Paper. Nordisk Netværk for Professionsforskning. Konference oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paper. Nordisk Netværk for Professionsforskning. Konference 25.-26. oktober 2012"

Transkript

1 Paper Nordisk Netværk for Professionsforskning Konference oktober 2012 Ph.d.-studerende: Sanne Bjergskov Andersen Region Sjælland/Aarhus Universitet Hovedvejleder: Kristian Larsen, Aarhus Universitet Titel Hvilken reception er der i hospitalspraksis for medarbejderes efteruddannelse i og arbejde med forskning? et uddannelsessociologisk feltstudie om mulig reception af kapitalformer i klinisk praksis på hospital efter medarbejdere med mellemlang videregående uddannelse har gennemført kursusforløb i forskningsmetodik. Baggrund Projektet har rødder i Region Sjællands sygehusvæsen, hvor de politiske og ledelsesmæssige motiver har været et ønske om, at medarbejdere med mellemlang videregående uddannelse (MVU) tilbydes et længerevarende kursus om forskning og forskningsmetodik (1). Der blev derfor iværksat et lokalt kursustilbud i forskningsmetodik i Region Sjælland 1. september Forløbet veksler mellem studiedage, undervisningsdage og klinisk arbejde på sygehusene (2-3 studie-/kursusdage pr. måned over en 10 måneders periode), afsluttende skal kursisten have udarbejdet en projektbeskrivelse, som fremlægges i en større forum og efter kursets afslutning er det hensigten, at kursisten skal gennemfører projektet i sin afdeling. Sygehusene har hidtil gjort brug af kurser på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) 1, som udbyder et lignende kursusforløb. Der har ikke hidtil været gennemført en systematisk evaluering af udbyttet hos sygehusets medarbejdere, der har deltaget på kurser i forskning/forskningsmetodik. Sygehus Syd 2 har tidligere haft 10 medarbejdere (MVU) på kursus på UCSF. Men ingen af kursisterne har efterfølgende kursusforløbets afslutning gennemført det planlagte projekt, men hovedparten bestrider i dag særlige stillinger i deres respektive specialer som 1 Forskningsenhed på Rigshospitalet i København. 2 Sygehus Syd omfatter sygehusene i Nykøbing Falster, Slagelse og Næstved den sydlige del af Region Sjælland. Denne opdeling afskaffes ved udgangen af

2 fx klinisk udviklingssygeplejerske. Hvorvidt disse ansatte gør mere brug af forskning, er mere positivt stemt for forskning, læser andre tidsskrifter, indgår i nye netværk osv. vides ikke. Det er derfor nu et ønske, at det nærværende lokale kursusforløb følges med henblik på empirisk at undersøge hvad der læres ved dette afgrænsede kursusforløb, samt hvilke praksisimplikationer, der følger af dette i det praktiske arbejde. UCSF har i 2002 gennemført et evalueringsstudie (2), som har inkluderet 79 kursister (sygeplejersker) fra forskningskurset og sammenlignet med en gruppe, der ikke har deltaget i kursus. Det fremgår, at kursisterne var aktivt i gang med planlægning af egen forskning, samt at de var mere positivt stemte for læsning af engelsksprogede artikler. Ovenstående studie er gennemført kort før kursisternes afslutning af kursusforløbet. Man kunne antage, at tilbagevenden til arbejdspladsen med fravær af vejleder, kursist-gruppe (netværk) og forskningsmiljøet omkring kurset kunne påvirke anvendelsen af kompetencerne og det planlagte projekts gennemførelse. Relevans og perspektiver Politisk og samfundsmæssigt er der i disse år megen fokus på, at patienterne tilbydes den bedste og nyeste behandling. Seneste landspolitiske udspil Dansk sundhedsforskning status og perspektiver som understreger forskning og anvendelse af forsknings betydning for denne udvikling (3). Der er kilder, der estimere, at der er tale om et gab på mellem år mellem produktion af viden til anvendelsen (4). Fra denne position i litteraturen beskrives perspektivet om gab i gennem årtier og fremstår som et relativt stabilt fænomen. Som led i denne udvikling er også kravene til MVU øget og de forventes at forøge forskningsbasering af fagene der er derfor et stærkere fokus på at uddanne til videnskabeligt arbejde og brug af forskningens resultater. Ældre studier fra England indikerer, at tilstedeværelsen af ansatte med forskningskompetence medvirker til en øget anvendelse af forskning i praksis (5). Et større svensk studie konkluderer, at det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde uddannelse i forskning og derved overkomme en væsentlig barriere for udnyttelse af forskningsresultater i klinikken (6). Flere udenlandske studier af sygeplejersker fastslår at uddannes der i relation til forskning vil holdning til forskning være mere positiv, samt der gives udtryk for at evnen til at gøre brug af forskningsresultater i den direkte behandling af patienterne forbedres (7). Derved forventes deltagelse i forskningskurser at øge tilbøjelighed til at gøre brug af forskning (5), derved kan det antages at efter- og videreuddannelse af medarbejdere med MVU medvirker til, at disse medarbejdere er mere - 2 -

3 søgende, nysgerrige og refleksive i relation til forskning, forskningsresultater og udvikling af praksis. Profetto-McGrath dokumenterer tillige positiv sammenhæng mellem evne til kritisk tænkning/refleksion og anvendelse af forskningsresultater (8). Hidtil er udnyttelsen af forskningsresultater overvejende blevet undersøgt blandt sygeplejersker vha. The BARRIERS to research Utilization Scale (Barriers Scale) 3. I USA, Sverige, Canada og England har Barriers Scale medvirket til analyser af den manglende udnyttelse af forskning i klinikken. Væsentlige barrierer fra de seneste studier i Sverige (9): Begrænsede ressourcer til rådighed til at omsætte forskning til praksis Begrænset autonomi i beslutningstagning i forhold til ændring i egen praksis Mangel på tid til at læse forskningsresultater Mangel på tid til at gennemføre nye ideer Forskningens betydning til praktisk anvendelse er ikke tydelig Den relevante litteratur er ikke samlet ét sted, som medvirker til at forskningsresultater er fysisk svært tilgængelige Manglende evne til at læse og forstå statistik Isolation fra forskningsuddannede kolleger med hvem man kan drøfte forskning Vanskeligheder ved at læse forskningsresultater/artikler på engelsk Lignende barrierer er fundet inden for de øvrige MVU-sundhedsfag bioanalytikere, jordemødre og ergo- og fysioterapeuter. Fx nævner en artikel om bioanalytikerens faglighed, at travlhed er en væsentlig faktor i manglen på implementering af forskning (10). Traditionelt har ansatte med MVU-baggrund ikke hidtil beskæftiget sig meget med forskning, og der har været begrænset forventning/efterspørgsel fra klinikken på sådanne kompetencer. Men det initieres gennem uddannelse, kurser, grader (professionbachelor mv.) samt opbygning af forskningsinstitutioner i de universitære miljøer. Men samtidigt er der tegn på, at den kliniske praksis dvs. der hvor der gøres og handles ikke umiddelbart responderer på eller tiltrækkes af denne stræben efter videnskabelig kompetence. Selve produktionen af forskning i sundhedsvæsenet, har primært været varetaget af grupper i sundhedsvæsenet, som har akademisk uddannelse, og som har længere tradition inden for forskningsbasering og aktiv deltagelse i og ledelse af forskningsprojekter. En del studier peget på, at det medicinske felt i høj grad er optaget af at fastholde denne stabilitet dvs. undgå de-stabilisering af feltet (11). 3 Barriers Scale er en spørgeskemaundersøgelse, der rummer en række udsagn inden for karakteristika for anvenderen (sygeplejersken), organisationen, udviklingspotentialet og kommunikation. Udsagnene scores på en Likert skala fra 1-4, samt en ingen mening score

4 Derudover er der en fortsat stigende fokus på uddannelse og forbedring af kompetencer i Danmark der er tale om en reel inflation i udbud og efterspørgsel på uddannelse. Politisk har der været satset på uddannelse til udligning af sociale forskelle, men forskning viser i højere grad at uddannelse medvirker til etablering/fastholdelse af sociale forskelle (12). Og der ses i flg. Erik Jørgen Hansen en tendens til jo længere uddannelse den enkelte har des mere efter- og videreuddannelse vil efterspørges fremadrettet (13). Uddannelse bliver idealiseret solgt som vejen til de eftertragtelsesværdige jobs eller blot at afværge afvikling, som Jens Erik Kristensen siger: - Er du ikke i udvikling, er du i dag under afvikling. Vi skal alle udvikle os, lære nyt, være omstillingsparate og fleksible. Alt sammen egenskaber og kvaliteter, der historisk har kendetegnet ungdommen og denne relativt korte livsfase, men som nu er ophævet til norm for hele livet og frem for alt arbejdslivet. Vi er blevet livslange lærlinge, om man så må sige (14, s. 14). Dette perspektiv vil tillige blive afsøgt i nærværende studie. Da en stor del af de nærværende kursister har akademiske grader, og flere med fokus på målrettet fortsat at videreuddanne sig. Problemformulering: Hvilke strategier gør medarbejdere med mellemlang videregående uddannelse brug af under og efter deltagelse i et etårigt kursus i forskningsmetodik? - Hvordan kan kurser i forskningsmetodik forklares i relation til den samfundsmæssige udvikling for sundhedsvæsenet hvilken funktion har denne type uddannelse? hvilke interesser er i spil? - Hvorledes korrelerer kursisternes kapitaler med feltets logik hvilke begrænsninger og muligheder tegner sig? og hvilke kampe vælges og fravælges? Det konkrete forløb, der undersøges - Undervisningsforløbet: 25 kursister deltager på kursus i forskningsmetodik (kun 22 har gennemført forløbet ved afslutning i juni 2012), kursisterne kommer fra alle sygehuse i Region Sjælland, såvel somatiske som psykiatriske specialer. Konceptet er, at kursisterne tilbydes undervisning i en række forskningsmetodiske emne (september 2011 juni 2012): Forskningsprocessen Evidensbegrebet Kvantitative metoder randomiserede kontrollerede kliniske forsøg/styrkeberegning Videnskabsetik og datatilsyn - 4 -

5 Spørgeskema grundlæggende statistik Kvalitative metoder - interview Litteratursøgning Kritisk artikellæsning Præsentation af forskellige forskningsprojekter (oplægsholdere) Finansiering og publicering af forskning Udarbejdelse af projektbeskrivelse, samt mundtlig formidling Fremlæggelse af projektet i auditorium (130 tilskuerpladser) 4 Projektforløbet Fra juli 2012 og frem er det hensigten, at kursisterne skal arbejde med at gennemføre det konkrete kliniske projekt, som de har planlagt i deres projektbeskrivelse. Ved kursusstart er projektidé godkendt af medarbejderens leder, som herefter påtager sig medansvar for projektet. Derved er målet, at undervisningen fører til konkret projektgennemførelse i klinisk praksis. Studiet udspilles derved sig mellem: 1. En undervisningspraksis i en kursusafdeling, hvor undervisere rekrutteres i relation til udvalgte undervisningsemner, langt overvejende er underviserne aktive forskere kursister, alle ansatte ved hospitaler, og med baggrund i en social- eller sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse 3. En klinisk praksis en hospitalsafdeling, hvor en række mulighedsbetingelser omkranser kursisternes udfoldelse i og af kursusforløbet. 4. Overordnet vil størstedelen af studiet være indlejret i det medicinske felt. Kursisterne projekters indhold er knyttet til den pågældende kliniske praksis. Kursisternes dispositioner og enkelte undervisere i kursusforløbet er hentet uden for det medicinske felt derved strækker disse to bobler sig lidt uden for i nedenstående tegning. Undersøgelsesområdet: Undervisning/ kursus Kursisten/ dispositioner Medicinske felt Klinisk praksis 4 Denne fremlæggelse er undervejs i kursusforløbet blevet ændret af kursusledelsen til at fremlæggelserne skal ske i kursisternes kendte undervisningslokale (maks. 50 tilhørere) - 5 -

6 Hvordan går det så med gennemførelse af projektet på arbejdspladsen. Erfaringen er 5, at kursisterne efter undervisningens afslutning ikke gennemfører projektet i deres hospitalspraksis. Hvilket der kan være mange årsager til, men i nærværende studies fokusgruppeinterview med tidligere kursister fremstår konkurrence fra dagligdagens praktiske opgaver, som en af de største forhindringer. Samt at det tyder på, at kursisternes strategier leder til andre mål fx andre stillinger og evt. derved forbedrede arbejdsvilkår. Det er derved interessant at undersøge hvorledes kursisternes strategier korrelere med social baggrund, øvrige karriereforløb, position i feltet samt generelle mulighedsbetingelser i hospitalspraksis. Forudsætningen for investering af kulturel (videnskabelig/akademisk) kapital i hospitalspraksis betinger en reception at det er gangbar mønt! Det forventes, at studiet vil udpege en række potentielle receptionsfaktorer, som muliggør anvendelse af strategier. Strategi forstås som - såvel bevidst - som en ubevidst - sociologen Pierre Bourdieus perspektiv er en studiets primære inspirationskilder (uddybes nedenfor). Det er derved formålet med dette ph.d.-projekt er at beskrive, forstå/tolke og diskutere kursisters strategier i gennemførelsen af kursus i forskningsmetodik og et mindre videnskabeligt arbejde (projekt) i deres hospitalspraksis. Arbejdsantagelser (konstruktion af forskningsgenstand) Det forventes, at agenterne (kursisterne) har begrænset erfaring med videnskabeligt arbejde, og derved kan det ikke forventes, at de allerede besidder habituelle dispositioner i retning af en videnskabelig praksis. Studiets fokus er netop at undersøge om et etårigt kursusforløb medvirker til en ændring af deres dispositioner (kapital), og derved gør agenterne i stand til at agere på en ny/anderledes måde (positionering). Et væsentligt begreb for analyser af dispositioner er kapitalbegrebet. Kernen i kapitalbegrebet hos Pierre Bourdieu er, at kapital er kun værdifuldt om det anerkendes i det pågældende felt altså at det er gangbar mønt. Inspiration til antagelser er som overordnet ramme fra Homo Academicus, Pierre Bourdieu (15), Sygeplejevidenskab myte eller virkelighed?, Karin Anna Petersen (16), samt sekundært fra kilder i baggrund/relevans (se ovenfor). Agenternes dispositioner (og position) kan analyseres i kategorier af kapital (kapitalerne er ikke endelig navngivet specifikt til dette studie indtil videre anvendes de overordnede kategorier fra Bourdieu): 5 Der er i nærværende studie gennemført 3 fokusgruppeinterview med tidligere kursister ingen har efter kursets afslutning af undervisningsdelen gennemført det udarbejdede projekt

7 1. Kulturel kapital akademisk/videnskabelig (generel) a. Agenterne opnår gennem kurset åbenhed, analytisk evne, evne til systematik, selvfølelse af at være kritisk tænkende, spørgelyst/nysgerrighed og sandhedssøgende (akademisk kapital). b. Agenterne gennemfører efterfølgende kursets afslutning deres projekt (fuldfører forskningsprojektbeskrivelse) et mindre videnskabeligt arbejde. c. Agenterne ændrer vaner fx læser andre tidsskrifter, deltager i nye netværker, læser videre mv. (prioritere kulturel kapital akademisk/videnskabelig) 2. Kulturel kapital - faglig/medicinsk (specifik) a. Forskelle mellem specialer/afdelinger/fags potentiale til anerkendelse af kapital (miljø, tradition, internt i fag mellem fag, ledelser mv.) agenternes mulighedsbetingelser og strategier. b. Der er et marked for forskning/anvendelse af forskning i mellempositionen i det medicinske felt 6. c. Social baggrund, fag, uddannelsesanciennitet mv. forventes at påvirke agenternes praksis i relation til opbygning af kapital, samt investeringer af denne. d. Arenaen for omsætning af kapital er som udgangspunkt det medicinske felt i denne sammenhæng afgrænset til hospitalet. Det antages, at hospitalets hierarkiske strukturer 7, produktionsfokus (handletvang), arkitektur (rum/artefakter) kan have en effekt på fx kritisk tænkning (pkt. 1a) og anvendelse af forskningsresultater. 3. Social kapital netværk a. Agenterne søger opbygning af sociale netværk, som kan medvirke til anerkendelse af kapital og tilegnelse af yderligere kapital internt i fag/speciale/afdeling og/eller eksternt afdelinger/hospitaler/foreninger mv. 4. Økonomisk kapital a. Den enkelte agents økonomiske frihed, samt interesse for økonomisk kumulation og investering. 5. Symbolsk kapital 6 at det marked, der er for forskning måske er et andet end direkte i det medicinske felt måske har forskning en anden betydning end at blive omsat i klinik til forbedret/ændret behandling. Måske omsættes forskning via medier som videnskabelige tidsskrifter og forskningsnetværker til anerkendelse (symbolsk kapital). 7 Kursisterne antages at være prædisponerede til at bestride funktioner/positioner, som i mindre grad er præget af videnskabeligt arbejde, som traditionelt har været båret at feltets dominerende agenter (akademikere)

8 a. Agenterne opnår anerkendelse og/eller frastødes i egen faggruppe, blandt andre faggrupper og ledelsen Tentative forskningsspørgsmål 1. Hvem er kursisterne a. Sociale og uddannelsesmæssige mv. baggrund? b. Hvilke er deres dispositioner for forsknings-/udviklingsarbejde? c. Hvilken position har de hidtil indtaget i klinikken? 2. Hvad og hvordan læres der på kurset (klasserummet) hvilken doxa formidles? a. Indhold/læreplan - hvad undervises der i? b. Form - hvordan foregår undervisningen? c. Er der en skjult læreplan? hvilke positioner præsenteres? d. Hvad er kursisternes oplevelse og forståelse af undervisningen? 3. Ændre kursisten adfærd/praksis under forløbet ændrede dispositioner/position a. Ændres kursisternes adfærd i relation til forsknings-/udviklingsarbejde? læser de andre tidsskrifter, får nye interesser og netværk, ændres praksis, attitude til forskning, søger de mere viden og er mere spørgende (til egen og andres praksis) eller fortsætter deres praksis upåvirket? b. Ændrede holdninger til forsknings-/udviklingsarbejde, andres arbejde, nye ideer osv.? c. Hvad er kursisterne oplevelse ved at have deltaget i kurset glæde, øget kompetence, større/mindre anerkendelse i praksis, optimisme/pessimisme, frustration osv.? 4. Ændres kursisterne faglig position i feltet a. Skifter de job/stilling, påtager sig/tildeles nye opgaver? 5. Hvad kendetegner et stimulerende/hæmmende miljø i afdelingen i relation til forsknings- og udviklingsarbejde a. Har afdelingens miljø forskningsaktivitet indflydelse på kursisternes oplevelser og adfærd i relation til gennemførelse af et mindre videnskabeligt arbejde? b. Hvad kendetegner afdelingsledelsens rolle i et forsknings-/udviklingsmæssigt stimulerende/hæmmende miljø i afdelingen? - 8 -

9 Kort om studiets teoretiske ståsted Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu s ( ) tænkning har ønsket at overskride den dualistiske tænkning, der har været fremherskende i vestlig filosofi og videnskab siden Descartes. Sociale forhold kan kun forstås som relationer mellem agent og den sociale verden, og al betydning af denne er historisk. Bourdieu kombinerer i sin sociologiske metode principper fra strukturalismen og konstruktivismen konstruktivistisk strukturalisme (eller strukturalistisk konstruktivisme) (17). Strukturalismen har bidraget med perspektivet, at den sociale verden eksisterer i objektive strukturer, som uafhængigt af agentens bevidsthed og ønsker er i stand til at lede deres praksis. Fra konstruktivismen har medvirket til forståelsen af det dialektiske forhold mellem agenten og den sociale verden. De er hinandens forudsætninger i en social genese med to sider på den ene side de opfattelses-, tænke- og handlemønstre, som konstituerer habitus og på den anden side de sociale strukturer i særdeleshed det Bourdieu kalder felt og grupper (17). Det dobbelte brud Indledningsvis må forskeren bryde med de prækonstruktioner (dvs. de selvfølgelige antagelser og kategorier), der har medvirket til at begrebssætte forskningsgenstanden formålet er ikke at falde i den fælde, som Bourdieu kalder: Naiviteten af første grad, som består i at man accepterer den ideale eller idealiserede fremstilling som de symbolske magthavere selv kommer med (17 s. 91) Der må stilles spørgsmålstegn ved eksisterende forforståelser og prækonstruktioner (doxa) - da forskeren, som en del af den sociale verden, vil han være præget af disse. Dette er det første brud. Det andet brud indebærer, at forskeren skal analysere sine habituelle handle- og tænkeformer, i forhold til det felt, hun træder ind i for at udforske det, dvs. det indeholder en sociologisk analyse af sociologien. Det giver forskeren mulighed for at analysere sine blinde pletter, der kan vise sig i enhver relation til andre agenter og felter. Derudover må forskeren analyserer sin interesse i feltet på hvilken måde hun indskriver sig i feltets dynamik. Forskerens interesse er i sig selv med til at konstituere en særlig selektiv opmærksomhed. Væsentlige begreber hos Pierre Bourdieu: Felt, kapital og habitus Felt, kapital og habitus er begreber som man nødvendigvis må have indgående kendskab til for at forstå Bourdieu s tankegang og analyser

10 Felt Felt er et teoretisk begreb, en social konstruktion af hvordan noget hænger sammen: "...et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidigt i kraft af deres objektive relationer til andre positioner...". (17 s. 84) Der er altså tale om områder i sociale rum, som fungerer efter deres egen specifikke logik og krav, og som derved adskiller sig fra andre felter. Et andet væsentligt træk ved felt er, at der foregår kampe, f.eks. kampen mellem den nyindkomne, som stræber opad, som vil ind i feltet, og som står overfor de dominante i feltet, som vil forsøge at udelukke enhver konkurrence (18). Kampen bygger på den grundlæggende antagelse, at det sociale rum befolkes af dominerende og dominerede. Feltet som er et mindre afgrænset område i det sociale rum, struktureres af styrkeforholdet mellem positionerne i feltet (18). Bourdieu bruger metaforen spil i forhold til kampene i feltet. Som forudsætning for feltets beståen må der til dels være nogle, der bidrager med nogle indsatser, altså vil 'spille spillet', og til dels nogle der samtidigt er bærere af den habitus, som forudsætter kundskab og erkendelse af de immanente love, regler og indsatser - at have sans for 'spillet' (18). Altså må man på den ene side have en indsats at byde ind med, og samtidigt have en iboende (kropslig) sans for spillet. I et hvert felt er en ledende overbevisning, som fremkalder en "selvfølgelig" opfattelse af omverdenen - en doxa (18). Doxa er ikke en bevidst erkendelse, men eksisterer som kropstilstande hos feltets agenter, som ofte viser sig som en skjult magt - symbolsk magt, eller måske symbolsk vold rettet mod nytilkomne eller andre positioner i feltet (19). Symbolsk magt er magt, der ikke ser ud som magt, f.eks. skjulte forventninger (læreplan), der styrer agentens adfærd ubevidst. Den medicinske logik medvirker til at opdele den menneskelige krop i medicinske specialer, som igen afspejles i det medicinske felts struktur, hvert speciale råder over en særlig type kapital - nedenfor konstrueres en første skitse til et feltdiagram

11 Præ-konstruktion over MVU-fagene i det medicinske felt Høj kapital maskuline, unge, ramt af, interessante, behandlelige, højteknologi, specialist, akut, liv/død Kulturelt orienteret intellektuelt /diagnosejagten Videnskabeligt dominer ende og økonomisk domineret Kardiologi laser Journal Kanyle Læger, jurister, økonomer Neurokirurgi Skalpel/sutur Jordemoder Bioanalytiker Fysioterapeut Radiograf Ergoterapeut Sygeplejerske ortopædkirurgi Gangbarre Dermatologi Vand, sæbe, håndklæde Geriatri Sygehjælper, SoSu og patienter Økonomisk orienteret håndværk /reparere Videnskabeligt domineret og økonomisk dominerende Lav Kapital feminine, gamle, egen skyld, ikke i organ, ikke-behandlelige, lavteknologi, socialarbejdere, kronisk Kapital Feltdiagram maj 2011 (Inspireret af 20 og 21) 8 Bourdieu har defineret kapital som akkumuleret, menneskeligt arbejde i enten en objektiveret, dvs. materiel form, eller i en kropsliggjort form, dvs. som del af en person (22). Heraf følger, at de sociale aktører (agenter) må investere tid, penge og energi for at kunne opbygge og siden profitere af en kapital. Kapital implicerer derfor også investeringsstrategier - på individuelt plan såvel som på gruppeplan. I denne betydning taler Bourdieu om fire former for kapital: økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital. Økonomisk kapital: materiel rigdom Social kapital: summen af eksisterende og potentielle ressourcer i form af forbindelser Kulturel kapital: findes i tre typer: 1) inkorporeret kropslig form (habitus), 2) objektiv form (bøger, teorier, teknikker, bygninger, biblioteker mv.) og 3) institutionaliseret form (diplomer, titler og uddannelser) 8 Efterfølgende (juni 2011) er det dog blevet klart, at fag ikke bliver en anvendelig opdeling af kursisterne, da gruppen af sygeplejersker er dominerende (18 ud af 24 kursister), der er ingen bioanalytikere, ergoterapeuter og kun en enkelt jordemoder. Skitsen er udarbejdet på baggrund af diverese skrifter, som beskriver fagenes arbejdsområde

