Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere"

Transkript

1 Fødevareministeriet Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Udarbejdet som del af projektet Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Marts 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Fødevareministeriet Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Udarbejdet som del af projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Marts 2010 Dokumentnr Portal/70513/Dokument/rapportering Version 3 Udgivelsesdato 12 marts 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ROKR, JJD, Eva Roth, AR AR AR

3 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Indledning 8 2 Hvor meget og hvordan fiskes der? En analyse af lystfiskeriets udøvelse Omfanget af lystfiskeri Hvordan der fiskes Lystfiskernes fangster Konklusion 24 3 Hvem er de og hvorfor fisker de? En analyse af motiver for at fiske Socio-økonomiske karakteristika Kendetegn ved fiskesteder, man oftest besøger Motiver for lystfiskeri De fem lystfiskertyper Sammenligninger på tværs af lystfiskertyper Konklusion 47 4 Hvad koster det? En analyse af lystfiskernes forbrug Fordeling på varegrupper Forbrug fordelt på typer af lystfiskere Konklusion 54 5 Hvad lægger de vægt på? En analyse af lystfiskernes præferencer og betalingsvillighed Den anvendte metode Præferencer for fiskekvalitet Opgjort som betalingsvilje Den ekstra værdi af lystfiskeri Konklusion 64 Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

4 2 6 Choice Experiment analysen Metode Protestbud Resultater af 'Choice experiment' analysen 83 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Litteratur Bilag 2 Metode Bilag 3 Spørgeskema Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

5 3 Formål med det samlede projekt Sammenfatning For at øge videngrundlaget omkring dansk lystfiskeri - både i forhold til omfang og indhold, nationaløkonomisk betydning og potentiale i en turismemæssig sammenhæng - har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri igangsat projektet Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark Projektet er gennemført af COWI A/S, Fødevareøkonomisk Institut og konsulent Eva Roth fra Syddansk Universitet i samarbejde med konsulent Jacob Ladenburg, Anvendt Komunal forskning (AKF) og Userneeds i perioden februar februar 2010 En følgegruppe har under ledelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fulgt projektet Projektet indeholder tre dele: Analyse af tyske lystfisketuristers valg af ferieland - fokus på Danmark Lystfiskernes bidrag til dansk økonom Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Formål med denne rapport Denne rapport udgør afrapporteringen fra Del 3: 'Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere' Figuren nedenfor viser undersøgelsens opbygning Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

6 4 Som det fremgår af figuren, har denne del af undersøgelsen til formål at analysere a) lystfiskeris udøvelse, b) segmentanalyse af lystfiskere og c) lystfiskernes efterspørgsel og betalingsvillighed ved forskellige kvaliteter Disse analyser er gennemført på basis af data indhentet via en en spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsens resultater: lystfiskeriets udøvelse En folkeaktivitet Indenfor det sidste år har knap 18% af den danske befolkning, svarende til godt personer mellem år, været på én eller flere fisketure I gennemsnit har en dansk lystfisker 10 fiskedage om året, hvilket betyder, at der gennemføres godt 6 millioner fisketure om året i Danmark Internationalt sammenlignet er udbredelse af lystfiskeri lavere i Danmark end i Sverige og Finland, men højere end i Holland og Tyskland - og nogenlunde på linje med lystfiskeri i USA Stor forskel i aktivitetsniveau Godt halvdelen af lystfiskerne fisker kun 1-5 fiskedage/årligt ('lejlighedsfiskerne'), og generelt falder andelen af lystfiskere med aktivitetsniveauet Dog findes der en mindre gruppe på 3% med et meget højt aktivitetsnivau Vil gerne fiske mere Ca 80% af lystfiskerne ønsker at fiske mere end de gør i dag Hensyn til familie- og arbejdsliv er de største barrierer for et øget aktivitetsniveau Mange typer af fiskeoplevelser Dansk lystfiskeri er præget af en stærk variation uden én markant dominerende fiskeform Der foregår således både et omfattende kystfiskeri (37% af total fiskemængde), søfiskeri (25% af total fiskemængde), å-fiskeri (16% af total fiskemængde) og havfiskeri (19% af total fiskemængde) Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

