Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i 1972. side 1"

Transkript

1 40 år efter den første danske Maritimhistoriske Konference fandt den 21. i rækken sted i et solbeskinnet Aabenraa. Kontaktudvalgets organisationsgruppe med museumsinspektør Stephanie Robl Matzen i spidsen havde udset sig Højskolen Østersøen til formålet. Højskolen er det gamle Hotel Hvide Hus og ligger placeret lige ned til fjorden. Et velvalgt og smukt sted til en weekend i søfartshistoriens tegn. Mikkel Leth Kaptajner og kolonier, 1800-tallets Aabenraa-søfart i globalt perspektiv Mikkel Leth, inspektør ved Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa, i daglig tale Aabenraa Søfartsmuseum holdt konferencens første oplæg. Mikkel forsker for øjeblikket i Aabenraa søfartshistorie med fokus på byens maritime storhedstid fra ca til 1890'erne. I løbet af 1820'erne begyndte flere og flere skibe fra Aabenraa, typisk store skonnerter, at sejle på Sydamerika. Har var Rio de Janeiro det hyppigste bestemmelsessted. Skibene fra Aabenraa udgjorde en anseelig andel af de danske skibe i Rio. De fleste af Aabenraaskibene var ejet af den store skibsreder Jørgen Bruhn. Bruhn fik bygget en lang række sejlskibe, og hans ry spredtes med skibene til danskere over hele verden. I hvert fald var den danske konsul i Rio så betaget af Bruhns virksomhed og de velsejlende skibe, at han skrev hjem til kongen og roste Bruhn til skyerne. I midten af 1800-tallet skiftede fokus til de voksende markeder i Fjernøsten, hvor både Japan og Kina langsomt åbnedes for Europæisk handel. Englænderne spillede en stor rolle i denne udvikling, men også Danmark drog nytte af de nye muligheder. Skibene fra Aabenraa var talrige i både handlen mellem Kina og Europa og i handlen mellem asiatiske havne. Skibenes fart var så international, at de sjældent, om nogensinde, vendte hjem til Aabenraa igen. Aabenraa var ikke en stor havneby, men et sted hvor der blev bygget skibe, og hvorfra skibenes kontrolleredes. Det sidste forsvandt også gradvist til fordel for kontorer i store maritime centre som Hamborg og London og asiatiske havne som Hong Kong. I løbet af 1880'erne svandt sejlskibsflåden ind og Aabenraa mistede maritim betydning. Kun rederen Michael Jepsen holdt med sine dampskibe flaget højt, men skibene blev bygget i Flensburg og kom stort set aldrig til Aabenraa. Tilbage står de mange flotte kaptajnsgårde på Løjt Land og det lokale museums smukke samling som minder om en storhedstid på havene, hvor generationer af unge mænd rejste ud og bragte verden med sig hjem. Benny Christensen Om starten på de maritimhistoriske konferencer Benny Christensen var sekretær for den første konference, der foregik for godt 40 år siden. Han præsenterede baggrunden for den første konference. Dengang var der meget få professionelle søfartshistorikere, men der var mange entusiaster. Folk som Hans Christian Bjerg, Henning Henningsen, Jørgen Barfoed og Benny Christensen selv forsøgte med den Maritimhistoriske Konference at skabe et forum, hvor professionelle forskere kunne mødes med interesserede lægmand. Det må siges at have været en stor og langvarig succes. I konferencernes første 40 år er det blevet til 21. konferencer med cirka deltagere, hvoraf mange naturligvis, og heldigvis, har været gengangere. Det var Marinehistorisk Selskab, dannet i 1951, der indbød til konferencen i side 1

2 Den fandt sted i Hellerup sejlklub. Konferencen var støttet af A.P. Møller, Hellerup Sejlklub og Gentofte Kommune. Det var fine forhold. Man hilste blandt andet på bogmesteren og hele kommunalbestyrelsen. På den første konference nedsattes den første udgave af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie og Samfundsforskning. Inden for denne ramme er der holdt cirka 200 møder mellem de gennem tiden godt 80 kontaktudvalgsmedlemmer under ledelse af blot tre formænd. Udvalgets ikke særligt mundrette navn skyldes, at man gerne ville omfavne mange forskellige grupper - bl.a. både historikere og etnologer. Benny Christensen overrakte efter sit foredrag den første indbydelse og den første konferencerapport til Maritim Kontakts nuværende formand Peder Ellegaard. Anton Englert Karschau, Et stort nordisk laststkib fra Slesvigs storhedstid Anton Englert er en af Danmarks førende eksperter i den traditionelle nordiske skibsbygning. Han er inspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Englert fortalte om et middelalderskib fundet ved Karschau ved Slien øst for Slesvig by. Skibet blev fundet efter et ekstremt lavvande i år Pyntelisterne afslørede straks, at det var et nordisk, klinkbygget skib. I det hele taget var skibet rigt dekoreret. Anton gennemgik hovedtræk af det spændende skibs konstruktion. Dendrokronologien viser, at træet blev fældet på Fyn omkring Skibet forliste altså ikke langt fra det formodede byggested. Karschauskibet var et stort sejlskib. Det var cirka 6,80 meter bredt og blandt de større der er fundet i indre danske farvande. Det blev bygget i nordisk tradition i årene før koggerne begyndte at blive populære. Skibet var et højdepunkt inden for den traditionelle nordiske skibsbygning, der sidst i 1100-tallet blev trængt i baggrunden. Fjordhavnene som Slesvig og Roskilde mistede deres betydning med de store, tunge koggers fremkomst og Hansestæderne begyndte deres opstigen. Der er i dag ikke så meget tilbage af skibet fra Karschau. Alt hvad der har ligget over eller lige under vandoverfladen er blevet fjernet. Måske til brænde kort efter forliset og om ikke andet af tidens tand. Et fund for specialister, men ikke med nok hel skibsform til for alvor at kunne sætte fantasien i sving blandt folk med mindre viden om middelalderens skibstyper. Mette Guldberg Folk og Fartøjer i det nordlige Vadehav i tallet Mette er inspektør og seniorforsker ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Hovedkilden til hendes undersøgelse af den nederlandske handel på De Kleine Oost, den danske del af Vadehavet, er toldregnskaberne fra Varde, Ribe og Tønder. Varde toldsted blev i 1600-tallet henlagt til Hjerting. Det er her, man finder det mest omfattende materiale. Mette underholdt i sin velkendte dynamiske stil. En tour de force gennem varer, mennesker, skibstyper og handelsforbindelser. Set fra Holland var det danske vadehav et forholdsvist uinteressant nærområde, hvor man skaffede lidt råstoffer og arbejdskraft. Blandt varerne var de berømte jydepotter. Arbejdskraften blev, som også Asger Nørlund var inde på i sit oplæg, primært brugt i den store nederlandske handelsflåde, hvor der var et stort behov for unge, stærke mænd. Varde var transithavn for store dele af Jylland. Ofte importeredes meget små mængder af varer. Noget tyder på, at Amsterdam nærmest var et engroslager, hvor man købte alt muligt forskelligt til sin egen lille forretning i Danmark. Ribe, der tidligere havde været en stor handelsby, var sunket hen i en merkantil tristesse med kun ét sølle skib hjemmehørende i den før så travle havn. side 2

3 I løbet af 1700-tallet overtog Hamborg den hollandske rolle som Varde og Hjertings største handelsparter. I slutningen af 1700-tallet begyndte Fanø at konkurrere hårdt med Varde, som tabte. Antallet af anløb ved Varde toldsted faldt stødt. Fartøjernes størrelse steg frem til midten af 1700-tallet, som man også ser det andre steder i Danmark, men så blev de atter mindre og mestendels lokalt byggede. Antallet af jyske byer, der importerede varer gennem Varde, faldt også markant. Anders Monrad Møller Søkrigsførelser under Treårskrigen Anders Monrad Møller, Dr. Phil., har udgivet et væld af bøger og artikler, og han er blandt dem, der har holdt ved siden de første maritimhistoriske konferencer. Gang på gang har han underholdt og oplyst. Denne gang handlede oplægget om affæren ved Eckenførde den 5. april 1849 med udgangspunkt i Sofus Rasmussens øjenvidneskildring, der kan læses i Maritim Kontakt 30-31, og maleren Thomas Wilhelm Pedersens maleri af slaget. Pedersen har malet sejlene på fregatten GEFION sat, mens dampskibet GEISER forsøger at vende det store krigsskib. Det mener Sofus Rasmussen ikke at de var. Pedersen havde også selv været med i kampen, men hans version adskiller sig altså noget fra Rasmussens. Søofficererne om bord på de danske skibe blev dømt mildt efter nederlaget, der kostede Danmark både GEFION og linjeskibet CHRISTIAN VIII. Flere blev senere benådet. Men hvorfor? Fordi det faktisk var hærens general Krogh, der havde kommandoen over strategi og kommunikation under kampen og optakten til den. For at skåne Krogh, som man havde brug for, blev ansvaret lagt over på andre skuldre, nemlig søofficerernes. Det var dog straf på skrømt. Slaget ændrede intet ved det danske søherredømme, selvom det af de tysksindede blev betragtet som en stor sejr og af danskerne som et alvorligt nederlag. Den danske blokadepolitik var yderst effektiv. De store linjeskibe kom ikke engang i spil. Fregatter og korvetter kunne udføre arbejdet så endog Hamborg kunne blokeres. Rasmussen omtaler i den forbindelse en episode i Aabenraa, hvor en kanoner beskød et vogntog med et Slesvig-holstensk flag. Angiveligt et pletskud, der på dramatisk vis fjernede flaget. Angiveligt også det første skud under treårskrigen. Jan Hammer Larsen Calcuttas forlis ved Læsø i 1853 Jan Hammer Larsen er marinarkæolog og inspektør ved Nordjyllands Kystmuseum. Han delte på konferencen ud af sin store viden om skibsvrag i det nørrejyske. Hovedtemaet var fregatten CALCUTTAs forlis. Den var et af Aabenraarederens Jørgen Bruhns skibe. Kun den berømte galionsfigur, forestillende en inder med overskæg og kniv, fik Bruhn med hjem til Aabenraa. Den kan i dag ses på Aabenraa Søfartsmuseum. CALCUTTA var et stort skib søsat i 1853, en fregat på 480 cml. Det forliste den 20. oktober, kun få måneder efter søsætningen. Man tog om bord fejl af fyrene på Læsø Trindel og Kobbergrunden. Et eksempel på at flere fyr ikke nødvendigvis er af det gode, og klart bør kunne adskilles fra hinanden - også i dårlig sigtbarhed. Man har endnu ikke fundet fysiske rester af CALCUTTA, men man planlægger fra Kystmuseets side at undersøge sagen. Luftfotos indikerer, at der kunne være noget at komme efter, men det er naturligvis ikke sikkert. Foreløbigt bygger man sin viden om forliset på skrevne kilder som eksempelvis strandingsprotokollerne fra Læsø i midten af 1800-tallet. De kan være tung læsning, men de er udstyret med levende tegninger af forlisene og strandingerne. Der er en dramatisk tegning af dampskibet HERTHA af Helsingør, der forsøger at trække CALCUTTA fri fra grunden, men uden held. side 3

4 Erik Housted ROLF KRAKEs virksomhed i 1864 Erik Housted er mangeårigt medlem af kontaktudvalget. Desuden var han gennem årtier kasserer for både forlag og udvalg. Det er 150-året for Housted fandt det derfor passende at opridse panserbatteriet ROLF KRAKEs indsats under krigen mod Prøjsen og Østrig. ROLF KRAKE var et moderne panserskib bygget i Besætningen var på cirka 140 mand. Skibet havde to drejelige pansertårne med glatløbede forladerkanoner. Kanonerne var konstrueret af Skibsted, støbt i Sverige. De var i modsætningen til resten af skibet allerede ved at være umoderne, da de blev installeret. Da ROLF KRAKE dukkede op på krigsskuepladsen på den slesvigske østkyst havde hæren rømmet Danevirke og trukket sig tilbage til Dybbøl. ROLF KRAKE fik position på Sønderborgs red under kommando af kaptajn Rothe. De ankom den 12. februar Få dage senere sejlede skibet på rekognoscering i Egernsund, hvor Prøjserne var ved at bygge en pontonbro. Prøjserne kunne beskyde store dele af Dybbølstillingen fra Broager over bugten Vemmingbund. Danskerne derimod havde kun få riflede kanoner og kunne ikke ramme prøjserne på Broager. Prøjserne planlagde at føre det tunge skyts over Egernsund ind på Broager ved hjælp af pontoner. Dette forsøgte man fra ROLF KRAKEs side at forhindre. Man kunne fra det danske panserskib ikke se pontonbroen, men måtte skyde efter det sted, hvor man regnede med, at den var placeret. ROLF KRAKE blev selv beskudt af det prøjsiske artilleri. Skibet blev ramt af cirka 100 skud, men det var standhaftigt. Kun fire mand blev lettere såret. Det lykkedes ikke for danskerne at ødelægge pontonbroen, og prøjserne kunne efterfølgende føre det tunge skyts til deres stillinger på Broager. Under forsvaret af Dybbøl den 18. april hjalp ROLF KRAKE de trængte stillinger på land. Det havde dog ikke den store effekt. Den eneste søofficer, der døde under krigen i 1864, døde af en granatsplint om bord på skibet. Hans mindesten er nu ved skanse 1 ved Dybbøl. ROLF KRAKEs sidste indsats under krigen var det mislykkede forsøg på at forhindre prøjsernes overgang i Als. Her havde man mulighed for at angribe prøjsernes troppeoverførsler, men man troede, at det var for sent, og trak sig til fjendens overraskelse tilbage. Niels Bjørn Hansen Desertører og mytterister under Slaget på Reden Niels er tidligere journalist ved DR og har skrevet en bog "En visnet blomst i hæderskransen" om desertører og mytterister under Slaget på Reden den 2. april Den etablerede fortælling er præget af opofrelse og heltemod. Den 17-årige Willemoes er et godt eksempel. Der var mange helte, der fortjener deres hyldest. Men der var også officerer, der bukkede under for presset og flygtede. De to officerer Schultz og Westerholt deserterede efter en lang kamp. Deres skibe var sønderskudte, og mens dele af deres mandskab kæmpede videre, lå mange døde eller blødende på dækket. Schultz og Westerholt kunne ikke tage mere og brød i panik. Englænderne havde flere kanoner, og de var langt bedre trænede end danskerne. Englænderne havde været i krig i ti år og Royal Navy var en velsmurt krigsmaskine. Schultz var næstkommanderende på fregatten SJÆLLAND. Han havde kæmpet længe, men omkring klokken 14 brød han sammen under udsigtsløsheden midt i helvedet af blod. Han råbte på mere ammunition til de eneste to kanoner, der stadig var operationelle. Samtidig råbte skibstømrerne på flere mand til pumperne. Schulz løb ned på underste kanondæk og sprang ud af en kanonport. I travaljen forlod han skibet sammen med et par besætningsmedlemmer. Han opfordrede resten af besætningen til at gøre det samme. Schultz kom til hægterne efter en halv times tid på Lynetten, og roede side 4

5 tilbage til SJÆLLAND, hvor han genoptog kampen. Skibet var smadret, men overgav sig først dagen efter, da man havde smidt krigsmateriel over bord og ødelagt kanonerne. Cirka samtidig hoppede Westerholt i en jolle sammen med sit skibs trommeslager og roede ind til Kastellet. Efter slaget og Danmarks nederlag kom de to officerer for en krigsret. De blev begge dømt til døden ved skydning i ryggen. En nedværdigende og brutal straf. De blev den 11. august 1801 ført til Øster Fælled for at blive henrettet. Skillingsviserne havde indkaldt til optrinnet, og mange Københavnere var mødt op for at se de æresløses sidste rejse. Men i sidste øjeblik, kort før eksekveringen, blev dødsdommen omstødt til livsvarigt fængsel i Trondhjem. Denne dom blev efter nogle år omstødt til landsforvisning. Petur Petersen Krigsdagbøger fra ubådsarkivet i Cuxhaven fra 1. og 2. Verdenskrig Petur Petersen er inspektør på Aabenraa Museum. Han arbejder med ubådenes historie set fra de danske handelsskibe side. Han har også arbejdet med krigsdagbøger fra kaptajner om bord på de tyske ubåde, der angreb de danske skibe. Ubådsarkivet i Cuxhaven, som Peterson varmt anbefalede, har måske verdens bedste samling af de dagbøger og rapporter. Petersen har undersøgt rygterne om, at der skulle have været en kaptajn fra Aabenraa indblandet i sænkningen af det store amerikanske passagerskib LUSITANIA, der medførte et kæmpe tab af menneskeliv. Undersøgelsen viste dog, at Aabenraakaptajnen ikke var på den kendte LUSITANIA, eller i ubåden U20, der sænkede den, men på et andet skib af samme navn, der sank efter en kollision i Uddeling af Maritim Kontakts prisopgave 2014 Ved konferencen uddeltes Maritim Kontakts traditionsrige prisopgave, der gives til en forfatter, der enten i form af en eksamensopgave eller i anden form, har arbejdet med søfartshistorie i høj kvalitet. Vinderen blev Per Møller med specialet "Søenrollering og udskrivelse til flåden fra 1704 til den almindelige værnepligts indførelse". Per Møller er pensioneret kommandørkaptajn. Han har både sejlet i handelsflåden og orlogsflåden, før han begyndte at læse historie. Den faglige tyngde og den stilsikre fremstilling i specialet gjorde det i følge bedømmelsesudvalget til en stor glæde at læse. Efter overrækkelsen af diplomet præsenterede Per Møller sit arbejde og sine resultater. Per Møller Søenrollering og udskrivelse til flåden fra 1704 til den almindelige værnepligts indførelse Efter Jørgen Barfoeds studier, der går frem til ca. år 1700, har der ikke været store undersøgelser af enrolleringen. Møller forsøger med sit studie at rode bod på dette. Fra 1703 var der privilegier for folk, der blev enrolleret i rullen. Nyfødte drenge kom i ungerullen, som 16-årig kom man i hovedrullen og som 50-årig i fædrerullen. Der blev lovet bål og brand til dem, der eksempelvis ved at rejse udenlands unddrog sig enrollering. Blandt de enrollerede kom ikke alle i flåden. Man kunne trække frinummer. I begyndelsen af 1700-tallet udskrev man dog alle, da man indledte Store Nordiske Krig. Mange søfolk var på det tidspunkt ude at sejle med handelsskibe, og det var svært at skaffe mandskab nok. I 1712 pressede man snart sagt enhver ung mand på gaderne i København til tjeneste i flåden. Enrolleringssystemet faldt reelt sammen under Store Nordiske Krig. I 1739 blev det side 5

6 indført igen, men uden noget skær af frivillighed. Gennem midten af 1700-tallet har der formodentlig været omkring i rullerne. Udover det var der naturligvis flådens faste mandskab - Holmens faste stok. I 1770 kom en ny forordning. I sidste halvdel af 1700-tallet har der været op til mænd i rullerne. Møller præsenterede antallet af enrollerede gennem årene og årsagerne til udskrivningerne. Riget var ofte i underskud for søfolk til både at bemande orlogsflåden og handelsflåden. De store kompagniskibe var økonomisk vigtige og havde stor politisk bevågenhed, hvorfor orlogsflåden ofte manglede folk. Søfolkenes løn var også ofte bedre om bord på kompagniskibene end i orlogsflåden. Man begyndte i orlogsflåden at løse problemet ved selv at uddanne unge mennesker ved hjælp af sømilitter. En slags forløber til uddannelse af værnepligtige. Udskrivningen fra sømilitterne kunne dog give sociale problemer, da det var landmænd og fiskere der blev udtaget til tjeneste, hvorfor deres familie manglede deres arbejdskraft. Ekskursion Vi besøgte først Museum Sønderjylland Kulturhistorie Aabenraa, hvor Stephanie og Petur viste rundt. Herefter tog vi til Jørgen Bruhns gamle træskibsværft på Kalvø i Genner Bugt. Her fik vi en rundvisning samt mulighed for at nyde det smukke forårsvejr på den lille ø med den rige historie. Efter kaffe og kage kørte vi i bussen en tur rundt på den interessante halvø Løjt Land, hvor mange af Aabenraaskipperne havde deres gårde på den rige jord. Stephanie guidede kyndigt igennem landsbyer, kaptajnsgårde og landskaber. Efter et lille hvil var det tid til den traditionsrige festmiddag og efterfølgende bogauktion. God mad, sjov og hygge til alle. Arne Johan Berg Udviklingen af sejlende krigsskibe Arne Johan Berg, en af konferences norske deltagere, gennemgik i søndagens første foredrag de lange træk af århundredernes udvikling af sejlende krigsskibe. Oplægget var præget af god brug af illustrationer. Igennem den tidlige middelalder var nordboernes skibe de bedste og hurtigste. Senere overtog det store enmastede skib, koggen, de nordeuropæiske farvande. De kom dog også længere sydpå. Det minder bl.a. koggen i San Sebastians byvåben os om. Efter koggen kom karracken, der havde flere master, og som ofte blev udstyret med kanoner. Det betød kamp på afstand frem for nærkamp og entring mand mod mand. Efter middelalderen var det slut med at have skibe, der både kunne være handelsskibe og krigsskibe. Skibene blev mere specialiserede. Efterhånden blev kanonerne så stærke, at man kunne sænke skibe med dem. Gennem renæssancen blev skibene i høj grad også prestigesymboler, højt byggede, masser ornamentik og ikke altid de bedste sejlegenskaber. I dansk-norsk kontekst kendes SOPHIA AMALIA, der var lidt større end den engelske SOVEREIGN OF THE SEAS, som den specifikt var bygget til at overgå. I 1700-tallet forsvandt en del af de høje overbygninger, kanonener prioriteredes og sejlegenskaberne blev bedre. Man indførte stagsejl i stedet for blinder. Skibene blev større og større. I midten af 1800-tallet sluttede det, og mange store sejlskibe blev rigget ned og udstyret med dampmaskine og panser. side 6

7 Asger Nørlund Christensen Hyresøgende, Skandinaviske søfolk på det internationale arbejdsmarked Asger Nørlund Christensen fortalte om sit speciale, der handler om 1600-tallets skandinaviske søfolk på det internationale arbejdsmarked. De arbejdssøgende rejste især til Nederlandende, hvor der var store efterspørgsel efter arbejdskraft. Den danske flåde hvervede i stor stil søfolk i Amsterdam. I årene hele af dem. Udvandringen af arbejdskraft var altså ret omfattende. Der var store behov for arbejdskraft i Nederlandene, og et frit arbejdsmarked med fri bevægelighed. Sådan var det ikke i Danmark. Danmark var fattigt og Norge havde en stor befolkningstilvækst, som det begrænsede norske landbrug ikke kunne understøtte, så der var for mange god grund til at flytte til Nederlandene. Lønnen var også op til fem gange bedre! Der var stor trafik mellem Nederlandene og både Norge og Danmark, så der var rig mulighed for at få sejllejlighed til Amsterdam. Hundredevis af nederlandske skibe sejlede gennem Øresund hver sommer. På Norges syd- og vestkyst anløb mange nederlandske skibe de små pladser for at skaffe tømmer. Fra Vadehavsområdet sejledes jydepotter og stude mod de nederlandske havnebyer. De danske søfolk, der typisk var mellem 20 og 30 år, da man skulle være stærk og smidig for at kunne udføre det hårde arbejde i riggen, blev specialiserede under det krævende arbejde på de store nederlandske skibe. De fleste af søfolkene kom fra den jyske vestkyst og fra Sønderjylland. Mange nordmænd tog også af sted. Andre kom fra Bohus Len. Denne sidste gruppe af sømænd, hvoraf mange blev officerer, kender vi ikke så meget til fra den hidtidige litteratur. Jens Riise Kristensen Pirater under Dannebrog, et ikke-realiseret projekt fra 1721 Jens Riise Kristensen er amatørhistoriker, træskibskender og dykker. Han fortalte om et forsøg på at bruge den danske flåde til hjembringelse af piratpenge. Historien starter i Hamborg i 1721, hvor Danmark er kommet ud af Store Nordiske Krig. Her bliver en dansk general præsenteret for en greve ved navn Pierre Joseph le Roux d Esneval, der i samtiden havde mange indflydelsesrige venner og mange gode idéer, af og til lidt for gode. Greven vil gerne have danske krigsskibe til at fragte piratpenge hjem fra Madagaskar. Altså en form for hvidvaskning af penge tjent på endog ganske lyssky aktiviteter. Esneval har måske haft kontakt til den franske pirat La Buse, der holdt til på det nordlige Madagaskar, men det er usikkert. Svaret fra dansk side bliver, at man ikke vil stille skibe til rådighed, men at man gerne vil leje Dannebrog ud. Projektet bliver dog ikke til noget. Muligvis fordi agenter i Nederlandene og England havde fået nys om sagen. Senere har Esneval en plan om at sælge våben i Etiopien. Det vil han også have den danske flåde involveret i. Det blev dog heller ikke til noget, og greven med de vidtløftige planer forsvinder ud af den danske søfartshistorie. Benjamin Asmussen Mellem Kanton og København, begyndelsen på et forskningsprojekt Benjamin Asmussen fra Museet for Søfart fortalte om sit kommende forskningsprojekt med arbejdstitlen Between Copenhagen and Canton A Matter of Distances. Projektet vil forsøge at sammenligne den danske søhandel med Kina i 1700-tallet med den lignende handel i dag. Fokus bliver på identitet, forbrug og kulturmøder mellem søfolk, købmænd og agenter. side 7

8 Fra 1732 havde Asiatisk Kompagni i København monopol på handel med bl.a. Kina og bragte mange værdifulde ladninger af te, porcelæn og silke til det dansk-norske rige. I dag transporter danskkontrollerede skibe både en stor del af råvarerne til Kinas fabrikker samt mange af de færdige produkter til vesten. Med støtte i Uppsala-skolen indenfor International Business begreb psychic distance og Edward Saids begreb orientalisme skal projektet kaste nyt lys over begge perioders handel og søfart. Projektet skreves som en ph.d. afhandling på Center for Virksomhedshistorie på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Stephanie Robl Matzen Kaptajn Michelsens oplevelser i Stillehavet Stephanie Robl Matzen er overinspektør ved Aabenraa Søfartsmuseum. Hun delte den fascinerende historie om en Sønderborgkaptajns oplevelser på Fiji i midten af 1800-tallet. Kaptajn Michelsen blev født på Als i Stephanie fortalte om hans oplevelser på Stillehavet med udgangspunkt i kaptajnens egne dagbøger. Han var glad for skibet LE- VUKA, selvom han syntes, at det sejlede en smule for langsomt. LEVUKA er også navnet på en stillehavsø i Fiji som Michelsen sejlede til. Fiji blev en britisk koloni, det år Michelsen ankom første gang. Han arbejdede her for det tyske handelshus Hedeman & Co. Michelsen var altså ikke kun sømand men også handelsmand. Man handlede primært med koprah, altså kokusbast, men arbejdskraft var også en vigtig vare. En dreng kostede omtrent to knive. Michelsen mente ikke at det var slavehandel, men forskellen er ikke speciel tydelig. Meget af handlen foregik som byttehandel ved hjælp af tegnsprog. Michelsen snød de lokale ret ofte. Eller det følte han i hvert fald selv at han gjorde. Der var undertiden ret store problemer med at bringe den hyrede arbejdskraft tilbage til deres egen ø. Michelsen måtte improvisere svar til øfolk, der spurgte til deres familie, der tidligere var taget afsted for at arbejde. Michelsen kendte ikke til deres skæbne, men lod som om alt var i skønneste orden. På vejen hjem forsøgte Michelsen i sin dagbog at rationalisere sig til hvorfor arbejdskrafthandlen i virkeligheden var godt for øboerne, selvom han undervejs ikke lagde skjul på at handelen var anløben og nærmede sig slavehandel - "Ved kontakt med europæerne får øboerne jo chancen for at ændre sig fra dyr til mennesker." Ole Kolborg Fire år ved Anholt Fyr Ole Kolborg er vokset op i på fyr på Romsø, Hals Barre, Fornæs, Anholt og ved Vadehavet, hvor hans far var fyrassistent og senere fyrmester. Familien Kolborg boede fire år på Anholt. Kolborg fortalte følelsfuldt om livet på øen og om den britiske besættelse af øen under Englandskrigene. Her byggede briterne kasematterne ved fyrtårnets fod og to forsvarslinjer rundt om tårnet. Kolborg fortalte historier og anekdoter fra sin barndom ved fyret. Bl.a. om hvorledes han som ung dreng var blevet bedt om at bringe en madkurv op til sin far i fyret. Det var højst usædvanligt, da det var højlys dag. Hans far stod oppe i fyret sammen med en mand fra søværnet. De observerede en sovjetisk konvoj vende ikke langt fra Læsø. Kolborg forstod sin unge alder til trods, at det var alvorligt. Han havde netop overværet en udløber af Cubakrisen på nærmeste hold. Ellers gik dagene med vejrobservationer og at tænde og slukke fyret. Man havde ikke normalt kystudkig og tågevagt. Så tæt kom de fleste skibe ikke. Susi Hansen Androfagi på Lillebælts havis Susi Hansen, der rundede de mange foredrag af, er indehaver og skaber af Danmarks mindste søfartsmuseum. Det ligger på Lyø i side 8

9 det Sydfynske Øhav. Hun havde sin mand Viggo med. En vaskeægte søulk. Hansens oplæg tog udgangspunkt i en lille figur af en kannibal, der er ved at fortære en hvid kvinde. Den blev hjembragt af en alsisk sømand i Sømanden var ude at sejle i to år i sin ungdom, og det eneste han havde med hjem var denne underlige statuette. Hansen havde undersøgt sagen, og det viste sig, at sømanden aldrig havde været uden for Nordeuropa. Måske har han byttet sig til figuren i Hamborg. Senere kom den angiveligt til Lyø fra Als sammen med en smuk kvinde via havisen. Hansen fortalte om sine studier i beretninger om kannibalisme. I bogen The Man Eating Myth fremgår det, at historierne om kannibalisme er rene myter. Det startede med Herodot, der beskrev "de andre" som menneskeædende barbarer. Senere underbyggede spanierne med historierne om småbørnsspisende indianere. Hansens museum er noget ganske særligt, og hun er selv en talentfuld fortæller, der med glimt i øjet fortæller skrøner fra de syv have. Som det fremgår dog ikke uden blik for realiteterne og historiefagets håndværk. Admiralforsamling Maritim Kontakts formand Peder Ellegaard takkede for en god konference. Hovedorganisatoren Stephanie Robl Matzen fik overrakt blomster som tak for indsatsen. Hele weekenden var velorganiseret med gode forhold, flot udsigt, lækker mad, berigende foredrag og en smuk ekskursion i det solrige vejr. Hovedemnet på admiralforsamlingen var at Maritim Kontakt bliver lagt sammen M/S Museet for Søfarts Venneselskab. Processen blev beskrevet af Benjamin Asmussen og Thorbjørn Thaarup fra M/S. Medlemmerne af MKs interessekreds bliver medlemmer af M/S Venner. Tidsskriftet Maritim Kontakt bliver lagt sammen med søfartsmuseets årbog i en ny, flot udgivelse, der er planlagt til at komme én gang om året i form af en antologi, kredsende om et enkelt emne. Første emne bliver søfolk i krig. Både nye og gamle medlemmer af den nu samlede forening vil for deres kontingent modtage udgivelsen og et årskort til M/S. Medlemmerne af MKs kontaktudvalg deltager i udgivelsesprocessen som redaktionskomité. Det er fortsat venneselskabet, der bekoster udgivelsen. For Maritim Kontakt indtræder Peder Ellegaard i venneselskabets bestyrelse. Kontaktudvalget vil fortsat organisere den tilbagevendende maritimhistoriske konference samt uddele prisopgaven. Der var på admiralforsamlingen bred støtte til sammenlægningen. Siden sidste admiralforsamling har Erik Housted, Gunner Nolsøe og Thomas Olesen trukket sig ud af udvalget. Jan Hammer Larsen ønsker også at trække sig ud af udvalget, men Jan fortsætter heldigvis i prisopgavernes bedømmelsesudvalg. Steen Schøn, underviser på bl.a. Søværnets Officerskole, har ønsket at genindtræde og Helle Sigh, leder af Strandingsmuseet i Thorsminde, ønsker også at indtræde. Endelig ønsker historikeren Asger Nørlund Christensen at indtræde i udvalget. Admiralforsamlingen godkendte alle tre ønsker om optagelse. Udvalgets mangeårige kasserer Erik Housted fremlagde det, der bliver Forlaget Maritim Kontakts sidste regnskab. Housted fik herefter stående klapsalver for sin store indsats gennem årene. Til sidst blev det besluttet, at den 22. Maritimhistoriske Konferences så vidt muligt afholdes i Helsingør i 2016 i og omkring M/S Museet for Søfart. En let frokost afsluttede en vellykket konference. Tak for i år! Rapporten skrevet af Thorbjørn Thaarup side 9

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Regnskab og budget 4) Indkomne forlag 5) Valg af bestyrelse 6) Valg af suppleanter 7) Valg

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter Juli - august 2014 Samsø Kommune, Naturafdelingen Langørevej 12, 8305 Samsø Tlf.: 86 59 64 54 Samsø Kommunes Naturafdeling byder velkommen

Læs mere

Søulke aktiviteter gennem 25 år

Søulke aktiviteter gennem 25 år 25 år Udover de ugentlige onsdagssejladser, der var søulkenes oprindelige ønske, har der årene været ført en lang række aktiviteter, hvor ægtefæller og ledsagere har været inviteret med. Aktivitet Deltagere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Vordingborg Marineforening

Vordingborg Marineforening Vordingborg Marineforening Bestyrelsen: Telefonliste Formand Jes Hansen 55 37 56 53 Kasserer Ole Nielsen 25 46 10 08 Best. Medlem Henning G. Nielsen 55 98 41 38 Best. Medlem Jørgen Olesen 28 89 25 12 Best.

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning - formand Mads Sørensen 3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram 1 Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram Forårsmøde. Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19.00 i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Formanden

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Præmie overrækkelse kl. 09.15

Præmie overrækkelse kl. 09.15 Dagsorden - Generalforsamling Sektion 21 Præmie overrækkelse kl. 09.15 Søndag den 05. januar 2014 -Ringsted klubhus kl. 10.15 Punkt. 1 Punkt. 2 Punkt. 3 Punkt. 4 Valg af dirigent Togo Bjergfelt 0151 Hvalsø

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår. Nyhedsbrev Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår. Vi havde, i den travle december måned, bestyrelsesmøde hvor vi mødtes, og fik ordnet et par ting. Vi er ved at undersøge hvordan

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Hadsund Sejlklub 9. november 2013

Referat fra generalforsamling i Hadsund Sejlklub 9. november 2013 Referat fra generalforsamling i Hadsund Sejlklub 9. november 2013 Dagsorden : 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.

Læs mere

Europæiske politimesterskaber

Europæiske politimesterskaber Europæiske politimesterskaber 8 Politiidræt nr. 6 2014 De 23 kvindelige triatleter fyldte ikke så meget i havnen i triatlon Af Mikael Kriegbaum, Vejle PI Fotos Finn Mortensen, DPIF Atletikudvalget Fredag

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere