Magasinet. Den Danske Banekonference. Risikostyring. Ny Nørreport. Den stille succes. Branchen i forandring. Signalprogrammet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. Den Danske Banekonference. Risikostyring. Ny Nørreport. Den stille succes. Branchen i forandring. Signalprogrammet"

Transkript

1 Magasinet Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 3 marts 2012 Ny Nørreport Branchen i forandring Risikostyring Uddannelse med jobgaranti Få morgendagens trafik til at glide De private jernbane - entreprenører har forenet sig Bæltet er sikret Strøm på Warszawas nye metrolinje Den Danske Banekonference Sikker, pålidelig og bæredygtig Samarbejde skal sikre Elektrificering i Danmark Den stille succes Godt i gang med KØR Signalprogrammet Sammen er vi stærke Studietur til Tyskland 2011

2 Magasinet BaneBranchen 3 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Profilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne Redaktion: Alex Landex Bernd Schittenhelm Peter Sonne Stefan Kiel Nielsen Foto: Alex Landex Stefan Kiel Nielsen Tommy O. Jensen Peter Sonne Grafisk design og layout: Stefan Kiel Nielsen Oplag: 4000 stk Udgave: Nr. 3, april 2012 ISSN Trykt: Online: Adresse: Banebranchen C/O Bombardier Peter Sonne Kay Fiskers Plads København S tlf.: (+45) Kære Læser, Velkommen til 2012-udgaven af BaneBranchens magasin med masser af gode historier om jernbanen. Vi giver dig en bred vifte af de historier BaneBranchens medlemmer har lyst til at fortælle fra deres daglige arbejde og naturligvis er ERTMS med, suppleret af kommunikationsløsninger, baneopgraderinger, effektiv projektbemanding og andre spændende fortællinger. I 2011 afholdt BaneBranchen for tredje gang Den Danske Banekonference, hvor 500 jernbaneprofessionelle fra hele branchen mødtes. Konferencens mere end 60 foredrag kom bredt rundt om hvad der foregår i branchen, og hvilken vækst branchen oplever. Den Danske Banekonference afholdes igen den 9. maj 2012 og 21. maj 2013, og her vil du blandt mange andre kunne møde firmaerne bag dette magasins artikler både som udstillere, foredragsholdere og deltagere. Det gør Den Danske Banekonference til et godt sted at få en kvalificeret dialog med gamle og ikke mindst nye kontakter. Foreningen BaneBranchen er blevet 4 år gammel og efterspørgslen på kvalificeret højtuddannet arbejdskraft med jernbaneteknisk viden vokser og vokser. Med et estimeret forbrug på over 100 mia. kr. bl.a. udmøntet i de mange store jernbaneprojekter som Signalprogrammet, Metro Cityringen, København Ringsted, Femern etc. samt bl.a. en kommende elektrificering og nye letbaneprojekter vil betyde en endnu større efterspørgsel efter jernbaneingeniører. I dag er der stort set ingen ledige jernbaneingeniører på markedet hverken i Danmark eller vores nabolande. BaneBranchen finansierer Jernbaneuddannelsen på DTU, der nu producerer ingeniører og de er populære. DTU melder, at de allerfleste har job allerede inden de har færdiggjort studiet, og der er ingen tvivl om, at der kan skaffes arbejde til mange flere. Uddannelse er blot ikke noget der kan skaffes fra dag til dag, og BaneBranchen sikrer den stabilitet der skal til for at der kontinuert uddannes jernbaneingeniører af høj kvalitet. For at sikre at der også på den lange bane vil være uddannelse af jernbaneingeniører har BaneBranchen valgt at støtte op om både ph.d.-studerende og DTUs myndighedsbetjening indenfor jernbane. BaneBranchen udgiver dette magasin, som er beretninger om de seneste succeser vores medlemmer har opnået. Vi håber derigennem at få lejlighed til at kunne fortælle hvilken fantastisk, spændende og udfordrende jernbanebranche vi er del af. Hvis du vil vide mere om BaneBranchen, jernbaneuddannelsen eller Den Danske Banekonference, så klik ind på God læselyst! Peter Sonne Formand for BaneBranchen Indhold Strøm på Warszawas nye metrolinje grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem Signalprogrammets udbud er nu afgjort Flere tog til tiden en homogen og centraliseret platform Risikostyring mulig hed for mere selv forvaltning til infrastruktur forvalterne og opera tørerne En branche i forandring Verdens bedste massetransportform vinder terræn her i Danmark - Endeligt! Et projekt af de helt store Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision Den Danske Banekonference Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes Bæltet er sikret Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes med Bombardiers anlæg Jernbanen som et vækstlokomotiv ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder Få morgendagens trafik til at glide på skinner Signaltekniske løsninger få balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter De private jernbane entreprenører har forenet sig Ny interessegruppe for entreprenørerne Uddannelse med jobgaranti Der er akut brug for jernbaneingeniører - men DTU leverer mulighederne Boosting Infranet Quality Eltel leverer fiber- og kobberløsninger til de danske jernbaner Ny Nørreport - et trafikprojekt, der har krævet utraditionelle løsninger Forbindelser, der opfylder standarderne Sådan påvirker den kommende europæiske standard EN allerede nu jernbanemarkedet Godt i gang med KØR Infranord er kommet godt i gang i Danmark næste mål er hele Skandinavien Sikker, pålidelig og bæredygtig Jernbanen er i sikre hænder og det startede med en kop kaffe Samarbejde skal sikre tværkommunal vækst Et kig på udfordringerne omkring realiseringen af en let bane i Ring Elektrificering i Danmark Historik, baggrund og analyse af forskellige elektrificeringsscenarier Signalprogrammet Europas største udskiftning af signalsystemer går ind i udførelsesfasen Den stille succes Regionstog forbedrer i retning af kundernes fokusområder Sammen er vi stærke Samarbejde er nøglen til succesen i Signalprogrammets S-bane projekt BaneBranchens studietur til Tyskland 2011 Den årlige kæmpeoplevelse for jernbanestuderende

3 4 Magasinet BaneBranchen #3, marts Strøm på Warszawas nye metrolinje grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem Warszawa udvider sin metro med en ekstra linje, Linje 2, som skal forbinde den østlige del af byen med den vest lige. ABB er under leverandør til projektet, og har netop fået ordre på syv nye mellem spændings transformerstationer, som skal for syne metrolinjen med strøm. Metroen i Polens hovedstad er en hoved pulsåre for al færden igennem byen med dens 1.7 mio. ind byggere. Den strækker sig i dag over 22,6 km fra syd mod nord med 21 stationer. Byen har længe savnet en tvær gående linje fra øst mod vest, og døjer i dag med store trafikale problemer. I 2008 blev det dog vedtaget at en ny linje 2 skulle bygges, og i august 2010 blev det første spadestik taget. Projektet forventes færdig i Linjen vil tilføje 19 km ekstra metro linje med 19 stationer. Det er AGP konsortiet, drevet af italienske Astaldi, som står for entreprisen. ABB skal i den forbindelse opføre fire kombinerede kørestrøms- og hjælpe transformerstationer på 15 kv (kilovolt) / 825 V jævnstrøm og tre hjælpe transformer stationer på 15 kv/400 V vekselstrøm til den nye metrolinje 2. Ordren omfatter nøglefærdige transformer stationer, herunder design, konstruktion, forsyning, opbygning og idriftsætning. Hver af kørestrøms stationerne vil blive udstyret med fire ensretter grupper på 2 MW. Trans formerne vil nedsætte spændingen fra mellem spændings nettet, og ensretterne vil omdanne veksel strømmen til jævn strøm, som skal drive metrotogene. Genbrug af bremse-energi En af transformerstationerne vil blive ud styret med et 40 megajoule strøm lagrings system baseret på tolags-super konden satorer, der skal lagre den op samlede bremse energi fra togene. ABB får også an svaret for fjern styringscentralen, som bliver inte greret med det eksisterende system, der styrer metrolinje 1. Transformerstationer er nøgle installationer i forsyningsnettet i forhold til en effektiv trans mission og distribution af elektri citet. De omfatter udstyr, som beskytter og styrer den elektriske strøm. Dette er en innovativ og grøn strømforsynings løsning med indbygget strømlagrings system, siger Oleg Aleinikov, chef for ABB's transformer afdeling. "Udnyt telse af ener gien fra metro togene, når de bremser, og tilbage sender ener gien til strøm forsyningssystemet vil yderligere forbedre energieffektiviteten på denne metrolinje. Banesegmentet Ordren til Warszawas nye metro linje er et ek sem pel på ABB s vok sende glo bale forretning inden for jern bane industrien. Kernekompetencerne dækker hele spek teret af gene rering og for syning til styring, regu- forts. på side 6 På sporet af pålidelig strøm? Selvfølgelig. ABB s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner. Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet. Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: Colros/Flickr

4 6 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 fortsat fra side 4 lering og over vågning. Leve rancer til jernbane industrien for deler sig på produkter og systemer, her under bl.a. transformer stationer og elektrificerings løsninger til såvel vekselsom jævn strøms forsyning til metro, letbaner, regional- og fjerntrafik. Også den københavnske metro gemmer på leve rancer fra ABB. Til metroens fase 1+2 har ABB leveret brydere, og hele el-pakken til fase tre, som bl.a. består af fem unders tationer mellem Lergravs parken og Køben havns lufthavn. Leve rancen består af mellem spændingsstationer på 10kV til 400 V, kabel forbindelser imellem stationerne samt kørestrøm sanlæg til tre stationer. Colros/Flickr ninasaurusrex/flickr

5 8 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Signalprogrammets udbud er nu afgjort Flere tog til tiden - ALSTOM Transport / Design&Styling- Jumpfrance THE ATLAS SIGNALLING SYSTEM TRAVELLING IN A BORDER-FREE WORLD Atlas, the ERTMS* signalling system, makes crossing borders easier as well as controlling and optimising train speeds in total safety to increase traf c ow (passengers, freight) and line output. A modular adjustable solution, Atlas can be adapted for all networks. Banedanmarks store Signalprogram dækkes af fire store udbud og beslutningen er nu truffet: leverandørerne er fundet! Alstom vandt ETCS level 2 signalsystemet til Fjernbane Øst og On-Board udstyret. Det udstyr, der skal installeres i det rullende materiels førerrum. Banedanmark har fra starten af lagt vægt på, at de nye signalsystemer til den danske jern bane skal basere sig på modne efterprøvede løsninger og ikke på ny udvikling og afprøvning af nye løsninger. Alstom står for at have leveret halv delen af de ETCS level 2 projekter der er i kommer ciel drift i Europa i dag. En af Alstoms kompetencer i forbindelse med den aggressive udrulnings plan er firmaets evne til at lære og industrialisere processerne til stadig forbedring af de tekniske og projektledelsesmæssige kompetencer. Dette er blandt andet blevet demonstreret på det belgiske BRIO projekt med national udrulning af sikringsanlæg i Belgien. Her tog man megen lærdom med sig fra den første udrulning på Early Deployment Line. F-bane F-bane projektet er kommet godt i gang og der er etableret en komplet projektorganisation, * European Rail Traf c Management System forts. på side 10

6 10 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 8 som har sit samarbejde med Banedanmark og Thales (leverandør af Vest kontrakten) hos Banedanmark på Amerika Plads. Alstom Transports danske organisa tion ledes af direk tør Christian Algreen-Ussing, der blandt sine vigtigste opgaver har sikringen af samarbejdet på tværs af partnere og inter es senterne for at skabe den overordnede success. On Board Alstom og Banedanmark forhandler i øjeblikket om den endelige kontrakt om levering af Onboard projektet, dvs instal lering af ERTMS udstyr i det rul lende materiel på de danske skinner. Mere end halv delen af eksisterende ETCS udstyr i kommerciel drift er leveret af Alstom. På Onboard siden har Alstom gennemført projekter med såvel flådestørrelse som antal operatører svarende til danske forhold i f.eks. Schweiz og Østrig. Bravida har brikkerne til øget mobilitet og fremtidens infrastruktur Højspænding Baneteknik Transmission Flere tog til tiden Banedanmarks Signalprogram vil sikre flere tog til tiden. Det nye system vil blive base ret på en homo gen og cen trali seret plat form, der udnyt ter moderne digi tal tekno logi. Det betyder, at antal let af del systemer bliver redu ceret og sig naler langs spo rene helt for svinder til fordel for en langt sik rere elek tro nisk struktur. Antal let af fejl kilder redu ceres. Sam tidig bidrager den nye tekno logi til, at over våg ning og fore byg gende vedlige holdelse mulig gør en endnu bedre systemtilgængelighed. I det fremtidige system vil trafikken på hele Fjernbanen blive styret fra to koordinerede trafikfjernstyringscentraler en i Øst- og en i Vestdanmark. Dette skal ses i forhold til det eksisterende system af store og små fjernstyringscentraler og stationer med forskellige teknologier og funktionalitet. Samlet vil den nye løsning sikre en koordineret og optimeret styring af togtrafikken. Samlet set vil passagererne opleve flere tog til tiden og et bedre grundlag for forbedret passagerinformation. Som en ekstra fordel vil sikkerheden i det nye system være ensartet og leve op til moderne standarder. Kompetencecenter Alstom vil i de kommende år etablere et Europæisk Center of Excellence. Et kompentencecenter placeret i København med fokus på udrulning og vedligehold af ETCS-teknologi. Således vil erfaringer og knowhow fra signalprogrammets designfase opbygge kompetencer, der skal videreføres og aflejres i kompetencecenteret med henblik på, at dansk knowhow kan bruges i andre lande. Alstoms kompetencecenter bliver etableret i samarbejde med Copenhagen Capacity og DTU og vil medvirke til, at Banedanmark kan opnå en række væsentlige fordele ved de nye systemer samt at fremtidige projekter internationalt kan nyde gavn af de danske erfaringer. Elevatorer Brand & Sikring Vejteknik Kontakt os på eller på Vi ved at jernbaneområdet tilføres over 100 mia. kr. i løbet af de næste år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes Peter Sonne, Formand for BaneBranchen

7 12 Magasinet BaneBranchen #3, marts Risikostyring: Nye krav, men også nye fordele Risikostyring i baneprojekter skal fremover følge nye EU-regler. Men reglerne kan også blive til gavn for virksomhederne selv EU gør i disse år op med den traditionelle sikkerheds ledelse på jernbanen. Nye regler er nød vendige for ud viklingen frem mod en sammen hængende euro pæisk jern bane. For den enkelte virk som hed betyder det nye krav, men vil også byde på nye for dele i en branche, der spås stor vækst i fremtiden. Udviklingen i den danske og den euro pæiske jern bane branche er utrolig spændende at følge i disse år, siger sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra den danske virksomhed Apsitech A/S, som har speciale i CSMassessment og myndigheds behandling. Branchen bobler af innova tion, store anlægsprojekter, politiske visioner og nye mål for tog trafikken. Et af disse mål er at harmonisere sikkerheds kravene og skabe en sammenhængende jern bane på tværs af lande grænserne i EU. Vejen til dette mål er blandt andet en ny og obliga torisk proces for risiko styring i jernbane projekter, forklarer Vibeke Lindberg. Hun hen tyder til den nye bekendt gørelse for god kendelse af infra struktur, der trådte i kraft den 1. januar 2012, samt for ordningen CSM-RA. Såvel procedurer som metoder skal harmoniseres, og denne tendens vil fortsætte i de kommende år for at gøre jern banen mere inter operabel, til føjer hun. Allerede til sommer vil forordningen om slutte en hver ændring af et del system. Det vil sige ændringer i infra struktur, rullende materiel, drift, ved lige holdelse og organisa tion. Hvis en ændring er signifikant, skal virksomheden inddrage en uafhængig assessor (CSMassessor). Det betyder, at til de ændringer, hvor der frem over skal ansøges om ibrug tagningstilladelse, skal ansøger ved lægge en sikker hedsvurderings rapport, der er ud arbejdet af en CSMassessor, og som inde holder assessors vurdering. Nye krav, nye fordele Den obliga toriske brug af en CSM-assessor betyder, at virksom heden skal gennem føre sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra Apsitech en ny systematisk risiko vurdering hver gang, der gennem føres ændringer. Fordelen ved dette er vis heden om, at man har været omkring alle væsent lige forhold for jern bane sikker heden. Vibeke Lindberg ser ikke de nye EU-regler som en belastning, men snarere som en praktisk og nød vendig tilpas nings opgave, der bidrager til den fort satte ud vikling af jern banen som en erhvervs sektor i stadig vækst og udvikling. Såvel procedurer som metoder skal harmoniseres [...] for at gøre jern banen mere inter operabel Større råderum De nye krav betyder, at ikke-signifikante ændringer fremover ikke skal god kendes i Trafik styrelsen. Dette giver virk som hederne mulig hed for mere selv forvaltning, da ikkesignifikante ændringer kun skal gennemføres i hen hold til virk som hedernes certificerede sikker heds ledelses system. Trafikstyrelsens certifi ceringer og godkendelser af virksom hederne igennem de sidste år har styrket virksom hederne til at håndtere den øgede selv forvaltning, som de får i kraft af de nye krav. Om Apsitech Apsitech A/S blev stiftet i december Med arbejderne har mange års er faring på jern bane området, og kom peten cerne er for delt på flere fag områder inden for infra struktur. Dertil kommer myndig hedsbehandling som til passes den enkelte opgave, hvad enten det er en signifi kant ændring eller en ikke-signifi kant ændring. På ikke-signifi kante ændringer vil de nye krav give mulig hed for mere selv forvaltning til infrastruktur forvalterne og opera tørerne, siger sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra Apsitech.

8 14 Magasinet BaneBranchen #3, marts En branche i forandring Verdens bedste massetransportform vinder terræn Hvor der i mange andre brancher er krise stem ning, investeres der som aldrig før i den danske jernbane. Nye signal systemer, en ny bane mellem København og Ringsted og seneste den politiske aftale om udvidelse af elektrifi ceringen under streger blot det politiske ønske om at fremtids sikre jernbane nettet. Men med investeringerne følger også krav om mere jern bane for pengene. Som rådgivere og leveran dører til jern banen er viden om ny teknologi, innovation og effektivi sering af arbejds processer helt afgørende for, at vores leve rancer kan stå mål med investeringer og krav. Med andre ord; vores branche er i forandring. Hvordan leverer vi mere jernbane for pengene? Kravet om mere jernbane for pengene bliver for os som forval tere, rådgivere, leverandører og entrepre nører et spørgs mål om, hvordan vi kan opti mere processer og arbejde smartere. I Atkins har vi arbejdet med flere forskellige tiltag blandt andet inter nationale kon stellationer, out sourcing og introduktion af 3D-model lering i jernbane projekteringen. Gennem de seneste fem år har 3D-model lering været et krav til rådgivere i bygge branchen, der arbejder for offent lige institu tioner. Erfaring erne fra bygge branchen og vores egne pro jekter har vist, at 3D-model lering giver store fordele i projekterings arbejdet. Med 3D-model lering kan vi bedre styre grænsefladerne mel lem de en kelte tekniske fag; eksem pelvis spor, signal- og køre ledningsanlæg, ved visuelt at få et tidligt indblik i de udfordringer, der kan opstå i udførelses fasen. På Bergen Bybane har vi benyttet 3D-modellering i projek teringen. By banen løber gennem byen, og 3D-model leringen blev derfor anvendt til at sikre, at funda menter ikke kolliderede med eksempel vis afløbs ledninger. På den måde var det muligt at sikre, at forhold der ellers kunne skabe pro blemer i udførelsesfasen, blev fundet under projek teringen, hvor omkostningerne er væsentlig mindre, end hvis projektet måtte stoppe under udførelsen for at udbedre fejl. Effektivisering gennem samlet projektorganisation Korte tidsfrister og derfor hurtig mobilisering af større teams er blevet kendetegnende for arbejdet i banebranchen. Projekteringen af Nordvestbanen er et godt eksempel på dette. 10 måneders koncentreret projektering med 100 ingeniører, specialister og tegnere, da projektet var på sit højeste, startede i marts 2011 og resulterede i, at de første broer allerede var bygget i januar Modsat tidligere, hvor hver rådgiver løste delopgaver hjemme på kontoret, er tendensen i dag, at større rådgiver teams samles på tværs af virksom heder ét sted og løser opgaverne i tæt samarbejde. Samlingen af ekspertisen og det tættere sam arbejde har store fordele i forhold til at effek tivisere opgave løsningen. København-Ringsted-projektet og Signalprogrammet er gode eksempler på dette. Her sidder vi som rådgiver tæt sammen med kunden og sam arbejds partnere og i Signalprogrammet også leverandører. Øget elektrificering på tegnebrættet I jernbanebranchen kan vi glæde os over at arbejde med en transportform, som over ordnet set må betrag tes som miljø venlig. Dog har vi i Danmark haltet bag efter, hvad an går elek trificering af jern bane nettet. Men efter mange års stil stand er elektri ficering igen kom met på dagsordenen; senest i februar 2012 da regeringen indgik en bred aftale på transport området, som prioriterer elektrificering af udvalgte strækninger. Elektrificeringen af jernbanenettet spiller en helt central rolle i forhold til at skabe en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at den vil gavne miljø og klima. Planerne om øget elektrificering er således afgørende for det politiske mål om at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer. Er der strøm nok til fremtiden? I modsætning til de fleste europæiske lande forts. på side 16

9 16 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Vi tegner fortsat fra side 15 fremtidens begyndte Danmark elektrifi ceringen af jernbane nettet relativt sent. Hoved færdsels åren fra Padborg via Fredericia og Storebælt til Øresunds broen blev elektrifi ceret i 1990'erne. Da denne stræk ning er et vigtigt binde led for gods trafikken mellem Skandi navien og det euro pæiske konti nent, har godsoperatørerne stor fokus på, at stræk ningen er klar til at hånd tere de øgede transportmængder, som for ventes de næste 20 år. Atkins har for Banedanmark taget pulsen på køre strøms forsyningen på denne stræk ning for at klarlægge, om der også i fremtiden er elektrisk effekt nok til rådighed til at fremføre de stadig længere og tungere tog. I 2011 gennem førte Atkins en grundig elektrisk simulering af strækningen mellem Padborg og Storebælt, og den følges op i år af en til svarende analyse på Sjælland og Lolland-Falster, hvor der også tages hensyn til elektrifi cering af den nye jernbane København-Ringsted og op graderingen af banen mel lem Ringsted og Rødby i forbindelse med den faste forbindelse over Femern. Analysen for Jylland og Fyn viste behov for etablering af flere forsynings stationer og opgradering af køre lednings anlægget med forstærkningsledninger adskil lige steder for at kunne klare strøm trækket fra godstogs lokomotiverne. Behovet for yderligere til gang af forsyningsanlæg forstærkes af, at passagertrafikken inden for de næste 10 år forventes øget. Hjælp til miljøvenlige valg Men kan jernbanen byde på mere bæredygtig hed? Det er blevet almin de ligt at byggebranchen med regner bære dygtighed i design af byg ninger og påviser store CO 2 -reduktioner ved at tænke bæredygtighed ind i design- og projekteringsfasen. På samme måde er der miljøvenlige beslutninger at tage i forhold til valg af materialer og løsninger til jernbanen. Det er et tidskrævende puslespil, hvis man skal samle data og bygge regnskabet op fra bunden i hvert projekt. Derfor har vi i Atkins udviklet et værktøj, som kan udregne jernbaneprojekters samlede CO 2 -udledning. Værktøjet kan medregne alt fra de enkelte materialers CO 2 -belastning til hele anlæggets levetid. Det benyttes dagligt på tværs af Atkins globale koncern og vedlige holdes i takt med, at 2500 jern bane rådgivere lægger informa tioner om nye pro dukter og værdier ind i databasen. I resultatet af de enkelte beregninger foreslår værktøjet mere miljøvenlige alternativer, som derefter kan vurderes til det enkelte projekt. Som alt andet afspejler banebranchen det samfund, vi er en del af. De forandringer og nye behov, der er opstået over de senere år, kræver omstillingsparathed, ny teknologi og ikke mindst projektledelse. Men det er samtidig en branche med stort potentiale i et land som Danmark, hvor udsigten til letbaner i byerne, øget elektrificering af jernbanenettet og moderne signalanlæg peger i retning af noget, der kan udvikle sig til en ny guldalder for jernbanen. infrastruktur Jernbane Ny bane København-Ringsted, Signalprogrammet, Nordvestbanen, Langå-Struer, Højhastighedsbaner i Norge, Vojens-Vamdrup Broer og tunneller på Køge Bugt-motor vejen, Kliplev-Sønderborg, Funder Ådal, Vallensbæk Sø, Kværndrup-Svendborg, Heggedal Station Vej Holbæk-motorvejen, Holstebro-Ringsted, Gørløse omfartsveje, Næstved-Rønnede, Teglholmsgade og Havnegade havnepromenade GIS NaturErhvervsstyrelsens markkortsystem, Kulturarvsstyrelsens WebGIS, EEAs Ozone Viewer, EU-kommissionens Water Infomation System 3D-rendering af Heggedal Station Plan Design Enable Letbane Odense, Århus, Aalborg, Bergen Bybane, Stavanger Bybane, Dubai Metro, Valby letbanescreening, Oslo, Trondheim

10 18 Magasinet BaneBranchen #3, marts Et projekt af de helt store Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision Landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg er et af de tre milliardprojekter, der er hoved hjørne stenene i visionen om at for doble pas sagerog gods trans porten på jern banen. Projek tet vil for korte rejse tiden for pas sa gererne, for øge gods kapaciteten og sam tidig give mere plads til passager tog på hoved stræk ningen mel lem Jyl land og Sjæl land. Bedre trafikafvikling For passagererne bliver der kontante besparelser målt i minutter. En rejse mellem Nykøbing Falster og København bliver minutter kortere end i dag, og rejsen mellem København og Hamborg kan forkortes med en time og komme ned på godt tre timer, når den faste forbindelse over Femern Bælt står klar. Samtidig giver den dobbeltsporede bane mulighed for at øge antallet af tog mellem Danmark og Tyskland. Med de nye overhalingsstationer, der bliver placeret ved Glumsø, Vordingborg, Orehoved og Højby, får passagertogene også bedre mulig hed for at overhale godstog, hvilket er til stor fordel for kapaciteten og rettidigheden på strækningen. Når den 115 kilometer lange strækning i 2020 står klar med såvel dobbeltspor som fuld elektrificering, så flyttes en stor del af godstrafikken fra strækningen Ringsted- Padborg til Femern-forbindelsen. Dermed spares de 45 godstog, som der forventes at køre i døgnet i 2020, for en omvej på 160 kilometer, når de skal fra Sverige til Tyskland, ligesom der vil blive tale om en reduceret udledning af CO 2, når færgedriften ophører. Ved at flytte godstrafikken fra hovedstrækningen mellem Sjælland og Jylland skaber vi samtidig mere kapacitet til passagertog på en af de mest trafikerede strækninger i landet. Så det er ikke kun passagererne på Sjælland og Lolland-Falster, der får gavn af Femern-forbindelsen; det samme gør de mange tusinde, der hver dag kører med tog mellem Sjælland og Jylland, siger Klaus S. Jørgensen, anlægschef for landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg. Bygges, mens der køres En af de store udfordringer ved Femern Bælt danske jernbaneanlæg er, at der skal bygges, imens der kører tog på strækningen. Banedanmark er ikke uvant med denne type udfordring arbejdet med anlæggelse af 6. hovedspor til S-banen i København, der blev afsluttet sidste år, er det seneste eksempel - men det er første gang i nyere tid, at det sker på så lang en strækning. Det stiller store krav til os såvel i planlægningsfasen som i selve udførelsen af arbejdet. For uanset hvilken type arbejde, der er i gang, så er der tog, der skal kunne køre forts. på side 20 Den faste forbindelse over Femern Bælt - en 18 kilometer lang tunnel til bil- og jernbanetrafik kan ikke løse opgaven med at binde Danmark og Tyskland tættere sammen alene. For at udnytte fordelene ved tunnelen er det nødvendigt med den rette jernbaneinfrastruktur, og på dansk side vil det sige opgradering af banen fra Ringsted til den lille lollandske by Højby syd for Holeby. Hele strækningen på ca. 115 km skal elektrificeres, og der skal udbygges til dobbeltspor fra Vordingborg til Højby (eksklusiv forbindelsen over Storstrømmen) en strækning på omkring 55 km. Med i projektet er desuden fire overhalingsstationer og to nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund. Elektrificeringen betyder, at frihøjden på en række broer skal hæves, eller der skal bygges helt nye broer, og enkelte steder på strækningen vil det muligvis være nødvendigt at rette kurver ud. Projektet har en økonomisk volumen på mellem 8 og 9 milliarder kroner, og det er Banedanmark, der har ansvaret for projekteringen af de danske jernbaneanlæg. Bygherreorganisationen er i gang med at blive oprettet, der er taget fat på blandt andet de geotekniske undersøgelser, og sidst på året 2013 forventes det, at anlægsloven vil blive fremsat. Anlægget skal lige som den faste forbindelse stå klar i 2020, så der fra dag et er mulighed for at udnytte de fordele der er ved Femern Bælt-projektet. Landdelen Landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg omfatter en elektrificering fra Ringsted til Højby syd for Holeby på Lolland samt anlæg af dobbeltspor på strækningerne Vordingborg- Masnedø og Orehoved Højby. Anlæggelsen anslås at komme til at koste mellem 8 og 9 milliarder kroner. Læs mere på Tidsplan 2012 Etablering af bygherreorganisation Beslutning om hastigheden på banen Tekniske forundersøgelser Forberedelse af udførende aktiviteter 2013 Anlægsloven for Femern Bælt forventes fremsat 2014 Anlægsarbejdet begynder 2020 Forventet ibrugtagning af landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg Forventet trafik på strækningen 2020: 34 persontog og 45 godstog pr. døgn. 2030: 40 persontog og 56 godstog pr. døgn. I løbet af 2030 erne vil antallet af godstoge stige til 78, mens man ikke forventer at der kører flere end 40 persontog.

11 20 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 19 planmæssigt, så snart vi hæver en spærring, siger Klaus S. Jørgensen. Fremtidens Jernbane Femern Bælt danske jernbaneanlæg er ikke bare et set med danske øjne gigantisk jern bane byggeri. Det er også en vigtig forudsætning for opfyldelsen af den politiske vision om at fordoble passager- og godstransporten. Sammen med Den nye bane København- Ringsted og Signalprogrammet udgør Femern Bælt danske jernbaneanlæg grundpillerne i arbejdet hen mod, at der i 2020 skal være en infrastruktur, som gør, at fordoblingen kan være en realitet senest i Samtidig spiller Femern Bælt danske jern bane anlæg også en vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde Time modellen, hvor rejse tiden på stræk ningen København- Odense-Århus og Aalborg maksimalt må vare en time mellem byerne.

12 22 Magasinet BaneBranchen #3, marts Den Danske Banekonference Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes Af Peter Sonne, formand for BaneBranchen Hvert år afholder BaneBranchen Den Danske Banekonference. Denne velbesøgte konference er stedet, hvor branchen mødes og holder sig opdateret med de nyeste erfaringer og den nyeste viden og ikke mindst netværker. Det er ikke tilfældigt at Den Danske Banekonfe rence kan præ sen tere både Transportministeren og de mest promi nente jernbane profes sionelle i Dan mark. Den Danske Bane konference er den største jern banekonfe rence i Dan mark, og den har siden star ten i 2009 været en brag ende succes i 2011 deltog 500 jern bane profes sionelle fra hele landet og udlandet. Den Danske Banekonference er for hele branchen fra direktører til studerende. Derfor arbejder en række af BaneBranchens virksomheder og partnere frivilligt for at sikre et spændende og alsidigt program samtidig med at prisen holdes på et niveau, hvor alle kan deltage. Konferencen afsluttes med en stor netværksmiddag, hvor der er gode muligheder for at netværke, summe og ikke mindst skabe kontakt til kollegaer fra hele branchen. Foredragene Foredragene spænder bredt lige fra politikere og ledere til forskere og branchens eksperter. Foredragene gives i flere parallelle spor med hvert sit emne, så der er noget for en hver interesse. Er det svært at vælge, kan man trøste sig med at alle slides efter konferencen er at finde på konferencens hjemmeside Det overordnede emne for konferencen og foreningen er den danske jernbane, men det begrænser selvfølgelig ikke foredragene. Overalt i verden forskes der og drages erfaringer, og derfor hentes der foredragsholdere ind, hvis viden kan spare den danske jernbane for at skulle genopfinde hjulet. Messeområdet For at sikre gode muligheder for at opleve branchen indefra og netværke er der et messeområde med udstillingsstande. Her er forts. på side 24

13 24 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 23 der mulighed for at besøge BaneBranchens virksomheder og samarbejdspartnere for en snak om hvad der foregår i branchen, hvad der er nyt og hvordan der kan indgås samarbejde personer og virksomheder imellem. Messeområdet er åbent fra morgenstunden og frem til middagen det er således muligt at besøge udstillingsstandende og snakke med virksomhederne hele dagen. Når dialogen er kommet godt i gang er det også muligt at trække væk fra udstillingsområdet og fortsætte diskussionen i loungeområdet. Innovation Tema i 2012 er innovation. Vi ved at jernbaneområdet tilføres over 100 mia. kr. i løbet af de næste år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes. Gode skinner, et europæisk standardiseret signalsystem og elektrificering af hele den danske jernbane er et godt skridt på vejen til at kunne give passagererne tog til tiden, at kunne købe billige elektriske tog og at optimere varetransporten i et sammenhængende Europa. Derudover skal den københavnske metro udvides markant og der er planer om letbaner mange steder i Danmark. Det ser vi som en erkendelse af, at den skinnebårne trafik bliver opfattet som attraktiv, effektiv og pålidelig. Kan jernbanesektoren så levere varen? Det er vi overbeviste om i BaneBranchen, men ikke uden at gå ad nye spor. Vi skal analysere og vurdere de gamle dyder indenfor denne traditionsrige branche, beholde det bedste og udvikle det mindre effektive. Derfor er BaneBranchens hovedformål også fremover at støtte uddannelse, forskning og læring, og gøre vores til at Danmark er og bliver i eliten indenfor jernbane denne konferences fokus på innovation er med til at vi når dette ambitiøse mål. God konference Peter Sonne Formand Den Danske Banekonference afholdes 9. maj 2012 og 21. maj Læs mere om konferencen på

14 26 Magasinet BaneBranchen #3, marts Bæltet er sikret Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes Sund og Bælt A/S vil sikre at Storebælt forbin delsen kan vedligeholdes indtil sikrings anlæg gene over Store bælt ud skiftes i forbindelse med Signal programmet. Desuden ønsker de at optimere trafik afviklingen over forbin delsen. De oprinde lige sikrings anlæg blev idrift sat før de første tog kørte over Storebælts forbindelsen. Det var 1. juni 1997 og teknologien var Ebilock850, som indeholder teknologi fra midt i 80 erne. Derfor er adskillige elektronikprodukter ikke længere tilgænge lige, og reserve dele kan ikke længere indkøbes. I 2009 blev der under skrevet en aftale mellem Storebælt A/S og Bombardier om op gradering af an lægget til den mest moderne teknologi; Ebilock950 R4 og Ebiscreen 2000, som begge er op byg get med hard ware, der kan vedligeholdes og løbende op graderes efter behov. Ved denne op gradering skulle tre eksi sterende EBILock 850 sikrings datamater op graderes til én EBILock 950 R4 sikrings datamat og ét EBIScreen 2000 som lokal manøvresystem. Platformen Platformen Ebilock950 R4 er udelukkende baseret på kommerciel (COTS Commercial Of The Shelf) industri elle CPU-boards og kommer cielle operativ systemer, hvilket giver en række mar kante fordele. Det er let at op gradere til næste gene ration af hardware og operativ systemer, systemet har en høj kapa citet på mindst 3000 objekter, der anvendes COTS transmissions system (standard Ethernet TCP/IP), og hardware- og operativ system-type kan let ændres. Desuden er systemet bagudkompa tibelt med bl.a. objekt styre enheder og sikrings logik (ILL - InterLocking Logic). Hvis et kabel brydes kan Trans missionsssystemet udnytte dets ind byggede redundans og omkonfigurere adgang til objekter fra den anden side så hurtigt, at kontrollen i objekterne bevares i langt de fleste tilfælde på trods af at et kabelbrud har fundet sted. Ebilock950 R4 er ibrugtaget første gang i 2007 og er nu i drift over 20 forskellige steder i Europa og resten af verden. Maribo var første installation i Danmark af denne type, som blev ibrugtaget i april EBIScreen 2000 er inden Storebælt idriftsat flere steder i Danmark, bl.a. Silkeborg, Lollands banen og Nordjyske, og Thy fjernstyrings systemer. Brugerflade På Storebælt er det væsentligt for bemanding, op læring og vedlige hold af EBIScreens brugerflade, der på Storebælt skal anvendes som lokal manøvresystem, at den ligner den bruger flade der nor malt an vendes ved fjernstyring af Storebælt fra RFC Roskilde. Derfor er brugerfladen tilpasset til at ligne denne lidt ældre brugerflade. Fjernstyringssystem CTC ATNS CBSS_SBF Firewall LogPC Administrator Tidsgiver Bjørn Giesenbauer/Flickr Operatør Tekniker Betjeningsplads Manøvredatamat RTU Parallel Input / Output Printer EBIScreen_SBF Vedligeholder Sikringsdatamat Sikringssystem Switch Forklaring: Produktomfang Ikke-dual komponent Dual komponent Én til mange konfiguration Ikke-dual forbindelse Dual forbindelse Ikke-dual optisk fiberforbindelse Switch PCU Koncentrator ObjektStyregruppe (TRANS) JZU840_BDK Figur 3 Den nye brugerflade fra EBIScreen 2000, som er tilpasset den lidt ældre brugerflade. Ydre enheder Systemets opbygning samt interne- og eksterne interfaces. Sikringsdatamat er EBILock 950 R4, Manøvedatamat er EBIScreen 2000, RTU er Remote Terminal Unit der tilslutter I/O og PCU er Protocol Conversion Unit, der forbinder objetstyregruppe protocol med TCP/IP. Systemets web-baserede Maintenance Terminal EBILock 950 R4

15 28 Magasinet BaneBranchen #3, marts Jernbanen som et vækstlokomotiv Ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder Medens vi alle glæder os over, at der er kommet gang i den nødvendige udbygning og renovering af de danske jernbanebaner, kan vi også glæde os over, at det skaber akti vitet hos en række firmaer, men set med de lidt større briller er spørgsmålet om vi får nok ud af det? Bevæger vi os længere ud i kæden bliver det lidt mere ensidigt. Nuvel, vi har stor konkurrence blandt de store leverandører, som vi senest har set ved an skaffelsen af vores nye lands dækkende signalsystemer. Men ser vi nærmere efter, bliver det noget sværere at se, hvor mange af systemleverancerne der faktisk produceres i Danmark. Det er der i princippet ikke noget galt i og er i overensstemmelse med konditionerne. Men det giver ikke danske arbejdspladser og en ønskelig blomstrende del af dansk jernbaneindustri. På entreprenørsiden har vi også set interesse fra store uden landske firmaer, der har etableret sig med danske sel skaber samtidig med at branchen har været i stand til med egne res sourcer at finde plads til nye dansk-baserede fir maer, som får deres del af opgaverne. Dette er godt hjulpet på vej via deregu lering og udbud af drift og vedligeholdelses ydelser. Kapaci teten er på nogle del områder rigelig til at dække behovet. Hvad er problemet da der findes jo en mindre dansk jernbane industri, og der findes en række virksom heder, som besidder dybe spids kompe tencer, der gør sig gældende med enkeltprodukter. forts. på side 30 CenSec er en erhvervsklynge, som bringer ak tører og interes senter sam men med hen sigt at skabe synergier og perspektiver, der øger danske virksom heders leverance mulig heder. Dette sker bl.a. via forret nings baserede netværk heriblandt CenSec Railway Network. Udbud efter bogen Som en af EU's mønsterlande bliver vores investeringer håndteret efter formalia med behørig konkurrenceudsættelse. Omfattende udbudsrunder med omhyggelig evaluering af tilbuds givere og deres tilbud på leve rancerne. Dette sikrer, at pris og kvalitet er nøje afstemt efter markeds mulighederne og at ordregiveren får et produkt, der er optimeret for dennes virksomhed. Dette er lige efter bogen, som det skal være under det gældende EU set-up. Oversete dele af værdikæden Betragter vi alle led i værdikæden fra opdrags giver til under leverandør, så har vi med de mange opgaver sikret, at de danske rådgivere har gode muligheder for at bidrage kraftigt, hvilket nødvendiggør uddannelse af flere ingeniører med jernbaneviden. Også dette er flot sat på skinner og denne del af forsyningskæden er begyndt at levere til et endnu umættet marked.

16 30 Magasinet BaneBranchen #3, marts Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning vi er førende inden for letbanerådgivning i danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig og lettilgængelig transport samt vækst i nærområder. vores letbanerådgivning omfatter bl.a. projekter i aarhus, københavn, beograd, bergen, stavanger, gøteborg, szeged, miskolc, debrecen, budapest... fortsat fra side 29 Udbudskultur og møder på arms længde Men berettiger de historisk store investeringer i sektoren ikke til mere? Eks. til at vi søger at få mere ud af det end blot her og nu markedsafstemte løsninger? F.eks. at vi på sigt gør os i stand til at levere samme eller bedre produkter til ikke alene et nationalt marked i den materiel, system og komponentproducerende del af industrien. Går man videre ad den vej, kan man spørge: er vi bare ikke dygtige nok til at gøre os gældende i denne del af værdikæden, eller er der nogle uhensigtsmæssige barrierer, som vi kan være med til at fjerne. Kompetencer og evnen til at kunne levere til tidens aktuelle standarder har altid været en forudsætning for danske virksom heder, der skal klare sig i en lille åben økonomi, så det bør ikke være her vi har problemet. Natur ligvis er der om kostninger for eksisterende firmaer til at komme ind i nye markeder, men jernbanen rummer kravet til anvendelse af en systematik og metode, som er bredt anerkendt. Taler vi barrierer kunne tankerne falde på den kultur, som fastholder, at man kun møder sine kommende mulige leve ran dører på arms længde og har svært ved at indgå i en uforpligtigende dialog om tanker og ideer. Stærk jernbaneindustriklynge i fremtiden Hovedmålet med de mange ressourcer, der er tilføres sektoren, er, naturligvis at få jernbanen bragt i orden og udviklet efter tidens krav, men delmålet burde være at se en hel stærk jernbaneindustri klynge vokse frem som et spin-off af disse anstrengelser. Censec er en ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder, som søger at skabe forretningsmuligheder på dette vækstmarked og vi ser gerne andre aktører og interessenter omkring jernbanen medvirke til at Danmark og dansk erhvervsliv får det fulde udbytte af disse års historiske store investeringer i sektoren. vil du vide mere? aftal et møde med morten springdorf Projektdirektør for letbaner eller bent bertil Jacobsen Projektchef forjernbaner og metro besøg os på vores stand på banebranchens årlige konference eller besøg os på

17 32 Magasinet BaneBranchen #3, marts Få morgendagens trafik til at glide på skinner Signaltekniske løsninger få balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter. Forestil dig, at letbanen glider kontinuerligt gennem det travle byrum på en grøn bølge, overholder alle køreplaner og bringer passagerne rettidigt frem. Dette er drømmescenariet for de kommende danske letbaner, men også en svær opgave. "En af de store udfordringer ved letbanen er at skabe en balance med de øvrige trafikanter," siger projektdirektør på Aarhus Letbane Morten Springdorf, COWI. Svaret på denne balanceudfordring er ifølge projektchef for Jernbaner og metro i COWI Bent Jacobsen at optimere de signaltekniske løsninger. Han peger på tre vigtige forhold: Optimering af trafikafviklingen For det første er det essen tielt at optimere trafik afviklingen ved at til gode se de for skellige trafikant grupper. Det gør man konkret i et samspil mellem letbane selskabet og de berørte vej bestyrelser. Dertil anvender COWI en genial kombi nation af optimeringsværktøjet, TRANSYT, og simulerings værktøjet, VISSIM, hvor man viser trafik ken i gade billedet og kan optimere let banens trafik afvikling med største mulig hensyn til de øvrige trafikanter. Trafikken glider på skinner i Glostrup, hvor Ring3 krydser hovedvejen. COWI bruger et simuleringsværktøj til at optimere trafikafviklingen. Billede: Copyright COWI 2012 Intelligente signaltekniske løsninger kan få de danske letbaner til at glide gennem de travle byrum i balance med de øvrige trafikanter Bent Jacobsen, projektchef, COWI Foto: COWI "COWI har i mange år været nordisk samarbejds partner for PTV, der udvikler simulerings værktøjet VISSIM, og vi har er faringer med at priori tere buskørsel fra eksempelvis Aarhus, Odense og Københavns området," siger trafikplanlægger i COWI, Jens Thordrup. Systemerne skal forstå hinanden Den anden vigtige faktor er at styre grænsefladen mellem letbane systemet og de kommunale signal systemer. Det er af universel betydning, at få grænse fladen defi neret, imple men teret og etableret hensigts mæssigt, så systemerne så at sige forstår hinanden. "Er grænsefladen entydig, opnår man desuden to andre fordele," siger Bent Jacobsen, "nemlig, at kommunerne kan anvende deres egne signal leverandører - så der derved er tale om en fremtidssikret løsning. Den anden fordel er, at man klart kan definere ansvarsforholdet mellem kommunerne og letbaneselskabet." COWI har længe arbejdet med at håndtere grænse flader i forbin delse med busprioriterings opgaver for for skel lige trafikselskaber i Danmark samtidig med, at råd giverne senest har indtænkt letbanegrænse flader i Aarhus og Odense. Udbud af kravsspecifikationer Den tredje faktor, når man skal optimere de signal tekniske løs ninger, er at ud arbejde præcise kravs specifi ka tioner, når man skal udbyde hen holdsvis let banens positioneringssystem og gadesignalsystemerne. Her har COWI spids kompetence inden for specifikation og udbud af signal systemer og positionerings systemer bl.a. som råd giver for mange kom muner og alle trafik selskaber i Danmark. National erfaring koblet med international ekspertise "COWI har Danmarks største trafikplanmiljø og har arbejdet med at planlægge og implementere busprioritering i mange år. De bedste af de erfaringer bruger vi nu til at optimere letbanerne," siger Bent Jacobsen. "Derudover arbejder vi tæt sammen med nogle af de dygtigste udenlandske letbanerådgivere som f.eks. SYSTRA for på den måde at koble de bedste praktiske erfaringer fra Danmark med de ypperste fra udlandet." Drømmescenariet om den gode balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter kan på den måde gå i opfyldelse.

18 34 Magasinet BaneBranchen #3, marts De private jernbaneentreprenører har forenet sig Ny interessegruppe for entreprenørerne Med baggrund i de kommende års høje aktivitet med vedlige- holdelse, fornyelse og ud bygning af jern bane nettet har de ud førende jern bane entreprenører stiftet en inter essegruppe med tilknytning til Danske Anlægs entreprenører under Dansk Byggeri. De private jernbane entre prenører har op ret - tet en inter esse gruppe, der repræsen terer entre prenørerne som en branche over for byg herrer, råd givere, myn dig heder, politikere og offent lig heden. Gruppen omfatter de private entre prenør virksom heder, der udfører anlægs arbejder på jern banerne i form af spor, kørestrøm og sikring. Baggrunden oprettelsen er et ønske hos entre pren ørerne om at opnå et godt forum for en konstruktiv dialog med ikke mindst bygherrerne, rådgiverne og myndighederne. Der skal i de kommende år gennemføres betydelige investeringer på baneområdet, og der bliver behov for en professionel og konstruktiv dialog om f.eks. udbuds former, betin gelser og gene relle branche forhold mellem de invol verede parter, så pro jek terne kan blive gen nem ført så effektivt som muligt. Derfor har vi dannet inter esse gruppen, som kan indgå i dialogen på de ud føren des vegne, siger Per Bredesgaard, der er formand for interesse gruppen for jern baneentreprenører, og administrerende direktør i Balfour Beatty Rail Danmark A/S. I løbet af de næste år vil der blive omfat tende investeringer på hele jernbaneområdet. Projekterne vil få afgørende betydning for Danmarks muligheder for at opbygge et klimavenligt transportsystem og skabe langt større kapacitet end i dag. Jernbaneentreprenørerne vil arbejde for, at dis se in vesteringer udmøntes i et åbent mar ked med sund kon kurrence, der kan sikre mest mulig jernbane for pengene, fortsætter Per Bredesgaard. Gruppen for jernbaneentreprenører er en del af Dansk Byggeris Vejbygnings sektion, som har medlemmer, der udfører jord-, vej-, jernbane-, kloak-, funderings-, spuns- og vand byg ningsarbejder. Sektionen er med i branche fælles skabet Danske Anlægs entre prenører, der omfatter Dansk Byggeris sek tioner inden for anlægsområdet. Med etableringen af interesse gruppen bliver der rettet fokus på jern bane området, og formanden for Vejbygnings sektionen admini stre rende direk tør Jesper Arkil, Arkil A/S, udtaler: Det er glæde ligt, at der blandt jern bane entre pre nørerne har været stor op bak ning til etab leringen af grup pen. Som en del af Vej byg nings sek tionen og Danske Anlægs entre pre nører opnår medlemmerne en stærk faglig for ankring og et godt tale rør til gavn for bran chens ud vikling og den danske jern bane sektor som helhed. Uafhængig 3. part Notified Body - Independent Safety Assessor Når du skal have hjælp til at møde fremtidens krav. EU s krav til interoperabilitet skal opfyldes. Når sikkerhed og kvalitet er vigtig. Den Danske Banekonference Stedet, hvor industri, forskning og politik mødes Onsdag d. 9. maj 2012 Tivoli Congress Center

19 36 Magasinet BaneBranchen #3, marts Uddannelse med jobgaranti Der er akut brug for jernbaneingeniører Tekst og fotos: Carsten Broder Hansen/DTU Transport Joanna Wisniewska er juniorprojektingeniør i RCS, Bombardier, hvor hun blandt andet arbejder med signalteknologi og ERTMS2, som forventes at skabe tusindvis af nye ingeniørstillinger i Europa de kommende år. René Fongemie, Teknisk Supporter for sporkonstruktioner i Banedanmark, er en af de første, som har gennemført DTU s studielinje i Jernbaneteknologi. Uddannelsen ser ud til at komme med en indbygget jobgaranti de næste mange år ud i fremtiden Der er rift om DTU s jernbaneingeniører. De planlagte kæmpeinvesteringer, der skal sikre at Danmark får en moderne og højteknologisk jernbane, vil medføre akut mangel på ingeniører med kompetencer inden for jernbaneteknologi. Mange tror, at jobmulighederne inden for jernbane sektoren er be grænset til et par få åbenlyse om råder, men det er helt for kert. Alene det igang værende signal program skaber behov for en række ny ansæt telser i attrak tive stil linger i et eks panderende og inter nationalt miljø til utal lige transport ingeniører, uanset deres interesser, tidligere studieretning og erfaring. Det siger Joanna Wisniewska, som er juniorprojekt ingeniør i RCS, Bombardier, hvor hun blev ansat umid delbart efter at hun havde færdiggjort sin kandidat uddannelse i Transport og Logistik på DTU. Joanna var en af de første kandidater, der blev uddannet efter at BaneBranchen og DTU i 2008 gik sammen om at oprette nye kurser inden for jern baneteknologi. Målet var at sikre, at der blev uddannet de eks perter som er nød vendige for at om sætte de mil liarder af kroner, der skal investeres i jern banerne, til et effektivt, dynamisk og velfungerende transportnetværk. Stor efterspørgsel efter jernbaneingeniører De nye kurser kan tages enkeltvis, både som en del af ingeniøruddannelserne eller som efteruddannelse, men det er også muligt at få en specialist uddannelse ved at følge hele studielinjen i Jernbane teknologi. De første 100 % jernbaneingeniører afsluttede studiet i 2010, og en af disse er René Fongemie, som nu er Teknisk Supporter for spor konstruk tioner i Banedanmark. Han siger: Jeg fik tilbudt jobbet allerede da jeg var i gang med min kandidat afhandling om vedligehold af jernbane infra struktur. Ikke mindst analyser af livscyklus-omkost ninger var nyttige og det kunne umid del bart overføres til det jeg nu beskæftiger mig med. Den langsigtede tanke gang og livs cyklus analyserne blev jeg intro duceret til på DTU allerede tidligt i studieforløbet, og det skulle så overføres til de data fra Banedanmarks målevogne, som anvendtes under mit eksamensprojekt: At René Fongemie ligesom Joanna Wisniewska om gående fik ansættelse er ikke over raskende. De kommende års enorme jern bane projekter betyder, at der mangler omkring 500 jernbane ingeniører alene i Danmark, og internationalt bliver efterspørgslen endnu mere udtalt. Mens flere ingeniør områder i disse år for første gang oplever arbejds løshed, står jern bane ingeniørerne i den helt om vendte situa tion. Der ud dannes slet ikke inge niører i et omfang der kan følge med efter spørgslen. Adjunkt Alex Landex, DTU Transport er ansvarlig for studielinjen i Jern bane teknologi, Læs om studielinjen i Jernbaneteknologi og de relevante kurser på: og og han forklarer: Det ser ud til at kend skabet til vores studie linje øges, både på DTU og på de øvrige danske ingeniør uddannelsesinstitutioner, og at vi har en ud dan nelse med job garanti og en vifte af spæn dende arbejdspladser er naturligvis ikke nogen ulempe i den aktuelle situation Sådan bliver du jernbaneingeniør Der er akut brug for ingeniører med kendskab til signalteknologi, kørestrøm, forts. på side 38

20 38 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 37 anlæg, vedligeholdelse og trafikplanlægning samt til samspillet mellem de mange temaer inden for jernbaneteknologi. Der er en række muligheder for at tage jernbaneuddannelsen, blandt andet via de forskellige diplomingeniørstudier. Studiets opbygning: Danmarks Tekniske Universitet Technical University of Denmark Ingeniørhøjskolen i København Copenhagen University College of Engineering DTUs Kandidatprogram Transport og Logistik DTU MSc: Transportation and Logistics Studielinje i Jernbaneteknologi Study line Railway technology Jernbanetrafikteknik Rail Traffic Engineering # ECTS DTU Diplomingeniøruddannelse Transport og Logistik DTU BEng: Traffic and Transportation Jernbanetrafikteknik for diplomingeniører (only in Danish) # ECTS IHK Diplomingeniøruddannelse Bygningsingeniør IHK BEng: Civil Engineering Infrastruktur 2 (only in Danish) Jernbanebygning (only in Danish) Master Project Diplomingeniørprojekt Bachelor Project Geometrisk vejprojektering Geometric Highway Design #13111/13321/ ECTS Signalteknologi på jernbaner Signalling Technology on Railways # ECTS Rullende jernbanemateriel Rolling stock # ETCS Baneprojektering og vedligholdelse Railway Design and Maintenance # ECTS Kandidatspeciale indenfor jernbane Master project within railways

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Jernbanen. på vej mod 2020

Jernbanen. på vej mod 2020 Jernbanen på vej mod 2020 Banebranchens første jernbanekonference København d. 18. maj 2009 Banebranchens første konference: Jernbanen - på vej mod 2020 Mød blandt andre Lars Barfoed og Tor Nørretranders

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Niels Brejnbjerg Buch Projektleder Banestyrelsen, Planlægningsdivisionen Indledning I løbet af 2001 og 2002 har

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til brug for anmodning om optagelse på kvalifikationsordningen

Bilag 1. Ansøgningsskema til brug for anmodning om optagelse på kvalifikationsordningen Bilag 1. Ansøgningsskema til brug for anmodning om optagelse på kvalifikationsordningen A: Generelle informationer Virksomhedens navn: Adresse: Evt. postboks: Postnr: By: Land: Tlf: Internetadresse: CVR.

Læs mere

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Rettidigheds-ledelse 14 October 2010 Præsenteret for TØF af Jacob Dorner Baggrund På opfordring af den danske transportminister blev der oprettet

Læs mere

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne 200 milliarder indtil 2025 Oversigt over anlægsprojekterne KLAR TIL HEDER ULIG NYE M Hvorfor være med i Klar til nye muligheder? De kommende 10 til 15 år vil der blive brugt for over 200 milliarder kroner

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Baneuddannelsen. v/martin E. Vigild. Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø

Baneuddannelsen. v/martin E. Vigild. Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø Baneuddannelsen v/martin E. Vigild Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 12-05-2011 til gavn for samfundet I/O PULL PUSH BSC (Danish) MSC/PHD (engelsk) DTU Unge mennesker til studiet TRANSITION:

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april 2011. Magasinet

Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april 2011. Magasinet Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april 2011 Magasinet Magasinet BaneBranchen Profilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Virtualisering og data på banen

Virtualisering og data på banen Virtualisering og data på banen EMC Forum 18. november 2009 Præsenteret af CIO, Kenneth Lau Rentius, Banedanmark Virtualisering og data på banen Keynote Præsentation Server virtualisering Backup og arkivering

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet.

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet. Stillingsprofil Stilling Arbejdssted Reference til Ansvarsområde Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Stillingen refererer til Head of Finance and Project

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fra Tanke til. Handling. BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010. I samarbejde med JETRA

Fra Tanke til. Handling. BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010. I samarbejde med JETRA Fra Tanke til Handling BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010 og BaneBranchens anden årlige konference: Fra Tanke til Handling Mød blandt andre transportminister Hans Christian

Læs mere

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Indhold Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn 1 Strøm på Femernforbindelsen 4 Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde 6 Besøg femern.dk for flere informationer

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

TranSpOrT SErVICEYDELSEr LaGEr

TranSpOrT SErVICEYDELSEr LaGEr TranSpOrT SErVICEYDELSEr LaGEr DEN BEDSTE VEJ ER MÅLET... Matthias Gödecke (administrerende direktør for Gödecke Eurotrans GmbH) 2 GÖDECKE LOGISTIK IDÉGrUnDLaG GÖDECKE LOGISTIK står for kvalitet og sikkerhed.

Læs mere

Totalentrepriser det rigtige valg?

Totalentrepriser det rigtige valg? Totalentrepriser det rigtige valg? Banebranchens Dag 2014 Svend Poulsen, projektchef Atkins Terminal 3, Xian Airport People s Republic of China Emner Hvorfor totalentrepriser? Roller og kommunikation Risiko

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane Tina Overgaard & Ri Kofod København den 11.12.2013 JOBPROFIL Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane 1. Indledning Trafikstyrelsen har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

PROGRAM NETVÆRK FOR FORRETNING d. 15. marts 2012

PROGRAM NETVÆRK FOR FORRETNING d. 15. marts 2012 PROGRAM NETVÆRK FOR FORRETNING d. 15. marts 2012 Holmegaard Park, Glasværksvej 54, 4864 Holmegaard DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid DAGENS PROGRAM Kl. 08.30-09.00

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9.

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt Status & Strategi Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. oktober 2012 1 Program 1. Indledning Bestyrelsesformand Peter Schütze 2. Status

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 2012-10-04 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 14 25 kv kørestrømsforsyning

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Beijing Metro - Siemens Mobility

Beijing Metro - Siemens Mobility Trainguard MT Sikker og effektiv togkontrol Beijing Metro - Siemens Mobility BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010 Page 1 BaneBranchens årlige jernbanekonference, København

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

SKRÆDDERSYET SERVICE TIL DIT KØRETØJ

SKRÆDDERSYET SERVICE TIL DIT KØRETØJ W W W. I V E C O. c o m SKRÆDDERSYET SERVICE TIL DIT KØRETØJ www.facebook.com/iveco www.youtube.com/iveco www.twitter.com/iveco www.flickr.com/photos/ ELEMENTS 100% fordele, 100% Iveco Kære Iveco kunde,

Læs mere