7 5 'Danmarks nationale lystfiskeri' Undersøgelsen dokumenterer, at kystfiskeri efter havørred og hornfisk er den mest udbredte fiskeform, efterfulgt af sø-fiskeriet efter udsatte ørreder (Put & Take fiskeriet) Undersøgelsens resultater: socio-økonomiske forhold og lystfiskernes motiver for at fiske Højere indkomster Med en gennemsnitlig årsindkomst på kr tjener lystfiskerne ca kr mere/årligt end gennemsnitsdanskeren Indkomsten varierer for forskellige typer af lystfiskerne - der er således eksempelvis en betydelig forskel mellem søfiskernes indkomst ( kr) og havfiskernes indkomst ( kr) Dette indikerer, at forskellige typer af lystfiskeri tiltrækker personer med forskellige positioner på arbejdsmarkedet Uddannelse og alder Lystfiskernes uddannelsesmønstre adskiller sig ikke væsentligt fra befolkningen, men der er betydelige variationer mellem de forskellige typer af lystfiskere Det samme gælder aldersfordelingen som ligner befolkningen - dog er der færre yngre lystfiskere under 29 år end i befolkningen som helhed Kvinder i lystfiskeri Undersøgelsen viser, at i størrelsesordenen 12% af fisketurene gennemføres af kvinder Kvinders lystfiskeradfærd skiller sig på en række parametre fra mandlige lystfiskere: de fisker mindre, forbruger mindre og foretrækker i særlig grad fiskeriet i ørredsøerne Kendetegn ved 'hyppist besøgte fiskeplads' Lystfiskerne har på seks dimensioner vurderet den fiskeplads, de oftest besøger På tværs af de forskellige grupper af lystfiskere og de mange fiskeformer, er der disse fællestræk: Relativ nem tilgængelig fiskeplads; enkelte andre medfiskere på pladsen; der fiskes efter en blanding af mindre og større fisk uden fokus på at fange rekordstore fisk; naturoplevelsen vægtes højt og vandkvaliteten skal være god Spænding, stresse af, opleve naturen Lystfiskerne har rangordnet 16 motiver for at fiske I markant grad tillægger lystfiskerne følgende tre motiver den største betydning for deres lystfiskeri: - Spændingen ved at fange fisk - Muligheden for at stresse af - At mærke vinden og vejret og føle sig i ét med naturen At fange 'den rekordstore fisk' tillægges lav betydning som motiv for at lystfiske Fem typer af lystfiskere Selvom en meget stor del af lystfiskerne har det til fælles, at de har lægger vægt på ovennævnte tre motiver, er prioriteringen mellem dem forskellig Ved at sammenholde motiver, fiskeadfærd og baggrundsvariable kan der således identificeres fem grupper af lystfiskere, der har forskellige motiver og fiskeadfærd: Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

8 6 - 'Ud for at fange fisk' Her er der tale om en fangstorienteret lystfisker, der i særlig grad er motiveret af spændingen ved at fange fisk Denne gruppe lystfiskere har den højeste betalingsvillighed for at fiske på pladser med gode fangstchancer Udgør 24% af lystfiskerne - 'Det aktive lystfiskerliv' Det er de meget aktive lystfiskere, der fisker mest og forbruger mest; dem for hvem lystfiskeri er noget af en livsstil De stiller store krav til deres fiskevande og har en høj betalingsvillighed for både at have gode fangstmuligheder, rent fiskevand og at få en stor naturoplevelse De vil gerne 'kæmpe' sig frem til fiskepladsen og har ikke en positiv betalingsvillighed for en nem adgang til deres fiskepladser Udgør 9% af lystfiskerne - 'Hyggefiskeri med venner og familie' Denne gruppe af sociale fiskere tager på fisketur, når lejligheden byder sig og man kan kombinere det med samvær med venner og familie De fisker ganske få gange om året - og lægger stor vægt på, at der er en nem adgang til fiskevandet Udgør 24% af lystfiskerne - 'På fisketur når solen skinner' For denne gruppe er afstresning kodeordet for lystfiskeri De fisker ret få gange om året og stiller ikke så store krav til deres fiskevand, om end der skal være en god mulighed for at fange en fisk til aftensmaden Denne gruppe har den klart laveste betalingsvillighed for lystfiskeri af alle typer Udgør 13% af lystfiskerne - 'Lystfisker i naturen' Dette er gruppen af 'grønne' og entusiastiske lystfiskere De har en adfærd og præferenceprofil, der minder om 'Det aktive lystfiskerliv', men har et noget lavere lystfiskerrelateret forbrug Her finder man mange af de lystfiskere, der holder af at fiske for sig selv - og som i særlig grad lægger vægt på, at fiskevandet er rent Undersøgelsens resultater: Lystfiskernes forbrug Årligt forbrug på 4051 kr Baseret på oplysningerne i spørgeskemaet kan det konkluderes, at en 'gennemsnitlig' dansk lystfisker har et forbrug på 4051 kr om året til sin hobby Dette inkluderer udgifter til fiskegrej, transport, mv Stor variation i forbrug De forskellige grupper af fiskere har et noget forskellige årligt forbrug på deres lystfiskerigruppen med langt det største gennemsnitslige forbrug er trollingfiskerne, der i gennemsnit bruger godt kr om året på deres lystfiskeri Undersøgelsens resultater: Lystfiskernes præferencer og betalingsvillighed Jo mere man fisker, jo mere vil man betale Overordnet set viser datamaterialet en forventet sammenhæng mellem lystfiskernes aktivitetsniveau og deres betalingsvillighed for at fiske i fiskevande af høj kvalitet Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

9 7 Naturens værdi Den størst og mest signifikante bidrag til nytten ved at lystfiske kommer fra naturoplevelsen Lystfiskerne har en høj betalingsvillighed for store naturoplevelser - det gælder særligt de mest aktive lystfiskere Vandets værdi Den næststørste nytte kommer fra kvaliteten af vandet i fiskevandet Også her gælder, at de mest aktive lystfiskere har en højere betalingsvillighed Fangstmuligheder Gode fangstmuligheder (antalsmæssigt) og muligheden for at fange store fisk vurderes også positivt Men det skal bemærkes, at betalingsvilligheden for store fisk er begrænset for de fleste typer af lystfiskere I tolkningen af dette resultat skal det understreges, at lystfiskerne i alle valgsituationer har skulle forholde sig til fiskevande, hvor der rent faktisk er fisk at fange Selvom betalingsvilligheden generelt er højest for naturforbedringer, betyder dette omvendt ikke, at lystfiskerne vil være villige til at tage på fisketur i flot natur, hvis der ikke er fisk at fange Adgangsforhold Studiet viser markant forskellige opfattelser af betydningen af at sikre nem adgang til fiskevande De to mest aktive grupper af lystfiskere har ingen positiv betalingsvillighed for nem adgang Til gengæld har to store gruppe af lystfiskere med en lav fiskeaktivitet en høj betalingsvillighed for nem adgang Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

10 8 Baggrund 1 Indledning Den samfundsmæssige betydning af lystfiskeri er i de senere år blevet analyseret i en række lande Det er typisk blevet konkluderet, at lystfiskeri udgør en betydelig positiv samfundsmæssig værdi ved at bidrage til naturbevidsthed, ved at bygge bro mellem urbanitet og naturoplevelser, ved at skabe arbejdspladser og indtægter lokalt og nationalt og ved at give dets udøvere markante oplevelser (Aas & Schramm, 2008) I en dansk sammenhæng er videngrundlaget omkring lystfiskeriet begrænset (se dog Roth 2000) og der findes ikke en opdateret viden hverken om lystfiskeriets udøvelse, dets økonomiske værdi og om de præferencer, lystfiskerne har i forhold til forskellige kvaliteter ved lystfiskeriet På den baggrund har et konsortium bestående af COWI A/S, Fødevareøkonomisk Institut og Syddansk Universitet i samarbejde med Anvendt Komunal forskning (AKF) og Userneeds i perioden februar februar 2010 gennemført projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' Samarbejde med Følgegruppe Projektet er gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under hvis ledelse en følgegruppe har fulgt analysearbejdet Følgegruppen - som har bestået af repræsentanter fra bla VisitDenmark, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua - har bidraget på følgende vis: Følgegruppemøde, maj 2009, med diskussion af udkast til spørgeskemaer Følgegruppemøde, december 2009, med diskussion af foreløbige resultater Høring, februar 2010, med skriftlig kommentering af udkast til rapport Følgegruppen takkes for konstruktive bidrag Ansvaret for projektets resultater og konklusioner hviler alene på Konsortiet Projektet indeholder tre dele Projektet 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark' indeholder tre dele: Del 1: Analyse af tyske lystfisketuristers valg af ferieland - med fokus på Danmark Del 2: De rekreative fiskeres bidrag til dansk økonom Del 3: Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

11 9 Formål med denne rapport Denne rapport udgør afrapporteringen fra Del 3: 'Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere' som har til formål at analysere: Lystfiskeris udøvelse; dvs hvor fiskes, hvordan fiskes, hvem fisker, hvor ofte fiskes og motiver for at fiske Segmentanalyse af lystfiskere, dvs en analyse af de forskellige typer af lystfiskere og deres forskellige præferencer og forbrugsmønstre Udøvernes efterspørgsel og betalingsvillighed ved forskellige kvaliteter, såsom naturkvalitet, vandkvalitet, fangst, fiskene størrelse, uforstyrrethed, adgangsforhold og pris Resumé af metode Undersøgelsen af det danske lystfiskeri er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et eksisterende panel af interviewpersoner Undersøgelsen er gennemført i det såkaldte Danmarkspanel (Userneeds), der er et internetbaseret spørgepanel bestående af ca personer personer har deltaget i denne undersøgelse og af disse har godt 1500 lystfiskere besvaret det fulde spørgeskema Metoden er illustreret i nedenstående figur, der viser de enkelte trin fra identifikation af et svarsample til generaliseringen til den danske befolkning Figur 1 Illustration af undersøgelsens metode Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen blev gennemført i nedenstående trin: Udvikling og design af spørgeskema rettet mod de forskellige delanalyser Gennemførelse af et fokusgruppeinterview med lystfiskere Pilottest af spørgeskema blandt 150 lystfiskere Tilretning af spørgeskema baseret på pilottest Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt ca 1500 lystfiskere Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

12 10 Rensning og vægtning af besvarelser Gennemførelse af analyser Der henvises til bilag 2 for en nærmere gennemgang af metoden Fra data til konklusioner Undersøgelsens data stammer som nævnt fra den store spørgeskemaundersøgelse, der indeholdt i alt 41 spørgsmål - dels baggrundsspørgsmål, dels spørgsmål målrettet til at genere data til at kunne besvare de opstillede analysespørgsmål Visse af disse indholdt dog flere spørgsmålsdele Følgende kommentarer skal gives til de enkelte delformål: Lystfiskeris udøvelse er baseret på en simpel statistisk analyse med beskrivelser direkte ud fra svar og krydstabuleringer Segmentanalyse af lystfiskere er baseret på en sociologisk Latent Class Analysis Dette er en statistisk metode, der gennem flere iterationer kan identificere underliggende strukturer og sammenhænge i et statiske datamateriale Fremgangsmåde beskrives nærmere i rapporten og i bilag 2 (metode) Udøvernes efterspørgsel og betalingsvillighed er baseret på en Choice Experient Model (valghandlingseksperimenter), som anvendes til at analysere efterspørgslen efter hypotetiske ændringer Nærmere bestemt sker dette ved at analysere hvilke faktorer ('attributer'), der har betydning for efterspørgsel efter forskellige former for lystfiskeri Sammenhængen mellem data, analyser og spørgsmål er illustreret i figuren nedenfor Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

13 11 Figur 2 Overblik over sammenhæng mellem datakilde, analyse og spørgsmål Rapportens opbygning Rapporten er opbygget i henhold til de tre delformål Kapitel 2 udgør således analysen af lystfiskeriets udøvelse Her genereres en basal viden om lystfiskeri i Danmark som de efterfølgende kapitler trækker på Kapitel 3 beskriver socio-økonomiske karakteristiska ved lystfiskerne og fører frem til identifikation af fem dominerende lystfiskertyper Kapitel 4 redegør for lystfiskernes lystfiskerrelaterede forbrug Endelig indeholder kapitel 5 analysen af lystfiskernes præferencer i forhold til de føromtalte kvaliteter ved fiskeriet (natur, fangst, mv) Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

14 12 Formål med kapitel 2 Hvor meget og hvordan fiskes der? En analyse af lystfiskeriets udøvelse Dette kapitel beskriver fiskeriets udøvelse i Danmark og besvarer dermed spørgsmål omkring lystfiskeriets udbredelse, aktivitetsniveauet blandt lystfiskere og hvilke former for fiskeri, der udøves Kapitlet genererer en basisviden som efterfølgende dele af analysen trækker på Andel lystfiskere i befolkningen 21 Omfanget af lystfiskeri Omfanget af dansk lystfiskeri er fundet ved at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på godt personer, hvorvidt de har været på fisketur indenfor det sidste år Det viser sig, at op mod en femtedel af befolkningen, svarende til godt personer, har været på fisketur med stang og line indenfor det sidste år Dermed lever de op til det kriterium der i denne undersøgelse er sat for at være 'en lystfisker' Tabel 1 Andel af befolkningen, der har været på fisketur indenfor det sidste år Befolkning i Danmark mellem 18 og 65 1 Personer der har været på fisketur indenfor det sidste år (18-65) Lystfiskerandel (% af total) 2 (18-65) ,7% Kilde: Danmarks statistik og eget spørgeskema I gennemsnit 10 fiskedage om året Videre er der spurgt til lystfiskernes aktivitetsniveau, hvor der viser sig et gennemsnitligt årligt niveau på 10 fiskedage 3 Det betyder, at der årligt 1 2 Estimeret på baggrund af stikprøve på respondenter Usikkerheden på estimatet er med 95% sikkerhed indenfor 0,5% point af andelen 3 Ved den ovenståenden estimation af antallet af fiskedage for de danske lystfiskere, er der taget udgangspunkt i en lineær ekstrapolering i konverteringen af de intervaller, hvor lystfiskerne har opgivet deres fiskeaktivitet Det vil sige, at gennemsnittet for fiskere i et givet interval er vurderet til at ligge midt i intervallet Da det samlede billede af aktiviteten faktisk viser, at antallet af personer i et interval er eksponentielt faldende, har vi også gennemført en analyse, hvor gennemsnittet uddraget fra intervallet, antager en værdi, der læner mod den laveste værdi i intervallet (eksempel: lystfiskere, der angiver at have mellem 51 og 60 fiskedage vil da antages at have gennemsnitsligt 63 fiskedage og ikke 65) Såfremt Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

15 13 gennemføres i størrelsesorden 6 millioner fiskedage af danske lystfiskere i Danmark Tabel 2 Den gennemsnitlige fiskeaktivitet for danske lystfiskere Antal lystfiskere Gennemsnitligt antal fiskedage per lystfisker per år Antal fiskedage Nogle fisker sjældent, andre er meget ivrige Ikke overraskende er der en en meget betydelig variation i danske lystfiskeres aktivitetsniveau Eksempelvis har ikke færre end 24% af lystfiskerne blot haft én eller to fiskedage indenfor det sidste år - og samtidig findes der en mindre gruppe (ca 3%), der har haft mere end 61 fiskedage indenfor det sidste år og derfor må betegnes som meget aktive I tabellen nedenfor er lystfiskernes aktivitetsniveau opgjort i fire intervaller Tabel 3 Inddeling af lystfiskere efter aktivitetsniveau Gruppering efter aktivitetsniveau Antal fiskedage / årligt Andel lystfiskere (%) 'Lejlighedsfiskerne' 1-5 dage 53% 'Af-og-til-fiskerne' 6-20 dage 34% 'De ivrige fiskere' dage 8% 'De meget ivrige fiskere' Mere end 40 dage 5% I alt - 100% Kilde: eget spørgeskema, N 1368 Det ses, at godt halvdelen af lystfiskerne har haft 5 eller færre fiskedage over det sidste år og godt en tredjedel har haft mellem 6 og 20 fiskedage De rigtigt aktive fiskere har væsentlig flere fiskedage, men udgør også relativt små grupper 8% har mellem 21 og 40 fiskedage, mens 5% har mere end 40 fiskedage Der henvises til afsnit 34, hvor de forskellige aktivitetsniveauer nærmere beskrives i forhold til forskellige typer af lystfiskere Hensyn til arbejde og familie 211 Hindring for at fiske mere Undersøgelsen viser, at 79% af lystfiskerne ønsker at dyrke mere lystfiskeri end det nuværende niveau Adspurgt om de væsentligste hindringer for at imødekomme dette, henviser lystfiskerne til hensynet til familie- og arbejdslivet Det fremgår videre, at kun en mindre del af lystfiskerne hindres i at fiske mere ud fra økonomiske forhold (4%) eller kvaliteten af fiskepladserne denne nedjustering gennemføres, falder gennemsnitsaktivitetet til 9 fiskedage/år Den relativt lave effekt af en sådan ændring, skyldes at ca halvdelen af lystfiskerne i samplet, fisker relativt lidt 4 En fiskedag er defineret som en fisketur, hvor der som minimum er blevet fisket 1 time Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

16 14 (6%) 9% angiver afstanden til fiskevandet som den væsentlige hindring for at fiske mere, jf tabellen nedenfor Tabel 4 Væsentligste hindring for at fiske mere Forhindring Antal Andel Jeg har ikke tid af hensyn til familien % Det er for dyrt 52 4% Der er for få fiskepladser i nærheden 114 9% Kvaliteten af fiskepladserne er ikke tilfredsstillende 74 6% Jeg har ikke tid af hensyn til mit arbejde % Jeg har ikke tid af hensyn til venner og bekendte 114 9% Total % Kilde: Eget spørgeskema, N 1197 Kun de som har svaret på om de havde interesse for at fiske mere har besvaret spørgsmålet Fisker mindre end i Finland og Sverige 212 International sammenligning af aktivitetsniveau Med disse oplysninger kan intensiteten i det danske lystfiskeri (antal lystfiskere sammenholdt med deres aktivitetsniveau) sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra en række lande, jf oversigten nedenfor Det fremgår, at fiskeintensiteten i Danmark ligger betydeligt under Finland og Sverige og i mindre grad er lavere end intensiteten i USA, hvorimod det er højere end i Holland og Tyskland Tabel 5 Sammenligning af dansk lystfiskeri med udvalgte lande Land Andel lystfiskere (% af befolkning) Aktivitetsniveau (Fiskedage per år) Finland Sverige USA Danmark 17,7 10 Holland 11 - Tyskland 4,7 31 Kilde: 'An international perspective on recreational fishing' (Robert B Ditton) i Global Challenges in Recreational Fisheries (ed Øystein Aas) 213 Sammenligning med danske undersøgelser Tabellen herunder viser øvrige undersøgelser af omfanget af lystfiskeri i Danmark Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

17 15 Tabel 6 Sammenligning af resultater af undersøgelsen Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt Economic value of recreational fisheries in the Nordic DTU Aqua omnibusundersøgelse, fangster, mv (2010) danske lystfiskere countries (1999) Andel lystfiskere i 17,7% 12,5% % befolkningen Antal lystfiskere i befolkningen (ca) Fiskedage/år/person 10 (9) 14 - Antal deltagere 1522 (3621) 2376 Ca 3000 Alder på målgruppe Indsamlingsmetode Data-panel Brevenquete Telefonrundringning Definition Fisket med stang og line indenfor det sidste år Fisket med stang og line indenfor det sidste år Fisket indenfor det sidste år Antallet af lystfiskere på tværs af undersøgelserne vurderes til at ligge mellem 12,5% og 17,7% Hvorfor disse forskelle optræder, er det ikke muligt umiddelbart at afgøre, men der er dog forhold, som måske forklarer forskellene: I forhold til undersøgelsen I forhold til DTU Aqua undersøgelsen I forhold til Gallup 1996 Denne undersøgelse viser den højeste andel af lystfiskere, men med noget lavere aktivitetsniveau end undersøgelsen fra 1999 Undersøgelsen fra 1999 blev gennemført som en brevenquette, hvor respondenterne skulle returnere svarene via brev og de skulle dermed gøre en ekstra indsats for at deltage Hvis man ikke har synderlig interesse for lystfiskeri, vil en svarperson måske i mindre grad være villig til at yde denne ekstra indsats Brevformen kan altså have ført til en relativ overvægt af besvarelser fra ivrige lystfiskere med et højere aktivitetsniveau Dermed kan antallet af lystfiskere blive undervurderet i undersøgelsen, da den via sin dataindsamlingsform kommer til at undervurdere antallet af fiskere med et lavt aktivitetsniveau Dette vil samtidig kunne forklare det højere aktivitetsniveau, vi finder i 1999 undersøgelsen, hvor det gennemsnitlige antal årlige fiskedage er 4 højere end i denne undersøgelse- I forhold til omnibusundersøgelsen som DTU Aqua i øjeblikket er ved at gennemføre, finder vi ligeledes en væsentlig forskel i det anslåede antal fiskere En mulig forklaring er, at DTU Aqua i undersøgelsen inkluderer årige, mod årige i vores undersøgelse Aldersfordelingskurverne viser, at årige og årige fisker mindre end gennemsnittet, hvilket kan forklare en del af forskellen Endvidere blev der i 1996 gennemført en Gallups undersøgelse omkring udbredelse af lystfiskeri som pegede på, at 17% af befolkningen havde lystfisket indenfor det sidste år - altså et resultat helt tæt på nærværende undersøgelse Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt for os at få adgang til Gallup-undersøgelsen, hvorfor en yderligere sammenligning ikke kan foretages Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

18 16 I forhold til indbetalinger af fisketegn 5 Der er i 2009 indløst fisketegn De købte tegn fordeler sig i afrundede tal som henholdsvis lystfiskertegn for 1 år, lystfiskertegn for 1 uge og dagtegn Derudover er der solgt fritidsfiskertegn, som gælder 1 år og som også gælder som lystfiskertegn Selvom der tages højde for: at fisketegn ikke skal indløses for fiskeri i Put & Take søer (som udgør cirka 14% af lystfiskeriet, svarende til knap lystfiskere, se nedenfor afsnit 22) at fisketegn ikke skal indløses af ejeren og resten af husstanden af den grund, der ligger nærmest ved det ferskvand, der bliver fisket i indikerer undersøgelsen et stort gab mellem det i undersøgelsen fundne antal lystfiskere og fisketegnsindløsere Denne forskel kan skyldes, at der rent faktisk er et stort antal lystfiskere som ikke indløser fisketegn Til støtte herfor viser undersøgelsen, at 51% af de adspurgte ikke opgiver omkostninger til det nationale fisketegn Der er en generel sammenhæng mellem aktivitetsniveau og fisketegnsindbetaling: De lystfiskere der fisker mindst betaler i mindre grad det nationale fisketegn Den store gruppe af 'lejlighedsfiskere' - dvs lystfiskere, der kun har 1-5 fiskedage årligt - tæller ikke mindre end 53% af samtlige lystfiskere Af disse har langt under halvdelen (40%) haft udgifter til det nationale fisketegn indenfor det seneste år Særlig i denne gruppe er der altså rigtig mange lystfiskere, der enten ikke er opmærksom på, at der skal indløses fisketegn selv for et par timers 'familiefiskeri ved molen' eller som af andre grunde ikke indbetaler fisketegn Fiskeridirektoratet har i en kommentar til undersøgelsens resultater bemærket, at den kontrol direktoratet udfører dog ikke indikerer, at der skulle være en meget væsentlig unddragelse af pligten til at betale fisketegn En anden mulig forklaring kan være, at undersøgelsen overvurderer antallet af lystfiskere Det kan ske sålfremt der i brugerpanelet (hvor godt personer som nævnt er blevet spurgt) er en overrepræsentation af lystfiskere For at minimere denne risiko er det blevet analyseret, hvorvidt brugerpanelet er repræsentativt i forhold til de traditionelle baggrundsvariable: køn, alder, bopæl og uddannelsesbaggrund Der er på den baggrund foretaget visse justeringer, så der er opnået sikkerhed for, at brugerpanelet er repræsentativt i forhold til baggrundsvariable (se metodegennemgang, bilag 2) En eventuel overvurdering af antallet af lystfiskere vil derfor i givet fald skyldes forhold i panelsammensætningen som ikke refererer til de traditionelle baggrundsvariable 5 Fisketegn skal betales af alle mellem 18 og 65 år, som driver lystfiskeri Dog kræves ikke fisketegn ved fiskeri i lukkede Put & Take vande Desuden er der undtagelse for bredejere i såvel fersk- som saltvand Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

19 17 Hvor fiskes der? 214 Geografisk fordeling af lystfiskeriet Med mere end 7000 km kyststrækninger, talrige havne samt søer, moser, bække og vandløb spredt ud over landet har danske lystfiskere en relativ nem adgang til vandmiljøer Undersøgelsen viser da også, at lystfiskerne bor og fisker i alle landsdele, men at fiskeintensiteten variererer Tabel 7 Hvor foregår lystfiskeriet i Danmark Andel af totalbefolkningen der bor i regionen Andel lystfiskere bosat i regionen Andel fiskeri der foregår i regionen Region Hovedstad 31% 25% 13% Region Sjælland 15% 19% 22% Region Syddanmark 21% 24% 27% Region Midtjylland 23% 23% 25% Region Nordjylland 10% 9% 14% Total 100% 100% 100% Kilde: DST, Eget spørgeskema, N 1490 & 1522 Tabellerne viser: At lystfiskerne bor overalt i Danmark Der er ingen regioner med en meget markant lavere eller større andel af lystfiskere Lystfiskerne er dog underrepræsenteret i hovedstadsregionen i forhold til hvor befolkningen i øvrigt bor Samtidig er lystfiskernes en smule overrepræsenteret i Region Sjælland og Region Midtjylland At kun 13% af lystfiskeriet foregår i Region Hovedstad på trods af, at 25% af lystfiskerne er bosat her Omvendt foregår 22% af fiskeriet i Region Sjælland på trods af, at kun 19% af lystfiskerne er bosat her Det samme gælder for Region Syddanmark, hvor 27% af fiskeriet foregår, mens kun 24% af fiskerne bor her En naturlig forklaring kunne være, at lystfiskerne fra København besøger de nærliggende regioner når de skal fiske, hvor i mod fiskerne i de andre regioner i højere grad fisker i nærmiljøet Stor variation i dansk lystfiskeri 22 Hvordan der fiskes Det danske lystfiskeri er præget af stor variation i forhold til: Hvor der fiskes: saltvand (kyster, mole, havne og på havet) og ferskvand (vandløb, bække, moser og søer) Hvilke fiskearter der fiskes efter Hvordan der fiskes: Medefiskeri, spinnefiskeri, fluefiskeri, trollingfiskeri, pirkefiskeri, mv Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

20 18 Dette giver utallige kombinationsmuligheder På baggrund af litteraturen er der i undersøgelsen opstillet 12 typer af dominerende fiskesituationer Respondenter har i undersøgelsen vurderet, hvordan deres fiskeri udføres i forhold til disse Nedenfor følger en kort introduktion Kystfiskeriet Kystfiskeri - bla efter havørred og hornfisk Med undtagelse af den jyske vestkyst (hvor dette fiskeri kun forekommer sporadisk), foregår kystfiskeri efter havørred og hornfisk overalt på den lange danske kyststrækning - på de åbne kyster og i fjordene Det omtales ofte som 'Danmarks nationale lystfiskeri' og er et alle-mands fiskeri, der er gratis at udnytte (udover det lovpligtige fisketegn) Fiskeriet udøves typisk som spinne- eller fluefiskeri Vandløbsforbedringer i kombination med et intenst udsætningsarbejde har skabt et havørredfiskeri som der er en vis international opmærksomhed omkring For udeforstående kendes dette fiskeri på lystfiskere, der i waders affisker lange kyststrækninger Andel af dansk lystfiskeri: 27% - dermed den mest udbredte fiskeform i Danmark Kystfiskeri - molefiskeri, bla efter fladfisk Fra moler og havne fiskes der efter fladfisk og torsk - men også efter andre arter som havørred, hornfisk, ål og makrel Det er et alsidigt fiskeri, der oftes foregår som et medefiskeri, hvor der agnes med orm, rejer, sildestrimler (eller efterligninger heraf) eller som spinnefiskeri, afhængig af hvilken fiskeart, der fiskes efter Dette er et mere 'socialt' fiskeri, hvor der kan være en del lystfiskere på de enkelte fiskepladser Andel af dansk lystfiskeri: 8% - dermed i en gruppe af forholdsvis udbredte fiskeformer Surf-casting - medefiskeri fra kysten, bla efter fladfisk og torsk Surfcasting er en specialiseret version af medefiskeri, hvor der anvendes specialgrej til at kaste agnen langt ud fra kysten og dermed nå nye fiskeområder Fiskeriet foregår fra den åbne kyst, bla på den jyske vestkyst Andel af dansk lystfiskeri: 2% - dermed den mindst udbredte fiskeform i Danmark Sø-fiskeri Søfiskeri - efter rovfisk som gedde, sandart og aborre Dette fiskeri foregår overalt fra de mindste moser til de største danske søer Ved en del søer er der frit fiskeri, men ofte er adgangen forbundet med medlemskab af en lystfiskerforening eller køb af dagkort Fiskeriet foregår som forskellige former for spinnefiskeri, fiskeri med levende agn og i mindre grad som fluefiskeri Der er en lang tradition for dette fiskeri i søerne omkring København, ikke mindst Furesøen, ved Jels-søerne og i Silkeborgsøerne Andel af dansk lystfiskeri: 8% - dermed i en gruppe af forholdsvis udbredte fiskeformer Søfiskeri - efter medefisk som karpe, brasen og skalle Dette fiskeri foregår ligeledes overalt i moser og søer, men da der ikke fiskes efter rovfisk, er Projekt dokumenter/rapportudkast/endelig versioner/samfundsøkonomisk_betydning_af_lystfiskeri_dk_version_final_ docx

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark

Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark university of copenhagen Analyse af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland - med fokus på Danmark Jensen, Carsten Lynge; Nissen, Carsten Junker Vogler; Olsen, Søren Bøye; Boesen, Mads Vejlby Publication

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Udviklingsrådet Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder. Langs kysten omkring Assens er der fine fiskepladser for eksempel Aborg, Sønderby Klint, halvøen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Danmark Lystfiskeri i THY

Danmark Lystfiskeri i THY Danmark Lystfiskeri i THY www.thy.dk Velkommen til THY et af Danmarks bedste lystfiskerområder og måske også en af de bedst bevarede hemmeligheder i lystfiskerkredse. Thy er lidt anderledes i kraft af

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å Lystfiskerforeningenaf19263Aktiviteter2013 Premierefiskeri ved Karup Å Tid: 1 marts Sted: Høgild Møllegård, Åhusevej 31, 7470, Karup Traditionen tro starter fiskesæsonen, for mange medlemmer af Lystfiskerforeningen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

SPORTSFISKERI. i Sydvestjylland. Danmarks bedste fiskevande

SPORTSFISKERI. i Sydvestjylland. Danmarks bedste fiskevande SPORTSFISKERI i Sydvestjylland DK DKK 20,- Danmarks bedste fiskevande En verden af åer snor sig - valget er dit Læs side 8 Kongeåen - her er plads til alle Læs side 12 Kort Sydvestjylland Se side 19 Velkommen

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG FORSIDE NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: SEKRETÆR: HUSUDVALG: PENSIONISTUDVALG: HAVUDVALG: KYSTUDVALG: JUNIORUDVALG: VANDPLEJEUDVALG: MEDEUDVALG:

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Kortmappen er sidst revideret februar 2012. Indholdsfortegnelse Fiskeregler Side 3 Århus Å etersminde Side 5 kort nr. 1.1 Edslev Side 6 kort nr. 1.2 Tarskov/Fusvadbro

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

FISKERI 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI

FISKERI 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI FISKERI 2014 02 PUT & TAKE 03 HAVFISKERI 05 GEDDEFISKERI 07 KYSTFISKERI 08 Å-FISKERI PUT&TAKE FÅ DIN DRØMMEFANGST PÅ FLUE! FANGER DU DEN STØRSTE FISK, VINDER DU ET SCIERRA FLUESÆT TIL EN VÆRDI AF KR. 5.000,-

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Rapport fra Task force om lystfiskerturisme

Rapport fra Task force om lystfiskerturisme Rapport fra Task force om lystfiskerturisme Februar 2015 1 Indhold Introduktion... 3 Forudsætningen for lystfiskerturisme er en bæredygtig fiskeriforvaltning og samarbejde... 3 Task Forcen anbefaler:...

Læs mere

www.visitdenmark.com/lystfiskeri Lystfiskeri i Danmark Fersk- og saltvandsfiskeri Fishing Denmark

www.visitdenmark.com/lystfiskeri Lystfiskeri i Danmark Fersk- og saltvandsfiskeri Fishing Denmark Lystfiskeri i Danmark Fersk- og saltvandsfiskeri www.visitdenmark.com/lystfiskeri Fishing Denmark Friskfanget campingferie DANMARK NY! RRDK06 Alt om campingferie, lystfiskertips, adresser og meget, meget

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfisker-historierne udleves!

Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfisker-historierne udleves! Info Indhold Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfisker-historierne udleves! Her kan du komme til kræfter, mens du nyder den friske luft samt freden og roen,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

INNOVATIVE LURES A/S Hvidtjørnvej 24 DK - 5200 Odense V info@innovativelures.com

INNOVATIVE LURES A/S Hvidtjørnvej 24 DK - 5200 Odense V info@innovativelures.com 1 Lidt om os side 3 Produkt matrix side 4 5 Spinnere side 7-11 Jigs side 12 13 Flue fiskeri side 14-1 Forfang / rigs side 20-28 Wobblere side 29 Blink side 31-37 Hav fiskeri side 38 VerticalJerkbait side

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere