Trafiktallene er opdateret til og med marts 2015 for alle takstområder og lokalbanerne.

Transkript

1 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Jenny Kanth 05.2 Trafiktalsrapport juni 2015 Resume: Trafiktallene er opdateret til og med marts 2015 for alle takstområder og lokalbanerne. År til dato er det samlede passagertal 1,4 pct. lavere end det realiserede passagertal i 2014.I forhold til budget 2015 er det en negativ afvigelse på 3,8 pct. Servicegraden for busserne fastholder et højt niveau, der ligger på niveau med målsætningen på 99,91 pct., hvilket er under sidste års servicegrad. Lokalbanen og Regionstog har år til dato en negativ passagervækst på henholdsvis 3,5 pct. og 1,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Lokalbanens passagertal er år til dato 4,4 pct. under budget, mens Regionstogs passagertal er faldet med 2,3 pct. i forhold til budget. Begge selskaber indfrier regularitetsmålsætningen på 97 pct. Lokalbanens regularitet er under sidste års niveau, mens Regionstogs regularitet er på niveau med Flextrafik oplever en betydelig stigning i antallet af kørsler i forhold til 2014, hvor særligt Flextur stiger med ca. 59,3 pct. i forhold til budget. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/17

2 Sagsfremstilling: 1. Udviklingen i centrale nøgletal for busdriften De centrale nøgletal for busdriften er passagertal, servicegrad og pålidelighed. Udviklingen i passagertal beskrives for hvert takstområde, servicegrad beskrives for Movia som helhed, mens pålidelighed alene opgøres for linjer i Takstområde Hovedstaden samt for enkelte linjer i Takstområde Syd og Vest, da pålidelighedsdata indsamles fra busser med tale-data-udstyr, som ikke er installeret i alle busser Passagertal År til dato marts er der realiseret en negativ vækst i det samlede buspassagertal på ca. 1,4 pct. i forhold til året før og 3,8 pct. under budget, svarende til et fald på passagerer i forhold til 2014 og 2,1 mio. passagerer færre end budget Passagertallet, forventes at ende 3,2 pct. under sidste års passagertal. Årsagen til den reviderede forventning til hele 2015 er, at administrationen har reduceret den grundlæggende vækstfaktor baseret demografi og taksteffekter i forhold til den realiserede udvikling i 2014 og 1. kvartal Det bemærkes, at budget 2015 for Takstområde Syd og Vest er baseret på det gamle passagertællesystem, mens estimat 2, 2015 er udarbejdet på baggrund af det nye tællesystems data. Derfor er der en niveauforskel. Følgende faktorer kan have påvirket passagertallet negativt: Driftsforstyrrelser og forsinkelser som følge af større infrastrukturarbejder på centrale strækninger i København og København-Ringstedbanen. Øget privatbilisme, herunder som følge af lavere brændstofpriser. Ifølge Vejdirektoratet steg vejtrafikken 2,3 pct. i 4. kvartal Kalenderforskydningseffekt i januar med en hverdag mindre samt to indeklemte hverdage før påske i marts. Arbejdsnedlæggelse den 5. januar på Arriva Gladsaxe-anlæg der medførte indstillet busdrift på linjerne 2A, 6A, 10, 68, 161, 176, 200S og 350S. Stormen Egon der havde en begrænset effekt på bustrafikken den 10. januar. Endvidere ses et øget fokus på forbedrede forhold for cyklisterne i særligt København, hvilket forventes at påvirke buspassagertallet negativt. Cykelregnskab 2014 fra Københavns kommune viser, at antallet cykel-kilometer er steget med ca. 6 pct. i perioden , cyklisterne kommer hurtigere frem, og at andelen af ture til arbejde og uddannelse er steget med ca. 25 pct. Statistik over trafik på en typisk hverdag i sø-og havnesnittet viser, at antallet 2/17

3 cykler er steget med ca. 21 pct. i perioden , mens antallet biler er faldet med ca.12 pct. Følgende faktorer kan have påvirket passagertallet i busserne positivt: Positiv demografisk udvikling i Takstområde Hovedstaden, i første kvartal i 2015 på 1,2 pct. i kombination med forsat øget beskæftigelse i Movias dækningsområde. Januar 2015 har en hverdag mindre end januar 2014, men i 2014 var to hverdage typiske feriedage, i 2015 var kun en hverdag typisk feriedag. Det er med til at påvirke det gennemsnitlige hverdagspassagertal positivt. Kabeltyveri på Køge bugtbanen. Et vådere og lidt koldere 1. kvartal i 2015, i forhold til samme periode sidste år, hvilket traditionelt har en positiv påvirkning på passagertallet. Den positive afledte effekt heraf har dog ikke kunnet opveje de negative. Tabel 1. Buspassagertal for Movia , mio. passagerer Buspassagertal for Movia Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 53,9 56,0-3,8% 54,7-1,4% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 206,9 213,7-3,2% 206,6 0,1% Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Hovedstaden Ses på passagertalsudviklingen isoleret for Hovedstaden bemærkes, at passagertallet år til dato marts, er 2,1 pct. lavere end året før, svarende til et samlet passagerfald på ca. 1 mio. passagerer drevet af et lavere passagertal på gennemsnitlige hverdage. Antallet af passagerer i Pendlernettet falder med 2,6 pct. i forhold til året før, svarende til en negativ vækst på ca passagerer. Udviklingen er båret af A-busserne i Storkøbenhavn, der mister 5,6 pct. R-nettet, der vokser med 22,2 pct., mens S-busserne realiserer en mindre tilbagegang på 1,0 pct. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en tilbagegang på 0,9 pct., svarende til et fald på ca passagerer. I et fuld års perspektiv (FÅ), forventes passagertallet i Takstområde H at ende 2,3 pct. under budget 2015 og på niveau med det realiserede passagertal i /17

4 Mio. passagerer Sagsnummer Tabel 2. Buspassagertal i Takstområde Hovedstaden, Takstområde Hovedstaden Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 49,1 50,7-3,1% 50,2-2,1% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 188,9 193,4-2,3% 188,9 0,0% Fælles rejsetal i Takstområde Hovedstaden Til sammenligning er det fælles rejsetal i den kollektive trafik for Takstområde Hovedstaden i 2015 faldet med ca.1,5 pct., svarende til ca. 1,1 mio. rejser i forhold til året før. DSB fjern- og regionaltog samt DSB Øresund realiserer en fremgang, mens de andre transportformer har en tilbagegang i forhold til året før. Hvilket kan forklares af mildt vejr i januar, mange driftsforstyrrelser på især S-banen pga. kabeltyveri og prøvekørsel af det nye signalsystem på Hillerødbanen samt etablering af perrondøre på metroens strækning på overjordiske stationer hvilket har haft en positiv effekt på rejsetallet for DSB Øresund. Desuden er Øresundstogtrafikken positivt påvirket af, at der standses på Nørreport st. igen efter endt ombygning. Movias rejsetal oplever et mindre fald på 2,2 pct. i forhold til samme periode i Figur 1. Udvikling i fælles rejsetal for den kollektive trafik, ÅTD marts ,8 75, ,5 44, ,0 27, ,2 14,1 16,1 15,9 10 2,7 2,8 3,5 3,6 0 DSB S-tog DSB fjern- og regionaltog DSB Øresund Metro Movia Samlet rejsetal i Takstområde H Kombinerede rejser i alt 4/17

5 Note: Rejsetallene indmeldes af hvert selskab på baggrund af foretagne tællinger (eller andre metoder til at opgøre passagertallet). Der kan forekomme afvigende rejsetal i forhold til selskabernes egne opgørelser, fordi andre forhold er inddraget i opgørelsen. Rejsetallene er foreløbige. Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Syd I Takstområde Syd er passagertallet år til dato marts 6,2 pct. højere end året før, svarende til et samlet passagervækst på ca passagerer, som er drevet af en vækst i alle dagstyper. Det realiserede passagertal ligger ca. 10 pct. under budgettet, svarende til ca passagerer. Antallet af passagerer i Pendlernettet steget med 18,2 pct. i forhold til året før, svarende til en stigning på ca passagerer. Den positive udviklingen er båret af en vækst i både A-bus og R-nettet, der vokser med hhv. ca passagerer og passagerer. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en tilbagegang på 10,8 pct., svarende til et fald på ca passagerer. Det bemærkes, at realiserede passagertal i 2015 og estimat 2 er baseret på det nye, automatiske passagertællesystem modsat budgettet, som er baseret på de tidligere tællesystem. Den positive passagertalsudvikling i 2015 i forhold til året før kan tilskrives indsvingsperioden. For hele 2015 forventes passagertallet at ende 10,5 pct. under budget 2015 samt en mindre fremgang i forhold til sidste års passagertal. Tabel 3. Buspassagertal i Takstområde Syd, Takstområde Syd Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 1,9 2,2-10,0% 1,8 6,2% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 7,4 8,3-10,5% 7,4 0,9% Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Vest I Takstområde Vest er, passagertallet ÅTD, marts 6,7 pct. højere end året før, svarende til et samlet passagervækst på ca passagerer drevet af en vækst i alle dagstyper. Det realiserede passagertal har en negativ vækst på 11,3 pct., svarende til passagerer i forhold til budget Antallet af passagerer i Pendlernettet steget med 4,7 pct. i forhold til året før, svarende til en stigning på ca passagerer. Den positive udviklingen er båret af en vækst i de øvrige linjer i Pendlernettet, der vokser med mere end passagerer. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en fremgang på 10,8 pct., svarende til mere end passagerer. 5/17

6 Det bemærkes, at realiserede passagertal i 2015 og estimat 2, 2015 er udarbejdet på baggrund af det nye passagetællesystem modsat budgettet, som er baseret på de tidligere tællesystem. Den positive passagertalsudvikling i 2015 i forhold til året før kan tilskrives en indsvingperiode for det nye tællesystem i For hele 2015 forventes passagertallet, at ende 12,5 pct. under budget 2015, men 2,3 pct. over sidste års passagertal. Tabel 4. Buspassagertal i Takstområde Vest, Takstområde Vest Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 2,8 3,2-11,3% 2,7 6,7% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 10,5 12,0-12,0% 10,3 2,3% 1.2. Pålidelighed Pålidelighed er et samlet begreb for regularitet og rettidighed. Højfrekvente linjer måles på regularitet (tidsafstand mellem busserne), mens linjer med faste køreplantider måles på rettidighed i forhold til køreplanen. Pålidelighed måles på udvalgte stoppesteder, der er blandt de passagertalsmæssigt største og vigtigste knudepunkter på ruten, og opgøres kun i Takstområde Hovedstaden, da tale-data-radio, der er kilden til pålidelighedsberegning, kun findes i busser i Takstområde Hovedstaden samt enkelte linjer i Takstområde Syd og Vest. Som det fremgår af figur 2 nedenfor, er pålideligheden for 2015 under niveau i forhold året før. Det kan ikke udelukkes, at tættere trafik med flere biler på gaderne har medført vanskeligere forhold for busserne. I årets fire første måneder er pålideligheden væsentligt under 2014-niveauet. Administrationen undersøger pt. hvis chaufførerne logger af tale-data-radio systemet for tidligt sammen med strammere køreplaner kan påvirke bussernes pålidelighed negativt. 6/17

7 Figur 2. Udvikling i pålidelighed, % 88% Målsætning 86% 84% 82% 80% 78% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1.3. Servicegrad Servicegraden er det nøgletal, som beskriver, hvor stor en andel af den planlagte kørsel, som faktisk udføres. I 2015 er servicegraden under niveauet for Det mildere vejr i 2015, skift af operatører på linjer med en høj andel af de samlede køreplantimer i december 2014 og med heraf mindre opmærksomhed på kontraktopfyldelse i den resterende del af kontraktperioden, kan forklare udviklingen gennem året. Administrationen og operatørerne har stort fokus på at øge servicegraden, så den når op på sidste års niveau. 7/17

8 Figur 3. Udvikling i servicegrad, ,00 99,99 99, Målsætning 99,97 99,96 99,95 99,94 99,93 99,92 99,91 99,90 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Trafiktal for baner Afsnit 2 beskriver udviklingen i centrale nøgletal for Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. Nøgletallene er passagertal, regularitet og pålidelighed. Passagerudviklingen er først beskrevet for hvert selskab, og tallene bliver sammenlignet med passagertal i samme periode sidste år samt i forhold til budget. 2. Udvikling i centrale nøgletal for lokalbanerne 2.1 Passagertal Passagertalsudviklingen for lokalbanerne fremgår af tabel 4 nedenfor. År til dato marts realiseres en negativ vækst på 2,7 pct. i forhold til året før, svarende til ca passagerer, båret af Frederiksværk- og Nærumbanen. Lokalbanerne mister særligt passager i marts måned, hvilket blandt andet skyldes en kalenderforskydningseffekt med to indeklemte hverdage op til påsken. Videre kan det ikke udelukkes, at der er sket en overflytning af passagerer fra Frederiksværkbanen til 320R, og at Nærumbanens tilbagegang kan have sammenhæng med, at IBM er flyttet fra Lyngby. Desuden oplevede begge baner stor vækst hele sidste år og det kan være svært at fastholde dette niveau. Tilbagegangen for Lokalbanen A/S kan tilskrives effekten af en forringet korrespondance til og fra S-tog. Det skyldes, at S-banen jævnligt er omfattet af prøvekørsel i aftentimerne pga. etablering af nyt signalanlæg på Hillerødbanen. 8/17

9 Det samlede passagertal er 3,6 pct. lavere end budgetteret, svarende til ca passagerer, hvor særligt Lokalbanen A/S påvirker passagertallet negativt. Tabel 4. Passagertal for lokalbanerne, , År til dato Lokalbaner, år til dato marts Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Regionstog A/S 0,92 0,94-2,3% 0,93-1,3% Lokalbanen A/S 1,55 1,63-4,4% 1,61-3,5% Sum, år til dato 2,47 2,57-3,6% 2,54-2,7%. I et fuld års perspektiv (FÅ), forventes passagertallet på Lokalbanen A/S 1,3 pct. under budgettet og på niveau med det realiseret passagertal for Regionstog A/S vil ligge på niveau med både budget 2015 og sidste års passagertal. Tabel 5. Passagertal for lokalbanerne, , Fuld år Lokalbaner, FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Regionstog A/S 3,74 3,74 0,1% 3,74 0,0% Lokalbanen A/S 6,69 6,78-1,3% 6,72-0,4% Sum 10,43 10,52-0,8% 10,45-0,2% 2.1 Regularitet Regulariteten beregnes som andelen af rettidig gennemført togtrafik. Et tog er rettidigt, hvis det ankommer mindre end 5 minutter efter det planlagte tidspunkt på udvalgte stationer. Målsætningen for 2015 er en regularitet på 97 pct., hvilket begge baneselskaber opfylder. Regulariteten for Lokalbanen A/S, ligger i det første kvartal noget under på 99,2 pct. i 2015 imod 99,6 pct. året før. Faldet i forhold til året før skyldes særlige forsinkelser på enkeltsporede baner, samt et stigende antal medbragte cykler, hvilket medfører længere opholdstider på stationer. Regulariteten i det 1. kvartal for Regionstog A/S er på 99,2 pct. mod 98,9 pct. året før. Vækst i regularitet kan tilskrives effekt af, at sporspærringer er ophørt på Nordvestbanen, hvilket har en afsmittende effekt på Tølløse- og Odsherredbanen. Begge baneselskabers regularitet er i årets tre første måneder igen over målsætningen på 97 pct. 9/17

10 2.2 Pålidelighed Pålidelighed måles som andelen af planlagte togafgange, som gennemføres, herunder erstatningskørsel med bus. Pålideligheden i 2014 ligger generelt på et højt niveau, hvor Lokalbanen A/S og Regionstog A/S set over det første kvartal har en pålidelighed på henholdsvis 99,8 pct. og 99,2 pct., hvilket er på niveau med Udviklingen i centrale nøgletal for Flextrafik Afsnit 3 indeholder opsummerede trafiktal for Flextrafik for udvikling i 2015 til og marts. I tabellerne indgår passagertallet som summen af antal ture inkl. medrejsende og ledsagere. Yderligere er der en gennemgang af nøgletallene for Flextrafik fra januar 2014 til pågældende måned. Tabel 6. Samlet Passagerer/Flextrafik ÅTD marts 2015 fordelt på ordninger Ordninger Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Handicap 97,6 100,8-3,2% 99,3-1,8% Flextur 100,7 63,2 59,3% 64,9 55,1% Patientbefordring 164,6 145,9 12,8% 158,3 4,0% Kommunalt visiteret kørsel 53,8 63,7-15,6% 47,8 12,6% Total ekskl. Rute 416,6 373,6 11,5% 370,3 12,5% Rute 400,6 Opgøres ikke N/A 361,0 11,0% Totalt inkl. Rute 817,2 Opgøres ikke N/A 731,2 11,8% For perioden januar-marts 2015 har der været kørt omkring passagerer i Flextrafik inkl. Rute, dette svarer til en stigning på 11,8 pct. i forhold til samme periode Denne samlede vækst kan primært tilskrives den øgede vækst i Flextur, samt en stabil vækst i Rute, Visiteret kørsel og Patientbefordring Region Sjælland, dette er nærmere beskrevet under de enkelte ordninger. I forhold til Budget 2015, har total kørslen ekskl. Rute oplevet en procentuel stigning på 11,8 pct. 10/17

11 3.1 Handicapkørselsordning, ÅTD marts 2015 Handicapkørsel har haft et mindre fald i det realiserede passagertallet på 1,8 pct., sammenlignet med samme periode sidste år, dette svarer til ca passagerer. I forhold til budget 2015 svarer dette til et fald på 3,2 pct., svarende til passagerer. Igennem de seneste år har der været en kontinuerlig stigning i antallet af passagerer, men denne vækst ser ud til at have stabiliseret sig. Udviklingen kan både forklares i demografiske variationer, men også hvordan de enkelte kommuner visiterer til ordningen. Handicapkørsel er et område hvor flere kommuner er begyndt at stramme visitationen. 3.2 Flextur, ÅTD marts 2015 Flextur har oplevet en vækst på 55,1 pct., svarende til ca passagerer i forhold til samme periode sidste år. Dette skyldes, at nye kommuner (6 kommuner i 2014) er kommet til, og at mange eksisterende kommuner i det 2. halvår 2014 har haft en høj vækst i passagertal, som er fortsat i De 5 kommuner med flest Flextur-passagerer fylder alene 41,2 pct. I forhold til budgettet svarer dette til en vækst på 59,3 pct., svarende til passagerer. 3.3 Kommunalt visiteret kørsel, ÅTD marts 2015 Kommunal visiteret kørsel har en stigning på ca. 12,6 pct. svarende til ca passagerer, sammenlignet med samme periode sidste år, men oplever et fald i forhold til budget 2015, på 15,6 pct., svarende til ca passagerer. Dette skyldes generelle nedskæringer inden for ordningen, der består af mange delordninger, såsom genoptræning, socialkørsel, skolekørsel og lægekørsel. Derudover er der i visse kommuner flyttet ny kørsel fra Kommunal visiteret til Rute, da det blev afdækket at Rute kørsel bedre udfyldte kommunernes behov end den kommunalt visiterede kørsel. 3.4 Patientbefordring ÅTD marts 2015 Patientbefordring total De samlede realiserede passagertal for januar til marts 2015 har i forhold til samme periode i 2014, opnået en vækst på 4,0 pct., svarende til ca passagerer. I forhold til Budget 2015 er der opnået en vækst i Patientbefordring som helhed på 12,8 pct., svarende til ca passagerer. 11/17

12 Region Sjælland Patientbefordring i Region Sjælland har en realiseret vækst på 5,2 pct., svarende til ca passagerer i forhold til samme periode i Region Hovedstaden Patientbefordring i Region Hovedstaden har en stabil udvikling og har realiseret en marginal vækst på bare 200 passagerer mere, i forhold til samme periode i Rute, ÅTD marts 2015 Rute har en vækst på 11,0 pct. i indeværende periode, svarende til ca flere passagerer end de realiserede passagertal for samme periode Stigningen er et resultat af de udvidede aktiviteter i Holbæk og Odsherred Kommuner med start august /17

13 Figur 4. Kort over Flextur per marts /17

14 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sagsnummer 3.6 Rettidig afhentning Figur 5. Rettidige afhentninger 100% 95% Gennemsnit af Målsætning afhentning Gennemsnit af Afhentet til tiden % 90% 85% 80% 75% 70% Definition: Er kunderne hentet i det lovede tidsrum, registreres det som en rettidig afhentning. Man skal være opmærksom på, at tidsrummets længde kan være afhængig af, hvilken type kørsel det er (handicap, Flextur, kommunal, patient). Udviklingen inden for rettidige afhentninger har været relativt stabil i 2014 og udviklet sig positivt i 2015, januar-marts 2015 har haft en stigende rettidighed. Dette skyldes, at januar retter sig op efter sæson nedgangen i december 2014 pga. øget benyttelse i julen, samt at ny systemoptimering af planlægningen trådte i kraft fra februar Marts 2015 har en høj rettidighed på 93,9 pct. 14/17

15 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sagsnummer 3.7 Rettidig aflevering Figur 6. Rettidige afleveringer 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Gennemsnit af Målsætning aflevering Gennemsnit af Afleveret til tiden % Definition: Nogle kunder vælger, hvornår de vil være fremme i stedet for, hvornår de vil afhentes. En aflevering er rettidig, hvis den sker inden det lovede tidspunkt. Aflevering har gennemgået den samme udvikling som afhentning med stabilt niveau i 2014, og har haft stigende rettidighed fra januar 2015 og i marts 2015 er der opnået en rettidighed på 96,2 pct., der dermed har opfyldt målsætningen på 95 pct. Rettidigheden på afleveringer følger udviklingen på afhentninger, så stigningen kan også forklares i optimering af planlægning samt forbedret overvågning af rettidigheden. 15/17

16 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sagsnummer 3.8 Spildtid Figur 7. Spildtid 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sum af Spildtid ift. direkte køretid % Gennemsnit af Målsætning spildtid Definition: Spildtid opgøres som forskellen mellem den faktiske rejsetid og den tid, det ville have taget at køre direkte. Målsætningen er, at turene i gennemsnit tager 40 procent længere tid, end hvis man kørte direkte. Udviklingen i omvejskørsel har været varierende i 2014, men udvikler sig i nedagående retning fra januar til og med marts Omvejskørslen ligger med 41,4 pct. i marts 2015 tæt på målsætningen, dette er også en afledt effekt af optimering og planlægning. Spildtiden indeholder foruden omvejskørsel også den ventetid ved afhentning, der skyldes forsinkelser. Når de sidste måneder har vist stort fremskridt på rettidigheden giver det også effekt i form af reduceret spildtid. 16/17

17 3.9 Pris per minut Figur 12. Pris per minut kr. 12,00 kr. 11,50 kr. 11,00 kr. 10,50 kr. 10,00 kr. 9,50 kr. 9,00 kr. 8,50 kr. 8,00 kr. 7,50 kr. 7,00 kr. 6,50 kr. 6,00 kr. 5,50 kr. 5,00 Gennemsnit af Målsætning bruttoomkostning PL reguleret Gennemsnit af Pris per min jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Definition: Driftsomkostningen er den samlede betaling, som operatørerne (vognmændene) modtager. Driftsomkostningen per direkte rejseminut angiver, hvad det i gennemsnit koster at transportere en kunde et direkte rejseminut. En køreturs direkte rejseminutter er det antal minutter, det ville tage at køre turen direkte inkl. Servicetid. Driftsomkostningen pr. direkte rejseminut er angivet i løbende priser. I denne udgave er målsætningen yderligere blevet pristalsreguleret, så det kan ses, hvor målsætningen ville være, hvis den havde fulgt den almindelige udvikling i pris og løn. For 2015 er målsætningen dermed pl-reguleret til kr. 10,30. Fra 1. august 2014 steg betalingerne til vognmændene som følge af lønsumsafgiften og tilhørende DUT kompensation, denne udgift er indregnet i nøgletallene har haft en stabil pris per min frem til oktober 2014, hvor nyt udbud resulterede i lavere priser. System opdateringer i planlægningen fra februar 2015 har forbedret effektiviteten og dermed prisen per minut og har resulteret i at minutprisen er faldet yderligere i 1.kvartal Resultatet for marts 2015 giver en minutpris på kr. 7,58, dermed er minutprisen på lavest opnåede niveau. 17/17