandmængder fra byens befæstede arealer. Renseanlægget, Strandvejen og en række ejendomme i området er udsatte. Tiltag er allerede igangsat på baggrund af fare- og risikokortlægningen fra klimatilpasningsplanen. Med klimaprojektet for dele af Erritsø Bæk undersøges muligheder for at etablere kontrollerede oversvømmelser på arealer, hvor der ikke sker skade, beskyttelse af renseanlægget og beskyttelse i forhold til tilbagestuvning ved høj vandstand i Lillebælt. Projektejer er Fredericia Kommune og projektet medfinansieres af Fredericia Spildevand og Energi /7/. Beredskab Beredskabet har ansvar for at yde en forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelseshændelser. Fredericia Kommune har en beredskabsplan, som både

30 s. 20 tager højde for de risici, vi kender og forventer, men som også udstikker retningslinjer for håndtering af nye og uventede situationer. Beredskabsplanen opdateres med udgangspunkt i den nye viden fra fare og risikokortlægningen og der lægges vægt på at tilvejebringe en helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Det er målet, at beredskabsplanlægningen skal skabe robusthed i organisationen og tager afsæt i de følgende syv områder, Figur 6. Figur 6: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Det er vigtigt, at beredskabsplanen er fleksibel og afspejler prioriteringen af kommunens, borgernes og virksomhedernes behov.

31 s Hvad er status? 3.1 Hvorfor er Fredericia udpeget? Det udpegede risikområde i Fredericia Kommune er 1 af i alt 10 risikoområder udpeget i Danmark, Figur 2. Risikoområdet er identificeret ud fra en vurdering og screening af historiske oversvømmelseshændelser. Risikoområdet Fredericia inkl. Skærbækværket er potentielt truet af oversvømmelse fra havet (Lillebælt) ved stormflod, oversvømmelse fra vandløb (Erritsø og Ullerup Bæk) efter ekstrem regn eller på grund af stuvning fra Lillebælt eller en kombination af en hav- og vandløbsoversvømmelse. Udsat beliggende risikovirksomheder i Fredericia Kommune har været afgørende for den endelige udpegning, jf. metoden beskrevet i bekendtgørelsen /2/. 3.2 Oversvømmelsesrisikoen Årsager til og følgerne af oversvømmelse varierer afhængig af risikoområdet. Oversvømmelsesrisikoen er afhængig af kilden, ruten og modtageren, Figur 7. Det er derfor vigtigt at tage afsæt i de givne forhold, således at de valgte tiltag er tilpasset behov og prioritering. Figur 7: Oversvømmelsesrisikoen - systematisk tilgang Stormflodsstyrke og varighed er afgørende for udbredelsen af oversvømmelsen. Risikoområdet i Fredericia Kommune er særligt udpeget på grund af truslen for oversvømmelse af oplag af farlige stoffer og potentielle udfordringer relateret til miljøkatastrofer og menneskers sundhed. Årsagen til udpegningen er oversvømmelse fra havet. Havvandstandene, der er lagt til grund for udpegning af Fredericia og Skærbækværket, ses i Tabel Ringe sandsynlighed (1000 års hændelse) 215/254* cm Middel sandsynlighed (100 års hændelse) 147 cm 174 cm 220 cm Stor sandsynlighed (20 års hændelse) 132 cm 159 cm Tabel 3: Scenarier for havvandsstand i risikoområdet Fredericia og Skærbækværket*

