Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i 1972. side 1"

Transkript

1 40 år efter den første danske Maritimhistoriske Konference fandt den 21. i rækken sted i et solbeskinnet Aabenraa. Kontaktudvalgets organisationsgruppe med museumsinspektør Stephanie Robl Matzen i spidsen havde udset sig Højskolen Østersøen til formålet. Højskolen er det gamle Hotel Hvide Hus og ligger placeret lige ned til fjorden. Et velvalgt og smukt sted til en weekend i søfartshistoriens tegn. Mikkel Leth Kaptajner og kolonier, 1800-tallets Aabenraa-søfart i globalt perspektiv Mikkel Leth, inspektør ved Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa, i daglig tale Aabenraa Søfartsmuseum holdt konferencens første oplæg. Mikkel forsker for øjeblikket i Aabenraa søfartshistorie med fokus på byens maritime storhedstid fra ca til 1890'erne. I løbet af 1820'erne begyndte flere og flere skibe fra Aabenraa, typisk store skonnerter, at sejle på Sydamerika. Har var Rio de Janeiro det hyppigste bestemmelsessted. Skibene fra Aabenraa udgjorde en anseelig andel af de danske skibe i Rio. De fleste af Aabenraaskibene var ejet af den store skibsreder Jørgen Bruhn. Bruhn fik bygget en lang række sejlskibe, og hans ry spredtes med skibene til danskere over hele verden. I hvert fald var den danske konsul i Rio så betaget af Bruhns virksomhed og de velsejlende skibe, at han skrev hjem til kongen og roste Bruhn til skyerne. I midten af 1800-tallet skiftede fokus til de voksende markeder i Fjernøsten, hvor både Japan og Kina langsomt åbnedes for Europæisk handel. Englænderne spillede en stor rolle i denne udvikling, men også Danmark drog nytte af de nye muligheder. Skibene fra Aabenraa var talrige i både handlen mellem Kina og Europa og i handlen mellem asiatiske havne. Skibenes fart var så international, at de sjældent, om nogensinde, vendte hjem til Aabenraa igen. Aabenraa var ikke en stor havneby, men et sted hvor der blev bygget skibe, og hvorfra skibenes kontrolleredes. Det sidste forsvandt også gradvist til fordel for kontorer i store maritime centre som Hamborg og London og asiatiske havne som Hong Kong. I løbet af 1880'erne svandt sejlskibsflåden ind og Aabenraa mistede maritim betydning. Kun rederen Michael Jepsen holdt med sine dampskibe flaget højt, men skibene blev bygget i Flensburg og kom stort set aldrig til Aabenraa. Tilbage står de mange flotte kaptajnsgårde på Løjt Land og det lokale museums smukke samling som minder om en storhedstid på havene, hvor generationer af unge mænd rejste ud og bragte verden med sig hjem. Benny Christensen Om starten på de maritimhistoriske konferencer Benny Christensen var sekretær for den første konference, der foregik for godt 40 år siden. Han præsenterede baggrunden for den første konference. Dengang var der meget få professionelle søfartshistorikere, men der var mange entusiaster. Folk som Hans Christian Bjerg, Henning Henningsen, Jørgen Barfoed og Benny Christensen selv forsøgte med den Maritimhistoriske Konference at skabe et forum, hvor professionelle forskere kunne mødes med interesserede lægmand. Det må siges at have været en stor og langvarig succes. I konferencernes første 40 år er det blevet til 21. konferencer med cirka deltagere, hvoraf mange naturligvis, og heldigvis, har været gengangere. Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i side 1

2 Den fandt sted i Hellerup sejlklub. Konferencen var støttet af A.P. Møller, Hellerup Sejlklub og Gentofte Kommune. Det var fine forhold. Man hilste blandt andet på bogmesteren og hele kommunalbestyrelsen. På den første konference nedsattes den første udgave af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie og Samfundsforskning. Inden for denne ramme er der holdt cirka 200 møder mellem de gennem tiden godt 80 kontaktudvalgsmedlemmer under ledelse af blot tre formænd. Udvalgets ikke særligt mundrette navn skyldes, at man gerne ville omfavne mange forskellige grupper - bl.a. både historikere og etnologer. Benny Christensen overrakte efter sit foredrag den første indbydelse og den første konferencerapport til Maritim Kontakts nuværende formand Peder Ellegaard. Anton Englert Karschau, Et stort nordisk laststkib fra Slesvigs storhedstid Anton Englert er en af Danmarks førende eksperter i den traditionelle nordiske skibsbygning. Han er inspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Englert fortalte om et middelalderskib fundet ved Karschau ved Slien øst for Slesvig by. Skibet blev fundet efter et ekstremt lavvande i år Pyntelisterne afslørede straks, at det var et nordisk, klinkbygget skib. I det hele taget var skibet rigt dekoreret. Anton gennemgik hovedtræk af det spændende skibs konstruktion. Dendrokronologien viser, at træet blev fældet på Fyn omkring Skibet forliste altså ikke langt fra det formodede byggested. Karschauskibet var et stort sejlskib. Det var cirka 6,80 meter bredt og blandt de større der er fundet i indre danske farvande. Det blev bygget i nordisk tradition i årene før koggerne begyndte at blive populære. Skibet var et højdepunkt inden for den traditionelle nordiske skibsbygning, der sidst i 1100-tallet blev trængt i baggrunden. Fjordhavnene som Slesvig og Roskilde mistede deres betydning med de store, tunge koggers fremkomst og Hansestæderne begyndte deres opstigen. Der er i dag ikke så meget tilbage af skibet fra Karschau. Alt hvad der har ligget over eller lige under vandoverfladen er blevet fjernet. Måske til brænde kort efter forliset og om ikke andet af tidens tand. Et fund for specialister, men ikke med nok hel skibsform til for alvor at kunne sætte fantasien i sving blandt folk med mindre viden om middelalderens skibstyper. Mette Guldberg Folk og Fartøjer i det nordlige Vadehav i tallet Mette er inspektør og seniorforsker ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Hovedkilden til hendes undersøgelse af den nederlandske handel på De Kleine Oost, den danske del af Vadehavet, er toldregnskaberne fra Varde, Ribe og Tønder. Varde toldsted blev i 1600-tallet henlagt til Hjerting. Det er her, man finder det mest omfattende materiale. Mette underholdt i sin velkendte dynamiske stil. En tour de force gennem varer, mennesker, skibstyper og handelsforbindelser. Set fra Holland var det danske vadehav et forholdsvist uinteressant nærområde, hvor man skaffede lidt råstoffer og arbejdskraft. Blandt varerne var de berømte jydepotter. Arbejdskraften blev, som også Asger Nørlund var inde på i sit oplæg, primært brugt i den store nederlandske handelsflåde, hvor der var et stort behov for unge, stærke mænd. Varde var transithavn for store dele af Jylland. Ofte importeredes meget små mængder af varer. Noget tyder på, at Amsterdam nærmest var et engroslager, hvor man købte alt muligt forskelligt til sin egen lille forretning i Danmark. Ribe, der tidligere havde været en stor handelsby, var sunket hen i en merkantil tristesse med kun ét sølle skib hjemmehørende i den før så travle havn. side 2

3 I løbet af 1700-tallet overtog Hamborg den hollandske rolle som Varde og Hjertings største handelsparter. I slutningen af 1700-tallet begyndte Fanø at konkurrere hårdt med Varde, som tabte. Antallet af anløb ved Varde toldsted faldt stødt. Fartøjernes størrelse steg frem til midten af 1700-tallet, som man også ser det andre steder i Danmark, men så blev de atter mindre og mestendels lokalt byggede. Antallet af jyske byer, der importerede varer gennem Varde, faldt også markant. Anders Monrad Møller Søkrigsførelser under Treårskrigen Anders Monrad Møller, Dr. Phil., har udgivet et væld af bøger og artikler, og han er blandt dem, der har holdt ved siden de første maritimhistoriske konferencer. Gang på gang har han underholdt og oplyst. Denne gang handlede oplægget om affæren ved Eckenførde den 5. april 1849 med udgangspunkt i Sofus Rasmussens øjenvidneskildring, der kan læses i Maritim Kontakt 30-31, og maleren Thomas Wilhelm Pedersens maleri af slaget. Pedersen har malet sejlene på fregatten GEFION sat, mens dampskibet GEISER forsøger at vende det store krigsskib. Det mener Sofus Rasmussen ikke at de var. Pedersen havde også selv været med i kampen, men hans version adskiller sig altså noget fra Rasmussens. Søofficererne om bord på de danske skibe blev dømt mildt efter nederlaget, der kostede Danmark både GEFION og linjeskibet CHRISTIAN VIII. Flere blev senere benådet. Men hvorfor? Fordi det faktisk var hærens general Krogh, der havde kommandoen over strategi og kommunikation under kampen og optakten til den. For at skåne Krogh, som man havde brug for, blev ansvaret lagt over på andre skuldre, nemlig søofficerernes. Det var dog straf på skrømt. Slaget ændrede intet ved det danske søherredømme, selvom det af de tysksindede blev betragtet som en stor sejr og af danskerne som et alvorligt nederlag. Den danske blokadepolitik var yderst effektiv. De store linjeskibe kom ikke engang i spil. Fregatter og korvetter kunne udføre arbejdet så endog Hamborg kunne blokeres. Rasmussen omtaler i den forbindelse en episode i Aabenraa, hvor en kanoner beskød et vogntog med et Slesvig-holstensk flag. Angiveligt et pletskud, der på dramatisk vis fjernede flaget. Angiveligt også det første skud under treårskrigen. Jan Hammer Larsen Calcuttas forlis ved Læsø i 1853 Jan Hammer Larsen er marinarkæolog og inspektør ved Nordjyllands Kystmuseum. Han delte på konferencen ud af sin store viden om skibsvrag i det nørrejyske. Hovedtemaet var fregatten CALCUTTAs forlis. Den var et af Aabenraarederens Jørgen Bruhns skibe. Kun den berømte galionsfigur, forestillende en inder med overskæg og kniv, fik Bruhn med hjem til Aabenraa. Den kan i dag ses på Aabenraa Søfartsmuseum. CALCUTTA var et stort skib søsat i 1853, en fregat på 480 cml. Det forliste den 20. oktober, kun få måneder efter søsætningen. Man tog om bord fejl af fyrene på Læsø Trindel og Kobbergrunden. Et eksempel på at flere fyr ikke nødvendigvis er af det gode, og klart bør kunne adskilles fra hinanden - også i dårlig sigtbarhed. Man har endnu ikke fundet fysiske rester af CALCUTTA, men man planlægger fra Kystmuseets side at undersøge sagen. Luftfotos indikerer, at der kunne være noget at komme efter, men det er naturligvis ikke sikkert. Foreløbigt bygger man sin viden om forliset på skrevne kilder som eksempelvis strandingsprotokollerne fra Læsø i midten af 1800-tallet. De kan være tung læsning, men de er udstyret med levende tegninger af forlisene og strandingerne. Der er en dramatisk tegning af dampskibet HERTHA af Helsingør, der forsøger at trække CALCUTTA fri fra grunden, men uden held. side 3

4 Erik Housted ROLF KRAKEs virksomhed i 1864 Erik Housted er mangeårigt medlem af kontaktudvalget. Desuden var han gennem årtier kasserer for både forlag og udvalg. Det er 150-året for Housted fandt det derfor passende at opridse panserbatteriet ROLF KRAKEs indsats under krigen mod Prøjsen og Østrig. ROLF KRAKE var et moderne panserskib bygget i Besætningen var på cirka 140 mand. Skibet havde to drejelige pansertårne med glatløbede forladerkanoner. Kanonerne var konstrueret af Skibsted, støbt i Sverige. De var i modsætningen til resten af skibet allerede ved at være umoderne, da de blev installeret. Da ROLF KRAKE dukkede op på krigsskuepladsen på den slesvigske østkyst havde hæren rømmet Danevirke og trukket sig tilbage til Dybbøl. ROLF KRAKE fik position på Sønderborgs red under kommando af kaptajn Rothe. De ankom den 12. februar Få dage senere sejlede skibet på rekognoscering i Egernsund, hvor Prøjserne var ved at bygge en pontonbro. Prøjserne kunne beskyde store dele af Dybbølstillingen fra Broager over bugten Vemmingbund. Danskerne derimod havde kun få riflede kanoner og kunne ikke ramme prøjserne på Broager. Prøjserne planlagde at føre det tunge skyts over Egernsund ind på Broager ved hjælp af pontoner. Dette forsøgte man fra ROLF KRAKEs side at forhindre. Man kunne fra det danske panserskib ikke se pontonbroen, men måtte skyde efter det sted, hvor man regnede med, at den var placeret. ROLF KRAKE blev selv beskudt af det prøjsiske artilleri. Skibet blev ramt af cirka 100 skud, men det var standhaftigt. Kun fire mand blev lettere såret. Det lykkedes ikke for danskerne at ødelægge pontonbroen, og prøjserne kunne efterfølgende føre det tunge skyts til deres stillinger på Broager. Under forsvaret af Dybbøl den 18. april hjalp ROLF KRAKE de trængte stillinger på land. Det havde dog ikke den store effekt. Den eneste søofficer, der døde under krigen i 1864, døde af en granatsplint om bord på skibet. Hans mindesten er nu ved skanse 1 ved Dybbøl. ROLF KRAKEs sidste indsats under krigen var det mislykkede forsøg på at forhindre prøjsernes overgang i Als. Her havde man mulighed for at angribe prøjsernes troppeoverførsler, men man troede, at det var for sent, og trak sig til fjendens overraskelse tilbage. Niels Bjørn Hansen Desertører og mytterister under Slaget på Reden Niels er tidligere journalist ved DR og har skrevet en bog "En visnet blomst i hæderskransen" om desertører og mytterister under Slaget på Reden den 2. april Den etablerede fortælling er præget af opofrelse og heltemod. Den 17-årige Willemoes er et godt eksempel. Der var mange helte, der fortjener deres hyldest. Men der var også officerer, der bukkede under for presset og flygtede. De to officerer Schultz og Westerholt deserterede efter en lang kamp. Deres skibe var sønderskudte, og mens dele af deres mandskab kæmpede videre, lå mange døde eller blødende på dækket. Schultz og Westerholt kunne ikke tage mere og brød i panik. Englænderne havde flere kanoner, og de var langt bedre trænede end danskerne. Englænderne havde været i krig i ti år og Royal Navy var en velsmurt krigsmaskine. Schultz var næstkommanderende på fregatten SJÆLLAND. Han havde kæmpet længe, men omkring klokken 14 brød han sammen under udsigtsløsheden midt i helvedet af blod. Han råbte på mere ammunition til de eneste to kanoner, der stadig var operationelle. Samtidig råbte skibstømrerne på flere mand til pumperne. Schulz løb ned på underste kanondæk og sprang ud af en kanonport. I travaljen forlod han skibet sammen med et par besætningsmedlemmer. Han opfordrede resten af besætningen til at gøre det samme. Schultz kom til hægterne efter en halv times tid på Lynetten, og roede side 4

5 tilbage til SJÆLLAND, hvor han genoptog kampen. Skibet var smadret, men overgav sig først dagen efter, da man havde smidt krigsmateriel over bord og ødelagt kanonerne. Cirka samtidig hoppede Westerholt i en jolle sammen med sit skibs trommeslager og roede ind til Kastellet. Efter slaget og Danmarks nederlag kom de to officerer for en krigsret. De blev begge dømt til døden ved skydning i ryggen. En nedværdigende og brutal straf. De blev den 11. august 1801 ført til Øster Fælled for at blive henrettet. Skillingsviserne havde indkaldt til optrinnet, og mange Københavnere var mødt op for at se de æresløses sidste rejse. Men i sidste øjeblik, kort før eksekveringen, blev dødsdommen omstødt til livsvarigt fængsel i Trondhjem. Denne dom blev efter nogle år omstødt til landsforvisning. Petur Petersen Krigsdagbøger fra ubådsarkivet i Cuxhaven fra 1. og 2. Verdenskrig Petur Petersen er inspektør på Aabenraa Museum. Han arbejder med ubådenes historie set fra de danske handelsskibe side. Han har også arbejdet med krigsdagbøger fra kaptajner om bord på de tyske ubåde, der angreb de danske skibe. Ubådsarkivet i Cuxhaven, som Peterson varmt anbefalede, har måske verdens bedste samling af de dagbøger og rapporter. Petersen har undersøgt rygterne om, at der skulle have været en kaptajn fra Aabenraa indblandet i sænkningen af det store amerikanske passagerskib LUSITANIA, der medførte et kæmpe tab af menneskeliv. Undersøgelsen viste dog, at Aabenraakaptajnen ikke var på den kendte LUSITANIA, eller i ubåden U20, der sænkede den, men på et andet skib af samme navn, der sank efter en kollision i Uddeling af Maritim Kontakts prisopgave 2014 Ved konferencen uddeltes Maritim Kontakts traditionsrige prisopgave, der gives til en forfatter, der enten i form af en eksamensopgave eller i anden form, har arbejdet med søfartshistorie i høj kvalitet. Vinderen blev Per Møller med specialet "Søenrollering og udskrivelse til flåden fra 1704 til den almindelige værnepligts indførelse". Per Møller er pensioneret kommandørkaptajn. Han har både sejlet i handelsflåden og orlogsflåden, før han begyndte at læse historie. Den faglige tyngde og den stilsikre fremstilling i specialet gjorde det i følge bedømmelsesudvalget til en stor glæde at læse. Efter overrækkelsen af diplomet præsenterede Per Møller sit arbejde og sine resultater. Per Møller Søenrollering og udskrivelse til flåden fra 1704 til den almindelige værnepligts indførelse Efter Jørgen Barfoeds studier, der går frem til ca. år 1700, har der ikke været store undersøgelser af enrolleringen. Møller forsøger med sit studie at rode bod på dette. Fra 1703 var der privilegier for folk, der blev enrolleret i rullen. Nyfødte drenge kom i ungerullen, som 16-årig kom man i hovedrullen og som 50-årig i fædrerullen. Der blev lovet bål og brand til dem, der eksempelvis ved at rejse udenlands unddrog sig enrollering. Blandt de enrollerede kom ikke alle i flåden. Man kunne trække frinummer. I begyndelsen af 1700-tallet udskrev man dog alle, da man indledte Store Nordiske Krig. Mange søfolk var på det tidspunkt ude at sejle med handelsskibe, og det var svært at skaffe mandskab nok. I 1712 pressede man snart sagt enhver ung mand på gaderne i København til tjeneste i flåden. Enrolleringssystemet faldt reelt sammen under Store Nordiske Krig. I 1739 blev det side 5

6 indført igen, men uden noget skær af frivillighed. Gennem midten af 1700-tallet har der formodentlig været omkring i rullerne. Udover det var der naturligvis flådens faste mandskab - Holmens faste stok. I 1770 kom en ny forordning. I sidste halvdel af 1700-tallet har der været op til mænd i rullerne. Møller præsenterede antallet af enrollerede gennem årene og årsagerne til udskrivningerne. Riget var ofte i underskud for søfolk til både at bemande orlogsflåden og handelsflåden. De store kompagniskibe var økonomisk vigtige og havde stor politisk bevågenhed, hvorfor orlogsflåden ofte manglede folk. Søfolkenes løn var også ofte bedre om bord på kompagniskibene end i orlogsflåden. Man begyndte i orlogsflåden at løse problemet ved selv at uddanne unge mennesker ved hjælp af sømilitter. En slags forløber til uddannelse af værnepligtige. Udskrivningen fra sømilitterne kunne dog give sociale problemer, da det var landmænd og fiskere der blev udtaget til tjeneste, hvorfor deres familie manglede deres arbejdskraft. Ekskursion Vi besøgte først Museum Sønderjylland Kulturhistorie Aabenraa, hvor Stephanie og Petur viste rundt. Herefter tog vi til Jørgen Bruhns gamle træskibsværft på Kalvø i Genner Bugt. Her fik vi en rundvisning samt mulighed for at nyde det smukke forårsvejr på den lille ø med den rige historie. Efter kaffe og kage kørte vi i bussen en tur rundt på den interessante halvø Løjt Land, hvor mange af Aabenraaskipperne havde deres gårde på den rige jord. Stephanie guidede kyndigt igennem landsbyer, kaptajnsgårde og landskaber. Efter et lille hvil var det tid til den traditionsrige festmiddag og efterfølgende bogauktion. God mad, sjov og hygge til alle. Arne Johan Berg Udviklingen af sejlende krigsskibe Arne Johan Berg, en af konferences norske deltagere, gennemgik i søndagens første foredrag de lange træk af århundredernes udvikling af sejlende krigsskibe. Oplægget var præget af god brug af illustrationer. Igennem den tidlige middelalder var nordboernes skibe de bedste og hurtigste. Senere overtog det store enmastede skib, koggen, de nordeuropæiske farvande. De kom dog også længere sydpå. Det minder bl.a. koggen i San Sebastians byvåben os om. Efter koggen kom karracken, der havde flere master, og som ofte blev udstyret med kanoner. Det betød kamp på afstand frem for nærkamp og entring mand mod mand. Efter middelalderen var det slut med at have skibe, der både kunne være handelsskibe og krigsskibe. Skibene blev mere specialiserede. Efterhånden blev kanonerne så stærke, at man kunne sænke skibe med dem. Gennem renæssancen blev skibene i høj grad også prestigesymboler, højt byggede, masser ornamentik og ikke altid de bedste sejlegenskaber. I dansk-norsk kontekst kendes SOPHIA AMALIA, der var lidt større end den engelske SOVEREIGN OF THE SEAS, som den specifikt var bygget til at overgå. I 1700-tallet forsvandt en del af de høje overbygninger, kanonener prioriteredes og sejlegenskaberne blev bedre. Man indførte stagsejl i stedet for blinder. Skibene blev større og større. I midten af 1800-tallet sluttede det, og mange store sejlskibe blev rigget ned og udstyret med dampmaskine og panser. side 6

7 Asger Nørlund Christensen Hyresøgende, Skandinaviske søfolk på det internationale arbejdsmarked Asger Nørlund Christensen fortalte om sit speciale, der handler om 1600-tallets skandinaviske søfolk på det internationale arbejdsmarked. De arbejdssøgende rejste især til Nederlandende, hvor der var store efterspørgsel efter arbejdskraft. Den danske flåde hvervede i stor stil søfolk i Amsterdam. I årene hele af dem. Udvandringen af arbejdskraft var altså ret omfattende. Der var store behov for arbejdskraft i Nederlandene, og et frit arbejdsmarked med fri bevægelighed. Sådan var det ikke i Danmark. Danmark var fattigt og Norge havde en stor befolkningstilvækst, som det begrænsede norske landbrug ikke kunne understøtte, så der var for mange god grund til at flytte til Nederlandene. Lønnen var også op til fem gange bedre! Der var stor trafik mellem Nederlandene og både Norge og Danmark, så der var rig mulighed for at få sejllejlighed til Amsterdam. Hundredevis af nederlandske skibe sejlede gennem Øresund hver sommer. På Norges syd- og vestkyst anløb mange nederlandske skibe de små pladser for at skaffe tømmer. Fra Vadehavsområdet sejledes jydepotter og stude mod de nederlandske havnebyer. De danske søfolk, der typisk var mellem 20 og 30 år, da man skulle være stærk og smidig for at kunne udføre det hårde arbejde i riggen, blev specialiserede under det krævende arbejde på de store nederlandske skibe. De fleste af søfolkene kom fra den jyske vestkyst og fra Sønderjylland. Mange nordmænd tog også af sted. Andre kom fra Bohus Len. Denne sidste gruppe af sømænd, hvoraf mange blev officerer, kender vi ikke så meget til fra den hidtidige litteratur. Jens Riise Kristensen Pirater under Dannebrog, et ikke-realiseret projekt fra 1721 Jens Riise Kristensen er amatørhistoriker, træskibskender og dykker. Han fortalte om et forsøg på at bruge den danske flåde til hjembringelse af piratpenge. Historien starter i Hamborg i 1721, hvor Danmark er kommet ud af Store Nordiske Krig. Her bliver en dansk general præsenteret for en greve ved navn Pierre Joseph le Roux d Esneval, der i samtiden havde mange indflydelsesrige venner og mange gode idéer, af og til lidt for gode. Greven vil gerne have danske krigsskibe til at fragte piratpenge hjem fra Madagaskar. Altså en form for hvidvaskning af penge tjent på endog ganske lyssky aktiviteter. Esneval har måske haft kontakt til den franske pirat La Buse, der holdt til på det nordlige Madagaskar, men det er usikkert. Svaret fra dansk side bliver, at man ikke vil stille skibe til rådighed, men at man gerne vil leje Dannebrog ud. Projektet bliver dog ikke til noget. Muligvis fordi agenter i Nederlandene og England havde fået nys om sagen. Senere har Esneval en plan om at sælge våben i Etiopien. Det vil han også have den danske flåde involveret i. Det blev dog heller ikke til noget, og greven med de vidtløftige planer forsvinder ud af den danske søfartshistorie. Benjamin Asmussen Mellem Kanton og København, begyndelsen på et forskningsprojekt Benjamin Asmussen fra Museet for Søfart fortalte om sit kommende forskningsprojekt med arbejdstitlen Between Copenhagen and Canton A Matter of Distances. Projektet vil forsøge at sammenligne den danske søhandel med Kina i 1700-tallet med den lignende handel i dag. Fokus bliver på identitet, forbrug og kulturmøder mellem søfolk, købmænd og agenter. side 7

8 Fra 1732 havde Asiatisk Kompagni i København monopol på handel med bl.a. Kina og bragte mange værdifulde ladninger af te, porcelæn og silke til det dansk-norske rige. I dag transporter danskkontrollerede skibe både en stor del af råvarerne til Kinas fabrikker samt mange af de færdige produkter til vesten. Med støtte i Uppsala-skolen indenfor International Business begreb psychic distance og Edward Saids begreb orientalisme skal projektet kaste nyt lys over begge perioders handel og søfart. Projektet skreves som en ph.d. afhandling på Center for Virksomhedshistorie på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Stephanie Robl Matzen Kaptajn Michelsens oplevelser i Stillehavet Stephanie Robl Matzen er overinspektør ved Aabenraa Søfartsmuseum. Hun delte den fascinerende historie om en Sønderborgkaptajns oplevelser på Fiji i midten af 1800-tallet. Kaptajn Michelsen blev født på Als i Stephanie fortalte om hans oplevelser på Stillehavet med udgangspunkt i kaptajnens egne dagbøger. Han var glad for skibet LE- VUKA, selvom han syntes, at det sejlede en smule for langsomt. LEVUKA er også navnet på en stillehavsø i Fiji som Michelsen sejlede til. Fiji blev en britisk koloni, det år Michelsen ankom første gang. Han arbejdede her for det tyske handelshus Hedeman & Co. Michelsen var altså ikke kun sømand men også handelsmand. Man handlede primært med koprah, altså kokusbast, men arbejdskraft var også en vigtig vare. En dreng kostede omtrent to knive. Michelsen mente ikke at det var slavehandel, men forskellen er ikke speciel tydelig. Meget af handlen foregik som byttehandel ved hjælp af tegnsprog. Michelsen snød de lokale ret ofte. Eller det følte han i hvert fald selv at han gjorde. Der var undertiden ret store problemer med at bringe den hyrede arbejdskraft tilbage til deres egen ø. Michelsen måtte improvisere svar til øfolk, der spurgte til deres familie, der tidligere var taget afsted for at arbejde. Michelsen kendte ikke til deres skæbne, men lod som om alt var i skønneste orden. På vejen hjem forsøgte Michelsen i sin dagbog at rationalisere sig til hvorfor arbejdskrafthandlen i virkeligheden var godt for øboerne, selvom han undervejs ikke lagde skjul på at handelen var anløben og nærmede sig slavehandel - "Ved kontakt med europæerne får øboerne jo chancen for at ændre sig fra dyr til mennesker." Ole Kolborg Fire år ved Anholt Fyr Ole Kolborg er vokset op i på fyr på Romsø, Hals Barre, Fornæs, Anholt og ved Vadehavet, hvor hans far var fyrassistent og senere fyrmester. Familien Kolborg boede fire år på Anholt. Kolborg fortalte følelsfuldt om livet på øen og om den britiske besættelse af øen under Englandskrigene. Her byggede briterne kasematterne ved fyrtårnets fod og to forsvarslinjer rundt om tårnet. Kolborg fortalte historier og anekdoter fra sin barndom ved fyret. Bl.a. om hvorledes han som ung dreng var blevet bedt om at bringe en madkurv op til sin far i fyret. Det var højst usædvanligt, da det var højlys dag. Hans far stod oppe i fyret sammen med en mand fra søværnet. De observerede en sovjetisk konvoj vende ikke langt fra Læsø. Kolborg forstod sin unge alder til trods, at det var alvorligt. Han havde netop overværet en udløber af Cubakrisen på nærmeste hold. Ellers gik dagene med vejrobservationer og at tænde og slukke fyret. Man havde ikke normalt kystudkig og tågevagt. Så tæt kom de fleste skibe ikke. Susi Hansen Androfagi på Lillebælts havis Susi Hansen, der rundede de mange foredrag af, er indehaver og skaber af Danmarks mindste søfartsmuseum. Det ligger på Lyø i side 8

9 det Sydfynske Øhav. Hun havde sin mand Viggo med. En vaskeægte søulk. Hansens oplæg tog udgangspunkt i en lille figur af en kannibal, der er ved at fortære en hvid kvinde. Den blev hjembragt af en alsisk sømand i Sømanden var ude at sejle i to år i sin ungdom, og det eneste han havde med hjem var denne underlige statuette. Hansen havde undersøgt sagen, og det viste sig, at sømanden aldrig havde været uden for Nordeuropa. Måske har han byttet sig til figuren i Hamborg. Senere kom den angiveligt til Lyø fra Als sammen med en smuk kvinde via havisen. Hansen fortalte om sine studier i beretninger om kannibalisme. I bogen The Man Eating Myth fremgår det, at historierne om kannibalisme er rene myter. Det startede med Herodot, der beskrev "de andre" som menneskeædende barbarer. Senere underbyggede spanierne med historierne om småbørnsspisende indianere. Hansens museum er noget ganske særligt, og hun er selv en talentfuld fortæller, der med glimt i øjet fortæller skrøner fra de syv have. Som det fremgår dog ikke uden blik for realiteterne og historiefagets håndværk. Admiralforsamling Maritim Kontakts formand Peder Ellegaard takkede for en god konference. Hovedorganisatoren Stephanie Robl Matzen fik overrakt blomster som tak for indsatsen. Hele weekenden var velorganiseret med gode forhold, flot udsigt, lækker mad, berigende foredrag og en smuk ekskursion i det solrige vejr. Hovedemnet på admiralforsamlingen var at Maritim Kontakt bliver lagt sammen M/S Museet for Søfarts Venneselskab. Processen blev beskrevet af Benjamin Asmussen og Thorbjørn Thaarup fra M/S. Medlemmerne af MKs interessekreds bliver medlemmer af M/S Venner. Tidsskriftet Maritim Kontakt bliver lagt sammen med søfartsmuseets årbog i en ny, flot udgivelse, der er planlagt til at komme én gang om året i form af en antologi, kredsende om et enkelt emne. Første emne bliver søfolk i krig. Både nye og gamle medlemmer af den nu samlede forening vil for deres kontingent modtage udgivelsen og et årskort til M/S. Medlemmerne af MKs kontaktudvalg deltager i udgivelsesprocessen som redaktionskomité. Det er fortsat venneselskabet, der bekoster udgivelsen. For Maritim Kontakt indtræder Peder Ellegaard i venneselskabets bestyrelse. Kontaktudvalget vil fortsat organisere den tilbagevendende maritimhistoriske konference samt uddele prisopgaven. Der var på admiralforsamlingen bred støtte til sammenlægningen. Siden sidste admiralforsamling har Erik Housted, Gunner Nolsøe og Thomas Olesen trukket sig ud af udvalget. Jan Hammer Larsen ønsker også at trække sig ud af udvalget, men Jan fortsætter heldigvis i prisopgavernes bedømmelsesudvalg. Steen Schøn, underviser på bl.a. Søværnets Officerskole, har ønsket at genindtræde og Helle Sigh, leder af Strandingsmuseet i Thorsminde, ønsker også at indtræde. Endelig ønsker historikeren Asger Nørlund Christensen at indtræde i udvalget. Admiralforsamlingen godkendte alle tre ønsker om optagelse. Udvalgets mangeårige kasserer Erik Housted fremlagde det, der bliver Forlaget Maritim Kontakts sidste regnskab. Housted fik herefter stående klapsalver for sin store indsats gennem årene. Til sidst blev det besluttet, at den 22. Maritimhistoriske Konferences så vidt muligt afholdes i Helsingør i 2016 i og omkring M/S Museet for Søfart. En let frokost afsluttede en vellykket konference. Tak for i år! Rapporten skrevet af Thorbjørn Thaarup side 9

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015

NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015 NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015 INDHOLD Christian Lemée med sidste nyt og ønsker om godt nytår Medlemsbesøg på Orlogsmuseet Donationer fra ANKERET og AL-Fonden Kyndelmisseaften 6. februar i Gule Hal Kommende

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Æ bådslæw ved Hjerting strand

Æ bådslæw ved Hjerting strand Etablering af Æ bådslæw ved Hjerting strand Hjerting Strandvej 23, 6710 Esbjerg v. 1 Projekttitel: Æ bådslæw ved Hjerting strand. Oplysninger om ansøger Hjerting KaneLaug Bådsmandsvænget 32 6710 Esbjerg

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aktivitetskalender for 2016. For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds. Julefrokost 2015. for pensionerede lærere

Aktivitetskalender for 2016. For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds. Julefrokost 2015. for pensionerede lærere Julefrokost 2015 for pensionerede lærere Mandag d. 7.dec. kl. 12.00 på Hotel Park Prisen er 150 kr. for medlemmer og ikke medlemsberettigede ledsagere. Andre deltagere 300 kr. Der er tilmelding efter først

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Referat af Rønne Skydeselskabs skydedag fredag den 3. juni 2011

Referat af Rønne Skydeselskabs skydedag fredag den 3. juni 2011 Referat af Rønne Skydeselskabs skydedag fredag den 3. juni 2011 Denne fredag morgen var smuk og solrig uden en sky på himmelen. Skydebrødrene begyndte at indfinde sig på Store Torv i Rønne ved springvandet,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig 8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016 Læs inde i bladet: REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING ÅRETS ARRANGEMENTER STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Vandrekursus Fodrejse i Danmark 28.08.16 03.09.16

Vandrekursus Fodrejse i Danmark 28.08.16 03.09.16 Vandrekursus Fodrejse i Danmark 28.08.16 03.09.16 Gå efteråret i møde på Vandrekursus med Askov Højskole og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen med spændende foredrag og eventyr til

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Englændertræffet d. 22.-23. august 2009

Englændertræffet d. 22.-23. august 2009 Englændertræffet d. 22.-23. august 2009 Årets arrangør Rootes-klubben havde inviteret til træf med udgangspunkt i Kruså og lovning på lidt sightseeing i det Sønderjyske, så kl. 10 lørdag var alle linet

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere