Kulturarv og planlægning

Transkript

1 Kulturarv og planlægning Hvad skal og kan vi gøre? Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 3. februar 2011 SIDE 1

2 Det nye landskab - tendenser og erfaringer Kommunerne er i dag de største forvaltere af kulturarven, større kommunale enheder. Kommunernes sætter i stigende grad fokus på kulturarvskvaliteter, der er stedsspecifikke, unikke og karakteristiske Kommunerne efterspørger rådgivning til udarbejdelse af strategier på museumsområdet og til prioritering og transformation af kulturarven (fysisk planlægning). 3. februar 2011 side 2

3 Ny organisering efter det kommunale landkort De statsanerkendte museer Lokalarkiverne DNs lokalkomiteer Friluftsrådets kredse Bygnings- og landskabskulturs lokalforeninger Landboforeningerne og mange andre 3. februar 2011 side 3

4 Kulturarvens synlighed - tendenser og erfaringer Jo mere folk ved om kulturarven des bedre er den beskyttet jo mere bliver den et aktiv Uændret aktivitet i besøg/ benyttelsen af kulturarven Positiv opmærksomhed og vurdering af kulturarvens potentiale som dynamo Større krav til indhold, formidling, teknologi samt mulighed for dialog og involvering 3. februar 2011 side 4

5 Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes arbejde med bygningskulturarven 3. februar 2011 side 5

6 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanen februar 2011 side 6

7 Statslige MÅL for kulturarv Kulturhistoriske enkeltelementer, både monumenter og ydmyge spor, skal sikres Værdifælde kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder skal kortlægges, beskrives og sikres Kirker, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet Formidlingen af kulturarven skal fremmes og rettes mod at vise menneskets virksomhed i alle perioder Verdensarvssteder skal sikres gennem udlæg af bufferzoner 3. februar 2011 side 7

8 KRAV Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre bevaringsværdier 3. februar 2011 side 8

9 KRAV Der skal udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet. Det kan være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke, en udvikling. 3. februar 2011 side 9

10 KRAV Kommuneplanen skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer og for områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder for at sikre mod forringelse. 3. februar 2011 side 10

11 KRAV De udpegede bevaringsværdier og kulturmiljøer skal angives på kortbilag til kommuneplanen. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for planens forudsætninger i relation til Kulturmiljøer, bebyggede strukturer, sammenhæng mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk Arkæologisk kulturarv 3. februar 2011 side 11

12 Samarbejde med museerne Arkæologisk ansvar MUSEUMSLOVEN: Museerne skal virke for, at bevaringsværdier sikres for eftertiden Planmyndighederne skal inddrage museerne ved planer, der berører bevaringsværdier Kommunerne kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd Tilsyn med fortidsminder og diger 3. februar 2011 side 12

13 Museumsloven 23 Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Stk. 2. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Stk. 3. Museerne foretager arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelsesog dokumentationsopgaver inden for deres ansvarsområde med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Stk. 4. Kulturministeren underretter planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. 3. februar 2011 side 13

14 Museumsloven 24 Kommunalbestyrelsen skal underrette vedkommende kulturhistoriske museum senest samtidig med, at der meddeles byggetilladelse, tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Stk. 2. Ved meddelelse om byggetilladelse skal kommunalbestyrelsen underrette ansøgeren om indholdet i denne lovs Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende kulturhistoriske museum om modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. 3. februar 2011 side 14

15 Spørgeskemaundersøgelse om museernes kap. 8 arbejde med nyere tid 68 adspurgte kulturhistoriske museer, 47 svar (69 %) Øget dækningsområde pga. kommunalreformen, men ej flere ressourcer Nogle museer (25 %) betjener kommuner som ikke bidrager økonomisk til arbejdet Over halvdelen af museerne bruger mindre en 0,2 årsværk på kap. 8- arbejdet 2/3 mener at personaleressourcerne er for små 3. februar 2011 side 15

16 Kap. 8 arbejdet fortsat Indkomne sager pr. år ca byggesager ca landzonesager ca. 750 lokalplaner Museerne går ind i ca. 1/3 af lokalplanerne, men næsten ingen byggesager Det er afgørende at museerne inddrages tidligt i planerne (ej blot høring) Tendens til at kommunerne køber udredninger om kulturmiljøer hos private konsulenter manglende samarbejde med museerne Museerne savner fælles retningslinjer, metoder og landsdækkende registreringssystem 3. februar 2011 side 16

17 Museernes brug af redskaber i sagbehandlingen 3. februar 2011 side 17

18 Kulturarven i lovgivningen Bygningsfredningsloven Fredede bygninger Bevaringsværdige bygninger Museumsloven Fredede fortidsminder Beskyttede diger Kulturarvsarealer Arkæologiske undersøgelser Plansamarbejde med kommunerne Kulturmiljøråd (frivilligt) Planloven Zoneadministration Kommuneplaner Lokalplaner VVM Naturbeskyttelsesloven Naturtyper ( 3) Bygge og beskyttelseslinjer Friluftsreklamer Offentlighedens adgang Fredning (også Exnerfredning) Naturforvaltning mv. Anden lovgivning Vandløbsloven Skovloven Landbrugsloven Byggeloven Nationalparkloven 3. februar 2011 side 18

19 Udfordringer for kulturarven Vand- og naturplaner Affolkning, overflødige bygninger, nedrivning Vindmølleplanlægning Planlægning langs hovedtrafikårer (100 km byen) Pres på kysten (lempelse af planloven i 29 kommuner) Døde bymidter Kommunale vartegn og højhuse 3. februar 2011 side 19

20 Kortlægning af kulturmiljøer: Gamle og nye registreringer i kommuneplanen SAVE, KIP og sund fornuft 3. februar 2011 side 20

21 Hvad er kortlagt? Kulturhistoriske interesser, amternes fredningsplanlægning fra 1980erne Kommuneatlas, 90 atlas for 75 gamle kommuner Kulturmiljøregistreringer, amternes regionplaner nu i kommuneplanerne Andre lokale/regionale kortlægninger, fx Digitalt atlas over kulturmiljøer i DK 25 nationale og 161 regionale industriminder Fortidsminder Fredede bygninger Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer Kirkeomgivelser 3. februar 2011 side 21

22 Kommunale udfordringer Kommuneatlas: Dækker kun en del af kommunen Der er slet ikke lavet atlas Kulturmiljøerne fra regionplanen: Mangelfuld udpegning og redegørelse Mangler kulturmiljøer i byerne Bevaringsværdige bygninger: SAVE-vurderinger er ikke ajourført Stor andel af bygningsmassen er opført efter februar 2011 side 22

23 Strategier for kortlægning af kulturhistoriske bevaringsværdier Total kortlægning Kulturmiljøer i by og land Bevaringsværdige bygninger Tematisk kortlægning (faser) Fx kulturmiljøer i byen Fx bevaringsværdige bygninger opført efter 1940 Ad hoc kortlægning Fx til lokalplaner, byomdannelse eller helhedsplaner Fx nedrivningssager 3. februar 2011 side 23

24 3. februar 2011 side 24

25 Metoder til kortlægning SAVE Survey of Architectural Values in the Environment til at kortlægge og registrere bymiljøer og bygninger KIP - Kulturhistorien I Planlægningen til at udpege værdifulde kulturmiljøer i det åbne land. 3. februar 2011 side 25

26 SAVE Startet i 1987 som samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, kommuner og konsulentfirmaer Vurdering af bymiljøer og bygninger opført indtil Bevaringsklasser (1. Lav, 2. Middel, 3. Høj og 4. Fredet) Der er udgivet 90 atlas for 75 gl. kommuner. Arbejdet er afsluttet. Kommuneatlas Kulturmiljøatlas Kulturarvsatlas (Vadehavet og Møn) FBB: Database fredede og bevaringsværdige bygninger. 3. februar 2011 side 26

27 SAVE-undersøgelse 3. februar 2011 side 27

28 SAVE Bebygget struktur Topografisk undersøgelse Historisk analyse Arkitektonisk iagttagelse Samlet vurdering Sårbarhed og anbefalinger 3. februar 2011 side 28

29 SAVE Bygninger Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Bevaringsværdi februar 2011 side 29

30 FBB Fredede og Bevaringsværdige Bygninger Enkeltbygninger Bebyggede strukturer 3. februar 2011 side 30

31 Det nye FBB Ny brugervenlig database efteråret 2010 Lettere søgning, mere fokus på kortdelen Forbedret mulighed for at iværksætte og indrapportere SAVE-undersøgelser Indtastning af enkeltbygningsskemaer Revision af kodeliste til enkeltbygninger (bygninger efter 1940, velfærdssamfund og industri, stilarter) Registrering af bebygget struktur (PDF, digital indtegning) 3. februar 2011 side 31

32 KIP Kulturhistoriske Interesser i Planlægningen De Kulturhistoriske interesser i landskabet 1997 Kulturhistorisk inddeling af landskabet 1997 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen februar 2011 side 32

33 Kulturmiljø Kronik i Politiken af Svend Auken 1994 om miljøpolitikkens 3. dimension Forureningsbekæmpelse (røg, støj og møg) Naturbeskyttelse (plante- og dyreliv) Kulturmiljø (kulturhistoriske helheder) Opbygning af viden på Kulturmiljøområdet 1997 KIP: Kulturhistorien i planlægningen Kulturhistoriske interesser i landskabet 1997 Kulturhistorisk inddeling af landskabet 1997 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen 1999 Landsplandirektiver 1997 kulturmiljøer bør udpeges 2001 kulturmiljøer skal udpeges 3. februar 2011 side 33

34 Kulturmiljø er et planbegreb Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling (KIP 1997) Geografisk område: Skala, bymiljø, landskab Fremtræden: synlige spor, levn, relikter, strukturer Den samfundsmæssige udvikling: Tid, historie Et område med et bestemt kulturhistorisk helhedspræg (Porsmose 2003) En ændring (som regel en fastfrysning) af et afgrænset stykke landskab der gør det bedre egnet til at fortælle den historie vi ønsker at fortælle (Wohlfahrt 2003) Et værdifuldt udsnit af kulturlandskabet, som er udpeget ud fra bestemte kulturhistoriske bevaringskriterier (delvis efter Welinder 1993) 3. februar 2011 side 34

35 KIP-metoden 3. februar 2011 side 35

36 Perioder og kortlægningstemaer Oldtidens bebyggelser Landsbyer Enkeltgårde Hovedgårde Møller og tidlige landindustrier Råstofmiljøer Infrastruktur før og efter 1800 Det agrare landskab efter 1800 Kystlandskabet Stationsbyer Fritidslandskaber før og efter Andelstiden - produktionsanlæg og sociale bygninger Det koloniserede landskab Befæstningsanlæg 3. februar 2011 side 36

37 Bevaringskriterier Reliktværdi: Levn vs. anlægsstruktur, værdi som fysisk arkiv, antikvarisk værdi (autenticitet, bevaringsgrad, repræsentativitet, sjældenhed). Fortælleværdi: Den gode historie, stedets evne og betydning for at anskueliggøre en begivenhed eller generelle historiske forhold Æstetisk værdi: Oplevelsesværdi, stedets evne til at vække sanserne, udsigt, skønhed, arkitektoniske kvaliteter Biotopværdi: Biologisk mangfoldighed, naturindhold, sjældne arter knyttet til lokaliteten (naturkvalitet to paradigmer: Urokse vs. Guldalder) 3. februar 2011 side 37

38 Afgrænsning tillempning til planlægning 3. februar 2011 side 38

39 KIP, SAVE og LKM Byer og bygninger Kulturmiljøer Landskabskarakter SAVE Topografi Historie Arkitektur KIP Landskab Kulturhistorie LKM Naturgeografi Kulturgeografi Rumlige og visuelle forhold FÆLLES Synlige, aflæselige træk Landskab, omgivelser FORSKELLE Arkitektur og rum Historisk funktion 3. februar 2011 side 39

40 Andre strategiske analysemetoder Områdeanalyse Landskabskaraktermetoden Hverdagslandskabet DIVE (Describe, Interpret, Value, Enable) Historic landscape characterisation 3. februar 2011 side 40

41 Kortlægning af hverdagslandskabet 3. februar 2011 side 41

42 Landsbyens beliggenhed i landskabet Landbrug Natur Kirken Historiske funktioner Landsbyens struktur og vejnet Byggeskik 3. februar 2011 side 42

43 Hvad stiller vi op med udpegningerne? Opfølgende planlægning og forvaltning 3. februar 2011 side 43

44 Opfølgende tiltag 1 (Bevarende) lokalplaner Bevaringsværdige bygninger i kommuneplan Bygningsforbedringsudvalg God redegørelse, tydelige værdier Faktaark til byggesagsbehandling Integration i WebGIS Integration i øvrige planer på tværs Friluftsplanlægning, stier, skilte 3. februar 2011 side 44

45 Opfølgende tiltag 2 Formidling, fx foldere til borgere, byvandring, fortæl historierne Destinationsudvikling, oplevelsesrum Samarbejde med lokalsamfund om brug og bevaring Præmiering og synliggørelse af gode initiativer Festivaller, markeder, kulturtilbud Dyrk det egnsspecifikke og jeres bidrag til Verdenshistorien Og meget andet 3. februar 2011 side 45

46 Kulturarv kan betale sig!!! Skaber lokal udvikling Tiltrækker borgere Understøtter erhvervsudvikling Tiltrækker turister Skaber identitet Borgerne ønsker en aktiv kulturarvspolitik! 3. februar 2011 side 46

47 3. februar 2011 side 47 Kulturarven som ressource

48 Kulturarvskommuner I Hjørring skaber oplevelser i det åbne landskab Aalborg genanvender industrien Haderslev styrker turismen Hvidovre giver forstaden identitet og historie 3. februar 2011 side 48

49 Kulturarvskommuner II Halsnæs: Industriens potentiale i udviklingen Vordingborg: Samspillet med købstæder og ny type liv i landbebyggelser Mariagerfjord: Byidentiteter, havnemiljøer og kystnære kulturmiljøer Langeland, Ærø, Svendborg og Fåborg: Den samlede fortælling om Det Sydfynske Ø-hav 3. februar 2011 side 49

50 Kulturarvskommuner ANBEFALINGER Skab en værdifuld historie Udvælg de rigtige dynamoer Formulér en vision for kulturarven Find og visualisér de fysiske kvaliteter Arbejd på tværs af kommunen Dyrk de eksterne interessenter og samarbejdspartnere Kommunikér kommunens kulturarv 3. februar 2011 side 50

51 Kulturarvskommuner ANBEFALINGER Find den gode, fælles fortælling Tænk i helheder frem for enkeltelementer Formuler en vision Find, visualiser og kommuniker de fysiske kvaliteter Gør kulturarven til en integreret del af planlægningsarbejdet Arbejd på tværs af forvaltninger, museer og andre interessenter 3. februar 2011 side 51

52 Hvidovre - kvarterkortlægning 3. februar 2011 side 52

53 Haderslev - oplevelseskorridor Øge turismen Synliggøre kvaliteter flere tilflyttere Fremme sammenhængskraften i den nye kommune 3. februar 2011 side 53

54 Halsnæs Stålsat kulturarv 3. februar 2011 side 54

55 Mariager - Fjordatlas 3. februar 2011 side 55

56 Det sydfynske øhav 4 kommuner Samarbejde om den maritime kulturarv Den blå nationalpark 3. februar 2011 side 56

57 Industrisamfundet 25 Nationale industriminder Industriens Danmarkskort: 161 Regionale industriminder 3. februar 2011 side 57

58 Industrisamfundets havne SAVE vurdering af 8 havne KIP vurdering af 70 havne Hæfte: BRUG HAVNEN 3. februar 2011 side 58

59 Velfærdssamfundet Bygningskulturens Dag 2008 Stigende opmærksomhed hos kommuner og museer Forstadens bygningskultur Parkbebyggelse Uddannelse Rækkehuskvarter Parcelhuskvarter Skorskala montageplan Tæt-lav boligby Sundhed og omsorg Idræt og rekreation Servicecenter Industrikvarter Veje og trafikfølgearealer 3. februar 2011 side 59

60 Bygningskultur 2015 Kulturarvsstyrelsen og Realdania har med Bygningskultur 2015 igangsat et initiativ rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner. 3. februar 2011 side 60

61 Andre projekter i KUAS (nogle kun støbeskeen) Fund og Fortidsminder: Ny hjemmeside FBB: Ny hjemmeside Danmarks Oldtid i Landskabet Opfølgning på de nationale industriminder Gennemgang af de fredede bygninger Fortidsmindeportal Udvikling af 1001 fortællinger om Danmark Forbedret administration af sten- og jorddiger 3. februar 2011 side 61

62 3. februar 2011 side 62

63 Landscape means an area, as perceived by people, whose character is the result of the action and interaction of natural and/or human factors European Landscape Convention, ETS no 176 MENTALT LANDSKAB Landskab begrebsliggjort af mennesker, konstruktivisme, landskabet som kulturel konstruktion. FYSISK LANDSKAB Landskab påvirket af mennesker, essentialisme, en konkret fysisk virkelighed 3. februar 2011 side 63

64 (Kultur)arv - hvad er det? Alt hvad mennesket ønsker at bevare! Vilje: Noget, der arves er først kulturarv, når det anerkendes som kulturarv, fordi det tillægges værdi og søges bevaret Identitet - fortolkning - praksis Værdisæt - menneske handling Kulturarv drejer sig om nutiden Kulturarv er anvendt humaniora 3. februar 2011 side 64

65 Kulturarvens arena IDENTITET Hjemmet Nabolaget Lokalområdet Kommunen Regionen Nationen Kontinentet Verden FORTOLKNING Ejere Lokale Turister / besøgende Myndigheder Eksperter / akademikere Medier PRAKSIS Mindesten, lokale helte Lokale skikke, festivaller Foreninger, selskaber Sites, denk mal Fredede bygninger og monumenter Nationalparker Reservater 3. februar 2011 side 65

66 Autenticitet Autenticitet Beskrivelse Eksempel Kreatør Mesterens værk Tegnet af Arne Jacobsen Materiel Det originale materiale De oprindelige sten og bjælker Funktionel Den original anvendelse Bruges endnu til høslæt Konceptuel Kreatørens ide Restaureret efter arkitektens intentioner Historisk Genstandens historie Opført i xx periode og ændringer er vedligeholdt Helhed Helhedens integritet Alle helhedens elementer er bevaret i sammenhæng Kontekstuel Stedets integritet Findes på sin oprindelige plads med omgivelser Oplevelse Den oprindelige oplevelse Nuværende bruger føler den oprindelige stemning Stilistisk Det ser rigtigt ud Det reproducerede udtryk er oprindeligt 3. februar 2011 side 66

67 Sted: Bevaring og reproduktion Francaviglia 2000 Type Beskrivelse Eksempler In situ Passiv bevaring Ikke-intentionel bevaring, fortsat tradition og brug, oprindelig kultur bevaret i ejendomsforhold og udtryk Perifere egne af Europa, oprindelige folk Aktiv bevaring Aktiv bevaring for at fastholde historiske værdier, karakter og romantik Beskyttede områder, kulturmiljøer, fredninger etc. Restaurering Restaurering og/eller rekonstruktion der skal genskabe original, historisk karakter Kronborg, Dybbøl Banke Ex situ Samlinger Forestillinger Gætterier Landskaber hvor det historiske udtryk og elementerne er konstrueret, genopført for at skabe en fornemmelse af fortid (pædagogik) Teamparker som bruger historien i fri fortolkning til at skabe en ramme om forlystelserne Billeder, modeller and dioramaer som rekonstruerer forsvundne landskaber til beskuelse, ej indgang/besøg Frilandsmuseer: Sorgenfri, Hjerl Hede, Vingsted Forlystelsesparker: Tivoli, Disney land Undervisningsillustrationer 3D modeller, miniature landskaber 3. februar 2011 side 67

68 Andre virkemidler Landdistriktsmidler Lokale aktionsgrupper LAG-midler Liv i landdistrikter Nedsættelse af kvælstoftilførslen Pleje af græs- og naturarealer Etablering af vådområder Braklagte randzoner Naturplaner Kollektive Individuelle Information Naturvejledning Byvandring Foldere og kortborde 3. februar 2011 side 68