Udgivelse: 11. marts Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Beretning om vandplanens realisering

Transkript

1 Beretning om vandplanens realisering

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Vand A/S Udgivelse: 11. marts 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Beretning om vandplanens realisering Foto: Forsidefoto fra Colourbox.dk øvrige billeder tilhører Aalborg Forsyning, Vand A/S

3 Indholdsfortegnelse 0 Sammenfatning Baggrunden for samarbejdet mellem vandværkerne i Aalborg Kommune om etablering af et sikkerhedssystem Vandplanens realisering Baggrunden for Aalborg Kommunes første Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan Plangrundlaget Målsætningerne for Vandforsyningsplanlægningen Samarbejde om realisering af Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan 1997 revisionen Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan Ændring af Vandbehovet i planperioden Det rådgivende Vandplanudvalg Vandplanudvalget Vandplanudvalgets fremtidige opgaver Økonomi Kort beskrivelse af sikkerhedssystemet på forsyningsgruppeniveau (10 forsyningsgrupper) med kommentering af særlige projekter Gruppe 1 Drastrup Gruppe 2 Aalborg Øst Gruppe 3 Hvorup Gruppe 4 Hammer Bakker Gruppe 5 Vadum Gruppe 6 Tylstrup Gruppe 7 Sønderholm Gruppe 8 Vandplan syd (Arndrup) Side 2 af 37

4 5.9 Gruppe 9 Flødal Gruppe 10 Klarup Byvandværkerne syd for Limfjorden Afslutningen af Vandplanens realisering Side 3 af 37

5 0 Sammenfatning Dette notat beskriver Samarbejdet mellem de almene vandværker i den oprindelige Aalborg Kommune om realisering af Vandforsyningsplanen, som blev godkendt af Aalborg Byråd den 24. september Når der i den efterfølgende tekst refereres til Samarbejdet, menes der dette samarbejde. Forkortelsen AFV er brugt om Aalborg Forsyning, Vand A/S også for de aktiviteter, der ligger før selskabsgørelsen af den kommunale vandforsyning i Vandværkerne samarbejdede i 27 år ( ) om at opbygge et sikkerhedssystem for alle vand værkerne i den daværende Aalborg Kommune. For de fleste af vandværkerne resulterede Samarbejdet i, at de fik en mulighed for at blive reserveforsynet fra et andet vandværk, som f. eks. kunne bruges i forbindelse med en planlagt renovering af vandværket, et akut teknisk nedbrud eller en vandforurening. I enkelte tilfælde var det nødvendigt at etablere sikkerhedsboringer eller egentlige vandværker fælles for flere mindre vandværker for at opnå en tilstrækkelig forsyningskapacitet. Som eksempel herpå blev der ved Hammer Bakker etableret et vandværk, der kan sikkerhedsforsyne 6 private vandværker. Vest for Gunderup har Samarbejdet bygget et fællesvandværk for 5 private vandværker. Samarbejdets projekter har øget forsyningssikkerheden for vandværkerne, men har tillige i praksis på de 27 år medført en drastisk, men frivillig og naturlig udvikling af vandforsyningsstrukturen. En række vandværker har således fået løst deres forsyningsproblemer ved permanent at kunne aftage vand fra et andet vandværk (engrosforsyning) eller ved helt at lade sig overtage af et andet vandværk. Ønsket om at ændre vandforsyningen har oftest været dårlig vandkvalitet, især forurening med nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Der er også eksempler på, at rent organisatoriske eller administrative problemer har været udslagsgivende. Vandforsyningsstrukturen i Aalborg området har derfor i en årrække udviklet sig i retning af færre vandværker, og vandindvindingen i byområdet er afløst af nye kildepladser på landet. I 1985 var der registeret 69 private, almene vandværker i Aalborg Kommune. I 2013, 28 år senere, har kun halvdelen af dem (34 stk.) kunnet opretholde egen vandindvinding. 27 vandværker er overtaget af et andet vandværk, og 8 vandværker er overgået til at være distributionsværker. Dvs. de distribuerer vand, som de aftager fra et nabovandværk. Alene i Aalborg Nørresundby byområdet er 14 af oprindeligt 18 vandværker nedlagt. Side 4 af 37

6 Via Vandforsyningsplanens sikkerhedssystem har AFV overtaget 17 vandværker, der i 1981 indvandt 1,3 mio. m 3 /år. AFV engros forsyner i vandværker med et vandforbrug på i alt m 3 /år. Hertil kommer, at AFV har fået ansvar for at sikkerhedsforsyne 14 vandværker, der tilsammen indvinder 1,9 mio. m 3 /år. Samtidig med at AFV s opgave med at forsyne eller sikkerhedsforsyne andre vandværker er steget, har AFV har selv siden 1981 været tvunget til at lukke 9 kildepladser på grund af forurening. Kildepladserne havde en samlet indvinding på omkring 4,5 mio. m 3 /år og lå fortrinsvis i Aalborg og Nr. Sundby byområdet. Selv om vandforbruget generelt er faldet i samme periode, har AFV været nødt til at øge indvindingskapaciteten på de eksisterende kildepladser uden for byområdet og lave nye kildepladser i nord (Hvorup), i sydvest (Drastrup II, AFV Nibe kildeplads og Flødal) og i sydøst (Kongshøj Kildeplads). Endelig er forsyningssikkerheden blevet styrket i form af forbindelser mellem AFV s forskellige trykzoner. Samarbejdet har ydet støtte til enkelte af de nye AFV anlæg, men hovedparten af omkostningerne er dækket af AFV selv. For at få en tilstrækkelig reservekapacitet på indvindingssiden (målsætningen er 25 %) arbejder AFV nu med at etablere 2 nye kildepladser i Lundby Krat og Volsted Plantage. Det midlertidige vandplanudvalg med repræsentanter fra de private, almene vandværker og den kommunale vandforsyning spillede en særdeles aktiv rolle i forbindelse med frembringelsen af Vandforsyningsplan Der blev i afholdt 27 møder i udvalget, før den endelige plan var på plads. I forbindelse med godkendelsen af Vandforsyningsplan 1984 besluttede Byrådet, at det midlertidige vandplanudvalg skulle være et permanent, rådgivende udvalg for Aalborg Kommunes Forsyningsudvalg. Vandplanudvalget har siden 1985 én gang om året drøftet prioriteringen af anlægsprogrammet for det kommende år (Vandforsyningsplanens Bilag 6) og afgivet en (næsten altid) enig udtalelse herom til Forsyningsudvalget, som altovervejende har fulgt Vandplanudvalgets indstilling. Den samlede anlægsudgift til realisering af Vandforsyningsplanen (1984) blev fra planens start anslået til 35 mio. kr. I Vandforsyningsplan 1992 blev sikkerhedssystemet opgraderet i forhold til forsyning af Byvandværkerne. Der blev på 27 år udført 98 anlægsprojekter og brugt i alt 73 mio. kr., opgjort i løbende priser (se afsnit 4). Driftsudgiften (til administration mv.) udgjorde 3 % af dette beløb. Den samlede udgift blev 52 mio. kr. i priser tilbagediskonteret til 1986 niveau eller 100 mio. kr. i 2012 niveau. Side 5 af 37

7 Udgifterne til Vandforsyningsplanens realisering er betalt af vandforbrugerne via et vandplanbidrag, tillagt det enkelte vandværks almindelige vandpris. Vandplanbidraget steg fra 11 øre/m 3 i 1986 til 31 øre/m3 sidst i perioden. For en husstand med et vandforbrug på 110 m 3 /år har udgiften for at opnå en bedre forsyningssikkerhed således været under 50 kr. pr. år. 1 Baggrunden for samarbejdet mellem vandværkerne i Aalborg Kommune om etablering af et sikkerhedssystem Vandplanens realisering 1.1 Baggrunden for Aalborg Kommunes første Vandforsyningsplan Helt tilbage i 1962 skrev formanden for Landvæsenskommissionen i Aalborg Amt til 6 søndenfjordske kommuner, at kommissionen nærede betænkeligheder ved yderligere tildelinger af vandindvindingsrettigheder i Aalborg området, fordi man vidste for lidt om det samlede vandbehov, indvindingsmulighederne m.v. Dette blev efter diverse forhandlinger anledningen til, at Indenrigsministeriet i 1968 nedsatte en landvæsenskommission, der fik til opgave at behandle Aalborg områdets (efter 1. april 1970 Aalborg Storkommunes) vandforsyningsspørgsmål. I 1976 forelå resultatet af denne første vandforsyningsplanlægning, der var baseret på arbejdet i en teknikergruppe, med deltagelse af Aalborg Kommunes Vandforsyning og Tekniske Forvaltning, Nordjyllands Amt samt Danmarks Geologiske Undersøgelse. I rapporten blev det samlede vandforbrug i 1972 opgjort til ca. 30,4 mio. m 3. Ifølge en prognose, der var baseret på Aalborg Kommunes generalplanlægning forventedes det fremtidige vandforbrug at stige til 44,6 mio. m 3 i 1990 og til 51,9 mio. m 3 i år 2000, altså en stigning på hele 70 % på 28 år. Side 6 af 37

8 Den kommunale vandforsyning og de 90 private fællesvandværker indvandt tilsammen 17,8 mio. m 3. Hertil kom 40 større industrivirksomheder, der tilsammen indvandt ca. 10,4 mio. m 3 fra egne boringer og brønde. Teknikergruppen pegede på, at det var særligt problematisk, at en koncentreret vandindvinding i byområdet gennem de seneste 6 8 år havde medført en generel sænkning af grundvandet i Aalborg Nørresundby området med deraf følgende fare for saltvandsindtrængning. Teknikergruppen vurderede, at det ville være nødvendigt at nedsætte vandindvindingen i city området med 25 % (svarende til 5 mio. m 3 /år). Den påtrængende udflytning af vandindvindingen fra city området og forudsigelserne om et stærkt øget vandforbrug medførte tilsammen et behov for at finde nye kildepladser uden for byområdet. Rapporten udpegede på basis af de hydrogeologiske undersøgelser 19 potentielle kildepladser, der ville kunne dække vandbehovet frem til år Rapporten tog udgangspunkt i, at hovedparten af de eksisterende 90 fællesvandværker sandsynligvis ville blive nedlagt over en kortere årrække og erstattet af kommunal vandforsyning. Teknikergruppen foreslog, at der i perioden skulle etableres 5 store vandværker med en samlet kapacitet på 25 mio. m 3 pr. år. Hertil kom de nødvendige transportledninger og beholderanlæg. De samlede udgifter blev anslået til mio. kr. Aalborg Byråd vedtog i 1977, at rapporten fra 1976 skulle danne grundlag for en sikring af den fremtidige almene vandforsyning i Aalborg Kommune gennem udbygning og udvikling af nye fælles kildepladser. I 1980 trådte den ny Vandforsyningslov (af juni 1978) i kraft. Loven stillede øgede krav til vandforsyningsplanlægningen og skabte desuden det formelle grundlag for at etablere et teknisk og økonomisk samarbejde mellem vandværkerne i kommunen. Landvæsenskommissionen besluttede i 1978, især under henvisning til den nye vandforsyningslov, at Amtsrådet skulle færdigbehandle sagen og herunder afgøre spørgsmålet om fordeling af de endelige vandindvindingstilladelser. Byrådets Vandforsyningsplan blev mødt med hård modstand fra de private vandværker i form af kritiske indlæg i lokalpressen og direkte henvendelser til Aalborg Kommune. Samtidig viste det sig snart, at udviklingen på en række områder gik anderledes end forudset i rapporten fra Byen voksede ikke, som planerne havde forudset, og følgelig var vandforbruget på vandværkerne heller ikke steget nær så meget som forventet. Ifølge en ny prognose forventedes vandindvindingen nu at være konstant frem til år En række større industriforbrug var ophørt, og grundvandsstanden i Nørresundby området var fra 1972 til 1979 steget med 4 m. Endelig var der fremkommet ny viden om vandindvindingsmulighederne. Side 7 af 37

9 Rådmanden for Magistratens 5. afdeling, Henning Larsen besluttede på denne baggrund, at Vandforsyningsplanen skulle revideres, og at de private vandværker skulle inddrages tæt i planlægningsarbejdet. Efter 7 områdemøder i 1981 blev der den 26. januar 1982 indkaldt til et fælles orienteringsmøde for vandværkerne, hvor der blev nedsat et fælles kontaktudvalg med 7 repræsentanter for de private vandværker og 2 repræsentanter for den kommunale vandforsyning. Udvalget, benævnt fælles vandplan og kontaktudvalg, havde sit første møde den 25. februar Udvalget holdt 27 møder frem til den 23. juni Herefter blev der holdt 7 områdemøder med vandværkerne forud for offentlighedsfasen. Vandværkerne fik således den indflydelse på den reviderede Vandforsyningsplans form og indhold, som de var blevet lovet. Der var da også bred tilslutning fra vandværkerne, da den endelige plan blev forelagt Byrådet. 1.2 Vandforsyningsplan 1984 Aalborg Byråd godkendte den 24. september 1984 den første Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune, udarbejdet efter den nye vandforsyningslov. Byrådet nedsatte også det permanente Vandplanudvalg, der fremover skulle have en rådgivende funktion i forhold til udvalg og Byråd, bl.a. i forbindelse med den årlige justering af Vandforsyningsplanens anlægsprogram (bilag 6) planen beskrev et i forhold til 1976 rapporten noget enklere sikkerhedssystem, der over en 20 årig periode skulle sammenbinde de eksisterende vandværker. De 5 store nye vandværker med tilhørende transportledninger blev udskudt, og et pejleprogram skulle overvåge, at grundvandsreservoiret i Aalborg og Nørresundby blev retableret efter den tidligere overpumpning. Sikkerhedssystemet tog højde for, at en række vandværker havde utilfredsstillende vandkvalitet. Specielt var der 17 vandværker, der leverede vand med for højt nitratindhold (> 50 mg/l). Sikkerhedsledningerne til disse vandværker var meget højt prioriteret i den første planperiode. Vandforsyningsplanen blev godkendt af Nordjyllands Amtsråd den 17. juli Samtidig blev det i et påbud til vandværkerne efter Vandforsyningslovens 48 besluttet, at planen skulle finansieres af vandværkernes forbrugere via et særligt vandplanbidrag som tillæg til vandprisen. Bidraget var for 1985 fastsat til 11 øre pr. m 3 vandforbrug, som vandværkerne skulle opkræve og videresende til Aalborg Kommune. Beløbet indgik på en særskilt konto, der kun kunne bruges til realisering af Vandforsyningsplanen. Amtsrådet besluttede også, at 65 af de 69 private vandværker i Aalborg Kommune skulle deltage i samarbejdet med den kommunale vandforsyning om at realisere sikker Side 8 af 37

10 hedssystemet. Kun 4 små, isoleret beliggende vandværker blev efter eget ønske undtaget for amtsrådets påbud. De kom dog alle 4 senere i forløbet med i Samarbejdet. 2 Plangrundlaget 2.1 Målsætningerne for Vandforsyningsplanlægningen Planlægningen af vandforsyningen i Aalborg Kommune har siden 1984 taget udgangspunkt i målsætninger om, at at alle borgere i kommunen såvel i by som på land skal have lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris, og forsyning af drikkevand kan ske på grundlag af rent grundvand. I Aalborg Kommune, som den så ud indtil 2007, har vandværkerne samarbejdet og samarbejder fortsat på 3 centrale områder for at sikre de lige forsyningsmuligheder for alle borgere: Forsyningssikkerhed (startede i 1986 og blev afsluttet 31. december 2012) Vandforsyning i det åbne land (startede i 1992 og er fortsat aktivt) Grundvandsbeskyttelse (startede i 1998 og er fortsat aktivt) Alle 3 samarbejder finansieres ved, at vandværkerne opkræver henholdsvis Vandplanbidrag, Åben Land bidrag og Grundvands bidrag hos vandforbrugerne. På denne måde er vandforbrugerne fælles om at betale for at få løst fælles opgaver, der kan være uoverskuelige/økonomisk umulige at løse for et mindre vandværk. Side 9 af 37

11 I det følgende er beskrevet, hvordan Byrådets målsætning om Forsyningssikkerhed for alle borgere er ført ud i livet via Samarbejdet om Vandplanens realisering, eller blot: Samarbejdet. 2.2 Samarbejde om realisering af Vandforsyningsplanen Samarbejdets realisering af Vandforsyningsplanen startede i Samarbejdet færdiggjorde sit 98. og sidste projekt i Det konkrete formål med Samarbejdet var at realisere det sikkerhedssystem, som alle Vandforsyningsplanerne fra og med 1984 har beskrevet med forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Værkerne er samlet i 10 grupper + Byvandværkerne, og inden for hver gruppe er der lavet sikkerhedsforbindelser mellem værkerne. Det betyder, at vandværkerne inden for gruppen kan få vand fra et naboværk, hvis der opstår akutte, tekniske problemer med deres eget anlæg eller med vandkvaliteten. Vandforsyningsplanerne for Aalborg Kommune har via Samarbejdet været med til at fastholde en decentral vandforsyningsstruktur med små og store vandværker rundt om i kommunen. Vandforsyningsplanerne har imidlertid også understøttet en naturlig og ukompliceret strukturudvikling, hvor vandværker, der ikke har været bæredygtige, har kunnet nedlægge egen vandindvinding eller helt lade sig overtage af et nabovandværk uden store ekstra omkostninger for forbrugerne. De 69 private, almene vandværker i Aalborg Kommune i 1981 var således reduceret til 42 i Af disse er der 8 distributionsværker, der ikke mere selv indvinder vand. 2.3 Vandforsyningsplan 1992 Vandforsyningsplan 1992 gentog 1984 planens målsætning om at sikre alle borgerne i kommunen lige mulighed for at opnå en tilfredsstillende vandforsyning, såvel hvad angår mængde som kvalitet planen sikrede gennem Samarbejdet især de mindre vandværker på landet samt de byvandværker, der havde vandkvalitetsproblemer (typisk med hensyn til nitrat) revisionen udstrakte på to væsentlige områder denne sikkerhed. For det første var det med 1992 revisionen målsætningen også at sikre vandforsyningen i det åbne land, hvor vandkvaliteten i de private brønde og boringer også dengang var problematisk. Vandværkernes fremtidige forsyningsområder blev udstrakt til at gælde hele kommunen, og det frivillige samarbejde om vandforsyning i Det Åbne Land blev Side 10 af 37

12 etableret. Medio 1992 havde 38 af kommunens vandværker tilsluttet åben land samarbejdet. For det andet blev der med 1992 revisionen også planlagt for den nødvendige forsyningssikkerhed for vandforsyningen til kommunens større byområder. Baggrunden for det var, at hele 40 % af Aalborg, Nørresundby og Svenstrups drikkevand eller ca. 6 mio. m 3 /år blev indvundet fra grundvand, der lå under byområdet, hvor der var en erkendt risiko for nedtrængende forurening fra de mange industrigrunde og andre forureningskilder. Ifølge Handlingsplanen for forureningsundersøgelser og oprydningsindsats på industrigrunde i Aalborg Kommune, som blev godkendt på Byrådets møde den 15. juni 1992, måtte grundvandet fra disse områder på længere sigt forventes opgivet og erstattet af indvinding uden for byområdet. Denne forudsigelse skulle senere bestemt vise sig at holde vand. Vandforsyningsplanen af 1992 beskrev det sikkerhedssystem, der skulle opbygges for at indvinde, transportere og fordele de erstatningsvandmængder, der på dette tidspunkt blev indvundet fra de forureningstruede anlæg i tætby området. Ved prioriteringen af vandplanprojekterne i 1992 blev der lagt særlig vægt på, at det basale sikkerhedssystem for byområdet blev udført hurtigt. Tilsvarende blev der taget højde for, at vandværkerne syd for fjorden generelt indvandt vand fra mere sårbare grundvandsmagasiner end vandværkerne nord for fjorden og dermed alt andet lige havde et større umiddelbart behov for en sikkerhedsforsyning. Vandforsyningsplanen forudsattes realiseret i løbet en 15 årig periode, Ved planrevisionen blev planens øvrige tekniske og økonomiske forudsætninger tillige revurderet. Pr. 1. januar 1992 resterede der anlægsarbejder efter Vandforsyningsplan 1984 på ca. 37 mio. kr. Efter 1992 revisionen var overslaget over anlægsomkostningerne steget til ca. 60 mio. kr. Med det faldende vandsalg og de øgede udgifter til sikkerhedssystemet til byområdet var der behov for gradvist at sætte vandplanbidraget op regnet i faste priser planen blev til i et snævert samarbejde med Vandplanudvalget og langt hovedparten af de daværende 64 private, almene vandværker i kommunen. 2.4 Vandforsyningsplan 1997 revisionen Planrevisionen i 1997 blev udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med Vandplanudvalget og de nu 57 vandværker i kommunen. Med planen blev Samarbejdet om realisering af Vandforsyningsplanen videreført. Side 11 af 37

13 Planrevisionen i 1997 tog konsekvensen af det faldende vandforbrug, og det medførte, at omkostningsniveauet for den resterende planperiode set under ét kunne halveres. De senere års faldende vandforbrug og forventningerne om det fremtidige forbrug medførte, at et stort vandværk kunne udtages af planen for sikkerhedssystemet (udgift 23 mio. kr. i 1992 niveau). Et af de nye hovedtemaer i planen var Grundvandsbeskyttelse. En aktiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse blev anset for at være nødvendig for at alle kommunens borgere også i fremtiden kunne få rent drikkevand, baseret på uforurenet grundvand uden behov for forudgående rensning. Til at realisere den aktive grundvandsbeskyttelse blev der etableret et nyt samarbejde mellem vandværkerne: Grundvandssamarbejdet. Grundvandssamarbejdet arbejdede på samme grundlag som de allerede etablerede samarbejder om henholdsvis realisering af Vandforsyningsplanen og om vandforsyningen i Det Åbne Land. Revision 1997 blev vedtaget af Aalborg Byråd den 22. september Vandforsyningsplan Også Vandforsyningsplan blev udarbejdet i samarbejde med Vandplanudvalget og vandværkerne, som der nu var 51 af. Vandforsyningsplanen blev godkendt af Aalborg Byråd den 27. september Herunder blev der taget stilling til prioriteringen af de resterende anlægsarbejder i sikkerhedssystemet. 2.6 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan blev vedtaget af Byrådet den 9. november 2009 og var den første samlede Vandforsyningsplan for den nye sammenlagte kommune (Aalborg, Hals, Nibe og Sejlflod) Vandforsyningsplanen havde (fortsat) en målsætning om at sikre alle borgere i kommunen lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Som i de tidligere planperioder var Samarbejdet om realiseringen af Vandforsyningsplanen (i den gamle Aalborg Kommune) et vigtigt værktøj til at opnå Byrådets målsætning om en sikker forsyning. Side 12 af 37

14 I 2009 leverede AFV vand til 60 % af Aalborg området. Den øvrige forsyning i den oprindelige Aalborg Kommune blev forestået af 45 private vandværker, heraf 8 distributionsanlæg. 2.7 Ændring af Vandbehovet i planperioden I perioden steg den samlede oppumpning fra vandværkerne fra 17,9 mio. m 3 /år til 18,6 mio. m 3 /år. En stigning på 0,5 % pr. år. Herefter faldt vandforbruget i perioden med 3,5 % pr. år. til i alt 15,4 mio. m 3 /år. De mulige årsager var f.eks. forhøjelse af kloakafgiften, indførelse af vandmålere ved mange vandværker og vandsparekampagner rettet mod husholdninger og industri. I 1995 indvandt vandværkerne til sammen 13,9 mio. m 3 /år. I perioden faldt oppumpningen på vandværkerne med knap 5 mio. m 3 /år eller 27 %. Faldet var 11 % for den kommunale vandforsyning og 48 % for de private vandværker. Denne forskel kan især henføres til, at der i perioden blev opsat målere på mange private vandværker (hos AFV var det sket mange år tidligere). Desuden at AFV overtog leverancen til såvel større virksomheder som 13 større og mindre vandværker. I 1997 var den samlede indvinding på vandværkerne 12,8 mio. m 3. I 2002 var indvindingen yderligere reduceret til 11,3 mio. m 3, og i 2011 blev der registreret en samlet indvinding på vandværkerne i Aalborg området på 10,0 mio. m rapportens forudsigelse om en stigning på 70 % i vandindvindingen frem til 2000 blev i stedet til et fald frem til 2011 på 44 %. Side 13 af 37

15 3 Det rådgivende Vandplanudvalg 3.1 Vandplanudvalget Med Aalborg Byråds godkendelse af Vandforsyningsplanen i 1984 blev det midlertidige fælles vandplan og kontaktudvalg gjort permanent og herefter benævnt som det rådgivende Vandplanudvalg. Vandværkernes repræsentanter i Vandplanudvalget er siden blevet valgt hvert 4. år, svarende til den kommunale valgperiode. Der har dog ikke været den store udskiftning blandt medlemmerne i Vandplanudvalget. I udvalgets 28 årige historie har kun i alt 34 personer haft sæde i udvalget. I bilag 2 er der en oversigt over Vandplanudvalgets medlemmer i perioden Vandplanudvalget har i dag 10 medlemmer, der repræsenterer henholdsvis de private, almene vandværker i Aalborg Kommune (7 medlemmer), Aalborg Forsyning, Vand A/S (2 medlemmer) og Aalborg Kommune, Vandforsyningsmyndigheden (1 medlem). Repræsentanterne fra de private vandværker vælges af hvert af de 7 vandværksområder i Aalborg Kommune: Landområde Nord Nørresundby Vadum Landområde Syd Vest Aalborg Syd Øst Hals området Nibe området Sejlflod området. Vandplanudvalgets hovedopgave er at være rådgiver for Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune og udvalget afgiver høringsudtalelser i forbindelse med: Ajourføring og revision af planer for de projekter, der udføres af de tre vandsamarbejder Skitseprojektering Overordnet projektstyring inden for det vedtagne årsbudget Udarbejdelse og ajourføring af tidsplan for udbygning af ledningsnet Udarbejdelse af strategiplan og budgetbidrag Fastsættelse af m 3 bidrag og bidrag ved forbrugertilslutning (Åben Landsamarbejdet) Udarbejdelse af årsregnskab Herudover drøfter Vandplanudvalget diverse, aktuelle tekniske emner af fælles interesse samt opgaver, der skal løses i samarbejde mellem vandværkerne i kommunen. Side 14 af 37

16 Under Vandplanudvalget sidder 7 kontaktgrupper med repræsentanter for alle de private vandværker. Der holdes typisk et møde i hver af kontaktgrupperne én gang om året. Vandplanudvalget arrangerer sammen med vandforsyningsmyndigheden i kommunen det årlige Orienteringsmøde om Vandforsyningsplanlægning for alle vandværkerne i kommunen. Rammerne for Vandplanudvalgets arbejde er beskrevet i den gældende Vandforsyningsplan , Bilag 6 (Regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandforsyningsanlæg i Aalborg Kommune). 3.2 Vandplanudvalgets fremtidige opgaver Siden Vandplanudvalgets start i 1985 er der sket en række lovmæssige og organisatoriske ændringer, der gør det aktuelt i forbindelse med Vandforsyningsplan at se på rammerne for og indholdet af Vandplanudvalgets fremtidige opgaver. Ændringerne af rammerne for Vandplanudvalgets arbejde i er f.eks.: Implementering af Vandsektorloven fra 2010, bl.a. med udskillelse af Aalborg Forsyning, Vand A/S fra Aalborg Kommune Færdiggørelse af sikkerhedssystemet mellem vandværkerne i den gamle Aalborg Kommune i Dannelse af Vandsamarbejde Hals i 2010 (Samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse OSD 17, Hals) VSK s udførelse af opgaver vedrørende grundvandsbeskyttelse i Sejlflodområdet Det kommende vandværkssamarbejde i Nibe området om etablering af et sikkerhedssystem. Vandplanudvalg Vandsamarbejde Hals Vandsamarbejde Nibe Vandsamarbejde Aalborg 1 VSK Sejlflod Note 1. Vandsamarbejdet om vandplanens realisering (sikkerhedssystemet) blev afsluttet den 31.december Vandsamarbejde Aalborg udgøres fra 1. januar 2013 af Samarbejdet om vandforsyningen i det Åbne Land i Aalborg Kommune og Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune. Side 15 af 37

17 4 Økonomi Skematisk oversigt over indtægter (vandplanbidrag) samt over de afholdte udgifter til anlægsprojektet i henholdsvis historiske faktiske priser, i 1986 niveau og i nutidsværdi (2012 niveau). Regnskabsoversigt kr.) Udgifter i historiske faktiske priser Udgifter tilbagediskonteret til 1986 niveau Udgifter i nutidsværdi (2012 niveau) År Indtægter Drift Anlæg I alt Netto I alt I alt I alt Side 16 af 37

18 5 Kort beskrivelse af sikkerhedssystemet på forsyningsgruppeniveau (10 forsyningsgrupper) med kommentering af særlige projekter Vandværkerne i Aalborg området er inddelt i 10 forsyningsgrupper. Hertil kommer et område med by vandværkerne syd for Limfjorden (fig.5). Samarbejdet om Vandplanens realisering etablerede et sikkerhedssystem i de enkelte forsyningsgrupper bestående af sikkerhedsforbindelser mellem vandværkerne. I enkelte tilfælde er der etableret nye boringer og vandværker eller ydet tilskud til opgradering af eksisterende anlæg. I det følgende er sikkerhedssystemet for de enkelte forsyningsgrupper beskrevet. Der findes i Bilag 2 en samlet oversigt over de 98 udførte anlæg. Side 17 af 37

19 5.1 Gruppe 1 Drastrup Sikkerhedsforsyningen i Gruppe 1 forestås af henholdsvis AFV og Frejlev Vandværk. Restrup Nørholm Enge Vandværk og Drastrup Vandværk har begge fået etableret sikkerhedsforbindelser til AFV. Frederikshøj Mark Vandværk engros forsynes fuldt ud via en sikkerhedsforbindelse til Frejlev Vandværk. Det lille Højvang Vandværk, der fik en sikkerhedsforbindelse til Frejlev tilbage i 1986, er nu overtaget af Frejlev Vandværk. Frejlev Vandværk har selv fået styrket sin forsyningssikkerhed i form af en supplerende boring, beliggende i den statsejede, Drastrup Skov syd øst for Frejlev by. For at styrke forsyningssikkerheden for AFV er der etableret ekstra boringer på AFV s kildepladser, AFV Drastrup og AFV Brunsted. Desuden er der sket forstærkninger af forbindelserne mellem de tre af AFV s trykzoner, der kan levere vand til Gruppe 1. Side 18 af 37

20 5.2 Gruppe 2 Aalborg Øst AFV har alene ansvaret for sikkerhedsforsyningen til de private, almene vandværker i Gruppe 2 Aalborg Øst. Følgende 4 vandværker kan sikkerhedsforsynes fra AFV: Dall Villaby Vandværk Visse Vandvandværk Nøvling Vandværk Gistrup Vandværk 3 vandværker køber og distribuerer alt deres vand fra AFV via de udførte sikkerhedsforbindelser: Hennedal Vandværk Sdr. Tranders Vandværk Lundby Vandværk. Syrenparken Vandværk i Gistrup fik en sikkerhedsforbindelse til AFV i Efter en periode med engros forsyning er vandværket nu overtaget af AFV. Side 19 af 37

21 5.3 Gruppe 3 Hvorup Hvorup området vandforsynes af AFV, Lindholm Vandværk og Nr. Uttrup Vandværk. De tre vandværker er gensidigt forbundet via sikkerhedsforbindelser, ligesom der ( ) er udført nye sikkerhedsboringer til alle tre vandværker i Aalborg Kaserners øvelsesterræn. Der er udført grundvandsundersøgelser for det samlede Hvorup område, og i 1999 er der opstillet en grundvandsmodel, der omfatter de tre vandværker samt vandindvindingen på Hvorup Kaserner. Undersøgelserne viste, at grundvandsressourcen i Hvorupområdet er sårbar over for forurening, og at de nuværende vandværkers vandindvindinger lægger beslag på hele den anvendelige grundvandsressource i området. Dermed er det særligt vigtigt, at vandværkerne kan levere vand til hinanden, og at grundvandet til alle tre vandværkers kildepladser beskyttes. Cementbyens vandværk blev i 1986 forbundet med AFV. Vandværket blev i en periode herefter engros forsynet fra AFV, men er nu overtaget af AFV. Side 20 af 37

22 5.4 Gruppe 4 Hammer Bakker I Gruppe 4 er ansvaret for sikkerhedsforsyningen delt mellem Vodskov Vandværk og Hammer Bakker Vandforsyningsselskab I/S. Vodskov Vandværk kan sikkerhedsforsyne Horsens Langholt Vandværk og Gl. Vodskov Vandværk og har overtaget Forsorgcentrets Vandværk i Hammer Bakker på grundlag af en sikkerhedsforbindelse, udført i Vodskov Vandværk har fået styrket sin egen forsyningssikkerhed ved sikkerhedsboringer ved Tingvej og Vesterbæk. 4 vandværker (Vestbjerg, Gl. Sulsted, Sulsted og Grindsted Vandværk) har med bistand fra Samarbejdet etableret Hammer Bakker Vandforsyningsselskab I/S, der driver det fælles vandværk i Hammer Bakker, vest for Grindsted. Fællesvandværket blev opført af Samarbejdet, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab I/S betalte dog selv en andel af anlægsomkostningerne til det nye vandværk. Sikkerhedssystemet består herudover af sikkerhedsforbindelser mellem de nævnte 4 vandværker samt af to forbindelsesledninger fra Grindsted Vandværk til henholdsvis Uggerhalne og Ajstrup Østre Vandværk. Det daværende Ajstrup Kirkeby Vandværk blev i 2002 forbundet med Ajstrup Østre Vandværk. Senere overtog Ajstrup Østre hele forsyningen af Ajstrup. Side 21 af 37

23 Side 22 af 37

24 5.5 Gruppe 5 Vadum Vadum Vandværk har ansvar for sikkerhedsforsyningen i Gruppe 5. Vadum Vandværk fik via Samarbejdet i 1999 en sikkerhedsboring ved Nørlang nordvest for Vadum by med forbindelsesledning til Vadum. Vadum Vandværk har sine 4 øvrige boringer på en kildeplads i den nordlige udkant af Vadum By. Helt tilbage i 1987 blev det lille Jens Mortensens Vandværk nord for Vadum forbundet med Vadum Vandværk. Jens Mortensens vandværk blev efterfølgende overtaget af Vadum Vandværk. Der blev i udført forbindelsesledninger fra Vadum til Torpet Vandværk samt fra Vadum til Vejlen Vandværk via det daværende Vester Halne Vandværk. Sidstnævnte vandværk er senere blevet overtaget af Vadum Vandværk. Side 23 af 37

25 5.6 Gruppe 6 Tylstrup Tylstrup Vandværk står for sikkerhedsforsyningen i Gruppe 6. Der er udført en sikkerhedsforbindelse fra Tylstrup Vandværk via Brændskov Vandværk til Luneborg Vandværk. Brændskov Vandværk måtte nedlægge sit vandværk på grund af anlæg af den nye motorvej i området, og Brændskov Vandværk er senere blevet overtaget af Tylstrup Vandværk. Luneborg Vandværk har måttet opgive selv at indvinde vand på grund af en pesticidforurening af begge vandværkets boringer. I stedet distribuerer Luneborg Vandværk nu vand, der leveres fra Tylstrup Vandværk via den oprindelige sikkerhedsforbindelse. Samarbejdet har styrket Tylstrup Vandværks sikkerhed for egen vandindvinding ved at etablere en sikkerhedsboring uden for Tylstrup By. Side 24 af 37

26 5.7 Gruppe 7 Sønderholm Samarbejdet har betydet en fuldstændig ændring af vandforsyningsstrukturen i Gruppe 7. Før 1988 var der 6 mindre vandværker med egen vandindvinding, herunder havde Sønderholm Vandværk 2 kildepladser i Sønderholm By. I 1988 blev der lagt sikkerhedsledninger fra Sønderholm til henholdsvis Klitgård og Nørholm. I 1991 blev også landsbyen Nyrup forbundet med sikkerhedsforbindelsen fra Sønderholm. Sønderholm Vandværk fik i 1993 styrket sin forsyningssikkerhed ved en ny boring, beliggende i Sønderholm Plantage og med en ledningsforbindelse herfra til Sønderholm By. St. Restrup Vandværk blev forbundet med Sønderholm Vandværk i Efter afslutningen af vandplanarbejderne i Gruppe 7 er Nyrup Vandværk samt de to vandværker i Nørholm og St. Restrup Vandværk overtaget af Sønderholm Vandværk. Klitgård Vandværk aftog i en længere periode vand fra Sønderholm Vandværk i forbindelse med en hovedrenovering af værket, men indvinder nu selv vand. AFV overtog i forbindelse med kommunesammenlægningen fra Nibe Kommune et vandværk under opførelse i Sønderholm Plantage få hundrede meter fra Sønderholm private Vandværk. Vandværket skulle forsyne Nibe By og erstatte de to hidtidige kommunale kildepladser i Nibe (Solbakken og Nibe Nord). AFV færdiggjorde 1. etape af det nye vandværk i For gensidigt at øge forsyningssikkerheden udførte Sønderholm Vandværk og AFV i 2012 for egen regning en ledningsforbindelse mellem de to værker. Side 25 af 37

27 Side 26 af 37

28 5.8 Gruppe 8 Vandplan syd (Arndrup) Arndrup produktionsvandværk var det sidste vandplananlæg, der blev udført af samarbejdet om vandplanens realisering, men også det anlæg, der var længst tid under vejs. Vandværket skulle forbedre forsyningssikkerheden for alle 5 vandværker i gruppe 8. Inden da var der i perioden lavet forbindelsesledninger mellem Gunderup, Oppelstrup og Essendrup samt mellem Fjellerad og Vaarst. Det første overslag over udgifterne til at etablere et nyt fælles vandværk vest for Gunderup med tilhørende boring og ledningsforbindelse mellem Gunderup og Fjellerad forelå ved udgangen af Der blev indledningsvis udført en undersøgelsesboring, hvis resultater blev forelagt for de 5 vandværker i efteråret Før arbejdet med det nye vandværk kunne udbydes, måtte indsigelser fra en række lodsejere i området behandles. I foråret 2006 blev der afholdt møde med lodsejerne, og det blev undersøgt om en nærliggende mindre fyldplads udgjorde en risiko for det nye vandværk. Skitseprojektet for vandværket forelå i efteråret Den 19. april 2007 besluttede de 5 vandværker i fællesskab efter længere tids forhandling at indstille, at det nye fællesvandværk, når det var etableret, skulle overdrages til et selskab, som de 5 vandværker ville danne (det senere I/S Arndrup Vandforsyningsselskab). Samtidig blev de 5 vandværker enige om, hvordan vandværket skulle drives. Arbejdet med opførelse af vandværket blev udbudt i 2007 og næsten færdiggjort året efter. Forbindelsesledningen til Fjellerad Vandværk, der skulle aftage stort set hele vandværkets produktion på m 3 /år blev færdig i Anlægsarbejdet kunne dog først afsluttes endeligt i 2012, da forskellige forhold skulle udbedres/afklares: En række fejl og mangler på anlægget skulle rettes af entreprenørerne, herunder utætheder ved den støbte vandbeholder Vandværket blev oversvømmet i forbindelse med et pludseligt tøvejr, og det var nødvendigt at klimasikre (hæve) boringen Et tilsyneladende nikkelproblem i råvandet fra boringen blev klaret ved ændring af boringens opbygning Side 27 af 37

29 Side 28 af 37

30 5.9 Gruppe 9 Flødal Ansvaret for sikkerhedsforsyningen i gruppe 9 påhviler AFV og Svenstrup Vandværk. Helt tilbage i 1986 blev der anlagt forbindelsesledninger mellem AFV og henholdsvis Ferslev Lille Vandværk og Ellidshøj Vandværk. Ferslev Lille Vandværk blev senere overtaget af AFV. AFV fik i udført en ny kildeplads: AFV Flødal Kildeplads med 3 boringer og en ledningsforbindelse til AFV s store beholderanlæg ved Flødal. Tilsvarende har samarbejdet givet tilskud til AFV s kildeplads i Volsted Plantage, der er under etablering. De 3 Godthåb vandværker fik forbindelse til hinanden og til AFV. Senere gik Godthåb Nordre Vandværk over til at blive engros forsynet fra AFV, og de resterende 2 Godthåbværker lagde sig sammen alt med udgangspunkt i de udførte sikkerhedsforbindelser. Der er i flere etaper udført forbindelsesledninger mellem AFV og Svenstrup Vandværk. Volsted Vandværk var oprindeligt ikke med i Samarbejdet. Volsted Vandværk ansøgte i 2002 om optagelse i Samarbejdet efter at have konstateret problemer med vandkvaliteten i vandværkets eneste boring. Optagelsen blev godkendt, og i 2009 blev der udført en forbindelsesledning fra Volsted til AFV Ferslev, med 50 % tilskud fra samarbejdet. Volsted Vandværk aftog vand engros fra AFV indtil 1. januar 2013, hvor det blev overtaget af AFV. Side 29 af 37

31 Side 30 af 37

32 5.10 Gruppe 10 Klarup Klarup Vandværk har ansvar for sikkerhedsforsyningen af Romdrup vandværk i Gruppe 10. I den oprindelige Vandforsyningsplan var det forudsat, at Klarup Vandværk skulle forbindes med AFV via en ledningsforbindelse i Egensevej frem til Aalborg Øst. Klarup Vandværk ønskede ikke denne ledning og fik i stedet et tilsvarende beløb som tilskud fra Samarbejdet til en ny kildeplads ved Kochs Vase (2006). Side 31 af 37

33 5.11 Byvandværkerne syd for Limfjorden I den første Vandforsyningsplan (1984) var der meget fokus på at afhjælpe den dårlige vandkvalitet på mange af byvandværkerne. Vandværkerne her havde typisk for højt indhold af nitrat. Der blev derfor tidligt lagt forbindelsesledninger til en række byvandværker, der efter en kortere årrække blev overtaget af AFV: Gl. Hasseris (overtaget) Engvejen (overtaget) Stolpedalen (overtaget) Exelcior (overtaget) Wesselvej (overtaget) Solbakken (overtaget) Skalborg (overtaget) Hasseris Villakvarter (overtaget) Nordtoft (overtaget) Nørre Tranders (overtaget) Under Lien (overtaget) Ulshøj (overtaget) Hasseris Kær (overtaget) AFV har ansvaret for sikkerhedsforsyningen til de resterende byvandværker syd for Fjorden, dvs. Granly Vandværk og Vejgaard Vandværk. Disse vandværker kan om nødvendigt forsynes fra 4 sikkerhedsforbindelser til Vejgaard Vandværk og en sikkerhedsforbindelse til Granly Vandværk. Sikkerhedsforbindelserne til Vejgaard Vandværk blev afprøvet, da vandværkets tavleanlæg for få år siden brændte, og Vejgaard Vandværk måtte forsynes i en længere periode fra AFV. Omkoblingen var på plads på en formiddag uden gener for forbrugerne Afslutningen af Vandplanens realisering Anlægsprojektet Vandplanens realisering blev afsluttet i Ved afslutningen af Regnskab 2012 var der et indestående på Aalborg Kommunes konto vedrørende samarbejdet om Vandplanens realisering på 1,1 mio. kr. Dette beløb tilbagebetales til de vandværker, der indgik i samarbejdet ultimo Bilag: 1. Oversigt over de udførte vandplanarbejder. 2. Medlemmerne af Vandplanudvalget, Side 32 af 37

34 Bilag 1. Oversigt over de udførte vandplanarbejder Forkortelser: FL: Forbindelsesledning, TF: Trykforøger Gruppe 1 Drastrup Anlæg Udført Bemærkninger St. Restrup Nørholm Enges AFV FL 1996 Drastrup AFV FL 1989 Frejlev Boring Frejlev Frederikshøj Mark FL 1986 Frederikshøj Mark distributionsværk Frejlev Højvang FL 1986 Højvang nedlagt, overtaget af Frejlev Gruppe 2 Anlæg Udført Bemærkninger Aalborg SØ Sønder Tranders AFV FL 1986 Sønder Tranders distributionsværk Lundby Skovstrup (AFV) FL 1996 Lundby distributionsværk Nøvling AFV FL 1995 Visse AFV FL 1991 Visse TF Dall Villaby AFV FL 2001 Hennedal AFV FL Hennedal distributionsværk Syrenparken AFV FL 1995 Syrenparken nedlagt, overtaget af AFV Gruppe 3 Anlæg Udført Bemærkninger Hvorup AFV Hvorup Syd 2 boringer Hvorup området Grundvandsmodel 1999 Nørre Uttrup Boring Nørre Uttrup TF og ledning 2003 Lindholm, Voerbjergvej Boring Nørre Uttrup AFV FL 1986, 2003 Cementbyens AFV FL 1989, 1996 Cementbyens nedlagt, overtaget af AFV Lindholm AFV FL 1989, 2007 Cementbyens Nr. Uttrup FL 1991 Side 33 af 37

35 Gruppe 4 Anlæg Udført Bemærkninger Hammer Bakker Vodskov, Tingvejen Boring Vodskov, Vesterbæk Boring og ledning Gl. Vodskov Vodskov FL 1987 Forsorgscentret Vodskov FL 1987 Forsorgscentrets vandværk nedlagt, overtaget af Vodskov Vodskov Horsens Langholt FL 1993, 1996, Udført i flere etaper 2002, 2006 Hammer Bakker VFS. Vandværk Delvis finansieret af 4 vandværker. Uggerhalne Grindsted FL 1997 Gl. Sulsted Vestbjerg FL 2008 Gl. Sulsted Sulsted St. FL 1989 Gl. Sulsted Hammer Bakker FL 2008 VFS Ajstrup K Ajstrup Østre FL 2002 Ajstrup K nedlagt, overtaget af Ajstrup Østre Grindsted Ajstrup Østre FL 2003 Ajstrup Østre optaget i samarbejdet om vandplanens realisering i 1995 Gruppe 5 Anlæg Udført Bemærkninger Vadum Vadum, Nørlang Boring J. Mortensens Vadum FL 1987 J. Mortensens vandværk nedlagt, overtaget af Vadum Vester Halne Vadum FL 2001 Vester Halne nedlagt, overtaget af Vadum Vester Halne Vejlen FL 2001 Vadum Torpet FL 2001 Gruppe 6 Anlæg Udført Bemærkninger Tylstrup Tylstrup Boring og ledning Tylstrup/Brændskov Luneborg FL 2002 Luneborg distributionsværk Tylstrup Brændskov FL 1988 Brændskov nedlagt, overtaget af Tylstrup Side 34 af 37

36 Gruppe 7 Anlæg Udført Bemærkninger Sønderholm Sønderholm, Plantage Boring og ledning Nørholm Sønderholm FL 1988 Nørholm Vestre nedlagt, overtaget af Sønderholm Nyrup Sønderholm FL 1991 Nyrup nedlagt, overtaget af Sønderholm Klitgaard Sønderholm FL 1988 Nørholm østre Nørholm Vestre FL 1988 Nørholm Østre nedlagt, overtaget af Sønderholm St. Restrup Sønderholm FL 1996 St. Restrup nedlagt, overtaget af Sønderholm Gruppe 8 Arndrup Arndrup Vandforsyningsselskab I/S Anlæg Udført Bemærkninger Vandværk Forundersøgelser, selskabsdannelse, udbedring af mangler og klimasikring af boring. Oppelstrup Gunderup FL 1996 Essendrup Gunderup FL 1996 Fjellerad Arndrup FL Gunderup Arndrup FL Fjellerad Vaarst FL 2000 Fjellerad distributionsværk Gruppe 9 Anlæg Udført Bemærkninger Flødal Aalborg Syd Flødal 3 boringer og ledning AFV Flødal Svenstrup Nord FL 2005 AFV Volsted Vandværk 2008 Tilskud til ny kildeplads i Volsted Plantage. Volsted AFV FL 2009 Volsted Vandværk ansøgte om optagelse i samarbejdet om vandplanens realisering i 2002 Ellidshøj AFV FL 1986 Ferslev lille AFV FL 1986 Godthåb AFV, Svenstrup FL 1987 Godthåb Syd Godthåb Vest FL 1987 Godthåb Vest Godthåb Nord FL 1995 Svenstrup, Ørnevej AFV FL 1994 Svenstrup, Bævervej, AFV FL 1994 Side 35 af 37

37 Gruppe 10 Klarup Anlæg Udført Bemærkninger Klarup, Kochs Vase Boring 2006 Tilskud til boring/vandværk Romdrup Klarup FL 1989 Byvandværkerne Anlæg Udført Bemærkninger Vejgaard, Sofievej AFV FL 1986 Vejgaard, Hadsundvej AFV FL 1993 Vejgaard, Heilskovsgade AFV FL 1994 Vejgaard, Øster Sundbyvej AFV FL 1994 Gl. Hasseris AFV FL 1986 Gl. Hasseris nedlagt, overtaget af AFV Engvejen AFV FL 1986 Engvejen nedlagt, overtaget af AFV Nordtoft AFV FL 1988 Nordtoft nedlagt, overtaget af AFV Hasseris Kær AFV FL 1992 Hasseris Kær nedlagt, overtaget af AFV Hasseris Kær Nørholm Restrup Enge FL 1996 Under Lien AFV FL 1990 Under Lien nedlagt, overtaget af AFV Granly AFV FL 2001 Stolpedalen AFV FL 1986 Stolpedalen nedlagt, overtaget af AFV Exelsior AFV FL 1986 Exelsior nedlagt, overtaget af AFV Wesselvej, Øster Sundby AFV FL 1986 Øster Sundby nedlagt, overtaget af AFV Solbakken Nr. Tranders FL 1986 Solbakken nedlagt, overtaget af AFV Nr. Tranders AFV FL 1989 Nr. Tranders nedlagt, overtaget af AFV Hasseris Villakvarter AFV FL 1987 Hasseris Villakvarter nedlagt, overtaget af AFV Sønder Tranders AFV FL 1986 Sønder Tranders distributionsværk Skalborg AFV FL 1986 Skalborg nedlagt, overtaget af AFV Ulshøj AFV FL 1991 Ulshøj nedlagt, overtaget af AFV Forstærkning af AFV sikkerhedssystem Anlæg Udført Bemærkninger (forbindelser mellem AFV trykzoner) Bygaden FL m 40 m (60 m 40 m zonen) Kong Christians Allé FL m 40 m Ø. Sundby TF m syd 45 m nord Røgildsvej TF m nord 45 m syd AFV Brunsted 3 boringer m syd AFV Engkilden TF m syd 85 m AFV Engkilden AFV Vissegaard FL m syd 40 m AFV Brunsted Hadsund Landevej FL m syd Side 36 af 37

38 Bilag 2. Medlemmerne af Vandplanudvalget, Medlemmer af Vandplanudvalget Periode Jørgen Christensen, Sønderholm Jørgen Frederiksen, Hasseris Villakvarter Svend Mørch, Svenstrup Henning Poulsen, Syrenparken Vilhelm Strarup, Vejgaard Nils Bell, Vodskov Niels Rudkjøbing, Sulsted Stationsby Preben Friis Nielsen, Aalborg Kommune, Vandforsyningen Per Francke Larsen, Aalborg Kommune, Vandforsyningen J. Kier Nielsen, Hasseris Villakvarter Tove Pedersen, Lindholm Verner Busse, Vadum Henning Poulsen, Vodskov Niels Trier, Svenstrup Jørgen Harlev Jensen, Nøvling Knud Vittrup, Svenstrup Lars Jørgen Nielsen, Hvorupgaard Teddy Åborn, Vadum Rudi Hierzman, Tylstrup Ole Dam Pedersen, Vadum Jørgen Quist Christensen, Frejlev Knud Rafn Nielsen, Valsted Peter Mortensen, Gandrup Arne A. Knudsen, Godthåb Arne Nielsen, Grindsted 1997 Arne Larsen, Nørre Uttrup 2004 Erik Skjøtt, Klarup 2007 Karner Nøhr, Frejlev 2007 Jørgen Petersen, Gudumholm 2007 Jørgen Jørgensen, Ulsted 2010 Sven U. Bertelsen, Farstrup 2010 Klaus Kolind Hansen, Aalborg Forsyning, Vand A/S 1989 Per Grønvald, Aalborg Forsyning, Vand A/S 2000 Lise Højmose Kristensen, Forsyningsvirksomhederne 2010 Side 37 af 37