Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. februar nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Transkript

1 februar 2012 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen arrangementer Kære medlem Vinteren er så småt ved at slippe sit tag i os, og vi kan se frem til mildere vejr og lysere tider. Vi bringer i dette nyhedsbrev et interview med et medlem gennem mange år, Ulf Molter, der har valgt at opsige sin stilling som risikochef i Kolding Kommune og søge nye udfordringer som selvstændig. I dag arbejder han primært på Balkan, hvor han rådgiver justitsministerierne om sikkerhed i fængsler og lukkede institutioner. I Tønder Kommune har man taget initiativ til at indføre en risikoog arbejdsmiljøpris. Formålet med prisen er at styrke arbejdet med risikostyring og forebygge arbejdsskader i kommunen. Kommunens risikokoordinator, Lars Møldrup, er begejstret for initiativet, der signalerer direktionens opbakning til risikostyring. Programmet for vores Årskonference den april 2012 på Hotel Nyborg Strand er nu færdigt. På side 6 kan du læse hele programmet og finde oplysninger om pris og tilmelding. Vi nærmer os fristen for indstillinger til årets Sikkerhedsnål. Har du et forslag til en kandidat, der er nytænkende og/eller har udviklet nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver, hører vi gerne fra dig senest den 1. marts. Danske Risikorådgivere inviterer til maj foreningens medlemmer på en studietur til Berlin. Vi bringer en kort omtale af programmet på side 7. Den Trygge Kommune bringer en reportage fra den netop afholdte konference Kommunernes Tryghedsdag Dagen bød bl.a. på inspiration fra tryghedsarbejdet i de svenske kommuner og overrækkelse af Tryghedsprisen marts 2012 ERFA-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 8. marts 2012 dahlberg afholder netværksdag for kommuner og regioner, Middelfart 15. marts 2012 Erfa-møde for kommunerne i Region Stat 15. marts 2012 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland april 2012 Danske Risikorådgiveres Årskonference, Hotel Nyborg Strand maj 2012 Studietur til Berlin med Danske Risikorådgivere maj 2012 Gjensidige Forsikrings Skandinaviske Konference 14. juni 2012 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 13. september 2012 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 29. november 2012 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland Læs mere på nyheder på hjemmesiden God læselyst! Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere» Millioner til nabohjælp» Politi beder indbrudstyve om hjælp» Hvem har ansvaret for arbejdsskader?» Natarbejde og brystkræft Flere nyheder på Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 EN RISIKOKOORDINATOR GÅR SOLO - FRA KOLDING TIL BALKAN Hvordan designer, bygger og evaluerer man fængsler i Østeuropa? Det er noget, som Ulf Molter ved en hel del om. Efter 22 år som offentligt ansat, senest som risikochef i Kolding Kommune, gik han efter drømmen og blev selvstændig. Fra at have haft sit daglige virke i det kommunale Danmark finder hans arbejdsdag i dag primært sted i udlandet nærmere betegnet på Balkan, hvor han rådgiver justitsministerierne om sikkerhed i fængsler og lukkede institutioner. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Størstedelen af Ulf Molters arbejdsdage foregår på Balkan. Balkan omfatter landene Serbien, Makedonien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina. I disse lande står det sløjt til med sikkerheden i fængslerne både hvad angår de ansatte og de indsatte. Som EU-godkendt sikkerhedsekspert indgår Ulf Molter i et team af rådgivere, der rådgiver justitsministerierne i landene på Balkan med udgangspunkt i et regelsæt fra Europarådet (CoE Prison Rules). Regelsættet indeholder minimumsanbefalinger for etablering af nye eller nyrenoverede fængsler i Europa og omfatter bl.a. anbefalinger vedrørende cellestørrelser, antal indsatte i hver celle samt mulighed for undervisning og arbejde. Ulf Molter virker med andre ord som rådgiver for de pågældende landes justitsministerier indenfor sikring og sikkerhed i fængselsprojekterne. Hans opgaver går normalt langt ud over det rent sikringsmæssige, da han ofte sidder til forhandlinger med embedsmænd fra ministerierne omkring indholdet af det overordnede projekt. FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED Når et fængselprojekt skal godkendes og realiseres, skal det igennem seks faser. Det stiller store krav til beskrivelsen af projektet, og Ulf Molter er med hele vejen. I første fase udarbejder Ulf Molter sammen med Justitsministeriet i det pågældende land en Operational Plan, som beskriver idéen med fængslet, hvordan det skal drives, og hvilke elementer, der skal indgå. I anden fase bliver det indledende design af fængslet lavet. Det er normalt et arkitektfirma i samarbejde med et ingeniørfirma, der laver det indledende projekt ud fra Operational Plan. Ulf Molter gennemgår projektet sammen med Justitsministeriet og tilpasser det i forhold til de oprindelige ønsker omkring management og sikkerhed. Tredje fase indeholder en detailtegning, og projekteringen af fængslet udføres. Ulf Molter gennemgår og godkender projektet sammen med Justitsministeriet. Når dette er gjort, foreligger der et færdigt udbudsmateriale, der kan sammenlignes med udbudsmaterialet til EU-udbud. I fjerde fase foregår udbudsrunden, hvor Ulf Molters rolle er at gennemgå de indkomne tilbud både overordnet og i forbindelse med hans specialer. Femte fase er byggefasen, hvor Ulf Molter løbende fører tilsyn med, at det leverede svarer til det beskrevne. I sjette og sidste fase evalueres det leverede i forhold til det oprindeligt beskrevne og de krav, som EU foreskriver. Landene på Balkan STORT NETVÆRK Via sit arbejde på Balkan har Ulf Molter fået et stort netværk og en indsigt i, hvor forskelligt man arbejder rundt om i Europa. Han samarbejder bl.a. med engelske/græske og engelske/danske konsulentkonsortier, hvor de fastansatte kan have alle mulige forskellige nationaliteter. Alle lokalt ansatte er dog fra det pågældende land. Indtil videre har han arbejdet sammen med englændere, tyskere, franskmænd, polakker, finner samt lokale eksperter. Hertil kommer samarbejdspartnere fra henholdsvis EU og CEB (Central Europæiske Udviklingsbank). Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere 2

3 DE STØRSTE UDFORDRINGER Arbejdet på Balkan ligner langt fra hans tidligere arbejde som risikochef i Kolding Kommune. Og der er rigtig mange barrierer, der møder én, når man arbejder i udlandet. Arbejdet foregår på ministerielt niveau, og selv om alle landene oprindeligt var en del af det tidligere Jugoslavien, er der meget store forskelle på, hvordan man opfatter forskellige spørgsmål. I Bosnien er det fx helt almindeligt at snakke om multikulturelle aktiviteter, det er det delvist også i Kroatien. I Serbien og Makedonien, hvor den ortodokse katolske religion dominerer, er det ikke et emne. - Alt foregår på engelsk, både indbyrdes samtaler og seriøse forhandlinger. Skriftligt materiale udfærdiges også på engelsk. Der er mange lokale love og regler, men ikke flere, end vi er vant til i Danmark. Hvis man skal bygge, skal der fremstilles en lokalplan, som skal godkendes i det lokale byråd, herefter skal man have en byggetilladelse. Det er dog sådan, at når lokalplanen er lavet, er alle byggefelter anført, og man kan ikke bygge udenfor dem. Derfor gælder det om at være meget omhyggelig lige fra starten, siger Ulf Molter. Han har ved tidligere lejligheder brugt engelsk som forhandlingssprog og har i øvrigt opgraderet sit engelske med et intensivt sprogkursus ved et sproginstitut. Alle øvrige forhold omkring lokale forskelligheder har han lært undervejs, og med sund fornuft og diplomati er han kommet langt. Det er fx aldrig en god idé at tale om skyldsspørgsmål i forhold til de sidste krige på Balkan i 90 erne. Nutidens fængsel på Balkan Nutidens fængsel på Balkan Fremtidens fængsel på Balkan Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere

4 DANSK HUMOR OG DEN GODE SAG Arbejdet med så mange forskellige nationaliteter kræver empati, fleksibilitet og omstillingsevne. Fx har han måttet arbejde en del med at udelade sin humor, som ifølge ham selv består af lige dele ironi og sarkasme. - Englændere er jeg fuldt på bølgelængde med, men stort set alle andre nationaliteter forstår ikke den danske humor. Hvis man glemmer det, får man nogen gange spørgsmålet: What do you mean by? eller Is this some of your sick Danish humor?, fortæller han. - Hvis man ønsker at blive selvstændig, er det altid vigtigt at have et netværk, både på arbejdspladsen og blandt kolleger, som arbejder indenfor samme branche eller fag. I den kommunale verden har jeg mødt meget kompetente kolleger, som er dedikerede overfor den opgave, de er blevet sat til at udføre. Hvis man ønsker at udvikle sig eller skifte job, både indenfor og udenfor det system, man arbejder i, skal man gøre op med sig selv, hvad man vil, og så gå efter det, afslutter han. Ulf Molter ser flere formål med sit arbejde på Balkan. For det første gør projekterne en forskel både for landene og deres sociale sektor. Men de gør også en forskel for indsatte i fængsler, som måske en dag får mulighed for at komme igennem noget, vi kender som et resocialiseringsforløb. Ind som kriminel ud som borger. Han er glad for at kunne medvirke til en højnelse af standarden på disse områder. ARBEJDER STADIG I DANMARK Ikke alle arbejdsdage foregår i Østeuropa. Ulf Molter er nemlig certificeret som uvildig sikringsrådgiver i Danmark, hvor han rådgiver om sikring og sikkerhed indenfor områderne: 1) Fængsler, hvor han er rådgiver for Kriminalforsorgen 2) Psykiatriske institutioner, hvor han rådgiver den enkelte institution eller regionen 3) Lukkede institutioner, hvor han rådgiver regionen. Herudover har han opgaver for kommuner, som kan indeholde alt lige fra låse til hjemmeplejen over konkrete sikringsprojekter ved nybygninger til sikringsstrategi for den enkelte kommune. Da størrelsen af mange af disse projekter ofte går over udbudsgrænsen, assisterer han ved gennemførelse af EU-udbud af disse opgaver og den efterfølgende implementering. Sidst men ikke mindst har han opgaver for nogle banker omkring sikkerhedsvurderinger, m.v. SPRING UD I DET! Ulf Molter er typen, der ifølge ham selv går med livrem og seler. Men efter at have været offentligt ansat i sammenlagt 22 år og privat ansat i 4½ år, tog han det store skridt og blev selvstændig. Hans bedste råd til de risikorådgivere, der sidder med lysten til at rykke videre og evt. blive selvstændig er at have netværket i orden og så ellers bare at springe ud i det! Ulf Molter om ulf molter» 4 år som selvstændig konsulent i Danmark og på Balkan» 4½ år som risikochef ved Kolding Kommune» 4½ år ved en sikringsleverandør» 18 år i forsvaret Du kan læse mere om Ulf Molter på Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere 4

5 TØNDER KOMMUNE INDFØRER RISIKO- OG ARBEJDSMILJØPRIS Tønder Kommune har taget initiativ til at indføre en risiko- og arbejdsmiljøpris. Formålet med prisen er at styrke arbejdet med risikostyring og forebygge arbejdsskader i kommunen. Kommunens risikokoordinator er begejstret for initiativet. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Personalet på Plejecentret Møllevangen blev de første til at modtage Tønder Kommunes risiko- og arbejdsmiljøpris. Prisen blev uddelt i februar 2012, og plejecentret modtog prisen for deres udvikling og implementering af dialogværktøjet prioriteringstrappen et redskab, der bruges til at tilrettelægge og prioritere plejecentrets opgaver i en travl hverdag. DET GODE ARBEJDSMILJØ Borgmester i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck, overrakte prisen til medarbejderne på Møllevangen og roste vinderne for at være bevidste om værdien og effekten af et godt arbejdsmiljø. - Et godt arbejdsmiljø har i høj grad afsmittende virkning på dem, vi er sat i verden for at betjene, nemlig borgerne. Det har I øje for på en god og positiv måde. Derfor er der al mulig grund til at anerkende og synliggøre jeres flotte indsats, sagde borgmester Laurids Rudebeck ved prisoverrækkelsen. Udover den fornemme anerkendelse medbragte borgmesteren et diplom og en check på kr. PRIORITERINGSTRAPPEN I februar 2011 indførte og implementerede Møllevangens personale i fællesskab dialogværktøjet prioriteringstrappen. Redskabet gør det muligt at tilrettelægge og prioritere opgaver i en travl hverdag med mange krav og udfordringer. Det skaber et fælles sprog og synliggør og legaliserer en metode til at opnå balance mellem krav og ressourcer. Med prioriteringstrappen drøfter og aftaler personalet, hvilke kerneopgaver, der altid skal løses, og hvilke det helt legalt kan være nødvendigt at nedprioritere eller udsætte, hvor der er f.eks. er meget sygdom eller anden form for fravær. Dermed er der hele tiden klare forventninger til hinanden og en fælles forståelse, som er med til at skabe balance mellem krav og ressourcer. Det giver både tillid og tryghed i hverdagen, og det minimerer risikoen for stress og dårlig samvittighed. Initiativet er med andre ord med til at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. OPBAKNING TIL RISIKOSTYRING Lars Møldrup, risikokoordinator i Tønder Kommune, er begejstret for indførelsen af prisen og ser det som en anerkendelse af risikostyringsområdet. - Ledelsen sender et klart signal om, at der er opbakning til vores arbejde. I en organisation med ansatte er det vigtigt at slå fast, at alle også direktionen tror på det forebyggende arbejdes positive effekt, siger Lars Møldrup og tilføjer, at man i Tønder Kommune har risikostyringsindsatsen forankret som et brobyggende organisationsprojekt, hvor personale fra centralforvaltningen, ejendomsenheden og beredskabet bl.a. er involveret. Danske Risikorådgivere ønsker Tønder Kommune tillykke med initiativet og glæder sig til at følge med i fremtidige overrækkelser af prisen. tønder kommune Tønder Kommune er en af de 22 kommuner i Region Syddanmark. Arealmæssigt er Tønder Danmarks femte største kommune. Befolkningstallet i kommunen udgør personer. Kommunen er dannet ved sammenlægning af Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre- Rangstrup (minus Bevtoft), Skærbæk og Tønder Kommuner. Læs mere på Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere 5

6 ÅRSKONFERENCE: DET SKÆVE DANMARK Danske Risikorådgivere inviterer til Årskonference den april 2012 med titlen Det skæve Danmark - er Danmark ved at falde fra hinanden? Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand. TORSDAG DEN 19. APRIL Kl : Ankomst/registrering Kl : Velkomst v/ Steen Nedergaard Jensen, formand for Danske Risikorådgivere, Næstved Kommune Kl : Det skæve Danmark v/ Hans Engell, indleder og ordstyrer Kl : Regeringens overvejelser: Hvordan skaber vi ny vækst og fremgang i yderområderne? v/ Carsten Hasnen, minister for by, bolig og landdistrikter Kl : Frokost Kl : Danmark set fra Vestjylland. Hvad kan der gøres for at rette op på Det skæve Danmark? v/ H. C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune Kl : Boligmarkedet her og nu: Hvordan påvirker Det skæve Danmark boligmarkedet? Kl : Sikringsmesse og eftermiddagskaffe Kl : Generalforsamling i Danske Risikorådgivere Uddeling af årets Sikkerhedspris Kl : Middag og aftenarrangement FREDAG DEN 20. APRIL Kl : Risikokommunikation v/ Karen Marie Lillelund, journalist Kl : Kaffepause Kl : Problemer med vandet? v/ Marina Bergen Jensen, professor ved Skov og Landskaber Kl : Afrunding og spørgerunde v/ Steen Nedergaard Jensen, formand for Danske Risikorådgivere, Næstved Kommune Kl : Frokost og hjemrejse TILMELDING Tilmelding skal ske via mail til Gert Jensen på kgjensen@privat.dk eller Ole Toft på oletoft@toftlund.net senest den 30. marts PRIS Medlemmer = kr. ekskl. moms / Ikke medlemmer = kr. ekskl. moms Flere oplysninger om konferencen kan hentes på Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere

7 SIDSTE FRIST FOR INDSTILLINGER TIL ÅRETS SIKKERHEDSNÅL Du kan stadig nå at indstille en kandidat til årets Sikkerhedsnål. Alle medlemmer af foreningen kan indstille kandidater. Fristen for indstilling er den 1. marts 2012 Kære medlem Du har stadig muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERRETIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) Kandidaten skal have gjort noget ganske særligt og anderledes og ud over det sædvanlige i sin funktion som risikorådgiver i sin kommune eller sin virksomhed. 2) Kandidaten skal have varetaget en særlig funktion i forbindelse med foreningens arbejde dog ikke bestyrelsesarbejde. 3) Kandidaten skal mere end andre have bidraget til at udvikle risikorådgivningsområdet enten ved at: - Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater nytænkning - Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver - Producere ny viden som andre kan gøre nytte af - På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre - Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet feltet. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen udpeger et bedømmelsesudvalg bestående af et bestyrelsesmedlem og et menig medlem af foreningen. Bedømmelsesudvalget vurderer de indkomne indstillinger og indstiller en endelig beslutning til bestyrelsen. Sikkerhedsnålen bliver overrakt på foreningens Årskonference den 19. april 2012 i Nyborg. Indstillinger sendes til foreningens sekretariat på dr@eirm.dk. Fristen for indstilling er den 1. marts STUDIETUR TIL BERLIN Fra den maj 2012 inviterer Danske Risikorådgivere foreningens medlemmer på en spændende studietur til Berlin. Turen byder bl.a. på et besøg på Den Nordiske Ambassade, en rundvisning i Rigsdagen og en sejltur på Spree. Herudover er der faglige indlæg fra TimeRisk og Gjensidige Forsikring. Invitationer vil blive udsendt pr. mail i løbet af marts. Her kan du orientere dig om det fulde program, pris, tilmelding, transport mv. Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere 7

8 NÅR TRYGHEDEN ER GUL OG BLÅ Tryghed er godt. Strategisk set og i praksis. Tryghed er et svensk varemærke. Men kan man ikke få for meget af al den tryghed? På Kommunernes Tryghedsdag den 26. januar 2012 stillede Den Trygge Kommune skarpt på svenskernes arbejde med tryghed. På konferencen var deltagere fra Danmark og Sverige, og journalist Lotte Mejlhede guidede alle sikkert gennem dagen. Af Den Trygge Kommune Uddrag af reportage fra Kommunernes Tryghedsdag 2012 Under fornemme rammer i Nationalmuseets festsal var 130 deltagere fra Danmark og Sverige samlet til en inspirationsdag om de svenske kommuners tryghedsarbejde. Han opfordrede til at slippe kontrollen og lade folk tage ansvar for deres eget liv. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen, ambassadør for Den Trygge Kommune, bød velkommen og talte bl.a. om tryghedens betydning for vores velbefindende. Han slog på borgerinddragelse som en vigtig ingrediens i opskriften på et trygt og sikkert samfund. - Borgerne skal med i tryghedsarbejdet det er nødvendigt, og det er også her, at innovationen og kreativiteten befinder sig. Borgerne har den største forståelse for utrygheden i et område og det er ofte dem, der har de bedste forslag til, hvordan vi kommer den til livs. Ved at lytte til og hjælpe lokale kræfter og beboere kan vi skabe varige løsninger, der øger trygheden, sagde Manu Sareen. UNDGÅ AL DEN FORSIGTIGHED Den svenske psykiatrichef, David Eberhard, lagde hårdt ud ved at betegne svenskerne som en nation af tryghedsnarkomaner. Ifølge psykiateren har den svenske velfærdsstat med sine mange velmenende anvisninger og restriktioner på alle livets områder skabt en nation af lettere angste mennesker. - Jo mere tryghed, vi får, desto mere tryghed søger vi. Er det fx farligt at cykle uden cykelhjelm, at dykke eller at spise paté? Alt er jo relativt. Intet er sikkert. Det eneste sikre er, at vi alle med 100 % sikkerhed skal dø en dag, sagde han. David Eberhard advarede om, at al den tale om forsigtighed og tryghed fører til handlingslammede mennesker og har negative konsekvenser for samfundet. Han henviste til, at antallet af svenskere, der bliver indlagt med psykiske lidelser, er steget med 200 % på mindre end 10 år. Folk frygter det måske farlige, det, der er forbundet med enhver form for risiko. Men der er grund til at huske på, at menneskeheden også den svenske aldrig har været mere sikker, levet sundere og længere end nogensinde før i historien. Festsalen i Nationalmuseet SVENSKE EKSEMPLER Marcus Cato, forsker ved Sveriges Kommuner og Landsting, SKL, der er søsterorganisation til det danske KL, fortalte i dagens andet foredrag om SKL s indsats for at støtte kommunernes og landstingenes arbejde med at fremme tryghed og sikkerhed. Herefter var der metoder til og eksempler på tryghedsarbejdet i henholdsvis Stockholm, Malmø og Gøteborg Kommuner. TRYGHEDSVANDRINGER I Gøteborg Kommune har man i mange år har vandret byen tynd for at skabe tryghed. Tryghedsvandringer er et svensk koncept, der kort fortalt går ud på, at man samler en række forskellige borgere samt repræsentanter fra kommuner og andre myndigheder og går en tur i boligområdet. Vandringen bliver planlagt og gennemført i fællesskab, og deltagerne får mulighed for at gå i dialog om, hvad de føler sig henholdsvis trygge og utrygge ved. Herefter bliver der, hvis muligt, fulgt op på forslag til forbedringer af trygheden. Forbedringerne kan være alt fra bedre belysning, fjernelse af en hæk eller af graffiti. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere

9 - Når tryghedsvandringer fungerer bedst, kan de udfylde flere vigtige funktioner for kommune, boligselskab og beboere, sagde Mia Andersson-Ek, der gennem en årrække har planlagt og gennemført tryghedsvandringer i Gøteborg-området. - Vi mangler ikke tryghed i Danmark men i nogle få boligområder. Her er borgerinddragelse og beboerdemokrati hjørnestenene for et tryggere nærmiljø, sagde Carina Seifert, ledelseskoordinator i Boligselskabernes Landsforening. HVAD KAN VI LÆRE AF SVENSKERNE? Eftermiddagens debatpanel bestod af danske repræsentanter fra henholdsvis Odense Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Politi, KL og Boligselskabernes Landsforening. Ordstyrer Lotte Mejlhede skød med spørgsmålet Hvad kan vi lære af svenskerne? den danske paneldebat i gang, og der var en generel enighed om, at det svenske greb på tryghed indeholder nogle inspirerende elementer, om end ikke alle tiltag uden videre lader sig overføre til danske forhold. - Vi kan lære en masse af svenskernes erfaringer. De arbejder systematisk med tryghed og sikkerhed og er kritiske overfor egne metoder, sagde Per Jensen, projektchef i Aarhus Kommune. - Svenskerne har planlagt sig ud af utrygheden. Nogle danske byplanlæggere burde have røde ører. En stor del af vores problemer skyldes dårlig byplanlægning, sagde Leif Hansen, stabschef i Odense Kommune og henviste problemerne i Vollsmose. Kaffepause i Festsalen TRYGHEDSPRISEN 2012 Sidst på dagen blev Tryghedsprisen 2012 uddelt. Tryghedsprisen blev uddelt på baggrund af Den Trygge Kommunes idékonkurrence med titlen: Hvordan kan lokalsamfund bidrage til at skabe tryghed? Prisen for den bedste idé gik til VIA University College og Aarhus Kommune for i partnerskab at skabe tryghed i udsatte boligområder. Udover at udvikle teorier og metoder til Community Development omfatter projektet også et socialt laboratorium, hvor 40 studerende indgår i frivilligt socialt arbejde i form af konkrete boligsociale aktiviteter, udviklings-projekter og social innovation. Tryghedsprisen blev overrakt af Gjensidige Forsikring, der støtter Den Trygge Kommune økonomisk. Paneldebat: Hvad kan vi lære af de svenske kommuner? - Jeg synes ikke, at kommunerne skal til at ansætte tryghedsdirektører, som de har gjort i Sverige. Det ville give et forkert signal; at det er kommunen, der klarer trygheden. Og det går jo stik imod vores ønske om at inddrage borgere og civilsamfund, sagde Kathrine Bek Nyboe, konsulent i KL. Du kan læse hele reportagen fra Tryghedsdag her: Gjensidige Forsikring støtter Den Trygge Kommune økonomisk Du kan læse mere om Den Trygge Kommune på - Der bliver også lavet tryghedsmålinger i Danmark. Men det ville være fint at gøre dem sammenlignelige på nationalt plan, som man har gjort det i Sverige. Vi skal blive bedre til at dele viden og erfaringer kommunerne imellem, sagde Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Politi. Nyhedsbrev februar Danske Risikorådgivere 9

10 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. VI takker for støtten fra følgende VIRKSOMHEDER: hovedsponsorer almindelige sponsorer Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk