FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER

Transkript

1 FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Almegård Kaserne...5 Konkurrenceområdet...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...16 Kommuneplan...18 Gældende lokalplan...24 Overordnet planlægning...25 Referencescenarier...26 El og varmeforsyning...29 Vandindvinding og forsyning...29 Spildevandsforhold...29 Status affald...30 Adfærd og aktiviteter...33 Kerneaktiviteter organisering...34 Aktiviter og processer på bygningsniveau...36 Forudgående dialog...39 Intern seminar...40 Eksternt arrangement...41 Interviews med nøgleinteressenter...42

3 BILAGSFORTEGNELSE ALMEGÅRD KASERNE BILAG NR. TYPE INDHOLD 01 Svarskema Specifikation af totalanskaffelsessum 02 Luftfoto Afgrænsning for Grønt Etablissement 03 Oversigtstegning Placering og udstrækning af etablissement 04 Oversigtstegning Bygningsnumre, Almegårds Kaserne 05 Oversigtstegning Anvendelse af bygninger på Almegårds Kaserne 06 Bygningsoversigt Anvendelse, brugere, arealer, energimærker m.m. 07 Rapporter Energimærker 08 Rapporter Bygningsfagligt tilsyn for etablissement 286 Almegårds Kaserne 09 Tegninger Fjernvarme internt distributionsnet 10 Tegninger Spilde- og overfladevand ledningsplaner 11 Modelfil 3D model 12 Skemaer Registrering aktiviteter og processer på bygningsniveau (miljøkortlægning) 13 Noter Internt seminar opsamling af resultater 14 Noter Eksternt seminar opsamling af resultater 15 Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement 286 SIDE 4 SIDE 5

4 KONKURRENCEOMRÅDET Almegårds Kaserne, etablissement nr. 286, er beliggende på Bornholm i Rønnes nordlige udkant. Kasernearealet og tilhørende øvelsesterræn er dannet af proprietærgården Store Almegård i Knudsker sogn samt fire mindre ejendomme. Hovedbygningen til proprietærgården er bevaret og er beliggende på kaserneområdet, hvor den indgår som stabsbygning. Almegårds Kaserne er et af landets mest charmerende etablissementer. Rødmalede træbygninger fra 1940 erne ligger spredt på kasernens store grønne område, som fremstår idyllisk. Nyere etagebyggeri fra 1960 erne danner kasernens ryg og huser stedets stampersonel. Grønne marker og lavt beboelsesbyggeri flankerer etablissementet. Den overvejende del af kasernen er åben, det vil sige at området er tilgængeligt for alle. Det afspejles også i, at en del af kasernens bygninger er udlejet til civil brug. Et mindre område er afgrænset af et indre hegn og er reserveret tjenstlig adgang. SIDE 6 SIDE 7

5 AFGRÆNSNING OG STØRRELSE Projektkonkurrencen på Almegårds Kaserne omfatter bygninger, anlæg, aktiviteter og processer - dog undtaget de operative - på etablissement Almegårds Kaserne. Konkurrenceområdet er afgrænset af den blå perimeter på efterfølgende oversigtsfoto. SIDE 8 Konkurrenceområdet er afgrænset af den blå perimeter på oversigtsfoto. SIDE 9

6 BESKRIVELSE Information om arealer: Totalareal: cirka 27 ha Bebygget areal: cirka m 2 Historie Almegårds Kaserne i Rønnes nordlige udkant blev taget i brug i oktober Kasernearealet er dannet af proprietærgården Store Almegård i Knudsker sogn samt fire mindre ejendomme. I forbindelse med de sovjetiske styrkers afrejse fra Bornholm i 1946 rykkede danske hærenheder ind på øen. De blev indkvarteret i teltlejre, men efterhånden også i tidligere tyske og sovjetiske barakker samt hoteller og pensionater, som også havde været anvendt af de fremmede tropper. Indkvarteringen af de danske soldater voldte stigende problemer, og først da Rønne Kommune købte Store Almegård, begyndte problemerne at blive løst. Nu startede et kasernebyggeri, forestået af lokale håndværksmestre, men udført af værnepligtige soldater med håndværksuddannelse. I denne periode var der mangel på byggematerialer, idet der også skulle bygges nyt i Rønne og Nexø som følge af luftbombardementerne. Til alt held havde Bornholms Amt opkøbt et stort antal af de tidligere tyske barakker rundt om på øen. Fra 1962 og nogle år frem gennemførtes en udvidelse og modernisering af Almegårds Kaserne. I de seneste år er der på kasernen løbende foretaget en del renoveringer og reparationer. Dels på grund af den voksende alder på træbygningerne, dels fordi der i dag stilles helt andre krav til lokaler og deres indretning, end dengang bygningerne opførtes. Topografi og landskab Kaserneområder er beliggende kystnært omgivet af grønne områder (øvelsesterræn), skov og landbrugsland. Selve kaserneområdet skråner relativt kraftigt fra nord og øst mod sydvest, hvor et regnvandsreservoir er placeret. Bygningsmassen er relativt spredt med mange mindre bygninger. Overalt på området findes der store grønne områder med klynger af træer og andre beplantninger. Geologi og grundvand Regional geologi Bornholm ligger i en geologisk forkastningszone, som adskiller det højtliggende grundfjeld i Skandinavien fra det dybere liggende grundfjeld i Det Dansk-polske Bassin. Denne randzone forløber i nordvest-sydøstlig retning og skærer blandt andet gennem Skåne og det nordligste Jylland. Den er opdelt i opragende horste og dybereliggende gravsænkninger langs stejle, NV-SØ- og N-Sgående brudzoner. Bornholm er en sådan horst, hvis rombiske form er bestemt af de to brudretninger. To tredjedele af Bornholms undergrund består af grundfjeldsbjergarter, dannet dybt nede i jordskorpen under en bjergkædedannelse, som prægede afslutningen af Det Baltiske Skjolds tilblivelse for millioner. år siden. Mest udbredt er grå gnejser og granitter med varierende sammensætning. Kontorarealerne er udvidet i de bygninger, der fra starten var tiltænkt som kvarterer for befalingsmænd og officerer, mens opholdslokaler og depoter er indrettet i mandskabsbygninger. Kilder: Bornholm Kommuneatlas hjemmev%c3%86rn/om%20distriktet/sider/ almegaards%20kaserne.aspx Kilde: Den Store Danske. Online leksikon udgivet af Gyldendal SIDE 10 SIDE 11

7 Lokal geologi Den geologiske lagserie består af aflejringer fra Jura- og Kridttiden samt aflejringer fra sidste istid. Geologien i kaserneområdet udgøres af Rabekke-formationen bestående af vekslende lag af sand, silt, lerjernsten og kul fra Nedre Kridt/Øvre Jura. I kaserneområdets sydlige del er formationen lokalt overlejret af 1-5 m glacialt smeltevandssand/grus, der igen overlejres af 2-7 m moræneler. I den nordlige del af kaserneområdet, hvor smeltevandssand/grus ikke er til stede, overlejres Rabekkeformationen direkte af moræneler. Grundvand Indvinding af grundvand på Bornholm er primært baseret på sedimentære sand/grusforekomster aflejret på grundfjeld. Dette suppleres til en vis grad med indvinding fra sprækkedannelser i grundfjeldet. Kilde: 286 Almegårds Kaserne og 286A Almegårds Øvelsesplads Miljøhistorisk redegørelse december 2004, Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste. Der er ikke udført forureningsundersøgelser på kaserneområdet. I området ved kasernen ligger det primære grundvandsmagasin ganske overfladenært. Drikkevandsinteresser Kasernen befinder sig i et område uden drikkevandsinteresser. Det medfører, at der ikke er særlig fokus på beskyttelse af grundvandet i området. Vandindvinding Nærmeste offentlige vandværk er Gøngeherred Vandværk, der indvinder fra otte boringer nordøst for kasernen. Forureningsforhold V1 kortlægning Der er i 2004 udført en miljøhistorisk redegørelse for kasernen og tilhørende øvelsesområde. Denne har dannet baggrund for, at der på kaserneområdet er kortlagt en række områder som potentielle forureningskilder (vidensniveau 1 som defineret i jordforureningsloven). SIDE 12 SIDE 13

8 Bygninger Antal bygninger i alt: 93 Bygningstyper (primære): Rødmalede og bevaringsværdige træbygninger fra 1947 med let ydervægskonstruktion, hvor af flere anvendes som uopvarmede depoter Store Almegård hovedbygning i pudset hvid rummer administration, mens husets tilhørende bygninger giver plads til værksted og depoter 2-etagers elementbyggerier fra 1960 erne og 1976 bruges til indkvartering. Facaderne er ringe isoleret og taget med eternit og gummidugstag Værksteder og garager er opført som beton søjle/drager system med murede felter og paptagdækning Derudover rummer kasernen et nyere værksted i stålplader, tankanlæg til diesel, vaskeplads med pumpehus (genbrugsvand fra regnvandsø), miljøplads, idrætsanlæg og parkeringsanlæg. Bygningernes anvendelse kan opdeles i nedenstående hovedkategorier: Kontorer (både tilknyttet enhederne og centrale funktioner) Værksted, depot og garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Anvendelsen fordelt på bygninger fremgår af oversigtskort i bilag 05. Se også 3D-model i bilag 11. Kasernens mange træbygninger virker, trods stor indbyrdes forskellighed, harmoniske og sammenhængende. Øst for hovedadgangen er en del af kaserneanlægget symmetrisk opbygget omkring en hovedakse, hvortil de lange barakker er bygget i en vinkel på 20 grader. Det øvrige anlæg virker mere tilfældigt. Her ligger de tidligere landbrugsbygninger, men slet ikke i samme orden som barakkerne vest herfor. Når hele kaserneanlægget alligevel virker helstøbt, så er den helt afgørende forklaring, at alle husene har samme mørkerøde farve og ens hvide, småsprossede vinduer. Undtaget herfra er Store Almegård, der markerer sig stærkt med de hvide bygninger. Bygningerne er generelt ikke energimæssigt tidssvarende og fremstår indvendigt i meget varierende standard. Fra oprindelig indretning og overflader til nyindretning og opdatering overflader, klimaskærm med videre. Der opleves generelt en del problemer med blandt andet utætheder, opvarmning samt ophedning. Problemerne skyldes både bygningerne og adfærden i brugen af dem. Energimæssig tilstand For konkurrencedeltagernes vurdering af bygningsmassens tilstand i relation til energiforbrug er der i foråret 2013 for alle opvarmede bygninger udført en energimærkning efter bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. På bygningsoversigten i bilag 06 er den enkelte bygnings energimærke anført. Energimærkerne findes i konkurrencematerialets bilag 07. Drift og vedligehold FBE foretager med cirka fire års interval et bygningsfagligt tilsyn af bygninger og anlæg. Dette bygningsfaglige tilsyn danner herefter grundlag for planlægning af de efterfølgende års drift og vedligehold frem til det næste bygningsfaglige tilsyn foretages. For Almegårds Kaserne er det seneste bygningsfaglige tilsyn udført i 2010, og resultatet af dette er gengivet i Rapport over bygningsfagligt tilsyn 2010 ved 286 ALMEGÅRD KASERNE, der i bilagt konkurrenceprogrammet som bilag 08. Infrastruktur og friarealer Vejnettet er enkelt. Grundet det relativt lille areal foregår en del intern transport til fods, og vejnettet er suppleret med mange interne forbindelsesstier. SIDE 14 SIDE 15

9 PLANFORHOLD Beskyttelsesinteresser markeret på kort. Detaljer kan ses på Danmarks Miljøportal (arealinformation.miljoeportal.dk/distribution). Med undtagelse af to mindre rekreative områder er der ikke planlagt ny byudvikling i den nordlige del af Rønne. De væsentligste planer og udviklingsinteresser i Almegårds Kasernes umiddelbare omgivelser er: Realiseringen af et sammenhængende grønt bånd fra kyst til kyst øst for Rønne (se Kommuneplan 2009, afsnit Rønne, side 20: Kommuneplan%202009%20%20Del%202/101%20Rønne.pdf) Det grønne bånd binder en række rekreative funktioner sammen og rummer blandt andet en rekreativ rute. Det tidligere jernbanetracé vest for kasernen indgår i ruten Parallelt med det grønne bånd anlægges for tiden en østlig ringvej omkring Rønne. Ringvejen vil blandt andet forbedre forbindelsen mod syd fra kasernen SIDE 16 SIDE 17

10 KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan er vedtaget i 2009: Kommuneplan2009/Sider/Kommuneplan% aspx En begrænset revision af kommuneplanen er under udarbejdelse og forventes vedtaget inden udgangen af Kommuneplan 2013 forventes ikke at indeholde væsentlige ændringer med relevans for kasernen og områderne omkring den. I det følgende tages udgangspunkt i kommuneplan Selve kasernen (konkurrenceområdet) er beliggende i byzone umiddelbart nord for Rønne. Den resterende del af kasernen er beliggende i lokalplanlagt (med små undtagelser) landzone. Den ikke bebyggede del af kasernen er udpeget som militært øvelsesareal. Kaserneområdet og de tilgrænsende øvelsesområder er i øvrigt berørt af en række beskyttelsesinteresser, som er beskrevet nedenfor. Som al anden planlægning sætter kommuneplanen som sådan ikke begrænsninger for konkurrencen, men indeholder en række bestemmelser og interesser, som konkurrencedeltagerne kan vælge at forholde sig til. En senere konkretisering af konkurrenceforslaget kan afføde en dialog med kommunen om behovet for ændringer af den gældende planlægning. Afsnit i kommuneplanen, som kan have relevans for konkurrencen eller interesse for konkurrencedeltagerne: 4.2 Byggeri og anlæg: Blandt andet retningslinjer for vandhåndtering, oversvømmelsessikring og lavenergibyggeri 6.3 Landbrug: Kaserneområdet er i sin helhed omfattet af bufferzone omkring beskyttede naturområder 6.5 Råstofindvinding: Et råstofindvindingsområde (stenbrud) samt et interesseområde for råstofindvinding er beliggende sydøst for kasernen, umiddelbart vest for Rønne By 8.2 Lavbundsområder: Den vestligste del af kasernen er udpeget som et blue spotareal 8.3 Kystnærhedszone: Kasernen er i sin helhed beliggende inden for kystnærhedszonen 8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn: Kasernen indgår i et større område, der er udpeget som særligt kulturmiljø. Råstofindvindingsområdet mod sydøst er udpeget som nationalt industriminde. Kasernen er i sig selv udpeget som et historisk byområde i kommuneplanen. Se i øvrigt afsnittet om bevaring 9.1 Grundvandsbeskyttelse: Øvelsesarealerne nordøst for den bebyggede del af kasernen er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. Et areal beliggende umiddelbart øst for den bebyggede del af kasernen er klassificeret som lettere forurenet 9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg: Øvelsesområdet er udpeget som et støjende anlæg, som kaster et støjbeskyttelsesområde af sig 9.6 Affaldsbehandling. Affaldsbehandlingsanlægget Bofa er beliggende sydøst for kasernen. Der er udlagt et miljøbeskyttelsesområde på 300 meter omkring anlægget. Bofa fungerer også som varmeværk 10.1 Energiforsyning: Generelt om energiforsyning, herunder bl.a. retningslinjer for reduktion af CO 2 -udledning 10.2 Vandforsyning: Et vandværk og en rentvandsbeholder er beliggende umiddelbart sydøst for kasernen Beskyttelsesinteresser Området omkring kasernen er omfattet af en række beskyttelsesinteresser, som i varierende omfang kan have betydning for udviklings- og omdannelsesmulighederne på kasernen, herunder: Område for særlige drikkevandsinteresser Fredsskov Skovbyggelinje Beskyttede fortidsminder Fortidsmindebeskyttelse Beskyttede diger Sø Vandløb Matrikelskel Interesseområde for råstoffer Selve kasernearealet berøres ikke umiddelbart af bygge- og beskyt telseslinjer, drikkevandsinteresser eller beskyttelser afledt af fortidsminder. Umiddelbart vest for kaserneområdet findes et fredskovspligtigt areal og øst for kaserneområdet findes ligeledes et mindre skovareal begge ejet af Forsvaret. I princippet udløser disse skove skovbyggelinjer, som dækker en stor del af kasernearealet. I den sydlige del af kasernearealet findes et enkelt vandhul beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. SIDE 18 SIDE 19

11 Plan nr. Navn 101.B.34 Sejersgårdskvarteret 101.D.11 Max % Etage Højde Helårsboligfor-mål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 5 og 40 omfatter hele eller dele af området. 30 1,5 8,5 Offentlige formål: Kaserne med uddannelses- og øvelsesplads Max. højde på haller dog 15 m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 62 omfatter hele eller dele af området. 2 8,5 Max. højde for gymnastiksal 12 m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 57 omfatter hele eller dele af området. 1 8,5 Peterskolen Offentlige formål: Skole, soldaterhjem 101.D.13 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde D.14 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde 1 1 6,5 20 Manøvrebane Erhvervsformål: Øvelsesbane for køreundervisning Max. antal etager på oversigtstårn 2, Max. højde på versigtstårn 8,5m, Støjkonsekvensområde omkring øvelsesområdet. Bofa Erhvervsformål: Industri m.m. Max. højde: 8,5 m, dog 25 m i nordøstligdel og 80 m for skorsten. 101.R.08 Skov ved Almegårds kaserne Rekreativt område: Offentlig skov Boligområde 101.R.12 Torneværksområdet Rekreativt område: Grønt område, naturlegeplads Boligområde 101.E11 Oversigt over rammeområder Øvrige oplysninger 101.D E.10 Kommuneplanrammer Kasernen er omfattet af følgende kommuneplanrammer (fra %20%20Del%202/101%20Rønne.pdf): Almegårds Kaserne Anvendelse ,5 Rammebestemmelser for kaserneområdet og de tilgrænsende områder. 101.D.11 (den bebyggede del af kasernen) 101.D.13 (øvelsesområde mod vest) 101.D.14 (øvelsesområde mod syd) Øvrige rammeområder grænsende op til kasernen kan ses på kortet og i tabellen nedenfor. SIDE 20 SIDE 21

12 Bevaring Kasernen er beskrevet i både Kommuneatlas Rønne og i Kultur arvsstyrelsens Kulturmiljøatlas: (Forsvarsanlæg Almegårds Kaserne) Almegårds Kaserne er opført i Ud over Store Almegård, der er en gammel proprietærgård beliggende i udkanten af kasernes bygninger, er det samlede bygningskompleks registreret med bevaringsværdien høj, svarende til en bevaringsværdi på 1 til 3. Bedømmelsen fremhæver især bebyggelsesplanen, ensartetheden og harmonien i de røde træpavilloner med de hvide småsprossede vinduer. Bebyggelsen fremtræder som et homogent og helstøbt bygningsanlæg, hvor både bebyggelsesstrukturen og de udvendige bygningsdele bør bevares. Kommunen opfordrer til, at de senere bygningsændringer at en del tage senere er belagt med eternitplader ved en renovering af bygningerne ændres til paptage som oprindeligt. Bygningerne, såvel som selve kasernen, er en vigtig brik i Bornholms historie fra 1940 til i dag. Træpavillonerne udgøres for en stor del af tidligere tyske eller russiske militærbarakker, der blev indkøbt flere forskellige steder på øen, hvor besættelsesstyrkerne havde haft deres lejre. Ud over de pavilloner, der blev flyttet til arealerne for Almegårds Kaserne, blev enkelte af disse røde træpavilloner liggende rundt omkring på øen, hvor de blev indrettet til vandrehjem, feriekolonier med videre. Blandt andet Rønne Vandrehjem, Hasle Vandrehjem, og Dueodde Vandrehjem. Feriekolonien i Svaneke og muligvis også nogle af træpavillonerne på Beredskabscenter Bornholm i Allinge. SIDE 22 SIDE 23

13 GÆLDENDE LOKALPLAN OVERORDNET PLANLÆGNING Lokalplan nr. 62 for Almegårds Kaserne er vedtaget i Lokalplanen har blandt andet til formål at give hjemmel til en udvidelse af kasernens øvelsesareal samt at overføre den bebyggede del af kasernens areal til byzone. I forhold til konkurrencen noteres det, at: Den maksimale bebyggelsesprocent for selve kasernen er fastsat til 20 Bygninger må opføres i højst to etager med en bygningshøjde på 8,5 meter. Dog kan haller og lignende opføres i op til 15 meters højde Det ved nybyggeri, om- og tilbygninger skal tilstræbes, at disse tilpasses de eksisterende bygningsafsnit, hvad angår bygningsdimensioner, farver og placering Eksisterende bygninger ikke må nedrives eller ændres uden byrådets tilladelse Den primære adgangsvej til kaserneområdet sker fra Almegårdsvej Afvigelse herfra vil kræve dispensation (men ikke nødvendigvis en ny lokalplan). Bornholms Udviklingsplan 2012 Bornholms Udviklingsplan blev vedtaget i 2012 ( bornholms%20udviklingsplan.aspx). Udviklingsplanen omfatter: Regional Udviklingsplan Kommuneplanstrategi Agenda 21 Udviklingsplanen omfatter fire overordnede visioner, hvoraf de tre kan være relevante for konkurrencedeltagerne: Bornholm som videnssamfund herunder stimulering af klyngedannelser, blandt andet inden for grøn teknologi Grøn bæredygtig ø herunder konkrete reduktionsmålsætninger, udviklingen af Bright Green Test Island (Bornholm som foregangseksempel og som test- og demonstrationsplatform for nye, grønne teknologier, udviklingen af vedvarende energi samt grønt byggeri og genbrug) Økonomisk bæredygtig ø herunder understøtningen af alternativ energi som grundlag for erhvervsudvikling Bornholms Vækstforum Under Bornholms Vækstforum (den lokale organisation for erhvervsfremme, udpeget af kommunalbestyrelsen men med bred deltagelse af interessenter) er der udarbejdet tre relevante strategier (alle kan findes på: strategi/sider/strategier.aspx): Erhvervsudviklingsstrategi med fire strategiske indsatsområder, hvoraf ét er særligt relevant i forbindelse med Grønne Etablissementer: Bornholm som grøn test-ø (videreført i visionerne i Bornholms Udviklingsplan 2012) Energistrategi 2009: Etablering af mere grøn energi Branding Strategi: Bright Green Island : En vision og handlingsplan, primært rettet mod branding og holdningsbearbejdning og i mindre grad mod konkrete (fysiske/teknologiske) grønne indsatser og projekter SIDE 24 SIDE 25

14 REFERENCESCENARIER Som reference anvendes indberettede forbrug for el, vand og varme for Varmeforbruget for 2011 er graddagekorrigeret på baggrund af graddage for Rønne (DMI Årsoversigt ) samt graddage for normalår for Bornholms Lufthavn (DMI, Teknisk Rapport 13-10). Det graddageuafhængige forbrug (GUF) er vurderet til 26%. Referenceforbrug for 2011 er angivet i tabel nedenfor. Andel af vedvarende energi I delmålene for omlægning til vedvarende energi skal indregnes andelen af vedvarende energi i den leverede varme og el fra forsyningsselskaberne. Energistyrelsen udgiver hvert år publikationen Energistatistik. I den seneste statistik fra 2011 opgøres, hvor stor en andel af den indenlandske elforsyning, der er baseret på vedvarende energi. I 2011 var 40,7 % af den indenlandske elforsyning baseret på vedvarende energi (primært produceret på vind og biomasse herunder affald). Almegårds Kaserne varmeforsynes fra RVV. a.m.b.a. Varmen er produceret af affaldsforbrændingsanlægget Bofa og kraftvarmeværket Østkraft. Østkraft leverer 2/3 af varmen, der er baseret på 33 % træflis og 67 % kul. 1/3 af varmen leveret af Bofa er baseret på affaldsforbrænding. Det vurderes på baggrund af Bofa s grønne regnskab, at cirka 50 % af det afbrændte affald er bionedbrydeligt affald og dermed regnes som vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi i varme leveret fra RVV var i 2012 cirka 40 %. CTS-projekt Som en del af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi er der på Almegårds Kaserne igangsat en modernisering af CTSanlægget, der forventes udført i Herved sikres intelligent styring af bygningernes varmeanlæg via tidsprogrammer og udeklima. De enkelte rum styres efter funktion og brugsmønster. Omfanget er endnu ikke endeligt lagt fast, men der arbejdes med: Forbrugsmålig på byggeniveau Tilstedeværelsessensorer i 1-2 personers kontorer samt kontakter på vinduer, så der lukkes for varmen ved åbent vindue I indkvarteringsstuer og belægningsstuer sænkes temperaturen hvis disse er ledige. Styringer sammenkobles med bookingsystem Behovsstyring af ventilation efter luftkvalitet i undervisningsog mødelokaler samt auditorier Solcelleanlæg På Almegårds Kaserne er der i 2012 etableret et solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 320 kwp og en forventet årlig ydelse på kwh. Anlægget består af cirka 1600 paneler med et samlet solcelleareal på m 2. Solpanelerne er monteret på stativer opstillet i syv rækker med 228 paneler i hver række. Anlægget er opført under den tidligere nettomålerordning. Varmeforbrug (graddagekorrigeret) Elforbrug zavandforbrug kwh/år kwh/år m 3 /år SIDE 26 SIDE 27

15 EL- OG VARME - FORSYNING VANDINDVINDING OG -FORSYNING Almegårds Kaserne elforsynes via to transformatorstationer placeret i bygning 32. Hovedafbryder på transformator 1 er på 400KVA, og hovedafbryder på transformator 2 er på 200KVA. Transformatorer er påført nummer 139Y894. Almegårds Kaserne forsynes med varme via varmecentral i bygning 3, hvorfra der udgår fem hovedstrenge. Varmecentralen er i 1989 konverteret til fjernvarme (direkte). Ledningsplaner fremgår af bilag 09. Almegårds Kaserne forsynes med vand fra kommunalt vandværk (Rønne Vand A/S). Vaskepladsen er tilnærmelsesvis 100% forsynet med regnvand, der opsamles fra tagflader, pladser og veje. Regnvandet ledes til bassin sydvest for bygning 40. Herfra pumpes vandet til reservoir øst for bygning 85, hvorfra det omvendes på vaskepladsen. Drikkevandsinteresser Almegårds Kaserne ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. SPILDEVANDSFORHOLD Afledning af spildevand og overfladevand Ledningsplaner fremgår af bilag 10. Spildevand fra Almegårds Kaserne føres til rensning på det kommunalt ejede rensningsanlæg Rønne Renseanlæg. Ved Almegårds Kaserne ledes overfladevand samt vand fra vaskeplads bygning 74 via det separatkloakerede system til et regnvandsbassin. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin, således at den offentlige regnvandsledning ikke overbelastes ved kraftigt regnskyl. Vandet kan ved hjælp af et stigbord i udløbsbygværket stemmes op, så vandet kan bruges på vaskepladsen. Regnvandsbassinet fungerer som bundfældningsbassin for urenheder, der følger med afledning af regnvand fra tagflader, pladser og veje. Kloaksystem Der er i tidens løb foretaget en del ændringer på kloaksystemet. Det er imidlertid ikke alle ændringer, der er blevet indført på planer. Der er ikke foretaget kapacitetsberegninger på ledningsanlægget. Der har dog aldrig været et kapacitetsproblem. Tilstanden af ledningerne kendes ikke. Der er ikke gennemført TV-inspektion. Såfremt der sker spild af olie og kemikalier til kloaknettet, er der ingen mulighed for afspærring eller opsamling medmindre det sker på et område, hvor der er afløb via olieudskiller. Olieudskillerne er af ældre dato. Der findes 13 olieudskillere på Almegårds kaserne. Alle udskillerne er formentlig anlagt ved kasernens opførsel i 1947, og tre af disse anvendes i dag ikke længere. SIDE 28 SIDE 29

16 STATUS AFFALD På Almegårds Kaserne findes en miljøplads, som modtager stort set alle affaldsfraktioner, og håndterer affald fra alle etablissementer medtaget i miljøkortlægningen på Driftsområde Bornholm (DOBNH). Udover miljøpladsen er der flere steder på kasernen placeret enkelte eller et par beholdere sammen, typisk til sortering af dagrenovation, pap og papir. Der er sjældent mere end to sorteringsmuligheder, hvorfor der ikke er tale om egentlige satellit-øer. Enkelte steder findes større stationære containere på etablissementet til eksempelvis jern og metal og forbrændingsegnet affald. Ved de tre større værksteder står der en miljøcontainer uden for bygningen til sortering af diverse farlige affaldsfraktioner. DOBNH foretager registrering af affaldsfraktioner og mængder på DOBNH. Størstedelen af DOBNH registrerer kun fraktioner hentet af eksterne leverandører, det vil sige meget af det, der internt genanvendes, bliver transporteret mellem etablissementer og kun registreret få steder. En miljøplads er et indhegnet anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald eller ikke farligt affald og/eller elektrisk og elektronisk udstyr. Kapaciteten for tilførsel er 30 tons pr. dag eller minimum fire containere med samlet volumen på mindst 30 m 3. En satellit-ø er en mindre samling af strategisk placerede affaldsbeholdere til indsamling og sortering af (minimum tre) ikke farlige affaldsfraktioner eller en større eller flere mindre miljøcontainere til indsamling og sortering af farligt affald. Affald til specialbehandling omfatter spildolie, slam fra olieudskillere og øvrige fraktioner af farligt affald. Specialbehandling udgør ikke i alle tilfælde en slutbehandling. Nogle fraktioner bliver under specialbehandlingen genanvendt, sendt til forbrænding eller deponeret. Der foreligger dog ikke opgørelse over fordelingen på disse affaldsbehandlingsformer under specialbehandlingen. Generelt set fungerer sortering af affald udmærket Håndtering og transport På miljøpladsen på Almegårds Kaserne håndteres affald fra en række militære depoter, stationer med videre. på Bornholm. Der afhentes dagrenovation direkte fra etablissementet på Almegårds Kaserne, som bortskaffes til Bofa I/S gennem den kommunale ordning. Opbevaring I det tidligere Bornholms Amts Miljøgodkendelse af containerpladsen placeret på Almegårds Kaserne, 24. juni 1998, stilles der i alt 11 vilkår til indretning af miljøpladsen, samt håndtering af affald på pladsen. Vilkårene i miljøgodkendelsen er generelt opfyldt. Opgørelse for Affaldsopgørelse, Almegårds Kaserne (ton) Forbrænding Deponering Genanvendelse Specialbehandling Total SIDE 30 SIDE 31

17 ADFÆRD OG AKTIVITETER Almegårds Kaserne er blandt landets mindre etablissementer med fast tilknyttede enheder og fastansat personale. I Bornholms Regionskommune er kasernen blandt de største arbejdspladser. Etablissementet huser primært III Opklaringsbataljon (III OPKBTN), der hører under Hærens Gardehusarregimentet i Slagelse. Endvidere huser etablissementet Det Bornholmske Hjemværn (DBH). En bataljon er en militær enhed i hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment (som Gardehusarregimentet i Slagelse). I krigstid er flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade. Kasernen anvendes primært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtteproduktion. Aktuelt omfatter de primære aktiviteter uddannelse af militærenheder og værnepligtige, vedligeholdelse og reparation af Forsvarets materiel, herunder køretøjer samt opbevaring. Herudover er der en række kontoraktiviteter i forskellige stabsfunktioner. SIDE 32 SIDE 33

18 KERNEAKTIVITETER ORGANISERING På Almegårds Kaserne findes følgende enheder: III Opklaringsbataljon (III OPKBTN) Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH) Garnisonskommandanten har det overordnede ansvar for Almegårds Kaserne. Han er samtidigt chef for Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH). Brugerne af kasernen Almegårds Kaserne danner dagligt rammen for cirka 400 medarbejdere og hertil ansatte i cirka 25 civile lejemål i otte bygninger på kasernens areal. Lejemålene er optaget af for eksempel idrætsforeninger, liberale erhverv og kommunens børnecenter. Brugernes indplacering i bygninger fremgår af 3D-model placeret i bilag 11. Opklaringsbataljonen Kasernen benyttes primært af III Opklaringsbataljon (III OPKBTN) under Hærens Gardehusarregiment i Slagelse. III OPKBTN er i dag hærens største opklaringsenhed III. OPKBTN består af en stab (ST) med 27 ansatte og tre eskadroner med i alt cirka 300 mand: 1. Lette Opklaringseskadron (1 LOPKESK) med 126 mand heraf 20 kontor: Uddannelse til indsatsstyrken. Denne eskadron er kendetegnet ved en udskiftningscyklus på cirka et år 2. Lette Opklaringseskadron (2 LOPKESK) med 128 mand heraf 22 kontor: De ansatte i denne eskadron er typisk bosat på Bornholm, og der er derfor gennemsnitligt stor stabilitet blandt de ansatte. Udskiftningscyklus > fem år 3. Hæren Basisuddannelseseskadron (3 HBUESK) med 23 mand heraf 16 kontor: Uddannelse af værnepligtige. Værnepligten varer fire måneder, og der indkaldes to gange årligt 120 mand, hvilket betyder, at størstedelen af bemandingen udskiftes hvert halve år Bataljonen har deltaget i en lang række internationale missioner, og senest har bataljonen været udsendt til Afghanistan. Hvert år ankommer cirka 240 unge mennesker for at gennemgå Hærens Basis Uddannelse (værnepligt). Af dem ud tages cirka 70 soldater til yderligere uddannelse med henblik på udsendelse til international tjeneste. Kasernen danner samtidig ramme om depoter, administrationslokaler/kontorer, kantine, infirmeri, tandlægeklinik, autoværksteder, maskinværksted, elektronikværksted, øvelsesterræn og civile lejemål. Hærens Center for Logistik og Militærpoliti En underafdeling af Hærens Center for Logistik og Militærpoliti, også kaldet Trænregimentet (TER) er hjemmehørerne på kasernen. Afdelingen varetager værksteds- og depotfunktioner for lll OPKBTN: 17 ansatte heraf ti kontor Det Bornholmske Hjemmeværn Bygninger og øvelsesterræn benyttes samtidigt af Det Bornholmske Hjemmeværn, der uddanner øens frivillige hjemmeværnsfolk: 12 fastansatte (kontor) samt et antal frivillige De funktionelle tjenester En række af Forsvarets funktionelle tjenester er repræsenteret med Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD), og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Sammenfattende er er de funktionelle tjenester repræsenteret således: Forsvarets sundhedstjeneste (FSU) og infirmeri med fem ansatte Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) med syv ansatte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Driftsområde Bornholm (DOBNH) med 16 ansatte: Syv kontoransatte. Øvrige beskæftiget med teknisk drift samt drift og vedligehold af skyde- og øvelsesterræn. Dele af etablissementsvirksomheden er udliciteret til eksterne leverandører. Det drejer sig om arealpleje, kantinedrift og rengøring. Øvrige brugere Ud over de nævnte faste brugere, benyttes kasernen af en række lejlighedsvise brugere, for eksempel politi og beredskab. Blandt de særlige aktiviteter, som afholdes på kasernen, kan nævnes: Pårørendearrangementer i forbindelse med de internationale operationer Arrangementer for hjemvendte soldater Åbent hus-arrangementer Derudover lægger kasernen areal og faciliteter til en række ikke-militære arrangementer og brugere, herunder indkvartering i forbindelse med Folkemøde. Det årlige besøgstal på kasernen er cirka 2000 gæster. Faciliteter på kasernerne FBE administrerer og varetager al drift og vedligehold af bygninger og anlæg på kasernen herunder el-, vand- og varmeforsyning, kantinevirksomhed, rengøring, bygningsvedligehold, drift af øvelsesterræner/skydebaner samt driften af miljøpladsen. Blandt de faciliteter, som FBE stiller til rådighed for kasernens brugere er: Indkvartering Hotelvirksomhed Møde- og undervisningslokaler Værksteder Garager Kontorer Skydebaner Brand- og redningsplads Idrætsanlæg og gymnastiksale Kondicentre Løbebaner og multibaner Kantiner Miljøplads/affaldshåndtering Faciliteterne udlejes til de enkelte enheder via intern afregning. De enkelte enheder står selv for, hvordan de lejede faciliteter udnyttes, herunder lokalefordelingen. På grund af manglende anvendelsesbehov er flere bygninger udlejet til civil formål. Omfanget fremgår af bygningsoversigten i bilag 06. På kasernen er der i alt cirka 120 kontorarbejdspladser fordelt på de forskellige enheder og tjenester. Af cirka 200 værelser til indkvartering er cirka 150 fast udlejet. I kantinerne produceres der dagligt 500 måltider i gennemsnit fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad, der alle serveres som buffet. Produktionen varierer fra cirka 600 måltider pr. dag i perioder med værnepligtige 18 måneder til cirka 200 måltider pr. dag i perioder uden værnepligtige. Infrastruktur, transport og køretøjer Bygningsmassen på kasernen er relativt spredt med mange små bygninger. Det bebyggede areal strækker sig dog ikke over et større område, end at hovedparten af den interne persontransport foregår til fods. En eskadron er en underafdeling af pansertropper, tidligere benævnt rytteriet, nu som før en taktisk og administrativ enhed på mand. Eskadroner benævnes efter materiel eller opgaver, for eksempel kampvognseskadron og opklaringseskadron. SIDE 34 SIDE 35

19 AKTIVITER OG PROCESSER PÅ BYGNINGSNIVEAU I 2012 er der udført en miljøkortlægning af Almegårds Kaserne. Som en del af denne kortlægning er der foretaget en registrering af aktiviteter og processer på bygningsniveau og for enkelte bygninger på rumniveau. For at give konkurrencedeltagere et mere nuanceret billede af brugen/anvendelsen af de enkelte bygninger og lokaler er registreringen af disse aktiviteter og processer vedlagt konkurrenceprogrammet som bilag 12. I de enkelte eskadroner eksisterer der en udpræget enhedsidentitet, og det opfattes som en klar fordel, at de forskellige medarbejdergrupper og funktioner knyttet til enhederne er placeret i fysisk nærhed af hinanden og adskilt fra de øvrige enheder. SIDE 36 SIDE 37

20 FORUDGÅENDE DIALOG Forud for konkurrencen er der gennemført en dialog med henblik på at indkredse og kvalificere forudsætningerne for konkurrencen: Interne seminarer på Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne Eksternt arrangement om konkurrencen Interviews med nøglepersoner på de to kaserner SIDE 38 SIDE 39