BALLERUP TRAFIKKNUDEPUNKT BYRUM OG FORTÆTNING OMKRING TRAFIKALT KNUDEPUNKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BALLERUP TRAFIKKNUDEPUNKT BYRUM OG FORTÆTNING OMKRING TRAFIKALT KNUDEPUNKT"

Transkript

1 BALLERUP TRAFIKKNUDEPUNKT BYRUM OG FORTÆTNING OMKRING TRAFIKALT KNUDEPUNKT

2 Ballerup Trafikknudepunkt BYRUM OG FORTÆTNING OMKRING TRAFIKALT KNUDEPUNKT Ballerup Kommune Hold-an Vej Ballerup Tina Allerelli Vestergaard, Byplanlægger RÅDGIVERE Gehl Architects Gammel Kongevej 1, 4. tv København Ulrik Sylvest Nielsen, Arkitekt MAA Stine Redder Pedersen, B.Eng. Rambøll Hannemanns Allé København Jacob Deichmann, Arkitekt MAA Tryk: Oplag: Forsidefoto: Layout: Cool Gray 100 eksemplarer Anne Prytz Schaldemose Gehl Architects BALLERUP TRAFIKKNUDEPUNKT BYRUM OG FORTÆTNING OMKRING TRAFIKALT KNUDEPUNKT

3 KICKSTART FORSTADEN er et Realdania-initiativ, der sætter fokus på den bæredygtig udvikling af forstaden. FORORD Viborg Banebro Kobling af et byomdannelsesområde i forstaden til bymidten Silkeborgs erhvervskorridor Nytænkende erhvervskorridor, grøn forbindelse og byport Aalborg Øst Fortætning af bydelscenter og opgradering af tunnelforbindelse Greves nye byplads Levende byplads som aktivitetsdæk over parkering samt boligfortætning i centrum Kulturlageret i Nykøbing Falster Nyt liv i tom industribygning Ballerup trafikknudepunkt Byrum og fortætning omkring trafikalt knudepunkt Vejles globale alminding Kobling på tværs af forstadens funktionelle enklaver COWI er sekretariat for KICKSTART FORSTADEN Designprincip: Hvid Hverdag For yderligere information om initiativet Programchef Astrid Bruus Thomsen, Realdania / Tlf: Projektchef Svend Erik Rolandsen, COWI A/S / Tlf: Udviklingschef Mette Mogensen, COWI A/S / Tlf: Ballerup Kommune gennemførte i 2009 et parallelopdrag for udvikling af Ballerup Bymidte, hvor der kom tre gode forslag til udviklingen, der alle bl.a. pegede på, at en omlægning af busterminalen ville være med til at skabe en mere attraktiv bymidte. Banegårdspladsen er som byens kollektive trafikknudepunkt den mest centrale og besøgte plads i Ballerup. Der er ca pendlere på pladsen dagligt. Banegårdspladsen er typisk for en klassisk forstad, hvor bilerne har høj prioritet, hvor veje har skåret byen igennem og parkering har optaget centrale arealer. Udbygningen af bymidten er ikke kommet i gang, og Ballerup Kommune har endnu ikke aktivt forsøgt at skabe den fornødne interesse for at investere i byggeri i bymidten, da vi ikke har haft det fornødne grundlag at gøre det på. Ballerup Kommune har sammen med Realdania igangsat denne forundersøgelse, som skal belyse, hvordan en udvikling af Banegårdspladsen kan igangsættes ved at skabe et levende byrum, samtidigt med at den har funktion som et trafikalt knudepunkt. Hensigten er at skabe et bæredygtigt stationscenter i forstaden, der opleves attraktivt af de besøgende, borgerne og de handlende, og som samtidig skaber rammerne for fortætning med centralt beliggende private boliger som et supplement til kommunens mange almene boliger. Omdannelsen af de stationsnære arealer er det, der kan give byen og kommunen et tiltrængt løft og være med til at fastholde og tiltrække flere borgere. Forundersøgelsen viser, at busterminalen kan reduceres i omfang og dermed skabe plads til et byrum med opholdskvaliteter, og at der skabes mulighed for en bebyggelsesmæssig fortætning. Processen omkring forundersøgelsen har samtidig tydeliggjort de udfordringer, der er ved fortætning i forstaden. Der skal bl.a. arbejdes med parkeringsnormer og bebyggelse i centralt trafikalt udfordrede områder for at skabe vilkår, der er attraktive for investorer. Undersøgelsen viser også, at en udvikling af bymidten ikke kommer af sig selv. En omdannelse af busterminalen til byrum, kan ikke direkte finansieres ved salg af byggeretter i bymidten eller forventes etableret af private investorer i området. Resultaterne i forundersøgelsen tyder på, at der under de rette omstændigheder kan gennemføres en både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig fortætning af bymidten. Det kræver en god tæt dialog med markedet, og at der skabes tilstrækkeligt attraktive rammer for en udbygning, bl.a. ved at forskønne bymidten og ved at koble stationsforpladsen tættere på byens gågade. Samtidig fordrer det, at krav til etablering af parkeringspladser revurderes og tænkes ind i udviklingsstrategien. Med dette udgangspunkt danner rapporten grundlag for at beslutte den videre proces ved en realisering af et nyt byrum og en reduceret busterminal i Ballerup Bymidte. Rapporten for Ballerup Bymidte er én ud af 7 forundersøgelser, som er igangsat under kampagnen Kickstart Forstaden. Realdania har i samarbejde med 7 forskellige kommuner gennemført nærmere undersøgelser af syv udvalgte idéer til bæredygtig udvikling af forstæderne. Idéerne skal videreudvikles og efterprøves for at vurdere om de kan tjene som innovative eksempler på, hvordan en bæredygtig fornyelse af forstædernes byområder kan kickstartes. Håbet er, at projektidéerne bliver så gode, at nogle af projekterne kan realiseres i praksis. Astrid Bruus Thomsen Realdania Anders Agger Ballerup Kommune

4 Forord 03 Indledning Resume 08 Baggrund 12 Forundersøgelsens aktiviteter Forundersøgelsens aktiviteter 16 Vurdering af succeskriterier Succeskriterierne 20 Et greb - en måde - et kickstart Et greb - en måde - et kickstart 25 Etaper - med fokus på et realistisk kickstart 26 Etape 1 28 Etape 2 29 Etape 3 30 Etape 4 31 Økonomi 32 Bæredygtighedsperspektiv Bæredygtighedstiltag 36 Projektets kickstartseffekt Kickstarteffekt 40 Realisering Realisering af omdannelse af Banegårdspladsen 44 Proces for realisering af Kickstartsprojektet 47 Analyser & Studier Kontekst 50 Den gode By 54 Et slag for Ballerup Bymidte 56 Vision for Ballerup trafikknudepunkt 58 Urbane Principper 59 Ballerup bymidte - funktioner og destinationer 66 Stedsspecifikke analyser 68 Opholdsmuligheder og indgange 70 Sol / skygge 71 Parkeringsanalyser 72 Busterminalen 74 Studietur til Ishøj 75 Terminalen - skitsestudie 76 Terminalen - valg 78 Markedscheck 80 Interessantinddragelse 83 4

5 01 Indledning KAPITEL 1 7

6 RESUME Bydammen Hold-an Vej Lindevænget S-banen Posthuset Banegårdspladsen s Bibliotek Centrumsgaden Linde Alle Kickstartprojektet for de stationsnære arealer i Ballerup handler om at omdanne byens mest centrale plads - Banegårdspladsen. Pladsen er i dag udelukkende en busterminal, og de omgivende arealer er parkeringspladser. Kickstartprojektet går ud på at optimere den nuværende busholdeplads, reducere dens omfang og i stedet få skabt plads til et nyt attraktivt byrum med egentlige opholdskvaliteter, og som samtidig skaber en god attraktiv forbindelse mellem stationen og gågaden. Dette byrum, som potentielt besøges af daglige pendlere, skaber samtidig grundlaget for etablering af en bygning på pladsen med en levende kantzone f.eks. med stueetagefunktioner som cafe eller lign. For yderligere at understøtte kickstartseffekten af et nyt byrum vil Ballerup Kommune arbejde for, at biblioteket, der ligger helt centralt på pladsen, i fremtiden vil orientere sig mere mod pladsen og åbne op for aktiviteter. Herudover foreslås det at ansætte en bylivskoordinator, så der skabes et forankringspunkt for nye aktiviteter og initiativer i bymidten. Forundersøgelsen analyserer forholdene på Banegårdspladsen og kommer med forslag til, hvordan det er muligt at reducere et kollektivt trafikknudepunkt, så busterminalen optager mindre plads. Rapporten kommer med forslag til, hvordan de frigivne arealer kan anvendes til et attraktivt byrum og skabe plads til boliger, hvorved der kan kickstartes en byfortætning. Rapporten viser de udfordringer, som Ballerup og mange andre forstæder står over for, når man ønsker at forskønne og gøre forstæderne mere bæredygtige. Forstæder, der er bygget op på bilernes præmisser, hvor veje og parkeringspladser optager plads, som ønskes anvendt til boliger og attraktive pladser. Dette kickstartstræk er med til at skabe grundlaget for en attraktiv bymidte. Sammen med en parkeringsstrategi bliver der skabt økonomisk bedre tilgængelige vilkår for at investere i yderligere bebyggelse og dermed for en kickstart af en byfortætning omkring Ballerup Station. Visionen Ballerup Kommune ønsker at få flere mennesker til at bo og opholde sig i bymidten. Kommunen ønsker således at skabe en stationsnær byfortætning med nye attraktive boliger, bl.a. som redskab til at styrke den sociale bæredygtighed. Herudover er det ønsket at gøre det nemt at cykle og gå til og fra stationen og byen samt at skabe en sammenhængende Ballerup centre Hold-an Vej Ballerup Bymidte. Kickstartsområdet er markeret med rødt. bymidte, hvor der er naturlige bevægelsesmønstre, ges parkeringspladser, og at der skal etableres nye f.eks. mellem stationen og byens gågade. p-pladser i forbindelse med de nye bebyggelser. Der er ikke mange ledige barmark -arealer tilbage Som udgangspunkt ønsker kommunen at fjerne i kommunen, og i den bæredygtige kontekst er det parkeringspladser på terræn - parkerede biler er ønsket at skabe bedre by frem for mere by. Strategien er at udnytte de stationsnære arealer, hvor det til byrum og bebyggelser. Alternativet til parkering ikke særligt attraktive, og arealerne skal anvendes er nemt at komme til den kollektive trafik. på terræn er parkering i konstruktion - parkering i p-hus eller i p-kælder. Markedsanalysen og det økonomiske regnestykke viser, at det ikke er økonomisk Udfordringerne Den helt store udfordring i projektet er parkeringspladser. I dag optager parkering helt centrale areastaden. Investorerne kan/vil ikke betale for parke- rentabelt at placere parkering i konstruktion i forler, og det er nemt at finde en parkeringsplads inden ringspladser. for kort afstand. Parkeringspladser er en afgørende faktor for, hvor kunderne kører hen, når de f.eks. Hvis det skal være muligt at lave en byfortætning skal ud og købe ind. Hvis det ikke er nemt at finde med opførelse af ny bebyggelse, skal der derfor findes parkeringspladser på anden vis. en parkeringsplads, kører de til en anden by. En anden udfordring i projektet er økonomien. I de Med projektet omdannes parkeringsarealer til andre byfunktioner. Det betyder, at der både nedlæg- og kommunen har endnu ikke aktivt arbejdet for senere år er der ikke bygget nyt i Ballerup Bymidte, at 8 9

7 skaffe investorer til kommunale arealer i bymidten. I rapporten er der lavet en markedsanalyse, der viser, at der p.t. ikke er den store efterspørgsel efter at købe arealer i en forstad som Ballerup. Som markedet er i øjeblikket, er det primært dagligvarebutikker, primært discountbutikker, der har interesse i at etablere sig, og som der er flest penge i. Ballerup Kommune ønsker, at der skal bo flere mennesker i bymidten og være mere liv i gaderne. Der skal derfor opføres bebyggelser med blandede funktioner. Kommunen forestiller sig en kombination af boliger med aktive stueetager, der anvendes til butikker, servicefunktioner som f.eks. lægehus m.v. Forundersøgelsen har derfor haft fokus på at identificere, hvordan forretningsplanen for en investor p.t. ser ud, for at vurdere, om Ballerup Kommune kan medvirke til at gøre investeringer i bynært byggeri med blandede funktioner mere attraktivt. ringsstrategi, hvor de, der bor i eller besøger bymidten, skal kunne holde centralt, mens pendlerne og de, der arbejder i byen, skal holde i periferien. Forundersøgelsen viser, at parkering vil kunne blive løst i området i de første etapper og i etape 3 kan parkering håndteres ved intensivering og etablering af p-pladser indenfor en 10 min. gå-radius. Hvis al parkering håndteres på terræn, primært inden for denne radius, vil der i alt kunne opføres ca m2 ny bebyggelse stationsnært. For fuld udbygning (etape 4) vil det være nødvendigt at etablere parkering i konstruktion, som forudsætning for yderligere udbygning. Det kan forventes, at der markedsmæssigt sker en del inden sidste etape, hvorfor det til den tid måske kan være rentabelt at opføre et parkeringshus. I de økonomiske beregninger (sidst i kap. 4) er det forudsat, at Ballerup Kommune afholder udgiften til dette, så det vil være muligt at opføre m2, for at få en optimal byfortætning. dét, der kan kickstarte byfortætningen. I etape tre opføres ca m2 og i etape fire ca m2 til boliger, butikker og erhverv. Rækkefølgen af etape tre og fire vil naturligvis afhænge af investorenes interesse, og de to etaper er uafhængige af hinanden, så rækkefølgen af de to etaper er ikke væsentlig. I projektet foreslås opført i alt m2. Økonomi Den økonomiske overslagsberegning viser, at det vil koste ca. 50 mio. kr. at omdanne Banegårdspladsen med en ny busterminal og et attraktivt byrum. Udover etablering af byrum planlægger Ballerup Kommune at erhverve posthuset og at anlægge og optimere p-arealerne i bymidten. De samlede investeringer i bymidten for at omdanne Banegårdspladsen og erhverve centrale arealer løber op i en størrelsesorden på 63 mio. Det er mere end hvad den kommunale økonomi har til rådighed, og udviklingen vil derfor være afhængig af ekstern fondsstøtte. En omdannelse af Banegårdspladsen vurderes at være nødvendig for at få investorer til at bygge i Ballerup. Med omdannelsen igangsættes den byfortætning, der gør, at de stationsnære arealer får mere bykarakter ved, at der opføres bygninger langs veje, og der skabes gade- og gårdrum, der er med til at understøtte de eksisterende strukturer i byen. Hvis der ikke igangsættes en omdannelse af Banegårdspladsen nu, er vi bange for at, forpasses muligheden for i rette tid, at få igangsat den udvikling der skal til for, at ændre Ballerup Bymidte til en attraktiv levende by, hvor der bor mennesker. For at undersøge projektets problemstillinger er der foretaget en række analyser, der gengives i kap. 8. På baggrund af analyserne er der i kapitel 4 udarbejdet et forslag til hvordan, der kan kickstartes en udvikling af Ballerup Bymidte, med nedenstående elementer: Busterminalen Busterminalen skal fortsat være lige så effektiv, så den kollektive trafik ikke forringes. Forslaget viser, at det er muligt at reducere busterminalen fra ca m2 til m2, hvorved der frigives m2 til etablering af et attraktivt byrum. En reduktion af busterminalen gør, at det bliver væsentligt nemmere at overskue pladsen, der bliver en naturlig forbindelse på tværs af pladsen til Centrumgaden, så også pendlerne får lyst til at gå videre ud i byen. Parkering Rapporten har analyseret mulighederne for at finde alternative p-pladser, og fundet arealer i gangafstande 5-10 minutter fra stationen, som vil kunne optimeres. Det betyder, at der kan laves en parke- Posthuset Ballerup Kommune overvejer at overtage posthuset, der danner facade mod busholdepladsen, der ligger modsat biblioteket. Formålet med dette er at få råderetten over ejendommen, så kommunen ejer størstedelen af de stationsnære arealer. På sigt er det planen, at kommunen skal sælge grunden. Indtil dette bliver aktuelt, vil kommunen midlertidigt kunne udleje lokalerne til f.eks. mindre virksomheder, samtidigt med at posthusets parkeringsplads kan optimeres og indgå i parkeringsstrategien. Etapeudbygning En omdannelse af de stationsnære arealer, først med en ny busterminal og et attraktivt byrum med byggeri og senere med fortætningsbyggerier forudsættes at skulle ske i etaper. Første og anden etape er omdannelsen af pladsen med opførelse af en bygning på m2. Denne bygning vil bidrage til pladsen med en ny facade og dermed kunne give en ny aktiv kantzone. De to første etaper, forventes opført inden for et par år, og vil kunne stå som en afsluttet enhed. De første to etaper anses for, at være Den videre proces Hvis Ballerup Kommune får tilsagn om støtte til medfinansiering af omdannelsen af Banegårdspladsen vil den videre proces for et realiseringsprojekt på Banegårdspladsen kunne være: Politisk behandling i juni 2014 om, at der på Budget 2015 afsættes penge til omdannelse af Banegårdspladsen og til køb af Posthusgrunden Ballerup Kommune igangsætter en proces for aktivt at tiltrække investorer til projektet Ballerup Kommune igangsætter en interessentinddragelsesproces Ballerup Kommune optager forhandlinger med Postdanmark om erhvervelse af posthuset Endelig aftale med Realdania om at kickstarte Ballerup Trafikknudepunkt i eftersommeren 2014 Konkurrence/udvikling af omdannelsesprojektet (2014/2015) Anlægsprojekt - udbud, skitseforslag, realisering ( ) Indvielse

8 BAGGRUND ballerup kirke baltoppen baltoppen BIO reehs baghus & ungdomshuset vognporten ballerup rådhus sundhedshus musikskole mm. Ballerup Kommune står i disse år over for nogle udfordringer boligsocialt, hvor der bliver en større andel af ældre borgere, og hvor en del borgere er på overførselsindkomster. Vi ønsker at få en mere balanceret og mangfoldig beboersammensætning. Det kræver bl.a., at vi har et varieret boligudbud og er en attraktiv bosætningskommune. En kommune, der har et service- og kulturudbud, der gør det attraktivt at flytte hertil. Det betyder bl.a., at vi skal kunne tilbyde attraktive handels-, kultur og oplevelsessteder, således at borgerne har en reel mulighed for at få opfyldt disse behov i nærområdet. På baggrund af en visionsproces i 2007, hvor borgerne og erhvervslivet i kommunen blev spurgt om deres visioner for kommunen i 2020, var der mange, der ønskede, at der var mere liv i bymidterne. Derfor har Ballerup Kommune igennem en årrække arbejdet på et udviklingsprojekt for Ballerup Bymidte, der helt overordnet handler om at forstærke oplevelsen af bymidten. Vi ønsker at skabe et attraktivt og levende sted, hvor der bor folk, og hvor besøgende får lyst til at komme igen. I 2010 gennemførte vi et parallelopdrag, hvor tre teams, kom med deres bud på, hvordan en omdannelse af Ballerup Bymidte kunne se ud. En af byens store udfordringer er måden hvorpå, den er bygget op, med store trafikårer - veje og S-banen, som skærer igennem byen. Bilerne har haft høj prioritet, hvorfor mange centrale arealer er parkeringspladser. På grund af S-banen og vejenes størrelser er der dog en god kollektiv trafikbetjening både med bus og tog, hvor placering og udformning af busterminalen og afstand til s-toget giver optimale forhold. Men de trafikale anlæg - veje, Banegårdspladsen i Ballerup i dag parkering, S-bane og busterminal optager store arealer, som der ønskes ændret til byrum og fortætninger. Det mest centrale sted i byen er Banegårdspladsen. Det er det første, man møder, når man kommer til Ballerup med kollektiv transport, og det første indtryk man får af byen. Når man kommer ud fra S-togsstationen eller står af bussen, står man på Banegårdspladsen. Der er ca pendlere på pladsen dagligt. Banegårdspladsen indbyder ikke til, at pendlerne bliver i byen og foretager deres daglige indkøb eller bruger kommunens øvrige tilbud. Den store gennemstrøm af mennesker rummer et potentiale for at skabe liv på pladsen og i byen. Det vil derfor være en gevinst at skabe en attraktiv plads, som giver folk lyst til at opholde sig længere tid på pladsen og giver lyst til at bevæge sig videre ud i byen. Der er mange mennesker i dagtimerne, men vi ønsker også at opføre flere boliger stationsnært, for at få flere mennesker til at bo centralt, og være med til at skabe liv, også om aftenen. cph west uddannelsescenter lindehaven plejecenter postdanmark ballerup centret Ballerup Kommune har længe ønsket at renovere Banegårdspladsen og har derfor foretaget forskellige analyser, der viser, at det er muligt at anlægge en busterminal, der fylder mindre end den eksisterende, og som er lige så effektiv. Realdania udbød i foråret 2013 Kickstart Forstaden version 2.0, der handler om at støtte forundersøgelser til projekter i forstadskommuner, der forestår som innovative eksempler på, hvordan forstaden kan fornyes på en bæredygtig og innovativ måde. Dette indebærer blandt andet, at projekterne skal tjene som eksempler for andre kommuner og byer, der har lignende problematikker. Trafikknudepunktet i Ballerup Bymidte er netop et projekt i en forstad, der bl.a. handler om at forny og fortætte byen på en bæredygtig måde ved at byomdanne i stedet for at sprede byen, udnytte den korte afstand banegårdspladsen ballerup apotek ballerup bibliotek aktivitetscenter solvej kirstinevang plejecenter kirstinevang daginstitution Ballerup Bymidte. Kickstartsområdet er markeret med rødt. Kickstartsområdet er ca m2. Inden for kort afstand findes mange attraktioner og destinationer. til den kollektive transport og skabe attraktiviteten i bymidten. Projektet i Ballerup er et eksempel på den udfordring mange forstæder står over for, når man gerne vil fastholde og tiltrække flere borgere i en tid, hvor flere og flere ønsker at bo i de store byer. Vi ønsker at fastholde vores egne borgere, så de ikke flytter fra kommunen, og vil gerne gøre byen attraktiv for at tiltrække nye borgere. Her er udfordringen også konkurrencen mellem omegnskommunerne, hvor det handler om, at kunne tilbyde noget andet end de andre. Her har Ballerup Kommune i øjeblikket en udfordring i, at de nærmeste kommuner har oprustet eller er i gang med at opruste på detailhandlen. Derfor er det på nogle andre parametre, vi skal gøre os attraktive

9 02 Forundersøgelsens aktiviteter KAPITEL 2 15

10 FORUNDERSØGELSENS AKTIVITETER/ANALYSER Forundersøgelsen Ballerup Trafikknudepunkt er en rapport, der analyserer problematikkerne og løsningsmulighederne for en omdannelse af Banegårdspladsen i Ballerup. Rapporten skal kunne danne baggrund for en beslutning om at igangsætte et realiseringsprojekt. Hovedformålet med forundersøgelsen i Ballerup har været at undersøge muligheden for at reducere busterminalens areal og at genanvende de arealer, der frigives til byrum og bebyggelser, for derigennem at øge attraktiviteten og mulighederne for at fortætte byen. Et af de primære mål er at undersøge, hvilke funktioner og aktiviteter, der kan være medvirkende til at skabe en levende bymidte. En af forstadens udfordringer er, at byen er indrettet med et stort fokus på de hårde trafikkanter. En anden af opgaverne er derfor at undersøge, hvordan man får integreret nogle levende byrum, hvor der også er fokus på de bløde trafikanter og bylivsfunktioner. Det ønskes derfor belyst, hvordan Banegårdspladsen kan indrettes og hvilke funktioner, der skal være på pladsen for at give de mest optimale betingelser for at skabe byliv. Et tredje mål er at undersøge, hvad det er, der kan bygges på de arealer, der frigives fra buster- minal, for at skabe det bedste potentiale for en attraktiv plads og en fortættet by. Det er vigtigt, at omdannelsen tænkes sammen med den eksisterende by, så der skabes en sammenhæng i byen. Forundersøgelserne skal også belyse markedsvilkårene for salg af byggegrunde i området med henblik på at vurdere, hvorvidt projektet vil kunne sætte gang i en byudvikling. Derudover skal det vurderes, om der er potentielle interessenter eller investorer, som kan tænkes at have interesse i projektet. Parkering er en stor udfordring, der kan være afgørende for, om kunderne vælger den ene by frem for den anden. Det er en udfordring i forhold til at gøre byggegrunde attraktive for købere, hvis der stilles krav om parkering i konstruktion. Rapporten ser derfor nærmere på, hvordan der skabes en attraktiv fortætning, samtidig med at der sikres en acceptabel parkeringsdækning. Kickstartsprojektet i Ballerup har haft karakter af en række forskellige aktiviteter og analyser, som danner grundlag for projektets løsningsforslag. Gehl Architects har sammen med Rambøll og Cowi stået for de primære aktiviteter i forundersøgelsesprojektet. Funktioner og aktiviteter, der skaber en levende by Gehl Architects har analyseret hvilke funktioner og aktiviteter, der skal være til stede for at skabe en levende by. Der er taget udgangspunkt i dagens situation, hvor der er lavet en analyse af den regionale og lokale kontekst, som Ballerup er en del af. Der er gennemført stedspecifikke analyser, som stikprøvetællinger og bevægelsesmønstre. For at finde frem til, hvad det er, der skal til for at skabe attraktive opholds- og byrum og hvilke funktioner, der skal være i området (stueetager, øvrige etager af bebyggelsen), er der lavet analyser af steder for ophold, indgangspartier, facader, sol/skyggeforhold. Hvordan skabes/integreres levende byrum? På baggrund af ovenstående analyser er det også vurderet, hvordan der kan gives optimale forhold for at samle byen og give naturlige forbindelser til byen. Hvad og hvor meget kan der bygges? Et af formålene med at reducere busterminalen er også at frigøre arealer til en byfortætning. Der er derfor lavet volumenstudier for at vurdere tæthed og diversitet af ny bebyggelse, der kan medvirke til en attraktiv by. Parkeringsforhold Parkering er en af de store udfordringer. Der er lavet analyser af parkeringsløsninger til eksisterende og fremtidigt byggeri, og vurderet hvorvidt parkeringsbehovet kan opfyldes. Kan busterminalen reduceres? Muligheden for at reducere busterminalens areal er analyseret og vurderet. Med baggrund i tidligere analyser er der blevet skitseret en busterminal, der fylder mindre end den eksisterende terminal, og som fortsat er lige så effektiv. Movia har deltaget i dette arbejde og har været med til at kvalificere den nye busterminal. Markedscheck for salg For at vurdere om der markedsmæssigt kan skabes grundlag for at fortætte bymidten, er der udarbejdet en overordnet vurdering af de markedsmæssige forhold, baseret på input fra en ejendomsmægler og Cowi. Interessentinddragelse Ballerup Kommune har gennemført en interessent inddragelse. Da der er tale om forundersøgelser, har vi fokuseret på at inddrage de interessenter, der vil blive direkte involveret i en omdannelse af Banegårdspladsen. Vi har holdt møder med grundejerne i området, og grundejere, der har ejendomme, der grænser op til området. Det primære formål med møderne har været at få input til forundersøgelsesrapporten, og høre om interessen for den videre proces. Økonomi Der er lavet økonomisk overslagsberegning af, hvad løsningsforslaget til en omdannelse af Banegårdspladsen vil koste. Der er lavet en cashflow-beregning for Ballerup Kommune med indtægter og udgifter baseret på markedsvurderingsanalysen. I Kapitel 8 - Analyser og Studier - gennemgås samtlige analyser, registreringer og principperne for de foreliggende konceptplaner. Resultatet og foreslåede etaper, gennemgås i Kapitel 4 - Et greb - en måde - et kickstart 16 17

11 03 Vurdering af succeskriterier KAPITEL 3

12 SUCCESKRITERIERNE Succeskriterierne - blev de opfyldt? I forbindelse med opstart af projekt Ballerup Trafikknudepunkt blev der opstillet en række succeskriterier. I dette kapitel gennemgås succeskriterierne, og det vurderes, hvorvidt de er opfyldt. Det overordnede succeskriterie for forundersøgelsen er, hvorvidt forundersøgelsen kan anvendes som beslutningsgrundlag for at igangsætte en omdannelse af Banegårdspladsen. Der er udarbejdet en forundersøgelsesrapport, der analyserer en omdannelse af Banegårdspladsen. Rapporten giver et bud på et projektforslag der viser, at omdannelsen af Banegårdspladsen kan medvirke til, at der kickstartes en byfortætning. Der er dog en række udfordringer, der skal løses for, at det er muligt. Herudover er der en række succeskriterier, der handler om, hvorvidt selve kickstartsprojektet kan lykkes. At vi ved, hvad der skal til for, at nye byrum/ Ballerup Bymidte (forstadsbymidte) kan gøres attraktiv. Der er lavet byrumsanalyser, der viser, at der kan skabes et byrum/en byplads i en menneskelig skala. Der kan skabes et dynamisk multianvendeligt byrum, der kan give oplevelser både for de mange og de få. For at pladsen kan blive et levende sted, skal de lokale kræfter inddrages og have mulighed for at indtage rummet for derved at styrke identiteten af rummet såvel som byen. At vi ved, hvad overskydende arealer kan anvendes til, for at medvirke til en attraktiv by, der giver mere liv og tiltrækker flere borgere. Forundersøgelsen viser, at de overskydende arealer skal anvendes til et byrum med bebyggelse i kanten, og der skal opføres flere bygninger helt centralt for at få flere mennesker til at bo og opholde sig i bymidten for at skabe mere by. At vi ved hvilke funktioner, der skal/kan være i stueetagerne af nybyggerier/eksisterende bygninger for at skabe liv og en attraktiv fortættet forstadsby. Analyserne viser, at det er vigtigt, at stueetagerne er fleksible, så de både kan huse bolig, erhverv og detailhandel. Der har været drøftelser af, om det er dagligvarer, udvalgsvarer eller mere hverdagsagtige funktioner, som vaskeri til boliger, lægehus, borgerservice m.v., der er med til at skabe liv. Jo flere forskellige funktioner, der kan integreres og etableres i området, jo bedre. Det kan være en udfordring, at få lejere til stueetagerne og aktiveret dem. Markedsanalysen viser, at der i øjeblikket kun er efterspørgsel på at opføre dagligvarebutikker. Biblioteket skal være med til at skabe arrangementer og faciliteter, og de eksisterende lokale butikker skal kunne indtage arealer udenfor butikkerne. At vi ved, om det er rentabelt, at igangsætte en omdannelse af Banegårdspladsen. Dvs. en vurdering af spin-off effekterne af en investering i nye stationsnære byrum. En vurdering af de markedsmæssige forhold, dvs. om en fortætning er realiserbar. Isoleret set er det ikke økonomisk rentabelt at omdanne Banegårdspladsen for Ballerup Kommune. Undersøgelsen viser, at en omdannelse, som den vi anbefaler, ikke vil kunne gennemføres udgiftsneutralt. Projektet forudsætter, at kommunen opkøber en centralt beliggende grund, og anlægsudgifter til omdannelsesprojektet vil ikke kunne blive dækket af indtægter ved grundsalg. Bymidten er dog så central en spiller i opfattelsen af Ballerup, at et kvalitativt løft her skal ses i et større perspektiv, som vil være med til at løfte oplevelsen af hele kommunen. En investering her vil være en investering i kommunens fremtid. I forhold til en vurdering af de markedsmæssige forhold og interesserede investorer, vurderes det, at en omdannelse af busterminalen vil gøre bymidten så attraktiv, at den vil tiltrække disse. Undersøgelsen viser, at der ved en fuld udbygning af området vil blive behov for et parkeringshus. En udgift, som man ikke kan pålægge investorerne, hvis projektet skal være markedsmæssigt realiserbart. Men der kan være kommunal interesse heri, når det er et ønske, at udvikle byen og kommunen. At vi ved om og hvordan, parkering både til biler og cykler kan håndteres, dels til nybyggeri og eksisterende p-pladser. Parkering har været den helt store udfordring i projektet. Som udgangspunkt er det for dyrt at etablere parkering i kælder og i p-huse. Hvis vi alene skal håndtere parkering på terræn centralt i området, vil vi kunne omdanne busterminalen og opføre m2 ny bebyggelse (bebyggelsen langs byrummet i etape 1). En fortætning af Banegårdspladsen kan kun lade sig gøre, hvis der findes steder til parkering udenfor området, og at der ved fuld bebyggelse etableres et parkeringshus stationsnært. Der er dog også muligheder for at begrænse behovet for p-pladser ved at se nærmere på muligheden for p-søgesystemer, håndhævelse af p-restriktioner og at ændre p-normen. At vi ved om, og hvordan regnvandshåndtering kan indpasses i omdannelsesprojektet. Der er et potentiale til fx. at forsinke regnvandet på Banegårdspladsen både på busterminalen og den nye plads. Dette vil blive kvalificeret i et realiseringsprojekt At vi ved, hvor stor en ny busterminal skal være. I samarbejde med Movia har vi fået kvalificeret, hvor stor en reduceret busterminal bør være. Der er i projektet afsat areal til en busterminal, som Movia finder kan fungere hensigtsmæssigt ud fra de i dag givne krav og forudsætninger. At vi ved, hvor busterminalen skal placeres. Eventuelt flere alternativer. Af hensyn til trafikken og til det byrum, der ønskes opført på de frigivne arealer, er den fremtidige busterminal placeret mod vest ved Posthuset. Hermed kan byrummet placeres mod øst, hvilket giver optimale forhold for at skabe liv på pladsen og skabe synlighed til byen i øvrigt. Fra bus -terminalen vil man også have god oversigt over pladsen. At vi ved, at infrastrukturen i øvrigt kan fungere optimalt (busbaner, gang- og cykelstier og biler). Busterminalen er placeret, så busserne vil kunne komme til og fra på en fornuftig måde samtidig med at biler, gående og cyklende også kan håndteres. At vi ved, hvilke arealer, der er tilovers til anden brug. Med udgangspunkt i placeringen af busterminalen er der defineret et areal til et byrum, og på arealer i nærområdet skal der bygges etagebebyggelser. At vi ved, hvor meget, der kan bygges. Volumenstudier. Der er skitseret volumenstudier af ny bebyggelse, der tager udgangspunkt i en byfortætning, der kan give spændende rum og gadeforløb. Projektet er inddelt i etaper. Med et fuldt realiseret projekt kan der bygges m2.. At vi har et økonomisk overslag over projektet. Der er lavet en overslagsberegning af projektet, der viser at en omdannelse af Banegårdspladsen til en ny busterminal og et nyt byrum koster 50 mio. Der er endvidere lavet en cash-flow-beregning med indtægter og udgifter for Ballerup Kommune. At vi ved, om der er interesserede investorer. Vi har ikke specifikt kigget på dette, men det vil blive det første, der skal arbejdes med i næste fase

13 04 Et Greb - en måde - et kickstart KAPITEL 4 23

14 KICKSTART FORSTADEN BALLERUP TRAFIKKNUDEPUNKT ET GREB - EN MÅDE - ET KICKSTART På baggrund af analyser og studierne i kapitel 8, er der skitseret et projektforslag til en omdannelse af Banegårdspladsen. Visionen for Banegårdspladsen er at skabe en minimeret terminal, en byplads, der kan invitere til aktivitet og skabe en visuel flot ankomst til Ballerup, og som sikrer direkte forbindelse til Centrumgaden. Dette vil være første etape i en udvikling, hvor der kan ske en fortætning omkring stationen. En fortætning, som er inddelt i etaper. Bygningernes form og størrelser har karakter af volumenstudier, for at få et indtryk af, hvor meget der kan bygges. Busterminalen vendes og minimeres. Adgang til busserne forenkles Bydammen ULRIK ET BILLED Lindevænget Karréen sluttes, der fortættes og der skabes semiprivate gårdrum Bygningerne skaber en regulær gade for cykler, biler og gående. Ballerup Byplads Linde Alle Busterminal Cykelhub Aktive kantzoner Inde/ude synergi Forside Bagside Ved ankomsten til Ballerup ses busterminalen, biblioteket og forbindelsen til Centrumgaden. Et levende byrum. Centrumsgaden Byrumsprogram ved en fuld udbygning af de stationsnære arealer. Udformning af bebyggelser er alene baseret på baggrund af volumenstudier. Den endelige udformning af bebyggelser kan se helt anderledes ud. 24 Busterminal m2 Byrum 3.500m2 Bebyggelser i alt m2 25

15 ETAPER - MED FOKUS PÅ ET REALISTISK KICKSTART Hvordan kickstarter vi en god udvikling i Ballerup? Det er spørgsmålet, som denne rapport besvarer. En fuld udbygning, som rumprogrammet på forrige side skitserer skal ske i etaper, hvor det er den enkelte etape, der er med til at skabe grobund for den videre udvikling. Etaperne er vigtige for at redegøre for en sandsynlig fremtidig proces. Målet med hver etape er, at de er realiserbare i forhold til terminal, parkering, udviklernes økonomi og anlægsbudget, og rækkefølgen heraf er ikke afgørende. Projektet forudsætter, at der fortættes i stationsområdet. Fortætning af vores bymiljøer er nogle af nutidens krav og potentialer, hvormed vi skal udvikle vores byer ind i fremtiden. Vi skal i fremtiden leve mere bæredygtigt, hvilket blandt andet betyder, at vi skal udnytte vores ressourcer bedre - og vi skal forbruge mindre materialer, når vi bygger, osv. Dette gøres, når vi bygger tæt og stationsnært. Med byfortætning skabes der grobund for at styrke bybygningsprincipperne i vores bymidter, så der skabes klare og veldefinerede bygader og byrum samt enkle principper for byens mobilitetstyper. Kickstarten for udviklingen er målet - men en marsterplan er i denne proces ikke nødvendigvis svaret. På baggrund af analyserne er der undervejs lavet nogle forudsætninger, bl.a. for at kunne opfylde kravet til parkeringspladser. Forundersøgelsen udpeger problematikker og forudsætninger, der skal udvikles og løses i processen. Hvilket igen er en forudsætning for selve realiseringen. Udformning af busterminal En forudsætning for projektet har været, at den eksisterende busterminal skulle reduceres, men ikke forringes. Den fremtidige busterminal skal være lige så effektiv og attraktiv for passagernes valg af den kollektive transport. Derfor har udformningen af busterminalen været vigtig, for at finde frem til de arealer, hvorpå der kan ske en udvikling. Der er i dialog med Movia udviklet et forslag til en ny indretning af terminalen. I stedet for 16 separate stoppesteder er der 4 stoppesteder, hvor linjerne samles, efter hvilken retning de kører. Der er hermed plads til 2-3 busser i hvert stoppested. Lindevænget Stoppestederne er drejet, så der er oversigt til forpartiet af busserne for passagerer, der kommer fra stationen. Ved udkørslen til Linde Allé er der placeret et depotområde, hvor busser kan vente, hvis de har et længere ophold i terminalen. Chaufførfaciliteter kan evt. placeres i det planlagte nybyggeri. Eksisterende busterminal areal: ca m2 Ny busterminal areal : ca m2 Bydammen Ved at skabe klare og veldefinerede bygader og byrum skabes der kvaliteter, der gør det nemmere at forstå byens struktur og identitet, og som gør det nemmere at finde rundt. 4 Baltorpvej Hold-An Vej Fortætningen skal være med til at styrke oplevelsen af byen, både når vi opholder os i byen, og når vi bevæger os rundt i byen. Fortætningsprincipperne er ligeledes enkle og styrende for, hvordan kommende udviklere kan bygge i byen. Fortætningen skal derfor ses som nye potentialer, der er med til at styrke byen som ramme for en udvikling, som et sted for udfoldelse og aktivitet og som en måde at få en ny samlet byidentitet. Projektets etapein Udformning af busterminalen Centrumsgaden Linde Alle For hele Grundp Total: 20 Heraf B Heraf d Heraf e 26 27

16 Grundplan: 520m2 Grundplan: 520m2 etager, Total: 2080m2 4 etager, Total: 42080m2 Heraf Bolig: 1040m2 Heraf Bolig: 1040m2 Heraf detail: 520m2 Heraf detail: 520m2 Heraf erhverv: Heraf 520m2erhverv: 520m2 B A LLERUP TR A FIK K NUDEPUNK T K ICKS TA RT FORS TA DEN men Bydam Bydam men Bydam men ETAPE 2 men ETAPE 1 B A LLERUP TR A FIK K NUDEPUNK T Bydam K ICKS TA RT FORS TA DEN penthouse bolig bolig erhverv bolig bolig erhverv bolig fleksible detail/ cafe dev get get dev æn Lidl get hus neg neg Ba ård neg spl Ba ads en ård spl Ba ård neg spl ads ads en Grundplan: 520 m2 4 etager, total: 2028 m2 Heraf bolig: 1040 m2 spl ads Heraf detail: 520 m2 e Heraf erhverv: 520 m2 ård n en ek Bib liot sgaden BebyggelseBebyggelse 520m2 Grundplan: Grundplan: 520m2 Total: 2080m2 Total: 2080m2 Bolig: 1040m2 Heraf Bolig:Heraf 1040m2 detail: 520m2 Heraf detail:heraf 520m2 Heraf erhverv: 520m2 Heraf erhverv: 520m2 Byfortætningskvaliteter Byliv Byfortætningskvaliteter Byliv En komprimeret busterminal etableres og giver Biblioteket bliver forstærket i sin funktion af Den første bygning etableres på pladsen, så pladsen bylivsgenerator. indrammes. Der skabes derved 3 aktive kantzoner En bylivskoordinatorstilling etableres som skal og bygninger, der alle kan understøtte livet på plad- og Centrumgaden etableres. arbejde på, at interessenter bliver inviteret til sen med deres aktive stueetager. Bygningens stue- Et nyt byrum etableres og indtages til nye aktivite- at aktivere Ballerups nye byplads. etager vil præge pladsens identitet, og skal derfor plads til en ny byplads for Ballerups borgere. En direkte og synlig forbindelse mellem stationen ter. Biblioteket inviteres til at indtage kantzonerne, Bib Celionttrum ek sgaden Linde Alle Linde Alle Centrum ek liot Bib Bib Celionttre um k sgaden Linde Alle Linde Alle BebyggelseBebyggelse BebyggelseBebyggelse 0m2 Grundplan: Grundplan: 0m2 Total: 0m2 Total: 0m2 Heraf Bolig:Heraf 0m2 Bolig: 0m2 detail/ erhverv: 0m2 Heraf detail/heraf erhverv: 0m2 Lidl sgaden Ba Lidl Centrum Po st Lidl Lin æn hus Lin æn Po st dev hus get Po st Lin æn hus dev Po st Lin Endnu flere interessenter inviteres til at samarbejde om byens nye byrum. Ballerup Bibliotek vokser som bylivsgenerator efter synergi-effekt med ny bebyggelse. Posthusets nu tomme lokaler udlejes midlerti- være velovervejet. Bygningen har en perfekt sol- digt for at facilitere opstart af mindre virksom- og der byggemodnes på pladsen, hvor den første Parkering side, der både skaber gode muligheder for ophold heder i Ballerup Bymidte. bygning kan etableres i etape p-pladser nedlægges på Banegårdspladsen. om dagen og på de lange sommeraftener. Denne 12 nye p-pladser etableres bag Lidl ved optime- mulighed skal udnyttes maksimalt. Parkering ring af den nuværende p-plads. Den første bygning danner ligeledes kant mod vejen P-pladser før etape 1: 224 inkl. 46 p-pladser ved Banegårdspladsen/Linde Allé, så der opstar- optimering af p-pladserne her. Hermed dækkes bag Posthuset. tes et gadeforløb/rum, med aktive programmer på behovet til den nye bygning på Banegårdsplad- P-pladser efter etape 1: Posthuset udlejet begge sider af vejen. sen. Forudsætninger Kommunen opkøber Posthusgrunden, og udlejer til erhverv. P-pladser, der nedlægges på Banegårdspladsen, kan flyttes til Posthusets til erhverv giver en p-dækning på 31 p-pladser, grund. hvorfor der er overskud af p-pladser i forhold Forudsætninger til p-normen. CENTRUMGADEN 28 bolig stueeta CENTRUMGADEN VELKOMMEN! VELKOMMEN! På hver sin side af Ballerup Centret bliver der etableret cykelparkering, som er trygge og veludstyrede med pumper og skabe. Kommunen ejer grunden, så etape 2 er mulig og kan igangsættes. 20 nye p-pladser etableres bag Posthuset, ved CENTRUMGADEN P-pladser før etape 2: 216 P-pladser efter etape 2: 236 VELKO CENTRUMGADEN 29

17 K ICKS TA RT FORS TA DEN B A LLERUP TR A FIK K NUDEPUNK T men bolig stueetage Lin dev Lin æn dev Lin dev get Lidl æn Lin get dev Lidl Po st Po st neg P hus en Bydam ads en Biblioteket og Bylivskoordinatoren aktiverer Bebyggelsen i Etape 4 skaber en aktiv kant mod Der er skabt et stationsområde, hvor struktu- negårdspladsen/linde Allé samt opstarter en pladsen og udvider og udvikler fortsat deres Bydammen og afslutter på en måde en bykarré rerne relaterer sig til gadestrukturen, og der er fortætning omkring Bydammen. samarbejde/lokale netværk med forskellige med Lindevænget-bebyggelsen. Afslutningen skabt sammenhæng gennem fortætning med At fortætte vejen ved Banegårdspladsen/Linde interessenter. af karréen betyder, at Lindevænget mod syd varierede, fleksible bygningsvolumener. Allé vil medføre, at bygningerne relaterer sig til gaden, og at der skabes et klart gadelayout, klare bygningskanter med forsider og indgan- Grundplan: 186m2 Grundplan: 186m2 3 etager, Total: 558m2 3 etager, Total: 558m2 Grundplan: 553m2 Grundplan: 553m2 Heraf Bolig: 558m2 Heraf Bolig: 558m2 4 etager, Total: 2212m2 4 etager, Total: 2212m2 Heraf Bolig: 1659m2 ParkeringHeraf Bolig: 1659m2 Heraf detail/ Heraf detail/ erhverv: 553m2erhverv: 553m2 ge og semiprivate gårdrum, der understøtter/ afslutter den eksisterende bykarré. Der opretholdes en parkeringskapacitet på ca. bliver defineret med en kant og programmer, der kan invitere til nyt liv langs Lindevænget. Parkering Karréen definerer ligeledes en ramme for et in- 60 pladser bag Lidl. Der mangler 140 p-pladser, dre gårdrum, der kan tilbyde gode rekreative der etableres uden for området. kvaliteter for bebyggelsens beboere, samt nye P-pladser før etape 3: 236 bebyggelsestyper som byhuse til familier. Forudsætninger 734m2 Grundplan: 734m2 P-pladser i Grundplan: området efter etape 3: etager, Total: 2936m2 4 etager, Total: 2936m2 83 p-pladser nedlægges på terræn bagved og nord for Posthuset. Parkeringsbehovet i den nye bebyggelse dækkes i et p-hus ved Lindevænget med 124 pladser. Der indrettes desuden cykelparkering Heraf Bolig: 2202m2 Heraf Bolig: 2202m2 P-pladser nyanlagt uden for området: 140 Forudsætninger P-pladser i alt til området: 290 Det er forudsætning, at Posthuset rives ned. Et P-hus etableres for at muliggøre den fulde P-pladser i området før etape 4: 150 udbygning. P-pladser i området efter etape 4: 191 parkeringskapacitet i bymidten, som beskrevet P-pladser udenfor området: 140 på side 72. P-pladser i alt til området: 331 De nordøstlige grunde indgår i etape 3. Det er en forudsætning, at der etableres supplerende spl Bib sgaden Centrum Bib Celinottre um k sgaden ek liot Bib Bebyggelse Bebyggelse Grundplan: 2530m2 Grundplan: 2530m2 Total: 9460m2 Total: 9460m2 Bolig: 7590m2 Heraf Bolig: Heraf 7590m2 Heraf erhverv: 1870m2 Heraf erhverv: 1870m2 Byliv VELKOMMEN! en ård Lidl Linde Alle Linde Alle Byfortætningskvaliteter ads stueetage Linde Alle Linde Alle Byliv Bebyggelsen i Etape 3 fortætter vejen ved Ba- neg spl Byfortætningskvaliteter VELKOMMEN! P hus Ba ård bolig fleksible Lidl Grundplan: 660m2 Grundplan: 660m2 4 etager, Total: 2640m2 4 etager, Total: 2640m2 Grundplan: 1370m2 Grundplan: 1370m2 Heraf Bolig: 1980m2 Heraf Bolig: 1980m2 2,5 etager Heraf erhverv: 660m2 25x45meter, 2,525x45meter, etager Heraf erhverv: 660m2 Ba Grundplan: 430m2 Grundplan: 430m2 4 etager, Total: 1720m2 4 etager, Total: 1720m2 Heraf Bolig: 1290m2 Heraf Bolig: 1290m2 Heraf erhverv: 430m2 Heraf erhverv: 430m2 Bebyggelse Bebyggelse Grundplan: 1440m2 Grundplan: 1440m2 Total: 5170m2 Total: 5170m2 Bolig: 3730m2 Heraf Bolig: Heraf 3730m2 Heraf detail:heraf 0m2 detail: 0m2 Heraf erhverv: 1440m2 Heraf erhverv: 1440m2 bolig detail/ cafe get Grundplan: 420m2 Ba Grundplan: 420m2 Ba neg neg 4 etager, Total: 1680m2 4 etager, Total: 1680m2 ård å r dsp Heraf Bolig: 1260m2 Heraf Bolig: 1260m2 spl lad ads Heraf erhverv: 420m2 Heraf erhverv: 420m2 sen Bydam æn bolig erhverv Grundplan: 710m2 Grundplan: 710m2 4 etager, Total: 2840m2 4 etager, Total: 2840m2 Heraf Bolig: 2130m2 Heraf Bolig: 2130m2 Heraf erhverv: 710m2 Heraf erhverv: 710m2 æn hus get hus fleksible / cafe Grundplan: 590m2 Grundplan: 590m2 3 etager, Total: 1770m2 3 etager, Total: 1770m2 Heraf Bolig: 1180m2 Heraf Bolig: 1180m2 Heraf erhverv: 590m2 Heraf erhverv: 590m2 bolig bolig sgaden bolig bolig erhverv Bib Celinottre um k sgaden rv Grundplan: 553m2 Grundplan: 553m2 4 etager, Total: 2212m2 4 etager, Total: 2212m2 Heraf Bolig: 1659m2 Heraf Bolig: 1659m2 Heraf detail/ Heraf detail/ erhverv: 553m2erhverv: 553m2 Grundplan: 300m2 Grundplan: 300m2 3 etager, Total: 900m2 3 etager, Total: 900m2 Heraf Bolig: 900m2 Heraf Bolig: 900m2 Grundplan: 500m2 Grundplan: 500m2 4 etager, Total: 2000m2 4 etager, Total: 2000m2 Heraf Bolig: 1500m2 Heraf Bolig: 1500m2 Heraf erhverv: 500m2 Heraf erhverv: 500m2 penthouse ek bolig Grundplan: 360m2 Grundplan: 360m2 3 etager, Total: 1080m2 3 etager, Total: 1080m2 Heraf Bolig: 1080m2 Heraf Bolig: 1080m2 liot bolig bolig Bydam bolig Bydam ouse rv men ETAPE 4 men ETAPE 3 Centrum B A LLERUP TR A FIK K NUDEPUNK T men K ICKS TA RT FORS TA DEN parkeringspladser uden for Heraf detail/ Heraf detail/ erhverv: 734m2erhverv: 734m2 pro- jekt-området for at opretholde den nødvendige i p-huset, som samtidig aktiverer p-husets facade. En del af grundene er privatejede. Det er Grundplan: en 392m2 Grundplan: 392m2 4 etager, Total: 1568m2 4 etager, Total: 1568m2 forudsætning, at grundejerne vil sælge deres Heraf Bolig: 1176m2 Heraf Bolig: 1176m2 30 grunde. Heraf detail/ Heraf detail/ erhverv: 392m2erhverv: 392m2 31 Grundplan: 640m2 Grundplan: 640m2 4 etager, Total: 2560m2 4 etager, Total: 2560m2 Heraf Bolig: 1920m2 Heraf Bolig: 1920m2 Heraf detail/ Heraf detail/ erhverv: 640m2erhverv: 640m2

18 ØKONOMI Udgift RealDania Udgift Ballerup Kommune Indtægt Ballerup Kommune Netto Ballerup Kommune Til beregning af omdannelsesprojektets økonomi, er der udarbejdet et cash-flow diagram for Ballerup Kommune med et overblik over de samlede indtægter og udgifter ved gennemførelse af hele projektet over en 10-årig periode fra 2015 til Der er lavet overslagsberegninger på, hvad det vil koste, at omdanne Banegårdspladsen med en ny busterminal, et byrum, nødvendig infrastrukturanlæg, etablering af p-pladser mv. ETAPE 1 Nyt byrum 8,25 8, Busterminal 10,25 10,25 Bydammen 1,5 1,5 Rådgivning 1,0 1,0 Bygherrepulje/ reserve 1,8125 1,8125 Inddækning af fondsafgift 2,1875 2,1875 Køb af Posthuset 12,5 Ombygning af P-pladser 0,5 I alt 25,0 38,0-38,0 Markedschecket i kap. 8 er brugt til at beregne de kommunale indtægter. Forudsætninger for beregningerne: Overslaget er beregnet ud fra standardiserede m 2 -priser for tilsvarende anlæg, inklusiv projektering og tilsyn. Estimeret pris for nyt byrum: kr./m 2. Estimeret pris for ny busterminal kr./m 2. Parkeringshus: Der er regnet med kr./ plads, hvilket forudsætter, at p-huset er opført af standardmoduler. Terrænparkering: Der er regnet med kr./ plads. Udgifter til køb eller leje af arealer, som kommunen ikke råder over, er ikke medregnet. Salgspris: Der er taget udgangspunkt i en byggeretspris på kr./m 2 i hht markedsvurderingsanalysen. Denne forventes at blive højere, hvis projektet får den kickstartseffekt, som det forventes. Købspris for Posthuset: Der er taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering (kilde: Prisen er formentlig større. Lejeindtægt af Posthuset: Der er regnet med en lejeindtægt på 800 kr./m 2 og et udlejet areal på m 2. Der er forudsat et tidsforløb, hvor etape 1 etableres i 2015, etape 2 i 2017, etape 3 i 2020 og etape 4 i Det er forudsat, at Realdania betaler 50% af anlægsudgifter til busterminal og byrum i etape 1, svarende til 25 mio. kr. Alle øvrige anlægs- og købsudgifter betales af Ballerup Kommune. Alle beløb er eksklusiv moms og prisniveau ETAPE 4 ETAPE 3 ETAPE 2 Lejeindtægt ,5 1,5 Salg af byggegrund ,5 Ombygning af P-pladser 0,5 Lejeindtægt 1,5 I alt 0,5 5,0 4,5 Lejeindtægt ,0 3,0 Salg af byggegrund ,0 P-pladser uden for Projektområdet 3,5 Øvrig infrastruktur 3,0 Lejeindtægt 1,5 I alt 6,5 5,5-1,0 Lejeindtægt ,0 6,0 Salg af byggegrund ,0 P-hus ved Lindevænget 20,0 Øvrig infrastruktur 1,0 I alt 21,0 10,0-11,0 I alt 20, ,

19 05 Bæredygtighedsperspektiv KAPITEL 5 35

20 BÆREDYGTIGHEDSTILTAG Hvordan ser Kickstartsprojektet ud i et bæredygtighedsperspektiv? Ballerup Kommune har stor fokus på bæredygtighedstiltag. Vi prioriterer bedre by frem for mere by, hvilket vi vil gøre ved at tilpasse og bygge nyt i de eksisterende byområder. Vi ønsker at gøre de eksisterende byområder attraktive ved at omdanne og forskønne disse, og på den måde er vi med til at holde fast ved de bæredygtige tiltag. Ved at omdanne og fortætte eksisterende byområder frem for at bygge nye, er vi med til at bevare byzonearealet på et minimum og dermed ikke gøre indhug i rekreative områder eller dyrkningsarealer i det åbne land. Ved at fortætte skabes der grundlag for flere kollektive funktioner og mere kollektiv og bæredygtig transport. Ifølge Ballerup Kommunes Plan- og bæredygtighedsstrategi fra 2012 ønsker kommunen at satse på mere bæredygtig transport. Dette indebærer blandt andet at bygge stationsnært og at gang- og cykeltrafikken skal opprioriteres. Det skal være nemt at vælge en kombination af cykel og tog/bus, og faciliteterne for disse brugere skal derfor forbedres. Ballerup Kommune har bl.a. deltaget i Formel 1-projektet, der handler om bæredygtig transport. Kommunen ønsker at skabe bedre og mere direkte stiforbindelser i Ballerup Bymidte, som knytter an til pladsdannelserne og bliver en naturlig del af byrummet. Der er i projektet lagt vægt på at sikre trygge og direkte stiforløb og attraktive cykelparkeringsforhold tæt ved S-banen og den kommende busterminal. Ved en gennemførelse af projektet på Banegårdspladsen bliver der skabt et trafikalt knudepunkt, hvor fokus i høj grad er på bæredygtig mobilitet. En omdannelse af Banegårdspladsen er ligeledes i tråd med kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Byen bliver fortættet i et stationsnært område, man gentænker en løsning, hvor fokus er på de bløde trafikanter frem for på bilerne, og der bliver mulighed for at skabe en bedre synergi mellem gående, cyklister, bus- og togpassagerer. Dermed får vi et godt alternativ til bilen. Beboerne i boligerne har let adgang til S-tog og busser, hvilket giver et incitament til at bruge den kollektive transport. Social bæredygtighed er et grundlæggende element i Ballerup Kommunes identitet. Siden 2008 har visionen Vi satser på mennesker styret arbejdet i kommunen. På planområdet udmøntes det i et fokus på at skabe nogle attraktive og levende bymidter med plads til mennesker, hvor det gode liv kan leves. Det er et mål at få flere mennesker til at opholde sig i længere tid i byrummene. Byens gågade Centrumgaden bliver i stigende omfang brugt til ophold. Ved at styrke sammenhængen til stationen og byens nye byrum, ved at bygge tættere og samle flere funktioner i færre knudepunkter og give gode opholdsmuligheder forstærker vi den tendens. Ved en omdannelse af Banegårdspladsen vil der blive skabt en oplevelsesrig stemning på og omkring Banegårdspladsen, hvor det er rart at færdes og opholde sig som fodgænger og cyklist. Området omkring stationen bliver ikke bare et gennemgangsområde, men derimod et levende byrum, hvor oplevelser i den menneskelige skala er i fokus. Udviklingen af et godt socialt miljø er direkte afhængig af beboernes tilfredshed og glæde ved at bo i et område. For at der kan blive skabt et godt nærmiljø med engagement og opbakning fra beboerne, er det en forudsætning, at de fysiske rammer er attraktive og indbydende. En investering i omdannelsen af Banegårdspladsen, hvor fokus er på den menneskelige skala vil altså kunne skabe et ejerskab og et engagement, som vil fremme lysten til at involvere sig, ikke bare på Banegårdspladsen, men i hele Ballerup Bymidte. Økonomisk bæredygtighed er også en forudsætning for projektets gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at kunne etapedele projektet, så det kan laves i den takt, at der er offentlige midler og private investorer til realisering. De enkelte etaper skal kunne stå som selvstændige, afsluttede enheder, som gør byen mere attraktiv. I takt med at byen bliver mere attraktiv forventes markedsværdien øget,og kan tiltrække flere investorer. Kickstartsprojektet er begyndelsen på den gode spiral. Flere boliger i bymidten, flere servicefunktioner, åbne facader, skaber bedre integration mellem den åbne stationsforplads og de lukkede butikker. Åbenhed og færdsel betyder øjne i byrummet, som er den vigtigste ingrediens til at skabe en tryg by. Ved at tilpasse bystrukturen, så Banegårdspladsen og Ballerup Bymidte bliver et sted, som indeholder alle de daglige funktioner, kan behovet, for at bevæge sig andre steder hen, reduceres. Dermed skabes der grobund for mere byliv i nærområdet. Sikring mod skybrud er den vigtigste indsats i Ballerup Kommunes klimatilpasningsplan. Banegårdspladsen ligger i fælleskloakeret område. Siden 2012 har Ballerup Kommune og Forsyning Ballerup samarbejdet om analyse og strategi for klimatilpasning i bymidten. Den fremtidige håndtering af regnvand forventes at bestå af fælleskloak suppleret med både rørsystemer og LAR-løsninger. Der er et potentiale på Banegårdspladsen både på plads og terminal, som vil indgå i løsningen f.eks. i form af forsinkelse af regnvand. Et eksempel på social bæredygtigghed. Ved at skabe arrangementer kommer der liv. Bibliotek på Banegårdspladsen. Man låner bøger, mens man venter på bussen. Eksempel på LAR-løsning, hvor overfladevand fra parkeringsareal ledes til et grønt areal og skaber vandløb Eksempel på Lar-løsninger, hvor der er lavet forsinkelsesbassin 36 37

Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt 2.0

Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt 2.0 Til: Realdania/Styregruppen BY, KULTUR OG ERHVERV Dato:2.12.2014 Tlf. dir.: 44772319 E-mail: agi@balk.dk Kontakt: Annegitte Hjort Sagsnr: 2013-20167 Dok.nr: 2013-152132 Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt

Læs mere

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Høje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9

Høje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9 Høje Taastrup C Bilag 1 Parkering 2016.08.14 Emne: Parkering Sideantal: 9 600M -250-150 -72-77 - 742-385 - 119 Stationsnærhed Nyt byggeri P-hus Mulig placering af p-hus Nedlagt parkering 2 1:4000 0m 50m

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte August 2005 Rambøll Nyvig as - helhedsorienteret trafik- og byplanlægning 1 Indledning Rambøll Nyvig har i 1990 foretaget en parkeringsanalyse i Ballerup Bymidte.

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk Projektbeskrivelse 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk 2. Resumé Projektet består i en omlægning af Stationspladsen i Frederiksværk, i et samarbejdsprojekt mellem Halsnæs Kommune,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 1 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE "Politikerne skal sikre indbyggerne i landets yderområder gode forhold, men man kan ikke

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Ballerup bymidte er i dag omfattet af i alt 7 byplanvedtægter.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Bestyrelsen A/B Lindeparken Bydammen og Lindevænget 2 18, 2750 Ballerup

Bestyrelsen A/B Lindeparken Bydammen og Lindevænget 2 18, 2750 Ballerup Bestyrelsen A/B Lindeparken Bydammen 30 32 og Lindevænget 2 18, 2750 Ballerup bestyrelsen@ab-lindeparken.dk A/B Lindeparken Ballerup Kommune Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Ballerup den 18. juni 2016 Høringssvar

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

Parkeringsstrategi for Køge bymidte Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 tmf@koege.dk 2 Behovet for en parkeringsstrategi

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion 15. november 2012 Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion Silkeborg Kommune har i en periode drøftet muligheden for at etablere et nyt Silkeborg Stadion med Silkeborg

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. december 2014 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Screening af muligheder for opførelse

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III Sommervej 31B, 8210 Aarhus V Sag 16370 NY ETAPE Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II Sommervej 31E og F, 8210 Aarhus V Sag 16370 Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at

Læs mere

Ejendom og arealer til salg

Ejendom og arealer til salg PostNord AB Ejendom og arealer til salg Allerød Kommune 50 meter fra Allerød St. 30 min. fra København City Allerød Kommune og PostNord Real Estate udbyder i fællesskab attraktiv ejendom og areal til bebyggelse

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere