Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere"

Transkript

1 Fødevareministeriet Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Udarbejdet som del af projektet Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Marts 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Fødevareministeriet Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Udarbejdet som del af projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Marts 2010 Dokumentnr Portal/70513/Dokument/rapportering Version 3 Udgivelsesdato 12 marts 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ROKR, JJD, Eva Roth, AR AR AR

3 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Indledning 8 2 Hvor meget og hvordan fiskes der? En analyse af lystfiskeriets udøvelse Omfanget af lystfiskeri Hvordan der fiskes Lystfiskernes fangster Konklusion 24 3 Hvem er de og hvorfor fisker de? En analyse af motiver for at fiske Socio-økonomiske karakteristika Kendetegn ved fiskesteder, man oftest besøger Motiver for lystfiskeri De fem lystfiskertyper Sammenligninger på tværs af lystfiskertyper Konklusion 47 4 Hvad koster det? En analyse af lystfiskernes forbrug Fordeling på varegrupper Forbrug fordelt på typer af lystfiskere Konklusion 54 5 Hvad lægger de vægt på? En analyse af lystfiskernes præferencer og betalingsvillighed Den anvendte metode Præferencer for fiskekvalitet Opgjort som betalingsvilje Den ekstra værdi af lystfiskeri Konklusion 64 Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

4 2 6 Choice Experiment analysen Metode Protestbud Resultater af 'Choice experiment' analysen 83 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Litteratur Bilag 2 Metode Bilag 3 Spørgeskema Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

5 3 Formål med det samlede projekt Sammenfatning For at øge videngrundlaget omkring dansk lystfiskeri - både i forhold til omfang og indhold, nationaløkonomisk betydning og potentiale i en turismemæssig sammenhæng - har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri igangsat projektet Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark Projektet er gennemført af COWI A/S, Fødevareøkonomisk Institut og konsulent Eva Roth fra Syddansk Universitet i samarbejde med konsulent Jacob Ladenburg, Anvendt Komunal forskning (AKF) og Userneeds i perioden februar februar 2010 En følgegruppe har under ledelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fulgt projektet Projektet indeholder tre dele: Analyse af tyske lystfisketuristers valg af ferieland - fokus på Danmark Lystfiskernes bidrag til dansk økonom Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Formål med denne rapport Denne rapport udgør afrapporteringen fra Del 3: 'Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere' Figuren nedenfor viser undersøgelsens opbygning Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

6 4 Som det fremgår af figuren, har denne del af undersøgelsen til formål at analysere a) lystfiskeris udøvelse, b) segmentanalyse af lystfiskere og c) lystfiskernes efterspørgsel og betalingsvillighed ved forskellige kvaliteter Disse analyser er gennemført på basis af data indhentet via en en spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsens resultater: lystfiskeriets udøvelse En folkeaktivitet Indenfor det sidste år har knap 18% af den danske befolkning, svarende til godt personer mellem år, været på én eller flere fisketure I gennemsnit har en dansk lystfisker 10 fiskedage om året, hvilket betyder, at der gennemføres godt 6 millioner fisketure om året i Danmark Internationalt sammenlignet er udbredelse af lystfiskeri lavere i Danmark end i Sverige og Finland, men højere end i Holland og Tyskland - og nogenlunde på linje med lystfiskeri i USA Stor forskel i aktivitetsniveau Godt halvdelen af lystfiskerne fisker kun 1-5 fiskedage/årligt ('lejlighedsfiskerne'), og generelt falder andelen af lystfiskere med aktivitetsniveauet Dog findes der en mindre gruppe på 3% med et meget højt aktivitetsnivau Vil gerne fiske mere Ca 80% af lystfiskerne ønsker at fiske mere end de gør i dag Hensyn til familie- og arbejdsliv er de største barrierer for et øget aktivitetsniveau Mange typer af fiskeoplevelser Dansk lystfiskeri er præget af en stærk variation uden én markant dominerende fiskeform Der foregår således både et omfattende kystfiskeri (37% af total fiskemængde), søfiskeri (25% af total fiskemængde), å-fiskeri (16% af total fiskemængde) og havfiskeri (19% af total fiskemængde) Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

7 5 'Danmarks nationale lystfiskeri' Undersøgelsen dokumenterer, at kystfiskeri efter havørred og hornfisk er den mest udbredte fiskeform, efterfulgt af sø-fiskeriet efter udsatte ørreder (Put & Take fiskeriet) Undersøgelsens resultater: socio-økonomiske forhold og lystfiskernes motiver for at fiske Højere indkomster Med en gennemsnitlig årsindkomst på kr tjener lystfiskerne ca kr mere/årligt end gennemsnitsdanskeren Indkomsten varierer for forskellige typer af lystfiskerne - der er således eksempelvis en betydelig forskel mellem søfiskernes indkomst ( kr) og havfiskernes indkomst ( kr) Dette indikerer, at forskellige typer af lystfiskeri tiltrækker personer med forskellige positioner på arbejdsmarkedet Uddannelse og alder Lystfiskernes uddannelsesmønstre adskiller sig ikke væsentligt fra befolkningen, men der er betydelige variationer mellem de forskellige typer af lystfiskere Det samme gælder aldersfordelingen som ligner befolkningen - dog er der færre yngre lystfiskere under 29 år end i befolkningen som helhed Kvinder i lystfiskeri Undersøgelsen viser, at i størrelsesordenen 12% af fisketurene gennemføres af kvinder Kvinders lystfiskeradfærd skiller sig på en række parametre fra mandlige lystfiskere: de fisker mindre, forbruger mindre og foretrækker i særlig grad fiskeriet i ørredsøerne Kendetegn ved 'hyppist besøgte fiskeplads' Lystfiskerne har på seks dimensioner vurderet den fiskeplads, de oftest besøger På tværs af de forskellige grupper af lystfiskere og de mange fiskeformer, er der disse fællestræk: Relativ nem tilgængelig fiskeplads; enkelte andre medfiskere på pladsen; der fiskes efter en blanding af mindre og større fisk uden fokus på at fange rekordstore fisk; naturoplevelsen vægtes højt og vandkvaliteten skal være god Spænding, stresse af, opleve naturen Lystfiskerne har rangordnet 16 motiver for at fiske I markant grad tillægger lystfiskerne følgende tre motiver den største betydning for deres lystfiskeri: - Spændingen ved at fange fisk - Muligheden for at stresse af - At mærke vinden og vejret og føle sig i ét med naturen At fange 'den rekordstore fisk' tillægges lav betydning som motiv for at lystfiske Fem typer af lystfiskere Selvom en meget stor del af lystfiskerne har det til fælles, at de har lægger vægt på ovennævnte tre motiver, er prioriteringen mellem dem forskellig Ved at sammenholde motiver, fiskeadfærd og baggrundsvariable kan der således identificeres fem grupper af lystfiskere, der har forskellige motiver og fiskeadfærd: Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

8 6 - 'Ud for at fange fisk' Her er der tale om en fangstorienteret lystfisker, der i særlig grad er motiveret af spændingen ved at fange fisk Denne gruppe lystfiskere har den højeste betalingsvillighed for at fiske på pladser med gode fangstchancer Udgør 24% af lystfiskerne - 'Det aktive lystfiskerliv' Det er de meget aktive lystfiskere, der fisker mest og forbruger mest; dem for hvem lystfiskeri er noget af en livsstil De stiller store krav til deres fiskevande og har en høj betalingsvillighed for både at have gode fangstmuligheder, rent fiskevand og at få en stor naturoplevelse De vil gerne 'kæmpe' sig frem til fiskepladsen og har ikke en positiv betalingsvillighed for en nem adgang til deres fiskepladser Udgør 9% af lystfiskerne - 'Hyggefiskeri med venner og familie' Denne gruppe af sociale fiskere tager på fisketur, når lejligheden byder sig og man kan kombinere det med samvær med venner og familie De fisker ganske få gange om året - og lægger stor vægt på, at der er en nem adgang til fiskevandet Udgør 24% af lystfiskerne - 'På fisketur når solen skinner' For denne gruppe er afstresning kodeordet for lystfiskeri De fisker ret få gange om året og stiller ikke så store krav til deres fiskevand, om end der skal være en god mulighed for at fange en fisk til aftensmaden Denne gruppe har den klart laveste betalingsvillighed for lystfiskeri af alle typer Udgør 13% af lystfiskerne - 'Lystfisker i naturen' Dette er gruppen af 'grønne' og entusiastiske lystfiskere De har en adfærd og præferenceprofil, der minder om 'Det aktive lystfiskerliv', men har et noget lavere lystfiskerrelateret forbrug Her finder man mange af de lystfiskere, der holder af at fiske for sig selv - og som i særlig grad lægger vægt på, at fiskevandet er rent Undersøgelsens resultater: Lystfiskernes forbrug Årligt forbrug på 4051 kr Baseret på oplysningerne i spørgeskemaet kan det konkluderes, at en 'gennemsnitlig' dansk lystfisker har et forbrug på 4051 kr om året til sin hobby Dette inkluderer udgifter til fiskegrej, transport, mv Stor variation i forbrug De forskellige grupper af fiskere har et noget forskellige årligt forbrug på deres lystfiskerigruppen med langt det største gennemsnitslige forbrug er trollingfiskerne, der i gennemsnit bruger godt kr om året på deres lystfiskeri Undersøgelsens resultater: Lystfiskernes præferencer og betalingsvillighed Jo mere man fisker, jo mere vil man betale Overordnet set viser datamaterialet en forventet sammenhæng mellem lystfiskernes aktivitetsniveau og deres betalingsvillighed for at fiske i fiskevande af høj kvalitet Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

9 7 Naturens værdi Den størst og mest signifikante bidrag til nytten ved at lystfiske kommer fra naturoplevelsen Lystfiskerne har en høj betalingsvillighed for store naturoplevelser - det gælder særligt de mest aktive lystfiskere Vandets værdi Den næststørste nytte kommer fra kvaliteten af vandet i fiskevandet Også her gælder, at de mest aktive lystfiskere har en højere betalingsvillighed Fangstmuligheder Gode fangstmuligheder (antalsmæssigt) og muligheden for at fange store fisk vurderes også positivt Men det skal bemærkes, at betalingsvilligheden for store fisk er begrænset for de fleste typer af lystfiskere I tolkningen af dette resultat skal det understreges, at lystfiskerne i alle valgsituationer har skulle forholde sig til fiskevande, hvor der rent faktisk er fisk at fange Selvom betalingsvilligheden generelt er højest for naturforbedringer, betyder dette omvendt ikke, at lystfiskerne vil være villige til at tage på fisketur i flot natur, hvis der ikke er fisk at fange Adgangsforhold Studiet viser markant forskellige opfattelser af betydningen af at sikre nem adgang til fiskevande De to mest aktive grupper af lystfiskere har ingen positiv betalingsvillighed for nem adgang Til gengæld har to store gruppe af lystfiskere med en lav fiskeaktivitet en høj betalingsvillighed for nem adgang Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

10 8 Baggrund 1 Indledning Den samfundsmæssige betydning af lystfiskeri er i de senere år blevet analyseret i en række lande Det er typisk blevet konkluderet, at lystfiskeri udgør en betydelig positiv samfundsmæssig værdi ved at bidrage til naturbevidsthed, ved at bygge bro mellem urbanitet og naturoplevelser, ved at skabe arbejdspladser og indtægter lokalt og nationalt og ved at give dets udøvere markante oplevelser (Aas & Schramm, 2008) I en dansk sammenhæng er videngrundlaget omkring lystfiskeriet begrænset (se dog Roth 2000) og der findes ikke en opdateret viden hverken om lystfiskeriets udøvelse, dets økonomiske værdi og om de præferencer, lystfiskerne har i forhold til forskellige kvaliteter ved lystfiskeriet På den baggrund har et konsortium bestående af COWI A/S, Fødevareøkonomisk Institut og Syddansk Universitet i samarbejde med Anvendt Komunal forskning (AKF) og Userneeds i perioden februar februar 2010 gennemført projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Samarbejde med Følgegruppe Projektet er gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under hvis ledelse en følgegruppe har fulgt analysearbejdet Følgegruppen - som har bestået af repræsentanter fra bla VisitDenmark, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua - har bidraget på følgende vis: Følgegruppemøde, maj 2009, med diskussion af udkast til spørgeskemaer Følgegruppemøde, december 2009, med diskussion af foreløbige resultater Høring, februar 2010, med skriftlig kommentering af udkast til rapport Følgegruppen takkes for konstruktive bidrag Ansvaret for projektets resultater og konklusioner hviler alene på Konsortiet Projektet indeholder tre dele Projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' indeholder tre dele: Del 1: Analyse af tyske lystfisketuristers valg af ferieland - med fokus på Danmark Del 2: De rekreative fiskeres bidrag til dansk økonom Del 3: Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

11 9 Formål med denne rapport Denne rapport udgør afrapporteringen fra Del 3: 'Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere' som har til formål at analysere: Lystfiskeris udøvelse; dvs hvor fiskes, hvordan fiskes, hvem fisker, hvor ofte fiskes og motiver for at fiske Segmentanalyse af lystfiskere, dvs en analyse af de forskellige typer af lystfiskere og deres forskellige præferencer og forbrugsmønstre Udøvernes efterspørgsel og betalingsvillighed ved forskellige kvaliteter, såsom naturkvalitet, vandkvalitet, fangst, fiskene størrelse, uforstyrrethed, adgangsforhold og pris Resumé af metode Undersøgelsen af det danske lystfiskeri er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et eksisterende panel af interviewpersoner Undersøgelsen er gennemført i det såkaldte Danmarkspanel (Userneeds), der er et internetbaseret spørgepanel bestående af ca personer personer har deltaget i denne undersøgelse og af disse har godt 1500 lystfiskere besvaret det fulde spørgeskema Metoden er illustreret i nedenstående figur, der viser de enkelte trin fra identifikation af et svarsample til generaliseringen til den danske befolkning Figur 1 Illustration af undersøgelsens metode Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen blev gennemført i nedenstående trin: Udvikling og design af spørgeskema rettet mod de forskellige delanalyser Gennemførelse af et fokusgruppeinterview med lystfiskere Pilottest af spørgeskema blandt 150 lystfiskere Tilretning af spørgeskema baseret på pilottest Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt ca 1500 lystfiskere Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

12 10 Rensning og vægtning af besvarelser Gennemførelse af analyser Der henvises til bilag 2 for en nærmere gennemgang af metoden Fra data til konklusioner Undersøgelsens data stammer som nævnt fra den store spørgeskemaundersøgelse, der indeholdt i alt 41 spørgsmål - dels baggrundsspørgsmål, dels spørgsmål målrettet til at genere data til at kunne besvare de opstillede analysespørgsmål Visse af disse indholdt dog flere spørgsmålsdele Følgende kommentarer skal gives til de enkelte delformål: Lystfiskeris udøvelse er baseret på en simpel statistisk analyse med beskrivelser direkte ud fra svar og krydstabuleringer Segmentanalyse af lystfiskere er baseret på en sociologisk Latent Class Analysis Dette er en statistisk metode, der gennem flere iterationer kan identificere underliggende strukturer og sammenhænge i et statiske datamateriale Fremgangsmåde beskrives nærmere i rapporten og i bilag 2 (metode) Udøvernes efterspørgsel og betalingsvillighed er baseret på en Choice Experient Model (valghandlingseksperimenter), som anvendes til at analysere efterspørgslen efter hypotetiske ændringer Nærmere bestemt sker dette ved at analysere hvilke faktorer ('attributer'), der har betydning for efterspørgsel efter forskellige former for lystfiskeri Sammenhængen mellem data, analyser og spørgsmål er illustreret i figuren nedenfor Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

13 11 Figur 2 Overblik over sammenhæng mellem datakilde, analyse og spørgsmål Rapportens opbygning Rapporten er opbygget i henhold til de tre delformål Kapitel 2 udgør således analysen af lystfiskeriets udøvelse Her genereres en basal viden om lystfiskeri i Danmark som de efterfølgende kapitler trækker på Kapitel 3 beskriver socio-økonomiske karakteristiska ved lystfiskerne og fører frem til identifikation af fem dominerende lystfiskertyper Kapitel 4 redegør for lystfiskernes lystfiskerrelaterede forbrug Endelig indeholder kapitel 5 analysen af lystfiskernes præferencer i forhold til de føromtalte kvaliteter ved fiskeriet (natur, fangst, mv) Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

14 12 Formål med kapitel 2 Hvor meget og hvordan fiskes der? En analyse af lystfiskeriets udøvelse Dette kapitel beskriver fiskeriets udøvelse i Danmark og besvarer dermed spørgsmål omkring lystfiskeriets udbredelse, aktivitetsniveauet blandt lystfiskere og hvilke former for fiskeri, der udøves Kapitlet genererer en basisviden som efterfølgende dele af analysen trækker på Andel lystfiskere i befolkningen 21 Omfanget af lystfiskeri Omfanget af dansk lystfiskeri er fundet ved at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på godt personer, hvorvidt de har været på fisketur indenfor det sidste år Det viser sig, at op mod en femtedel af befolkningen, svarende til godt personer, har været på fisketur med stang og line indenfor det sidste år Dermed lever de op til det kriterium der i denne undersøgelse er sat for at være 'en lystfisker' Tabel 1 Andel af befolkningen, der har været på fisketur indenfor det sidste år Befolkning i Danmark mellem 18 og 65 1 Personer der har været på fisketur indenfor det sidste år (18-65) Lystfiskerandel (% af total) 2 (18-65) ,7% Kilde: Danmarks statistik og eget spørgeskema I gennemsnit 10 fiskedage om året Videre er der spurgt til lystfiskernes aktivitetsniveau, hvor der viser sig et gennemsnitligt årligt niveau på 10 fiskedage 3 Det betyder, at der årligt 1 2 Estimeret på baggrund af stikprøve på respondenter Usikkerheden på estimatet er med 95% sikkerhed indenfor 0,5% point af andelen 3 Ved den ovenståenden estimation af antallet af fiskedage for de danske lystfiskere, er der taget udgangspunkt i en lineær ekstrapolering i konverteringen af de intervaller, hvor lystfiskerne har opgivet deres fiskeaktivitet Det vil sige, at gennemsnittet for fiskere i et givet interval er vurderet til at ligge midt i intervallet Da det samlede billede af aktiviteten faktisk viser, at antallet af personer i et interval er eksponentielt faldende, har vi også gennemført en analyse, hvor gennemsnittet uddraget fra intervallet, antager en værdi, der læner mod den laveste værdi i intervallet (eksempel: lystfiskere, der angiver at have mellem 51 og 60 fiskedage vil da antages at have gennemsnitsligt 63 fiskedage og ikke 65) Såfremt Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

15 13 gennemføres i størrelsesorden 6 millioner fiskedage af danske lystfiskere i Danmark Tabel 2 Den gennemsnitlige fiskeaktivitet for danske lystfiskere Antal lystfiskere Gennemsnitligt antal fiskedage per lystfisker per år Antal fiskedage Nogle fisker sjældent, andre er meget ivrige Ikke overraskende er der en en meget betydelig variation i danske lystfiskeres aktivitetsniveau Eksempelvis har ikke færre end 24% af lystfiskerne blot haft én eller to fiskedage indenfor det sidste år - og samtidig findes der en mindre gruppe (ca 3%), der har haft mere end 61 fiskedage indenfor det sidste år og derfor må betegnes som meget aktive I tabellen nedenfor er lystfiskernes aktivitetsniveau opgjort i fire intervaller Tabel 3 Inddeling af lystfiskere efter aktivitetsniveau Gruppering efter aktivitetsniveau Antal fiskedage / årligt Andel lystfiskere (%) 'Lejlighedsfiskerne' 1-5 dage 53% 'Af-og-til-fiskerne' 6-20 dage 34% 'De ivrige fiskere' dage 8% 'De meget ivrige fiskere' Mere end 40 dage 5% I alt - 100% Kilde: eget spørgeskema, N 1368 Det ses, at godt halvdelen af lystfiskerne har haft 5 eller færre fiskedage over det sidste år og godt en tredjedel har haft mellem 6 og 20 fiskedage De rigtigt aktive fiskere har væsentlig flere fiskedage, men udgør også relativt små grupper 8% har mellem 21 og 40 fiskedage, mens 5% har mere end 40 fiskedage Der henvises til afsnit 34, hvor de forskellige aktivitetsniveauer nærmere beskrives i forhold til forskellige typer af lystfiskere Hensyn til arbejde og familie 211 Hindring for at fiske mere Undersøgelsen viser, at 79% af lystfiskerne ønsker at dyrke mere lystfiskeri end det nuværende niveau Adspurgt om de væsentligste hindringer for at imødekomme dette, henviser lystfiskerne til hensynet til familie- og arbejdslivet Det fremgår videre, at kun en mindre del af lystfiskerne hindres i at fiske mere ud fra økonomiske forhold (4%) eller kvaliteten af fiskepladserne denne nedjustering gennemføres, falder gennemsnitsaktivitetet til 9 fiskedage/år Den relativt lave effekt af en sådan ændring, skyldes at ca halvdelen af lystfiskerne i samplet, fisker relativt lidt 4 En fiskedag er defineret som en fisketur, hvor der som minimum er blevet fisket 1 time Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

16 14 (6%) 9% angiver afstanden til fiskevandet som den væsentlige hindring for at fiske mere, jf tabellen nedenfor Tabel 4 Væsentligste hindring for at fiske mere Forhindring Antal Andel Jeg har ikke tid af hensyn til familien % Det er for dyrt 52 4% Der er for få fiskepladser i nærheden 114 9% Kvaliteten af fiskepladserne er ikke tilfredsstillende 74 6% Jeg har ikke tid af hensyn til mit arbejde % Jeg har ikke tid af hensyn til venner og bekendte 114 9% Total % Kilde: Eget spørgeskema, N 1197 Kun de som har svaret på om de havde interesse for at fiske mere har besvaret spørgsmålet Fisker mindre end i Finland og Sverige 212 International sammenligning af aktivitetsniveau Med disse oplysninger kan intensiteten i det danske lystfiskeri (antal lystfiskere sammenholdt med deres aktivitetsniveau) sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra en række lande, jf oversigten nedenfor Det fremgår, at fiskeintensiteten i Danmark ligger betydeligt under Finland og Sverige og i mindre grad er lavere end intensiteten i USA, hvorimod det er højere end i Holland og Tyskland Tabel 5 Sammenligning af dansk lystfiskeri med udvalgte lande Land Andel lystfiskere (% af befolkning) Aktivitetsniveau (Fiskedage per år) Finland Sverige USA Danmark 17,7 10 Holland 11 - Tyskland 4,7 31 Kilde: 'An international perspective on recreational fishing' (Robert B Ditton) i Global Challenges in Recreational Fisheries (ed Øystein Aas) 213 Sammenligning med danske undersøgelser Tabellen herunder viser øvrige undersøgelser af omfanget af lystfiskeri i Danmark Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

17 15 Tabel 6 Sammenligning af resultater af undersøgelsen Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt Economic value of recreational fisheries in the Nordic DTU Aqua omnibusundersøgelse, fangster, mv (2010) danske lystfiskere countries (1999) Andel lystfiskere i 17,7% 12,5% % befolkningen Antal lystfiskere i befolkningen (ca) Fiskedage/år/person 10 (9) 14 - Antal deltagere 1522 (3621) 2376 Ca 3000 Alder på målgruppe Indsamlingsmetode Data-panel Brevenquete Telefonrundringning Definition Fisket med stang og line indenfor det sidste år Fisket med stang og line indenfor det sidste år Fisket indenfor det sidste år Antallet af lystfiskere på tværs af undersøgelserne vurderes til at ligge mellem 12,5% og 17,7% Hvorfor disse forskelle optræder, er det ikke muligt umiddelbart at afgøre, men der er dog forhold, som måske forklarer forskellene: I forhold til undersøgelsen I forhold til DTU Aqua undersøgelsen I forhold til Gallup 1996 Denne undersøgelse viser den højeste andel af lystfiskere, men med noget lavere aktivitetsniveau end undersøgelsen fra 1999 Undersøgelsen fra 1999 blev gennemført som en brevenquette, hvor respondenterne skulle returnere svarene via brev og de skulle dermed gøre en ekstra indsats for at deltage Hvis man ikke har synderlig interesse for lystfiskeri, vil en svarperson måske i mindre grad være villig til at yde denne ekstra indsats Brevformen kan altså have ført til en relativ overvægt af besvarelser fra ivrige lystfiskere med et højere aktivitetsniveau Dermed kan antallet af lystfiskere blive undervurderet i undersøgelsen, da den via sin dataindsamlingsform kommer til at undervurdere antallet af fiskere med et lavt aktivitetsniveau Dette vil samtidig kunne forklare det højere aktivitetsniveau, vi finder i 1999 undersøgelsen, hvor det gennemsnitlige antal årlige fiskedage er 4 højere end i denne undersøgelse- I forhold til omnibusundersøgelsen som DTU Aqua i øjeblikket er ved at gennemføre, finder vi ligeledes en væsentlig forskel i det anslåede antal fiskere En mulig forklaring er, at DTU Aqua i undersøgelsen inkluderer årige, mod årige i vores undersøgelse Aldersfordelingskurverne viser, at årige og årige fisker mindre end gennemsnittet, hvilket kan forklare en del af forskellen Endvidere blev der i 1996 gennemført en Gallups undersøgelse omkring udbredelse af lystfiskeri som pegede på, at 17% af befolkningen havde lystfisket indenfor det sidste år - altså et resultat helt tæt på nærværende undersøgelse Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt for os at få adgang til Gallup-undersøgelsen, hvorfor en yderligere sammenligning ikke kan foretages Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

18 16 I forhold til indbetalinger af fisketegn 5 Der er i 2009 indløst fisketegn De købte tegn fordeler sig i afrundede tal som henholdsvis lystfiskertegn for 1 år, lystfiskertegn for 1 uge og dagtegn Derudover er der solgt fritidsfiskertegn, som gælder 1 år og som også gælder som lystfiskertegn Selvom der tages højde for: at fisketegn ikke skal indløses for fiskeri i Put & Take søer (som udgør cirka 14% af lystfiskeriet, svarende til knap lystfiskere, se nedenfor afsnit 22) at fisketegn ikke skal indløses af ejeren og resten af husstanden af den grund, der ligger nærmest ved det ferskvand, der bliver fisket i indikerer undersøgelsen et stort gab mellem det i undersøgelsen fundne antal lystfiskere og fisketegnsindløsere Denne forskel kan skyldes, at der rent faktisk er et stort antal lystfiskere som ikke indløser fisketegn Til støtte herfor viser undersøgelsen, at 51% af de adspurgte ikke opgiver omkostninger til det nationale fisketegn Der er en generel sammenhæng mellem aktivitetsniveau og fisketegnsindbetaling: De lystfiskere der fisker mindst betaler i mindre grad det nationale fisketegn Den store gruppe af 'lejlighedsfiskere' - dvs lystfiskere, der kun har 1-5 fiskedage årligt - tæller ikke mindre end 53% af samtlige lystfiskere Af disse har langt under halvdelen (40%) haft udgifter til det nationale fisketegn indenfor det seneste år Særlig i denne gruppe er der altså rigtig mange lystfiskere, der enten ikke er opmærksom på, at der skal indløses fisketegn selv for et par timers 'familiefiskeri ved molen' eller som af andre grunde ikke indbetaler fisketegn Fiskeridirektoratet har i en kommentar til undersøgelsens resultater bemærket, at den kontrol direktoratet udfører dog ikke indikerer, at der skulle være en meget væsentlig unddragelse af pligten til at betale fisketegn En anden mulig forklaring kan være, at undersøgelsen overvurderer antallet af lystfiskere Det kan ske sålfremt der i brugerpanelet (hvor godt personer som nævnt er blevet spurgt) er en overrepræsentation af lystfiskere For at minimere denne risiko er det blevet analyseret, hvorvidt brugerpanelet er repræsentativt i forhold til de traditionelle baggrundsvariable: køn, alder, bopæl og uddannelsesbaggrund Der er på den baggrund foretaget visse justeringer, så der er opnået sikkerhed for, at brugerpanelet er repræsentativt i forhold til baggrundsvariable (se metodegennemgang, bilag 2) En eventuel overvurdering af antallet af lystfiskere vil derfor i givet fald skyldes forhold i panelsammensætningen som ikke refererer til de traditionelle baggrundsvariable 5 Fisketegn skal betales af alle mellem 18 og 65 år, som driver lystfiskeri Dog kræves ikke fisketegn ved fiskeri i lukkede Put & Take vande Desuden er der undtagelse for bredejere i såvel fersk- som saltvand Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

19 17 Hvor fiskes der? 214 Geografisk fordeling af lystfiskeriet Med mere end 7000 km kyststrækninger, talrige havne samt søer, moser, bække og vandløb spredt ud over landet har danske lystfiskere en relativ nem adgang til vandmiljøer Undersøgelsen viser da også, at lystfiskerne bor og fisker i alle landsdele, men at fiskeintensiteten variererer Tabel 7 Hvor foregår lystfiskeriet i Danmark Andel af totalbefolkningen der bor i regionen Andel lystfiskere bosat i regionen Andel fiskeri der foregår i regionen Region Hovedstad 31% 25% 13% Region Sjælland 15% 19% 22% Region Syddanmark 21% 24% 27% Region Midtjylland 23% 23% 25% Region Nordjylland 10% 9% 14% Total 100% 100% 100% Kilde: DST, Eget spørgeskema, N 1490 & 1522 Tabellerne viser: At lystfiskerne bor overalt i Danmark Der er ingen regioner med en meget markant lavere eller større andel af lystfiskere Lystfiskerne er dog underrepræsenteret i hovedstadsregionen i forhold til hvor befolkningen i øvrigt bor Samtidig er lystfiskernes en smule overrepræsenteret i Region Sjælland og Region Midtjylland At kun 13% af lystfiskeriet foregår i Region Hovedstad på trods af, at 25% af lystfiskerne er bosat her Omvendt foregår 22% af fiskeriet i Region Sjælland på trods af, at kun 19% af lystfiskerne er bosat her Det samme gælder for Region Syddanmark, hvor 27% af fiskeriet foregår, mens kun 24% af fiskerne bor her En naturlig forklaring kunne være, at lystfiskerne fra København besøger de nærliggende regioner når de skal fiske, hvor i mod fiskerne i de andre regioner i højere grad fisker i nærmiljøet Stor variation i dansk lystfiskeri 22 Hvordan der fiskes Det danske lystfiskeri er præget af stor variation i forhold til: Hvor der fiskes: saltvand (kyster, mole, havne og på havet) og ferskvand (vandløb, bække, moser og søer) Hvilke fiskearter der fiskes efter Hvordan der fiskes: Medefiskeri, spinnefiskeri, fluefiskeri, trollingfiskeri, pirkefiskeri, mv Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

20 18 Dette giver utallige kombinationsmuligheder På baggrund af litteraturen er der i undersøgelsen opstillet 12 typer af dominerende fiskesituationer Respondenter har i undersøgelsen vurderet, hvordan deres fiskeri udføres i forhold til disse Nedenfor følger en kort introduktion Kystfiskeriet Kystfiskeri - bla efter havørred og hornfisk Med undtagelse af den jyske vestkyst (hvor dette fiskeri kun forekommer sporadisk), foregår kystfiskeri efter havørred og hornfisk overalt på den lange danske kyststrækning - på de åbne kyster og i fjordene Det omtales ofte som 'Danmarks nationale lystfiskeri' og er et alle-mands fiskeri, der er gratis at udnytte (udover det lovpligtige fisketegn) Fiskeriet udøves typisk som spinne- eller fluefiskeri Vandløbsforbedringer i kombination med et intenst udsætningsarbejde har skabt et havørredfiskeri som der er en vis international opmærksomhed omkring For udeforstående kendes dette fiskeri på lystfiskere, der i waders affisker lange kyststrækninger Andel af dansk lystfiskeri: 27% - dermed den mest udbredte fiskeform i Danmark Kystfiskeri - molefiskeri, bla efter fladfisk Fra moler og havne fiskes der efter fladfisk og torsk - men også efter andre arter som havørred, hornfisk, ål og makrel Det er et alsidigt fiskeri, der oftes foregår som et medefiskeri, hvor der agnes med orm, rejer, sildestrimler (eller efterligninger heraf) eller som spinnefiskeri, afhængig af hvilken fiskeart, der fiskes efter Dette er et mere 'socialt' fiskeri, hvor der kan være en del lystfiskere på de enkelte fiskepladser Andel af dansk lystfiskeri: 8% - dermed i en gruppe af forholdsvis udbredte fiskeformer Surf-casting - medefiskeri fra kysten, bla efter fladfisk og torsk Surfcasting er en specialiseret version af medefiskeri, hvor der anvendes specialgrej til at kaste agnen langt ud fra kysten og dermed nå nye fiskeområder Fiskeriet foregår fra den åbne kyst, bla på den jyske vestkyst Andel af dansk lystfiskeri: 2% - dermed den mindst udbredte fiskeform i Danmark Sø-fiskeri Søfiskeri - efter rovfisk som gedde, sandart og aborre Dette fiskeri foregår overalt fra de mindste moser til de største danske søer Ved en del søer er der frit fiskeri, men ofte er adgangen forbundet med medlemskab af en lystfiskerforening eller køb af dagkort Fiskeriet foregår som forskellige former for spinnefiskeri, fiskeri med levende agn og i mindre grad som fluefiskeri Der er en lang tradition for dette fiskeri i søerne omkring København, ikke mindst Furesøen, ved Jels-søerne og i Silkeborgsøerne Andel af dansk lystfiskeri: 8% - dermed i en gruppe af forholdsvis udbredte fiskeformer Søfiskeri - efter medefisk som karpe, brasen og skalle Dette fiskeri foregår ligeledes overalt i moser og søer, men da der ikke fiskes efter rovfisk, er Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Lystfiskeri i Danmark Hvem? Hvor meget? Hvordan? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Lystfiskeri i Danmark Hvem? Hvor meget? Hvordan? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lystfiskeri i Danmark Hvem? Hvor meget? Hvordan? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Marts 2010 Lystfiskeri i Danmark Udgivet af: Ministeriet for

Læs mere

Den socioøkonomiske værdi af lys4iskeri på Sjælland

Den socioøkonomiske værdi af lys4iskeri på Sjælland Den socioøkonomiske værdi af lys4iskeri på Sjælland Socioøkonomisk værdi = Betydningen af lys,iskeri på Sjælland for Sjælland - - - Facts om lys,iskeri i Danmark/Sjælland ( hvor meget, hvordan, hvem )

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Lystfiskerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Lystfiskerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Lystfiskerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Titel: Lystfiskerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark

Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark university of copenhagen Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark Jensen, Carsten Lynge; Nissen, Carsten Junker Vogler; Olsen, Søren Bøye; Boesen, Mads Vejlby Publication

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å Jordal-Jørgensen, Jørgen; Rønnest, Arne Kvist; Ladenburg, Jakob; Aarestrup, Kim; Skov, Christian; Koed,

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lommeulken Hvem er vi?

Lommeulken Hvem er vi? Maj 2013 Lommeulken Hvem er vi? Baggrund Lommeulken Jysk Akademisk Lystfiskerforening er en lystfiskerforening for studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Foreningen opstod i 1999 efter en biologisk

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Udviklingsrådet Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder. Langs kysten omkring Assens er der fine fiskepladser for eksempel Aborg, Sønderby Klint, halvøen

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere