Mette Svart Kristiansen, Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet
|
|
- Joachim Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygninger i krydsfeltet mellem æstetik og kulturhistorie Mette Svart Kristiansen, Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet Den arkæologiske selvforståelse er i nogen udstrækning tæt knyttet til udgravningen af skjulte fortidsminder. Imidlertid skal arkæologiens arbejdsfelt forstås bredere, nemlig som studiet af fortiden gennem materielle levn. I Danmark er udpeget bygninger af høj bevaringsværdi og fredede bygninger. Bygningerne udgør dermed en meget synlig del af vores kulturarv og potentielt en vigtig arkæologisk arbejdsmark. Imidlertid har forvaltningen af bygningskulturen fokus på bygningernes arkitektoniske værdier i mindre grad deres kulturhistorie og slet ikke sikring af oplysninger om denne. Her skal kort reflekteres over håndteringen af bygningskulturen set fra et (historisk) arkæologisk perspektiv, og hvorledes den perspektiverer arkæologien som metode og begreb. I 2007 og 2008 gennemførte Nordjyllands Historiske Museum en arkæologisk undersøgelse i Aalborg bymidte. Undersøgelsen trak store overskrifter, ikke blot på grund af dens fantastiske resultater og velbevarede kulturlag med enestående træbygninger fra middelalderen, men også på grund af bygherres utilfredshed over den antikvariske lovgivning, i særdeleshed principperne om bygherrebetaling. Mere upåagtet men ikke mindre problematisk foregik den forudgående nedrivning af den stående bygning på stedet. Kommunen havde på baggrund af dens facade fra 1780 vurderet bygningen bevaringsværdig i laveste kategori. Et hurtigt blik på bygningens gårdside afslørede imidlertid en gavlbygning i bindingsværk med konstruktionselementer, som stilhistorisk daterede den til renæssancen. Dendrokronologiske undersøgelser bekræftede dette med en datering af bygningen til (Jensen 2007). Forvaltningen af bevaringsværdige bygninger er placeret i kommunalt regi, og idet der herfra blev givet tilladelse til nedrivning, valgte museet for egen regning, under svære arbejdsbetingelser og stort tidspres at lade museets arkæologer foretage en dokumentation af bygningen i forbindelse med nedrivningen. Den efterfølgende udgravning kunne siden føre parcellens bebyggelse tilbage til ældre vikingetid og altså dokumentere godt 1250 års bebyggelses- og bygningskontinuitet. Eksemplet sætter fokus på en række uhensigtsmæssige forhold i vore syn på kulturarven, i hvert fald som den forvaltes gennem lovgivningen, og det giver anledning til en mere overordnet refleksion over arkæologiens arbejdsfelt og betydning. For hvorfor kan et stående bindingsværkshus fra renæssancen ikke undersøges på lige vilkår med de forsvundne forgængere herunder? Og hvad fortæller dette mere overordnet om vores forståelse af fortiden og arkæologiens relevans? Babylonsk lovgivning Indledningsvis er det vigtigt at pege på de særlige lovmæssige forhold, som sætter rammerne for den nuværende forvaltningssituation. Hensigten er ikke her systematisk at redegøre for hverken lovgivningens (begrænsede) beskyttelse (oversigt i Jarl 2009) eller den konkrete forvaltning heraf, men blot at udpege nogle markante forskelle i tilgangen til vores materielle fortid. Beskyttelsen og administrationen af vores verdslige bygningskultur varetages gennem fire forskellige love: byggeloven, planloven, bygningsfredningsloven og museumsloven. Hermed spredes ansvaret på helt forskellige administrative forvaltningskulturer, faglige kompetencer og interesser set i et arkæologisk perspektiv har det bemærkelsesværdige konsekvenser. Mens der ligger faglige begrundelser bag en arkæologiske udgravning af en bygningsrest, ligger det endelige ansvar for udpegning, bevaring og/eller nedrivning af bevaringsværdige, stående bygninger hos en folkevalgt, politisk sammensat kommunalbestyrelse uden særlige faglige kompetencer; siden 27
2 2001 har dog også KUAS haft udpegningsret. Der er i flere kommuner oprettet faglige bevarings råd, men det er ikke et krav, og rådene har ikke beslutningskompetence (Rapport fra udvalget om bygningsbevaring 2009: 24). Der stilles strenge krav til datasikring, kvaliteten af dokumentation og indholdet i en beretning for en arkæologisk udgravning; tilsvarende følges indgreb i fredede og bevaringsværdige bygninger af strenge krav til udseende, materialevalg og håndværksmæssig udførsel. Der foreligger imidlertid ikke et krav om dokumentation for bygningsarkæologiske i agttagelser i forbindelse hermed; det centrale er her en vedligeholdelse af bygningens fredningsværdi ( år bygningen er fredet 2004). Og mens undersøgelser af en bygning, som ligger fragmenteret under jorden, udløser bygherre-finansiering, må registreringer og undersøgelser af stående bygninger finansieres gennem de kulturhistoriske museers ordinære budget. Den lovmæssige opsplitning af bygningskulturen over og under jorden understøttes stærkt i Kulturarvsstyrelsens forvaltning gennem Bygningskontoret og Fortidsmindekontoret, som er bemandet med henholdsvis arkitekter og arkæologer. Dette modsvares af museernes traditionelle administrative opdeling i Arkæologi og Nyere tid. Det medvirker til at institutionalisere praksis og fastfryse offentlighedens såvel som faglighedens forståelse af arkæologiens formål og arbejdsfelt, og som konsekvens varetages registrering og forvaltning af kulturhistoriske interesser i vores bygningskultur de fleste steder af historikere eller etnologer. På forskningssiden viser listen af projekter om bygningskultur, som er tildelt midler fra Rådighedssummen, et tilsvarende billede. Der har altid været mange forskellige faggrupper til at varetage undersøgelser og dokumentation af middelalderens og nyere tids mange forskellige kildetyper, herunder bygningerne. Det ville imidlertid være optimalt, hvis arbejdet med vores bygningskultur kunne varetages i et tværfagligt fællesskab, for forskellige faggrupper stiller forskellige spørgsmål. Med blik på Museumsudredningens foreløbige anbefalinger til fremtidens museumslandskab kan man imidlertid frygte, at udviklingen går mod endnu større opsplitning af Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011 fagligheder (Udredning om fremtidens museumlandskab 2011, 27f). Konflikt mellem museumsloven og arkæologiens selvforståelse? Der ligger en konstituerende og gensidigt bekræftende relation mellem lovgivningerne og deres udøvere. Rammerne for myndighedsudøvelse fastholder på den ene side udøverne i deres daglige praksis og fagforståelse, mens understrømme af forandrede syn på arkæologien, dens arbejdsfelt og dens metode og teori på den anden side udfordrer og på længere sigt også ændrer rammerne. Bygningsfredningsloven og museumslovens udvikling afspejler dette. Eksempelvis har bygningsfredningsloven udvidet sit perspektiv fra den enkelte bygning til inddragelse af bebyggede helheder. Tilsvarende er de senere års nyfortolkninger af arkæologiens arbejdsfelt i nogen udstrækning opfanget i den nye museumslovs definition af den arkæologiske kulturarv. Den er gjort mere rummelig, blandt andet med inddragelse af nyere tid. Man drog dog ikke den fulde konsekvens heraf; arkæologi bindes stadig af gammel selvforståelse til jordarbejder og til skjulte fortidsminder, ikke til studiet af fortiden gennem materiel kultur, slet ikke til nyere tids stående bygninger. De stående bygninger og bygningsmiljøer er altså nok en del af kulturarven, men ikke en del af vores arkæologiske kulturarv i museumslovens forståelse. Er det således uden lovgivningsmæssig klangbund, når det indledningsvis blev postuleret, at arkæologiens arbejdsfelt er studiet af fortiden gennem materielle levn? Bygningerne er dog ikke helt udskrevet af museumsloven. Den pålægger kommunerne meldepligt i forbindelse med anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. I den forbindelse har museet mulighed for at foretage de nødvendige undersøgelser inden for rammerne af museets økonomiske midler, sådan som det skete i Aalborg. Omfanget og karakteren af de museale bygningsundersøgelser er ukendt, men med tanke på den økonomiske ramme er der næppe tale om et stort felt. 28
3 Bygninger arkæologisk ressource for fremtiden En bygning kan forstås som et unikt dokument, der kan læses på forskellig vis. Med en kulturhistorisk tilgang og en arkæologisk registreringsmetode kan tekniske, dekorative og planmæssige ændringer i bygningen fortælle de små og de store historier om de mennesker, som har boet der, og det samfund som de har været en del af, ikke blot som et udvalgt stilbillede, men som en dynamisk fortælling i tid. En bygningsarkæologisk undersøgelse minder på mange måder om udredningen af en udgravning med det tredimensionelle perspektiv er den blot mere kompliceret (Davies 1993). Dette kræver særlig tilgang på lige fod med feltarkæologien. På uddannelsen for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet inddrages i stigende grad nyere tid i curriculum, og en gennemgribende ændring af kandidat-uddannelsen gældende fra efteråret 2011 omfatter nu også disciplinen Bygningsarkæologi. Hermed gives en indføring i feltets særlige metode og antikvariske rammer. Det er således forventningen at kunne styrke museernes bygningstilsyn og de kommunale myndigheders embedsværk med et arkæologisk perspektiv. Det kan med tiden udbygges. Det er en betydelig faglig udfordring, at en så stor kildegruppe som bygningerne ikke inddrages i en kulturhistorisk ramme, men primært forvaltes ud fra deres æstetiske og arkitektoniske værdi. Det har vidtrækkende konsekvenser, både for bygningerne som objekt, som kulturhistorisk kilde og forskningsfelt og som en materialisering af arkæologien mål. For det første udviskes deres historie og kildeværdi langsomt ved tilbagevendende byggeprojekter og restaureringer uden nogen dokumentation af bygningens kulturhistoriske værdier, ganske som de dyrkningstruede fortidsminder. Bygningsfredningsloven tager ikke stilling til om og i givet fald hvordan, der kan foretages kulturhistoriske registreringer. Der er imidlertid heller ikke noget der hindrer dette (H. Jarl mdtl., Middelalderarkæologisk Metodenetværksmøde 2009). I det omfang en bevaringsværdig bygning skal nedrives, eller et byggeprojekt på en fredet bygning tildeles midler fra KUAS, kunne man derfor ønske, at byggetilladelsen efter faglig vurdering kunne tilknyttes et krav om kulturhistorisk udredning og dokumentation. Initiativet hertil ligger nu for de bevaringsværdige bygninger hos museerne og for de fredede bygninger hos den enkelte ejer, det gælder også en eventuel opbevaring af dokumentationsmateriale. KUAS kan i komplicerede byggesager kræve en restaureringskyndig tilknyttet projektet, men restaureringsarkitekter har hverken en museal tilgang eller forpligtelse, og registreringer af bygningshistoriske detaljer forbliver oftest upublicerede på de private tegnestuer. Som privatmand eller forsker er det derfor næsten umuligt at få overblik over materialet. Der findes ikke noget samlet arkiv, hvilket burde være en myndighedsopgave. Det er derfor ærgerligt, at KUAS store satsning Bygningskultur 2015, som blandt andet har til formål at fremtidssikre håndteringen af kulturarven og udvikle nye værktøjer, ikke har taget fat på det problem. For det andet er arbejdet med bygningerne spredt på forskellige aktører og faggrupper uden fælles interesser og tilgange, og der mangler et forum som i mødekommer bygningskulturen som et tværvidenskabeligt forskningsfelt. Det er i den forbindelse positivt, at der inden for de sidste par år er afholdt flere møder med netop dette formål (se Møder og konferencer). For det tredje må man overveje, hvad der skal til for at bringe overensstemmelse mellem lovgivning og det arkæologiske arbejdsfelt. Selv om en anerkendelse af bygningernes kulturhistoriske dimension skulle være til stede, så er det svært at se hvorledes lovgivning kan ændres til også at tilgodese betydningen af bygningernes kulturhistoriske kilde-værdi i hvert fald ikke, hvis den skal holdes udgiftsneutral. Har vi ikke arkitekter til den slags? Spørgsmålet har vi ikke arkitekter til den slags? kommer op fra tid til anden. Det placerer sig klart i forlængelse af samme type spørgsmål, som mødte den voksende disciplin middelalderarkæologi i 70 erne-80 erne: har vi ikke historikere til den slags. Forståelsen af arkæologiens formål og arbejdsfelt forandres over tid og i dag vil der næppe være mange, som vil underkende relevansen af en historisk arkæologi. Forskellige kilder giver svar på forskellige spørgsmål. Samme overvejelse må gøre sig gældende for de stående bygninger. Jo, vi har arkitekter til at fremhæve og bevare bygningernes arkitektoniske værdi, og det er de rigtig dygtige til. Imidlertid stiller arkæologer andre spørgsmål til bygningerne, som placerer dem i en kulturhistorisk fortælling. Og den er lige så relevant som andre arkæologiske fortællinger. 29
4 Litteratur Davies, M The application of the Harris Matrix to the recording of standing structures. Practices of archaeological stratigraphy. (Ed. E.C. Harris, M. R. Brown III & G. J. Brown). London 1993, p Jarl, H Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelse og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og yere tid. Foredrag på Middelalderarkæologisk Metodenetværk 2009 om Truede bygninger fra renæssance og nyere tid. Præmisser, praksis og potentiale. Jensen, C. V 2007 Gavlhuset Algade 9 i Aalborg. Årsberetning 2007, Nordjyllands Historiske Museum, p Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011 Vejledninger og rapporter (Kulturarvsstyrelsens hjemmeside) Rapport fra udvalget om bygningsbevaring. Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen varing%20- %20rapport%20fra%20udvalget%20om%20bygningsbev aring/bygningsbevaring.pdf år bygningen er fredet. Vejledning til ejere og brugere af fredede bygninger. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet publikationer/emneopdelt/bygninger/naarbygnigenerfrede t/vejledning.pdf Udredning om fremtidens museumslandskab. Kulturministeriet publikationer/emneopdelt/museer/udredning_museer_201 1.pdf Møder og konferencer Bygningsarkæologien før i tiden, i nutiden og i fremtiden. Arr.: Kunstakademiets Arkitektskole Bygningsstudier. Tværfaglighed flerfaglighed Arr.: Arkitektskolen i Aarhus, Kulturarvsstyrelsen, Aarhus Universitet, Nationalmuseet. Truede bygninger fra renæssance og nyere tid. Arr.: Middelalderarkæologisk Metodenetværk
5 Faktaboks Bygningsfredningsloven Fredede bygninger Der findes fredede bygninger i Danmark. En fredning gælder hele bygningen. Bygningsdele ældre end 1536 er automatisk fredede. Kulturarvsstyrelsen kan desuden frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset alderen kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En fredning kan også omfatte bygningens omgivelser for at sikre en arkitektonisk eller kulturhistorisk helhed (s. 18). Der kan ikke foretages bygningsarbejder, som går ud over almindelige vedligeholdsarbejder, uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Nedrivning kan kun foretages, hvis der er opnået tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger Der findes bevaringsværdige bygninger. Udpegningen gælder alene bygningens ydre. En bygning er først med retsvirkning bevaringsværdig, når den er optaget i en kommunalplan eller lokalplan. Det skønnes kun at være tilfældet for bygninger. Der er den siddende kommunalbestyrelse, som alene og uden krav til f.eks. bygningens alder og kvalitet afgør, om en bygning eller en bebyggelse er bevaringsværdig (s. 24). Bygningen indre kan frit ændres. Museumsloven kap. 8 Bevaringsværdige ejendomme kan nedrives, men forinden skal beslutningen igennem en offentlighedsprocedure på mindst fire uger (s.26). Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en kommunalplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Museerne foretager arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelses- og dokumentationsopgaver inden for deres ansvarsområde med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Bygningsreglementet Kommunalbestyrelsen skal underrette vedkommende kulturhistoriske museum senest samtidig med, at der meddeles byggetilladelse [ ] Anmeldelse af nedrivning af ikke-fredede og bevaringsværdige bygninger til kommunen (BBR-registret). Sammenstilling på baggrund af Rapport fra udvalget om bygningsbevaring, Jarl 2009, Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Se i øvrigt hjemmesiden for Bygningskultur 2015 ( 31
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereLandstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder Historisk
Landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder Historisk Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Landstingsloven skal værne om kulturminder med deres egenart og variation som en del
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereRapport vedr. spørgeskemaundersøgelse om arbejdet med Museumslovens kap. 8 for nyere tids området på statsanerkendte kulturhistoriske museer
Rapport vedr. spørgeskemaundersøgelse om arbejdet med Museumslovens kap. 8 for nyere tids området på statsanerkendte kulturhistoriske museer Denne rapport indeholder først et afsnit om baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen.
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mere20. marts Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. marts 2019 Til Teknik- og Miljøudvalget Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner Sagsnr. 2019-0046715 Dokumentnr. 2019-0046715-1
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Christoffer
Læs mereVedtægter for Langelands Museum
Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
Læs mereBEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER
MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne
Læs mereDet tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger
Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 23. april 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 bygogplan@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 11. april 2019 Jour.nr.: 16/08288 Ophævelse
Læs mereMalerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs mereUdgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed.
Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Af Arkæologi som værdiskaber Formidling i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder Niels Haue Torben Sarauw Større arkæologiske
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereMuseets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.
Forslag til nye VEDTÆGTER FOR VIBORG STIFTSMUSEUM 1. Navn og ejerforhold, art og status Viborg Stiftsmuseum ejes og drives af Viborg kommune. Viborg Stiftsmuseum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. oktober 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. oktober 2018 Jour.nr.: 16/11006 Ophævelse
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mereGenstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.
Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og
Læs mereKommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland
Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.
Læs mereVedtægter for Vendsyssel Historiske Museum
Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum vedtaget december 2006 til ikrafttræden 1/1 2007 1. Navn, ejerforhold, status og art 1.1. Vendsyssel Historiske Museum
Læs mereFredede bygninger. Del-, detalje-, og interiørfredning vil i det følgende blive benævnt Differentieret fredning
Side 1 af 5 Dette notat opsummerer Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs betragtninger og forslag til ændringer i den gældende Lov om bygnings fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Læs meremuseum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.
Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en
Læs mere- En koordineret indsats for bygningskulturen
Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra
Læs mereKrav og anbefalinger til statsanerkendte museer
Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer
Læs mereNotat 25. august 2017
Notat 25. august 2017 Høringsnotat høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger) Kulturministeriet
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereVedtægter for Østsjællands Museum
Forslag til ændrede vedtægter, byggende på de eksisterende. Nye tilføjelser er skrevet med kursiv, og udeladelser er markeret med overstregning. Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens
Læs mere27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.
Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og
Læs mereRAMSHERRED 40, AABENRAA KOMMUNE
RAMSHERRED 40, AABENRAA KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF BINDINGSVÆRKSSIDEBYGNINGERNE, RAMSHERRED 40 I AABENRAA KOMMUNE AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af Bindingsværkssidebygningerne
Læs mereVedtægter. for. Sydvestjyske Museer
Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereVedtægt for Museum Sjælland
Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs mereVedtægter for Østsjællands Museum
Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,
Læs mereUMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER
UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen
Læs mere2016 Kulturarvshåndbog
2016 Kulturarvshåndbog Plan- og Boligudvalget, Kolding Kommune Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over
Læs mere***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag
NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,
Læs mereKulturarvsenheden. Administrationsstrategi
Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereto save or not to save
to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mereVedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster
Vedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Den selvejende institutions navn er Museum Lolland-Falster (i nærværende vedtægt kaldet museet). 1.2 Museets
Læs mereKulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt
Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.
Læs mereNuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter
Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1.1 Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til
Læs mereBygningsfredning Hvad synes du?
Af Morten Pedersen Bygningsfredning Hvad synes du? Den fysiske kulturarv er en højt skattet del af befolkningens daglige oplevelse af landskaber og byrum. Med den gældende lovgivning er landets statsanerkendte
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Passagen
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Kapitel 1 Formål, hensyn og definitioner
06. april 2010 FM 2010/89 Forslag til: Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Kapitel 1 Formål, hensyn og definitioner 1. Inatsisartutloven skal værne om kulturminder
Læs mereVEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK
VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 02.06.2016 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse
Læs mereVejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan
Læs mereVedtægter for Museum Mors
Vedtægter for Museum Mors CVR-nr. 52346517 I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
Læs mere4. Museets bestyrelse, sammensætning og valgmåde samt eventuel museumsforenings generalforsamling
Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,
Læs mereTemapolitik om Kulturarven
Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed
Læs mereDorthe Jakobsen - Byrådssekretariatet
Dorthe Jakobsen - Byrådssekretariatet Fra: Pia Charlotte Bauer Sendt: 6. juni 2008 12:45 Til: John Jeppesen Emne: VS: Udtalelse jf. museumslovens 23 vedr. lokalplanforslag 215 Kategorier: Journaliseret
Læs mereASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.
ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,
Læs mereVedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016
Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative
Læs mereVedtægter for Museum Østjylland
Vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1.1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en fusion
Læs mereBekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen
Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen I medfør af 24 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMuseum Vestfyn Vedtægter 2016
Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531
Læs mereDANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012
DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende
Læs mereAalborg Kommune meddeler hermed tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til at etablere to altaner på ejendommen matr. 532, Aalborg Bygrunde.
#BREVFLE Jørn Garde arkitektkontor Ridemandsmøllevej 40B 9230 Svenstrup J 11. oktober 2018 Nytorv 13B 1, 9000 Aalborg - Dispensation fra fredet fortidsminde til etablering af to altaner i forbindelse med
Læs mereVedtægter for Middelfart Museum
Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets
Læs mereUdpegning af Kulturarvsarealer
Udpegning af Kulturarvsarealer Af Mette Bjerrum Jensen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi I øjeblikket sidder arkæologer på alle danske museer med arkæologisk ansvarsområde og bryder hovedet med det sidste
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nørregade 25, Aalborg 1500-tals boligindretning J.nr. ÅHM 6483 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk April 2015 Ved Christian Klinge
Læs mereGodkendt af Østsjællands Museums bestyrelse d Godkendt af Stevns Kommune d. Godkendt af Faxe Kommune d.
Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: museumsloven, lbk. nr.
Læs mereForslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57
Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer
Læs mereSLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE
SLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF SLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af forhuset og tværhuset på ejendommen Slotsgade
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereVedtægterne er udarbejdet i henhold til:
Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
Læs mereDECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.
Læs mereVEDTÆGTER FOR MUSEUM THY.
VEDTÆGTER FOR MUSEUM THY. CVR-nr: 22841416 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
Læs mereVedtægter for Øhavsmuseet
Vedtægterne er baseret på Lov nr. 1505 af 14. december 2006; Museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer mv. Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006 om
Læs mereVedtægter for Den Selvejende Institution Ærø Museum efter vedtægtsændring af 8. december 2017
Vedtægter for Den Selvejende Institution Ærø Museum efter vedtægtsændring af 8. december 2017 Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 1512 af
Læs mereudnyttet inden for 5 år.
Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Benedikte Lyshøj Dir: +4579755622 Mob: +4524758581 e-mail: Benedikte.Lyshoj @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-204-17 16.3.2018 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mere1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum
1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets
Læs mereIndustrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling
Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereKulturudvalget L 148 Bilag 1 Offentligt
Kulturudvalget 2016-17 L 148 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat Udkast til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger).
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Algade 33, Aalborg Hvad fundene fortæller J.nr. ÅHM 6488 November 2016 Ved Jeanette Ladefoged Halkier Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereLandzonetilladelse til at etablere ridebane på matr.nr. 10f Valsømagle By, Haraldsted, beliggende Valsømaglevej 19, 4100 Ringsted.
Majbritt Christensen og Jens Therkildsen Valsømaglevej 19 4100 Ringsted Sendt på mail: mach@soroe.dk Landzonetilladelse til at etablere ridebane på matr.nr. 10f Valsømagle By, Haraldsted, beliggende Valsømaglevej
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Lovforslag nr. L 148 Folketinget
Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup
Læs mereSikring af bevaringsværdige bygninger
BILAG 1 Sikring af bevaringsværdige bygninger Hvad er bevaringsværdige bygninger I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget
Læs mereSlotsgade 35A, 9000 Aalborg - Dispensation fra fredet fortidsminde til etablering af altaner og kviste
#BREVFLE EF Slotsgade 35 bm administration Kastetvej 44,st 9000 Aalborg 26. september 2018 Slotsgade 35A, 9000 Aalborg - Dispensation fra fredet fortidsminde til etablering af altaner og kviste Dispensation
Læs mere2.1 Museets ansvarsområde omfatter følgende kommuner: Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune.
UDKAST Vedtægter for Nordjyllands Historiske Museum 1. Museets Navn og ejerforhold 1.1Nordjyllands Historiske Museum, der er det samlende navn for Aalborg Historiske Museum, Lindholm Høje Museet, Gråbrødrekloster
Læs mereREFERAT 3/ Den 3. oktober 2012 REFERAT. af Det Særlige Bygningssyns møde den 3. oktober 2012 på LO-Skolen i Helsingør
REFERAT 3/10-2012 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Arkitektur H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V (sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39) Den 3. oktober
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereVedtægter For KROPPEDAL
Vedtægter For KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi 1 Museets navn, ejerforhold, art og status Det statsanerkendte kulturhistoriske museum Kroppedal er en selvejende institution stiftet af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
2016/1 LSF 148 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mere