Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007
|
|
- Sven Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev Januar kvartal 2007 Siden sidst Det nye år er allerede godt i gang. Siden sidst har der været udbrud af Norovirus på samtlige hospitaler omkring os - samt i de sidste uger på flere afdelinger på Regionshospitalet Viborg. 2 afdelinger - 1 sengeafd. og et ambulatorium har haft patienter med MRSA - så I, og vi har virkelig haft mulighed for at bruge alt, hvad vi drøftede på temadagen. For de, der ikke deltog i temadagen i november om isolation, Norovirus og MRSA følger et lille resume. Norovirus I skrivende stund har 3 medicinske afdelinger i Viborg haft udbrud af Norovirus. Norovirus er en epidemisk optrædende virussygdom med feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkastning og diarre. Inkubationstid: timer. Her følger lige lidt repetition om forholdsregler ved udbrud af Norovirus : Særlige forholdsregler ved norovirus Identificer smitte Vurder omfang Valg af isolationsregime med adskillelse af syge og raske - lokalemæssigt og personalemæssigt Ptt uden symptomer adskilles fra nyindlagte Værnemidler: handsker, forklæde Særlige forholdsregler norovirus Isoler den smittede og evt andre pt udsat for smitte Ptt bør ikke overflyttes til andre afd. Nedlæg drikkevogn Pårørende instrueres i generel hygiejne og begrænset besøg til andre afd. Når der ikke har været udbrud i 48 timer ophæves isolationen, pt lægges i ren seng og flyttes til ren stue Rengøring : Slutrengøring med Virkon 1% Da Norovirus ikke i samme grad som andre mikroorganismer påvirkes af Ethanol håndsprit, er det vigtigt udover værnemidler både at vaske og desinficere hænder efter kontakt med patienterne. Samtidig vil vi godt slå et slag for, at personalet husker at bruge forklæder ved plejeopgaver med risiko for forurening af uniformen. Mundbind anbefales, hvis patienterne har eksplosive opkastninger.
2 Ny vejledning vedrørende forebyggelse af MRSA Meticillin Resistente Staphylococcus Aureus er en af flere resistente bakterier Siden 1998 er der sket en stigning i antallet af MRSA positive fund - først på sygehusene og i de senere år også i primær sundhedstjeneste. Derfor udsendte Sundhedsstyrelsen 1. november 2006 "Vejledning til forebyggelse af spredning af MRSA". Vejledningen kan findes i Sundhedsstyrelsens hjemmeside: De overordnede principper i vejledningen er: - Patienter med MRSA har krav til samme behandling som alle andre - Det er primært personalet, der gennem hygiejniske foranstaltninger skal forebygge spredning fra patient til patient. Det nye i vejledningen kan kort sammenfattes til følgende : Patienter: 1. MRSA er anmeldelsespligtig. 2. Screening af patienter for MRSA er udvidet 3. Screening af personale for MRSA er udvidet. 4. De supplerende værnemidler styrkes med væske tætte engangskitler med lange ærmer. Hvis en patient indenfor de sidste 2 måneder har været i en såkaldt risikosituation, isoleres patienten, og der podes fra næse, svælg, axil og perinæum. Svar på podning tager 3-4 dage. Isolation ophæves, hvis MRSA ikke påvises eller efter 3 negative podninger (når patienten er færdig med sin behandling for MRSA- se nedenfor). Engangskitlerne findes i Centraldepotet. Personale, der indenfor de sidste 2 måneder har været i en risikosituation: Podes fra næse, svælg og axil. Podning sker hos egen læge eller evt. i afdelingen. Såfremt en medarbejder er bærer uden symptomer, kan vedkommende begynde på arbejde, når den behandlende læge har givet en grundig vejledning, og medarbejderen er startet med nedenstående behandling. Medarbejdere med MRSA med akutte symptomer (luftvejsinfektion, bylder eller sår) skal blive hjemme, til grundlidelsen er behandlet. Behandling for MRSA: Består i en 5 dages kur med daglig vask med sæbe og med Chlorhexidin 4%, suppleret med næsebehandling x 3 daglig med antibiotisk salve. Behandlingen iværksættes af den behandlende læge i samarbejde med klinisk mikrobiolog og hygiejnesygeplejersken. Vejledningen er omfattende læsning, og det kan anbefales at bladre om bagest til bilag: Hygiejniske forholdsregler, hospitaler, der giver et hurtigt overblik over Generelle og supplerende forholdsregler vedrørende pleje, rengøring, flytning af patient med MRSA mm., eller læse det reviderede afsnit om MRSA i Hygiejnemappen: ( Patienter og personale, der testes positive for MRSA, forsynes med et MRSA-kort, der bedes medbragt ved al henvendelse til sygehus eller praktiserende læge. MRSA Incidens: -2-
3 Det tidligere Viborg amt har en meget lav incidens af MRSA (15 tilfælde over 2 år), så der kan godt gå måneder/år imellem, I møder disse patienter. Derfor anbefaler vi, at I altid kontakter hygiejnesygeplejersken i disse tilfælde.. Sammendrag af resultater af audits i håndhygiejne efteråret Siden august 2006 har vi lavet interne audits i håndhygiejne i afdelingerne i Viborg, Kjellerup, Skive og Thisted. En intern audit er en efterprøvning af, i hvilket omfang en beskreven procedure er implementeret i praksis. Audit metoderne var observation og interview. og til at hjælpe os selv, udarbejdede vi et skema med fokusområder for observationer og interviewspørgsmål. Skemaet vedlægges. De fleste afdelinger har fået besøg i flere afsnit, hvorefter vi har afholdt en hygiejnesamtale med afdelingsledelserne, hvor resultater og anbefalinger til opfølgning er fremlagt, og evt. andre hygiejnespørgsmål er drøftet. Til hygiejnesamtalerne deltog oversygeplejersker, adm. overlæger samt i nogle afd. afdelingssygeplejersker og hygiejnekontaktpersoner. Resultater af audits Generelt er de kliniske retningslinjer for håndhygiejne ved at være implementeret hos plejepersonalet, når det drejer sig om korte rene negle, ingen ure, ringe og smykker. Observationerne viste desuden, at plejepersonalet generelt er meget konsekvente med at foretage en eller anden form for håndhygiejne før rene og efter urene procedurer. Mange bruger håndvask som 1. valg, hvor det ville være mere korrekt (og mere skånsomt for hænderne) at udføre hånddesinfektion med sprit. Begrundelserne for dette var typisk, at: - man føler sig mere ren - spritten klistrer eller er bitter - man ikke tåler sprit Mht. personalets klager over håndsprit - se næste punkt om Nyt indhold i håndsprit. Generelt oplever personalet, at der er tilstrækkeligt med håndhygiejnemidler til rådighed. De grupper, som vi observerede med større afvigelser fra retningslinjerne er typisk 2 grupper: - nye uerfarne i faget - f.eks. studerende og vikarer. - ældre højtspecialiserede medarbejdere med manglende forståelse for hygiejne. Typiske afvigelser er: - manglende brug af værnemidler i urene, patient nære situationer - manglende håndhygiejne, før man går i rene skabe på stuer, gange, depoter og medicinrum/-skabe - manglende hånddesinfektion efter brug af engangshandsker - manglende hånddesinfektion efter urene handlinger i form af : samle op fra gulvet, lukke snavsetøjs- og affaldsposer. - manglende hånddesinfektion efter pauser. Generelt har brugen af audit i håndhygiejne vist sig at være et rigtig godt redskab til at drøfte den grundlæggende hygiejne i afdelingerne. Vi håber også, at I kan bruge disse konklusioner i jeres arbejde som hygiejnekontaktpersoner i afdelingerne. Endelig vil vi foreslå, at samtlige hygiejnekontaktpersoner trænes i at foretage audit i håndhygiejne i afdelingerne. Tilmelding sker ved først til mølle - princippet ved at ringe eller maile til os. Nyt indhold i håndsprit -3-
4 Når nuværende beholdning af hvide, runde 700 ml plastflasker med klorhexidin håndsprit 0,5 % tager sin slutning i løbet af et par måneder, vil I få håndsprit i samme type plastflasker, men med ændret indhold. Hovedændringerne er, at håndspritten ikke længere vil indeholde 0,5 % klorhexidin og at produktet denatureres (gøres udrikkelig) med isopropylalkohol i stedet for det meget bitre smagsstof Bitrex. Mængden af glycerol reduceres en anelse, for at undgå følelsen af fedtede hænder, og den samlede koncentration af alkohol (ethanol og isopropylalkohol) bliver 83 %. Vi håber, at den nye håndsprit bliver til glæde for alle og at den vil blive brugt flittigt! Spørgsmål og svar om hygiejne Rengøring og desinfektion af termometre: Der er flere afdelinger, der har henvendt sig, fordi der herskede usikkerhed med hensyn til korrekt rengøring og desinfektion af termometre, vistnok forårsaget af en vejledning, der fulgte med termometre fra et nyt firma. Principielt er der ikke sket ændringer i måden at rengøre og desinficere termometre, sådan som det er beskrevet i hygiejnemappens afsnit 5.3: Rektaltermometre, hvor der har været anvendt beskyttelsespose samt mund- og aksil termometre. Rektaltermometre hvor der ikke har været anvendt beskyttelsespose eller den er gået itu. Vaskes med vand og sæbe. Tørres. Aftørres med en ren klud vædet med hospitalssprit 70%. Lægges i Virkon 1% i en time. Vaskes med børste i Virkon. Skylles og tørres. Man kan naturligvis vælge at udføre opgaven forskelligt i forskellige afdelinger. Virkon 1 % bortskaffes vía kloaksystemet. Huddesinfektion ved injektion og DM: Spørgsmål: Hvordan vejledes korrekt i hygiejne i forbindelse med injektion af insulin?? Allerede i 1982 blev det beskrevet, at afspritning af huden før insulininjektion var uhensigtsmæssigt, fordi gentagen brug af sprit på huden gør den hård (Watkins 1982IV, D). I en undersøgelse af 50 mennesker med diabetes, der udførte i alt 600 injektioner på abdomen med en insulinsprøjte, som blev brugt 4 gange, blev tre forskellige metoder undersøgt: 1) tør huden og afsprit med en spritswab i 5 sekunder før injektion. 2) tør huden og vask med vand fra vandhanen og en vattampon før injektion. 3) gør ingenting før injektion. Der var ingen forskel på de tre metoder. Der sås ingen infektioner eller andre injektionskomplikationer, heller ikke selvom insulinsprøjten blev brugt 4 gange. Der var dog klager over, at nålen var sløv ved den 4. injektion (McCarthy et al.1993iia, B). Ved brug af disse metoder, er det nødvendigt med god personlig hygiejne, da der ellers kan opstå infektioner (Gorman 1993IV, D). I en anden undersøgelse, hvor der deltog i alt 50 insulinbehandlede mennesker med diabetes, blev den sædvanlige subcutane injektionsteknik med aftørring af huden sammenlignet med en eksperimentel injektionsteknik, hvor der blev injiceret gennem forskellige slags materiale af tøj (fra nylon til denim). I alt blev der udført injektioner over en 20 ugers periode. Undersøgelsen viste: - ingen udslæt - ingen hårdhed af huden - ingen infektioner/abscesser på injektionsstedet. HbA1c og leucocyttallet blev målt ved start og afslutning af undersøgelsen, og der var ingen forskel mellem de to injektionsformer. Der var kun få problemer ved at injicere gennem tøjet, f.eks. blodpletter på tøjet og blå mærker. Tværtimod beskrev deltagerne, at der var fordele ved -4-
5 at injicere gennem tøjet, f.eks. var det behageligt og tidsbesparende, når man var ude at spise (Fleming et al. 1997Ib, A). 47 Selvom der ingen risiko er ved at injicere gennem tøj i følge ovenstående, kan metoden ikke anbefales, fordi det er vigtigt at observere huden for infektioner og blå mærker før injektionen. Dette er umuligt, hvis der injiceres gennem tøj. Ydermere er det vanskeligt at løfte en hudfold samt udføre en korrekt injektionsvinkel, når der injiceres gennem tøjet. Ifølge ovenstående undersøgelser er det ikke nødvendigt at afspritte huden før insulininjektion. I råd og anvisninger fra Statens Serum Institut anbefales på hospitalet, at huden desinficeres i et område på 5x5 cm. Desinfektionsmidlet skal tørre, før huden perforeres. Der kan anvendes fabriksfremstillede injektionsservietter (Statens Serum Institut 1997). Kilde: Evidens baserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus (2005): Afspritning af huden før injektion: Afspritning af huden før injektion på hospitalet anbefales. I forbindelse med opdateringen af publikationen er der taget kontakt til Statens Serum Institut. De anbefaler nu også afspritning af huden før injektion i hjemmet (Råd og Anvisninger. Statens Serum Institut. 2004). Hygiejne og patient nært udstyr Vi får rigtig mange spørgsmål vedrørende rengøring og hygiejne af patient nært udstyr, som f.eks. tastaturer, tlf., fjernbetjeninger o.lign. Patient nært udstyr er i følge litteraturen en kilde til krydsinfektion mellem patienter. Håndhygiejne er derfor en vigtig procedure i forbindelse med brug af dette. Alt patient nært udstyr aftørres som princip dagligt med vand og sæbe eller hospitalssprit 70%. Tastatur mellem patienter og ved synlig forurening: Såfremt Edb-udstyr står placeret indenfor en meters afstand fra patientens seng med risiko for stænk og sprøjt, rengøres udstyret dagligt med vand og sæbe, samt desinficeres med 70% hospitalssprit/virkon 1%. Alternativt kan anvendes en almindelig tynd plastikpose, som skiftes efter bestemt procedure (f.eks. efter stuegang, i hver vagt eller lign.). Tastaturbeskyttere: Der findes flere forskellige tastaturovertræk i microfiber. Såfremt der indkøbes sådanne, skal de kunne vaskes i maskine og skiftes som ovenstående engangsplastik poser. Væsentligt for alt patient nært udstyr er at vurdere: Hvor modtagelige er patienterne i vores afd. for infektion - forureningsgraden - udsættes apparaturet for stænk og sprøjt? - personalets efterlevelse af anbefalinger om håndhygiejne - måden udstyret anvendes på - er det stationært ved den enkelte patient eller flyttes det rundt fra seng til seng. Der skal foreligge en skriftlig procedure, der beskriver rengøringsmetode og hyppighed. Nyt fra Hygiejneorganisationen Ny hygiejnesygeplejerske pr 1. februar 2007: -5-
