Optimering af Columna cervicalis undersøgelser
|
|
- Rudolf Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Omar Muharemovic, Martin Drost Nielsen & Michael Rasmus Sauer Pedersen Syvende semester, hold 53 Optimering af Columna cervicalis undersøgelser - et fantomforsøg - Bachelorprojekt 3. eksterne prøve Vejleder: Anette Kjeldal Sygepleje- og Radiografskolen Kbh. Amt Afleveret den 06. januar 2006 Anslag: Opgaven må gerne udlånes
2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemstillinger Afgrænsning Problemformulering Nøglebegreber Overvejelser omkring litteraturvalg Metode Etiske overvejelser Overvejelser omkring henvendelser i form af breve og vejledninger Indsamling af data fra røntgenafdelinger Overvejelser omkring fantomet Opbygning af plexiglasfantomet og vurdering af billedkvalitet Overvejelser ved valg af vurderingsgruppe Overvejelser vedrørende dosismålinger Valg af afdeling og modalitet Overvejelser i forbindelse med rastere Kritik af metode Empiri Forsøgsopstilling og udførelse Resultater Statistik Dosis Kontrast (K) Rumlig opløsning (RO) Kontrolværdier mellem Alderson- og plexiglasfantom Analyse og diskussion Dosis - en diskussion Kontrast en diskussion Rummelig opløsning en diskussion Fælles Diskussion Fejlkilder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 51
3 1.0 Indledning På baggrund af vores gode erfaringer med at skrive den afsluttende opgave på fjerde og sjette semester, har vi besluttet os for at genoptage samarbejdet til dette bachelorprojekt. Inspirationen til projektet udsprang oprindeligt i vores undren over de forskellige røntgenafdelingers brug af raster i forbindelse med undersøgelser af columna cervicalis. Konkret har vi konstateret, at ét af de hospitaler som vi har været i praktik på, har valgt rasteret fra ved disse undersøgelser, hvorimod de to andre hospitaler konsekvent bruger raster. Vi har derfor set nærmere på protokollerne for cervicaloptagelser på vores respektive hospitaler, hvilket har vist en stor variation omkring flere parametre ved undersøgelserne og dermed variation af afgivet dosis. I afsnittet om optimering i Bekendtgørelse nr. 823 står der, at alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt (1 2 ). Denne bekendtgørelse samt ALARA-princippet, (as low as reasonabley achievable) (2 s. 3), som kort fortalt bygger på mindst mulig dosis til patienten ved den enkelte undersøgelse viser, at optimering er en vigtig del af radiografens arbejde. Vi føler derfor, at det forpligter radiograferne til at gøre en indsats for at opnå dette ideal og at arbejdsgangene kontinuerligt bliver videreudviklet med indførelsen af nye teknologier og teknikker. Dette gav inspiration til at hente data fra resten af de offentlige hospitaler på Sjælland og Lolland Falster omkring de forskellige eksponeringsparametre der bruges ved cervicaloptagelser de enkelte steder (Bilag 1). Disse data viste en stor variation omkring alle parametre ved cervicalundersøgelser hospitalerne i mellem, hvilket affødte større interesse hos os for optimering af cervicaloptagelser. Vores gennemgang af data i forbindelse med alle udførte columna cervicalis undersøgelser i år 2004, på det hospital vi har valgt at udføre vores undersøgelser på, viser at 64,5 % af patienterne var under 50 år (Bilag 2). En optimering af cervicalundersøgelsen med mulig dosisreduktion til følge vil mindske risici for senere udvikling af stokastiske skader hos denne gruppe patienter. Behovet for optimering understreges af, at thyroidea, som er placeret centralt i halsregionen har en forholdsvis høj vægtningsfaktor i forhold til effektiv dosis (1, s.11). 2.0 Problemstillinger Som radiografer er vi forpligtede til at udføre alle undersøgelser, så en acceptabel Side 2 af 75
4 billedkvalitet opnås med den mindst mulige dosis. Denne forpligtelse har udgangspunkt i lovgivningen og derfor skal vi til stadighed optimere de enkelte undersøgelser og benytte os af de nyeste teknikker til at efterleve kravene. Det er vores opfattelse, at en undersøgelse som columna cervicalis er et oplagt emne at kigge på, da vi her kan se mange problemstillinger forbundet med optimering. Afhængig af hvilket speciale vi har med at gøre, kan columna cervicalis undersøgelser projiceres på forskellige måder (Bilag 3). Det som undrer os i forbindelse med disse projektioner er, at der røntgenafdelinger og radiografer i mellem er uenighed omkring hvorvidt optagelserne skal udføres AP eller PA (hvor vi selvfølgelig må tage i betragtning, at visse traumepatientgrupper som er fikseret med halskrave på et skadeleje kun kan tages AP). I de projektionsbøger, vi har haft adgang til på de respektive afdelinger og i litteraturen som vi har benyttet os af til dette projekt, er der kun forevist en AP-projektion (3 s. 354 & 4, s. 152). Udfra vores indsamlede data fra samtlige offentlige sjællandske hospitaler (Bilag 1) kan vi konstatere at nogle hospitaler har PA projektionen som standart i deres protokol. På afdelingerne som vi har været tilknyttede, oplever vi en tendens til, at radiograferne på egen hånd trodser protokollerne og laver undersøgelserne PA i stedet for AP. De begrunder deres valg med, at det teoretisk skulle være strålebesparende uden dog, at have videnskabeligt belæg for disse formodninger. Et bachelorprojekt lavet i 2005 af studerende på Radiografskolen i Odense (5) har vist, at den effektive kropsdosis ved en lateral columna lumbalis undersøgelse fordobles, når man har organer med høj vægtningsfaktor placeret mod strålekilden. Vi undrer os over, at man ikke tidligere har undersøgt hvorvidt en dosisbesparelse kan opnås ved cervicalundersøgelser, hvis de tages PA frem for AP, fordi netop ved en AP-projektion vender man oesophagus og thyroidea mod strålekilden. Påvirker det billedkvaliteten i negativ retning eller bunder det i traditioner på afdelingerne at man vælger den ene frem for den anden? Det kan muligvis have en betydning for den geometriske uskarphed i form af forstørrelse og penumbraeffekt ved projicering af columna cervicalis. Vores indsamlede data fra røntgenafdelingerne på Sjælland og Lolland Falster viser en stor variation omkring de modaliteter der benyttes til columna cervical optagelser. På Side 3 af 75
5 50% af hospitalerne forefindes CR, 45% har DR og 20% benytter stadig konventionelle film/folie systemer (nogle røntgenafdelinger er i besiddelse af flere modaliteter)(bilag 1). Valg af modalitet har stor indvirkning på afgivet dosis til patienten, hvilket er blevet påvist i flere videnskabelige artikler. En af disse undersøgelser påviser en signifikant dosisreduktion på op til 75% ved pædiatriske columna lumbalis undersøgelser, når der benyttes digitale systemer frem for konventionelle film/folie systemer, uden at dette påvirker den billeddiagnostiske kvalitet betydeligt (6). Derudover påvises i en lignende undersøgelse, at der kan opnås en dosisreduktion på 50% ved at gå fra CR til DR (7). Vi undrer os over, at der stadig anvendes apparatur af ældre dato som Satella / Orbix / Arcosphere (alle uden automatik) til columna cervicalis undersøgelser på de afdelinger som også er i besiddelse af et CR vægstativ. Valget kan efter vores opfattelse være begrundet videnskabeligt eller hænge sammen med traditioner på de enkelte afdelinger. For at udnytte de ressourcer radiograferne har til rådighed på de enkelte afdelinger, kræver det selvfølgelig kendskab til de muligheder, der ligger i justering af de forskellige parametre til en given undersøgelse. I forbindelse med columna cervical optagelser undrer det os, at man på enkelte hospitaler kan foretage denne undersøgelse uden raster, når man de fleste andre steder benytter dette til at mindske den sekundære stråling til filmen (Bilag 1). Ifølge bekendtgørelsen nr (8), må raster kun anvendes hvor det er absolut påkrævet og da med så lavt et skaktforhold som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet. Har vi på afdelingerne mulighed for at vælge rasteret fra eller vælge mellem de forskellige typer raster og har vi tilstrækkelig viden til at træffe det korrekte valg? På et af de hospitaler hvor vi har været i praktik, blev procedurerne i løbet af vores uddannelse ændret fra altid at have anvendt raster ved stående knæoptagelser til, at der nu konsekvent ikke bruges raster ved disse undersøgelser. På det samme hospital bruges der heller ikke raster ved Thorax-optagelser i seng. Det undrer os derfor, at der både på denne og de fleste andre røntgenafdelinger stadig bruges raster til cervical optagelser, når denne region størrelsesmæssigt umiddelbart er at sammenligne med et knæ, men til gengæld er meget mere strålefølsom grundet thyroideas og oesophagus høje vægtningsfaktor. Rastere produceres med forskellige skaktforhold, antal lameller per centimeter og af forskellige materialer og opbygning. I en undersøgelse fra 2003 har Side 4 af 75
6 forfatterne via forsøg med forskellige rastere opnået en dosis reduktion på 21% ved at anvende den mest optimale rastertype ved columna lumbalis undersøgelser (9). Denne artikel ligger op til, at vi som radiografer i højere grad vægter vores valg af raster, men det kræver jo også, at der er flere rastertyper at vælge imellem på de enkelte afdelinger. Kan man ved at vælge et raster med lavere skaktforhold eller ved helt at undvære raster, reducere dosis til patienten, men bevare tilstrækkelig god billeddiagnostiskkvalitet ved columna cervicalis undersøgelse? I forbindelse med sekundær stråling ved cervical optagelser har vi en anden problemstilling vedrørende airgab. Airgab er en metode til at nedsætte den sekundære stråling til filmen ved at øge objekt-film afstanden. Da den spredte stråling udgår diffust fra patienten bliver intensiteten af denne stråling til filmen mindre med større afstand mellem patient og film (10 s. 220). Dog bliver den geometriske uskarphed også øget ved at gøre denne afstand større. Vi undrer os derfor over, at man ved de laterale cervical optagelser mange steder anvender raster, da der på grund af skulderens anatomiske placering opstår et naturligt airgap mellem columna cervicalis og film. Desuden vil der ved en PA-optagelse også opstå et naturligt airgap, som i mindre grad vil have en reducerende effekt på den spredte stråling på filmen. Er brug af raster dermed ikke en overflødig ekstra foranstaltning til at fjerne den ikke billeddannende sekundære stråling? Ifølge vores indsamlede data (Bilag 1) er der også forskel i den kv og mas, der benyttes på de forskellige afdelinger til columna cervicalis optagelser. Hospital Modalitet Orbix/ AEC kv mas FFA Raster Raster AP/PA Vægstativ Ja/Nej (m) Ja/Nej type 1 CR Vægstativ Ja ,15 Ja r =10 parallelt 2 CR Vægstativ Nej ,1 Ja r = 10 fokuseret AP Op til radiog raf Side 5 af 75
7 Figur 1. Viser variation i de forskellige parametre på to af hospitaler (taget fra bilag 1) Disse forskelle er betydelige og det undrer os, da ændringer i kv og mas som bekendt har afgørende betydning for både kontrasten og sværtningen i billedet. Forskellene i disse parametre afdelingerne imellem må også betyde, at der er forskel i den dosis patienterne modtager på de enkelte afdelinger. Hvilken protokol lever bedst op til Røntgenbekendtgørelsen, der i sin helhed handler om kun at bruge en dosis, som er tilstrækkelig til at give en acceptabel diagnostisk kvalitet? Man skal som radiograf være 100% sikker på at finde den bedste balance mellem de to parametre, for at opnå en tilstrækkelig billedkvalitet med mindst mulig dosis. Vigtigheden understreges af, at der er undersøgelser som viser, at en optimering af parametrene kv og mas kan medføre en dosisreduktion på op til 30% ved columna lumbalis undersøgelser (9). Desuden konkluderer en anden fantomundersøgelse, at der kan opnås en dosisreduktion på op til 30% ved at forøge spændingen med 20 kv (11). Udfra vores indsamlede data (Bilag 1) har vi som tidligere nævnt observeret, at der er afdelinger som stadig bruger apparatur af ældre dato til columna cervicalis optagelser, mens afdelingerne samtidig er i besiddelse af andet apparatur med automatic exposure control (AEC). Det undrer os, at man nogle af de steder hvor man allerede er i besiddelse af apparatur med AEC, foretager optagelser med to-punkts teknik. Det er måske forbundet med, at det kan være svært at placere patienten korrekt i forhold til det centrale målekammer på grund af lordosen eller også bunder det i andre årsager. Vil anvendelsen af automatik, som selv regulerer mas-produktet, kunne bidrage til en reduktion af stråledosis i forbindelse med columna cervicalis optagelser? Vi har registreret, at der på vores respektive afdelinger ikke bliver ændret i den eksterne filtreringen til columna cervicalis undersøgelser. De nyeste røntgenrør er udstyret med en kombination af aluminium og kobber filtre, som kan kombineres efter behov og dermed bidrage til at øge den monokromatiske stråling. Bekendtgørelse nr (8) siger, at røntgenrørets filtrering skal vælges så høj som muligt, fordi filtrering er med til at fjerne de lavenergetiske røntgenfotoner, som ellers ville blive absorberet i patienten og dermed ikke ville være billeddannende (10 s. 75). Det undrer os, at Side 6 af 75
8 radiograferne sjældent benytter muligheden for at ændre filtreringen og at afdelingerne heller ikke lægger op til det. På røntgenafdelingerne på Sjælland og Lolland Falster benyttes en film fokus afstand (FFA) der varierer mellem 100 til 180 cm til columna cervicalis optagelser (Bilag 1). En undersøgelse viser, at en ændring af FFA på 30% (fra 100 til 130 cm) giver en reduktion af effektiv dosis på 44% ved columna lumbalis undersøgelser med brug af automatik (12).Desuden vil den forøgede FFA formindske den geometriske uskarphed, så hvis resultaterne af undersøgelsen kan overføres til cervical optagelser, er der altså flere fordele at hente. Den forøgede FFA kan dog samtidig skabe fysiske begrænsninger i form af dårligere arbejdsstillinger for radiografen ved liggende optagelser eller begrænsninger for apparaturets rækkevidde. Optimering af en undersøgelse som columna cervicalis besværliggøres af, at der ikke eksisterer retningslinier på EU-plan for netop denne undersøgelse. Derimod er der ved undersøgelser af f.eks. pelvis, thorax og columna lumbalis udarbejdet retningslinier i European Guidelines on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images (2 s. 16), som foreskriver både de diagnostiske krav, kriterier for patientdosis og eksempler på god radiografisk teknik. Problemet er, at vi på vores respektive afdelinger har erfaring med, at kvalitetssikring bliver udført på de projektioner, som allerede er beskrevet af European guidelines. Kan dette være årsag til, at undersøgelser som columna cervicalis ikke bliver optimeret, da afdelingerne hellere vil tilstræbe, at bruge ressourcer på at opfylde de allerede fastsatte krav? I sidste ende drejer det sig om, at de eksisterende ressourcer der forefindes på afdelingen bliver udnyttet optimalt. 3.0 Afgrænsning Vores projekt tog som tidligere nævnt udgangspunkt i vores undren omkring problematikken ved brugen af raster til columna cervicalis undersøgelser og efterfølgende fandt vi frem til mange flere problemstillinger. Vi ser en god grund til at undersøge mulighederne for at optimere parametrene ved denne undersøgelse, fordi thyroidea, som har en vægtningsfaktor på 0,05 (5% af helkropsdosis), ligger centralt Side 7 af 75
9 placeret i strålefeltet ved både AP, PA og LAT projektionerne. Da thyroidea er placeret anteriort i forhold til columna cervicalis, vil vi se på om der er en effekt på den absorberede dosis i thyroidea ved at ændre strålegangen fra AP til PA. Vi kan konstatere, at der er variation hospitalerne imellem (Bilag 1) og da der også radiografer imellem eksisterer forskellige holdninger til strålegangen, mener vi derfor, at der er brug for at undersøge dette. Vi vil undersøge hvilken projektion AP eller PA der påfører patienten mindst dosis, men samtidig opfylder kravene til billedkvaliteten. Udover AP/PA problematikken vil vi se på lateral optagelsen, da denne er en del af alle standart optagelser. Skrå og funktionsoptagelser vil vi ikke undersøge, da disse optagelser laves med en lateral parameteropsætning. Det vil sige, at en lateral optagelse i forhold til dosis og billedkvalitet tilnærmelsesvis svarer til de to projektioner hver især. Vi ser på undersøgelser af columna cervicalis, som kan udføres på vægstativet og dermed ser vi bort fra de problemer der kan opstå i forbindelse med lejring af f.eks. nogle traumepatienter, hvor projektionerne pga. patienternes tilstand ikke kan tages på vægstativet og hvor anden lejring må tages i anvendelse (f.eks.liggende). CR er en modalitet, som vi har arbejdet meget med i vores praktikperioder og det er en veldokumenteret og gennemtestet modalitet. I vores indsamlede data (Bilag 1), har vi kunnet se, at der er afdelinger der er i besiddelse af modaliteten CR med vægstativ udstyret med AEC, men udelukkende tager columna cervical optagelser med to-punkts teknik enten på Orbix/Satella/Arcosphere eller vægstativ. Vi vælger at se på om disse afdelinger vil kunne opnå en dosisreduktion ved at udnytte AEC ved columna cervicalis undersøgelser. Som sagt vælger vi vægstativet udstyret med AEC som undersøgelsesgrundlag, da modaliteterne Orbix/Satella/Arcosphere efterhånden er forældede og ikke giver mulighed for at arbejde med automatik. Vi ser på hvordan de forskellige kv-områder kombineret med AEC, som selv regulere mas-produktet og på den måde vil sørge for den mindst mulige dosis til patienten, vil kunne bidrage til dosisreduktion samtidig med at billedkvaliteten bevares. Vi undersøger også mulighederne for at benytte os af forskellige rastertyper med forskellige skaktforhold og vil samtidig se på forskellene i absorberet dosis til thyroidea, Side 8 af 75
10 ved optagelser taget uden raster og med raster af forskellige typer. Volumen på halsregionen er omtrent samme størrelse som knæregionen, hvor man stort set aldrig benytter sig af raster. Derfor finder vi det meget relevant, at undersøge denne mulighed for at spare patienten for dosis. Som sagt vil der opstå et naturligt airgap ved PA og især ved lateral optagelser og vi vil se på, om dette naturlige airgap i sig selv gør brug af raster overflødigt og om dette er nok til at bibeholde den billedkvalitet, som ellers ville have gjort et raster nødvendig. 4.0 Problemformulering Hvordan kan vi optimere parametrene (AP/PA, LAT, raster/ikke raster og kv) på CR modaliteten, ved at benytte os af AEC i forbindelse med columna cervicalis optagelser, så vi opnår en dosisreduktion til patienten, men stadigvæk bevarer tilstrækkelig billedkvalitet? 4.1 Nøglebegreber Billedkvalitet: - Rumlig opløsning (RO): Rumlig opløsning defineres som den mindste forskel i afstanden mellem to objekter der kan adskilles med et givent billedsystem. - Kontrast (K): I røntgen defineres kontrasten som forskellen i strålingens svækkelse igennem de forskellige væv og i billedet defineres den som synlig divergens i gråtoner mellem tæt liggende regioner med små absorptionsforskelle. - Tilstrækkelig billedkvalitet: De værdier for kontrast og rumlig opløsning som vi opnår med afdelingens standard projektioner anvender vi som udtryk for tilstrækkelig billedkvalitet. - Dosis: Vi måler den absorberede dosis i thyroidea 5.0 Overvejelser omkring litteraturvalg Vi benytter os af artikeldatabasen PubMed samt Goggle Scholar til at søge efter tidligere undersøgelser, der vil kunne hjælpe os med vores projekt. Vi har søgt på artikler, der omhandler digital radiography, cervical spine, spine, dose, x-ray og grid. På trods af omfattende søgning har det ikke været muligt at finde artikler der omhandler comlumna cervicalis undersøgelser i relation til parameteroptimering. Til gengæld er Side 9 af 75
11 der lavet mange videnskabelige forsøg i forbindelse med optimering af parametre ved columna lumbalis undersøgelser. Dermed er vi enige om, at bruge disse artikler som inspirationskilder og sammenlignings- og diskussionsgrundlag. Vi vil i denne sammenhæng kritisere, at European Guidelines on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images (2) kun har udgivet retningslinier for få røntgenundersøgelser og bl.a. ikke har beskæftiget sig med columna cervicalis. Det kan efter vores mening være grunden til, at fysikere og radiografer har en tendens til at vælge at lave projekter i forbindelse med de beskrevede undersøgelser, hvor de andre, herunder columna cervicalis, bliver nedprioriteret. En af de artikler, vi benytter os af, er udgivet i The British Journal of Radiology, A study and optimization of lumbar spine X-ray imaging systems (6), der er lavet i samarbejde mellem svenske og engelske fysikere. Denne artikel, samt A study and optimization of lumbar spine x-ray imaging systems (9) der er skrevet i 2003, har inspireret os til at undersøge mulighederne for optimering af kv og brug af raster i vores undersøgelse af columna cervicalis ved brug af AEC. En anden artikel udgivet i 2004 på UCD School of Diagnostic Imaging i Dublin (12) har givet næring til yderligere fordybning i emnet, da forfatterne beviser, at en simpel ændring i en af parametrene (film-fokus afstand) kan medføre en væsentlig reduktion af dosis uden påvirkning af billedkvaliteten i forbindelse med columna lumbalis undersøgelser. Artiklen Digital Skeletal Radiography Reduction of absorbed dose by adaption of exposure factors and image processing (11) har inspireret og hjulpet os i opbygningen af vores plexiglasfantom til brug for billedkvalitetsvurdering. Forfatterne til artiklen benytter sig af et selvbygget fantom til vurdering af kontrast i billedet, opbygget på baggrund af et histogram, til columna lumbalis AP og LAT projektioner. Artiklen Measurement of image quality in diagnostic radiology (13) har vi støttet os til undervejs, da denne beskriver forskellige metoder til billedkvalitetsvurdering. Vi benytter os desuden af et bachelorprojekt lavet i 2005 af studerende fra Odense (5). Vi er klar over, at det ikke er en videnskabelig artikel, men vi bruger den til at påpege, at vores resultater er i overensstemmelse med hinanden. Til beskrivelse af vores metode benytter vi os af Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag af Emil Kruuse (15) og Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet af Jan Mainz (17). Disse bøger beskriver de forskellige videnskabelige Side 10 af 75
12 metoder man kan benytte sig af og dermed hjælper de os til at vælge den mest optimale metode til udførelse af vores projekt. Som supplement har vi valgt at anvende Videnskab og forskning af Anne-Lise Salling Larsen og Hans Vejleskov (14), som netop er rettet mod studerende på de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser. Til vores tekniske problemstillinger, som vi præsenterer i både metoden og diskuterer og analyserer i forhold til vores resultater, anvender vi The Essential Physics of Medical Imaging af Bushberg et al. (21) og Physics for Diagnostic Radiology af Dendy PP og Heaton BJ (10). Bushberg er PhD. og arbejder på radiologisk afdeling ved University of California Davis Medical Center, Sacramento i Californien. Dendy er ansat ved Department of Medical Physics and Clinical Engineering I Cambridge UK. Principles of Radiographic Imaging skrevet af Richard R. Carlton, MS, og Arlene McKenna Adler, M.Ed. (24) er pædagogisk opbygget og derfor et godt redskab til grundforståelse inden for radiografi, da den indeholder forklaringer med tilhørende illustrationer. Disse bøger har afsnit der samlet omfatter alle de parametre som vi gerne vil undersøge muligheden for optimering af. Denne teori bruger vi som ledetråd for hvilke resultater vi kan forvente af vores forsøg, ligesom vi kan diskutere eventuelle afvigelser i vores resultater ud fra teorien. Vi er dog stødt på et problem i forbindelse med litteratur søgningen, angående lgm-værdi (Logarithm of the median of the histogram) da det ikke har været muligt at fremskaffe videnskabelig litteratur omkring dette emne. Vi har derfor benyttet os af vejledning ved Palle Mull Jørgensen (CR superbruger på Bispebjerg hospital samt underviser på efteruddannelseskurser for radiografer og er ekstern underviser i dette emne på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev), som har fremskaffet fuji s kompendium FCR (Fuji Computed Radiography) General Description of Image Processing (18), hvori der beskrives Fuji s værdi for sensitivitet (S). Fuji s metode til udregning af denne S-værdi er identisk med Agfa s udregning af lgm-værdi. Denne vejledning samt Fuji s kompendium har vi brugt som bindeled mellem disse to systemer. Dette er en kritik af vores benyttede radiograffaglige litteratur, som ikke forklarer disse værdier, ligesom producenterne af udstyr til røntgenafdelingerne holder kortene tæt til kroppen når det gælder information om deres produkter. Til vores statistik har vi benyttet os af Basal sundhedsvidenskabelig statistik begreber Side 11 af 75
13 og metode af Klaus Johansen (22). Bogen har vi fået anbefalet af vores vejleder i statistik, da den beskriver de elementære statistiske principper og den er rettet mod alle sundhedsfaglige grupper. I forbindelse med gennemgang af anatomi, fysioloigi og positionering har vi anvendt Orthopedic Imaging af A Greenspan (3), Clark s Positioning in Radiography af Swallow RA et al. (4) og Endocrine Physiology af PE Molina (26). 6.0 Metode Formålet med vores projekt er at optimere parametrene kv, AP/PA/LAT strålegang og raster/ikke raster, for at opnå en reduktion i dosis til patienten, men stadig bevare en tilstrækkelig billedkvalitet. Vi gennemgår i dette afsnit vores overvejelser omkring indsamling af empiri, dvs. beskriver vores tanker bag valget af vores metode til dosismålinger og vurdering af billedkvaliteten og de problemer vi er stødt på undervejs. Empirisk forskning benytter sig af observationer eller andre former for data. I modsætning hertil består en teoretisk forskning i at studere og kritisk vurdere forskellige synspunkter vedrørende en problemstilling. De to former ekskluderer ikke men komplementerer hinanden, da empirisk forskning i mere eller mindre grad er baseret på teoretisk baggrundsviden. Forskning som baserer sig udelukkende på empiri forefindes ikke, da man altid har en hvis forestilling om det man undersøger en forudforståelse (14 s.18). Vi anvender teorien til at skabe en forudforståelse for vores forsøg og indsamlingen af empiriske data, ligesom teorien vil kunne give os nogle svar på, hvad vi kan forvente af vores forsøgsresultater. Efterfølgende vil vi også kunne diskutere den indsamlede empiri i forhold til teorien. I vores forsøg vælger vi at benytte os af den kvantitative metode, som har sit fundament i den positivistiske videnskabsteori. Kvantitative data er dem, som bl.a. benyttes ved målinger og test og kan gøres op talmæssigt. For at kunne optimere en columna cervicalis optagelse, indsamler vi empiri ved at udføre et eksperiment, som er en kvantitativ metode. Fordelene ved et forsøg er, at vi som ledere af forsøget har kontrol over alle de variabler, som kan påvirke eksperimentet. Side 12 af 75
14 Figur 2. Forholdet mellem relevante variabler i et eksperiment. (15 s.139) Vi vil i vores forsøgsopstilling påvirke de uafhængige variabler, som er kv, raster/ikke raster, AP/PA og LAT. Andre variabler, som også kan have betydning for resultatet, neutraliser vi ved at holde dem konstante (f.eks. filtrering, FFA og indblænding). I forhold til kvantitative metodetyper er eksperimentet det der giver den bedste mulighed for at opfylde f.eks. validitet og reliabilitet (15 s ). 6.1 Etiske overvejelser I forbindelse med vores projekt har vi gjort os etiske overvejelser omkring udførelsen af vores forsøg. Vi undersøger bl.a. hvordan en ændring i parametre ved columna cervical optagelser giver en ændring i dosis til patienten. Da dosis i form af røntgenstråling i sig selv indebærer en risiko for stokastiske skader for patienten, vil det derfor være uetisk, at udføre disse forsøg på mennesker. Disse overvejelser har vi gjort i relation til Helsinkideklarationen, som siger at forskere skal vurdere et projekts fordele i forhold til eventuelle risici (14 s.26). Efter vi har vurderet vores projekt, har vi valgt at udføre vores forsøg på fantomer, som er ækvivalente med gennemsnitspatienter. 6.2 Overvejelser omkring henvendelser i form af breve og vejledninger For ikke at forhindre andre studerende i fremtiden at kunne henvende sig i lignende situationer, har vi grundigt overvejet, hvordan vi henvender os på en respektabel måde. Ved den lejlighed har vi taget flere overvejelser i betragtning. F.eks. overvejelser omkring, hvilke forudsætninger personen vi henvender os til har, det vil sige om vedkommende besidder faglig viden inden for radiografi. Det har betydning for vores sprogbrug om vi benytter os af fagtermer, eller om det er nødvendigt at forklare detaljeret med hverdagssprog. Indholdsmæssigt har vi tænkt på, om vores henvendelse Side 13 af 75
15 indeholder alle oplysninger, som er nødvendige for at personen får indsigt i vores projekt. Vi forklarer kort og præcist, hvilket mål vi vil opnå med vores projekt og formålet med vores henvendelse skal gøres klar, det vil sige, hvad vi konkret ønsker svar på (16 s , 147). I forbindelse med vores opgave har vi haft adskillige henvendelser til både røntgenafdelinger, ansvarlige fysikere, personale hos SIS og i forbindelse med vejledning i statistik. Desuden har vi udarbejdet en vejledning til de personer, der skal deltage i vurderingen af billedkvaliteten (Bilag 4). Vores kriterier til udarbejdelse af de skriftlige henvendelser er, at vi kort og præcist beskriver formålet med vores projekt og en præcis formulering af de informationer vi søger. I forbindelse med henvendelser til røntgenafdelinger, hvor vi indsamler parametre omkring columna cervicalis undersøgelser, har vi udarbejdet en tabel, hvor respondenten nemt og hurtigt kan tilbageformidle svar (Bilag 5). Ved henvendelse til en af de eksterne vejledere vi har brugt til statistik, har vi gjort os overvejelser omkring, hvordan vi har formuleret os, da personen ikke er inden for radiograffaget. Det har krævet, at vi har skrevet en detaljeret forklaring til nogle af de fagtermer, som vi normalt ikke tænker over, når vi snakker med kollegaer. Henvendelsen har krævet også en telefonisk samtale, for at forklare os yderligere (Bilag 6). Vejledningen til vurdering af billedkvaliteten skal give præcise retningslinier til de responderende personer om, hvad de skal kigge efter og hvordan de skal tildele deres observationer værdier. Til formålet har vi også udarbejdet et skema som er let at udfylde og forholde sig til (Bilag 7). 6.3 Indsamling af data fra røntgenafdelinger Vores oprindelige undren omkring de forskellige parametre som benyttes ved columna cervicalis optagelser, havde basis i vores erfaringer fra de respektive røntgenafdelinger. Da vi konstaterede divergens mellem parameteropsætningen på de tre hospitaler imellem (vores respektive praktikafdelinger), besluttede vi os for at gå i dybden med at undersøge hvor omfattende disse forskelle var. Dermed besluttede vi at indsamle parametre omkring undersøgelsen fra alle offentlige hospitaler på Sjælland og Lolland Falster. Dette gjorde vi ved at kontakte de pågældende hospitalers røntgenafdelinger via Side 14 af 75
16 en , som indeholdt en skriftlig henvendelse og et skema til udfyldelse af afdelingen (Bilag 5). Efterfølgende udarbejdede vi en tabel som indeholdende samtlige væsentlige parametre omkring undersøgelsen columna cervicalis fra alle adspurgte hospitaler (Bilag 1). Vi fik svar fra alle hospitaler vi rettede henvendelse til, hvilket gjorde vores indsamling af parametre særdeles repræsentativ for Sjælland og Lolland Falster (17 s.219). Besvarelserne viste sig at indeholde betydelige forskelle omkring flere parametre end forventet. Da disse forskelle vil påvirke dosis til patienten gav det os inspiration til at inddrage flere parametre for undersøgelsen som vi anså for at have størst påvirkning på dosis - kv, AP/PA/LAT og raster/ikke raster. 6.4 Overvejelser omkring fantomet Som tidligere nævnt er vi enige om, ikke at udføre vores eksperiment på patienter og dermed skal vi finde en passende metode til at indsamle empirien med. Vi har undersøgt hvilke muligheder vi har og det har vist sig at Statens institut for strålehygiejne (SIS) er i besiddelse af et Aldersonfantom. Dette fantom, som er skiveopdelt, har indstøbt knogler og ækvivalerer en menneskekrop. Dermed er det muligt at simulere en røntgenoptagelse af columna cervicalis og lave røntgenbilleder, hvor knoglestrukturen vil fremstå. Vores oprindelige tanke var at måle både dosis og billedkvalitet på dette fantom. Billedkvaliteten ville vi måle ud fra en subjektiv vurdering af røntgenbilleder taget ved brug af Alderson. Figur 3. Alderson fantom Tanken var at tage et røntgenbillede ved hver parameterændring og præsentere disse billeder for et antal radiologer (mindst to), med henblik på en subjektiv vurdering af billederne. Disse vurderinger skulle kvantificeres ved hjælp af et spørgeskema der kunne graduere svarmulighederne. Denne metode nævnes som en oplagt mulighed i artiklen Mearsument of image quality in diagnostic radiology (13). Side 15 af 75
17 Dermed besluttede vi at lave vores første pilotprojekt med det formål at afprøve ændringer og opstille design, for at se hvordan vi kunne gennemføre vores forsøg mest hensigtsmæssigt og indsamle erfaringer i arbejdet med fantomet. Dette ville hjælpe os til at finde ud af hvorvidt det ville være muligt at udføre disse målinger i praksis og indsamle relevant data til brug i forbindelse med senere analyse (17 s.186). I denne sammenhæng lavede vi nogle simple målinger, set i forhold til forskelle i indgangsdosis ved ændring af få parametre. Ved dette fantomforsøg fandt vi ud af, at der på grund af Aldersonfantomets skiveopdeling, optrådte horisontale striber på billederne. Disse opstod som et resultat af manglede stråledæmpning mellem de enkelte skiver på grund af luft i mellem, hvilket bevirkede højere sværtning af billedet i disse regioner. Det var en af årsagerne til, at vi gik bort fra ideen om at anvende dette fantom til billedkvalitetsmålinger og kun bibeholdt det til måling af dosis. Ulempen ved denne metode var også, at vurderingen af billedkvaliteten blev meget subjektiv og baserede sig på en lægefaglig billeddiagnostisk vurdering i stedet for billedkvalitet i form af aflæsning af kontrastforhold og rumlig opløsning, som er en udbredt metode til kvalitetssikring af billedkvaliteten. Dermed skulle vi finde en anden metode til at måle billedkvaliteten på. 6.5 Opbygning af plexiglasfantomet og vurdering af billedkvalitet Efterfølgende besluttede vi os for at prøve at konstruere et fantom som ækvivalerede halsregionen på Aldersonfantomet. Tanken var at bruge plexiglasplader til at agere bløddele i kombination med et kobberfantom anvendt til kvalitetsmåling. Da vi søgte artikler til brug ved opgaven, stødte vi på en undersøgelse der baserede sine målinger på et selvkonstrueret fantom og dette gav også yderligere inspiration (11). Dette kobberfantom kaldet DIGRAD (Testphantom Digital Radiography) indeholder en 1mm Cu plade, hvor der er skiver til kontrast aflæsning og liniepar fantom til aflæsning af rummelig opløsning med et liniepar system. Vi lagde ovenpå pladen fire skiver plexiglas for at agere bløddele fra halsregionen med hensyn til at få noget spredt stråling. Vores sammenligningsgrundlag var tal for følsomhed eller gennemsnitlig eksponering i billedet, som på Agfa systemer hedder lgm-værdi (Logarithm of the median of the histogram), hvilket svarer til Sk værdi ved Fuji systemer. Side 16 af 75
18 Ækvivalensen mellem fantomerne har vi opnået ved at få samme lgm-værdi for både Alderson- og kvalitetsfantomet ved så identisk opstilling og parametre som muligt. Vi vil følgende tage udgangspunkt i Fuji CR systemets S og L værdier, for bedre at kunne forklare hvad lgm er. Først vil vi forklare hvad et histogram er, da S og L samt lgm-værdierne udregnes med udgangspunkt deri. Histogrammet er en grafisk fremstilling af de energiniveauer som fosforpladen indeholder efter eksponering. Histogrammet repræsenterer alle energiniveauer lige fra områder som kun indeholder energi fra baggrundsstråling, til områder som har modtaget maksimum røntgenstråling direkte fra røntgenrøret (18 s.7). Disse yderområder i histogrammet er reelt uden diagnostisk betydning og ønskes derfor gengivet som henholdsvis hvidt og sort. Figur 4. Histogram for Sk (lgm) værdi Ud fra dette histogram bestemmer man så hvilket energiniveau der er størst og stadig indeholder anvendeligt diagnostisk information (Smax) og lavest energiniveau der stadig indeholder anvendeligt diagnostisk information (Smin), alt efter hvilken region af kroppen vi eksponerer på. Dette kan så omsættes til værdier på den digitale 10bit (0-1024) gråskala for CR, hvilket angives som Qmax og Qmin, svarende til forudbestemte ønskede densitetsværdier for den enkelte billedregion. Hvor Smax Qmax og Smin Qmin mødes, dannes der to skæringspunkter som forbindes lineært i den digitale gråskalas bredde fra 0 til Dette kaldes også for L værdien i det pågældende billede eller bredden af energiniveauer som gengives digitalt. Energiniveauet svarende til den digitale gråskalaværdi 511 (midten af 10-bit skalaen) kaldes Sk. Det er denne logaritmiske værdi der bruges til at beregne S værdien, som er et udtryk for gennemsnits-eksponeringen af billedet. Sk værdi er også hvad der Side 17 af 75
19 repræsenterer lgm i Agfa sammenhænge, dvs. Sk = lgm (Fuji Agfa) (18 s.17). Ud fra dette har vi med vores fantomer derved antaget, at når deres indbyrdes histogrammers middelværdier stemmer over ens, er der en sammenhæng mellem deres absorption gennem fantomet. Vi målte lgm-værdi på aldersonfantomet med afdelingens eksisterende protokol for columna cervicalis. Denne værdi var så vores referenceværdi, som vi ville opnå på vores konstruerede fantom. Efter den første eksponering med vores fantom fik vi en for lav lgm, hvilket betød, at billedet var undereksponeret. Vi fjernede derfor to af plexiglaspladerne og eksponerede igen, hvilket gav en lgm værdi der var lidt højere, men stadig undereksponeret. Det viste sig til sidst, at kobber fantomet alene uden plexiglas plader ikke kunne give os en tilfredsstillende værdi og dermed kunne vi ikke opnå den spredte stråling fra plexiglas pladerne uden at undereksponere vores billeder. Vi konstaterede dermed, at vi ikke kunne bruge kobber i vores opstilling, da det ville betyde, at vores fantom ville få en tykkelse, som lå langt fra en hals. Dermed ville fantomet heller ikke generere den samme mængde spredte stråling, som en menneskekrop ved en optagelse i klinikken. Derfor var vores næste tanke at opbygge fantomet af plexiglas alene, men vi ville naturligvis ikke kunne undvære et linieparfantom i opstillingen. Efter at have vendt problematikken med afdelingsfysikeren på den afdeling, hvor vi kommer til at udføre vores forsøg, fik vi udleveret et liniepar fantom på 5x5cm (Nuclear Associates-Carls Place.N.Y ) lavet af 0,01mmPb (bly), som vi satte imellem alle vores plexiglas plader (svarende til columna cervicalis) med en samlet tykkelse på ca. 10 cm. Linieparfantomet er den mest almindelige måde at vurdere rumlig opløsning (RO) på, ved at se, hvor mange linie par pr millimeter (lp/mm) man subjektivt kan adskille ved at betragte et billede af linieparfantomet og aflæse den tilhørende værdi (19 s.126.). RO defineres ved den mindst synlige forskel i afstand mellem to objekter på et billedsystem (20 s.139). Denne gang fik vi et overeksponeret billede. Vi observerede, at hver gang vi ændrede på tykkelsen med en én centimer tyk plexiglasplade, fik vi en ændring i lgm der ville svare til, at vi skulle have 6-7 plexiglas plader ekstra for at opnå vores referenceværdi fra Aldersonfantomet. Dette ville i sig selv betyde, at vi fik et meget tykkere fantom end en standard hals tykkelse og vi antog dermed, at mængden af spredt stråling også ville Side 18 af 75
20 blive for høj, hvilket ikke var ønskværdigt. Vi fik så den ide, at lægge en aluminiums plade mellem plexiglaspladerne svarende til placeringen af columna cervicalis. På grund af aluminiums højere absorptionkoefficient ville pladen derfor kunne udligne vores lgm værdi på fantomet og agere en homogen columna cervicalis, med en mere korrekt samlet tykkelse, der svarer til et standard menneskes hals region. Efter at have drøftet problematikken omkring måling af kontrasten i billedet med afdelings fysikker, fik vi boret 11 huller med dybder fra 0,1 til 2,1 mm med 0,2 mm intervaller. Dette skulle give os en variation i absorptionen gennem plexiglaspladen, som ville kunne aflæses som ændring i kontrasten imellem skiverne. Ved siden af disse huller placerede vi i øverste højre hjørne ovennævnte 5x5 cm bly liniepar fantom. Til sidst lykkedes det os med en sådan opstilling, at opnå en tykkelse på vores fantom, der svarede til halstykkelsen på Aldersonfantomet. Figur 5. Liniepar- og kontrast fantom (en del af vores plexiglas fantom) Ved efterfølgende målinger har vi fået en lgm-værdi der nøjagtig svarer til den som vi har opnået på Aldersonfantomet. Fantomet opstilles så det let ved små ændringer kan simulere alle vores ønskede projektioner (AP/PA og LAT) og i forhold til disse projektioner kan vi ændre på de parametre (uafhængige variabler) vi vil undersøge (kv og Raster) ved hjælp af AEC. Vores konstruerede fantom giver os dermed mulighed for at lave en objektiv vurdering af billedkvaliteten set i forhold til dosis. Figur 6. Plexiglas fantom Et fantom som giver mulighed for både at kvalitetsvurdere kontrast og rumlig opløsning er meget anvendt og veldokumenteret metode. Personen som vurderer billedet registrerer alle synlige kontrastskiver og det højeste antal liniepar/mm som kan skelnes Side 19 af 75
21 fra hinanden. Det er i princippet en kvantificering af en subjektiv vurdering (13). Vi går ud fra, at respondenterne vil vurdere billederne med variation i de tildelte værdier og derfor vil vi anvende statistik til at bestemme signifikansen (p-værdien) af vores forsøg. p-værdien defineres som sandsynligheden for at den fundne forskel er tilfældig (22 s.32). Vi finder det naturligt at præsentere statistik i afsnittet om resultater (afs ). 6.6 Overvejelser ved valg af vurderingsgruppe Billederne eksponeret på vores plexiglasfantom til billedkvalitetsvurdering skal efterfølgende vurderes. Fremvisningen skal foregå samme sted under samme forhold (vi benytter os f.eks. af samme diagnostiske skærm og belysningsniveau) så der ikke forekommer eksterne påvirkninger af de enkelte vurderinger (13 s.32-33). Ved disse foranstaltninger opnår vi de mest optimale muligheder for at øge gyldighed og troværdighed (validitet) i vores undersøgelse ved vurdering af vores billeder (14 s.40). Vores kriterier til udvælgelsen af personer til kvalitetsvurderingen er, at det skal være mindst to personer som vurderer billederne, hvilket anbefales ifølge artiklen Measurement of image quality in diagnostic radiology. Derudover må deltagerne ikke have kendskab til vores projekt og de skal se på billederne uafhængigt af hinanden, så de er mest muligt upartiske i deres vurdering. Vi vil i den forbindelse anonymiserer alle vores foreviste billeder, så der ikke er mulighed for at se en sammenhæng mellem de valgte parametre og deres indvirkning på billedkvaliteten. Som sagt udfører vi en statistisk analyse i forbindelse med vurdering af billeder. Statistik og de tilhørende resultater finder vi naturlig at præsentere i afsnittet om resultater (afs ). 6.7 Overvejelser vedrørende dosismålinger Vi har kontaktet SIS i forbindelse med vores overvejelser vedrørende dosismålinger og drøftet problematikken med Sektionsleder og civilingeniør Peter Grøn, om den bedst egnede metode til vores forsøg (Bilag 8). Vi har talt om at undersøge den effektive dosis ved hjælp af dosisudregningsprogrammet Monte Carlo, men det er vi blevet frarådet, da man der forholder sig til helkropsrisiko og ikke kun det enkelte organ. Efter hans anbefaling vil det mest optimale være at måle den absorberede dosis (D, den per masse enhed absorberede energi der ved ioniserende stråler afsættes i organet) til strålefølsomme organ thyroidea (vægtningsfaktor 0,05), da dette vil give os den bedste Side 20 af 75
22 indikator for ændringer i dosis ved columna cervicalis undersøgelser (1 s.10-11). Strålingsfølsomheden (per ækvivalent dosisenhed) er forskellig for de enkelte organer i kroppen med hensyn til udvikling af stokastiske skader i form af kræftsygdomme. Sandsynligheden for en senskadevirkning per ækvivalent dosisenhed kan beskrives ved de såkaldte vævsvægtsfaktorer (w T ) for organer og andre væv. Vævsvægtfaktorerne angiver risikofordelingen mellem organerne, når kroppen udsættes for en homogen bestråling. Det betyder, at hvis en senskade viser sig en gang i fremtiden, er sandsynligheden for at den viser sig i organ 1 lig med w1, i organ 2 lig med w2 osv. Ved en columna cervicalis undersøgelse bestråles hele thyroidea, hvorimod de omkringliggende organer kun bestråles delvist. Dermed vil dosis til disse organer ikke bidrage i samme grad til den effektive dosis, som den afsatte dosis til thyroidea, da vævvægtningsfaktoren netop afspejler organernes relative bidrag til den samlede senskade, som inkluderer dødelig og ikke-dødelig kræft i det nævnte organ, samt alvorlige genetiske skader (23 s.22 ). Vi har aftalt, at vi får udleveret 35 TLD- (Termoluminiscensdosimetre) tabletter sammen med Aldersonfantomet den dag vi udfører forsøget. Ved termoluminiscensdosimetri udsættes små tabletter, oftest bestående af LiFkrystaller (Lithium fluorid), for bestråling. I disse krystaller vil den energi, som ioniserende stråling ved interaktioner tilfører materialets elektroner, løfte elektronerne op i en energitilstand, hvor de bliver fanget i fælder i strukturen. Ved stuetemperatur er der kun ringe sandsynlighed for, at termiske svingninger kan løfte de fangne elektroner ud af fælderne igen, men ved kraftig varmepåvirkning kan elektronerne frigives og de vil falde tilbage til deres normale tilstand under afgivelse af energi i form af lys. En TLD-tablet lagrer information om strålingsdosis ved akkumulering af fangne elektroner i takt med, at tabletten bestråles. Den strålingsdosis som tabletten udsættes for, resulterer i et antal fangne elektroner. Aflæsning af tablettens modtagne dosis foregår ved, at tabletten opvarmes over et tidsrum på sekunder, hvorved elektronerne løftes ud af fælderne. Ved opvarmningen detekteres det udsendte lys fra tabletterne ved hjælp af en fotomultiplikator og den totale lysemission er proportional med strålingsdosis til tabletten (21 s.641, 750).. Side 21 af 75
23 Vi skal udføre 30 forskellige målinger af dosis med forskellige parametreopsætninger. De resterende fem TLD-tabletter bruger vi til at øge præcision (reproducerbarhed) af vores forsøg, ved at gentage udvalgte målinger (15 s.19-20). Vi er blevet instrueret i hvordan TLD-tabletterne skal placeres og har fået udleveret en instruktion som vi skal følge (bilag 9). Vi placerer tabletterne centralt ved thyroideas anatomiske beliggenhed i fantomet og dermed får vi en værdi for den absorberede dosis i thyroidea. 6.8 Valg af afdeling og modalitet Vi har gjort os overvejelser omkring valg af modalitet og forsøgsopstilling på baggrund af de muligheder vi har haft til rådighed på de respektive afdelinger og de erfaringer vi har gjort os undervejs. Vi udfører undersøgelsen på ét hospital og holder os til det samme apparatur ved alle målinger, for at udelukke bias i form af variationer i apparaturets ydeevne og opsætning. I vores indsamlede data har vi kunnet se, at de fleste hospitaler er i besiddelse af både CR/DR og konventionel røntgenapparatur. Meningen med vores forsøg er ikke at sammenligne de forskellige modaliteter, men at se på mulighederne ved CR og optimere de eksisterende ressourcer. Vores valg af røntgenafdeling har vi truffet ud fra vores kriterier som har været, at afdelingen skulle være udstyret med CR med både Satella/Orbix/Arcosphere og vægstativ med automatik og udskifteligt raster. Mening er at se på de muligheder for dosis reduktion der er i forbindelse med AEC på en afdeling hvor der normalt anvendes to punkts teknik. Der er flere undersøgelser i forbindelse med optimering af columna lumbalis optagelser, som peger mod en reduktion i dosis ved anvendelsen af AEC. Da der kun har været et hospital, som har kunnet leve op til disse krav, har vi rettet henvendelse til pågældende afdeling og søgt tilladelse til at udføre vores forsøg. Vi har haft en samtale med afdelingen, hvor vi har forklaret vores hensigter og de har været meget åbne med hensyn til at stille deres ressourcer til rådighed. 6.9 Overvejelser i forbindelse med rastere I forbindelse med vores eksperiment vil vi udelukkende bruge det eksisterende udstyr, som befinder sig i det tildelte rum, hvori vi udfører alle vores målinger. Det har vist sig, at det pågældende rum er udstyret med to fokuserede raster (140 cm) med skaktforhold på henholdsvis r=8 og r=12, begge med 36 lameller per centimeter. Vi har på Side 22 af 75
24 røntgenafdelingen opdaget en uoverensstemmelse mellem den normalt benyttede FFA=100 cm til columna cervicalisoptagelser og rasternes fokuseringsafstand. Derfor har vi drøftet problematikken med afdelingens kvalitetskoordinator og fysikker om hvorvidt det vil have en betydning for vores målinger. Konklusionen har været, at det ikke vil have den store betydning, da vi ved vores optagelser skal bruge en forholdsvis lille indblænding og stråleviften dermed kun vil divergere i lille grad. Dette understøttes af en undersøgelse hvori det beskrives, at et raster fokuseret på 100 cm har en FFAtolerance på op til 30% (12).Vi fandt også forklaring på det i litteraturen, som siger, at et fokuseret raster, som røntgenafdelingerne primært benytter sig af, har løst problemet i forbindelse med en højere procentvis dæmpning af den perifere del af primær stråling, hvilket var problem med de parallelrastere. En forkert film fokus afstand (dvs. en afstand som afviger fra den rasteret er primært fokuseret på) vil ikke påvirke den centrale del af strålingsbundtet, men dæmpning vil gradvis forøges længere ud til kanterne pga. strålingens divergerende facon. Ved at bevæge rasteret under eksponeringen reducerer man også synligheden af lameller på billedet i form af linier (24 s , 10 s ). Vi vælger dermed at måle dosis og billedkvalitet med disse to typer raster, ligesom vi laver målinger uden raster (Vi bruger betegnelsen r=0 når der ikke anvendes raster). Vi holder FFA konstant under hele undersøgelsen og giver dermed alle vores målinger samme forhold. Som tidligere nævnt holder vi alle de variabler, som vi ikke vil undersøge konstante (indblænding, centrering, lejring, kassette, apparatur ) der kan påvirke vores undersøgelse (15 s ) Kritik af metode Vi er klar over, at vi baserer vores forsøg på det der svarer til en enkelt patient (Alderson ækvivalerer et menneske). Det optimale vil være at indsamle vores empiri ved undersøgelser på patienter, hvor vi vil få den naturlige variation i anatomi og patologi omkring columna cervicalis, men af etiske grunde, som vi tidligere har nævnt, er dette ikke forsvarligt. Til gengæld giver metoden med to fantomer en frihed til at lave forsøg med alle de parameteropsætninger som vi ønsker, uden at skulle tænke på risiko for patienten. Dette giver os, efter vores mening, den mest tydelige indikator for, i hvilket omfang vores forsøg vil give svar på vores problemformulering. Side 23 af 75
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
Læs mereVejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Læs mereGonadebeskyttelse og valg af projektion
Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet
Læs mereKvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger
Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereRøntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Læs mereMTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital
MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.
Læs mere13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)
2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereDigital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)
Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs merePædiatri i radiografien
Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt
Læs mereKONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR
KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm
Læs mereNØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE
NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER
Læs mereA KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 1.1 DEN DIGITALE RADIOGRAFI... 5 1.1.1 Fordele ved DR og CR i forhold til F/F... 5 1.1.2 Ulemper ved DR og CR i forhold til F/F... 6 1.1.3 Fordele ved DR i forhold
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mere15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition
Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereAP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56
AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning:...2 2.0 Problemfelt:...2 3.0 Afgrænsning:...8 4.0 Problemformulering:...9
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereRelationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen
PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereRøntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
Læs mere1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.
1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.1 OPGAVENS OPBYGNING... 7 3.2 FORSØG... 8 3.2.1 Formål... 8 3.2.2 Validering
Læs mere03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk
03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side
Læs mereEn alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?
AIR GAP En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? DITTE BORK VOSS & LINE LITTAU METHMANN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, RADIOGRAFUDDANNELSEN BACHELOROPGAVE, MODUL
Læs mereBørnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet
Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereKrav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film
Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereModulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori
Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereProtokol for konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg
Protokol for konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg Statens Institut for Strålehygiejne 2001 Konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 2 PRINCIPPET I
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereOptimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA
Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og Jakob Gjerlevsen Mai-Britt Johansen R04A Radiografuddannelsen CVU Lillebælt Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 PROBLEMFELT...4
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereVEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER
2003 VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER Vejledning om kontrol af CR-systemer Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: Strålehygiejne, modtagekontrol,
Læs mereRammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereRelationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen
PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan
Læs mereRammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereVejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereRadiologisk studieretning
11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereHypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0
Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereMedicinsk billeddannelse
Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,
Læs mereForudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs merePBL-forløb Rad. Patientologi
RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret
Læs mereBilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.
Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle
Læs mereKONTROL AF DR RØNTGENANLÆG
0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 AF KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG DR RØNTGENANLÆG 2005 Kontrol af DR røntgenanlæg Redaktion Statens Institut for
Læs mereOpgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg Eva Hjorth Larsen. Benjamin Gjerrild Nielsen
[År] Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereUDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST
1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereForslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale
Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereEnoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik
Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik Dette program beskæftiger sig med den teoretiske viden, der skal til for at kunne indstille røntgenrøret til optagelser med parallelteknik.
Læs mere2. januar 2009 Anne Mette Thim Kristensen
University College Nordjylland Udarbejdet af: Radiografuddannelsen, R05s Inge Nybro Kristensen Bachelorprojekt, 7. semester Majken Gøttler Hansen 2. januar 2009 Anne Mette Thim Kristensen Antal tegn: 95.921
Læs mereOrganisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014
Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereVEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER
VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs mereModul 14 Bachelorprojekt
Modul 14 Bachelorprojekt PA positionerings indvirkning på dosis til ovaria ved konventionel røntgenundersøgelse af columna lumbalis Professionshøjskolen University College Nordjylland Radiografuddannelsen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Læs mereMen min oplevelse er, at det rigeligt er indsatsen og det lidt mere omstænde arbejde værd.
Denne fototeknik baseres på maksimal brug af histogrammet. Histogrammet, som er en grafisk repræsentation at den tonale distribution i billedet. De mørke skygge områder vises til venstre i histogrammet
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mere