Patientinformation. Kunstigt knæ. Ortopædkirurgisk afdeling

Transkript

1 Patientinformation Kunstigt knæ Ortopædkirurgisk afdeling

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Velkommen + Tidslinje Side 3 Forundersøgelse i ambulatoriet Side 4 Patient seminar Side 5 Forberedelse før indlæggelse Side 7 Indlæggelse Side 8 Efter operation Side 9 Træning Side 10 Smerter Side 11 Udskrivelse Side 12 Hjemme igen Side 14 Træning efter udskrivelse Side 16 Kontroller efter udskrivelsen Side 17 Forholdsregler / Eventuelle spørgsmål Side 18 Resultat Side 19 Komplikationer Side 20 Praktiske oplysninger omkring afdeling 100

3 Velkommen Denne pjece er til dig der skal have et kunstigt knæled. Selve pjecen beskriver et normalt forløb fra forundersøgelsen, indlæggelsen, operationen, og til du er færdigbehandlet. Det er vores erfaring, at du bliver sparet for bekymringer og overraskelser, hvis du på forhånd ved, hvad der skal ske. Vi vil derfor opfordre dig til at læse denne pjece grundigt igennem. Pjecen er desuden opbygget, så du kan bruge den til at slå op i, ved spørgsmål. Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Venlig hilsen Personalet på ortopædkirurgisk afdeling Telefon nummer: (mandag til lørdag) Tidslinje: Praktiserende læge Forundersøgelse i ambulatoriet Journaloptagelse (gælder ikke alle) Seminar Indlæggelse Operation Udskrivelse Egen læge til klemmefjernelse 3 ugers kontrol ved fysioterapeut (gælder ikke alle) 3 måneders kontrol ved fysioterapeut - afsluttende 2

4 Forundersøgelse i ambulatoriet Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, bliver du indkaldt til en forundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor en speciallæge vil undersøge dig og i samråd med dig tage stilling til, om du skal have et kunstigt knæ. Skal du opereres, vil du samme dag blive klargjort til operation som følgende: Læge Lægen gennemgår grundigt operationen og proceduren med dig. Laboratorieprøver Du bliver vist over i laboratoriet, hvor du får taget blodprøver og ét elektrokardiogram. Planlægning af bedøvelse Du bliver undersøgt af én læge eller sygeplejerske fra anæstesi afdelingen, som vil sikre sig at du er rask nok til at blive bedøvet og opereret. Du vil sammen med denne finde ud af, hvordan du skal bedøves samt få udleveret en pjece omkring anæstesi. Knoglebank Under operationen fjerner lægen de slidte knogler. Disse knoglestykker kan bruges til andre patienter, og du vil derfor blive spurgt, om du vil donere dine. Er du interesseret i dette, vil du få lavet et donorinterview samme dag. Når du går hjem fra forundersøgelsen vil du have fået udleveret: Dato til patientseminar Dato til operation Dato til kontrol ved fysioterapeut 3 måneder efter din operation. 3

5 Seminar Før din indlæggelse skal du til et seminar, hvor vi samler patienter, der skal have foretaget samme operation som dig. Her vil du få en grundig gennemgang af din indlæggelse og genoptræning. Desuden vil du få mulighed for at stille spørgsmål, så skriv dine spørgsmål ned hjemmefra. Program for dagen: Kl : Information af en sygeplejerske fra afdelingen om indlæggelsen Kl : Information af lægen om operationen Kl : Information af fysioterapeuten om genoptræningen Kl : Blodprøver ikke alle får taget blodprøver denne dag Kl : Mulighed for individuel samtale med sygeplejersken. Kl : Tak for i dag - hvis du ikke skal have taget blodprøver eller tale med sygeplejersken. Vi anbefaler at du tager en pårørende med, da informationer huskes bedre af to. 4

6 Forberedelse før indlæggelse Selve forberedelsen til operationen er en vigtig del af forløbet. Dette skal sammen med operationen og den efterfølgende træning sikre et godt resultat. Smerter Da din operation er forbundet med smerter i et vist omfang anbefaler vi dig før operationen at købe følgende medicin (kræver ikke recept): - Tablet Paracetamol (panodil, pinex, pamol) 500 mg - Gigtmedicin (F.eks. Ipren 200 mg) - Kapsel Lanzoprazol 15 mg (til forebyggelse mod mavesår, da gigtmedicinen kan være hård ved din mave). Infektion/sår Huden på knæet skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Har du sår eller bumser på knæet, så nævn det til seminar, så sygeplejersken kan kigge på det. I værste fald vil din operation blive aflyst og du vil få en ny tid til operation. Træning i tiden op til operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet dit knæ efter operationen. I tiden op til operationen er det en god idé at træne dine muskler omkring knæet samt træne knæet i at kunne bøje og strække så godt som muligt. - Daglige gåture er godt. - Cykling er også godt gerne på en kondicykel. Herudover kan du træne følgende øvelser efter evne: 5

7 Forberedelse før indlæggelse - fortsat - Pres knæet ned i madrassen så lårmusklen spændes - Løft benet fri af madrassen med strakt knæ Sid på stol: - A: Bøj og stræk knæet - B: Bøj foden ind under stolen så du bøjer knæet alt det du kan. - Træn øvelserne 3 gange om dagen forsøg at lave 15 gentagelser af hver øvelse. - Træningen må ikke få dit knæ til at hæve op - Herudover skal træningen ikke forværre dine smerter væsentligt. Blodprocent Du bør mindst 2 uger før operationen starte med at tage Jern C tabletter og 1 multivitamin dagligt. Du bør sørge for at drikke rigeligt, det vil sige 1-2 liter væske dagligt. Rygning og alkohol: Rygning og et dagligt indtag af alkohol giver en øget risiko for komplikationer efter operationen. Blandt andet kan rygning forsinke sårhelingen. Vi anbefaler derfor, at du holder op med at ryge 6-8 uger før operationen og indtager mindst muligt alkohol. Tal eventuelt med sygeplejersken i ambulatoriet om henvisning til rygestop-instruktør. Hjemmepleje: Har du hjælp fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejerske, er det vigtigt at du meddeler dem, hvornår du skal opereres, samt at du forventes udskrevet 2 dage senere. 6

8 Indlæggelse Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Den medicin du får, samt ajourført medicinliste. Toiletsager. Fastsiddende sko med skridsikre såler, gerne med velcrolukning og eventuel hælkappe, men helst ikke helt nye sko. Der skal være plads i skoen til at foden kan hæve. Behageligt tøj at træne i, f.eks. joggingtøj. Træningsprogrammet der udleveres ved seminaret. Denne pjece. Læsestof til ventetid Du skal møde fastende på afdeling 100 kl. 7.30, den dag du skal opereres. Du skal have taget brusebad hjemmefra og må ikke have neglelak, make-up, creme, parfume eller smykker på. Inden du kommer ned til operation skal du have: - barberet knæområdet for hår - skal gøres af plejepersonalet - taget blodprøve - have sygehustøj på - lægen kommer og sætter et kryds på det ben der skal opereres Du får om morgenen at vide, hvornår på dagen du kan forvente at blive opereret. Operationen varer 1-1,5 time. Efter operationen køres du på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget et par timer og herefter kørt tilbage til afdeling

9 Efter operationen Om aftenen efter operationen: Umiddelbart efter operationen begynder genoptræningen af dit nye knæ. Det er vigtigt at du bruger dit nye knæ med det samme. Først og fremmest op at stå og gå nogle skridt. Så får du det hurtigt bedre alment og genoptræningen kommer hurtigere i gang. Du må støtte fuldt ud på det opererede ben. De første gange må du ikke selv stå ud af sengen - du vil få hjælp af plejepersonalet indtil du kan selv. For at forebygge blodpropdannelse, vil du hver aften under indlæggelsen, få en blodfortyndende indsprøjtning. Dagen efter: fjernes drænet fra knæet du får målt din blodprocent din træning med fysioterapeuten starter knæet røntgenfotograferes 8

10 Træning Dagen efter operationen begynder din genoptræning og instruktion ved fysioterapeuten. Fysioterapeuten vil træne med dig 1 til 2 gange om dagen. Herudover er det vigtigt, du selv træner i løbet af dagen. Fysioterapeuten vil lære dig at gå med albuestokke og på trapper. Du bliver oplært i et træningsprogram, som du skal træne efter, når du kommer hjem. Alle aktiviteter under indlæggelsen bliver betragtet som træning: toiletbesøg vaske sig på badeværelset tage tøj på gå til madvognen hente drikkevarer 9

11 Smerter Det er nemmere at forebygge smerter end at fjerne dem. Vi kan ikke vide, hvor ondt du har efter operationen og derfor er en af dine vigtigste opgaver, at fortælle personalet når du har smerter, så vi kan behandle dem i opløbet. Vi kan ikke gøre dig 100 % smertefri som nyopereret, men vi kan gøre smerten udholdelig. På afdelingen måles smerter ud fra en smertelineal. Når du er fuldstændig fri for smerter, er smerterne 0. Hvis du føler smerter / ubehag, bevæger du dig op af smertelinealen. De værst tænkelige smerter er 10 og derover på linealen. 10

12 Udskrivelse Du vil være indlagt i to dage. Du kan komme hjem når: - Du kan gå med albuestokke og gå på trapper, hvis du har behov for det. Går du med rollator inden operationen, vil det formentlig også være det du udskrives med. - Du kan klare dig selv hjemme: - komme ind og ud af sengen - toiletbesøg - bad og påklædning - Du har rimelig knæfunktion hvad angår bevægelighed og hævelse - Du ved, hvordan du skal fortsætte din træning - Du er bekendt med, hvordan du skal håndtere din smerte Du vil som regel ikke have brug for hjemmehjælp, medmindre du får det i forvejen. 11

13 Hjemme igen Smerter For de fleste opleves den første tid efter operationen som en tid, hvor du konstant mærker det nye knæ. Mange har i starten problemer med smerter og uro i knæet. Så længe du har ondt skal du tage smertestillende. Det er meget vigtigt, at du er smertedækket bedst muligt. Du får under indlæggelsen gennemgået og udleveret en medicinliste, som du skal følge. Skal du have stærk smertestillende efter udskrivelsen, vil du få med til et par dage fra sygehuset. Har du brug for mere, skal du kontakte egen læge. Du kan udover medicin også lindre smerterne ved at bruge en ispose på knæet. Lig med den i 20 minutter af gangen. Har du ikke en ispose, kan du bruge en pose majs/ærter fra fryseren - pakket ind i et viskestykke. Hævelse Knæ, underben og fod hæver op hos mange i de første måneder efter operationen og knæet vil også føles varmere end det andet. Det er helt normalt og vil langsomt fortage sig. Nogle enkelte vil opleve, at knæet/benet hæver op, helt op til et år efter operationen. Hævelsen skyldes dels følger efter operation, og dels, at gangfunktionen ikke er helt normal de første tre måneder. Blå mærker og blodansamlinger er også normalt. Du kan blive blå helt ned i foden, men det forsvinder af sig selv indenfor 4-8 uger. For at mindske smerter og hævelse er det vigtigt, at du veksler imellem aktivitet og hvil. Når du hviler (flere gange om dagen), er det vigtigt, at benet ligger højt, gerne på nogle puder. 12

14 Hjemme igen - fortsat Sårpleje Ved udskrivelsen er dit sår dækket af et plaster. Dette plaster tåler vand og skal kun skiftes, hvis det er fyldt ud med blod. Er der kun små pletter på, skal det ikke skiftes. Hvis såret er tørt, kan du tage dit plaster af og du må gerne bade uden, men lad det gerne sidde, til du skal have fjernet dine klemmer, da klemmerne kan hænge i tøjet. Hvis dit sår har været tørt i nogle dage og derefter bliver rødt, meget hævet, giver en dunkende smerte og det samtidig begynder at sive fra såret, skal du kontakte afdelingen tlf. nr.: da, det kan være tegn på begyndende betændelse. Mave- tarmfunktion Under indlæggelsen vil du få medicin for at få din mavefunktion i gang igen efter operationen. Det er ikke altid, at maven når at fungere normalt, inden du kommer hjem, men du vil blive rådgivet i forskellige tiltag. På apoteket kan du også få råd og vejledning i, hvilket medicin du skal købe. Så længe du får stærk smertestillende, er der risiko for, at din mave går i stå. Almen velbefindende Det er en stor operation, du har fået lavet, og det er naturligt, at du er træt i ugerne efter operationen. Husk at tage et hvil flere gange om dagen, med knæet oppe. Du kan med fordel fortsætte med jerntilskud, og du kan eventuelt få målt din blodprocent ved din læge, når du skal have fjernet klemmer. 13

15 Træning efter udskrivelsen Det er meget vigtigt, at du fortsætter med din daglige træning derhjemme. Det er dit eget ansvar, at du får lavet dine øvelser, så du får den bedst mulige funktion af dit nye knæ. I enkelte tilfælde har fysioterapeuten på sygehuset vurderet, at du skal have hjælp til genoptræning. Du vil i dette tilfælde blive henvist til din hjemkommunes fysioterapeut, som vil kontakte dig efter udskrivelsen. Det er dog fortsat din daglige træning, der er vigtigst. Gang I starten vil du have behov for at gå med albuestokke. Du skal bruge albuestokke så længe du halter eller er usikker. Hvis du kun går med én stok, skal du bruge den på din ikke-opererede side. Cykling Du kan have svært ved at bøje og strække det opererede knæ i de første uger. For at kunne cykle skal du kunne bøje knæet ca. 100 grader, for at kunne træde pedalerne rundt. Det kan være nødvendigt at sætte sadlen højere op i starten. Cykling smidiggør knæet og er rigtig god træning. Har du mulighed for at bruge en kondicykel, er dette det allerbedste. Smerter For at få mest muligt ud af træningen er det vigtigt, at du er ordentlig smertebehandlet. Det er bedre at tage smertestillende flere dage og få trænet ordentlig hver dag, end det er at trappe ud for tidligt. Er du i tvivl, så ring til afdelingen. 14

16 Træning efter udskrivelsen -fortsat Hævelse og varme: Hvis du træner for meget, vil dit knæ hæve, blive varmt og gøre mere ondt. Det er vigtigt, at du imellem øvelserne ligger med knæet hvilende højt. Brug gerne en ispose hver gang du ligger ned. Du skal tilpasse træningsmængden, så du ikke får væsentlig flere smerter, hævelse og varme. Mange vil opleve at få smerter i lår- og lægmusklen, både under og efter træning. Dette er helt normalt. Men hvis du på én gang får smerter i lægmusklen, varme, hævelse og rødme i området, skal du kontakte afdelingen og informere dem. Tlf.nr.: Lyde i knæet I starten vil nogle patienter lægge mærke til, at der er kliklyde eller knirken i knæet. Dette er helt normalt. For nogle vil det aftage med tiden, og for enkelte vil det være vedvarende. 15

17 Kontroller efter udskrivelsen 5 dage efter: Hvis du har takket ja, vil du blive ringet op, 5 dage efter du er udskrevet. Her vil du få mulighed for at stille spørgsmål, og personalet vil desuden spørge ind til træning, smerter, hævelse, og hvordan forløbet har været for dig. 14 dage efter: Du skal bestille tid ved din læge til fjernelse af stålklemmerne ca 14 dage efter din operation. Her kan du også få målt din blodprocent. 3 uger efter: Hvis du ikke er henvist til genoptræning ved kommunen, skal du til kontrol ved fysioterapeuten 3 uger efter operationen. Fysioterapeuten vil ved 3 ugers kontrollen vurdere, om din genoptræning forløber som den skal samt vejlede dig i din videre træning. Forløber træningen ikke som forventet, kan fysioterapeuten henvise dig til genoptræning i kommunen. Kontrollen foregår på det sygehus tættest på dig, oftest SVS-Grindsted eller SVS-Esbjerg. Hvis du allerede under indlæggelsen henvises til kommunal genoptræning, skal du ikke til 3 ugers kontrol. Da vil fysioterapeuterne i kommunen løbende vurdere dig. 3 måneder efter: Afsluttende kontrol ved fysioterapeuten. Her vil din knæfunktion blive grundig gennemgået, og fysioterapeuten vil tale med dig om hvordan træningen går, hvordan din dagligdag fungerer, og om du oplever problemer. Er alt i orden ved denne kontrol, afsluttes du fra sygehuset. 16

18 Forholdsregler / Eventuelle spørgsmål Ind og udstigning af bil For at lette ind- og udstigningen, er det en idé at køre sædet tilbage og tippe ryglænet bagud. Det giver mere plads til det nyopererede knæ. Selv køre bil? Du må selv køre bil når knæet er stabilt og med god muskelkraft, hvilket sædvanligvis er 3-4 uger efter operationen. Du skal kunne bruge kobling, bremse og speeder sikkert og hurtigt i fald du skal lave en nødopbremsning. Det er dit eget ansvar at vurdere, hvornår det er trafikmæssigt forsvarligt at køre bil. Lufthavne Det nye led indeholder metal som kan udløse alarmen i sikkerhedskontrollen. Du kan nøjes med at fortælle at du er opereret i knæet og eventuelt vise dem arret. De er i lufthavnen vant til at håndtere disse situationer. Sygemelding Det afhænger af dit arbejde hvor længe du skal være sygemeldt. For de fleste vil det dreje sig om 3 måneder. Har du tungt arbejdet eller et arbejde der belaster knæet, kan det dog blive længere tid. Restriktioner Der er stort set ingen restriktioner efter man har fået et nyt knæ. Du må gerne ligge på knæ, men mange føler det ubehageligt, og gør det ikke. Svømmehallen Du må gå i svømmehallen to dage efter at dine klemmer er blevet fjernet, og hvis såret er tørt. 17

19 Resultat Et år efter operationen er 90 % uden smerter eller med ganske lette smerter. Hvis der er smerter vil de oftest være anderledes og mindre end før operationen. Nogle patienter vil få behov for at få protesen udskiftet i løbet af livet. Det er specielt de yngre patienter, hvor dette gør sig gældende. Den teknologi der ligger til grund for de proteser og operationsteknikker, der anvendes i dag, giver en bedre holdbarhed og et mindre slid end de tidligere typer af proteser. 18

20 Komplikationer Tidlige: Betændelse Betændelse i knæet er den alvorligste komplikation og ses ved mindre end 0,5 % af operationerne. På trods af særdeles sterile forhold på operationsstuen og antibiotika behandling, vil der altid være en lille risiko. Hvis du får betændelse i knæet, kan det blive nødvendigt at behandle dig i længere tid med antibiotika. Det kan også blive nødvendigt at du får renset knæleddet ved en operation. I meget sjældne tilfælde, kan det blive nødvendigt helt at fjerne knæprotesen. Dyb årebetændelse Hvis man ligger i sengen i flere dage, har man en tendens til at danne små blodpropper i venerne. Disse blodpropper kan være farlige hvis de river sig fri i lægmusklen og sætter sig i lungen. Symptomerne er: ekstra hævelse, smerter, misfarvning/rødme og måske feber. For at undgå denne komplikation under indlæggelsen, kommer du hurtigt op at gå, og du får en blodfortyndende indsprøjtning hver aften, så længe du er indlagt. Oplever du symptomerne derhjemme efter udskrivelsen, skal du kontakte afdelingen med det samme. Tlf.nr.: Sene: Betændelse Selv om det er sjældent, kan der lang tid efter operationen opstå betændelse omkring knæprotesen. Det skyldes som regel at bakterier fra andre steder i kroppen, bliver ført med blodet hen til knæleddet. Symptomerne vil oftest være hævelse og rødme omkring knæet samt smerter ved bevægelse. Hvis du får symptomer, skal du kontakte din egen læge og få en kur med antibiotika. Løsning af protesen Det kan forekomme, at protesen går løs. Dette viser sig ved, at der kommer smerter i knæet ved belastning. Risikoen er meget lille. Det sker for ca. 5 % indenfor de første 10 år. 19

21 Praktiske oplysninger omkring afdeling 100 Madvognen På opslagstavlen på gangen hænger ugens menukort. Man skal så vidt muligt selv hente sin mad ved vognen, som er betjent af plejepersonalet. Du er velkommen til at spise i afdelingens dagligstue midt på gangen. Måltiderne serveres: Morgenmad kl Varm middagsmad kl Aftensmad med lun ret kl Derudover kommer vi rundt med kaffevognen kl og kl Drikkevogn med friske kolde drikkevarer står midt på gangen og kan benyttes hele dagen. Husk god håndhygiejne, når du tager drikkevarer fra vognen. Hygiejne Af hygiejniske årsager må køleskabe, madvogne og tøjvogne kun betjenes af plejepersonalet. Besøgstid Der er besøgstid på afdeling 100 fra klokken til kl Eftermiddag og aften er det bedste tidspunkt for besøg. Efter kl vil vi ligeledes bede om ro på sengestuerne, det vil sige ingen besøg og ingen telefoni. Dagligstuen kan benyttes hele døgnet, også med pårørende. 20

22 Telefon Der findes en patienttelefon i afdelingen. Patienttelefon: Derudover opfordrer vi til, at du medbringer din mobiltelefon, som må benyttes i afdelingen. Bed gerne dine pårørende ringe til din egen telefon, når de vil høre til dig. TV Der er TV på alle stuer samt i dagligstuen. Vi kan ikke tilbyde internet. Kiosk Der er kiosk og cafeteria i sygehusets forhal. Den er åben mandag til fredag fra kl og Derudover kommer kioskvognen rundt i afdelingen på hverdage ca. kl

23 Her kan du skrive dine spørgsmål ned Kontaktperson Under indlæggelsen har du to kontaktpersoner. Den sygeplejerske eller assistent der tager imod dig ved indlæggelsen samt den læge der opererer dig. Ved udskrivelsen udleverer vi et kort til dig med afdelingens telefonnummer. Hvis du har gener omkring knæet eller tvivlsspørgsmål, skal du ringe til afdelingen. Det er vigtigt, at du ringer til afdelingen frem for din egen læge. Oftest kan spørgsmålene klares telefonisk. Vi kan også konferere med den læge, der opererede dig, og endeligt har vi mulighed for at give dig en tid ved din kirurg i ambulatoriet. Telefonnummer:

24 Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Engparken 2, 7200 Grindsted Tlf regionsyddanmark.dk ID nr Juni 2011