Opsamlingsresume. NVL konference 24. august arrangører. NVL og Projekt KLAR.

Transkript

1 Opsamlingsresume NVL konference 24. august arrangører NVL og Projekt KLAR konferencen blev afholdt ved Trelleborg Golfklub Slagelse på Vilcon Golfrestaurant

2 Program for KLAR til forandring via efteruddannelse og læring Fremmøde, indskrivning og netværk Kaffe og te Velkomst og indledning Idéen bag konference og samarbejde v/ projektchef John Vinsbøl, Selandia CEU v/ projektkoordinator Maria Marquard, NVL Præsentation af dagens program og praktiske forhold v/ direktør Søren Clausen, SOSU Næstved Hvilke udfordringer har vi med udvikling af arbejdsstyrken gennem efteruddannelse til bæredygtig beskæftigelse? Regionen set ud fra demografi, geografi, mobilitet, uddannelsesniveau m.v. v/ direktør Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Fremtidens kompetencer og hvordan udvikler vi dem? Oplæg med afsæt i udviklingsarbejdet fra den Nordiske Tænketank v/ Ingegerd Green, Askengren & Co, Sverige Frokost De fire fokusgrupper (se temaoversigt og opdeling) Præsentation af logistik v/ Søren Clausen Opsamling og præsentation fra fokusgrupperne Refleksion og tilbagemelding fra de 4 fokuskonsulenter Pause med kaffe og te Hvor er vi nu på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling? Et billede på historik, strukturer, systemer og læringsprocesser i forandring v/ institutleder Morten Lassen, CARMA, Aalborg Universitet Afrunding og opsamling på indtryk v/ direktør Søren Clausen, SOSU Næstved

3 Velkomst og indledning: John Vinsbøl bød velkommen og orienterede kort om NVL og Projekt KLAR. Fælles for begge projekter er samfundets tilstand i forhold til kompetencer. Målet for konferencen - danne netværk på tværs og netværke undervejs. - Det handler om uddannelse og læring på nye måder. - Det handler om videndeling i Regionen. - Det handler om at bidrage til en kvalificeret arbejdskraft Maria Marquard orienterede om NVL, som er et program under Nordisk Ministerråd - som gerne vil gøre Norden til global vinder. NVL arbejder med fremtidens kompetencer. De skaber kontakt mellem Norden og de enkelte lande - og modsat. Nyheder kan udsendes i Norden via NVL. Præsentation af dagens program og praktiske forhold: Søren Clausen, SOSU Næstved, præsenterede dagens program og var konferencier under konferencen. Hvilke udfordringer har vi med udvikling af arbejdsstyrken gennem efteruddannelse til bæredygtig beskæftigelse? Regionen set ud fra demografi, geografi, mobilitet, uddannelsesniveau m.v. Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland - indledte oplægget med uddybning af, hvorfor Danmark er inddelt i 4 beskæftigelsesregioner på trods af at landet er delt op i 5 regioner - arbejdsmarkedet på Sjælland er så tæt, derfor er der kun 4 beskæftigelsesregioner. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er i øjeblikket den mest dynamiske der var fokus på denne region i oplægget. Jan Hendeliowitz kom bl.a. ind på at flere mænd end kvinder er ledige nu, idet den private sektor er hårdere ramt i forhold til den offentlige - samt hvilke brancher, der er hårdest ramt af ledighed, f.eks. fremstillingsvirksomhed. Region Sjælland konkurrerer med Hovedstaden om den kvalificerede arbejdskraft, derudover står Regionen overfor udfordringer som f.eks. høj alder, lav uddannelse, uddannelsesindsatsen overfor unge og kompetenceudvikling for dem, der er i arbejde. Andre aspekter er omstruktureringer og konjunkturer. Beskæftigelsesindsatsen støtter det at have et job, og samtidig uddanne sig. Link til Jan Hendeliowitzs præsentation

4 Fremtidens kompetencer og hvordan udvikler vi dem? Oplæg med afsæt i udviklingsarbejdet fra den Nordiske Tænketank Ingegerd Green, Askengren & Co - indledte sit oplæg med at fortælle om arbejdet i den Nordiske Tænketank, som bl.a. ser på individ og kompetencer. Ingegerd Green arbejder i det daglige med mental udvikling hos Askengren & Co. Hun synes det er spændende og ser muligheder ved at arbejde med operatøren, som står ved maskinen i virksomheden og ikke så meget produktet. Filosofi: Skal fremtiden håndteres eller skal den skabes med de rette kompetencer? LEAN (forbilledet for samfundet i DK) Organisation Fleksibilitet Omstillingsparathed Innovation Fremtidens kompetencer, hvordan udvikler vi dem? Hvad er det for en fremtid, vi kommer til at leve i? Hvordan kommer arbejdspladsen til at se ud? Hvilke kompetencer bliver der behov for? Er der meget mere teknik i fremtiden? Pendler vi, hvis arbejdet er i en anden region? Er der interaktion i vores privatliv? Kort sagt hvordan kommer fremtiden til at se ud? Man skal definere og forstå, hvad der menes med kompetencer (flere former for kompetence) - før kompetencerne kan udvikles. Kompetence handler om: Evne, anvende færdigheder, vilje (operatøren ved maskinen). Ingegerd Green kom bl.a. ind på efterspørgslen på entreprenørskab - som handler om innovation, effektiv produktion, samarbejde og det at kunne se muligheder/behov og kunne organisere en virksomhed på en måde, som fører til resultat. Der er en omkostning ved at investere i kompetenceudvikling. I Danmark er der opbygget fonde, så medarbejdere kan udvikle deres kompetencer. Strukturelle udfordringer bevirker det ikke helt fungerer - forskellige regler fra fond til fond. Det er vigtigt at skabe fremtiden have en holdbar velfærd - sætte fokus på kompetencer og paradigmeskift. Man kan ikke gå stille og roligt frem man må følge med - udviklingen påvirker alle erhvervsmæssigt som privat. Fremtidens mødeplads er: Link til Ingegerd Greens præsentation GLOCAL global by, men mere lokalt fokus RAPLEX rapidity flexibility, information hurtigt, komplekst at sætte sig ind i sådan en sammenhæng. Operatøren ved maskinen; hvorfor skal jeg ændre mig? REFLACTIVE reflexion, agere, handlingsorienteret, se tingene i sammenhæng PRACADEMIC praktisk skal kobles med det akademiske

5 Hvor er vi nu på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling? Et billede på historik, strukturer, systemer og læringsprocesser i forandring Morten Lassen, CARMA Aalborg Universitet, indledte sit oplæg med at forklare om et arbejdsliv i opbrud. Samfundsudviklingen går hurtigere end kompetenceudviklingen. Det enkelte individ er selv aktiv spiller i, hvor man gerne vil hen nødvendigt at fokusere. Forandringernes volumen er i dag større og hastigere. Man må prøve at afkode udviklingen - konsekvenserne er ukendte og man har ikke mulighed for at præcisere. Udfordringerne ligger i fleksibiliteten - strukturer og læringsformer skal have et tjek. I praksis kan man lære meget men det skal være en vekselvirkning. Der blev gjort mange erfaringer for år siden, derfor behøver man nødvendigvis ikke skabe noget nyt i dag. Morten Lassen kom ind på, hvorfor kompetenceudviklingsprojekter i virksomhederne har det svært en årsag er tidsmangel blandt arbejdstagerne. Målet: Vær beredt - arbejdsstyrken skal udstyres med robuste kvalifikationer, der matcher arbejdslivsopbruddets mobilitetskrav. Lønmodtager og virksomhed er langt hen ad vejen enige - men lønmodtager er også interesseret i at kunne klare sig, hvis virksomheden lukker. Jobrotation er skrevet ind i velfærdsforliget der er i forvejen rammebetingelser, der kan bruges. Problematikken er at SMV er tiltrækker medarbejdere - der ikke synes kompetenceudvikling er vigtig. Kortsigtet og kendt - er vigtigere for de kortuddannede. Derfor ligger udfordringen her det er et paradigmeskifte der skal til. Link til Morten Lassens præsentation

6 Noter fra Fokusgruppe A Styrkelse af realkompetence-vurdering: - hvordan kan opsamling af realkompetencer forbedres og realiseres? - hvilke særlige forhold skal der sættes fokus på ift. afklaring og vurdering af kompetencer? En klar, fælles definition og mål savnes. RKV = Hvad kan jeg og hvad kan jeg blive på basis af det IKV = Kompetencevurdering i forhold til en fælles kompetencebeskrivelse eller et uddannelsesmål (AMU) Hvordan styrker man realkompetencevurdering? - uddannes proaktivt eller reaktivt? - uddanner man til at skabe eller håndtere fremtiden? De eksisterende rammer og måder at tænke på skal ændres, men det kræver alle er indstillet på det skoler virksomheder medarbejder. Er man for strømlinede - uden plads til at gå udenfor rammerne? Hvem sætter rammerne for, hvad der er godt nok f. eks. hvad angår evner til samarbejde og kommunikation? En individuel opfattelse bør sammenholdes med MUS, APV, virksomhedens mål m.v. KL har et webbaseret kompetenceredskab: Min kompetencemappe er kendt og afprøvet men det er et resultatværktøj, som kræver et procesværktøj. Det bør anvendes sideløbende med forløbet omkring realkompetencevurdering. Skal man vurdere sig selv, er det en hjælp, hvis man kan tage udgangspunkt i sammenhænge og situationer. Virksomheden bør sørge for medarbejderen får papir på opnåede kompetencer. Der er altid behov for at måle/vurdere kompetencer op mod noget virksomhedens mål, medarbejderens ønsker, uddannelsesmål osv. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentre bør arbejde sammen om både kompetenceafklaring og kompetenceudvikling i en løbende, systematisk proces jf. jobcentrets voksenlærlingeprojekt. Noter fra Fokusgruppe B Fokusgruppe B, Underviserrollen i nye klæder : - hvilke kompetencer skal underviseren have i et nyt og ændret læringsrum? - hvordan kan underviserrollen professionaliseres og udvikles til nye tider? Man skal på et tidligere tidspunkt have berøring med den akademiske verden - fokus på pædagogik - ikke så meget på niveauet i faget. Dygtige faglige undervisere, der har den pædagogiske vinkel. Underviseren skal evne at hive sig ud af sit fag - få eleven/kursisten til at forstå, det ikke kun er det at kunne sit fag der tæller - man skal kunne begå sig. Der skal reflekteres over undervisningen: Hvad kan du bruge det her til? Kursisten/eleven skal have forståelse for det videre forløb på f.eks. byggepladsen. Tænke i helheder læringsstile - nye rammer for læring. To grupper af undervisere: den praktiske - den boglige. Underviseren skal ud og kigge i det praktiske økonomien en begrænsning politik og økonomimøllen bør vendes. Sæt ord, melodier og farver på - tænk ud over rammen - tænk anderledes. Underviseren skal turde udfordre eleverne og omvendt. Kunsten er at blive udfordret inden for det sikre, så man ikke kommer ud på det usikre område. Underviseren skal acceptere der er andre måder at lære på. Underviseren skal være engageret og glad. Den faglige viden kommer længere nede på listen for elevernes vedkommende. Hvordan lærer en underviser at være glad og engageret. Giv kursister/elever en udfordring de kan klare medfører glæde hos elev/kursist og underviser. Interaktion, sæt noget i gang der kan lykkes. Ikke for høje mål.

7 Noter fra Fokusgruppe C Samarbejde og synergi i uddannelsesleverancen: - hvordan kan der skabes et bæredygtigt og behovsorienteret institutionssamarbejde? - hvad skal der til for at tænke individ, job, virksomhed og efteruddannelse sammen? Skolerne er ikke konkurrenter i det virksomhedsopsøgende arbejde skolerne arbejder på tværs af organisationerne har ikke råd til at vejlede, hvis de ikke indgår i 1indgang. Ikke alle institutioner behøver tilbyde FVU osv. kan henvise til hinandens specielle områder/kerneydelser. Skolerne er ikke længere konkurrenter men samarbejdspartnere. De skal selv finde ud af det hvis ikke skal staten nok blande sig. Komme tættere på kursisterne tænke på individet lære af hinandens forskelligheder. Virksomhederne/medarbejderne mangler systematik til at håndtere uddannelse ofte tænkes kortsigtet. Uddannelse til de ufaglærte det drejer sig om motivation, som skal ske via TR, udnyttelse af de etablerede kompetencefonde mv. I nedgangstider tænker virksomhederne ikke på uddannelse ved f.eks. arbejdsfordeling og må i sidste ende lukke virksomheden. Alle har brug for uddannelse hele tiden. Hos fagforbundene skal der tænkes uddannelse offentlige/private uddannelser. Noter fra Fokusgruppe D Fra uddannelse til anvendt kompetence: - hvordan overføres de lærte kvalifikationer/kundskaber til anvendte jobkompetencer? - hvordan fastholdes og vedligeholdes kompetencer gennem job og organisatorisk udvikling? Kvalificere til de jobs som pt. ikke kendes (jf. Ingegerd Green) Praktik kombineret med teori - problem at overlade studerende selv til transformations-processen. Efterspørgselsorienteret i stedet for udbudsorienteret. Uddannelsesinstitutionerne skal ud på arbejdspladserne studere det praktiske - ud til folk ikke datastuer. Jobpakker - tættere samspil med undervisningsmiljø og praksis. Kræver af uddannelsesinstitutionerne tæt virksomhedskontakt mødes på virksomhederne - virksomhedslederne skal involveres. Hvorfor er der så lidt effekt af efteruddannelse? Vi har ikke en strategi for brugen af kundskaber. Medarbejderne benytter ikke de på kursus tillærte kvalifikationer efterfølgende. Uddannelsesinstitutioner bør tænke over koncept til dette. Et spørgsmål om kultur i virksomhedens organisation, struktur, fokus på drift. Små virksomheder tænker ikke strategi og kompetenceudvikling. Arbejde med virksomheder og individer gennem 1indgang og KLAR giver gode relationer til samarbejde i stedet for konkurrence.