Furesø Kommune Teknisk Forvaltning. Tilslutningstilladelse. Værløse Galvaniske 2005 ApS Walgerholm Værløse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Furesø Kommune Teknisk Forvaltning. Tilslutningstilladelse. Værløse Galvaniske 2005 ApS Walgerholm Værløse"

Transkript

1 Furesø Kommune Teknisk Forvaltning Tilslutningstilladelse Værløse Galvaniske 2005 ApS Walgerholm Værløse 14. november 2008

2 Indholdsfortegnelse: TILSLUTNINGSTILLADELSE...3 Vilkår for tilslutningstilladelsen... 3 Generelt... 3 Indretning og drift... 3 Prøvetagning og analyse... 4 Kontrolregler... 5 Driftskontrol... 5 Rapportering... 5 Tilsyn... 6 Klagevejledning... 6 Offentliggørelse og underretning... 6 SPILDEVANDSTEKNISK REDEGØRELSE...7 Oplysninger om virksomheden... 7 Virksomhedens indretning og drift... 7 Spildevandsmængder og sammensætning... 9 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING...15 Vurdering af spildevandets indholdsstoffer, koncentrationer og kontrolforanstaltninger Renere teknologi Det vurderes, at virksomhedens forureningsbegrænsende foranstaltninger er den p.t. bedste tilgængelige teknologi Vurdering af driftsforhold for kloaksystem, renseanlæg og slamkvalitet Vurdering af påvirkninger af vandmiljøet REFERENCER...16 GRUNDLAG FOR TILLADELSEN...16 BILAG 1 VIRKSOMHEDENS INDRETNING...17 BILAG 2 PROCESDIAGRAM FOR VIRKSOMHEDENS RENSEANLÆG

3 Tilslutningstilladelse Vilkårene for tilslutningen af spildevand til offentlig kloak fra Værløse Galvaniske 2005 ApS, Walgerholm 19, 3500 Værløse påbydes i henhold til 30, stk. 1 og 4 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse. Vilkårene er givet med baggrund i vedlagte spildevandstekniske redegørelse og de forudsætninger, der er lagt til grund herfor. Ved meddelelsen af denne tilslutningstilladelse udgår vilkår i miljøgodkendelse til Værløse Galvaniske 2005 ApS, Walgerholm 19, matr. nr. 6f, Jonstrup Vang af 22. januar Vilkår for tilslutningstilladelsen Generelt 1. Der må kun afledes følgende typer spildevand fra ejendommen til offentlig kloak: Processpildevand (til spildevandsledning) Sanitært spildevand (til spildevandsledning) Overfladevand fra tagflader og befæstede arealer (til regnvandsledning) 2. Ved evt. uheld, hvor der sker afledning af stoffer ud over det tilladte, eller der opstår fare herfor, skal virksomheden straks kontakte Furesø Kommune, Teknisk Forvaltning på telefon (udenfor kontortid: Teknisk Vagt på telefon og Måløv renseanlæg på telefon ). Virksomheden skal desuden udarbejde en redegørelse og fremsende denne til kommunen umiddelbart efter uheldet. Ved større uheld skal alarmcentralen kontaktes på telefon 112. Indretning og drift 3. Al processpildevand skal ledes gennem virksomhedens eget renseanlæg inden tilledning til kloak. Der skal være etableret en prøvetagningsforanstaltning til udtagning af spildevandsprøver af det behandlede processpildevand inden sammenblanding med sanitært spildevand og overfladevand. 4. Hvert halve år skal renseanlæggets funktioner kontrolleres og justeres af et specialfirma, der er godkendt af Furesø Kommune til at udføre opgaven. 5. Ved udledning til offentlig kloak skal virksomhedens processpildevand overholde følgende grænseværdier: Parameter Grænseværdi Vandmængde (processpildevand) Maks. 10 m 3 /døgn Maks m 3 /år Temperatur Maks. 50 o C ph 6,5 9,0 Chlorid mg/l Cyanider, chloroxiderbart 1 mg/l Sulfat 500 mg/l 3

4 Chrom 300 µg/l Kobber* 100 µg/l Kobolt 10 µg/l Molybdæn 30 µg/l Nikkel 250 µg/l Selen 8 µg/l Tin 60 µg/l Zink µg/l Tabel 1 Grænseværdier * Grænseværdien for kobber er en tilsigtet grænseværdi som et langsigtet mål for afledningen. 6. Øvrige stoffer udover de i vilkår 5 anførte må ikke tilledes offentlig kloak i mængder eller koncentrationer, der kan skade kloaknettet eller renseanlægget. 7. Såfremt der ønskes anvendt andre, end de til kommunen oplyste produkter, skal kommunen underrettes senest fire uger før ændring med dokumentation for indholdsstoffer og mængder i de nye produkter, samt forventet forbrug. Virksomheden skal til enhver tid kunne dokumentere, at produkterne ikke indeholder liste A-stoffer. 8. Virksomheden skal så vidt muligt undgå at anvende produkter med indhold af liste B-stoffer. Er dette ikke muligt, skal virksomheden før ibrugtagning af et nyt produkt fremsende dokumentation, jf. vilkår 7. Kommunen fastsætter derpå evt. grænseværdier for de pågældende stoffer. Prøvetagning og analyse 9. Virksomheden skal hvert år lade udtage 4 spildevandsprøver med henblik på at dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 5 er overholdt. Spildevandet skal analyseres for parametrene og ved analysemetoderne angivet i tabel 2. Spildevandsprøverne skal udtages jævnt fordelt over året. Parameter Analysemetode Prøvetagning Antal prøver pr. år Temperatur - Måles med termometer 4 ph DS 287 Måles med elektrode 4 Chlorid DS/EN ISO Tidsproportional prøve 4 Cyanid, DS/EN ISO Stikprøve der konserveres 4 chloroxiderbart Sulfat DS/EN ISO Tidsproportional prøve 4 Chrom Metodedatablad for metaller i Tidsproportional prøve i 4 spildevand syrevaskede prøveflasker Kobber Metodedatablad for metaller i Tidsproportional prøve i 4 spildevand syrevaskede prøveflasker Kobolt Metodedatablad for metaller i Tidsproportional prøve i 4 spildevand syrevaskede prøveflasker Molybdæn Metodedatablad for metaller i Tidsproportional prøve i 4 spildevand syrevaskede prøveflasker Nikkel Metodedatablad for metaller i Tidsproportional prøve i 4 Selen spildevand Metodedatablad for metaller i spildevand syrevaskede prøveflasker Tidsproportional prøve i syrevaskede prøveflasker 4 4

5 Tin Metodedatablad for tin i spildevand Zink Metodedatablad for metaller i spildevand Tabel 2 Analyseparametre og analysemetoder Tidsproportional prøve i syrevaskede prøveflasker Tidsproportional prøve i syrevaskede prøveflasker Spildevandsprøverne skal udtages som en tidsproportional prøve over en hel arbejdsdag. Prøverne skal udtages umiddelbart efter udløbet fra virksomhedens eget renseanlæg. Spildevandsprøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret firma. Resultaterne skal løbende sendes til Furesø Kommune med en beskrivelse af driftsforholdene under prøvetagningen. Udgifterne til prøveudtagning og analyse skal afholdes af virksomheden. Kontrolregler 11. Kontrolperioden er 1. januar til 31. december. 12. Grænseværdierne i vilkår 5 er overholdt, hvis gennemsnittet af analyseresultaterne af de fire årlige prøver for de respektive parametre ikke overskrider grænseværdierne i vilkår 5. Analyseresultaterne for de respektive parametre i de enkelte prøver må ikke overskride grænseværdien med mere end 50 %. Kravene til ph og temperatur skal dog være overholdt i alle prøver. Driftskontrol 13. Der skal føres driftsjournal over: Daglige registreringer af ph og cyanid i det udledte processpildevand. Daglige registreringer af forbrug af vandværksvand. Månedlige registreringer af forbruget af de kemikalier, der kan forekomme i spildevandet. Dato for og resultat af kontrol med og justering af renseanlægget. Resultater af spildevandsanalyser. Rapportering 14. Hvis de enkelte analyseresultater viser overskridelser af de fastsatte grænseværdier, skal virksomheden senest to uger efter analyseresultaterne er virksomheden i hænde, fremsende en redegørelse for årsagerne til overskridelserne til kommunen og beskrive, hvad virksomheden vil gøre for at overholde grænseværdierne i fremtiden. 15. En gang årligt skal der udarbejdes en årsrapport, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger: Det årlige forbrug af vandværksvand. Angivelse af evt. konstaterede overskridelser af ph og cyanid i det udledte processpildevand. Analyseresultaterne fra vilkår 9 og en redegørelse for evt. ændringer i spildevandets sammensætning. 5

6 Dato for tømning af kemikalierne i karrene og mængder af kemikalier, der køres til Kommunekemi. Det årlige forbrug af de kemikalier i produktionen, der kan forekomme i spildevandet. Evt. ændringer i arbejdsgangen på virksomheden, som har betydning for spildevandsafledningen. Oversigt over evt. driftsforstyrrelser eller uheld, der har medført øget forurening af spildevandet. Årsrapporten skal fremsendes til Furesø Kommune senest den 15. februar det efterfølgende år. Hvis ovenstående oplysninger fremgår af det grønne regnskab, kan årsrapporten erstattes af dette. Tilsyn Furesø Kommune er tilsynsmyndighed. Klagevejledning Tilslutningstilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger, regnet fra datoen for modtagelsen af denne afgørelse, dvs. den 15. december En evt. klage skal være skriftlig og sendes til Furesø Kommune, Teknisk Forvaltning inden klagefristens udløb. Furesø Kommune videresender klagen til Miljøklagenævnet med evt. bemærkninger. Påklage af tilladelsen kan ske af virksomheden, Sundhedsstyrelsen, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse interesseorganisationer. Denne afgørelse kan prøves ved domstolene inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt eller såfremt tilladelsen er påklaget senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger. Offentliggørelse og underretning Furesø Kommune har underrettet følgende om afgørelsen: Værløse Galvaniske 2005 ApS Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Ballerup Kommune Susanna Kjær Nielsen Natur- og Miljøchef Louise Moestrup Rasmussen miljøkemiker 6

7 Spildevandsteknisk redegørelse Oplysninger om virksomheden Virksomhedens navn Værløse Galvaniske 2005 ApS Virksomhedens beliggenhed Walgerholm 19. Matr. nr. 6f, Jonstrupvang, Værløse Antal ansatte 8 Arbejdstider Mandag til fredag fra Kontaktperson og ansvarlig for daglig drift Edmund Kammersgaard, telefon Værløse Galvaniske 2005 ApS foretager metallisk overfladebehandling af jern, stål og andet. Virksomheden er en listevirksomhed, der hører under listepunktet A109, Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m 3. Værløse Galvaniske 2005 ApS er grundlagt i 1969 og har siden 1986 været beliggende i industriområdet i Jonstrup. Virksomhedens indretning og drift Virksomheden består af en 1-etagers bygning med udnyttet kælder. Bygningen har et grundareal på m 2 og et kælderareal på 357 m 2. Udendørs er der placeret containere til opbevaring af affald og slam. Virksomheden er opdelt i fire afdelinger og to såkaldte tromlegader. Dertil kommer en mindre nikkel/tinproces samt en proces med manganfosfatering. Zinkafdeling Afdelingen ligger i stueetagens midterste del. Jernemner forzinkes ved elektrogalvanisering. Anlægget omfatter 14 kar, hver på liter, samt 20 kar på hver ca. 600 liter, opstillet på linje og placeret på gulvet. Otte af karrene er skyllekar, der indeholder vand. De øvrige kar er forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, hvis samlede volumen er ca. 83 m 3. Manganfosfatering Afdelingen ligger i forlængelse af zinkafdelingen. Det er kun stålemner, som bliver manganfosfateret. Anlægget omfatter 3 kar på liter. Aluminiumafdeling Afdelingen ligger i stueetagens sydlige del. Her sker en elektrolytisk oxidering af aluminium (også kaldet anodisering eller eloxering). Anlægget omfatter 12 kar i størrelsen liter, opstillet på linje på gulvet. Tre af karrene indeholder skyllevand. De øvrige kar er forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, hvis samlede volumen er i alt 23 m 3. Forsølvning Denne afdeling ligger i stueetagens nordlige del. Her sker en forsølvning af små emner. Anlægget består af 16 kar, hver på 125 liter opstillet på linje. Syv af karrene er skyllekar, der indeholder vand. Det samlede volumen af forbehandlings-, proces- og aftræksbade er i alt liter. Processen kører 1-2 gange om måneden. Der udledes ikke spildevand fra denne afdeling. 7

8 Nikkel-tin-proces Sammen med forsølvningen er der opsat to kar til nikkel-tin-processen. Produktionen er lille og foregår primært på stålemner. Nikkelafdeling Afdelingen ligger i underetagens midterste del, hvor emner fornikles mv. Der er opstillet diverse galvaniske bade til lejlighedsvis drift. Anlægget omfatter 16 kar, i størrelsen liter. Tre af karrene er skyllekar, der indeholder vand. De øvrige kar benyttes ved fornikling, fortinning, forkobbering, formessing og elektrolytisk polering. Det samlede volumen af forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade er i alt ca. 20 m 3. Den lille tromlegade Karrene står på linje i underetagens sydlige del, langs den ene side. Den består af ti kar, hver på 300 liter. Her sker en el-fortinning og fornikling af små emner. Tre af tromlerne er til skyllevand. Det samlede volumen af de øvrige tromler er 2,1 m 3. Den store tromlegade Karrene står på linje i underetagens sydlige del overfor den lille tromlegade. Den består af 12 kar på hver 600 liter. Her sker forskellige former for galvanisering af små emner. Fem af tromlerne er til skyllevand. Volumen af de øvrige tromler er i alt 4,2 m 3. Fra virksomheden udledes proces- og sanitetsspildevand til offentlig kloak og herfra videre til Måløv renseanlæg til behandling. Inden udledningen ledes processpildevandet til virksomhedens eget renseanlæg, som er placeret i underetagen. I renseanlægget sker en ph-justering af spildevandet samt en bundfældning af tungmetaller via tilsætning af flokkuleringsmiddel. Det bundfældede spildevandsslam afvandes indendørs og opbevares udendørs i containere inden det afhentes af Albertslund Kloakservice til slutbehandling på Kommunekemi A/S. Princippet i renseanlægget er vist i bilag 2. For at adskille cyanidholdigt slam fra det øvrige slam ledes afløb, der indeholder cyanid til cyanreaktoren 1c, hvor der sker en oxidation med natriumhypochlorit. Efter tilsætning af flokkuleringsmiddel bundfældes cyanid og tungmetaller, og overløbet fra tank 3c ledes til kloak. De øvrige afløb ledes til tank 4c. Efter neutralisering og tilsætning af flokkuleringsmiddel (i pumpekarret) bundfældes spildevandet. Overløbet fra bundfældningen ph-justeres og ledes til recirkulationstank. I bunden af denne tank sidder en pumpe, der via recirkulationsafløb leder vandet retur til zinkafdelingen (kar 14), aluminiumsafdelingen (kar 4) samt nikkelafdelingen (kar 7). Højere oppe i recirkulationstanken sidder et afløb til kloak, som anvendes når spildevandet i tanken når denne højde. Det anvendte flokkuleringsmiddel er en polymer bestående af polyacrylamid. Spildevandsmængden varierer i princippet med indtaget af frisk vand (kar 3 i zinkafdelingen), der er i størrelsesordenen 2,5-3 m 3 /døgn. Det totale årlige vandforbrug er ca m 3 /år. Spildevandets ph-værdi og cyanidkoncentration kan til enhver tid aflæses på en måler. Produktionsrummene er indrettet med fast bund og uden afløb til kloak. Rummene er forsynet med sikkerhedsriste (akvadræn), der ved karbrud, uheld mv. leder spildevandet til et sikringskammer. 8

9 Der er etableret recirkulering af vand på virksomheden samt installeret sprayskyl ved brug af dyser til at nedsætte vandforbruget. Spildevandsmængder og sammensætning Råvareforbrug Værløse Galvaniske 2005 ApS omtrentlige årlige forbrug af råvarer, der kan udledes med spildevandet, fremgår af tabel 3. Råvare Indholdsstoffer Anvendelse Forbrug kg Affedter SK67 Alodine 1200 S Aluminiumhaftbeize Alucon NC Natriumcarbonat % Natriummetasilikat % Natriumhydroxid % Natriumfluorid Chromtrioxid Natriumhydroxid % 2-Acetobenzoesyre 2,5 % Nikkelsulfat 2,5 % ABCvurdering Affedtning af jernemner 100 C Chromatering 100 Tungmetal Bejdsning 100 Tungmetal Aluminium Bronze G Metalkomplekseret azofarvestof Indfarvning af aluminium ~ 0? Befugt. for Ni luft Isoalkylsulfat % Netzmiddel for nikkelbade 30 C Borsyre Borsyre 100 % C Calciumchlorid Calciumchlorid % C Cromoxy Gelb E Chromtrioxid % Chromatering 200 Tungmetal Dekapierzusatz A 309 Brintoverilte Bejdsning C Dewe Brün TX Natriumhydroxid > 50 % Natriumnitrit % Bruneringssalt til sort brunering (kemisk sort) 100 C Eddikesyre 80% Eddikesyre 80 % ph-justering 50 C Finidip 250 Gardobond Additive H 7149 = Gardolene V 6562 C Gardobond G 95/1 Gardobond-additive H 7251 Gardobond-Additive H 7271 = Gardolene D Salpetersyre % Chrom(III)forbindelse 2,5 10 % Ammoniumhydrogenfluorid 2,5 % Galvanohjælpestof Metaloverfladebehandling Blåchromat 300 Tungmetal Pentanatriumphosphat Manganphosphatering 100 C Manganbisdihydrogenphosphat % Orthophosphorsyre 2,5 10 % Mangandinitrat 2,5 10 % Nikkel(II)forbindelser 0,1 1 % Phosphatopløsning til metaloverflader Manganphosphatering 100 Tungmetal Hydrogenfluorid % C Ammoniak 1 2,5 % Ammoniumfluorid 0,1 1 % Manganphosphatering 100 C 9

10 6800/1M Gardoclean Gardoclean T 5400 Natriumcarbonat % Natriumdisilikat 0,1 1 % Tensid % Natriumphosphat % Natriumhydrogencarbonat % Kaliumhydroxid % Kaliumvandglas 2,5 10 % Sulfonsyrer, C13-17-sec-alkan-, natriumsalte 1 2,5 % Overfladebehandling Manganphosphatering Rengøringsmiddel, affedtning Manganphosphatering 100 C 100 C Gardolene V 6560 A Manganphosphat % Manganphosphatering 100 C Gardorol CP 8010 Grundglans Super 81 = 1771G Grundglans Hardwall 3 CB/1 Højglans 1771G Kaliumsølvcyanid 54 % Mineralolie 2-(2-butoxy)ethanol 0 2,4 % Hexahydrotriazin 0 2,4 % Manganphosphatering 100? - Grundglans til nikkelbade 50? Nikkeldifluorid % But-2-yn-1,4-diol 2,5 10 % Prop-2-in-1-ol 2,5 10 % Koldforsegling Eloxering 200 Tungmetal Nikkelglans 50 C Kaliumsølvcyanid 54 % Glanstilsætning til sølvbade 10 Tungmetal, cyanid Kromsyre Chromtrioxid 100 % Tilsætning til chrombade 50 Tungmetal Mi-Tique 1791 Phosphorsyre < 10 % Selensyre 2 5 % Kobbersulfat 1-3 % Ammoniummolybdat 1 3 % Sortfarvning af jern og stål 300 Tungmetal Natriumcyanid Natriumcyanid % Cyanid Natriumdichromat, dihydrat Natriumdichromat, dihydrat 100 % Passivering af rustfrit stål 5 Tungmetal Natriumdithionit Natriumdithionit 100 % Fældning af chrom 50 C Natriumhydroxid Natriumhydroxid 100 % C Natriumhypochlorit Natriumhypochloritopløsning 12, 4 % Iltning C# Natronlud 34 gr bé Natriumhydroxid % Regenerering af ionbytter 400 C Nikkelkarbonat Nikkelcarbonat 100 % Tilsætning til nikkelbade 100 Tungmetal Nikkelklorid Nikkelchlorid 100 % Tilsætning til nikkelbade 100 Tungmetal Nikkelsulfamat Bad Nikkelsulfamat % Nikkeldichlorid < 2,5 % Vedligeholdelse af nikkelbadet 20 Tungmetal Nikkelsulfat Nikkelsulfat 100 % Fornikling 30 Tungmetal Olivenkromat Chromtrioxid % Phosphorsyre 2,5 10 % Svovlsyre 2,5 10 % Chromatering af metaller 10 Tungmetal Phosphorsyre 75% Phosphorsyre 75 % Phosphatering, kemisk polering C 10

11 Salpetersyre 62 % Salpetersyre 62 % Dekapering 400 C Saltsyre 30% Saltsyre 30 % ph-justering Elpolering C Sanodal Guld 4N Ferrioxalatkompleks Indfarvning af aluminium ~ 0 C Sanodal Sort MLW Metalkomplekseret azofarvestof Indfarvning af aluminium 50? Siggi Passivator Sn/Ni-Grundglans Sortkromat GB Del 1. Salpetersyre Overfladeaktive stoffer Ammoniumhydrogenfluorid > 10 % Diethylentriamin % Eddikesyre % Chromtrioxid % Passivering efterbejdsning eller affedtning og passivering 10 C Tilsætning til tin/nikkelbade 10 C Chromatering af metaller 150 Tungmetal Sortkromat GB Del 2. - Chromatering af metaller 150? STAB F63 Uorganisk fluoridforbindelse < 5 10 % Koldforsegling af aluminiumoxidlag 100? Svovllever Kaliumpolysulfid 100 % Farvning af metaller 10? Svovlsyre 96% Svovlsyre 96 % Tungmetal Tin-II-chlorid Tin(II)chlorid % Tilsætning til galvaniske bade 25 Tungmetal Tin-II-sulfat Tin(II)Sulfat 100 % - 25 Tungmetal Uniflex A903 VM 80 Zn-Gulpassivering GIII Phosphorsyre % Svovlsyre % Oxalsyre 25 % Chrom(III)chlorid-hexahydrat % Natriumfluorid 1 10 % Cobaltsulfat 2 % Tabel 3 Virksomhedens råvareforbrug Vandmængder Kemisk polering af aluminium 30 C Tilsættes svovlsyreelektrolytten i anodiseringsbadet Gulpassivering af el-forzinkede overflader 100 C 400 Tungmetal Virksomheden benytter årligt ca m 3 vand, som det ses i tabel 4. Da der ikke er vandmåler på afløbet fra virksomhedens eget renseanlæg, er det ikke muligt at give et præcist tal for den afledte mængde processpildevand. År Vandforbrug i alt m Tabel 4 - Virksomhedens samlede årlige vandforbrug i perioden

12 Virksomhedens spildevand er analyseret for en række parametre gennem en årrække, se figur 1 5. µg/l Chrom december 2000 april 2001 august 2001 december 2001 april 2002 august 2002 december 2002 april 2003 august 2003 december 2003 april 2004 august 2004 december 2004 april 2005 august 2005 december 2005 april 2006 august 2006 december 2006 april 2007 august 2007 december 2007 april 2008 august 2008 Grænseværdi Figur 1 Processpildevandets indhold af chrom i perioden Kobber µg/l december 2000 april 2001 august 2001 december 2001 april 2002 august 2002 december 2002 april 2003 august 2003 december 2003 april 2004 august 2004 december 2004 april 2005 august 2005 december 2005 april 2006 august 2006 december 2006 april 2007 august 2007 december 2007 april 2008 august 2008 Ny grænseværdi Hidtidig grænseværdi Figur 2 Processpildevandets indhold af kobber i perioden

13 Grænseværdi Figur 4 Processpildevandets indhold af zink i perioden december 2000 april 2001 august 2001 december 2001 april 2002 august 2002 december 2002 april 2003 august 2003 december 2003 april 2004 august 2004 december 2004 april 2005 august 2005 december 2005 april 2006 august 2006 december 2006 april µg/l Zink Grænseværdi Figur 3 Processpildevandets indhold af nikkel i perioden december 2000 april 2001 august 2001 december 2001 april 2002 august 2002 december 2002 april 2003 august 2003 december 2003 april 2004 august 2004 december 2004 april 2005 august 2005 december 2005 april 2006 august 2006 december 2006 april µg/l Nikkel august 2007 august 2007 december 2007 december 2007 april 2008 april 2008 august 2008 august

14 Grænseværdi Figur 5 Processpildevandets indhold af cyanid i perioden december 2000 april 2001 august 2001 december 2001 april 2002 august 2002 december 2002 april 2003 august 2003 december 2003 april 2004 august 2004 december 2004 april 2005 august 2005 december 2005 april 2006 august 2006 december 2006 april µg/l Cyanid august 2007 december 2007 april 2008 august

15 Spildevandsteknisk vurdering I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg /1/ er der fastsat grænseværdier for en række kemiske stoffer og parametre. Kommunen henholder sig til vejledningens grænseværdier. Vejledningen opdeler organiske stoffer i tre kategorier: Liste A-stoffer er uønskede i spildevandet, da de er giftige og svært nedbrydelige. Liste B-stoffer er knapt så giftige som A-stofferne og er ikke let nedbrydelige. Spildevandets evt. indhold af B-stoffer skal begrænses og skal overholde nærmere fastsatte grænseværdier. Liste C-stoffer er letnedbrydelige og/eller ugiftige, og der fastsættes normalt ingen grænseværdier for disse stoffer. De skal dog reguleres ved bedste, tilgængelige teknik. Alle afledninger af tungmetaller skal som udgangspunkt begrænses efter bedste, tilgængelige teknik. Vurdering af spildevandets indholdsstoffer, koncentrationer og kontrolforanstaltninger Da processpildevandet indeholder chrom, kobber, nikkel og cyanid, og ud fra virksomhedens råvareforbrug også må forventes at indeholde kobolt, molybdæn, selen, tin, sulfat og chlorid, er der fastsat grænseværdier for disse stoffer i tilladelsen i henhold til /1/. Desuden er der fastsat grænseværdier for ph og temperatur til sikring af kloaksystemet og de biologiske processer på Måløv renseanlæg. Alle grænseværdierne er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning /1/. Der er ikke fastsat en grænseværdi for sølv, da dette kører i et lukket system, hvor evt. affald bortskaffes som kemikalieaffald. Som det ses af figur 1-5, så indeholder virksomhedens processpildevand tungmetaller og cyanid. Koncentrationen af cyanid og zink er i alle tilfælde lavere end de respektive grænseværdier i vilkår 5. Koncentrationen af chrom har været svingende med resultater både over og under grænseværdien. Ved de seneste seks analyser er grænseværdien (inkl. den tilladte 50 % afvigelse fra grænseværdien) overholdt i alle tilfælde. Koncentrationen af kobber i spildevandet har generelt været højere end den nye grænseværdi på 100 µg/l, på nær ved de seneste to analyser, hvor grænseværdien (inkl. den tilladte 50 % afvigelse fra grænseværdien) er overholdt. Den nye grænseværdi for kobber er en tilsigtet grænseværdi, som et langsigtet mål for afledningen. Dette skyldes, at der erfaringsmæssigt kan være et højt indhold af kobber i drikkevand, og det derfor kan være problematisk at overholde grænseværdien for kobber. Furesø Kommune vurderer dog, at denne grænseværdi, så vidt det overhovedet er muligt, skal overholdes, da kobber er problematisk i vandmiljøet, og fordi vandmiljøet allerede er højt belastet med kobber. Koncentrationen af nikkel i spildevandet har ved de seneste otte analyser været lavere end grænseværdien (inkl. den tilladte 50 % afvigelse fra grænseværdien). Ingen af de organiske stoffer i produkterne, der benyttes på virksomheden, vurderes at være liste A- eller B- stoffer i henhold til Miljøstyrelsens vejledning /1/. Natriumhypochlorit er dog mærket et #. Det skyldes, at natriumhypochlorit er et stærkt oxidationsmiddel, som kan danne giftige stoffer ved blanding med syre og 15

16 NH 4 +. Der kan bl.a. dannes halogenerede organiske forbindelser såsom chloroform, der er et liste A-stof, ved reaktion med andre stoffer i spildevandet. Anvendelsen af natriumhypochlorit bør derfor begrænses, som havde det været et liste A-stof. Renere teknologi Det vurderes, at virksomhedens forureningsbegrænsende foranstaltninger er den p.t. bedste tilgængelige teknologi. Vurdering af driftsforhold for kloaksystem, renseanlæg og slamkvalitet Under forudsætning af, at de fastsatte vilkår i tilladelsen overholdes, forventes det ikke, at spildevandets mængder og sammensætning vil medføre driftsproblemer for kloaksystemet og Måløv renseanlæg. Vurdering af påvirkninger af vandmiljøet Når de fastsatte vilkår i tilladelsen overholdes, vurderes det samlet, at koncentrationen og mængden af de udledte stoffer er så lille efter rensning på Måløv renseanlæg, at det ikke giver anledning til uacceptable miljømæssige effekter i recipienten, Jonstrup Å. Referencer /1/ Vejledning nr. 2 fra Miljøstyrelsen Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Grundlag for tilladelsen Miljøgodkendelse til Værløse Galvaniske ApS, Walgerholm 19, matr. Nr. 6f, Jonstrup Vang af 22. januar Sikkerhedsdatablade for virksomhedens råvarer. Miljøtilsyn på virksomheden. 16

17 Bilag 1 virksomhedens indretning 17

18 18

19 Bilag 2 Procesdiagram for virksomhedens renseanlæg 19