SKOLEN PÅ KASTELSVEJ HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET? MARKUS BUTIVCHENKO DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE. Nr. 6 - September 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEN PÅ KASTELSVEJ HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET? MARKUS BUTIVCHENKO DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE. Nr. 6 - September 2015"

Transkript

1 Nr. 6 - September 2015 MARKUS BUTIVCHENKO DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE Kristi og Leonid flytter til Sverige, så deres søn kan få tegnsprog SKOLEN PÅ KASTELSVEJ HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET? Hvilken fremtid går Skolen på Kastelsvej i møde? SIDE 8 SIDE 20 DDL & DDU FORTÆLLER DANSK TEGNSPROG ER MIT SPROG SNAPSHOT: DDL'S FØRSTE FORMAND DANSK FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR LÆSERBREVE FRA VORES LÆSERE Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund

2 ANNONCER 2 / DØVEBLADET

3 INDHOLD September årgang ISSN OFFICIELT ORGAN FOR Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund PROTEKTOR FOR DANSKE DØVES LANDSFORBUND H.K.H. Kronprins Frederik INDHOLD 4 6 LEDER & DDL FORTÆLLER... Kort nyt fra tegnsprogsmiljøet. HOVEDBESTYRELSEN FORTÆLLER... Highlights fra Verdenskongressen i Istanbul. REDAKTION Døvebladet Brohusgade 17, 4. sal 2200 København N Tlf ANSV. REDAKTØR Cathrine Mejdal DEN SIDSTE DØVESKOLE 20 PÅ SJÆLLAND? SPK har nu et elevantal på 14. Hvilken fremtid går de i møde? REDAKTIONSGRUPPE DDL s sekretariat DDU s sekretariat Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen. HENVENDELSER VEDR. KONTINGENT OG ABONNEMENT AF DØVEBLADET ALLE HENVENDELSER VEDR. ANNONCER RETTES TIL FL-Reklame Agerbakken Hørning Tlf.: NÆSTE UDGIVELSE Deadline: 2. oktober 2015 Udgivelse: 26. oktober 2015 OPLAG ABONNEMENTER Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK) TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S Østergade 17B 4171 Glumsø Tlf.: LAYOUT Churchill s Simon Bak og Torsten Guhle Fruebjergvej København Ø MARKUS: DRENGEN DANMARK IKKE KUNNE HJÆLPE Hvor i Danmark kan man finde gode tegnsprogstilbud til børn? DANSK TEGNSPROG ER MIT SPROG Livsglæden kommer med sproget. KLUMME: TOSPROGLIGHED Vickie er ved at blive døv! BØRN MED CI HAR OGSÅ KAMPE, DER SKAL UDKÆMPES Asger Bergmann anmelder Tal til mig nu af Mette Bau. MÅNEDENS SNAPSHOT: VIGGO CHR. HANSEN Mød Danske Døves Landsforbunds første formand. DDU FORTÆLLER... Kort nyt fra ungdomsmiljøet DANSK FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR At være døv rummer meget mere end det, man umiddelbart kan se. LÆSERBREV: HVOR ER TOLKEBRUGERENS RETTIGHEDER? Simone er studerende og bekymret. ÆLDREVEJLEDNINGEN Projektleder Katrine har noget på hjerte. KIRKER 28 Se om der sker noget i dit sogn. MEDLEMSSIDE 30 Fra medlem til medlem. FORSIDEFOTO Tomas Kold FØLG DØVEBLADET Facebook.com/doevebladet MARKUS BUTIVCHENKO DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE Kristi og Leonid flytter til Sverige, så deres søn kan få tegnsprog SIDE 8 Nr. 6 - September 2015 SKOLEN PÅ KASTELSVEJ HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET? Hvilken fremtid går Skolen på Kastelsvej i møde? SIDE 20 FORSIDEN Markus er 2½ år gammel. Som et hvilket som helst andet barn er han optaget af at lære, lege og pludre sammen med sine jævnalderende. Men det kan han ikke her i Danmark, fordi han taler tegnsprog. Han er langt fra den eneste. Dette nummer er til alle, der kæmper for, at børn får dansk tegnsprog som første- eller andetsprog. DDL & DDU DANSK TEGNSPROG SNAPSHOT: DDL'S DANSK FORSKNING I LÆSERBREVE FRA FORTÆLLER ER MIT SPROG FØRSTE FORMAND TEGNSPROG OG DØV KULTUR VORES LÆSERE Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund SEPTEMBER AUGUST 2015 / 3

4 LEDER + DDL FORTÆLLER LEDER Hvad udgør et godt tegnsprogsmiljø? Dette tema sætter et følsomt emne på spidsen: hvordan går det med døve børn og dansk tegnsprog? Vi har en række artikler, der på hver sin måde debatterer vigtigheden af at kæmpe for gode tegnsprogstilbud. Skolen på Kastelsvej (SPK) står måske ved en skillevej. Enten bliver skolen der, hvor den har været i de sidste 176 år, eller også kommer der nye tider et andet sted. Danske Døves Landsforbund har i de sidste mange år kæmpet for, at der skal være et godt tegnsprogsmiljø til dem, der har behov for det. At etablere et godt tegnsprogsmiljø kræver ressourcer, viden og rødder og kan derfor ikke opstå uden sved på panden og flere års arbejde. Det er op til os at argumentere for, hvorfor SPK-afdelingen på Langelinieskolen skal blive der, hvor den er nu, og måske endda udvides med tilflyttede elever, der gerne vil have dansk tegnsprog som første- eller andetsprog. Stadig flere børnefamilier med døve børn vælger at flytte til Sverige, fordi landet på den anden side af broen har sørget for gode forhold til både børn med høretab og døve børn. På det punkt halter den danske stat stadig bagefter, og det er også her, DDL kan gøre sig gældende ved at prikke de politiske aktører på skulderen og gøre dem opmærksom på, at det er nu, de skal gøre noget, hvis de gerne vil opfylde FN s handicapkonventionens kriterier og få et godt image i udlandet. Børn skal have mulighed for at tale det sprog, de føler sig mest hjemme i. Nu bliver der også sat fokus på forskning inden for døve og tegnsprog, og her kan man måske med fordel stille et væsentligt forskningsspørgsmål: Hvad udgør et godt tegnsprogsmiljø, og hvordan kan vi sikre det her i Danmark? Janne Boye Niemelä Landsformand, DDL KRIGEN & KLOVN FOREVER MED UNDERTEKST Krigen har premiere den 10. september, mens Klovn Forever kommer på plakaten fra den 24. september. DDL ved endnu ikke hvilke biografer, der viser filmene med danske undertekster, men når vi ved mere, vil vi informere herom på hjemmesiden og på Facebook. Vi opfordrer jer til at tage kontakt til jeres lokale biograf og bede om tekstede visninger af de to film. Meget gerne også på premieredagen og i prime time, så mennesker med hørenedsættelse får mulighed for at se de nye film. Skriv meget gerne til os, hvis I får besked om tekstede visninger af filmene. Send en mail til redaktør VIL DU VÆRE MED TIL AT SÆLGE DØVES JUL? Julen er på trapperne (eller næsten da), og det er snart tid til endnu en omgang Døves Jul. Døves Jul sælges i perioden 5. oktober 31. december ved løssalg, så hvis du trænger til lidt lommepenge og masser af frisk luft, kan du spadsere rundt i dit lokalområde og stemme dørklokker. Du tjener 10 kroner for hvert nummer af Døves Jul, du får solgt. Kontakt Danske Døves Landsforbund / Poul Boye på + Døves JUL rune klan: DDL VIL GERNE VÆRE DIT BIBLIOTEK DDL efterlyser BA-projekter, specialer eller andre opgaver og rapporter om døve og/eller tegnsprog. Måske har du i løbet af din studietid skrevet en spændende opgave om døve og/eller tegnsprog, som nu får lov til at ligge og samle digitalt støv på din computer eller ligger glemt i en flyttekasse oppe på loftet? Savner du, at den viden, du så møjsommeligt har indsamlet, går til et godt formål? Glem tolken og kig døve direkte i øjnene Dansk tegnsprog anerkendt På lige fod med Dansk Døv kvinde arbejder med kommunikation - ÆLDre Døve vælger plejehjem med tegnsprogsmiljø - at være Døv i en hørende familie Så må du gerne sende os en kopi af din opgave. Vi er ved at samle ressourcer ind til vores samling af bøger, opgaver og rapporter for at sikre os, at intet går tabt og at alle, der i fremtiden gerne vil vide mere om døve og tegnsprog, har mulighed for at finde, hvad de har brug for, her på DDL. Send din opgave til eller kom forbi sekretariatet med den, så sørger vi for, at den får en plads i vores samling Døves Jul Pris kr. 20,- 4 / DØVEBLADET

5 Superhelten Hawkeye DDL FORTÆLLER DØVE SUPERHELTE ER DET NYE SORT Superhelteæraen er over os - og der er også døve helte derude! Superheltefeberen har nået nye højder og her er der også plads til tegnsprog. Marvels tegneserieforfatter, Matt Fraction, er begyndt at tegne superheltehistorier med helte, der taler tegnsprog. I tidligere tegneserier har man kunnet opleve flere kendte superhelte, der brugte tegnsprog som kommunikationsmiddel fx Hawkeye, Echo og Blue Ear og der er sågar en britisk tegneserie ved navn Signs and Voices, som handler om fire superhelte, der alle er døve og taler tegnsprog. I tråd med superhelte- og rollemodelsnakken er en superheltefilm, No Ordinary Hero, på trapperne. Filmen er produceret af en døv og har en lang række døve skuespillere på rollelisten, deriblandt Marlee Matlin, og handler om vigtigheden af døve rollemodeller, som kan inspirere det yngre publikum til at forstå, at det at være anderledes er en styrke, de kan udnytte. DØVE TEGNSPROGSTOLKE- PROJEKT - DEL 2 DDL s projekt har fået penge til en international opfølgning. DDL har fået bevilget et EU-projekt til EUR. (ca. 2,5 mio DKK) til at videreudvikle døvetolkeområdet i samarbejde med fire andre organisationer: Hamburg Universitet, HUMAK (tegnsprogstolkeuddannelsen i Finland), Coimbra Polyteknisk Læreanstalt (Døvetolkeuddannelse i Portugal) samt EFSLI (den europæiske tegnsprogstolkeforening). Projektet skal skabe ny viden om døve tolke, og herunder skal DDL stå for en sociologisk undersøgelse af døvetolkeområdet i Europa. Et af målene med projektet er at udvikle et fælles curriculum for en tolkeuddannelse for døve. DDL er overordnet ansvarlig for projektet. Vi på DDL glæder os utroligt meget til at gå i gang med projektet. DDL PÅ På YouTube kan du nu se, hvilke kanaler DDL abonnerer på og blive inspireret af de forskellige indlæg, som vores abonnementer deler. Blandt andet kan du opleve en video med en døv amerikaner, der fortæller om det at vokse op som døv. RING TILSEXLINJEN VIA TEGNSPROGSTOLK? Filmen Den lille død handler om seksuelle fantasier, der opfyldes - og døve har skam også behov. KASPER BERGMANN I WFD I de næste fire år har vi en dansk repræsentant i WFD s bestyrelse - Kasper Bergmann. Kasper Bergmann blev til World Federation of the Deaf s 17. Verdenskongres i Istanbul, Tyrkiet den 27. juli 2015 valgt ind i WFD s nye bestyrelse og skal i de næste fire år stå på den internationale scene sammen med ti andre bestyrelsesmedlemmer og være med til at kæmpe for de døves sag. Bestyrelsesarbejdet foregår på frivillig basis. Hvad er World Federation of the Deaf? WFD er en international non-profit politisk organisation, der repræsenterer mere end 130 medlemslande og rundt regnet 70 millioner døve tegnsprogsbrugere. Der er blevet arrangeret en verdenskongres hvert 4. år siden Organisationen kæmper for at døve nationalt og internationalt kan opnå: Sproglig anerkendelse af tegnsprog Bedre uddannelse for døve Forbedret adgang til information og service Sikre bedre rettigheder for døve i udviklingslande Hjælpe med at etablere organisationer for døve i de lande, som ikke har et nationalt taleorgan Den anmelderroste film med den fængende titel handler om, hvordan forskellige par tackler knas i sexlivet. Filmen rummer blandt andet en scene med en beklemt tegnsprogstolk, der skal tolke for en ung døv fyr, da han ringer til en sex-linje. Hvordan faker man egentlig liderlighed? Måske kan det inspirere til alternative måder at bruge tegnsprogstolk på. Læs mere om filmen på Kino.dk, som Søren Vinterberg, der er en af Politikens faste filmanmeldere, har givet fem hjerter. SEPTEMBER 2015 / 5

6 HOVEDBESTYRELSEN FORTÆLLER HOVEDBESTYRELSEN RAPPORTERER FRA DEN 17. VERDENSKONGRES I ISTANBUL, TYRKIET Læs med og oplev, hvordan Hovedbestyrelsens repræsentanter har oplevet Verdenskongressen og få indblik i nogle af de guldkorn, oplægsholderne delte ud af. TEKST: JANNE BOYE NIEMELÄ OG OUTI TOURA-JENSEN OG FOTO: KASPER BERGMANN DANSK TEGNSPROG I FARE FOR AT UDDØ? Til Verdenskongressen blev der holdt et oplæg om truede sprog. Ligesom der også findes truede sprog, findes der også truede tegnsprog. Her blev der nævnt 17 forskellige tegnsprog, der befandt sig inden for en af de fire definerede trusselsniveauer: Sårbar Truet Alvorligt truet Kritisk truet Dansk tegnsprog er sårbart, og dermed et af de sprog, hvis udvikling man skal holde øje med, da det ellers kan ende som et sprog, der er i fare for at uddø. INKLUSIV UNDERVISNING ET NYT BEGREB? Markku Jokinen fortalte sammen med en kollega om forskellen mellem inklusiv og integrativ undervisning. I teorien er metoden inklusiv undervisning i modsætning til integrativ undervisning - ikke nok at formidle fagets indhold til eleverne på tegnsprog man skal også sørge for, at der er et tegnsprogsmiljø til stede: dvs. tegnsprog skal være en naturlig del af omgangstonen, og undervisningsmaterialet skal være tilgængeligt på tegnsprog. PETER HAUSER SÆTTER DANMARK I SPOTLYSET Den amerikanske forsker, Peter Hauser, som har en ph.d. i klinisk psykologi, pegede under kongressen på Danmark som et eksempel på et land, hvor dansk tegnsprog oplever en voldsom regressiv udvikling. Døvfødte børn med CI frarådes i at bruge tegnsprog, og døveskolerne er på tilbagetog. Hauser har i sin forskning konkluderet, at tegnsprog ikke skader talesprogsudviklingen hos døvfødte børn, men en fratagelse af tegnsprog kan derimod skade børnenes kognitive og identitetsmæssige udvikling. Hvis barnet får både tegnsprog og tale i sin opvækst vil det føle sig tryg ved sit bagland og derved lettere kunne håndtere de udfordringer, det vil møde senere i livet. DDL ROSES FOR SIN STORE INDSATS I UGANDA Goedele De Clerck fra Belgien og Sam Lutalo-Kiingi fra Uganda kom ind på det gode projektsamarbejde mellem DDL og UNAD (Uganda National Association of the Deaf, red.), der på mange måder har hjulpet Ugandas døve med at finde fodfæste i et samfund, som før ikke ville kendes ved dem. Takket være DDL s støtte har Uganda nu en tegnsprogstolkeuddannelse, et døveforbund, og døve, der har mulighed for at tage en videregående uddannelse. Goedele De Clerck fremhævede projektsamarbejdet mellem UNAD og DDL som et af de mest succesfulde nogensinde. Derfor kan det være værd at bruge tid og penge på at udvikle projekter i lande, der har brug for al den viden og støtte, døveforbund som DDL kan give dem. FULDT HUS TIL FOREDRAGET OM DDL S DØVE TEGNSPROG- STOLKEPROJEKT Lea Hyldstrup, Nana Søltoft og Didde Nylander havde et oplæg om DDL s døve tegnsprogstolkeprojekt på programmet, og emnet var så opsigtsvækkende, at folk strømmede til for at høre mere om projektet. Det viser, at DDL har kunnet komme med noget nyt og inspirerende, og at den viden, vi gav om projektet via oplægget forhåbentlig kan komme andre lande til nytte. DDL OG HANDICAPKOMITÉEN Kasper Bergmann fortalte i et oplæg om den danske indsats vedrørende arbejdet med handicapkonventionen i Geneve, der vandt stor international anerkendelse. VIKINGEAFTEN Traditionen tro holdt de nordiske lande en fælles vikingeaften, hvor to deltagere fra hvert land, der var repræsenteret, blev inviteret til at smage på nordiske retter og drikkevarer. Undervejs diskuterede man hvilke udfordringer de nordiske lande hver især kæmper med. 6 / DØVEBLADET

7 ANNONCER Mund- og Fodmalende Kunstnere i Danmark ApS Sankt Peders Stræde København K Tlf k.dk Røremaskiner 5L - 200L Wodschow & co. A/S Kirkebjerg Søpark Brøndby Telefon SEPTEMBER 2015 / 7

8 MARKUS MARKUS: DRENGEN, DANMARK IKKE KUNNE HJÆLPE Kristi og Leonid Butivchenko får i januar 2013 drømmebarnet, de har ventet på i flere år. Flere spontane aborter og en tre måneder lang hospitalsindlæggelse skulle det blive til, før Markus ser dagens lys. At han så viser sig at være døv gør for dem ingen forskel. Han er den, han er. Men nu skal familien rykke teltpælene op og flytte til Sverige, fordi kommunerne ikke har mulighed for at give Markus det, han skal have i deres institutioner: dansk tegnsprog og jævnaldrende legekammerater, der kan tegnsprog. TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL DENGANG DANMARK VAR DET BEDSTE LAND AT BO I, NÅR MAN VAR DØV Titti-bøh! Markus ligger nede i en flyttekasse og ler smittende, da hans far åbner låget, som synes at blive overrasket over at se ham ligge dernede. Den 2½ årige dreng sprudler af energi, glæde og nysgerrighed. Hans brune øjne følger forældrenes tegn, og da snakken falder på, at han lige om lidt skal i børnehave, lyser han op. Lege i børnehave!, svarer han prompte på tegnsprog og har pludselig lidt travlt med at komme afsted. Han ved endnu ikke, at han inden længe skal starte i en anden 8 / DØVEBLADET børnehave, hvor han skal stifte bekendtskab med en række nye børn og et helt nyt sprog: svensk tegnsprog. Kristi og Leonid er begge døve, og de kan heller ikke kommunikere på svensk tegnsprog, så det bliver også lidt af en udfordring for dem. Kristi flyttede til Danmark fra Estland som 19-årig og er uddannet social- og sundhedshjælper. Leonid er uddannet lærer og fra Ukraine, men flyttede hertil for 8 år siden. - Før jeg kom til Danmark havde jeg hørt, at Danmark var et af de bedste lande at være døv i. Her kunne man finde arbejde, man kunne få tegnsprogstolk og finde et godt tegnsprogsmiljø overalt. Meget har ændret sig i de sidste år, fortæller Leonid hovedrystende. TILVALG AF TEGNSPROG OG FRAVALG AF CI Da Kristi og Leonid får at vide, at Markus er døv, er han 10 måneder gammel. De har længe haft en mistanke, men da Markus er for livlig, hver gang han skal screenes, har man ikke kunnet konkludere noget før. Som alle andre døve børn tilbydes Markus en bilaterial CI-operation. Efter en længere diskussion ender Kristi og Leonid med at takke nej.

9 MARKUS For dem er de komplikationer, som kan følge en så omfattende operation som CI simpelthen for store. Problemer, der opstår under narkose, sårinfektioner, meningitis, tinnitus, ansigtslammelser og det faktum, at ingen ved, hvor længe CI vil virke. Indtil videre er den forventede gennemsnitlige levetid på 11 år. Er det en chance, de vil tage for det længe ventede drømmebarn? - CI giver klart flere muligheder, men de komplikationer, som der er risiko for, var vi ikke så glade for. Vi har jo i mange år kæmpet for at få et barn, og tanken om at noget kan ske med Markus under operationen er simpelthen ubærlig. Høreapparater har haft sine successer, og teknologien er blevet så meget bedre, at vi valgte at satse på det, fortæller Kristi og tilføjer ikke uden en vis bitterhed: - Og vi har stadig dansk tegnsprog. Vi har børn, der taler tegnsprog, og kommunale tilbud til forældre med tegnsproglige børn. Eller det troede vi i hvert fald, at vi havde. - Før jeg kom til Danmark havde jeg hørt, at Danmark var et af de bedste lande at være døv i. Her kunne man finde arbejde, man kunne få tegnsprogstolk og finde et godt tegnsprogsmiljø overalt. Meget har ændret sig i de sidste år. HVOR ER DER PLADS TIL MARKUS? Allerede fra starten er der problemer. Markus får en vuggestueplads i nærheden af sin bopæl, men Kristi og Leonid skal kæmpe indædt for at sikre tegnsprogstilbud til Markus. Først efter fire måneder godkender kommunen, at Markus får en støttepædagog 20 timer om ugen. Da Markus vokser sig større, hober problemerne sig op. Da tiden kommer og Markus skal i børnehave, ved kommunen ikke, hvor de skal gøre af ham. Kommunen mener, at Bakketoppen, den vuggestue, han startede i, ikke har ressourcer til at håndtere hans sprogbehov. Konkylien, en børnehave, der har flere børn med CI, kan ifølge dem heller ikke hjælpe Markus, da børnene der ikke får tegnsprog, og retningslinjerne er, at tegnsprog vil gribe forstyrrende ind i børnenes talesproglige udvikling. Flere møder bliver iværksat, og til et møde den 26. juni 2015 eskalerer tonen. Til Kristi og Leonids store rædsel bliver tanker om omsorgssvigt luftet. Forvaltningen presser på for, at Markus får en CI-operation, da det i deres optik vil løse alle Markus problemer, og de insisterer på, at en CI-operation kan sammenlignes med det at få fjernet mandler. Da Kristi og Leonid tager hjem efter mødet, har de truffet en beslutning. De flytter til Sverige, hvor politikken omkring børn med CI og tegnsprog er mere fleksibel. I Malmø er der en børnehave, hvor døve børn med og uden CI færdes sammen og børnene får alle mulighed for at tale tegnsprog. - Men hvorfor skal vi egentlig flytte, fordi vi vælger tegnsprog til? Hvordan kan Danmark være gået fra at være et land, hvor tegnsprog var et anerkendt og respekteret valg, til et land, der forkaster det? Hvordan skal det dog gå forældre og de børn, som ikke kan klare sig med CI alene, hvis udviklingen fortsætter i den retning? Vi er måske ikke så mange, men vi er her, og vores børn skal have det, de har brug for, slutter Kristi Butivchenko bekymret. BØRN MED TEGNSPROG ER EN MINORITET I EN MINORITET I foråret 2015 udgav Institut for Menneskerettigheder (IMR) rapporten Børn med høretab og døve børn, der indeholder en række anbefalinger for, hvordan man skal varetage børn med høretabs - Hvorfor skal vi flytte, fordi vi vælger tegnsprog til? Hvordan kan vi være gået fra at være et land, hvor tegnsprog var et anerkendt og respekteret valg til et land, der fortrænger det? behov. Her kritiserer IMR den danske stat for at mangle respekt for døve børns udviklingsmuligheder og identitet. Flere forældre til døve børn oplever, at der næsten ingen fleksibilitet er, når det kommer til tegnsprog, og at der synes at foregå en prioritering af forældre og børn, der får succes med CI på bekostning af forældre og børn, der enten ikke har haft succes med CI eller har fravalgt det helt. Rapporten understreger, at alle har ret til at tale det sprog, de trives bedst med og opfordrer staten til at sikre tegnsprogstilbud til alle, der ønsker det. Mikala Jørgensen fra Københavns Kommune siger, at der efterhånden er så få døve børn med et aktuelt behov for tegnsprogstilbud, at København både af faglige og ressourcemæssige grunde har valgt at fokusere på at skræddersy et tilbud, der passer til det enkelte barns behov. I nogle tilfælde kan det dreje det sig om en pædagog med tegnsprogskompetencer, hvor det er muligt, og i nogle tilfælde kan det være det visuelle og auditive hjælpemidler. - Vi gør, hvad vi kan i den situation, hvor der er ganske få døve børn og lægger vægt på et tæt samarbejde mellem de fagpersoner der er omkring barnet samt forældrene. Men vi kommer ikke uden om det faktum, at de døve børn, der skal have tegnsprog er ganske få og bor i forskellige kommuner i Danmark, og derfor er det svært at udarbejde et fælles tilbud om tegnsprog, der gælder for alle, forklarer Mikala Jørgensen. Danske Døves Landsforbunds formand, Janne Boye Niemelä, mener, at det, som familien Butivchenko udsættes for, er et signal om, at det er nu, staten skal gøre ord til handling: - Det, der sker her, strider mod FN s handicapkonvention og IMR s klare retningslinjer for, hvordan samfundet skal varetage døvfødte børns tarv. Ved at ratificere handicapkonventionen har Danmark påtaget sig den forpligtelse at sørge for de nødvendige værktøjer til at stimulere det enkelte barns sociale og sproglige udvikling, og at sørge for, at tegnsprog inkluderes som enten første- eller andetsprog. Det er ikke hensigtsmæssigt, at døve børn går tabt i systemet, fordi ingen kan hjælpe dem videre på deres egne præmisser. SEPTEMBER 2015 / 9

10 TEGNSPROG ER MIT SPROG DANSK TEGNSPROG ER OGSÅ MIT SPROG I disse dage bliver der sat spørgsmålstegn ved tegnsprog. Flere døve føler, at det sker en gentagelse af tidligere tiders segregation mellem døve, der taler tegnsprog og døve, der ikke gør. Hanne Hvidtfeldt er en af dem. TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL I 1954 leger den 4-årige Hanne på vejen sammen med naboernes børn. Da en bil kommer kørende, spredes børnene for alle vinde. Bortset fra Hanne, der intetanende står og kigger efter de andre. Hannes mormor overværer hele optrinnet fra vinduet og konkluderer, at lille Hanne ikke har hørt bilen komme. Det fik familien til at overveje, om Hanne måske ikke hører så godt. Fortvivlet opsøger de familielægen, der kan konstatere, at det ikke er Hanne, det er galt med. Det er hendes mandler, der har påvirket hørelsen og talesproget. Så dem skulle hun af med. Snip-snip. - Det hjalp selvsagt ikke, og de dage jeg tilbragte på hospitalet tæller den dag i dag blandt mit livs værste minder, siger Hanne. FORSØGSKANINEN PÅ SKOLEBÆNKEN Som 5-årig får hun sit første par høreapparater, og i 1958 starter hun på Sct. Hans Skole i Odense som det eneste døve barn. Døveskolen i Nyborg kom slet ikke på tale. - Min mor mente, at det var på grund af tegnsprog, at børnene talte så dårligt, og det skulle hendes barn ikke nyde noget af. Så valget faldt på Sct. Hans Skole, der lå lige i nærheden af der, hvor vi boede. tilkoblet mikrofon til læreren, så jeg bedre kunne høre, hvad læreren sagde. Jeg fik ikke lov til at mundaflæse, så det gik ikke så godt med det forsøg, fortæller Hanne hovedrystende. Efter en lille pause fortsætter hun: - Parallelklassen var især efter mig. De drillede mig med mine høreapparater, så jeg måtte gemme dem i skoletasken indtil timen startede. De første par år går det fint med Hanne. Hun brillerer i sprogfagene engelsk, tysk og dansk. Matematik og de andre naturfag klarer hun sig jævnt godt. Men da hun i 1963 starter i 6. klasse, går det ikke længere. Hun Da der ikke var den store erfaring med at have enkeltintegrerede døve elever på Sct. Hans, blev Hanne uofficielt skolens døve forsøgskanin. - På et tidspunkt blev der placeret et højtaleranlæg med 10 / DØVEBLADET

11 TEGNSPROG ER MIT SPROG har svært ved at følge med socialt, og i diktat går det slet ikke. Den nye lærerinde, fru Mary Karlsen, er også streng. Hun retter konstant på Hannes vokaludtalelser og beklager sig over, at Hanne ikke synes at yde en tilstrækkelig indsats fagligt og socialt. - Tit løb jeg grædende hjem efter skole. Jeg følte mig ikke god nok og passede ikke rigtig ind nogen steder. De venskaber jeg havde etableret i løbet af mine første skoleår, gled ud i sandet, og jeg var meget for mig selv. Hannes familie og skoleinspektøren på Sct. Hans Skole bliver enige om, at den bedste løsning for Hanne er en overflytning til Nyborgskolen, hvor tegnsprog er en del af undervisningsmiljøet. Der har de erfaring med elever, der har specielle kommunikationsbehov, får Hanne at vide. I starten værger hun sig. Det er endnu et bevis på, at hun ikke er god nok, at hun ikke er normal. At hun ikke slår til. Men skifte skole skulle hun. Det var den bedste løsning. FREMMED I EN NY VERDEN Da hun starter på Nyborgskolen i august 1964, er hun knap fyldt 14 år. - Det var et kæmpe kulturchok. De andre børn flagrede med hænderne og lavede grimasser, som jeg ikke fattede en pind af, erindrer Hanne. I starten er hun genert og tilbageholdende, og i smug lader hun sig fascinere af de andre elevers snak, som hun forsøger at finde hoved og hale i. - Nogle af pigerne forbarmerede sig over mig, og så kunne det bare ikke gå hurtigt nok. Jeg ville så gerne lære at beherske det flotte, anderledes og spændende sprog, som de andre så elegant og ubesværet talte. Hanne gik på Nyborgskolen i fire år, og boede på kollegiet i Grejsdalen sammen med sine døve kammerater. - Jeg fik en del gode venner gennem min skoletid, men især i starten havde jeg en klar følelse af, at jeg ikke var en af dem. Jeg havde ikke sproget og kulturen ligesom de andre havde jeg skulle oplæres i det, og det tog lidt tid. Der kom dog flere og flere hørehæmmede elever til i de næste par år, fordi de ligesom jeg havde svært ved at passe ind i den almindelige folkeskole, så det blev efterhånden mere normalt med elever, der kom fra enkeltintegrerede skoler, fortæller Hanne. DET ER OK AT VÆRE ANDERLEDES - ELLER? Med tegnsprog i rygsækken går Hanne ud af Nyborgskolen i Hun starter på en kontoruddannelse, og her tøver hun ikke med at bruge tegnsprogstolk, når kommunikationen fejler. Kort efter endt uddannelse ansættes hun i en kontorassistentstilling. Også her sørger Hanne for at banke i bordet og bruge tegnsprogstolk til kurser og møder. Hanne har dog bevaret sit talesprog og brugt det flittigt, men tegnsprog er det sprog, hun kommunikerer på, når hun er sammen med sin familie og sine venner. - Min søn, Andreas, er også døv, og for mig var det naturligt, at han skulle have tegnsprog såvel som tale i hverdagen. Og det har han fint kunnet håndtere. Min mor havde som sagt ikke armene oppe af begejstring over tegnsprog, men efter at Andreas kom til, gik det hurtigt op for hende, at tegnsprog ikke nødvendigvis giver et dårligt talesprog. Så kunne det ikke gå hurtigt nok med at få lært det!, smiler Hanne. Til forskel fra Hanne vokser Andreas op i en tid, hvor tegnsprog er mere accepteret i samfundet, og hans skolegang har været præget af muligheder frem for begrænsninger. I det seneste årti synes den positive attitude til tegnsprog dog at have vendt, og det bekymrer Hanne: - I dag er der så mange børn med CI, der integreres i almindelige folkeskoler, og hver gang jeg hører om et barn, der ikke får tegnsprog som del af sin opvækst, er det et deja-vu på den dårlige måde. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad CI kan give børn, men ud fra hvad jeg har læst og oplevet, er der jo tale om et avanceret høreapparat. Det gør ikke børnene hørende. De vil stadig skulle kæmpe indædt for at kunne klare sig på det, de kan høre og det, de kan se. Med et fjernt blik fortsætter Hanne: - Min skoletid på Skt. Hans Skole var svær. Jeg passede aldrig rigtig ind ikke på samme måde, som jeg gjorde, da jeg kom på Nyborgskolen, og det var en evig kamp for mig at føle, at jeg var god nok. Jeg skulle altid gøre andre opmærksom på, at jeg skulle have adgang til mundaflæsning. Det havde alle svært ved at forstå for gjorde mine høreapparater mig ikke funktionelt hørende? Hanne ryster opgivende på hovedet: - Hvordan vil børn med CI, der får lært, at der ikke er andre rigtige måder at kommunikere på end tale, have det med dem selv, hvis de ikke lykkes? Hvis de ikke kan opfylde omgivelsernes forventning om at være normalthørende? Med en dyb indånding uddyber Hanne: - Det at lykkes kan fylde meget i et barns verden. Der var altid noget, jeg kunne blive bedre til, og hele min kommunikation med omverdenen afhang af, hvor godt jeg kunne mundaflæse. Det var udmattende, og sled på mit selvværd. Dansk tegnsprog viste sig at være det, som gjorde forskellen for mig. At tale tegnsprog og opleve andre tale det, fik mig til at acceptere mig selv og de begrænsninger, som naturligt følger med, når man har et høretab. Det har uden tvivl gjort mig til et gladere menneske, og det vil jeg for alt i verden ikke have undværet, slutter Hanne. SEPTEMBER 2015 / 11

12 ANNONCER 12 / DØVEBLADET

13 KLUMME Det er en regnfuld lørdag formiddag, og jeg sidder i et køkken på Amager hos min hørende barndomsveninde og drikker kaffe. Snakken går og vi sludrer om løst og fast. Vi har kendt hinanden siden 3. klasse og kender hinanden så godt, at vi nærmest ved, hvad den anden vil sige, inden ordene er kommet ud. Men i dag er noget anderledes. Måden min veninde kigger på mig. Jeg fornemmer, at der er noget hun gerne vil sige. Og så pludselig kommer det. Vickie, de sidste tyve minutter har du virkelig mange gange siddet og ligesom trommet dine fingre på hagen?! Det er tydeligt at hun undrer sig dybt. Ærligt talt, det samme gør jeg. Og helt ubevidst reagerer jeg ved at gøre præcis dét, hun netop har påpeget, at jeg har gjort; altså trommer med mine fingre på hagen. To sekunder efter begynder jeg at grine. Det slår mig pludselig; jeg er ved at blive døv! Mit hmm bliver pludselig udtrykt visuelt i stedet for auditivt. Selvfølgelig! KLUMME VICKIE MØLGAARD-MADSEN SPROG!? NÆ, DET HANDLER OM KULTUR! Bølgerne går højt, når debatten handler om tosproglighed, især når der tages udgangspunkt i dansk og dansk tegnsprog og døvfødte børns forældres til- og fravalg af det ene og det andet. At være tosproglig betyder, at dagligdagens kommunikation foregår på mindst to forskellige sprog, der begge beherskes på modersmålsniveau. I de næste numre vil to gæsteklummeskribenter, der begge er vokset op med både tale og tegn, fortælle om, hvordan det er at være tosproglig og have et ben i begge lejre. Senere på ugen spiser jeg middag med et par døve veninder. Snakken går lystigt, og de er vældigt overbærende med mit tegnsprog, som er sådan en skønsom blanding at TSK, ugandisk tegnsprog og hjemmelavede tegn. Nårh ja, og så alle de hørende udtryk, som jeg stadig holder fast i og anvender som en naturlig del af min kommunikation. Det er imidlertid også her, jeg oftest kommer til kort. Altså, når jeg skal formulere mine hørende udtryk på tegnsprog. Set udefra er den største forskel på den hørende og den døve verden sproget; talt dansk og dansk tegnsprog. Man behøver imidlertid ikke opholde sig længe i hverken den ene eller den anden verden for at opdage, at det langtfra altid er sproget, der udgør den største udfordring i forhold til at kommunikere og forstå hinanden. Næ, jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at sproget kommer meget længere nede på Men kultur er desværre ikke altid noget, man selv er herre over. Da jeg blev døv fik jeg fx ikke automatisk medlemskab af døves verden, selvom det havde været praktisk, hvis det var sådan det fungerede. listen. For mig handler den største udfordring om kultur! De seneste 15 år har jeg bevæget mig ud og ind af den hørende og døve verden. Som oftest befinder jeg mig i en slags ingenmandsland; jeg er døv, men med en overvejende hørende kultur. Men uanset hvilken verden jeg befinder mig i, så fungerer kommunikationen dog for det meste. Ja, for det meste. For af og til går det alligevel galt. Hørende som ikke forstår mig, når jeg pludselig begynder at udtrykke mig visuelt i stedet for auditivt. Døve, som ikke forstår mig, når jeg forsøger at udtrykke mig visuelt, men med hørende udtryk. Og her er det, at det går op for mig, at kommunikation handler mindst lige så meget om kultur, som det handler om sprog! Men kultur er desværre ikke altid noget, man selv er herre over. Da jeg blev døv, fik jeg fx ikke automatisk medlemskab af døves verden, selvom det havde været praktisk, hvis det var sådan, det fungerede. Mange både døve og hørende spørger da også undrende, hvorfor jeg oftest er sammen med hørende. Er det ikke nemmere at være sammen med døve I taler jo samme sprog?. Ja, vi taler måske samme sprog. Men der skal mere end sprog til at skabe tilhørsforhold og fællesskab. Et godt sted at starte må handle om åbenhed og vilje. Jeg vil gerne forstå dig jeg vil gerne, at vi skal forstå hinanden. Altså prøver jeg. Jeg gør et forsøg! Jeg er åben for dialog. Jeg fjerner mine kulturelle skyklapper. Først herefter mener jeg, at sproget kommer ind. For naturligvis er sproget vigtigt for at kunne tale sammen. Men sproget kan ikke stå alene. Sprog er kultur og kultur er sprog. Så lad os prøve at fjerne fokus fra hvor meget eller lidt vi kan høre. Lad os i stedet lære at sætte pris på hinandens kultur, sprog og ikke mindst; vores forskelligheder. Mangfoldigheden længe leve! SEPTEMBER 2015 / 13

14 LÆSERBREV BØRN MED CI KÆMPER OGSÅ FOR DERES RETTIGHEDER ASGER BERGMANN ANMELDER TAL TIL MIG NU AF METTE BAU TAL TIL MIG NU kom godt igennem når dit barn har et høretab er et fint indblik i en normalthørende families liv med et døvt barn. Mette Bau, der er mor til den nu 9 årige Lova, beskriver åbent og ærligt den tabuiserede sorg over at få et handicappet barn, og hvordan de som forældre har håndteret den svære krise. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser og er suppleret med relevante fagpersoners perspektiver og andre familiers oplevelser. Der er tilknyttet en hjemmeside til bogen, hvor man kan få yderligere inspiration. Der er QR-links til 6 videoer i bogen. Bogen beskriver forældrenes voldsomme reaktioner, da de kun 10 dage efter fødslen får at vide, at Lova er døv. Dette skal ses i modsætning til før i tiden, hvor høretabet normalt først blev opdaget, når barnet var omkring 2 år. Og for nogle oplevedes det dengang som en lettelse at finde årsagen til, at barnet ikke agerede som andre børn. Men i dag får nye forældre gennem den neonatale hørescreening, som blev indført i 2006, ofte beskeden så tidligt, at de ikke har haft tid til at vænne sig til tanken og opnået en tilknytning til barnet, hvorfor de tit reagerer med chok og ked af det-hed. På baggrund af min store viden gennem mit 40-årige samarbejde med forældre til døve børn, har det været interessant for mig at få et indblik i nye forældres bevæggrunde for valget af CI til deres børn og ønsket om bedst muligt talesprog. Forældrene har valgt CI til Lova. De har fravalgt tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, fordi de mener, Lova skal have maksimalt udbytte af CI. De har oplevet succes. Men det har været et benhårdt arbejde og en opslidende kamp. I min naivitet troede jeg, at forældre til børn med CI får alt serveret på et sølvfad, fordi majoriteten har et stærkt ønske om, at døve børn kommer til at høre og tale så normalt som muligt. Men jeg tog fejl, fordi opfølgning og efterbehandling af CI-operationen ikke altid sker automatisk. Det er meget forstemmende at konstatere, at forældre i hundrede år altid har kæmpet en kamp mod systemet for at få den støtte, som er nødvendig for barnets sproglige og sociale udvikling. Og det er uanset, om forældre vælger tegnsprog eller talesprog. Bogens gennemgående budskab er, at man skal se på muligheder og ikke begrænsninger. Forældre vælger i dag CI, fordi det giver børn med høretab nye muligheder i den hørende verden, som forældrene kender og identificerer sig med. Bogen rummer en række gode erfaringer med CI, som Mette Bau vil dele med nye forældre. Derfor har bogen kun sporadisk nævnt de børn, der ikke får fuldt udbytte af CI, og det står også i forordet, at det ikke er her, bogens fokus ligger. Set fra døves synsvinkel er der tale om begrænsninger, hvis disse børn ikke får tegn/tegnsprog og dermed går glip af tidlig sprogtilegnelse, som er så vigtig for ethvert barn. Vi døve har gode erfaringer med tosprogethed, og dem vil vi gerne bidrage med. På baggrund af min store viden gennem mit 40-årige samarbejde med forældre til døve børn, har det været interessant for mig at få et indblik i nye forældres bevæggrunde for valget af CI til deres børn og ønsket om bedst muligt talesprog. De to verdener må kunne lære af hinandens erfaringer, fordi bogen viser med al tydelighed, at der kæmpes en parallel kamp for anerkendelse og respekt fra samfundet. Læs bogen og overvej, om tiden er inde til gensidig åbenhed og fælles dialog. 14 / DØVEBLADET

15 ANNONCER Tegnsprogs tolk Nørrebjertvej kolding Tlf EL-INSTALLATION RØR / VVS VENTILATION TEKNIKENTREPRISER Roskildevej Albertslund Tlf SEPTEMBER 2015 / 15

16 Stifteren af Danske Døves Landsforbund, Viggo Chr. Hansen ( ) var en hobbybilledhugger, og har blandt andet lavet busten af Peter Akte Castberg, som nu står i Brohusgade 17 i København. Her ses han i sit atelier med sin lille Castbergbuste på skamlen. 16 / DØVEBLADET

17 Billedet er venligt udlånt af Døvehistorisk Selskab SEPTEMBER 2015 / 17

18 ANNONCER Hornbjergvej Hornslet Tlf MØDESTEDET SPARTO ApS v/ Erik Højgaard Søndergade Toftlund Tlf Stjernehusene Tlf Døgninstitution og aflastningstilbud for børn/unge med ADHD A/S Sæby Fiske-Industri A/S Sæby Fiske-Industri Gyldendalsvej Sæby Tlf Peder Lykkes Vej København S Tlf / DØVEBLADET

19 DDU FORTÆLLER HVORDAN GÅR DET MED DDU? WFDYS GENERALFORSAMLING I sommer blev WFD s verdenskongres gennemført i Istanbul, Tyrkiet. Lige inden åbningen af verdenskongressen, holdt WFDYS deres generalforsamling. Fra DDU deltog bestyrelsesmedlemmerne Nana Marie Søltoft og Kenneth Andersen. Generalforsamlingen gik meget fint, selvom der var en del kulturforskelle at tage hensyn til. WFDYS politiske position er blevet styrket meget, og derfor er WFDYS blevet anbefalet at frigøre sig fra WFD. Den nye bestyrelse hos WDFYS vil arbejde på at samle information og argumenter herfor, så et evt. forslag om løsrivelse kan fremlægges ved næste verdenskongres i Paris om fire år. VERDENSLEJRE FOR BØRN OG UNGE Ved WFDYS generalforsamling blev følgende lande tildelt værtskaber for nedenstående lejre: Verdensbørnelejren for børn mellem 9-12 år bliver afholdt i Kina i 2018 Verdensjuniorlejren for børn og unge mellem år bliver afholdt i Australien i 2017 Verdensungdomslejren for unge mellem år vil blive afholdt i Frankrig, i ugen op til verdenskongressen i NETVÆRKSMØDE MED SUMH Den 18. august holdt DDU et netværksmøde med SUMH, hvor forskellige punkter blev diskuteret og vi fik et godt indblik i, hvordan vi står i forhold til SUMH som organisation. Konklusionen blev, at der er gensidig interesse for øget samarbejde fremover. DDU glæder sig til at se, hvordan samarbejdet udvikler sig. HØRING HOS DUF DDU deltager, sammen med SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) til en høring hos DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) den 22. september. Anledningen er, at vi vil gøre opmærksom på vores ret til at modtage tilskud fra tipsmidlerne. Der har været diskussion om handicaporganisationer fortsat skal modtage tilskud fra DUF Inden da har vi et møde med SUMH i august, hvor vi får hilst på hinanden og talt om, hvordan vi bedre kan arbejde sammen på den politiske scene. FRIVILLIGAFTEN Planlægningen med arrangementet, hvor medlemmerne har mulighed for at komme med forslag og ideer til aktiviteter hos DDU i løbet af 2016 er i fuld sving. Datoen vil blive meldt ud ultimo august. Vi satser på at gennemføre arrangementet i både Vestog Østdanmark. Vi håber på et stort fremmøde, da det er jeres mulighed for at komme med forslag til, hvad DDU skal have fokus på i løbet af FRIVILLIGFESTEN Er for alle dem, der har hjulpet DDU i løbet af DDU ønsker at sige tak til alle de frivillige, der har hjulpet til, ved at holde en fest. De inviterede vil modtage en invitation, og festen er datosat til den 10. oktober. DUF LEDERFORUM DDU s sekretariatsleder deltager i et lederforum, der er arrangeret af DUF, onsdag den 16. september. Formålet med forummet er at styrke netværk og give muligheder for sparring mellem sekretariatsledere i forskellige ungdomsorganisationer. Det er DDU s håb, at forummet giver mulighed for øget synliggørelse af vores organisation hos DUF. DDU GÅR ET TRAVLT EFTERÅR I MØDE DDU s arrangementkalender for efteråret 2015 er efterhånden blevet godt fyldt op. Hvis du har en blank eftermiddag eller aften i din kalender, kan du måske sætte kryds ved DDU. Kig forbi DDU s hjemmeside på og hold dig opdateret med vores kommende arrangementer. FERIE I SEKRETARIATET Den 23. september 11. oktober vil sekretariatet være ferielukket. Al henvendelse vil blive besvaret efter ferien, men haster det kan man kontakte DDU s formand, Benjamin Trock, på SEPTEMBER JUNI 2015 / 19

20 DEN SIDSTE DØVESKOLE PÅ SJÆLLAND? KAN VI BEVARE DEN SIDSTE DØVESKOLE PÅ SJÆLLAND? Der har været tegnsprogsundervisning på Skolen på Kastelsvej 58 siden Står det til Københavns Kommune vil det fra 2016, måske 2017, ikke længere være sådan. Til den tid skal de tilbageværende tegnsprogede elever undervises et andet sted. Måske bliver det på Baltorps Skole i Ballerup. De gule skolebygninger på Kastelsvej 58 skal i stedet anvendes til andre formål. 176 års tegnsprogs- og kulturhistorie bliver i så fald udvisket. TEKST OG FOTO: CATHRINE MEJDAL 198 ÅR MED TEGNSPROGS- UNDERVISNING Tegnsprogsundervisningen tog sin begyndelse i 1807 på en lejet gård i Sølvgade i København, da lægen Peter Akte Castberg fik lov til at oprette en forsøgsforløb for døve elever. Instituttet skulle kunne rumme 40 elever, men elevantallet nåede i de første år op på 58. I 1823 var der så trangt med plads, at eleverne fik nye lokaler i Stormgade, og elevantallet steg støt. På et tidspunkt var der omkring 160 døve elever på skolen og det holdt forholdene ikke til. Tuberkulose og andre hygiejniske sygdomme hærgede i fattigkvarteret, og godt en tredjedel af eleverne døde i løbet af de sidste år inden den nyopførte bygning på Kastelsvej 58 var indflytningsklar i Siden da har instituttet sikret gode vækstbetingelser for et uforligneligt miljø for tegnsproglige elever. I 2011 blev Skolen på Kastelsvej sammenlagt med Langelinieskolen, fordi der manglede plads til hørende børn i området. Der mangler stadig plads, og måske kommer det til at gå ud over de tilbageværende døve elever, som har deres skoletilbud på Kastelsvej. FREMTIDENS TEGNSPROG- SMILJØ I BALLERUP? Københavns Kommune er interesseret i, at Skolen på Kastelsvej (SPK) slår pjalterne sammen med Baltorps Skole i Ballerup, der har cirka 40 elever med høretab. Hanne Staugaard er afdelingsleder på SPK, og sidder i en arbejdsgruppe, der skal undersøge fremtidsmulighederne for de elever, der bruger dansk 20 / DØVEBLADET tegnsprog. Hun fortæller Døvebladet, at det først og fremmest er tale om en dialog mellem Københavns Kommune, SPK og Baltorps Skole, og at intet er besluttet endnu: - Baltorps Skoles undervisningsgrundlag bygger på talesproget med enkelte støttetegn, og det varemærke kan de ikke fastholde, hvis SPK s elever kommer derud. Så skal de sørge for, at der vil være et frugtbart tegnsprogsmiljø og sådan noget kan man ikke uden videre konstruere. Det tager år at opbygge et godt tegnsprogsmiljø med gode betingelser for tegnsprogsundervisning, understreger Hanne. For at sikre gunstige forhold for dansk tegnsprog, skal Baltorps Skole først sikre flere specifikke lærerkompetencer, fx tale-hørepædagoguddannet personale og en grunduddannelse i tegnsprog, der svarer til tegnsprogstolkeuddannelsens førsteårs pensum, generel viden om visuel kommunikation, kendskab til taktilt tegnsprog og haptisk kommunikation og tegnsprogsfagligt personale. Der er tale om udfordringer, som ikke kan løses med et snuptag, og det ved begge kommuner udmærket, forsikrer Hanne: - Ballerup Kommune forholder sig heldigvis meget pragmatisk til situationen. De ved, at for at kunne sikre gode tegnsprogstilbud og et optimalt tegnsprogsmiljø skal de have tegnsprogsfagligt personale, som nu er ansat under Københavns Kommune. Det er endnu ikke til at vide om personale fra København kan og vil komme til Ballerup, hvis der bliver truffet en beslutning om af flytte tilbuddet til Baltorp. I de senere år har SPK oplevet en stigning i antallet af elever, der er blevet indkørt på skolen i de senere årgange, fordi enkeltintegration ikke er lykkes for dem: - 43 procent af vores elever kommer fra andre skoler, hvor man uden succes har forsøgt at enkeltintegrere dem. Vi ved selvfølgelig ikke, om tallet vil stige i de kommende år, men det vil helt sikkert have en væsentlig indflydelse, at SPK s tilbud er så veletableret og vores personale så velrustede til at håndtere elever med tegnsprog som første- eller andetsprog. I de sidste par dage er jeg blevet kontaktet af tre forældrepar, der har udtrykt interesse for målrettet tegnsprogsundervisning og -tilbud til deres børn. Det synes jeg er meget sigende og det er noget, kommunerne bestemt bør tage hensyn til i deres beslutningsproces. Det ville faktisk give langt større mening, hvis Baltorps Skoles elever blev overflyttet til SPK, for her har vi alt, hvad de skal bruge, og mere til, slutter Hanne. KAN VI BEVARE DEN (MÅSKE) SIDSTE SKOLE FOR DØVE BØRN PÅ SJÆLLAND? Facebookgruppen Bevar skolen for døve børn på Sjælland! bugner med oprørte forældre og pårørende, der er er bekymrede for hvilke tiltag Københavns Kommune vil tage med hensyn til deres døve børns trivsel. En af dem er den prisbelønnede journalist, Thomas Aue Sobol, der er far til den

21 DEN SIDSTE DØVESKOLE PÅ SJÆLLAND? Den ældste del af Skolen på Kastelsvej (SPK) er den gule bygning fra årige Albert, som netop er startet på SPK på Langelinieskolen: - Albert er født døv. Da han var 11 måneder forsøgte vi med CI, men Albert fik aldrig udbytte af det. Tegnsprog er Alberts sprog. Det er gennem tegnsprog, at han møder mennesker, kommunikerer og beskriver verden omkring sig. Forrige uge fulgte Alberts mor og jeg ham til første skoledag. Han var meget glad og stolt over at starte i skole. Hvis SPK og skolens tegnsprogsmiljø forsvinder, så mister Albert den sidste mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab med rollemodeller og venner, som deler samme sprog. Det ville være en katastrofe for ham. - På samme måde ville enkeltintegration betyde, at Albert ikke ville dele sprog med nogen af sine klassekammerater, og at han ville have brug for tolk, selv når han skulle tale med de andre elever. - Københavns Kommune har forsikret os forældre om, at der både vil være adgang til hørende kultur og til døvekulturen i det fremtidige tilbud. Det lyder næsten morsomt, ikke? For hvordan etablerer Ballerup med et fingerknips en døvekultur og et tegnsprogsmiljø, der er noget værd? Ballerup udtrykker klart, at skolens sprogpolitik er tale og at der kun i enkelte tilfælde anvendes støttetegn. Vi frygter, at Albert ikke vil få mulighed for at kommunikere med andre på sit sprog, og at tegnsproget reduceres til noget, der blot tolkes. Og hvorfor i øvrigt ikke placere tilbuddet på den skole, som har flere hundrede års erfaring med tegnsprog, og som samtidig har et stort hørende skolemiljø også?, slutter Thomas Aue Sobol. UHENSIGTSMÆSSIG KASSETÆNKNING OM DØVE OG DØVFØDTES BEHOV På et møde i oktober 2014 var FN-komiteen også ude med riven vedrørende Danmarks opfyldelse af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev vedtaget i FN den 13. december 2006 og ratificeret i Danmark i juli Et af kritikpunkterne handler om døve og tegnsprog: Det bekymrer komiteen, at visse grupper af døve, især døvfødte børn med CI, bliver forhindret i at lære og kommunikere via dansk tegnsprog. ( ) Komiteen anbefaler, at den danske stat anerkender døve og døvfødte personers ret til at have muligheden for at lære dansk tegnsprog og kommunikere via det uagtet hvilke medicinske behandlinger, de har modtaget. Endvidere at staten tager tiltag til at fremme dansk tegnsprog som et kommunikationsmiddel uden nødvendigvis at fokusere på taletræning, ( ) og at dansk tegnsprog vil være et tilgængeligt kommunikationsmiddel for alle døve på alle områder i deres liv, så de har mulighed for at deltage i samfundslivet med hensyn til arbejdsmarkedet, uddannelsesmarkedet og i kulturlivet. Danske Døves Landsforbund (DDL) mener, at en uhensigtsmæssig kassetænkning om døve og døvfødtes sprog på langt sigt kan gøre mere skade end gavn. - Vi har hele tiden lagt vægt på, at børnene skal have adgang til det sprog, de bedst kommunikerer på. Det gør de bedst, når de befinder sig i et miljø, hvor det sprog, de bruger, er umiddelbart tilgængeligt, og for tegnsproglige børn er det på SPK. Hvis børnene skal flyttes et andet sted hen, forventer vi, at kommunen følger de af FN s handicapkonvention og Institut for Menneskerettigheders angivne anbefalinger om at sørge for et naturligt tegnsprogsmiljø, siger DDL s landsformand, Janne Boye Niemelä. DDL følger også med i forældrenes og kommunernes dialog og har i løbet af august og september arrangeret fyraftensmøder, hvor alle interessenter inviteres til at diskutere de problemstillinger som en eventuel flytning kan medføre. - Vi mener, at det er vigtigt med et skolebillede, hvor der er garanti for høj kvalitet i tegnsprogstilbud, og at underviserne har kompetencer til at kunne imødekomme dagens og fremtidens behov for børn, der har dansk tegnsprog som enten førsteeller andetsprog. Vi kæmper forsat for at gøre politikerne opmærksomme på vigtigheden af at bevare SPK som et tilbud og et tilholdssted, hvis rammer er tilpasset flersprogede elever, slutter Janne Boye Niemelä. SEPTEMBER 2015 / 21

22 FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR DANSK FORSKNING I TEGNSPROG & DØV KULTUR Den 13. juli klokken 9.00 fandt en historisk begivenhed sted. Her blev Danmarks allerførste bachelortilvalgskursus om døve afholdt på Aarhus Universitet. 46 deltagere fra alle verdenshjørner sad i de næste fem dage og overværede belgiske Goedele De Clerck og irske John Bosco Conama fortælle om, hvordan døve i kraft af det sprog, de taler, tegnsprog, kan konstituere en kultur, som har værdi som forskningsfelt. TEKST OG FOTO: CATHRINE MEJDAL Studerende bliver klogere på døvhedsforskningen John Bosco Conama fortæller om anerkendelse og ligestilling for tegnsprogstalende. Goedele De Clerck griber døvhedsforskningen an fra en antropologisk vinkel. 22 / DØVEBLADET

23 FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR AT FORSKE I DET AT VÆRE DØV Bachelortilvalget er blevet til via et gunstigt samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund og Aarhus Universitet. Peter Bakker, der er professor i lingvistik på Aarhus Universitet siger: - For mig at se er det selvklart, at der skal være muligt at forske i tegnsprog og det at være døv. Efter dansk tegnsprog er blevet anerkendt som et sprog, er det faktisk om noget blevet endnu mere imperativt at kunne tilbyde forskning i dansk tegnsprog og det folk, der taler sproget. På det punkt halter vi bagefter, for flere andre lande har allerede oprettet forskningsenheder, der har døve og tegnsprog i fokus og som stiller spørgsmålstegn ved gængse praksisser i forbindelse med døve og tegnsprog. Det kunne ikke være et bedre tidspunkt end nu, hvis vi skal have mulighed for at komme ind i kampen. Danske Døves Landsforbunds landsformand, Janne Boye Niemelä er enig og understreger: - Ved at etablere en forskningsenhed, der har tegnsprog og døve som udgangspunkt, kan vi måske få en klarere stemme i samfundsdebatten. Vi har om noget manglet det især med hensyn til at fremhæve forskningsresultater, der anerkender tegnsprog som et validt kommunikationsværktøj, alle kan have gavn af. DØVE GÆSTEPROFESSORER DELER UD AF DERES VIDEN For at kunne gennemføre et kursus med fokus på døve og tegnsprog skal der også være professorer, der kan undervise. Aarhus Universitet invitererede derfor professorerne John Bosco Conama fra Irland og Goedele De Clerck fra Belgien, der begge er født døve og er tegnsprogstalende, til at fortælle om hvordan man kan forske i døve og tegnsprog og hvorfor det er relevant med forskning inden for området. John Bosco Conama har en ph.d. i Equality Studies fra Dublin University. Han er også lektor og koordinator for Dublin Universitets egen forskningsprogram om døve. Derudover står han over for at skulle modtage en prestigefuld pris for sit arbejde som sprogambassadør. For ham er forskning i tegnsprog og døvekultur essentielt, hvis døve og tegnsprog skal have en chance for at vinde respekt og anseelse i samfundets optik. - For eksempel er der i Irland, og også i andre lande, rigtig mange, som er i tvivl om, hvordan man skal formulere tegnsprog. I Danmark er alle sprog per definition kommunikationsmiddel, og det inkluderer også dansk tegnsprog, men i Irland anvendes det begreb i en hjælpemiddels -optik. Irsk tegnsprog omtales som kommunikationsværktøj uden at blive sidestillet med irsk og andre sprog. Ved at forske i, hvordan irerne opfatter udtrykket kommunikationsmiddel, når det kommer til tegnsprog, og erstatte udtrykket med det mere opsigtsvækkende udtryk kompensationsmiddel opdagede jeg, at irerne reagerede mere kraftigt på sidstnævnte. De spurgte pludselig ind til irsk tegnsprog, og hvordan det som sprog forholdt sig til irsk. Det udfordrede dem og stillede samtidig tegnsprog i et nyt lys. Det er det, forskning skal gøre at ændre på prædefinerede forestillinger. Uden forskning er det svært at akkumulere viden og blæse til kamp for bedre vilkår, fortæller John Conama. Goedele de Clerck har en ph.d. i antropologi fra Ghent Universitet i Belgien. Hendes forskningsfelt handler især om bæredygtig udvikling af tegnsproglige samfund og identitetsdynamikker. Ligesom John fastholder hun, at forskning er et vigtigt element i at frigøre døve fra at være bundet i den traditionelle handicapdiskurs: - Ved at forske i og om døve og tegnsprog kan man opnå en afgørende indflydelse på, hvordan samfundet ud fra et ontologisk og epistemologisk perspektiv bør forstå og se døve. Med solide argumenter for, hvorfor og hvordan tegnsprog som et sprog er med til at styrke og konstituere døve som et folkefærd, som samfundet ikke kan komme udenom, kan man styrke døves position og muligheder såvel som gøre op med forudindtagelser, der skader de døves sag, mener Goedele de Clerck. DET VAR EN ØJENÅBNER AT DELTAGE I KURSET Efter et ugelangt kursus med to gange foredrag klokken 9 12 og igen fra går alle hjem med ny viden og måske værktøjer til, hvordan man forstår døve og døv kultur. Deltagerne er en broget forsamling bestående af udvekslingsstuderende fra Hong Kong, Singapore, Shanghai, Holland, en række studerende ved Aarhus Universitet, tegnsprogstolke og døve deltagere fra hele Europa. - Da jeg læste kursusbeskrivelsen, tænkte jeg, at det var en let måde at få ECTS på, fortæller en studerende fra Hong Kong og fniser, før hun fortsætter: - Det var det i al fald ikke! Men til gengæld har jeg fået øjnene op for, hvordan døve oplever verden. Den viden vil tage med hjem til Hong Kong og undersøge yderligere. Der må være mange døve i Hong Kong, og nu tænker jeg meget på, hvordan samfundet egentlig behandler dem, og om de har mulighed for at tale tegnsprog? - Jeg er blevet bidt af en gal døv, griner en anden studerende, og uddyber: - Jeg troede egentlig, at det var en slags tegnsprogskursus! Før kurset havde jeg en lettere vag forståelse af døve og tegnsprog, men nu synes jeg, at det handicapbegreb, vi har i Danmark, slet ikke passer på døve. Døve har deres eget sprog og kultur, og handicapbegrebet handler om alt andet end det. Jeg skal bestemt læse mere om døve. Nogle af de andre studerende fortæller, at man via en tegnsprogstolkeuddannelse kan lære mere om døve, så det vil jeg måske satse på. - For mig var kurset mere en god mulighed for at få mere viden om døve, da jeg arbejder med døve i systemet, fortæller en socialrådgiver. Det viste sig så at være meget mere end bare det, og jeg har bestemt fået nogle gode værktøjer, jeg kan bruge i mit arbejde og på min egen selvudvikling som døv. På andre punkter er det tydeligt, at kurset er skræddersyet til akademikere. Det kunne være vældig spændende, hvis der kom et forskningsfelt om døve og tegnsprog, der giver forskerne mulighed for at holde målrettede oplæg ude på de arbejdspladser, som på en eller anden måde arbejder med døve. For det er slet ingen tvivl om, at mange har fået gode aha-oplevelser i ugens løb. SEPTEMBER 2015 / 23

24 ANNONCER Jægervej 12, 7800 Skive tlf Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber ErDuOK.dk Arkitektfirma Gudnitz & Partnere A/S / DØVEBLADET

25 LÆSERBREV LÆSERBREV: HVOR ER MINE RETTIGHEDER SOM TOLKEBRUGER? SIMONE JULIE JACOBSEN I starten af april 2015 kom der en udmelding fra STUK, der gjorde de døve studerende nervøse. En ny udbudsrunde for tolkeleverandører var nært forestående. En udbudsrunde betyder, at døve studerende tvinges til at afbryde samarbejdet med deres nuværende tolkeleverandør for så potentielt at skulle skifte til en billigere tolkevirksomhed. Den indsats og engagement som den studerende og dennes tolketeam har ydet, går op i røg og den studerende skal begynde forfra med et nyt hold tolke. Det sker kun, fordi staten går mere op i kroner og ører end de værdier, man bygger op i et samarbejde. I et år har jeg læst til ergoterapeut på Metropol i København. Her har jeg haft et team af højt kvalificerede tegnsprogstolke, der har ydet deres bedste for at levere en tolkning og en service, jeg ikke har set magen til. Deres dækningsgrad lå på hele 99,98% hele vejen igennem mit første år, og kvaliteten af deres tolkninger var helt i top. Det har gjort mig til en gladere studerende, og jeg har hver dag mødt op på studiet forvisset om, at det ville blive en god dag. Nu er jeg blevet deporteret til en billigere tolkeleverandør, som jeg personligt har haft dårlige erfaringer med. Med dem har jeg gentagne gange oplevet at blive brændt af i allersidste øjeblik. I knap en måned mailede jeg på næsten daglig basis sammen med min nye tolkeleverandør om at give slip på min opgave, så jeg kunne gå tilbage til min gamle tolkeleverandør. Efterhånden som min modvilje stod klar for dem, blev tonen hårdere: Jeg blev henvist til STUK s konkurrenceregler, der giver enhver tolkeleverandør ret til at tage en hvilken som helst opgave, når den kommer i udbud uden øje for de studerendes (tilsyneladende ikke-eksisterende) ret til at sige fra som tolkebruger. Jeg kunne også ty til en mere drastisk løsning: at stoppe på studiet. Det betyder så, at i stedet for én taber (mig), er der to tabere: Dem, der står med en opgave mindre, og mig uden uddannelse og tolk. For nylig skete der en ny udvikling i sagen: jeg blev uden varsel sendt videre til en tredje tolkeleverandør, der havde indgået en underleverandøraftale med førnævnte tolkevirksomhed. Endnu en tolkeleverandør, jeg skal bruge tid på at korrespondere med. Da jeg bad om at få at vide, hvorfor de havde kastet lorten videre, lød svaret: Vi indgik allerede før budafgivelse underleverandøraftaler med de firmaer, der kontaktede os med ønske om samarbejde. Hvor belejligt for dem og hvorfor blev jeg ikke informeret om den viden fra starten af? Staten har efter min mening udarbejdet en strategi, der belønner de billige virksomheder på bekostning af de dyrere. Det er et sats, som giver bagslag: det de sparer på udgifter til kvalificerede tolke, mister uddannelsessystemet, hvis jeg springer fra som studerende på grund af dårligt tolkesamarbejde og det er der en reel chance for, at jeg og andre Hvor er min ret som tolkebruger til at vælge hvem, der skal tolke for mig? Hvorfor skal vi studerende bruge ressourcer og energi på at oplære et nyt team midt i uddannelsen, når der allerede sidder et velforberedt tolketeam? døve studerende gør. Det kaos et tolkeskifte giver, kan give et stort minus på den økonomiske og samfundsmæssige plan, og derfor er det vigtigt at pris og kvalitet følges ad, og at man skånes for det opslidende arbejde ved et tolkeskift. Staten ser desværre ikke den virkelige besparelse, når man laver dette regnestykke. Gang på gang løber jeg panden mod muren, og denne udmattende situation har medført mange tvivl, bekymringer og frustrationer for min fremtid som ergoterapeutstuderende. Jeg gik på sommerferie i god tro om at slappe af og lade kræfter op til et nyt år på studiet. I stedet for er de blevet spildt på at råbe op. Hvor er min ret som tolkebruger til at vælge hvem, der skal tolke for mig? Hvorfor skal vi studerende bruge ressourcer og energi på at oplære et nyt team midt i uddannelsen, når der allerede sidder et velforberedt tolketeam? På mandag skal jeg på skolebænken med et nyt tolketeam. Uden trygge rammer. Uden at være sikker på at kunne overskue at gennemføre uddannelsen, fordi jeg oveni skal bruge tid og energi på at lære det nye team at kende og uddanne dem. Dansk tegnsprog blev anerkendt for et år siden. Men hvor fanden bliver anerkendelsen til selv at vælge en tolkeleverandør af? SEPTEMBER 2015 / 25

26 ÆLDREVEJLEDNINGEN ÆLDREVEJLEDERNES TRÆFFETIDER ANNE MARGRETHE PHILIPSEN Brohusklubben, København Torsdag den 8/10 kl Torsdag den 5/11 kl Valdemar Sejr, Ringsted Torsdag den 8/10 kl Torsdag den 12/11 kl Plejehjem Solterrasserne, Valby Tirsdag den 13/10 k Døves Kirke, Frederiksberg Onsdag den 16/09 kl Onsdag den 14/09 kl JOSEPHINE ANKER Frecia, Fredericia Torsdag den 24/09 kl Fynboerne, Odense Tirsdag den 15/09 kl Tirsdag den 27/10 kl Heden, Herning Torsdag den 29/10 kl Svanereden, Horsens Torsdag den 10/09 kl Torsdag den 8/10 kl Åkanden, Aarhus Onsdag den 9/09 kl Onsdag den 21/10 kl ÆLDREVEJLEDNING VIA SKYPE Er du over 65 år, og bor du i Jylland eller på Fyn, kan du nu få dig en snak med vores ældrevejleder, Josephine. Kontakt hende på eller pr. sms på , og aftal et tidspunkt. På Skype hedder hun: JosephineAnkerDDL Ældrevejledningen kan kun blive bedre gennem inputs fra brugerne. LÆSERBREV: FORTÆL DIN ÆLDREVEJLEDER, HVAD DU SAVNER Forleden dag på kontoret kom en kollega forbi min plads og fortalte mig om en oplevelse, som hun gerne ville fortælle mig om. Den oplevelse vender jeg tilbage til om lidt. Først må det være på sin plads lige at fortælle lidt om, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Jeg er projektleder for DDL s ældrevejledning, hvor jeg har det faglige ansvar for, at vores projekt udvikles og målrettes de behov, som ældre døve har. Det er jeg ikke alene om. Ud over mig består projektet af min gode kollega Josephine Anker, som hver dag kører rundt i hele Jylland og på Fyn for at vejlede ældre døve. Vi har selvfølgelig også et rigtig godt samarbejde med de andre seniorkonsulenter og ældrevejledere i Danmark, blandt andet CFD s ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen. Ud over Ældrevejledningen så er jeg også ansvarlig for DDL s ældreområde generelt. Det er jeg heller ikke alene om. Her er der tilknyttet to aktive ressourcepersoner, som gang på gang velvilligt stiller op med sparring og gode råd, når det handler om DDL s indsats på ældreområdet. De to ressourcepersoner er Vibeke Borup og Bent Brøndum. Vi tre har i øvrigt lige afholdt et netværksmøde for alle formændene for pensionistklubberne i Danmark, hvor vi fik drøftet en masse aktuelle problemstillinger for ældre døve. Alle de input kan jeg tage med i DDL s interessepolitiske arbejde, hvor jeg blandt andet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen er i gang med at se på, hvordan den digitale kontakt med det offentlige kan gøres mere tilgængelige for særligt ældre døve og døve generelt En del af DDL s indsats på ældreområdet er at give vores frivillige-tilbud Besøgstjenesten for ældre døve et løft. Det arbejder jeg intenst på, men det er jeg jo heller ikke alene om. Med i det arbejde er 32 frivillige besøgsvenner og ledere, som hver uge kører, cykler, tager tog og bus for at komme rundt til ældre døve til hygge og en snak på tegnsprog. Alle frivillige har lige været samlet til en forrygende weekend på Castberggård, hvor vi har snakket om, hvordan vi kan være med til at gøre vores indsats endnu bedre. Derudover har DDL igennem længere tid haft et samarbejde med DDI om at sætte fokus på ældre døve og motion et forløb som er mundet ud i, at DDI har lavet en dvd med motionsøvelser til ældre døve OG har etableret et instruktørkursus. Godt gået af DDI! Tilbage til oplevelsen, som min kollega fortalte mig om. Hun havde mødt nogle ældre døve, som tilkendegav, at DDL ikke gør noget mere på ældreområdet. Sådan et udsagn gør mig både ked af det og giver stof til eftertanke. Ked af det, fordi vi gør alt, hvad vi kan for at sætte fokus på ældre døve, men det giver også stof til eftertanke, fordi hvordan kan vi gøre noget anderledes? Og det kan jeg, som I sikkert har gættet heller ikke gøre alene! Jeg vil derfor gerne opfordre jer, som gerne vil have, at DDL skal gøre mere på ældreområdet til at kontakte mig. Skriv en mail, ring til mig på Skype, send en sms for jo, DDL gør noget på ældreområdet, men vi vil altid gerne blive bedre Katrine Johannsen Eskelund Ældrevejleder, DDL 26 / DØVEBLADET

27 ANNONCER Damhaven 5 D DK Vejle Tlf GN TEGNESERVICE Bønfeltvej 29, Astrup 9510 Arden Tilbyder alt indenfor: Rentegning på AutoCad Tlf KreativGrafisk Vestergade 15, 2. sal 5000 Odense C Tel Hjælpemidler til Synshandicappede samt andre handicapområder Ps.: Flytter til handicaphuset pr 1./ Høje Tåstrup Boulevard Høje Tåstrup Tlf.: SEPTEMBER 2015 / 27

28 KIRKER OG GUDSTJENESTER KØBENHAVN MENIGHEDSRÅDETS FORMAND RITVA BERGMANN DØVEPRÆST LISE LOTTE KJÆR, kbf. Døves Kirke og København Hjortespringvej 107, 2730 Herlev Mobil/SMS: Fax: Træffes i Døves Kirke efter aftale. Mandag fri. DØVES KIRKE Falkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg C Website: Facebook: Døves Kirke Kirkekontorets åbningstid: Mandag, tirsdag og onsdag Indgang fra p-pladsen. Kirken er åben med indgang fra Ågade tirsdag, onsdag og torsdag Åbent hus hver onsdag DAGLIG LEDER, KORDEGN OG SOGNEMEDHJÆLPER HEIDI NISSEN MOESBY SMS: Skype: doeveskirke Træffetid: Se kirkekontorets åbningstider. Fredag fri KIRKETJENER ALYSSON ALBUQUERQUE DE ARAUJO Mobil/SMS: Træffes i Døves Kirke tirsdag-fredag kl Mandag fri ORGANIST ULLA THILO SCHMIDT Mobil/SMS: KØBENHAVN Torsdag 24. september kl Plejehjemsandagt Fælledgården, Drejøgade 3, København, ved Heidi Nissen Moesby. Efterfølgende socialt samvær Søndag 27. september kl HØSTGUDSTJENESTE Døves Kirke, ved Erik Lundager Efter gudstjenesten: Foredrag om Martin Luther ved Erik Lundager Fredag 9. oktober KULTURNATTEN 2015 i Døves Kirke : Børnehjørne: LEG MED TEGNSPROG ved Maja Toft BIBEL- HISTO- RIE- FORTÆLLING - Pølsehorn og saftevand : Foredrag om Døves Kirkes historie ved Annegrethe Pedersen : Ansigt til ansigt KUL- TURMØDER ved Tom Kjær 21.00: Fernisering kunstudstilling ved Bodil Sørensen, Hanna Orlof og Gertrud Magnussen Kaffe, te og lagkage 22.00: Natgudstjeneste Ragna, Gitte, Aino, Lise Lotte, Heidi, Gertrud m. fl.: Dans, poesi, kunst, musik, refleksioner, tekster fra Tegnbibel, billeder : Socialt samvær, inden vi går hjem. SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLM Tirsdag 15. september kl Foredrag: Kirken bag Tremmer i CFD s Slagelsesklub, ML. Lokale: CSU s lokaler. Adresse: Norgesvej 14, 4200 Slagelse Søndag 20. september kl Gudstjeneste i Domkirken i Helsingør ved døvepræst Irene Schjødt prædiker. Efter gudstjenesten: Foredrag om Heksejagt i Danmark. Adresse: Sct. Anna Gade 12, 3000 Helsingør Søndag 11. oktober kl Fællesgudstjeneste med Døvemenigheden i Syddanmark I Sankt Laurentii Kirke på Fyn. Arrangement efter gudstjenesten: Frokost, museumsbesøg m.m. Pris: 200 kr. og busafgang fra DGI-Byen kl Tilmelding senest d. 29. september: Se også flere oplysninger: Effata og Facebook: km.dk. Adresse: Langegade 4, 5300 Kerteminde Torsdag 22. oktober kl Plejehjemsgudstjeneste på Egebækhus Adresse: Egebækvej 159, 2850 Nærum Lørdag 24. oktober kl Gudstjeneste i Jakobskirken i Roskilde ved døvepræst Marie-Louise Bork Winther og Næstved Døveforenings formand, Jessica Rohde. Efter gudstjenesten: Bankospil i kirkens lokaler. Adresse: Astersvej 3, 4100 Roskilde SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLM DØVEPRÆST MARIE-LOUISE BORK WINTHER Nord-, Vest- Syd-Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Højsgårds Allé 67, 2900 Hellerup Mobil/SMS: Træffes efter aftale. Mandag fri. Læs mere om foredrag m.m. på og på Facebook. Se også tekst-tv side 736. Ret til ændringer forbeholdes HVORFOR HAR VI DØVEPRÆSTER? Her i Danmark er vi seks døvepræster. Vi betjener alle døve, der ønsker det, og også døves hørende familiemedlemmer. Vi holder gudstjenester og kirkelige handlinger, dvs. dåb, konfirmation, vielser og begravelser/bisættelser rundt omkring i hele Danmark efter ønske på dansk tegnsprog eller TSK. På samme måde har vi sjælesorgssamtaler i direkte og nærværende kontakt med døve. Folk kender os, og mange finder det helt naturligt at henvende sig til døvepræsten på sit eget sprog. Vi døvepræster har på forskellig vis en særlig uddannelse i dansk tegnsprog og i døves kultur. Og det er netop her, vi skal finde svaret på spørgsmålet: 28 / DØVEBLADET

29 KIRKER OG GUDSTJENESTER MIDT- OG NORDJYLLAND Søndag 13. september kl Gudstjenste og banko Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg, Marie-Louise Bork Winther. Efter gudstjenesten holder døveforeningen Midt-Vest bankospil i kirkens lokaler. Søndag 20. september kl Gudstjenste og foredrag Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, EL. Kaffe i kirkens lokaler. Foredrag ved Evan Kallermann i anledning af Døves Kulturdag. Søndag 4. oktober kl Gudstjenste og foredrag Mariehøj Kirke, Almindsøvej 6, 8600 Silkeborg, IS. Kaffebord i Kirkens lokaler. Foredrag ved Irene Schjødt: Da præsten var menighedens Far Tirsdag 6. oktober kl Gudstjenste Plejehjemmet Malik, Umanakvej 1, 9210 Aalborg SØ. Vi begynder med kaffen kl i Oasen i kælderen. Kl er der en kort gudstjeneste uden altergang. Alle er velkomne. Søndag 11. oktober kl Gudstjenste og banko Hans Egedes Kirke, Grønlands Torv, Aalborg, EL. Kaffe i Døves Kulturcenter og bankospil til fordel for Feriehytten. Søndag 18. oktober kl Gudstjenste og banko Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Alle 1, 7400 Herning, IS. Kaffe og banko i Døvehuset, Gl. Skolevej 29 A, Herning. Arrangeres af Midtjysk Døveforening. Søndag 25. oktober kl Gudstjenste Fjerritslev Kirke, Borups Alle 7, 9690 Fjerritslev, EL. Kaffe i kirkens lokaler Hvorfor har vi døvepræster? Det kristne budskab og dets indhold gives og modtages ved direkte tale på hjertesproget, modersmålet. Det har vi bl.a. lært af Grundtvig. Og kulturen ligger i sproget som en del af det. Døves sprog og kultur er således to sider af samme sag. Jeg tror, at hørende danskere tænker på dette som en selvfølge: Selvfølgelig, kan man umiddelbart forstå sproget i kirken. At skulle opleve en gudstjeneste gennem en tolk ville være kunstigt, hvis det skulle være hver eneste gang. SYDJYLLAND OG FYN Onsdag 23. september kl Gudstjeneste ved hørende præst + tolk. For beboerne på plejeafdelingen. Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. Søndag 4. oktober kl Gudstjenste Hovborg kirke, Grønagervej 7, 6682 Hovborg. CE. Hovborg kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg. Gratis bus fra Ulleruphus kl Søndag 11. oktober kl Fællesgudstjenste med Øst Skt. Laurenti kirke, Langegade 4, 5300 Kerteminde. CE & UT. Frokost og kaffe på Restaurant Marinaen, Marinavejen 12, 5300 Kerteminde. Udflugt Johannes Larsen Museum, Møllebakken 14, 5300 Kerteminde. HUSK tilmelding via sms/ senest 29. sep. og betaling via netbank. Gratis bus fra Ulleruphus kl Søndag 18. oktober kl Gudstjenste og foredrag Herslev kirke, Herslev kirkevej 2, 7000 Fredericia. CE. Kaffe og foredrag i sognehuset ved Sygehuspræst Sara Maigaard Flokiou. Lørdag 24. oktober kl Indskrivningsgudstjenste for konfirmander og deres forældre Hannerup kirke, Prangervej 114, 7000 Fredericia. ce & UT. Efterfølgende kaffe i sognelokalet. Døve er danskere på lige fod med hørende og har ret til kirkelig betjening på eget sprog. Derfor har vi døvepræster. Med vores uddannelse og med den erfaring vi opbygger gennem vores arbejde, har vi mulighed for at udøve præstegerningen på tegnsprog og i pagt med, så godt vi kan, døves kultur. Så vi må takke Kirkeministeriet for den fornemme ordning med døvepræster til kirkelig betjening i Danmark. Lise Lotte Kjær MIDT- OG NORDJYLLAND MENIGHEDSRÅDETS FORMAND NIELS VILLADSEN DØVEPRÆSTER ERIK LUNDAGER (EL) Humlestien Svenstrup Tlf/teksttlf: Fax: Tlf./SMS: IRENE SCHJØDT (IS) Banevej 13, Hansted 8700 Horsens Tlf.: SMS: Fax: Læs mere om foredrag m.m. i Effata eller på Find os på Facebook-gruppen: Midt- og Nordjyllands Døvemenighed SYDJYLLAND OG FYN MENIGHEDSRÅDETS FORMAND RITTA FREUND CHRISTENSEN DØVEPRÆSTER ULRICH THIIM (UT) Steppingvej Vamdrup Tlf./SMS: CHRISTINA EBBESEN (CE) Kildeskoven Fredericia Tlf./SMS: Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdag eftermiddag samt efter aftale. Læs mere om arrangementerne i Effata eller på: Find os på Facebook-gruppen: Døvemenigheden i Syddanmark EFFATA Kirkebladet Effata er gratis og udkommer tre gange om året: den 1. april, den 1. august og den 1. december SEPTEMBER AUGUST 2015 / 29

30 MEDLEMSSIDEN BESTIL EN DØV TEGNSPROGSTOLK Selv om Døve Tegnsprogstolkeprojektet er afsluttet, har DDL bevaret hjemmesiden, der nu er blevet opdateret med kontaktoplysninger på de færdiguddannede døve tegnsprogstolke. Her kan du også læse lidt mere om, hvordan man bestiller en døv tegnsprogstolk. FORENINGSSEMINAR I weekenden den november afholdes der foreningsseminar på Castberggård. Kom og bliv klogere på bestyrelsesarbejde, frivillighed i foreninger, mødeledelse, kommunikation på sociale medier, foreningskultur og tilrettelæggelse af arrangementer. Lørdag er der forskellige workshops at vælge i mellem. Søndag er der lagt op til debat under temaet kommunikation og samarbejdet mellem de lokale foreninger og DDL ; Hvad kan DDL gøre for lokalforeninger og omvendt? Hvordan kan man skabe en oplevelse af sammenhæng mellem lokalforeningernes hverdag og de udspil som DDL kommer med? Skal der overhovedet være sammenhæng? Kan og skal DDL tage større udgangspunkt i foreningernes behov og problemer? Vi glæder os til en spændende weekend. Pris for deltagelse er kr., der inkluderer kost og logi på Castberggård. Hold øje med hjemmesiden for mere information. Du finder information om foreningsseminar 2015 under Landsforbundet. Har du nogle spørgsmål kan du kontakte Vickie Mølgaard-Madsen på september JOHN TINO BANG PEDERSEN Vonge 23. september BRIAN TERKELSEN Vejle 2. oktober LENNART LOURING Lystrup 4. oktober KRISTINA KROTNEVA Fredericia 15. oktober JOHN MICHAEL HANSEN Guldborg 22. oktober CARSTEN NIELSEN København 22. oktober MICHAEL SØRENSEN København september DAN OLVHØJ Allerød 22. september OLE SVENDSEN Middelfart 30. september SUSAN MAJBRITT KRISTIANSEN Hvide Sande 10. oktober ANLINA BAK Aabenraa 12. oktober EVA SKOVSTED MADSEN Holstebro 18. oktober ARNE NØRREGÅRD HANSEN Nyborg september GUNNVØR TORSTEINSSON Klaksvik, Færøerne FØDSELSDAGE 21. oktober KARIN SKJOLD Gram september HANNE MARIE NIELSEN Helsinge 3. oktober ERIK THOMSEN Fredericia 6. oktober KNUD ERIK TANGGAARD Odense 15. oktober HENNY FREDERIKSEN Søborg 17. oktober DORTHE MEISNER Nykøbing Flaster 21. oktober JOHN ESKEKILDE PETERSEN Nærum 25. oktober BENTE MORTENSEN Horsens oktober GRETE BÆHR HANSEN Søborg 18. oktober SOLVEIG SONNE HORNSHØJ Ferritslev september MAJ-BRITT BATORY København september KATHRINE VILDBÆK MADSEN Esbjerg NEKROLOG Tusinde tak for opmærksomheden ved vores faster Elly Noormagis bisættelse. Lars Brøndum og Susuan Von D ahe UNDERTEKSTER PÅ TV-UDSENDELSER De enkelte stationer bruger forskellige teksttv-sider til at vise undertekster: DR1...side 398 DR2...side 397 DR HD...side 396 DR K...side 398 Ramasjang...side 397 TV2...side 399 Norge 1...side 698 Norge 2...side 698 Sverige 1...side 199 Sverige 2...side 199 Tyskland 1...side 150 Tyskland ZDF...side 777 Tyskland N3...side 150 Tegnsprogskanalen kan du se fra Kanalens plads er afhængig af hvilken kabel-tv udbyder du har, så kontakt din udbyder for yderligere oplysninger. På antenne kan du finde den på kanal / DØVEBLADET

31 SIDE 8 DDL & DDU FORTÆLLER DANSK TEGNSPROG ER MIT SPROG Genforsker Lisbeth Tranebjærg fortæller, hvordan døvhed kan nedarves. SIDE 8 SIDE 12 RIV UD! PLAKAT: TEGNSPROGENES STAMTRÆ SNAPSHOT: DDL'S FØRSTE FORMAND SIDE 20 HURRA FOR MANGFOLDIGHED OG FLERSPROGLIGHED LÆSERBREVE FRA VORES LÆSERE Nr. 4 - Juni 2015 At være ung og døv i dag er ikke det samme som for 20 år siden. SIDE 22 BRITTA OG HUSET PÅ ØSTERBRO Nr. 3 - Maj 2015 SIDE 16 DDL MEDLEMSFORDELE Danske Døves Landsforbund har altid fede tilbud, som du kan få del i for kun 400 kr. om året. Samtidig støtter du døve, tegnsprog og større tilgængelighed i samfundslivet. Tilmeld dig på Nr. 6 - September 2015 MARKUS BUTIVCHENKO DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE Kristi og Leonid flytter til Sverige, så deres søn kan få tegnsprog TEGNSPROGSTOLK VED FØRSTE BLIK LISBETH TRANEBJÆRG: HVAD GENERNE GEMMER... DDL & DDU FORTÆLLER Om at elske tegnsprog i medgang og modgang DDL & DDU FORTÆLLER SKOLEN PÅ KASTELSVEJ HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET? Hvilken fremtid går Skolen på Kastelsvej i møde? DØVE TEGNSROGSTOLKE - EN NØDVENDIGHED? MARIE SEILER: DØV I FJERDE LED UDDANNET TEGNSPROGSTOLK - OG HVAD SÅ? KLUMME: AT VÆRE TOSPROGLIG Kan man føle sig hjemme i to forskellige sprog? Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund DANSK FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund Du får Danmarks største magasin om døve og tegnsprog. Bladet udkommer 8 gange om året. DE BERØMTE SIDSTE ORD Du får 50 kr. i rabat, når du køber et medlemskab til ARoS-klubben, som giver gratis adgang til ARoS for dig og en ledsager, rabat på kaffe, kataloger, foredrag og øvrige medlemsarrangementer. Du får 15% rabat på hele Baresso Coffees drikke- og spisesortiment. Du og tre af dine gæster får 25% rabat, når I køber en almindelig billet. Du får en gratis oprettelse af medlemskab. Du får 10% rabat på leje af sommerhuse, ferieboliger og luksushuse i Danmark og resten af Europa. Du får rabat ved køb af entrébillet. Du får 20% rabat, når du køber Tivolis Årskort, Selvkort, Wild Card og Guldkort. Du og op til tre af dine ledsagere får 20% rabat på planetariets ordinære billetpriser. Har du spørgsmål? Mangler du information? Vil du melde dig ind? Savner du rådgivning? Få personlig medlemsservice 5 dage om ugen på tlf og pr. mail på På vej med flere medlemstilbud HVORDAN KAN JEG FÅ INDLØST MEDLEMSTILBUDDENE? Henvend dig til DDL på og oplys dit medlemsnummer samt hvilke tilbud, du gerne vil have indløst. Vi vil derefter hjælpe dig videre. SEPTEMBER 2015 / 31

32 Al henvendelse til: Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: SMP ID NR: ANNONCE 32 / DØVEBLADET