Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole

Transkript

1 Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning og hovedresultater 20 4 MOU SKOLE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning Utryghed Besigtigelse Kommentarer fra Mou Skole Løsningsforslag for samtlige 11 skoler 39 5 BILAG 43 Aalborg Kommune

4 4 Aalborg Kommune 2009

5 1 INDLEDNING Aalborg Kommune har med assistance fra Grontmij Carl Bro a/s gennemført en skolevejsanalyse på 11 skoler: Egense Friskole, Ellidshøj Skole, Ferslev Skole, Gudumholm Skole, Kongerslev Skole, Mou Skole, Nr. Kongerslev Komdrup Friskole, Nøvling Skole, Tofthøjskolen, Vaarst Friskole og Vaarst/Fjellerad Skole. Skolevejsanalysen var planlagt gennemført i perioden fra mandag den 7. september til fredag den 9. oktober Perioden blev imidlertid forlænget frem til onsdag den 28. november. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Aalborg Kommune

6 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Efterfølgende skulle eleverne indtegne deres rute til og fra skole. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsted Svært sted at krydse vejen Andet 6 Aalborg Kommune 2009

7 Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af spørgeskemaet er der efterfølgende foretaget besigtigelser på hver skole. Her har enten kontaktpersonerne på skolerne, færdselslærerne eller repræsentanter fra skolebestyrelserne deltaget i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for udarbejdelse af løsningsforslagene, idet det er sket på baggrund af skolernes lokalkendskab. 2.1 Analysens struktur I de følgende kapitler er hver skole behandlet for sig selv. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for hver skoles nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 10. kl. Aalborg Kommune

8 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Der er i alt elever fordelt på 11 årgange fra og med 0. klasse til og med 10. klasse på de 11 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange på nær 10. klassetrin, og den samlede svarprocent er på 68 %. For de enkelte årgange udover 10. klassetrin - ligger svarprocenten imellem 42 % og 98 %, se tabel 1. Alle deltagende skoler i Aalborg Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % 10. klasse 20 0 I alt % Tabel 1. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 3.1 Transport til skole Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne med undtagelse af 10. klasse. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. Det fremgår af tabellen, at der generelt er en højere svarprocent for de ældste klassetrin, mens de yngste klassetrin ikke er repræsenteret i ligeså høj grad. Det foretrukne transportmiddel er bilen og cyklen, som hver benyttes af knap 1 ud 3 elever. Herudover kører godt 1 ud af 6 elever med bussen, mens en ligeså stor andel går til skole. En mindre del af eleverne kører på knallert og ingen kører med tog, se tabel 2 og figur 1. Således er 50 % af eleverne selvtransporterende på vej til skole. Af de syv elever, der har angivet at køre på knallert, har to samtidig angivet et klassetrin, hvor det ikke er lovligt at køre på knallert. Derfor anses disse som fejl, og de vil ikke indgå i det følgende. 8 Aalborg Kommune 2009

9 Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 16 16% 12 12% % klasse 15 12% 17 13% % klasse 33 22% 20 13% % % klasse 22 15% 32 22% % % klasse % % % klasse 30 19% 53 34% % % klasse 35 18% 77 39% 1 1% 47 24% klasse % 1 1% 33 21% % klasse 26 18% 68 46% % klasse 19 24% 34 43% 5 6% 11 14% % klasse I alt % % 7 1% % % 1372 Tabel 2. Elevernes normale transportmiddel. Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 1. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er en tendens til at en højere andel bliver kørt i bil til skole jo yngre eleverne er, mens der specielt er en højere andel der cykler, jo ældre eleverne er, se figur 2. Aalborg Kommune

10 1 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 2. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der for alle aldersgrupper en overvejende del, som færdes alene Der er ca. lige mange, der følges med andre fra skolen, mens det hovedsageligt er de yngste, der følges med en voksen, se figur 3. 1 Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 3. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. Dog er der en højere andel af de cyklende, som færdes alene, hvilket kan hænge sammen med, at der er en højere andel af cyklende blandt de ældste elever. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever, der kører i tog, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af de elever, der kører i bus og bil. 10 Aalborg Kommune 2009

11 På figur 4 fremgår det, at andelen af elever, der har mulighed for at gå eller cykle, er nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Samlet set har 61 % mulighed for at gå eller cykle. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Figur 4. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus, tog eller bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt til skole Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på min vej til skole Jeg havde ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret var for dårligt Figur 5. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 416 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 4 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. svaret Der mangler cykelsti. 1 ud af 4 elever har angivet Andet som årsag og halvdelen af eleverne har angivet årsager, der i højere grad handler om holdninger. Aalborg Kommune

12 3.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt deltagende elever har 701 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole i stedet for at tage direkte hjem. Det svarer til 51 %. I nedenstående tabel 3 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Direkte hjem Besøge kammerat På fritidshjem Til sports-/fritidsaktivitet I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 27 26% 2 2% 67 66% 6 6% klasse % 74 57% 8 6% klasse 51 34% 19 13% 67 44% klasse % % klasse 50 46% 15 14% 30 28% 13 12% klasse 74 47% 25 16% 29 19% 28 18% klasse % 24 12% 18 9% 36 18% klasse 95 61% 36 23% 2 1% 23 15% klasse 97 66% 36 24% klasse 59 75% % klasse I alt % % % % 1372 Tabel 3. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger 3 ud af 5 at gå. 1 ud af 5 cykler og 1 ud af 10 kører hhv. med bus og bil. En mindre del kører på knallert og ingen kører med tog, se tabel 4 og figur 6. Således er 82 % af eleverne selvtransporterende fra skole til aktivitet. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 65 87% 4 5% % klasse 78 87% 5 6% 0 2 2% 0 5 6% klasse 77 76% 7 7% 0 4 4% % klasse 62 72% 11 13% 0 5 6% 0 8 9% klasse 34 59% 15 26% 0 5 9% 0 4 7% klasse 44 54% 17 21% % % klasse 30 38% 30 38% % klasse 13 21% 31 51% % % klasse 14 28% 21 42% 2 4% 13 26% klasse 1 5% 5 25% 3 15% % klasse I alt % 5 1% % 701 Tabel 4. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole 12 Aalborg Kommune 2009

13 Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 6. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er en tendens til at de yngste elever i høj grad går fra skole til aktivitet, mens de ældre elever i højere grad cykler og kører med bus. Den høje andel af gående blandt de yngre kan forklares ved, at de i høj grad fortsætter til en fritidsordning, som oftest ligger tæt på skolen. Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 7. 1 Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 7. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor andel af eleverne i alle aldersgrupper går eller cykler fra skole til aktivitet med en fra skolen, men andelen falder jo ældre eleverne er. Omvendt stiger andelen af elever, som færdes alene jo ældre eleverne er. En mindre andel af de yngste følges med en voksen, se figur 8. Aalborg Kommune

14 1 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 8. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en højere andel af de ældste elever, som cykler. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever som kører med tog fra skole til aktivitet, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af dem, som kører i bus eller bil. Det er knap halvdelen af eleverne i hver aldersgruppe, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet svarer det til 42 %. Fordelingen på aldersgrupperne fremgår af figur 9. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Figur 9. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 14 Aalborg Kommune 2009

15 I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil til en aktivitet efter skole og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle 3.3 Transport til hjemmet Af de 55 elever der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 2 ud af 5 angivet årsager der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er angivet Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. En mindre del har angivet Andet og godt halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler 1 ud af 3 elever, mens 1 ud af 4 bliver kørt i bil. 1 ud 5 elever hhv. går eller kører med bus, og en mindre del kører på knallert, mens ingen kører med tog, se tabel 5 og figur 11. Således er 54 % af eleverne selvtransporterende på turen hjem. Ud af de 8 elever, der har angivet at køre på knallert, er 1 med sikkerhed ikke under den tilladte alder for dette. Denne anses som en fejl og indgår ikke i det følgende. Aalborg Kommune

16 Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 22 22% % klasse 20 16% 17 13% % % klasse 33 22% 21 14% % % klasse 37 26% 32 22% % % klasse 21 19% 47 44% % % klasse 35 22% 59 38% % % klasse % % klasse 32 21% 72 46% 1 1% 34 22% % klasse 26 18% 66 45% 2 1% 38 26% klasse 18 23% 34 43% 5 6% % klasse I alt % % 8 1% % % 1372 Tabel 5. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 11. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole På figur 12 fremgår det, at de yngste elever i høj grad bliver kørt i bil til hjemmet, mens de ældre elever i højere grad cykler. Andelen der går og kører i bus ligger stabilt for de tre aldersgrupper. 16 Aalborg Kommune 2009

17 1 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 12. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Det er stort set udelukkende de yngste elever, der bliver fulgt af en voksen til hjemmet, mens der for alle aldersgrupper er en overvejende andel, der færdes alene, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 13. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en højere andel af de ældste elever, som cykler. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever der kører hjem i tog, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af de elever der kører i bus eller bil. Aalborg Kommune

18 Der er en tendens til at andelen der har mulighed for at gå eller cykle stiger jo ældre eleverne er. Samlet set har 52 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle. Fordelingen på aldersgrupper fremgår af figur 14. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Figur 14. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der mangler cykelsti Der er for mange biler Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt Figur 15. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 331 elever som har mulighed for at gå eller cykle, har knap 3 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. 1 ud af 5 har angivet Andet og halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men mere handler om holdninger. 18 Aalborg Kommune 2009

19 3.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en høj andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Knap 9 ud af 10 af de mellemste elever kører med lys, mens det ved de ældste elever er 5 ud af 6 elever, der kører med lys. 4 ud af 5 af de yngste elever har lys på cyklen, og samlet set har eleverne lys på cyklen på 78 % af turene, se figur Brug af lys på cykel Andel, der har lys på cyklen Figur 16. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Der er kun få elever, der har angivet at de kører på knallert, hvorfor denne statistik hovedsageligt omhandler cyklisterne. De yngste elever benytter hjelm på hoveddelen af turene, mens der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 50 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 17. Andel der benytter cykelhjelm Aalborg Kommune

20 3.5 Sammenfatning og hovedresultater I nedenstående tabel er svarprocenterne og transportmiddelvalget til skole vist for de 11 deltagende skoler beliggende i det sydøstlige område af Aalborg Kommune. Skoler Samlet svarprocent Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Egense Friskole 8 % 15 % 42 % 0 % 0 % 0 % 42 % Ellidshøj Skole >100 % 12 % 43 % 0 % 4% 0 % 40 % Ferslev Skole 80 % 24 % 10 % 2 % 37 % 0 % 27 % Gudumholm Skole 81 % 18 % 30 % 0 % 16 % 0 % 36 % Kongerslev Skole 64 % 29 % 37 % 1 % 3 % 0 % 30 % Mou Skole 94 % 10 % 44 % 0 % 1 0 % 36 % Nr. Kongerslev Komdrup Friskole 62 % 31 % 28 % 0 % 7 % 0 % 34 % Nøvling Skole 96 % 13 % 8 % 0 % 40 % 0 % 38 % Tofthøjskolen 19 % 7 % 77 % 0 % 8 % 0 % 7 % Vaarst Friskole 94 % 30 % 32 % 0 % 4 % 0 % 34 % Vaarst / Fjellerad Skole 90 % 13 % 28 % 0 % 27 % 0 % 32 % Alle deltagende skoler 68 % 18 % 31 % 1 % 18 % 0 % 32 % Tabel 6. Svarprocent og transportmiddelvalg til skole for de 11 deltagende skole. 20 Aalborg Kommune 2009

21 4 MOU SKOLE Mou Skole ligger i den østlige del af Aalborg Kommune. Skolen grænser op til Ny Høstemarksvej. Figur 18. Elevernes skoleruter til Mou Skole. Der færdes flest elever på Ny Høstemarksvej, Dokkedalvej, Gammel Egensevej og Fjordvej, og der er en betydelig tilstrømning af elever fra alle retninger omkring skolen. Mou Skole Mou Skole Alle deltagende skoler i Aalborg Kommune har 254 ele- Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % 10. klasse I alt % % Tabel 7. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Aalborg Kommune

22 4.1 Transport til skole På baggrund af den høje svarprocent, både generelt og på tværs af klassetrinene med undtagelse af 10. klasse, vurderes resultatet til i høj grad at være repræsentativt for alle skolens elever. Det mest foretrukne transportmiddel til skole blandt de deltagende elever er cyklen, som benyttes af knap 2 ud af 5 elever. Herudover bliver 1 ud af 3 elever kørt i bil, mens 1 ud af 10 elever enten går eller kører med bus, se tabel 8 og figur 19. Hermed er 54 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 2 12% 4 24% % klasse % % % klasse % % klasse 2 9% 4 18% 0 2 9% % klasse 4 21% 11 58% % % klasse 3 13% 13 54% % % klasse 4 17% 15 63% 0 1 4% % klasse 5 12% 24 57% % % klasse 3 12% 14 56% 0 2 8% % klasse 2 14% 10 71% 0 1 7% 0 1 7% klasse I alt % % 240 Tabel 8. Elevernes normale transportmiddel. Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 19. Elevernes transportmiddelvalg til skole Det er hovedsageligt de mellemste og de ældste elever, der benytter cyklen, mens de yngre elever i højere grad bliver kørt i bil, se figur Aalborg Kommune 2009

23 1 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 20. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der en overvejende del blandt de mellemste og de ældste elever, som færdes alene. Blandt de yngste elever er der 2 ud af 5, der enten færdes alene eller bliver fulgt af en voksen. Andelen, der følges med en fra skolen, er nogenlunde ens for de tre aldersgrupper, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 21. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever, der kører i tog, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af de elever, der bliver kørt i bil eller bus. Aalborg Kommune

24 Blandt de deltagende elever har over halvdelen af eleverne på alle tre klassetrin mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har 56 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 22. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Figur 22. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller bus til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Der er for langt til skole Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler skolepatrulje Jeg havde ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret var for dårligt Figur 23. Årsager til ikke at gå eller cykle 24 Aalborg Kommune 2009

25 Af de 62 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har lidt under halvdelen angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men som i højere grad handler om holdninger. 2 ud af 5 har angivet Andet som årsag, mens 1 ud af 8 angiver en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre. Hertil har eleverne bl.a. svaret Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 4.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt 240 deltagende elever har 129 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole. Det svarer til 54 %. I nedenstående tabel 9 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Direkte hjem Besøge kammerat På fritidshjem Til sports-/fritidsaktivitet I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 4 24% % 3 18% klasse 9 32% % 3 11% klasse 8 32% % 4 16% klasse 8 36% 3 14% klasse 9 47% 2 11% 6 32% 2 11% klasse 10 42% 6 25% 4 17% 4 17% klasse % 5 21% 2 8% klasse 28 67% 13 31% 0 1 2% klasse 12 48% 7 28% % klasse 11 79% % klasse I alt % 46 19% 55 23% 28 12% 240 Tabel 9. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger 3 ud af 5 elever at gå. 1 ud af 4 elever cykler, mens 1 ud af 10 elever bliver kørt i bil. Kun en mindre del kører med bus, mens ingen kører på knallert eller med tog, se tabel 10 og figur 24. Således er 85 % af eleverne selvtransporterende til aktiviteter efter skole. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 10 77% 1 8% % 10 77% 1. klasse 15 79% 3 16% % 15 79% 2. klasse 9 53% 2 12% % % 9 53% 3. klasse 13 93% % 13 93% 4. klasse klasse % 0 1 7% 0 1 7% 7 6. klasse 7 58% 5 42% % 7. klasse 2 14% 10 71% % 2 14% 8. klasse 7 54% 3 23% % % 9. klasse % % klasse I alt % 0 6 5% % 77 Tabel 10. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Aalborg Kommune

26 Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 24. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Det er hovedsageligt de yngste og de mellemste elever, der går til aktiviteter efter skole, mens der er en tendens til, at andelen af elever, der cykler, stiger, jo ældre elever er. Det kan hænge sammen med, at det er de yngste elever, der fortsætter til fritidshjem, som oftest ligger tæt på skolen, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 25. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper 26 Aalborg Kommune 2009

27 Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hoveddelen af de yngste og de mellemste elever følges med andre fra skolen, mens der i de ældste klasser er flest, som færdes alene. Det er udelukkende de yngste elever, der bliver fulgt af en voksen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 26. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ikke nogen elever, der kører med tog til aktiviteter efter skole, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af de elever, der bliver kørt i bil eller bus. Det er hovedsageligt de mellemste elever, der har mulighed for at gå eller cykle, mens det kun i mindre grad er tilfældet for de yngste og ældste elever. Samlet set har 30 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 27. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Aalborg Kommune

28 Figur 27. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller bus til en aktivitet efter skole, og som har mulighed for i stedet at gå eller cykle, har angivet følgende årsag til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Figur 28. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.3 Transport til hjemmet Af de 6 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har alle elever angivet en årsag, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men som i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler knap halvdelen af eleverne, mens 1 ud af 3 bliver kørt i bil. Omkring 1 ud af 8 elever går eller kører med bus, mens ingen kører på knallert eller med tog, se tabel 11 og figur 29. Således er 59 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 6 35% 4 24% % klasse 2 7% 5 18% % % klasse 1 4% 4 16% 0 2 8% % klasse 3 14% 4 18% % % klasse 4 21% 11 58% % % klasse 3 13% 14 58% 0 2 8% % klasse 4 17% 14 58% % klasse % % 0 3 7% klasse 4 16% 14 56% 0 1 4% % klasse 2 14% 11 79% 0 1 7% klasse I alt 33 14% % % % Aalborg Kommune 2009

29 Tabel 11. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Transportmiddelvalg for alle elever 1 Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 29. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Hoveddelen af de mellemste og de ældste elever cykler på turen til hjemmet, mens hovedparten af de yngste elever bliver kørt i bil. De øvrige transportmidler er nogenlunde ens fordelt på de tre aldersgrupper, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 30. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de mellemste og de ældste elever er der flest, der går eller cykler alene på turen til hjemmet, mens de yngste elever i højere grad følges med en voksen. Andelen af elever, der følges med andre fra skolen, er nogenlunde ens for de tre aldersgrupper, se figur 31. Aalborg Kommune

30 1 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 31. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever, der kører med tog til hjemmet, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af dem, der kører i bus eller bil. Det er hovedsageligt de ældste elever, der har mulighed for at gå eller cykle, mens det kun i mindre grad er tilfældet for de yngste og mellemste elever. Samlet set har 55 % af de elever, der bliver kørt i bus eller bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 32. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle 1 Figur 32. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 30 Aalborg Kommune 2009

31 I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus eller bil til hjemmet, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Andet Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt Der mangler cykelsti Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 33. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 55 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har omkring halvdelen angivet en årsag, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 1 ud af 3 har angivet Andet som årsag, mens det kun er 1 ud af 8, der angiver årsager, som kan tilskrives vejnettet og trafikken. Eleverne har svaret Der mangler cykelsti. 4.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en høj andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 89 % af turene, se figur Brug af lys på cykel Andel, der har lys på cyklen Aalborg Kommune

32 Figur 34. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt fordelt på aldersgrupper Der er ingen elever, der har angivet knallert som transportmiddel til og fra skole, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af de elever, der cykler. Det er hovedsageligt de yngste elever, der benytter hjelm, men der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 48 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 35. Andel der benytter hjelm 4.5 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Mou Skole er opsummeret i tabel 12, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for de 11 deltagende skoler. Datagrundlaget for Mou Skole er vurderet til at være repræsentativ for alle skolens elever og kan derfor også benyttes til sammenligning med hele kommunen. Billedet for Mou Skole ligner i store træk gennemsnittet for alle 11 skoler, dog er andelen af elever, der cykler til skole, til aktiviteter og til hjemmet større på Mou Skole i forhold til andelen for hele kommunen. 32 Aalborg Kommune 2009

33 Mou Skole Hele kommunen Antal Andel Antal Andel Transportmiddel til skole Gående % På cykel % % På knallert 0 7 1% I bus % I tog 0 0 I bil 87 36% % Aktivitet efter skole Direkte hjem % % Besøge kammerat 46 19% % På fritidshjem 55 23% % Til Sports-/fritidsaktivitet 28 12% % Transportmiddel til aktivitet Gående På cykel 32 25% % På knallert 0 5 1% I bus 6 5% 67 1 I tog 0 0 I bil 14 11% 65 9% Transportmiddel til hjemmet Gående 33 14% % På cykel % % På knallert 0 8 1% I bus 31 13% % I tog 0 0 I bil 69 29% % Transportvaner Gående og cyklende, følges med en voksen 29 8% 126 6% Gående og cyklende, følges med en kammerat % % Gående og cyklende, alene % % Cyklende, lys på cyklen % % Cyklende, brug af hjelm % % På knallert, brug af hjelm 12 I bus, mulighed for at gå eller cykle 32 53% % I tog, mulighed for at gå eller cykle 0 I bil, mulighed for at gå eller cykle 91 54% % Tabel 12. Oversigt over transportmiddel og vaner i forhold til gennemsnittet 4.6 Utryghed På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Mou Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Aalborg Kommune

34 Figur 36. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Mou Skole. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokaliteterne er rangeret efter antallet af elever, de er udpeget af. Den samme elev kan godt udpege en lokalitet flere gange, hvorfor summen af årsagerne til utrygheden ikke nødvendigvis er den samme som antallet af elever. 34 Aalborg Kommune 2009

35 Lokalitet Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Antal udpegninger Antal uheld Antal personskader Ny Høstemarksvej dræbt, Kærsholmvej let Dokkedalvej let Dokkedalvej lette Dokkedalvej / Ny Høstemarksvej Dokkedalvej / Dokkedalsvej Egensevej / Gammel Egensevej Øster Vase Ny Høstemarksvej / Gammel Høstemarksvej Gammel Egensevej / Toften Tabel 13. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Mou Skole. 4.7 Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Mou Skole tirsdag den 17. november 2009 kl Ved besigtigelsen deltog skolebestyrelsesformanden samt viceskolelederen. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, beskrevet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Skolens parkeringsplads: Problem: Skolen påpeger, at skolens parkeringsplads i perioder benyttes som vendeplads i forbindelse med afsætning af eleverne. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det skaber utryghed for de øvrige trafikanter. Løsning: Det foreslås at afmærke p-båsene samt indføre standsningsforbud på pladsen. Da dette vedrører skolens eget område, hører det dog under skolens egen økonomi, hvorfor det ikke indgår som et løsningsforslag i nærværende skolevejsanalyse. Aalborg Kommune

36 Skolens parkeringsplads. Skolens parkeringsplads. Ny Høstemarksvej: Problem: Krydsningen ved Ny Høstemarksvej og adgangen til Mou Skoles cykelparkering er markeret som utryg pga. høj hastighed, mange biler, mange lastbiler samt bilerne holder ikke tilbage. Løsning: Det foreslås at etablere et mere sikkert krydsningssted for de lette trafikanter i forbindelse med stikrydsningen, enten i form af et bump eller ved indsnævring af kørebanen til ét spor. Indsnævringen kan ske ved hjælp af en sidehelle, hvor cyklister føres bagom. Vejindsnævringen kan også kombineres med bumpløsningen. Herved kommer bilerne ned i fart, og der skabes større tryghed. Ny Høstemarksvej set fra nord. Ny Høstemarksvej set fra syd. Dokkedalvej / Ny Høstemarksvej: Problem: Krydset er udpeget som utrygt pga. farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage, dårlige oversigtsforhold samt svært sted at krydse vejen. Der er en lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Før krydset er der skiltet med ophør af den lokale hastighed. Skiltet er fejlplaceret. Der vil blive lavet en samlet afmærkningsplan for vejene i Mou. 36 Aalborg Kommune 2009

37 Løsning: Det foreslås at markere kurven i krydset med en fuldt optrukken midterlinie. Der ønskes etableret en stiafmærkning langs kirkemuren. Løsningen har tidligere været drøftet med politiet og vejmyndighed, men grundet tvivl om, hvorvidt løsningen var hensigtsmæssig, blev den i første omgang afvist. Løsningen tages op til fornyet overvejelse. Løsningen indebærer i givet fald, at der etableres en asfaltrampe for opkørsel til fortovet, så cyklisterne lettere kan køre videre via det asfaltbelagte areal ved kirken og videre ud af Ny Høstemarksvej. Dokkedalvej set fra syd. Dokkedalvej rundt i kurven. Dokkedalvej: Problem: Strækningen er udpeget som utryg pga. høj hastighed, mange biler samt ingen cykelsti. Der er anlagt fortov i begge sider af vejen. Der er lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Løsning: Der foreslås ingen ændringer af strækningen. Dokkedalvej set fra nord. Dokkedalvej set fra nord. Sti bag om kirken: Aalborg Kommune

38 Problem: Skolen påpeger, at der er ønske om etablering af natursti bag om kirkens areal, således at de lette trafikanter kan undgå at køre på Dokkedalvej, hvor de føler sig utrygge. Løsning: Det foreslås at forbedre den nedtrådte sti med udlægning af grus eller stenmel. Ved denne løsning er stiafmærkningen langs kirkemuren ikke relevant. Areal bag om kirken. Areal bag om kirken. 4.8 Kommentarer fra Mou Skole Der er modtaget nedenstående kommentarer fra Mou Skole: Skolens parkeringsplads: Skolebestyrelsen mener, at det er af største vigtighed, at p pladsen bliver afmærket og at der etableres standsningsforbud. Skolebestyrelsen er i dialog med skoleforvaltningens arkitekt angående dette. Ny Høstemarksvej: Skolebestyrelsen ser frem til, at der bliver etableret et krydsningssted lige nord for skolen på Ny Høstemarksvej. Dokkedalvej / Ny Høstemarksvej: Skolebestyrelsen påpeger, at det fejlplacerede skilt på Dokkedalvej fjernes. De ønsker en stiafmærkning langs kirkemuren og en opkørsel i form af en asfaltrampe. Sti bag om kirken: Skolebestyrelsen ønsker, at stien bag ved kirken bliver befæstet med stenmel eller lignende således, at stien både kan bruges af gående og cyklende. Belysning langs stien er ligeledes vigtig. 38 Aalborg Kommune 2009

39 Skolebestyrelsen mener ikke, at afmærkningen langs kirkemuren bliver unødvendig, hvis stien bag ved kirken befæstes. Eksempelvis vil børn fra Toften altid benytte Dokkedalvej og dermed vil det stadig være nødvendigt med forbedringer der. Sti fra Gl. Egensevej til Dokkedalvej: Stien ønskes befæstet med stenmel og ønskes belyst. 4.9 Løsningsforslag for samtlige 11 skoler Nedenstående tabel viser de løsningsforslag, der er fremkommet på baggrund af besigtigelserne ved hver skole. Tabellen vil danne baggrund for en prioritering af mulige skolevejsprojekter. Skoler Løsningsforslag Uheld Antal udpegninger Personskader Trafiktal ÅDT Overslag Egense Friskole Ellidshøj Skole Kystvej: - jævnlig vedligeholdelse af cykelsti og kantbane Kystvej / Egensevej: - omdanne eksisterende enkeltrettet cykelsti til dobbeltrettet fællessti samt fjernelse af fortov - etablering af 100 m dobbeltrettet sti langs Egensevej - etablering af blåt cykelfelt på tværs af Egensevej samt føre kantsten ned i niveau Ny Skolevej: - etablere standsningsforbud i modsatte side af vejen med parkeringsforbud. Standsningsforbuddet skal være suppleret med en undertavle 7-9 på skoledage af- og pålæsning tilladt - etablering af bump ved indgang til skolen - ensretning af Ny Skolevej med indkørsel fra Ellidshøjvej Ellidshøjvej: - parkeringsforbud mellem Ny Skolevej og Doktorparken - gennemføre fortovet på tværs af Ny Skolevej - etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af forskudte sidevejsheller Ellidshøjvej / Doktorparken: - gennemføre fortovet på tværs af Doktorparken - etablere asfaltkant mellem Doktorparken og krydsningshellen ved Apotekervej Jernbaneoverskæringen / Mjels Brovej: - etablere bred kantbane gennem kurven efter jernbanen - inddrage fortovet til cykelsti / fællessti frem til cykelstiens begyndelse i vejens østlige side / let alv. Aalborg Kommune

40 Ferslev Skole Gudumholm Skole Rævedalsvej / Indkørslen til skolen: - gennemføre fortovet på tværs af Rævedalsvej - etablere bump på den vestlige side af krydset - jævnlig fejning af cykelbane i efteråret Ferslev Byvej / Rævedalsvej: - i krydsningshellen fjernes N42.3 og D15.3 sænkes Ferslev Byvej: - etablering af krydsningshelle samt genafmærkning af midterlinie - etablere bump på Ferslev Byvej - etablere stiforbindelse fra Ferslev Byvej via Poulstrupvej og op bag om skolen Aagade / Doktorvej: - indsnævring af kørebanen til et spor Stikrydsning ved Aagade (Aagade / Fælledparken): - etablere bump i forbindelse med stikrydsningen Dybdalvej: - etablere nyt ATK - målested alv. Kongerslev Skole Mou Skole Kærgårdsvej / Dybdalvej: - genafmærkning af krydset - evt. rumleriller på Dybdalvej Danmarksgade / Kongensgade: - krydset ombygges til rundkørsel - alternativt en regulering af krydsets udformning så Kongensgades tilslutning til Danmarksgade gøres smallere Danmarksgade / Jernbanegade: - ingen ændringer - skoleprojekt om etablering af stiforbindelse til skolen fra idrætsanlæggets p plads via Nyvej til skolen Ny Høstemarksvej: - etablere bump eller indsnævre kørebanen til et spor ved stikrydsning Dokkedalvej / Ny Høstemarksvej: - markere kurven med fuldtoptrukken midterlinie - stiafmærkning langs kirkemuren samt asfaltrampe for opkørsel til fortovet Dokkedalvej: - ingen ændringer Sti bag om kirken: - forbedre den nedtrådte sti med udlægning af grus eller stenmel alv let let Aalborg Kommune 2009

41 Nr. Kongerslev - Komdrup Friskole Nøvling Skole Tofthøjskolen Vaarst Friskole Byzonegrænserne: - supplere med en byzonetavle ved alle byzonegrænser - etablere forskudte sideheller lige indenfor byzonen Byzonen på Regelvej flyttes ind til hvor belysningen påbegyndes - etablere ATK målested på Landmandsgade Landmandsgade / Møllebakken: - beplantning langs vejen beskæres - etablere to mindre helleanlæg på begge sider af sideveje samt flytte fortov og vigelinie med ud Skoleskilte igennem byen: - flytte skoleskilte over på en knækket stander samt holde dem fri fra beplantning Brådalvej: - etablere ATK - målested - E53 tavle erstattes med en C55 tavle - evt. tilpasning af eksisterende bump Nøvling Skolevej / Brådalvej: - etablere ekstra bump mellem Kirkeageren og Nøvling Skolevej Brådalvej / Nøvlingvej / Nøvling Skolevej: - indsnævre kørebanen til et spor afgrænset af sideheller - alternativt etablere en krydsningshelle mellem Nøvling Skolevej og Nøvlingvej - fremrykning af vigelinie på Nøvlingvej - evt. fjerne buslomme på Nøvlingvej Tofthøjvej / Rødhøjsvej: - ændre på rundkørslens midterø så den fremtræder mere markant Engvej / Tofthøjvej: - tilfarterne gøres smallere så de sluttes mere vinkelret på Engvej - hellerne afmærkes med kantlinie samt spærreflade Skrænten: - udbygning af stisystem - etablere bump i kurven samt opsætning af C55, 40 km/t Vaarst Smdevej / Gudumvej: - forskudt indsnævring af krydset til et spor - etablere cykelforløb forbi Gudumvej samt afmærkning med cykelsymboler Vaarst Smedevej / Vaarstvej: - indsnævring af kørebane til et spor på begge sider af krydset Vaarst Skolevej / Vaarstvej: - forlænge standsningsforbud hen forbi krydset Gudumvej / Vaarst Skolevej: - gennemføre fortovet på tværs af Vaarst Skolevej - afmærkning af kurve med varslingslinie alv let let 1 alv let Aalborg Kommune

42 Vaarst - Fjellerad Skole Busvendeplads / Fjellerad Bygade / Hålsvej: - ændre parkeringsforbudszone til standsningsforbudszone - C19 tavle erstattes med en C22.1 tavle - flytning af tavle til det midterste græsareal Markering af byzonen: - etablere bump ved byzonegrænserne Fjellerad Bygade / Vaarstvej: - gennemføre fortov på tværs af Vaarstvej - etablere krydsningshelle eller indsnævring af kørebane til et spor - genafmærkning af eksisterende afmærkning i krydset Aalborg Kommune 2009

43 5 BILAG Udpegede skoleruter omkring Mou Skole Aalborg Kommune

44 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Mou Skole 44 Aalborg Kommune 2009