12 Symbolsk kapital: symbolsk kapital er mere generel end de øvrige, og lægger sig som et lag oven på de andre. Da det der rummer symbolsk kapital er bundet til hvad en given social gruppe genkender som værdifuldt og tillægges værdi, fx siger Calleswaert En ærens mand er rig, vellidt og klog, fordi han er en mand af ære, og ikke omvendt. Dvs. han, der er tildelt kapital fx økonomisk kapital, skal oveni tillægges symbolsk kapital. Det vigtige er, at den symbolske kapital er en form for ekstra kapital, og at den kun kan producere sin sande (symbolske) effekt, for så vidt den skjuler netop det forhold, at den har ophav i materielle former for kapital (24). Agenternes besiddelse af kapital undersøges vha. spørgeskema, interview og observationsstudie og deraf konstrueres de forskellige dispositioner positioner. Habitus Habitus er et system af dispositioner inkorporeret i agenten, som et system af generative skemaer, der igangsætter handling. Dispositioner er at forstå som det værdisæt og handletilbøjeligheder, der inkorporeres når agenten vokser op, opdrages, undervises m.v.. Forskellige opvækstvilkår skaber forskellig habitus. Bourdieu skriver om habitus: "The structures constitutive of a particular type of environment (...) produce habitus, systems of durable, transposable dispositions, structured structures predisposed to function as structuring structures, that is, as principles of the generation and structuring of practice and representations which can be objectively "regulated" and "regular" without in any way being the product of obedience to rules, objectively adapted to their goals without presupposing a conscious aiming at ends or an express mastery of the operations necessary to attain them and, being all this, collectively orchestrated without being the product of the orchestrating action of a conductor. (24, s. 72). Herved er habitus både en struktureret struktur, som er fremkommet på baggrund af opvækst og eksistensbetingelser, som kan forstås som den 'passive' del af habitus, hvorimod den strukturerende struktur virker aktivt og dynamisk i fremkaldelsen af handling, som rækker ind i fremtiden. Der er et dialektisk forhold mellem "structured structure" og "structuring structure", der gør agenten i stand til at begå sig på engang fornuftigt og opfindsomt i det sociale rum. Altså er habitus et: "... historisk fænomen, som et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, der er tilegnet i en praksis og konstant er orienteret mod praktiske mål." (17, s. 107). Agenten handler strategisk gennem sin habitus, her er dog ikke tale om strategi i en bevidsthedsfilosofisk forståelse, men i stedet en forståelse af strategi som en aktiv, ikke planlagt eller bevidst målrettet

13 handling, som den praktiske sans alligevel fører til målet. Selvom agenten ikke følger regler for sine handlinger, finder man alligevel en vis grad af regelmæssighed eller mønster. Dog kan det ikke udelukkes, at elementer af handlinger er fulgt at bevidste overvejelser, men hovedparten af handlingerne fremkommer lige som af sig selv - som "et orkester uden dirigent" (24, 25). Agenterne formodes at have forskellige dispositioner på baggrund af opvækst, sociale vilkår og forskelle, uddannelse mv. kortlægningen af dette kan medvirke til at konstruere forskellige habitus er i det undersøgte felt. Metodiske overvejelser Metodiske overvejelser - Design Som Annick Prieur (26) skriver var Bourdieu modstander af det skarpe skel, der er blevet udviklet i sociologien, mellem teori og metode. Hvilket anses som årsag til, at Bourdieu aldrig har udgivet en metodebog. At få hånd om Bourdieus metode kræver lidt detektivarbejde, dog er der flere, der i eftertiden har samlet metodiske overvejelser i artikler og bogafsnit. Det er dog indlysende, at der for Bourdieu har tæt sammenhæng mellem teori og metode og det er ikke muligt at gøre brug af metoder uden sammenhæng med teoretiske refleksioner. Historisering For at forstå problemstillingens struktur og genese må den historiske baggrund for at sådanne kursusforløb klarlægges, og medtænkes i både undersøgelse og analyse. Indledningsvist er de historiske vilkår for etableringen af praksis undersøgt, derved har jeg læst mig ind i opkomsten af de fag, som potentielt kunne indgå i studiet. Fagene er formelt set alle mellemlange videregående sundhedsuddannelser, men fx jordemoderfaget har en historie, der række flere hundrede år tilbage, hvor fag som ergoterapi er langt yngre. Derved skal fagenes egen historie inddrages, og en indsigt i deres relation til det medicinske felt på hospitalet, og hvilke positioner de enkelte fag besidder. Alle sundhedsfagene (i MVU-regi) er opstået i kølvandet af det medicinske felt, som har efterspurgt opgavernes løsning en enkelt undtagelse er jordemoder faget, som før tilknytningen til hospitalet og lægevidenskaben i 1890 erne, havde stor selvstændighed (27). Det viste sig dog at langt overvægten af kursusdeltagerne var sygeplejersker 83% sygeplejersker (1 jordemoder, 1 socialrådgiver og 2 radiografer), men fx ingen ergoterapeuter, fysioterapeuter eller bioanalytikere er deltagere. Derved kunne mine første overvejelser i modellen ovenfor ikke direkte bringes i anvendelse. Men aktuelt skrives på et afsnit (evt. artikel) om opkomsten af uddannelse i forskning/forskningsmetodik for sundhedsmedarbejdere, som ikke har akademisk uddannelse, men alene arbejder med forskning

14 på baggrund af deres basisuddannelse (her er særligt sygeplejen beskrevet de øvrige er meget sparsomt beskrevet). Der er tendenser i historien til et træk mod den klassiske uddannelsesvej i lighed med andre akademiske discipliner (det sakrale (16) - erhverve legitim kulturel kapital via universitetet ), men dog overvejende under medicinsk dominans (kontrol), og et andet træk går mod at fastholde gruppen af medarbejdere på grunduddannelsesniveau (det sekulære (16) - undgå erhvervelse af legitim kulturel kapital at forstå som propædeutisk eller assisterende funktion), og derved undgå de-stabilisering af det medicinske felt. Jeg vil ikke komme yderligere ind i historisering i denne tekst, men metodisk og teoretisk har historisering stor betydning for at forstå mulige positioneringer i et felt. Jeg skal blive i stand til at se de mulighedsbetingelser, der tegner sig for de nærværende kursister. Spørgeskema Indledningsvis er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de tilmeldte kursister (september 2011). Inspiration til udarbejdelse af spørgeskema er hentet hos en række kilder udover en tæt kritisk dialog med projektets hovedvejleder Kristian Larsen: Tine Rask Eriksen (28, 29), Kristian Larsen (30), Sanne B. Andersen (31), Karin Anna Petersen (16), Marianne Høyen (32) og Pierre Bourdieu (33). Flere af de ovennævnte studier har fokus på omsorgshabitus, hvilket ikke er direkte fokus i dette studie, men i stedet er der forsøgt at lægge omdrejningspunkt ved en videnskabelig/akademisk habitus. Spørgeskemaet er pilottestet blandt 6 personer med forskellige MVU-baggrund/uddannelse, anciennitet, alder mv., hvorefter spørgeskema blev revideret. Kursisterne udfyldte spørgeskemaet i forbindelse med første undervisningsmodul i september 2011 (100 % besvarelse). Spørgeskemaet indeholdt en række baggrundsspørgsmål, der anvendes for at finde ud af, hvor udbredte fx visse tilstande, adfærdsformer eller holdninger er i gruppen (34). Derudover er indsamlet data af faktuelt-generel karakter, som ikke direkte henviser til konkret tid og rum, men til hvordan noget i almindelighed er fx hvor ofte svarpersonerne drøfter forskningsresultater med kolleger eller om de almindeligvis søger ny viden. Det gælder også spørgsmål om personlige kendetegn fx ægteskabelig stilling, skole- og erhvervsuddannelse (34). Derudover er tillige stillet en række holdningsspørgsmål til fx case om afprøvning af en salve på patienter/klienter. Spørgeskemaet formål var at medvirke til en strategisk udvælgelse af respondenter til det mere dybdegående studie. Derved er det forsøgt at udvælge respondenter, så forskellige positioner i materialet er repræsenteret

15 Materialet: 20 sygeplejersker (83%), 2 radiografer, 1 socialrådgiver og 1 jordemoder 9 (4 kursister er ansat i ledelsesstillinger) 96% kvinder (1 mand) Aldersspredning fra år 20 lever i parforhold (svarer til 87 % - landsgennemsnit 67 % i ) 20 bor i ejer- eller andelsbolig (1 bor i andelsbolig)(svarer til 87 % - landsgennemsnit ca. 60 % 11 ) 22 er vokset op i kernefamilie (2 er vokset op med én forælder) 1 kursist, hvor begge forældre har akademisk uddannelse (civilingeniør/tandlæge) 1 kursist, hvor far er akademisk uddannet (civilingeniør) 4 kursister, hvor far har MVU-baggrund alle folkeskolelærere 15 kursister har fædre med erhvervsrettet uddannelser fx maler, elektriker og landbrug. 6 kursister hvor mor har MVU-baggrund heraf 2 laboranter/bioanalytikere, 1 pædagog og 3 sygeplejersker 2 kursister har både en mor og en far med MVU-baggrund Ingen af kursisternes fædre har haft deres seneste beskæftigelse i sundhedsvæsenet 4 fædre er dog offentligt ansatte i undervisningssektor/grundskolen 12 kursister har mødre, hvis seneste beskæftigelse var i social- og sundhedssektoren 1 kursist, hvor begge forældre er ufaglærte 9 kursister har erhvervet hel eller dele af sundhedsfaglig diplomuddannelse 5 kursister har masteruddannelse 5 har indsendt abstract til konferencer i ind- og udland, heraf har 4 indgået som poster ved konference 2 kursister har fået økonomisk støtte til tidligere udvikling-/forskningsprojekter ( ,- kr. og ,- kr. begge sygeplejersker) Spørgeskemadata er efterfølgende manuelt kategoriseret i relation til studiets antagelser til materialet. Derved tegnes en profil af hver agent (se neden for) denne profil har i første omgang medvirker til strategisk udpegning af kursister til interview. Efterfølgende er data lagt ind i IT-programmet NVivo9 12 fungere som baggrundsdata for hver kursist. - Data fra 24 spørgeskemaer (ca. 65 spørgsmål), hvorunder flere kunne besvares med vægtning af udsagn derved giver nogle spørgsmål mellem 6-10 udsagn 13 og 5-6 variable svarmuligheder - Hver kursist er oprettet i NVivo9 14 Profil af agent Kulturel kapital akademisk/videnskabelig Kulturel kapital faglig/medicinsk Social kapital Økonomisk kapital 9 Der indgik tillige en fysioterapeut på kurset, men vedkommende meldte fra efter 3 uger, og har ønsket at trække sine data ud af studiet. 10 Danmarks Statistik Classifications Node Classification i NVivo9 13 ca. 150 attributes i NVivo9 14 Nodes i NVivo9-15 -

16 Ikke-deltagende, objektiverende relationel observation i klasserummet Som nævnt ovenfor er instruktioner vanskelige at finde hos Bourdieu om hvordan man gennemfører observationsstudier. Men det opfattes i lighed med interview som håndværk, og derved er fremgangsmåden hvorpå det læres den samme observation lader sig dog dårligt omgøre, hvilket dog i noget omfang er mulig ved interview. Når man arbejder med Bourdieu anbefales det at arbejde med ikke-deltagende observation, da det medvirker til at forskeren kontinuerligt hjælpes til at forholde sig objektivt til det der observeres. Det relationelle perspektiv indeholder, at agenten observeres i samspil med andre i feltet står i relation til andre da det netop her, at positioneringen ytre sig (21). Observationerne tilrettelægges via operationaliserede kategorier, som bygger på teori fra feltet som fx feltdiagram ovenfor skitsen vil udvikles undervejs som Larsen skriver om observation Ofte må man som observatør både sejle og bygge samtidigt (22, s. 46). Det var min hensigt at udarbejde observationskategorier i relation til ovenstående antagelser, det har vist sig at være vanskeligt at praktisere. Jeg har derved haft kategorierne i baghovedet, og herfra indledningsvist bevæget mig induktivt frem. Der er gennemført feltobservation af 13 undervisningsdage 15, og der er udarbejdet feltnoter over alle dagene. Feltnoterne har været skemaer, hvor det fremgik hvad der blev undervist i (tema/emne), hvem underviser var, hvilke kursister var fremmødt, hvordan placerede de sig i klasserummet, samt hvem fremstod aktive eller passive i undervisningen (taletid, kommentarer, opmærksomhed, laver noter, skriver sms ). Feltnoterne er tekst, som derefter kan bearbejdes i lighed med interview gennem NVivo9. Hvor interview kan bidrage med udtalelser fra en given position, kan observation bidrage med udtalelser fra praksis/adfærd i en given position. Feltnoter er uploaded i NVivo 16. Analysearbejdet pågår aktuelt, og materialet kodes i beskrevne antagelser til feltet, samt evt. nye overraskende kategorier (primært på baggrund af kursisternes egne udsagn kategorier). Undervejs i undervisningsforløbet er jeg blevet inspireret via læsning af Max Weber, samt observationer i klasserummet til at konstruere nedenstående typer (positioner)(bragt i en forkortet form fra powerpoint fremlæggelse i forår 2012 i Region Sjælland). Typerne skal tænkes som videnskabelige positioner i det medicinske felt, der er konstrueret på baggrund af den undervisning kursisterne har modtaget underviserne har eksemplificeret forskellige positioner: 15 Kl Sources internals i NVivo9-16 -

17 Fuldblodsmedicin Legitim kulturel kapital via fx akademiske titler som cand.med. og dr.med., ph.d. mv. indtager den dominerende plads i det medicinske felt, og optræder med stor selvfølgelighed i denne rolle. følge idealet som det randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, som forudsætter fx at mestre styrkeberegning og statistisk metode. Videnskabelige problemstillinger behandles ud fra en forestilling om objektivitet og rationalitet. ikke en tilgængelig type for dette studies agenter, da de alene vil ekskluderes på fraværet af legitim kulturel uddannelseskapital. Halvblodsmedicin Handlemønstre som ses hos agenter med fravær af fx legitim kulturel uddannelseskapital til inklusion fuldgyldigt i medicinen. Stræbe efter fuldblodmedicinens idealer og adfærd Idealtypen er præget af spændingen i mangel på fuldgyldig legitim kapital og forsøget på at spille spillet på trods. Forskningsaktiviteter fra denne idealtype vil efterstræbe idealet fra det randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, og vil kæmpe for at gennembryde optagelsesritualer som fx styrkeberegninger. Halvblods-medicin vil evt. gøre brug af videnskabelige metoder, som anses som mindre valide end idealet fx validerede spørgeskemaundersøgelser. Sundhedshumanist Handlemønster som i lighed med halvblods-medicin mangler legitim kulturel uddannelseskapital, men der er en umiddelbar større accept af at være i en domineret position Forskningsaktiviteter fra denne idealtype vil næppe udfordre optagelsesritualer efter medicinens idealer, men snarere undgå dem i accept af den vanskelige tilgængelighed. Typen vil producere forskning, som må leve et domineret liv i baggrunden af feltet, og må eksponeres via andre kanaler (publikationsformer) end forskning fra overstående typer. Sundhedshumanisme må søge anerkendelse (være gangbar mønt ) inden for mellempositionen i det medicinske felt samt evt. andre videnskabelige subfelter end det sundhedsvidenskabelige fx humaniora og primært blandt MVU-fagene Kætteren Handlemønster som udfordrer særligt fuldblodsmedicin, men også de øvrige typer det er heterodoks adfærd, som stille spørgsmålstegn ved såvel rationalitet som dominansforholdet Forskning vil stille spørgsmålstegn ved gældende værdier - for afsløring af den fortryllende karakter fænomener kan have i feltet som symbolsk kapital (vold) og det frigørende aspekt. Fokus kunne forvente at flytte sig fra den konkrete faglige/praktiske gøremål (behandling/pleje) til udforskning af struktur, sundhedspolitik, evidensbegrebet mv. Kætteri øger risiko for eksklusion. Eksklusion kunne betyde at forlade sundhedsvæsenet eller faget derved kan eksklusion udgive sig for bevidste valg. Ovenstående var et bud på idealtyper, som det her præliminært må erkendes vanskelige at fremanalysere som positioner kursisterne indtager det sker sporadisk, at kursister i feltnoter og interview giver udtryk for nogle af positionerne, men langt overvejende befinder sig lidt over det hele. Aktuelt er modellen dog endnu ikke helt forkastet. Interview Med henblik på yderligere at fastslå og forstå agenternes strategier vil jeg gennemføre en række individuelle interview. Men inden har jeg arbejde på at få maksimalt kendskab til agenterne, deres baggrund (dispositioner), og deres reaktionsmønstre inden de udvælges til interview. Bourdieu anviser, at det er afgørende at man udpeger de agenter, som absolut mest dækkende kan besvare de spørgsmål, som ønskes besvaret det er ikke min hensigt at interviewe alle kursister, men i stedet gøre brug af en strategisk udvælgelse. Jeg har udvalgt 11 kursister primært udvalgt på baggrundsdata fra spørgeskema, som fx forældres uddannelse, anciennitet i fag o.l.. Derudover er mit blik indledningsvist, i observation af undervisning, blevet fanget af at nogle kursister er meget aktive i dialogen i klasserummet, imens andre er

18 tavse (inspireret af tekster om, at elever er ekstroverte eller introverte Bent Brøgger og Majken Hirche). Data fra spørgeskema er efterfølgende krydset med det faktum af, at nogle er meget ytrende og andre tavse viser, der sig et billede, som jeg har kunne arbejde videre med i udvælgelse til interview. De ytrende (ekstrovert) 5 kursister Alder år (52,8) Børn år års anciennitet - 4 < 24 år Midtergruppen 13 kursister Alder år (40,3) Børn 1 mdr.-39 år (16 af 30 børn < 12 år) 5-30 års anciennitet - 5 < 11 år De tavse (introvert) 5 kursister Alder år (44) Børn 7-29 år (4 ud af 10 børn < 12 år) 7-23 års anciennitet - 3 < 11 år 1 bor i andelsbolig, 1 i lejebolig øvrige i ejerbolig (vurdering ) Alle har bil (indkøbspris ) 1 masteruddannelse, 3 diplom/dele af 2 har ingen efter- eller videreuddannelse 2 single, 3 samlevende med: 1 MVU, 2 erhvervsfaglig udd. heraf 2 partnere er ledere 2 bor til leje, øvrige i ejerbolig (vurdering ) Alle har bil (indkøbspris ) 2 masteruddannelse, 3 har dele af diplom 1 fraskilt, 12 samlevende med: 4 MVU, 5 erhvervsfaglig udd., 1 kortudd. og 2 akademikere Alle bor i ejerbolig (vurdering ) Alle har biler (indkøbspris ) 2 har masteruddannelse heraf en yderligere 45 ECTS/diplomuddannelse 5 samlevende med: 1 MVU og 4 erhvervsfaglige udd. 1 partner er mellemleder Der viser sig en mere kulturel orientering blandt de ytrende fx mener 3 i den ytrende gruppe, at publicering af projektresultater er vigtig, hvori mod den tavse gruppe primært er motiveret af at ville ændre afdelingens praksis. Den tavse gruppe kan fremstå som mere orienteret mod økonomisk kapital i form af investering i biler og fast ejendom. Nærmere undersøgelse via interview må lukrerer på disse observationer/analyser og derved indsamle yderligere data om den enkeltes strategier. Populationens størrelse må dog medtænkes som et forbehold for overstående vurderinger da det kunne tænkes, at var der inkluderet et stort antal kursister i spørgeskema/observation, da ville disse nuancer evt. udglattes. Interviewene tilrettelægges med inspiration fra Bourdieu (og andres brug af hans metode). Bourdieu er ikke tilhænger af en teknologi (interviewmanualer) (35) i relation til gennemførelse af interview intervieweren må være fokuseret på undersøgelsestemaer, da disse er formålet med interviewet. Derudover må interviewer have fokus på den symbolske vold, der opstår mellem to personer med forskellige former for kapital og habituelle dispositioner (36). Interview som praksis er et håndværk, og kan kun læres som sådan gennem at praktisere. Interview er derved en habituelt ledet praksis per krop i actu, som ikke kan systematiseres før aktiviteten men efterfølgende behandles

19 refleksivt, hvor det der skete kan re-konstrueres. Bourdieu nævner begrebet reflex reflexivity (36, s. 608) som handler om, at intervieweren skal stræbe mod i handlingen at kunne reflektere on the spot i samspil til agentens respons/reaktion. - At interviewpraksis skal bæres af en habitus i intervieweren efterlader den uerfarne på gyngende grund, men vejen er i flg. Bourdieu at interviewe 17, gennemføre eksplicitte refleksioner, øvelser 18, undervisning, tilegne sig gennem teoretiske diskussioner samt observere en læremester (modus operandi - processen). Trods Bourdieu s anbefaling af begrænset forud-struktur, da har jeg dog indledningsvis valgt en løst struktureret spørgeguide med omdrejningspunkt i studiets forskningsspørgsmål og antagelser, men tillige anerkende at det kan blive nødvendigt at omgøre interviewene, hvis ikke der opnås tilstrækkelig uddybning af emnerne ved det enkelte interview. Bourdieu s tradition er som skrevet, at man strategisk udvælger interviewpersoner, hvilket forudsætter indgående kendskab til det udforskede og derved kan vælge de rette interviewpersoner, som netop kan bidrage mest muligt til problemstillingen. Derved taler Bourdieu ikke om antal personer eller datamætning, som fx Kvale (37). Bourdieu er kritisk over for modeller, der forsøger at efterleve standarder fra fx kvantitative traditioner. Bourdieu anviser ikke en metode til bearbejdning af interview, men er kendt for at arbejde systematisk med teoretiske analyser, hvor han søger at bryde med den praktiske sans, der styrer såvel forskerens videnskabelige arbejde som interviewpersonernes fremstilling af sig selv. Bevægelsen hos Bourdieu ser således ud: Interview datamateriale - teoretisk konstruktion forklaring og forståelse for interviewpersonens handle- og tænkemåder re-konstruktion. Det er Bourdieus opfattelse, at ingen person er fuldt transparent for sig selv, dvs. at en interviewperson kun kan bidrage med en del af historien og derved kan andre typer dataindsamlingsmetoder med fordel supplerer interview, hvilket også er tilfældet i dette studie. Der er som nævnte gennemført 11 interview, alle er udskrevet til tekst. Indledningsvist havde jeg overvejelser om at arbejde direkte i lydfilen, da NVivo9 gav mulighed for dette, men det har jeg siden opgivet, da det viste sig at være en for programmet NVivo9 meget tung arbejdsproces. Derved er alle interview transskriberet til tekst og uploades til NVivo9 19. Bearbejdning derfra har været gennemlæsning af tekster/lytte lydfil parallelt til første (spontan) kodning, derefter er alle tekster gennemgået i relation til studiet antagelser, ideal typer (positioner), samt nye kategorier er 17 Evt. re-interviewe, da det er accepteret at indhente data, som i man senere opdager ikke er belyst tilstrækkeligt 18 Men i mindre grad pilot-interview, da de i flg. Bourdieu angiveligt ikke vil bidrage væsentligt til en habitueret sans 19 Sources internals i NVivo9-19 -

20 opstået. Sidst er alle tekster atter gennemgået med henblik på kontrol af kodning, samt gennemgang af teksterne igen med hensyn til kategorier der er opstået undervejs. Aktuelt er studiet bundet til 65 kategorier 20, som for nogles vedkommende er overlappende. Hvert interview forbundet til den enkelte kursist i NVivo9 21, som ophavsmand til interviewet, samt de bagvedliggende baggrundsdata som fx alder, efter- og videreuddannelse osv. 22. Øvrige interview Jeg blev ved seminar i januar 2012 (Work in Progress Seminar 23 ) opfordret til at inkludere interview med kursister, der tidligere havde deltaget i lignende kursusforløb. Jeg, og hovedvejleder, fandt kritikken relevant. Og der er derfor afviklet 3 fokusgruppe interview med tidligere kursister (kursusforløb ). Interviewguide til disse interview er et miks af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelse og interviewguide til de nærværende kursister i studiet. Interviewene er transskriberet, uploaded til NVivo9, men endnu ikke bearbejdet fuldt. Projektbeskrivelser I studiet indgår 21 projektbeskrivelser, som er udarbejdet af kursisterne. Projekterne er meget forskellige og er indledningsvist primært sat i relation til idealtyper (positioner), da de giver et indtryk af hvorledes den enkelte kursist orienterer sig i det videnskabelige felt. Observation i klinisk praksis (december 2012-februar 2013) Det er tillige hensigten, at jeg vil gennemfører en række observationer af kursisterne i deres kliniske praksis efter kurset er afsluttet, og hvor de arbejder med at gennemføre deres projektbeskrivelse et mindre videnskabeligt arbejde - i deres afdeling. Det er endnu uafklaret hvorledes dette gennemføres, men da denne opgave vil være den afsluttende dataindsamling må det forventes, at de på det tidspunkt gennemførte analyser af det indsamlede materialevil kunne medvirke til en afklaring. I denne sammenhæng er det tillige hensigten at inddrage de respektive kliniske afdelingers ledelser i interview, med et formål at få deres blik på mulighedsbetingelser for kursisternes strategier. 20 Nodes i NVivo9 21 Nodes i NVivo9 22 Classifications Source classification i NVivo9 23 Der afvikles 2 seminarer under ph.d.-studiet ved det tidligere Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Jeg refererer til mit første seminar, hvor jeg fik mulighed for at præsentere projektet for to eksterne lektorer

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012

Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Effekten af entreprenørskabsundervisning i Pædagog- og læreruddannelsen i VIA UC 1. Hvad skal gøres? (Beskrivelse af hvilken opgave der skal løses) Studiet skal kortlægge

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.

Læringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Valgfagets titel (dansk/engelsk): Traumepatienten i den akutte fase / The traumatised patient ECTS-point: 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerlöfs Vej 2, 9220 Aalborg

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Om evalueringsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 44 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere