Camping En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning.

Transkript

1 Camping 2004 En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning. Campingrådet juni

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3 3. Forbrug side 5 4. Omsætning side 5 5. Beskæftigelse side 6 6. Valutaindtjening side 6 7. Campingerhvervets betydning i regionerne side 6 2

3 Dansk camping Sammenfatning Dansk camping har en vigtig rolle inden for dansk turisme. Trods en solfattig sommer 2004 tegnede campingpladserne sig alligevel for 11,5 mio. overnatninger. Det var godt 27 % af alle turismeovernatningerne. Overnatningerne var primært danske og tyske de to nationaliteter stod tilsammen for 89,2 % af alle overnatninger på campingpladserne. Til sammenligning havde feriehusene knap 35 % af overnatningerne, mens hoteller/feriecentre havde godt 32 %. Campingerhvervet spillede således en vigtig overordnet rolle for dansk turisme, men også på lokalt plan var campingerhvervet en væsentlig spiller. Campingerhvervet, og det øvrige turismeerhverv, skabte nemlig flere tusinde fuldtidsarbejdspladser i udkantsområder, hvor der ellers ikke var og er andre beskæftigelsesmuligheder. I en tid med globalisering og udlicitering af arbejdspladser til Asien og Østeuropa er der endvidere den fordel ved turismeerhvervet, at turismearbejdspladser ikke kan udliciteres til andre lande. I 2004 skabte campingerhvervet fuldtidsarbejdspladser fordelt over hele Danmark. Ud over arbejdspladserne skabt direkte på campingpladserne, var der også afledte arbejdspladser inden for restauration, håndværk, offentlig administration, transport etc. Med andre ord campingerhvervet spillede en vigtig rolle i samfundet. Campingrådet har gennemgået campingerhvervet 2004, og gennemgangen gav følgende hovedresultater: Campingpladserne havde i ,5 mio. overnatninger Campingpladserne omsatte for 2,9 mia. kr. i 2004 Campingpladserne skabte fuldtidsarbejdspladser i 2004 Campingpladserne indtjente 878,5 mio. kr. i fremmed valuta i 2004 Danmarks fem største campingkommuner lå i 2004 i Jylland 2. Overnatninger Trods en solfattig sommer 2004, hvilket gav færre overnatninger end i 2003, har den langsigtede tendens været fremgang i de seneste år. Antallet af campingovernatninger har været stigende. Efter nogle gode år i 1990erne gik det tilbage, men nu er der atter fremgang inden for campingerhvervet. Meget tyder således på, at et naturligt niveau for antal campingovernatninger er på omkring 11,5 til 12 mio. nætter. I de seneste år er der blevet investeret store summer på de danske campingpladser, og dansk camping ligger nu i toppen af Superligaen for europæiske campingpladser. Danmark har f.eks. fire såkaldte Superplätze, mens Sverige kun har en, og hverken Norge eller Finland har en Superplatz. 1 1 Den tyske forbrugerorganisation ADAC udnævner hvert år en række pladser til Superplatz. Udnævnelsen kommer, når pladsen lever op til en lang række krav inden for aktiviteter og faciliteter. 3

4 En analyse, som Campingrådet fik foretaget i forbindelse med 2004-sæsonen viste 2, at der i gennemsnit blev investeret omkring kr. pr. campingenhed. Ifølge Danmarks Statistik var der i enheder. Det gav i 2004 en samlet investering ude på campingpladserne på omkring 162 mio. kr. Antal overnatninger Antal nætter Antal overnatninger Årstal Antal overnatninger, fordelt på nationaliteter 2004 Fordeling på nationaliteter % 18% 2% Danmark Holland 2% Norge 4% Sverige Tyskland 72% Øvrige Trods økonomisk afmatning i Tyskland er det tyske marked fortsat det vigtigste udenlandske campingmarked efterfulgt af Holland, Norge og Sverige. I de senere år er de tyske gæster blevet hjemme, og i stedet er der kommet flere danske gæster ude på campingpladserne. Den stigende andel af danske gæster afspejler endvidere, at camping er blevet moderne i brede kredse af den danske befolkning. 2 Campingbarometer

5 3. Forbrug Den tyske lavkonjunktur har givet sig udslag i, hvor mange penge de tyske campinggæster har brugt i Danmark i forbindelse med en ferie. Det tyske døgnforbrug var i 2004 på 220 kr., hvilket var noget under det gennemsnitlige forbrug for en campinggæst. En gennemsnitlig campinggæst brugte 254 kr. pr. døgn i En dansker brugte 248 kr. i døgnet og lå således også under gennemsnittet. Til gengæld brugte gæster fra de vigtige markeder i Holland, Sverige og Norge markant mere end gennemsnittet. En hollænder brugte 279 kr. i døgnet, en svensker 373 kr. i døgnet, mens en nordmand brugte hele 447 kr. i døgnet. 3 Tallene indikerer således, at campingferie for mange er en gør-det-selv-ferie, hvor man selv medbringer forplejning hjemmefra. Især fra lande med et andet afgiftstryk end det danske primært Tyskland har gæsterne mad og drikke med hjemmefra. Omvendt kan det betale sig for nordmænd og svenskere at købe mad og drikke i Danmark, og derfor lå deres døgnforbrug højere end det gennemsnitlige forbrug i Forbrug pr. feriedag Forbrug pr. døgn Kroner Forbrug pr. døgn Danmark Tyskland Sverige Norge Holland Øvrige lande Alle nationaliteter Land 4. Omsætning Gæsternes forbrug leder videre til den samlede omsætning for hele campingerhvervet. I 2004 blev omsætningen inden for campingerhvervet 2,9 mia. kr., hvilket var 100 mio. kr. mindre end i Baggrunden for den lavere omsætning var primært, at der var færre overnatninger i I forhold til 2003 var campinggæsternes døgnforbrug stort set uændret, når man har taget højde for inflationen. I områder med mange tyske og danske gæster vil man typisk se en lavere omsætning end i f.eks. Hovedstadsområdet, hvor der er en mere blandet sammensætning af gæsterne. Herudover er der en række store attraktioner i Hovedstaden, som er med til at trække gæsternes forbrug op. 3 Forbrug pr. døgn er i årets priser, det vil sige 2004 priser. Forbruget bygger på 2003-oplysninger, som er fremskrevet til 2004 med Forbrugerprisindekset. 5

6 5. Beskæftigelse Udover at campinggæsterne bidrager til omsætningen i lokalbutikker, på campingpladser og en lang række andre steder, så er gæsterne også med til at skabe arbejdspladser. Og det er især arbejdspladser i udkantsområder uden andre beskæftigelsesmuligheder, som bliver skabt takket været camping- og det øvrige turismeerhverv. Der bliver skabt arbejdspladser direkte ude på campingpladserne i forbindelse med overnatningerne, og herudover er der en række afledte beskæftigelseseffekter i forbindelse med forbruget. Udover den direkte beskæftigelseseffekt er der arbejde til håndværkere, der laver vedligeholdelse, ansatte på sygehuse, renovationsmedarbejdere i kommunerne, politi etc. alt sammen erhverv, som på en eller anden måde kommer i kontakt med turismeerhvervet. I 2004 skabte campingerhvervet fuldtidsarbejdspladser i Danmark. Den samlede campingomsætning var 2,9 mia. kr. Det svarer til, at en million kr. i omsætning giver 1,64 fuldtidsstilling Valutaindtjening Ud af en omsætning på 2,9 mia. kr. i 2004 indtjente campingerhvervet 878,5 mio. kr. i udenlandsk valuta. 5 I forhold til 2003 var der tale om et fald på 47,2 mio. kr., og igen skal forklaringen primært søges i, at der var færre overnatninger i 2004 end i Valutaindtjening (mio. kr.) I alt Tysk Norsk Svensk Hollandsk Øvrige 877,4 442,6 103,2 105,7 134,5 91,4 7. Campingerhvervets betydning regionalt Campingerhvervet spiller en vigtig rolle ude i de enkelte kommuner og amter, da campingpladserne er med til at skabe arbejdspladser og omsætning. Især for de mindre kommuner i udkantsområderne uden anden industri har campingerhvervet og det øvrige turismeerhverv en vital rolle. I de fem største campingkommuner i Danmark - Blåvandshuk, Skagen, Pandrup, Skærbæk og Haderslev - blev der tilsammen skabt 742 fuldtidsstillinger i En stor del af disse arbejdspladser kom direkte kommunerne til gode i form af arbejdspladser, men herudover var der en række afledte job-effekter. De afledte job-effekter betød, at en campinggæst i Skagen var med til at skabe en arbejdsplads for en embedsmand i Skov- og Naturstyrelsen i København eller en fisker på Bornholm. Campingerhvervet bidrog i 2004 med omkring 1,17 mia. kr. til de offentlige kasser i form af moms, skatter og afgifter. Det svarede til omkring 40 % af campingerhvervets omsætning. 6 Danmarks største campingamt var Nordjyllands Amt, mens det mindste var Roskilde Amt. 4 Baseret på oplysninger fra VisitDenmark. 5 Omsætning og valutaindtjening i 2005-priser. 6 Andelen forudsættes værende uændret i forhold til 2003, hvor forholdet mellem skatter og afgifter for det samlede turismeerhverv lå på 40 %. 6

7 Camping, fordelt på amter Nætter (1.000) Omsætning (mio. kr.) Arbejdspladser Amt Hele landet , ,8 3, , Nordjyllands Amt 1.833, ,1 511,5 494, Sønderjyllands Amt 1.459, ,3 378,7 365, Århus Amt 1.310, ,0 357,8 346, Fyns Amt 1.266, ,3 343,1 321, Ribe Amt 1.003, ,3 266,3 266, Storstrøms Amt 703,1 748,5 191,7 191, Vejle Amt 661,9 724,9 191,2 195, Ringkøbing Amt 643,7 643,8 168,7 157, Viborg Amt 534,1 608,4 144,3 153, Frederiksborg Amt 497,8 512,8 60,6 132, Vestsjællands Amt 428,8 464,5 116,4 117, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt 180,1 217,0 57,3 63, Roskilde Amt 211,9 209,8 60,6 56, I forhold til kommuner og camping fremgår det, at de jyske kommuner dominerede billedet i I det hele taget var campingferie fremherskende i Jylland, hvor langt over halvdelen af de 504 godkendte og klassificerede campingpladser da også ligger. På en sjetteplads kom Bornholm, og i forhold til 2003 var der tale om en afmatning i antal overnatninger. Med andre ord, turismen, og herunder campingturismen, var i tilbagegang på Bornholm. De seneste år har stadigt færre valgt at tage til Bornholm. Baggrunden skal blandt andet søges i vejret samt høje billetpriser og kapacitetsproblemer på færgeoverfarterne mellem Bornholm og Ystad/København. Som det fremgår af opgørelsen, har campingerhvervet en stor rolle i de mindre udkantsområder. I forbindelse med folketingsvalget i foråret 2005 kom det frem, at slagteriet i Hjørring skulle lukke. Opgørelsen viser, at campingerhvervet og det øvrige turismeerhverv har potentiale til at skabe arbejdspladser i disse områder arbejdspladser som vel og mærke ikke kan udliciteres til lavtlønslande, men som derimod bliver i lokalområdet/danmark. Beregninger fra VisitDenmark viser således, at en investering på 1 mio. kr. i national turismefremme medfører en meromsætning i turismeerhvervet på 15 mio. kr. og 22½ nyt job - og det er job, som primært skabes i udkantsområderne, hvor der ikke er andre beskæftigelsesmuligheder. 7

8 Kommuner og beskæftigelse (2004): Kommune Antal nætter (1.000) Omsætning, mio. kr. Arbejdspladser Blåvandshuk 479,2 113,3 186 Skagen 394,9 100,9 166 Pandrup 352,7 90,1 148 Skærbæk 322,1 74,9 123 Haderslev 302,9 73,5 120 Bornholms Regionskommune 265,6 68,7 113 Ebeltoft 252,3 64,6 106 Silkeborg 238,8 60,3 99 Holmsland 244,3 57,8 95 Bov 216,3 54,9 90 Fakse 213,9 54,0 89 Morsø 196,1 49,2 81 Sydals 182,5 42,8 70 Hirtshals 166,2 42,4 70 Sæby 156,6 41,2 68 Blåbjerg 167,6 40,6 67 Djurs 139,8 38,3 63 Gudme 149,1 37,8 62 Fjerritslev 150,5 37,2 61 Århus 135,6 36,0 59 Fanø 148,8 34,5 57 Kerteminde 129,5 33,9 56 Svendborg 131,0 32,9 54 Christiansfeld 123,7 31,2 51 Helsingør 110,8 29,2 48 Sydfalster 112,6 29,1 48 Egtved 90,4 26,9 44 Græsted-Gilleleje 104,0 26,9 44 Kolding 101,8 26,6 44 Juelsminde 97,5 25,1 41 Møn 95,7 24,5 40 Middelfart 99,1 25,1 41 Assens 90,2 22,8 37 Hundested 90,5 22,6 37 Faaborg 86,8 22,1 36 Egvad 86,3 21,1 35 Hanstholm 78,1 19,9 33 Ulfborg-Vemb 76,4 18,7 31 Farsø 54,8 13,9 23 Thisted 54,1 13,9 23 Brædstrup 51,2 13,0 21 Struer 50,2 12,7 21 Ringkøbing 49,5 12,3 20 Skælskør 42,5 10,7 18 Nordborg 40,1 9,2 15 Brovst 36,4 9,1 15 Sundsøre 26,1 6,6 11 8

9 9