32 s. 22 Fare- og risikoanalyser er udført på baggrund af 3 nutidsscenarier (år 2012), med henholdsvis stor sandsynlighed (20-års hændelse), middel sandsynlighed (100-års hændelse) og ringe sandsynlighed (1000-års hændelse). Nutidsscenarierne tager udgangspunkt i registreringer af vandstandsstigninger i forbindelse med stormflod i referenceperioden (Kystdirektoratets højtvandsstatistik fra 2012 for ekstremvandstande ved stormflod for Fredericia Havn). Derudover er der udført fare- og risikoanalyser på tre klimabetingede scenarier. De klimabetingede scenarier beregnes ved at tillægge 2012 tallene de forventede vandsstandsstigninger i hhv og Tallene for vandstandsstigninger er estimeret ud fra DMI s bedste bud på havvandsstigning (stigning i middelvandstand i havene) var tidligere 0,1-0,5 m i år 2050 og 0,2-1,4 m i år Udgangspunktet for denne fremskrivning er IPCC s 4. klimarapport. Sårbarhedsanalysen i risikoanalysen tager udgangspunkt i bekendtgørelsens anvisninger og har fokus på direkte skader. Datamaterialet stillet til rådighed af Kystdirektoratet tager udgangspunkt i følgende skader og berørte værdier/objekter, Tabel 4. Prissatte skader Bygninger Indbo Afgrøder Husdyr Infrastruktur (f.eks. vejanlæg) Ikke prissatte skader Natur og rekreative arealer Kulturarv Antal berørte Indbyggere Kritisk infrastruktur (f.eks. forsyning) Liste- og Risikovirksomheder Tabel 4: Skadestyper og objekter

33 s Geografisk gyldighedsområde Risikoområderne i Fredericia Kommune udgøres af Fredericia indre by, de havnenære arealer (herunder nedre del af Ullerup Bæk), Erritsø Bæks Ådal, samt Skærbækværket. Afgrænsning og udpegning af risikoområderne er foretaget på baggrund af metoden beskrevet i bekendtgørelsen /3/. Dvs. dels af en sammenhængende oversvømmelsesudbredelse og dels af en opgørelse af ejendomsværdier for potentielt oversvømmelsestruede ejendomme og risikovirksomheder. Det bemærkes, at oversvømmelsernes udbredelse ved samtlige scenarier ikke når over kote 3,0 m, hvilket harmonerer med områderne behandlet i Fredericia Kommunes klimatilpasningsplan. Figur 8 angiver risikoområderne. Risikostyringsplanen omfatter alle scenarier angivet i plantrin 2.

34 Figur 8: Risikoområde med 3 m højdekurveafgrænsning. Øverst fremgår de to oversvømmelsestruede områder i Fredericia Kommune, der er udpeget som risikoområde - i midten risikoområdet Skærbæk og nederst risikoområdet Fredericia. s. 24

35 s Risikoområdet Fredericia Risikoområdet Fredericia ligger lavt med stigende omkringliggende terræn, Figur 9. Specielt udsatte områder er Fredericia indre by, havnearealerne og Erritsø Bæks nedre ådal og udløb ved Sanddal. Figur 9: Terrænforhold risikoområdet Fredericia. Den grønne farve markerer de mest truede områder. Farekort viser sandsynligheden for oversvømmelse. På grund af terrænforholdene omkring Fredericia indre by, løber vandet ikke langt ind i baglandet, men opstuver på havnearealerne og de omkringliggende arealer. Erritsø Bæks ådal derimod, fyldes langsomt op, efterhånden som vandet stiger. I takt med at vandet presses op i ådalen, oversvømmes dele af Sanddal, der ligger langs bækkens udløb. Stormflodvandstanden og den tidslige variation er afgørende for oversvømmelsesudbredelsen og skadesomfanget, se Figur 10. D C A. Skanseodden B A B. FredericiaC, Gammel Havn og indre by C. Industrihavn og lystbådehavn (ADP) D. Erritsø Bæk Ådal Figur 10: Opdeling af risikoområdet Fredericia.

36 s MT2050: 20-års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i MT2050: 100-års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i 2050 Figur 11. Oversvømmelsesudbredelsen under hhv. en 20-års og en 100-års hændelse. Der er i beregninger taget højde for den forventelige vandstand i år (Se bilag 7-12)

37 s. 27 Vandets strømhastighed kan have afgørende indflydelse på en eventuel evakueringsproces. Samtidig fungerer vejnettet som strømningsveje for vandet, Figur MT2050: 20-års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i MT2050: 100-års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i 2050 Figur 12: Vandets strømhastighed under hhv. en 20-års og en 100-års hændelse. Der er i beregninger taget højde for den forventelige vandstand i år (Se bilag 13-18)

38 s. 28 Det kortlagte skadesomfang er tematiseret herunder: 20MT2050: 20-års hændelse fremskrevet med forventet vandstand i 2050 Figur 53. Kortlagt skadesomfang ved en 20 års hændelse, hvor den forventede vandstand for 2050 er lagt til grund. Omfanget er størst i den bymæssige bebyggelse. Beregningen er gennemført ved opdeling af de oversvømmede områder i et grid på meter. Det økonomiske tab er opgjort i kroner. Skadesomfanget øges, jo flere direkte og indirekte skader der inddrages. I denne opgørelse er bygninger, indbo, afgrøder, husdyr og infrastruktur medregnet jf. Tabel 4. Et stigende antal indbyggere berøres i takt med at oversvømmelsesomfanget vokser. Følgende antal indbyggere er estimeret berørt af de beskrevne oversvømmelseshændelser: Scenarier Indbyggere 20MT års hændelse i MT års hændelse i MT års hændelse i MT års hændelse i MT års hændelse i MT års hændelse i Tabel 5. Oversigt over antal berørte borgere ved de 6 scenarier. Kilde: OIS

39 s. 29 Fredericia Kommune har i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner udpeget kritisk infrastruktur inden for de udpegede risikoområder. Dvs. områder, hvor der er risiko for manglende fremkommelighed og skader på veje. Strandvejen ved Røde Banke Strandvejen ved Vestre Ringvej Strandvejen er én af de primære transportveje ud og ind af Fredericia centrum og forbinder by samt havne- og industriarealer med motorvejsnettet. Vejen er lavtliggende særlig ved Røde Banke og ved viadukten under Prangervej. På hele strækningen ligger vejen mellem kote 1,4 og 2,5 m. Ved Vestre Ringvej er det laveste punkt omkring kote 1,2 m. Strandvejen indgår i det eksisterende beredskab som et problemområde til udrykning med afspærring og pumpemateriel ved høj vandstand i Lillebælt. Risiko for tab af kulturarv er i forbindelse med oversvømmelse kun relevant i risikoområde B ved Fredericia C. Omfanget af risikoen for skader på kulturarv vil indgå som en del af en helhedsplan for oversvømmelsessikring af Fredericia indre by.

40 s Risikoområdet Skærbæk Risikoområdet Skærbæk er udpeget på grund af fare for oversvømmelse af Skærbækværket og deraf følgende risiko for driftsforstyrrelser, afbrydelser og/eller skader på kritisk infrastruktur. Figur 12. Terrænforhold omkring Skærbækværket kotering. En tredjedel af området er beliggende mellem kote 2,0 m og 2,6 m, mens den resterende del af området ligger over kote 2,6 m. Oversvømmelseshyppigheden for denne del er dermed sjælden, se tabel 3. Der er tale om et kritisk infrastrukturanlæg, der ligeledes er risikovirksomhed. Dvs. at følgerne af en fremtidig oversvømmelse kan være betydelige, og det er derfor afgørende at få afdækket hvilke værdier og funktioner, der ligger i de lavest beliggende områder, dvs. under kote 2,5 m.

41 s MT2050: 20 års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i MT2050: 100 års hændelse fremskrevet med forventet vandstandsstigning i 2050 Figur 6: Oversvømmelsesudbredelsen under hhv. en 20-års og en 100-års hændelse. Der er i beregninger taget højde for den forventelige vandstand i år De beregnede vandstande sammenholdt med de eksisterende terræn- og arealanvendelser viser, at der ikke forventes skadesvoldende oversvømmelser ved Skærbækværket. Den lille oversvømmelsesudbredelse og relativt uberørte infrastruktur gør at strømningshastighederne ikke vurderes at påvirke beredskabet i området. En enkelt bygning mod vest, Kohavevej 100, berøres ved ekstreme vandstande, men repræsenterer en lav værdi. Samlet set vurderes risikoen for selve Skærbækværket at være lav. Der bør på grund af den kritiske infrastruktur i området løbende følges op på risikoen ifm. ændring i arealanvendelser, ved udvidelser, ombygninger og hvis der kommer ny viden om ændringer i vandstandsstigninger.

42 s Vurdering af risikoen for oversvømmelse Risikoområderne langs Fredericias havnefront, langs Erritsø Bæks nedre del og ved Skærbækværket er særlig udsat under større stormflodshændelser. Allerede ved forhøjet vandstand m (20MT års hændelse uden tillæg for fremtidige vandstandsstigninger) forekommer oversvømmelser af Område B (Fredericia C), som det er nu. Ved øget vandstandsstigning spredes oversvømmelsen til store dele af Område C (industrihavnen og lystbådehavnen), og Område D (nedre del af Erritsø Bæks Ådal og det yderste af boligområdet Sanddal). Se bilag 1-6 for oversigt. En del store erhvervsområder på havnearealerne berøres, hvilket kan medføre tab af produktion, lukning af produktion og arbejdspladser og/eller i værste fald en større miljøskade. Særligt renseanlægget og oplag af farlige stoffer på risikovirksomhederne Samtank, Shell, E. Espersen A/S og Skærbækværket er udsatte, og en oversvømmelse kan få alvorlige konsekvenser. I relation til erhvervslivet og Fredericias fremtidige udviklingspotentiale, er sikkerhed vigtigt for det fremtidige investeringspotentiale. Mellem indbyggere kan blive berørt afhængig af hvilket scenarie, der vælges. Følgevirkninger efter en oversvømmelseshændelse kan både være tab af tryghed og økonomiske tab.

43 s Hvad gør vi? 4.1 Handleplan Handleplanen har til formål at opliste og prioritere de handlinger og investeringer, som Fredericia Kommune vil igangsætte for at indfri målsætningerne for denne planperiode ( ). Tilpasninger til klimaforandringer vil primært ske under den normale forvaltning samt under planlægnings- og renoveringsindsatser. Det er afgørende at mindske potentielle skader og negative følger ved fremtidige oversvømmelser. Som det fremgår, er der væsentlige udfordringer omkring Område A (Skanseodden), Område B (FredericiaC), Område C (de havnenære arealer, herunder nedre del af Ullerup Bæk) og Område D (Erritsø Bæk Ådal). Herudover skal Skærbæk-området kortlægges yderligere. Der gives her en oversigt over foranstaltninger og prioriteringer. Følgende handlinger iværksættes i denne 6-årige planperiode, dvs. frem til ) Udformning af en samlet helhedsplan for Område B og C (FredericiaC, Gammel Havn, indre by og Industrihavn, herunder Ullerup Bæk). 2) Klimasikring af Område B (FredericiaC og Oldenborggade). 3) Klimatilpasning af renseanlægget, Erritsø Bæk ådal), samt vurdering af mulige løsninger for Strandvejen (Område D). 4) Dialog med erhvervsaktive havneområder omkring klimasikring (Shell, ADP og øvrige virksomheder i Område B, C og Skærbæk). 5) Opdatering af eksisterende Beredskabsplan. 6) Kommunikation og information. Koordinering og dialog med berørte borgere og virksomheder i kommunen i forhold til eget beredskab, kystbeskyttelse og oversvømmelsesbeskyttelse. Prioritering og beskrivelse af, hvordan tiltagene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget beskrives. For hvert tiltag fastsættes en ansvarlig aktør og en foreslået tidsramme for gennemførelse, Tabel 5.

44 s. 34 Stedsbeskrivelse Tidsplan Tiltag/aktivitet Ansvarlig aktør (først) og andre aktører Helhedsplan Gammel Havn og FredericiaC Oldenborggade Erritsø Bæk, Renseanlægget, FRSE Erhvervsaktive havnearealer Kommunikation og dialog Opdatering af beredskabsplan Fredericia Kommune (Stategi & Planlægning, Teknik & Miljø), Fredericia Spildevand og Energi Fredericia Kommune (Teknik og Miljø), FredericiaC Fredericia Kommune (Teknik og Miljø), FredericiaC Fredericia Kommune (Trafik & Natur), FRSE Fredericia Kommune (Miljø), ADP, Shell, Dong og øvrige virksomheder Fredericia Kommune (Strategisk Planlægning, Teknik og Miljø, Kommunikationsafdelingen Fredericia Kommune (Brand & Redning) Udarbejdelse af helhedsplan for kystnære byarealer Hævning af arealet, yderligere klimasikring Hævning af vejen, yderligere klimasikring Etablering af dige og tiltag til forsinkelse af vand Igangsættelse af dialogmøder, udarbejdelse af informationsmateriale og evt. beredskab Udarbejdelse af kommunikationsplan, materiale, artikler mm. Indarbejdelse af oversvømmelses- og risikokort i handlinger, materiel i beredskabsplanen, Tabel 6: Handleplan

45 s Helhedsplan for Område B og C (FredericiaC, Gammel Havn, indre by og Industrihavn) Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvis formål er at udarbejde en helhedsplan for område B og område C. Området omfatter FredericiaC, Gammel Havn, indre by og Industrihavnen. I forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsstrategien, handlingsplan for klimatilpasning og FredericiaC projektet er der allerede planlagt og igangsat flere projekter for dette område. Det vil dog være hensigtsmæssigt at få skabt et overblik over, om disse tiltag samlet set er tilstrækkelige for at klimasikre hele området, og få vurderet hvordan de forskellige projekter påvirker hinanden. F.eks. har Ullerup Bæk projektet, der er en del af Klimatilpasningsplanen, til formål at forsinke vandets vej til Ullerup Bæk ved kraftig regn, hvilket kan få en positiv effekt på udfordringerne i område C. 4.3 Klimasikring af FredericiaC, Gammel Havn og Oldenborggade Oldenborggade hæves, og hele FredericiaC området hæves og klimasikres derved. Terrænet på hele FredericiaC s område hæves med 1 m til kote 2,5 m. For at sikre bymidten mod vand fra Gammel Havn anlægges der en plint langs siderne og for enden af Gammel Havn, så der er en sammenhængende klimasikring af hele kyststrækningen ud for hele bymidten til kote 2,5 m. Af visuelle årsager etableres plinten for enden af Gammel Havn (mod J B Nielsens Plads) først i kote 2,0 m og siden - når eller hvis det bliver nødvendigt - op til kote 2,5 m. Denne etapevise udbygning skyldes ønske om at bevare den bedst mulige udsigt over Gammel Havn fra J B Nielsens Plads så længe som muligt.

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Rejseholdets temamøde

Rejseholdets temamøde Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Referat fra mødet i By- og Planudvalget Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 21. august 2019 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 17:00-21:00 Medlemmer: Formand: Steen Wrist Ørts

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby

Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. oktober 2017 Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby Indstillingen omhandler godkendelse af projekter og lån til klimatilpasning

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 15. maj 2017 Mødested: Mødelokale 620 Mødetidspunkt: Kl. 17:00-18:00 Medlemmer: Fraværende: Formand:

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r og k l i m a f o r a n d r i n g e r

R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r og k l i m a f o r a n d r i n g e r Klimasikring: Kysterne R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r og k l i m a f o r a n d r i n g e r Carlo Sørensen Kystdirektoratet E: cas@kyst.dk Fagligt møde 6. februar

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst

Læs mere

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn EU Oversvømmelsesdirektiv 2015 Titel: Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere