Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Transkript

1 Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: Mobil: J.nr aj@energiogmiljo.dk CVR: juni 2015 Vedr. vurdering af projektforslag for levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk og etablering af 10 MW halmkedel 1. Indledning Norddjurs Kommune har den 27. maj 2015 sendt et projektforslag af 11. maj 2015 fra Verdo Produktion A/S (herefter Verdo Produktion) for levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk og etablering af 10 MW halmkedel i høring hos Grenaa Varmeværk A.m.b.a. (herefter Grenaa Varmeværk). Grenaa Varmeværk har til brug for sin besvarelse af høringen bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø beskrive og vurdere de væsentligste juridiske problemstillinger, som projektforslaget giver anledning til. Det er vores vurdering, at kommunen ikke vil kunne godkende projektforslaget i henhold til projektbekendtgørelsen pga. følgende forhold: Levetidsforlængelsen af et eksisterende kulbaseret anlæg er i strid med brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 15 Projektforslaget opfylder ikke kravet om positiv samfundsøkonomi i projektbekendtgørelsens 26, stk. 2 De to ovennævnte problemstillinger uddybes i afsnit 2 og 3 nedenfor. Afsnit 4 indeholder vores mere generelle bemærkninger til projektforslaget. 1 / 5

2 Vores bemærkninger skal i øvrigt sesl i sammenhæng med den vurdering af projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger, som Grenaa Varmeværk har rekvireret hos COWI, og som foreligger ved COWI s notat af 16. juni Levetidsforlængelsen af et eksisterende kulbaseret anlæg er i strid med brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens Retsgrundlaget Projektbekendtgørelsens 1 3, stk. 1 og 2, fastlægger, hvilke projekter der kræver godkendelse i henhold til projektbekendtgørelsen. Det gælder efter 3, stk. 1, for det første de projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 er bl.a. opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, jf. bilagets pkt For det andet gælder godkendelseskravet efter 3, stk. 2, vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Det er der ifølge bestemmelsen i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Endvidere fremgår det af projektbekendtgørelsens 15, at kul ikke kan godkendes som brændsel til kollektive varmeforsyningsanlæg. 2.2 Vurdering Det fremgår ikke nærmere af Verdo Produktions projektforslag, hvad levetidsforlængelsen af Grenaa Kraftvarmeværk konkret omfatter. Efter det foreløbig oplyste lægger vi imidlertid til grund, at levetidsforlængelsen i sig selv er af en sådan karakter, at den forudsætter en projektgodkendelse efter bekendtgørelsens 3, stk. 2, jf. stk. 1. Da levetidsforlængelsen efter det oplyste angår selve produktionsanlægget, vil anlægget efter levetidsforlængelsen bl.a. også skulle opfylde brændselsforudsætningerne i bekendtgørelsens 15. Det fremgår af Verdo Produktions projektforslag pkt , at varmeproduktionen på Grenaa Kraftvarmværket efter levetidsforlængelsen for 45 pct. vedkommende fortsat vil være baseret på kul. 1 Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 2 / 5

3 Projektforslaget vil allerede derfor ikke kunne godkendes, da det er i strid med brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 15. Anvendelsen af kul som brændsel er i dag således alene forbeholdt kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW, som etableres og drives med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til elforsyningsloven. Grenaa Kraftvarmeværk vil efter det oplyste i Grenaa Produktions projektforslag pkt til sammenligning alene have en maksimal eleffekt på 18 MW. For god ordens skyld skal det nævnes, at vi er fuldt ud opmærksomme på, at varmeproduktionen på Grenaa Kraftvarmeværk helt eller delvist har været baseret på kul lige siden anlæggets etablering i Spørgsmålet er imidlertid heller ikke, om den eksisterende varmeproduktion fortsat vil kunne baseres på kul, men alene om levetidsforlængelsen af anlægget vil kunne godkendes, hvilket altså som anført ikke er tilfældet. Brændselsbindingen i projektbekendtgørelsens 15 skal i øvrigt ses i sammenhæng med Energiministeriets generelle forudsætningsskrivelse af 13. september 1990 om brændselsvalg og samproduktion i fjernvarmeværker m.v. Forudsætningsskrivelsen fastlægger generelle forudsætninger for omlægning af eksisterende fjernvarmeværker med henblik på at fremme udbygningen med decentrale kraftvarmeanlæg og øge anvendelsen af miljøvenlige energikilder, herunder naturgas, halm, træflis eller andre biobrændsler og kraftvarme. Efter pkt. 3.2 i forudsætningsskrivelsen af 13. september 1990 vil kul ved omlægningen af eksisterende anlæg alene kunne godkendes som brændsel, hvis det anvendes i spids- og reservelastcentraler. Vi har hos Energistyrelsen søgt aktindsigt i grundlaget for Energistyrelsen oprindelige godkendelse af Grenaa Kraftvarmeværk i 1990 for at få afklaret årsagen til, at kraftvarmeværket ikke er omlagt fra kul til biomasse eller andre miljøvenlige energikilder tidligere. Selve godkendelsen har vi endnu ikke modtaget, men det er indtil videre oplyst, at Energistyrelsen behandlede sagen ved en afgørelse af 25. maj 1990 i henhold til elforsyningsloven. En forklaring på den manglende omlægning af Grenaa Kraftvarmeværk kan være, at den generelle forudsætningsskrivelse uden for naturgasforsynede områder alene kræver eksisterende kulbaserede anlæg omlagt, hvis der er et ressourcemæssigt grundlag herfor. Den generelle forudsætningsskrivelse af 13. september 1990 fandt tilsvarende ved etablering af nye anlæg. Energistyrelsens forudsætningsskrivelser, herunder den generelle den forudsætningsskrivelse af 13. september 1990, blev imidlertid ophævet ved en revision af projektbekendtgørelsen i 2005, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2005, og erstattet af de forudsætninger vedrørende brændsels- og produktionsform, som i dag bl.a. findes i den nugældende projektbekendtgørelses / 5

4 Uanset hvilke forudsætninger, som gjaldt ved etableringen af Grenaa Kraftvarmeværk i 1990, vil kommunalbestyrelsen i dag således ikke kunne godkende et levetidsforlængende projekt for det oprindelige anlæg, hvor varmeproduktionen helt eller delvist fortsat er baseret på kul. 3. Projektforslaget opfylder ikke kravet om projektbekendtgørelsens krav om positiv samfundsøkonomi 3.1 Retsgrundlaget Kravet om positiv samfundsøkonomi følger navnlig af projektbekendtgørelsens 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Den samfundsøkonomiske analyse alene skal efter projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 10, i øvrigt omfatte de scenarier, der er relevante for projektet. 3.2 Vurdering Vi kan med hensyn til projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger i det hele henholde os til vurderingen i COWI s notat af 16. juni 2015, hvor det konkluderes, at Verdo Produktions projektforslag medfører væsentligt højere samfundsøkonomiske omkostninger end projektforslaget fra Grenaa Varmeværk om etablering af et varmeflisfyret varmeværk i Grenaa by. Det følger af Energiklagenævnets praksis, at kommunen ved den samfundsøkonomiske vurdering skal tages udgangspunkt i Energistyrelsens beregningsforudsætninger, vejledning og teknologikatalog, medmindre det kan dokumenteres, at andre data bør anvendes, jf. nævnets afgørelse af 5. maj 2015 (j.nr ). Som anført af COWI er levetidsforlængelsen af kraftvarmeanlægget ikke nærmere beskrevet i projektforslaget på trods af, at dette er det væsentligste element i projektforslaget. Hvis investeringsomkostningerne ved en typisk sådan levetidsforlængelse som krævet efter Energiklagenævnets praksis imidlertid opgøres under anvendelse af mere valide forudsætninger, herunder på relevante punkter i overensstemmelse med Energistyrelsens teknologikatalog, øges de samfundsøkonomiske omkostninger alene som følge heraf med 258 mio. kr., som det fremgår af COWI s notat. Herudover bygger projektforslaget som også anført af COWI på urealistiske forudsætninger vedrørende den fremtidige varmeproduktion på Grenaa Varmeværks eksisterende affaldsforbrændingsanlæg og Verdo Produktions muligheder for at aftage overskudsvarme fra Bio Djurs og DDGL. Når projektforslagets beregningsforudsætninger også korrigeres for disse to forhold, øges projektforslagets samfundsøkonomiske omkostninger yderligere med henholdsvis 332 mio. kr. og 364 mio. kr. 4 / 5

5 Kommunen skal som led i sin samfundsøkonomiske vurdering efter projektbekendtgørelsens 26, stk. 2, påse, om projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger bygger på realistiske forudsætninger, og om nødvendigt sikre sig, at beregningsforudsætningerne korrigeres. Som det imidlertid fremgår, indebærer Verdo Produktions projektforslag væsentligt højere samfundsøkonomiske omkostninger end projektforslaget fra Grenaa Varmeværk, når der lægges mere valide forudsætninger til grund frem for projektforslagets uspeficerede og udokumenterede omkostninger til investering, drift og vedligeholdelse af selve levetidsforlængelsen, og der anvendes realistiske forudsætninger med hensyn til varmeproduktionen på affaldsforbrændingsanlægget og Verdo Produktions manglende adgang til overskudsvarme fra Bio Djurs og DDGL. Da Verdo Produktions projektforslag således ikke kan anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, vil kommunen efter vores opfattelse heller ikke kunne godkende projektet efter projektbekendtgørelsens 26, stk Generelle bemærkninger Udover at Verdo Produktions projektforslag som allerede anført er i strid med brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 15, er projektforslaget heller ikke i overensstemmelse med Norddjurs Kommunes egne energipolitiske målsætninger om en omstilling af fjernvarmeforsyningen i Grenaa by fra kul til biomasse som bl.a. udtrykt i forslaget til en fælles energiforsyningsstrategi for Grenaa by og i borgmesterpagten. Det kan i den forbindelse ikke lægges til grund, at Verdo Produktion som anført i projektforslaget vil kunne opnå en afgiftsmæssig dispensation til fortsat kulbaseret produktion. Som det er kommunen bekendt, har Verdo Produktion således tidligere søgt kommunens opbakning til en sådan dispensationsansøgning, men har ikke ønsket at indgive en ansøgning selv. Endelig skal det bemærkes, at Verdo Produktions projektforslag vil medføre en væsentlig forhøjelse af varmeprisen i Grenaa by set i forhold til Grenaa Varmeværks eget projektforslag. Aarhus, den 19. juni 2015 Asger Janfelt 5 / 5