6 Connie Lassen Nielsen er nu startet som ny hygiejnesygeplejerske. Connie kommer fra en stilling som underviser ved CVU Nordjylland, og har desuden en del års erfaring som afdelingssygeplejerske og sygeplejerske i kirurgiske afdelinger i Nordjylland, Århus og Viborg amter. Samtidig holder Elisabeth Pettersson. Hygiejneaktiviteter i 2007: I hygiejneorganisationen vil vi i 2007 fokusere på følgende temaer: - Oplæring af hygiejnekontaktpersoner i at udføre audit i håndhygiejne - Patienthåndhygiejne kampagne - Implementering af ny vejledning til forebyggelse af MRSA Kurser og temadage: maj : Tværfagligt hygiejnekursus. Arrangør: Afdelingen for sundhedsdata og kvalitet. Undervisere: Hygiejnesygeplejersker og medarbejdere fra KMA Viborg. Det var alt for nu! Med venlig hilsen Alice Sørensen og Elisabeth Pettersson Hygiejnesygeplejersker -6-
Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mere3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede
Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereHygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling
Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereHygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereInfektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.
Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mere2. E-Dok og hjemmeside 3. 3. Instrukser og retningslinjer...3. 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5
Januar kvartal 2010 1. Siden sidst Influenza A (H1N1)v 2 2. E-Dok og hjemmeside 3 3. Instrukser og retningslinjer.......3 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej...... 5 5. Nyt fra Hygiejneudvalget
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereNoro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereBorgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.
BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereHygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.
Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereH:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)
H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for,
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereGenerelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune
September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereSterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Sterilitet og kirurgisk opdækning Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Retningslinjer omkring operationspatienten Dansk Standard udarbejder standarder på nationalt niveau ex tandklinikker. (tandlæger, hygiejnesygeplejerske,
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereRetningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS
Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS Fotograf: Thomas Knoop, Erhvervsskolernes Forlag (EF) Institut for Odontologi og Oral Sundhed April 2017 Institut for Odontologi og Oral Sundhed, IOOS,
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereHygiejniske retningslinier
Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereInfektionsforebyggelse
Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereSundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner:
DESINFEKTION AF PUSLEMADRASSER I DAGINSTITUTIONER ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner: denatureret 70-85 % ethanol (herefter
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereFrederikshavn kommune
Frederikshavn kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 birgitte.pedersen@rn.dk [Udgivelsesdato] Årsrapport Hygiejne Koordinations Udvalget
Læs mereHygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Læs mereIndikator 4.1 Hygiejne
Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereHygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus
på Sydvestjysk Sygehus Afdeling/Afsnit: Radiologisk afdeling Dato: 21-5-14 Starttidspunkt: Kl. 9.05 Sluttidspunkt: Kl. 10.30 Auditor(er): Hygiejnesygeplejerske Maria Skovbjerg og hygiejnesygeplejerske
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mere