Magasinet. Den Danske Banekonference. Risikostyring. Ny Nørreport. Den stille succes. Branchen i forandring. Signalprogrammet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. Den Danske Banekonference. Risikostyring. Ny Nørreport. Den stille succes. Branchen i forandring. Signalprogrammet"

Transkript

1 Magasinet Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 3 marts 2012 Ny Nørreport Branchen i forandring Risikostyring Uddannelse med jobgaranti Få morgendagens trafik til at glide De private jernbane - entreprenører har forenet sig Bæltet er sikret Strøm på Warszawas nye metrolinje Den Danske Banekonference Sikker, pålidelig og bæredygtig Samarbejde skal sikre Elektrificering i Danmark Den stille succes Godt i gang med KØR Signalprogrammet Sammen er vi stærke Studietur til Tyskland 2011

2 Magasinet BaneBranchen 3 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Profilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne Redaktion: Alex Landex Bernd Schittenhelm Peter Sonne Stefan Kiel Nielsen Foto: Alex Landex Stefan Kiel Nielsen Tommy O. Jensen Peter Sonne Grafisk design og layout: Stefan Kiel Nielsen Oplag: 4000 stk Udgave: Nr. 3, april 2012 ISSN Trykt: Online: Adresse: Banebranchen C/O Bombardier Peter Sonne Kay Fiskers Plads København S tlf.: (+45) Kære Læser, Velkommen til 2012-udgaven af BaneBranchens magasin med masser af gode historier om jernbanen. Vi giver dig en bred vifte af de historier BaneBranchens medlemmer har lyst til at fortælle fra deres daglige arbejde og naturligvis er ERTMS med, suppleret af kommunikationsløsninger, baneopgraderinger, effektiv projektbemanding og andre spændende fortællinger. I 2011 afholdt BaneBranchen for tredje gang Den Danske Banekonference, hvor 500 jernbaneprofessionelle fra hele branchen mødtes. Konferencens mere end 60 foredrag kom bredt rundt om hvad der foregår i branchen, og hvilken vækst branchen oplever. Den Danske Banekonference afholdes igen den 9. maj 2012 og 21. maj 2013, og her vil du blandt mange andre kunne møde firmaerne bag dette magasins artikler både som udstillere, foredragsholdere og deltagere. Det gør Den Danske Banekonference til et godt sted at få en kvalificeret dialog med gamle og ikke mindst nye kontakter. Foreningen BaneBranchen er blevet 4 år gammel og efterspørgslen på kvalificeret højtuddannet arbejdskraft med jernbaneteknisk viden vokser og vokser. Med et estimeret forbrug på over 100 mia. kr. bl.a. udmøntet i de mange store jernbaneprojekter som Signalprogrammet, Metro Cityringen, København Ringsted, Femern etc. samt bl.a. en kommende elektrificering og nye letbaneprojekter vil betyde en endnu større efterspørgsel efter jernbaneingeniører. I dag er der stort set ingen ledige jernbaneingeniører på markedet hverken i Danmark eller vores nabolande. BaneBranchen finansierer Jernbaneuddannelsen på DTU, der nu producerer ingeniører og de er populære. DTU melder, at de allerfleste har job allerede inden de har færdiggjort studiet, og der er ingen tvivl om, at der kan skaffes arbejde til mange flere. Uddannelse er blot ikke noget der kan skaffes fra dag til dag, og BaneBranchen sikrer den stabilitet der skal til for at der kontinuert uddannes jernbaneingeniører af høj kvalitet. For at sikre at der også på den lange bane vil være uddannelse af jernbaneingeniører har BaneBranchen valgt at støtte op om både ph.d.-studerende og DTUs myndighedsbetjening indenfor jernbane. BaneBranchen udgiver dette magasin, som er beretninger om de seneste succeser vores medlemmer har opnået. Vi håber derigennem at få lejlighed til at kunne fortælle hvilken fantastisk, spændende og udfordrende jernbanebranche vi er del af. Hvis du vil vide mere om BaneBranchen, jernbaneuddannelsen eller Den Danske Banekonference, så klik ind på God læselyst! Peter Sonne Formand for BaneBranchen Indhold Strøm på Warszawas nye metrolinje grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem Signalprogrammets udbud er nu afgjort Flere tog til tiden en homogen og centraliseret platform Risikostyring mulig hed for mere selv forvaltning til infrastruktur forvalterne og opera tørerne En branche i forandring Verdens bedste massetransportform vinder terræn her i Danmark - Endeligt! Et projekt af de helt store Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision Den Danske Banekonference Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes Bæltet er sikret Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes med Bombardiers anlæg Jernbanen som et vækstlokomotiv ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder Få morgendagens trafik til at glide på skinner Signaltekniske løsninger få balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter De private jernbane entreprenører har forenet sig Ny interessegruppe for entreprenørerne Uddannelse med jobgaranti Der er akut brug for jernbaneingeniører - men DTU leverer mulighederne Boosting Infranet Quality Eltel leverer fiber- og kobberløsninger til de danske jernbaner Ny Nørreport - et trafikprojekt, der har krævet utraditionelle løsninger Forbindelser, der opfylder standarderne Sådan påvirker den kommende europæiske standard EN allerede nu jernbanemarkedet Godt i gang med KØR Infranord er kommet godt i gang i Danmark næste mål er hele Skandinavien Sikker, pålidelig og bæredygtig Jernbanen er i sikre hænder og det startede med en kop kaffe Samarbejde skal sikre tværkommunal vækst Et kig på udfordringerne omkring realiseringen af en let bane i Ring Elektrificering i Danmark Historik, baggrund og analyse af forskellige elektrificeringsscenarier Signalprogrammet Europas største udskiftning af signalsystemer går ind i udførelsesfasen Den stille succes Regionstog forbedrer i retning af kundernes fokusområder Sammen er vi stærke Samarbejde er nøglen til succesen i Signalprogrammets S-bane projekt BaneBranchens studietur til Tyskland 2011 Den årlige kæmpeoplevelse for jernbanestuderende

3 4 Magasinet BaneBranchen #3, marts Strøm på Warszawas nye metrolinje grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem Warszawa udvider sin metro med en ekstra linje, Linje 2, som skal forbinde den østlige del af byen med den vest lige. ABB er under leverandør til projektet, og har netop fået ordre på syv nye mellem spændings transformerstationer, som skal for syne metrolinjen med strøm. Metroen i Polens hovedstad er en hoved pulsåre for al færden igennem byen med dens 1.7 mio. ind byggere. Den strækker sig i dag over 22,6 km fra syd mod nord med 21 stationer. Byen har længe savnet en tvær gående linje fra øst mod vest, og døjer i dag med store trafikale problemer. I 2008 blev det dog vedtaget at en ny linje 2 skulle bygges, og i august 2010 blev det første spadestik taget. Projektet forventes færdig i Linjen vil tilføje 19 km ekstra metro linje med 19 stationer. Det er AGP konsortiet, drevet af italienske Astaldi, som står for entreprisen. ABB skal i den forbindelse opføre fire kombinerede kørestrøms- og hjælpe transformerstationer på 15 kv (kilovolt) / 825 V jævnstrøm og tre hjælpe transformer stationer på 15 kv/400 V vekselstrøm til den nye metrolinje 2. Ordren omfatter nøglefærdige transformer stationer, herunder design, konstruktion, forsyning, opbygning og idriftsætning. Hver af kørestrøms stationerne vil blive udstyret med fire ensretter grupper på 2 MW. Trans formerne vil nedsætte spændingen fra mellem spændings nettet, og ensretterne vil omdanne veksel strømmen til jævn strøm, som skal drive metrotogene. Genbrug af bremse-energi En af transformerstationerne vil blive ud styret med et 40 megajoule strøm lagrings system baseret på tolags-super konden satorer, der skal lagre den op samlede bremse energi fra togene. ABB får også an svaret for fjern styringscentralen, som bliver inte greret med det eksisterende system, der styrer metrolinje 1. Transformerstationer er nøgle installationer i forsyningsnettet i forhold til en effektiv trans mission og distribution af elektri citet. De omfatter udstyr, som beskytter og styrer den elektriske strøm. Dette er en innovativ og grøn strømforsynings løsning med indbygget strømlagrings system, siger Oleg Aleinikov, chef for ABB's transformer afdeling. "Udnyt telse af ener gien fra metro togene, når de bremser, og tilbage sender ener gien til strøm forsyningssystemet vil yderligere forbedre energieffektiviteten på denne metrolinje. Banesegmentet Ordren til Warszawas nye metro linje er et ek sem pel på ABB s vok sende glo bale forretning inden for jern bane industrien. Kernekompetencerne dækker hele spek teret af gene rering og for syning til styring, regu- forts. på side 6 På sporet af pålidelig strøm? Selvfølgelig. ABB s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner. Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet. Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: Colros/Flickr

4 6 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 fortsat fra side 4 lering og over vågning. Leve rancer til jernbane industrien for deler sig på produkter og systemer, her under bl.a. transformer stationer og elektrificerings løsninger til såvel vekselsom jævn strøms forsyning til metro, letbaner, regional- og fjerntrafik. Også den københavnske metro gemmer på leve rancer fra ABB. Til metroens fase 1+2 har ABB leveret brydere, og hele el-pakken til fase tre, som bl.a. består af fem unders tationer mellem Lergravs parken og Køben havns lufthavn. Leve rancen består af mellem spændingsstationer på 10kV til 400 V, kabel forbindelser imellem stationerne samt kørestrøm sanlæg til tre stationer. Colros/Flickr ninasaurusrex/flickr

5 8 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Signalprogrammets udbud er nu afgjort Flere tog til tiden - ALSTOM Transport / Design&Styling- Jumpfrance THE ATLAS SIGNALLING SYSTEM TRAVELLING IN A BORDER-FREE WORLD Atlas, the ERTMS* signalling system, makes crossing borders easier as well as controlling and optimising train speeds in total safety to increase traf c ow (passengers, freight) and line output. A modular adjustable solution, Atlas can be adapted for all networks. Banedanmarks store Signalprogram dækkes af fire store udbud og beslutningen er nu truffet: leverandørerne er fundet! Alstom vandt ETCS level 2 signalsystemet til Fjernbane Øst og On-Board udstyret. Det udstyr, der skal installeres i det rullende materiels førerrum. Banedanmark har fra starten af lagt vægt på, at de nye signalsystemer til den danske jern bane skal basere sig på modne efterprøvede løsninger og ikke på ny udvikling og afprøvning af nye løsninger. Alstom står for at have leveret halv delen af de ETCS level 2 projekter der er i kommer ciel drift i Europa i dag. En af Alstoms kompetencer i forbindelse med den aggressive udrulnings plan er firmaets evne til at lære og industrialisere processerne til stadig forbedring af de tekniske og projektledelsesmæssige kompetencer. Dette er blandt andet blevet demonstreret på det belgiske BRIO projekt med national udrulning af sikringsanlæg i Belgien. Her tog man megen lærdom med sig fra den første udrulning på Early Deployment Line. F-bane F-bane projektet er kommet godt i gang og der er etableret en komplet projektorganisation, * European Rail Traf c Management System forts. på side 10

6 10 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 8 som har sit samarbejde med Banedanmark og Thales (leverandør af Vest kontrakten) hos Banedanmark på Amerika Plads. Alstom Transports danske organisa tion ledes af direk tør Christian Algreen-Ussing, der blandt sine vigtigste opgaver har sikringen af samarbejdet på tværs af partnere og inter es senterne for at skabe den overordnede success. On Board Alstom og Banedanmark forhandler i øjeblikket om den endelige kontrakt om levering af Onboard projektet, dvs instal lering af ERTMS udstyr i det rul lende materiel på de danske skinner. Mere end halv delen af eksisterende ETCS udstyr i kommerciel drift er leveret af Alstom. På Onboard siden har Alstom gennemført projekter med såvel flådestørrelse som antal operatører svarende til danske forhold i f.eks. Schweiz og Østrig. Bravida har brikkerne til øget mobilitet og fremtidens infrastruktur Højspænding Baneteknik Transmission Flere tog til tiden Banedanmarks Signalprogram vil sikre flere tog til tiden. Det nye system vil blive base ret på en homo gen og cen trali seret plat form, der udnyt ter moderne digi tal tekno logi. Det betyder, at antal let af del systemer bliver redu ceret og sig naler langs spo rene helt for svinder til fordel for en langt sik rere elek tro nisk struktur. Antal let af fejl kilder redu ceres. Sam tidig bidrager den nye tekno logi til, at over våg ning og fore byg gende vedlige holdelse mulig gør en endnu bedre systemtilgængelighed. I det fremtidige system vil trafikken på hele Fjernbanen blive styret fra to koordinerede trafikfjernstyringscentraler en i Øst- og en i Vestdanmark. Dette skal ses i forhold til det eksisterende system af store og små fjernstyringscentraler og stationer med forskellige teknologier og funktionalitet. Samlet vil den nye løsning sikre en koordineret og optimeret styring af togtrafikken. Samlet set vil passagererne opleve flere tog til tiden og et bedre grundlag for forbedret passagerinformation. Som en ekstra fordel vil sikkerheden i det nye system være ensartet og leve op til moderne standarder. Kompetencecenter Alstom vil i de kommende år etablere et Europæisk Center of Excellence. Et kompentencecenter placeret i København med fokus på udrulning og vedligehold af ETCS-teknologi. Således vil erfaringer og knowhow fra signalprogrammets designfase opbygge kompetencer, der skal videreføres og aflejres i kompetencecenteret med henblik på, at dansk knowhow kan bruges i andre lande. Alstoms kompetencecenter bliver etableret i samarbejde med Copenhagen Capacity og DTU og vil medvirke til, at Banedanmark kan opnå en række væsentlige fordele ved de nye systemer samt at fremtidige projekter internationalt kan nyde gavn af de danske erfaringer. Elevatorer Brand & Sikring Vejteknik Kontakt os på eller på Vi ved at jernbaneområdet tilføres over 100 mia. kr. i løbet af de næste år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes Peter Sonne, Formand for BaneBranchen

7 12 Magasinet BaneBranchen #3, marts Risikostyring: Nye krav, men også nye fordele Risikostyring i baneprojekter skal fremover følge nye EU-regler. Men reglerne kan også blive til gavn for virksomhederne selv EU gør i disse år op med den traditionelle sikkerheds ledelse på jernbanen. Nye regler er nød vendige for ud viklingen frem mod en sammen hængende euro pæisk jern bane. For den enkelte virk som hed betyder det nye krav, men vil også byde på nye for dele i en branche, der spås stor vækst i fremtiden. Udviklingen i den danske og den euro pæiske jern bane branche er utrolig spændende at følge i disse år, siger sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra den danske virksomhed Apsitech A/S, som har speciale i CSMassessment og myndigheds behandling. Branchen bobler af innova tion, store anlægsprojekter, politiske visioner og nye mål for tog trafikken. Et af disse mål er at harmonisere sikkerheds kravene og skabe en sammenhængende jern bane på tværs af lande grænserne i EU. Vejen til dette mål er blandt andet en ny og obliga torisk proces for risiko styring i jernbane projekter, forklarer Vibeke Lindberg. Hun hen tyder til den nye bekendt gørelse for god kendelse af infra struktur, der trådte i kraft den 1. januar 2012, samt for ordningen CSM-RA. Såvel procedurer som metoder skal harmoniseres, og denne tendens vil fortsætte i de kommende år for at gøre jern banen mere inter operabel, til føjer hun. Allerede til sommer vil forordningen om slutte en hver ændring af et del system. Det vil sige ændringer i infra struktur, rullende materiel, drift, ved lige holdelse og organisa tion. Hvis en ændring er signifikant, skal virksomheden inddrage en uafhængig assessor (CSMassessor). Det betyder, at til de ændringer, hvor der frem over skal ansøges om ibrug tagningstilladelse, skal ansøger ved lægge en sikker hedsvurderings rapport, der er ud arbejdet af en CSMassessor, og som inde holder assessors vurdering. Nye krav, nye fordele Den obliga toriske brug af en CSM-assessor betyder, at virksom heden skal gennem føre sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra Apsitech en ny systematisk risiko vurdering hver gang, der gennem føres ændringer. Fordelen ved dette er vis heden om, at man har været omkring alle væsent lige forhold for jern bane sikker heden. Vibeke Lindberg ser ikke de nye EU-regler som en belastning, men snarere som en praktisk og nød vendig tilpas nings opgave, der bidrager til den fort satte ud vikling af jern banen som en erhvervs sektor i stadig vækst og udvikling. Såvel procedurer som metoder skal harmoniseres [...] for at gøre jern banen mere inter operabel Større råderum De nye krav betyder, at ikke-signifikante ændringer fremover ikke skal god kendes i Trafik styrelsen. Dette giver virk som hederne mulig hed for mere selv forvaltning, da ikkesignifikante ændringer kun skal gennemføres i hen hold til virk som hedernes certificerede sikker heds ledelses system. Trafikstyrelsens certifi ceringer og godkendelser af virksom hederne igennem de sidste år har styrket virksom hederne til at håndtere den øgede selv forvaltning, som de får i kraft af de nye krav. Om Apsitech Apsitech A/S blev stiftet i december Med arbejderne har mange års er faring på jern bane området, og kom peten cerne er for delt på flere fag områder inden for infra struktur. Dertil kommer myndig hedsbehandling som til passes den enkelte opgave, hvad enten det er en signifi kant ændring eller en ikke-signifi kant ændring. På ikke-signifi kante ændringer vil de nye krav give mulig hed for mere selv forvaltning til infrastruktur forvalterne og opera tørerne, siger sikker heds specialist Vibeke Lindberg fra Apsitech.

8 14 Magasinet BaneBranchen #3, marts En branche i forandring Verdens bedste massetransportform vinder terræn Hvor der i mange andre brancher er krise stem ning, investeres der som aldrig før i den danske jernbane. Nye signal systemer, en ny bane mellem København og Ringsted og seneste den politiske aftale om udvidelse af elektrifi ceringen under streger blot det politiske ønske om at fremtids sikre jernbane nettet. Men med investeringerne følger også krav om mere jern bane for pengene. Som rådgivere og leveran dører til jern banen er viden om ny teknologi, innovation og effektivi sering af arbejds processer helt afgørende for, at vores leve rancer kan stå mål med investeringer og krav. Med andre ord; vores branche er i forandring. Hvordan leverer vi mere jernbane for pengene? Kravet om mere jernbane for pengene bliver for os som forval tere, rådgivere, leverandører og entrepre nører et spørgs mål om, hvordan vi kan opti mere processer og arbejde smartere. I Atkins har vi arbejdet med flere forskellige tiltag blandt andet inter nationale kon stellationer, out sourcing og introduktion af 3D-model lering i jernbane projekteringen. Gennem de seneste fem år har 3D-model lering været et krav til rådgivere i bygge branchen, der arbejder for offent lige institu tioner. Erfaring erne fra bygge branchen og vores egne pro jekter har vist, at 3D-model lering giver store fordele i projekterings arbejdet. Med 3D-model lering kan vi bedre styre grænsefladerne mel lem de en kelte tekniske fag; eksem pelvis spor, signal- og køre ledningsanlæg, ved visuelt at få et tidligt indblik i de udfordringer, der kan opstå i udførelses fasen. På Bergen Bybane har vi benyttet 3D-modellering i projek teringen. By banen løber gennem byen, og 3D-model leringen blev derfor anvendt til at sikre, at funda menter ikke kolliderede med eksempel vis afløbs ledninger. På den måde var det muligt at sikre, at forhold der ellers kunne skabe pro blemer i udførelsesfasen, blev fundet under projek teringen, hvor omkostningerne er væsentlig mindre, end hvis projektet måtte stoppe under udførelsen for at udbedre fejl. Effektivisering gennem samlet projektorganisation Korte tidsfrister og derfor hurtig mobilisering af større teams er blevet kendetegnende for arbejdet i banebranchen. Projekteringen af Nordvestbanen er et godt eksempel på dette. 10 måneders koncentreret projektering med 100 ingeniører, specialister og tegnere, da projektet var på sit højeste, startede i marts 2011 og resulterede i, at de første broer allerede var bygget i januar Modsat tidligere, hvor hver rådgiver løste delopgaver hjemme på kontoret, er tendensen i dag, at større rådgiver teams samles på tværs af virksom heder ét sted og løser opgaverne i tæt samarbejde. Samlingen af ekspertisen og det tættere sam arbejde har store fordele i forhold til at effek tivisere opgave løsningen. København-Ringsted-projektet og Signalprogrammet er gode eksempler på dette. Her sidder vi som rådgiver tæt sammen med kunden og sam arbejds partnere og i Signalprogrammet også leverandører. Øget elektrificering på tegnebrættet I jernbanebranchen kan vi glæde os over at arbejde med en transportform, som over ordnet set må betrag tes som miljø venlig. Dog har vi i Danmark haltet bag efter, hvad an går elek trificering af jern bane nettet. Men efter mange års stil stand er elektri ficering igen kom met på dagsordenen; senest i februar 2012 da regeringen indgik en bred aftale på transport området, som prioriterer elektrificering af udvalgte strækninger. Elektrificeringen af jernbanenettet spiller en helt central rolle i forhold til at skabe en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at den vil gavne miljø og klima. Planerne om øget elektrificering er således afgørende for det politiske mål om at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer. Er der strøm nok til fremtiden? I modsætning til de fleste europæiske lande forts. på side 16

9 16 Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012 Vi tegner fortsat fra side 15 fremtidens begyndte Danmark elektrifi ceringen af jernbane nettet relativt sent. Hoved færdsels åren fra Padborg via Fredericia og Storebælt til Øresunds broen blev elektrifi ceret i 1990'erne. Da denne stræk ning er et vigtigt binde led for gods trafikken mellem Skandi navien og det euro pæiske konti nent, har godsoperatørerne stor fokus på, at stræk ningen er klar til at hånd tere de øgede transportmængder, som for ventes de næste 20 år. Atkins har for Banedanmark taget pulsen på køre strøms forsyningen på denne stræk ning for at klarlægge, om der også i fremtiden er elektrisk effekt nok til rådighed til at fremføre de stadig længere og tungere tog. I 2011 gennem førte Atkins en grundig elektrisk simulering af strækningen mellem Padborg og Storebælt, og den følges op i år af en til svarende analyse på Sjælland og Lolland-Falster, hvor der også tages hensyn til elektrifi cering af den nye jernbane København-Ringsted og op graderingen af banen mel lem Ringsted og Rødby i forbindelse med den faste forbindelse over Femern. Analysen for Jylland og Fyn viste behov for etablering af flere forsynings stationer og opgradering af køre lednings anlægget med forstærkningsledninger adskil lige steder for at kunne klare strøm trækket fra godstogs lokomotiverne. Behovet for yderligere til gang af forsyningsanlæg forstærkes af, at passagertrafikken inden for de næste 10 år forventes øget. Hjælp til miljøvenlige valg Men kan jernbanen byde på mere bæredygtig hed? Det er blevet almin de ligt at byggebranchen med regner bære dygtighed i design af byg ninger og påviser store CO 2 -reduktioner ved at tænke bæredygtighed ind i design- og projekteringsfasen. På samme måde er der miljøvenlige beslutninger at tage i forhold til valg af materialer og løsninger til jernbanen. Det er et tidskrævende puslespil, hvis man skal samle data og bygge regnskabet op fra bunden i hvert projekt. Derfor har vi i Atkins udviklet et værktøj, som kan udregne jernbaneprojekters samlede CO 2 -udledning. Værktøjet kan medregne alt fra de enkelte materialers CO 2 -belastning til hele anlæggets levetid. Det benyttes dagligt på tværs af Atkins globale koncern og vedlige holdes i takt med, at 2500 jern bane rådgivere lægger informa tioner om nye pro dukter og værdier ind i databasen. I resultatet af de enkelte beregninger foreslår værktøjet mere miljøvenlige alternativer, som derefter kan vurderes til det enkelte projekt. Som alt andet afspejler banebranchen det samfund, vi er en del af. De forandringer og nye behov, der er opstået over de senere år, kræver omstillingsparathed, ny teknologi og ikke mindst projektledelse. Men det er samtidig en branche med stort potentiale i et land som Danmark, hvor udsigten til letbaner i byerne, øget elektrificering af jernbanenettet og moderne signalanlæg peger i retning af noget, der kan udvikle sig til en ny guldalder for jernbanen. infrastruktur Jernbane Ny bane København-Ringsted, Signalprogrammet, Nordvestbanen, Langå-Struer, Højhastighedsbaner i Norge, Vojens-Vamdrup Broer og tunneller på Køge Bugt-motor vejen, Kliplev-Sønderborg, Funder Ådal, Vallensbæk Sø, Kværndrup-Svendborg, Heggedal Station Vej Holbæk-motorvejen, Holstebro-Ringsted, Gørløse omfartsveje, Næstved-Rønnede, Teglholmsgade og Havnegade havnepromenade GIS NaturErhvervsstyrelsens markkortsystem, Kulturarvsstyrelsens WebGIS, EEAs Ozone Viewer, EU-kommissionens Water Infomation System 3D-rendering af Heggedal Station Plan Design Enable Letbane Odense, Århus, Aalborg, Bergen Bybane, Stavanger Bybane, Dubai Metro, Valby letbanescreening, Oslo, Trondheim

10 18 Magasinet BaneBranchen #3, marts Et projekt af de helt store Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision Landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg er et af de tre milliardprojekter, der er hoved hjørne stenene i visionen om at for doble pas sagerog gods trans porten på jern banen. Projek tet vil for korte rejse tiden for pas sa gererne, for øge gods kapaciteten og sam tidig give mere plads til passager tog på hoved stræk ningen mel lem Jyl land og Sjæl land. Bedre trafikafvikling For passagererne bliver der kontante besparelser målt i minutter. En rejse mellem Nykøbing Falster og København bliver minutter kortere end i dag, og rejsen mellem København og Hamborg kan forkortes med en time og komme ned på godt tre timer, når den faste forbindelse over Femern Bælt står klar. Samtidig giver den dobbeltsporede bane mulighed for at øge antallet af tog mellem Danmark og Tyskland. Med de nye overhalingsstationer, der bliver placeret ved Glumsø, Vordingborg, Orehoved og Højby, får passagertogene også bedre mulig hed for at overhale godstog, hvilket er til stor fordel for kapaciteten og rettidigheden på strækningen. Når den 115 kilometer lange strækning i 2020 står klar med såvel dobbeltspor som fuld elektrificering, så flyttes en stor del af godstrafikken fra strækningen Ringsted- Padborg til Femern-forbindelsen. Dermed spares de 45 godstog, som der forventes at køre i døgnet i 2020, for en omvej på 160 kilometer, når de skal fra Sverige til Tyskland, ligesom der vil blive tale om en reduceret udledning af CO 2, når færgedriften ophører. Ved at flytte godstrafikken fra hovedstrækningen mellem Sjælland og Jylland skaber vi samtidig mere kapacitet til passagertog på en af de mest trafikerede strækninger i landet. Så det er ikke kun passagererne på Sjælland og Lolland-Falster, der får gavn af Femern-forbindelsen; det samme gør de mange tusinde, der hver dag kører med tog mellem Sjælland og Jylland, siger Klaus S. Jørgensen, anlægschef for landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg. Bygges, mens der køres En af de store udfordringer ved Femern Bælt danske jernbaneanlæg er, at der skal bygges, imens der kører tog på strækningen. Banedanmark er ikke uvant med denne type udfordring arbejdet med anlæggelse af 6. hovedspor til S-banen i København, der blev afsluttet sidste år, er det seneste eksempel - men det er første gang i nyere tid, at det sker på så lang en strækning. Det stiller store krav til os såvel i planlægningsfasen som i selve udførelsen af arbejdet. For uanset hvilken type arbejde, der er i gang, så er der tog, der skal kunne køre forts. på side 20 Den faste forbindelse over Femern Bælt - en 18 kilometer lang tunnel til bil- og jernbanetrafik kan ikke løse opgaven med at binde Danmark og Tyskland tættere sammen alene. For at udnytte fordelene ved tunnelen er det nødvendigt med den rette jernbaneinfrastruktur, og på dansk side vil det sige opgradering af banen fra Ringsted til den lille lollandske by Højby syd for Holeby. Hele strækningen på ca. 115 km skal elektrificeres, og der skal udbygges til dobbeltspor fra Vordingborg til Højby (eksklusiv forbindelsen over Storstrømmen) en strækning på omkring 55 km. Med i projektet er desuden fire overhalingsstationer og to nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund. Elektrificeringen betyder, at frihøjden på en række broer skal hæves, eller der skal bygges helt nye broer, og enkelte steder på strækningen vil det muligvis være nødvendigt at rette kurver ud. Projektet har en økonomisk volumen på mellem 8 og 9 milliarder kroner, og det er Banedanmark, der har ansvaret for projekteringen af de danske jernbaneanlæg. Bygherreorganisationen er i gang med at blive oprettet, der er taget fat på blandt andet de geotekniske undersøgelser, og sidst på året 2013 forventes det, at anlægsloven vil blive fremsat. Anlægget skal lige som den faste forbindelse stå klar i 2020, så der fra dag et er mulighed for at udnytte de fordele der er ved Femern Bælt-projektet. Landdelen Landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg omfatter en elektrificering fra Ringsted til Højby syd for Holeby på Lolland samt anlæg af dobbeltspor på strækningerne Vordingborg- Masnedø og Orehoved Højby. Anlæggelsen anslås at komme til at koste mellem 8 og 9 milliarder kroner. Læs mere på Tidsplan 2012 Etablering af bygherreorganisation Beslutning om hastigheden på banen Tekniske forundersøgelser Forberedelse af udførende aktiviteter 2013 Anlægsloven for Femern Bælt forventes fremsat 2014 Anlægsarbejdet begynder 2020 Forventet ibrugtagning af landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg Forventet trafik på strækningen 2020: 34 persontog og 45 godstog pr. døgn. 2030: 40 persontog og 56 godstog pr. døgn. I løbet af 2030 erne vil antallet af godstoge stige til 78, mens man ikke forventer at der kører flere end 40 persontog.

11 20 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 19 planmæssigt, så snart vi hæver en spærring, siger Klaus S. Jørgensen. Fremtidens Jernbane Femern Bælt danske jernbaneanlæg er ikke bare et set med danske øjne gigantisk jern bane byggeri. Det er også en vigtig forudsætning for opfyldelsen af den politiske vision om at fordoble passager- og godstransporten. Sammen med Den nye bane København- Ringsted og Signalprogrammet udgør Femern Bælt danske jernbaneanlæg grundpillerne i arbejdet hen mod, at der i 2020 skal være en infrastruktur, som gør, at fordoblingen kan være en realitet senest i Samtidig spiller Femern Bælt danske jern bane anlæg også en vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde Time modellen, hvor rejse tiden på stræk ningen København- Odense-Århus og Aalborg maksimalt må vare en time mellem byerne.

12 22 Magasinet BaneBranchen #3, marts Den Danske Banekonference Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes Af Peter Sonne, formand for BaneBranchen Hvert år afholder BaneBranchen Den Danske Banekonference. Denne velbesøgte konference er stedet, hvor branchen mødes og holder sig opdateret med de nyeste erfaringer og den nyeste viden og ikke mindst netværker. Det er ikke tilfældigt at Den Danske Banekonfe rence kan præ sen tere både Transportministeren og de mest promi nente jernbane profes sionelle i Dan mark. Den Danske Bane konference er den største jern banekonfe rence i Dan mark, og den har siden star ten i 2009 været en brag ende succes i 2011 deltog 500 jern bane profes sionelle fra hele landet og udlandet. Den Danske Banekonference er for hele branchen fra direktører til studerende. Derfor arbejder en række af BaneBranchens virksomheder og partnere frivilligt for at sikre et spændende og alsidigt program samtidig med at prisen holdes på et niveau, hvor alle kan deltage. Konferencen afsluttes med en stor netværksmiddag, hvor der er gode muligheder for at netværke, summe og ikke mindst skabe kontakt til kollegaer fra hele branchen. Foredragene Foredragene spænder bredt lige fra politikere og ledere til forskere og branchens eksperter. Foredragene gives i flere parallelle spor med hvert sit emne, så der er noget for en hver interesse. Er det svært at vælge, kan man trøste sig med at alle slides efter konferencen er at finde på konferencens hjemmeside Det overordnede emne for konferencen og foreningen er den danske jernbane, men det begrænser selvfølgelig ikke foredragene. Overalt i verden forskes der og drages erfaringer, og derfor hentes der foredragsholdere ind, hvis viden kan spare den danske jernbane for at skulle genopfinde hjulet. Messeområdet For at sikre gode muligheder for at opleve branchen indefra og netværke er der et messeområde med udstillingsstande. Her er forts. på side 24

13 24 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 23 der mulighed for at besøge BaneBranchens virksomheder og samarbejdspartnere for en snak om hvad der foregår i branchen, hvad der er nyt og hvordan der kan indgås samarbejde personer og virksomheder imellem. Messeområdet er åbent fra morgenstunden og frem til middagen det er således muligt at besøge udstillingsstandende og snakke med virksomhederne hele dagen. Når dialogen er kommet godt i gang er det også muligt at trække væk fra udstillingsområdet og fortsætte diskussionen i loungeområdet. Innovation Tema i 2012 er innovation. Vi ved at jernbaneområdet tilføres over 100 mia. kr. i løbet af de næste år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes. Gode skinner, et europæisk standardiseret signalsystem og elektrificering af hele den danske jernbane er et godt skridt på vejen til at kunne give passagererne tog til tiden, at kunne købe billige elektriske tog og at optimere varetransporten i et sammenhængende Europa. Derudover skal den københavnske metro udvides markant og der er planer om letbaner mange steder i Danmark. Det ser vi som en erkendelse af, at den skinnebårne trafik bliver opfattet som attraktiv, effektiv og pålidelig. Kan jernbanesektoren så levere varen? Det er vi overbeviste om i BaneBranchen, men ikke uden at gå ad nye spor. Vi skal analysere og vurdere de gamle dyder indenfor denne traditionsrige branche, beholde det bedste og udvikle det mindre effektive. Derfor er BaneBranchens hovedformål også fremover at støtte uddannelse, forskning og læring, og gøre vores til at Danmark er og bliver i eliten indenfor jernbane denne konferences fokus på innovation er med til at vi når dette ambitiøse mål. God konference Peter Sonne Formand Den Danske Banekonference afholdes 9. maj 2012 og 21. maj Læs mere om konferencen på

14 26 Magasinet BaneBranchen #3, marts Bæltet er sikret Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes Sund og Bælt A/S vil sikre at Storebælt forbin delsen kan vedligeholdes indtil sikrings anlæg gene over Store bælt ud skiftes i forbindelse med Signal programmet. Desuden ønsker de at optimere trafik afviklingen over forbin delsen. De oprinde lige sikrings anlæg blev idrift sat før de første tog kørte over Storebælts forbindelsen. Det var 1. juni 1997 og teknologien var Ebilock850, som indeholder teknologi fra midt i 80 erne. Derfor er adskillige elektronikprodukter ikke længere tilgænge lige, og reserve dele kan ikke længere indkøbes. I 2009 blev der under skrevet en aftale mellem Storebælt A/S og Bombardier om op gradering af an lægget til den mest moderne teknologi; Ebilock950 R4 og Ebiscreen 2000, som begge er op byg get med hard ware, der kan vedligeholdes og løbende op graderes efter behov. Ved denne op gradering skulle tre eksi sterende EBILock 850 sikrings datamater op graderes til én EBILock 950 R4 sikrings datamat og ét EBIScreen 2000 som lokal manøvresystem. Platformen Platformen Ebilock950 R4 er udelukkende baseret på kommerciel (COTS Commercial Of The Shelf) industri elle CPU-boards og kommer cielle operativ systemer, hvilket giver en række mar kante fordele. Det er let at op gradere til næste gene ration af hardware og operativ systemer, systemet har en høj kapa citet på mindst 3000 objekter, der anvendes COTS transmissions system (standard Ethernet TCP/IP), og hardware- og operativ system-type kan let ændres. Desuden er systemet bagudkompa tibelt med bl.a. objekt styre enheder og sikrings logik (ILL - InterLocking Logic). Hvis et kabel brydes kan Trans missionsssystemet udnytte dets ind byggede redundans og omkonfigurere adgang til objekter fra den anden side så hurtigt, at kontrollen i objekterne bevares i langt de fleste tilfælde på trods af at et kabelbrud har fundet sted. Ebilock950 R4 er ibrugtaget første gang i 2007 og er nu i drift over 20 forskellige steder i Europa og resten af verden. Maribo var første installation i Danmark af denne type, som blev ibrugtaget i april EBIScreen 2000 er inden Storebælt idriftsat flere steder i Danmark, bl.a. Silkeborg, Lollands banen og Nordjyske, og Thy fjernstyrings systemer. Brugerflade På Storebælt er det væsentligt for bemanding, op læring og vedlige hold af EBIScreens brugerflade, der på Storebælt skal anvendes som lokal manøvresystem, at den ligner den bruger flade der nor malt an vendes ved fjernstyring af Storebælt fra RFC Roskilde. Derfor er brugerfladen tilpasset til at ligne denne lidt ældre brugerflade. Fjernstyringssystem CTC ATNS CBSS_SBF Firewall LogPC Administrator Tidsgiver Bjørn Giesenbauer/Flickr Operatør Tekniker Betjeningsplads Manøvredatamat RTU Parallel Input / Output Printer EBIScreen_SBF Vedligeholder Sikringsdatamat Sikringssystem Switch Forklaring: Produktomfang Ikke-dual komponent Dual komponent Én til mange konfiguration Ikke-dual forbindelse Dual forbindelse Ikke-dual optisk fiberforbindelse Switch PCU Koncentrator ObjektStyregruppe (TRANS) JZU840_BDK Figur 3 Den nye brugerflade fra EBIScreen 2000, som er tilpasset den lidt ældre brugerflade. Ydre enheder Systemets opbygning samt interne- og eksterne interfaces. Sikringsdatamat er EBILock 950 R4, Manøvedatamat er EBIScreen 2000, RTU er Remote Terminal Unit der tilslutter I/O og PCU er Protocol Conversion Unit, der forbinder objetstyregruppe protocol med TCP/IP. Systemets web-baserede Maintenance Terminal EBILock 950 R4

15 28 Magasinet BaneBranchen #3, marts Jernbanen som et vækstlokomotiv Ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder Medens vi alle glæder os over, at der er kommet gang i den nødvendige udbygning og renovering af de danske jernbanebaner, kan vi også glæde os over, at det skaber akti vitet hos en række firmaer, men set med de lidt større briller er spørgsmålet om vi får nok ud af det? Bevæger vi os længere ud i kæden bliver det lidt mere ensidigt. Nuvel, vi har stor konkurrence blandt de store leverandører, som vi senest har set ved an skaffelsen af vores nye lands dækkende signalsystemer. Men ser vi nærmere efter, bliver det noget sværere at se, hvor mange af systemleverancerne der faktisk produceres i Danmark. Det er der i princippet ikke noget galt i og er i overensstemmelse med konditionerne. Men det giver ikke danske arbejdspladser og en ønskelig blomstrende del af dansk jernbaneindustri. På entreprenørsiden har vi også set interesse fra store uden landske firmaer, der har etableret sig med danske sel skaber samtidig med at branchen har været i stand til med egne res sourcer at finde plads til nye dansk-baserede fir maer, som får deres del af opgaverne. Dette er godt hjulpet på vej via deregu lering og udbud af drift og vedligeholdelses ydelser. Kapaci teten er på nogle del områder rigelig til at dække behovet. Hvad er problemet da der findes jo en mindre dansk jernbane industri, og der findes en række virksom heder, som besidder dybe spids kompe tencer, der gør sig gældende med enkeltprodukter. forts. på side 30 CenSec er en erhvervsklynge, som bringer ak tører og interes senter sam men med hen sigt at skabe synergier og perspektiver, der øger danske virksom heders leverance mulig heder. Dette sker bl.a. via forret nings baserede netværk heriblandt CenSec Railway Network. Udbud efter bogen Som en af EU's mønsterlande bliver vores investeringer håndteret efter formalia med behørig konkurrenceudsættelse. Omfattende udbudsrunder med omhyggelig evaluering af tilbuds givere og deres tilbud på leve rancerne. Dette sikrer, at pris og kvalitet er nøje afstemt efter markeds mulighederne og at ordregiveren får et produkt, der er optimeret for dennes virksomhed. Dette er lige efter bogen, som det skal være under det gældende EU set-up. Oversete dele af værdikæden Betragter vi alle led i værdikæden fra opdrags giver til under leverandør, så har vi med de mange opgaver sikret, at de danske rådgivere har gode muligheder for at bidrage kraftigt, hvilket nødvendiggør uddannelse af flere ingeniører med jernbaneviden. Også dette er flot sat på skinner og denne del af forsyningskæden er begyndt at levere til et endnu umættet marked.

16 30 Magasinet BaneBranchen #3, marts Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning vi er førende inden for letbanerådgivning i danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig og lettilgængelig transport samt vækst i nærområder. vores letbanerådgivning omfatter bl.a. projekter i aarhus, københavn, beograd, bergen, stavanger, gøteborg, szeged, miskolc, debrecen, budapest... fortsat fra side 29 Udbudskultur og møder på arms længde Men berettiger de historisk store investeringer i sektoren ikke til mere? Eks. til at vi søger at få mere ud af det end blot her og nu markedsafstemte løsninger? F.eks. at vi på sigt gør os i stand til at levere samme eller bedre produkter til ikke alene et nationalt marked i den materiel, system og komponentproducerende del af industrien. Går man videre ad den vej, kan man spørge: er vi bare ikke dygtige nok til at gøre os gældende i denne del af værdikæden, eller er der nogle uhensigtsmæssige barrierer, som vi kan være med til at fjerne. Kompetencer og evnen til at kunne levere til tidens aktuelle standarder har altid været en forudsætning for danske virksom heder, der skal klare sig i en lille åben økonomi, så det bør ikke være her vi har problemet. Natur ligvis er der om kostninger for eksisterende firmaer til at komme ind i nye markeder, men jernbanen rummer kravet til anvendelse af en systematik og metode, som er bredt anerkendt. Taler vi barrierer kunne tankerne falde på den kultur, som fastholder, at man kun møder sine kommende mulige leve ran dører på arms længde og har svært ved at indgå i en uforpligtigende dialog om tanker og ideer. Stærk jernbaneindustriklynge i fremtiden Hovedmålet med de mange ressourcer, der er tilføres sektoren, er, naturligvis at få jernbanen bragt i orden og udviklet efter tidens krav, men delmålet burde være at se en hel stærk jernbaneindustri klynge vokse frem som et spin-off af disse anstrengelser. Censec er en ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder, som søger at skabe forretningsmuligheder på dette vækstmarked og vi ser gerne andre aktører og interessenter omkring jernbanen medvirke til at Danmark og dansk erhvervsliv får det fulde udbytte af disse års historiske store investeringer i sektoren. vil du vide mere? aftal et møde med morten springdorf Projektdirektør for letbaner eller bent bertil Jacobsen Projektchef forjernbaner og metro besøg os på vores stand på banebranchens årlige konference eller besøg os på

17 32 Magasinet BaneBranchen #3, marts Få morgendagens trafik til at glide på skinner Signaltekniske løsninger få balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter. Forestil dig, at letbanen glider kontinuerligt gennem det travle byrum på en grøn bølge, overholder alle køreplaner og bringer passagerne rettidigt frem. Dette er drømmescenariet for de kommende danske letbaner, men også en svær opgave. "En af de store udfordringer ved letbanen er at skabe en balance med de øvrige trafikanter," siger projektdirektør på Aarhus Letbane Morten Springdorf, COWI. Svaret på denne balanceudfordring er ifølge projektchef for Jernbaner og metro i COWI Bent Jacobsen at optimere de signaltekniske løsninger. Han peger på tre vigtige forhold: Optimering af trafikafviklingen For det første er det essen tielt at optimere trafik afviklingen ved at til gode se de for skellige trafikant grupper. Det gør man konkret i et samspil mellem letbane selskabet og de berørte vej bestyrelser. Dertil anvender COWI en genial kombi nation af optimeringsværktøjet, TRANSYT, og simulerings værktøjet, VISSIM, hvor man viser trafik ken i gade billedet og kan optimere let banens trafik afvikling med største mulig hensyn til de øvrige trafikanter. Trafikken glider på skinner i Glostrup, hvor Ring3 krydser hovedvejen. COWI bruger et simuleringsværktøj til at optimere trafikafviklingen. Billede: Copyright COWI 2012 Intelligente signaltekniske løsninger kan få de danske letbaner til at glide gennem de travle byrum i balance med de øvrige trafikanter Bent Jacobsen, projektchef, COWI Foto: COWI "COWI har i mange år været nordisk samarbejds partner for PTV, der udvikler simulerings værktøjet VISSIM, og vi har er faringer med at priori tere buskørsel fra eksempelvis Aarhus, Odense og Københavns området," siger trafikplanlægger i COWI, Jens Thordrup. Systemerne skal forstå hinanden Den anden vigtige faktor er at styre grænsefladen mellem letbane systemet og de kommunale signal systemer. Det er af universel betydning, at få grænse fladen defi neret, imple men teret og etableret hensigts mæssigt, så systemerne så at sige forstår hinanden. "Er grænsefladen entydig, opnår man desuden to andre fordele," siger Bent Jacobsen, "nemlig, at kommunerne kan anvende deres egne signal leverandører - så der derved er tale om en fremtidssikret løsning. Den anden fordel er, at man klart kan definere ansvarsforholdet mellem kommunerne og letbaneselskabet." COWI har længe arbejdet med at håndtere grænse flader i forbin delse med busprioriterings opgaver for for skel lige trafikselskaber i Danmark samtidig med, at råd giverne senest har indtænkt letbanegrænse flader i Aarhus og Odense. Udbud af kravsspecifikationer Den tredje faktor, når man skal optimere de signal tekniske løs ninger, er at ud arbejde præcise kravs specifi ka tioner, når man skal udbyde hen holdsvis let banens positioneringssystem og gadesignalsystemerne. Her har COWI spids kompetence inden for specifikation og udbud af signal systemer og positionerings systemer bl.a. som råd giver for mange kom muner og alle trafik selskaber i Danmark. National erfaring koblet med international ekspertise "COWI har Danmarks største trafikplanmiljø og har arbejdet med at planlægge og implementere busprioritering i mange år. De bedste af de erfaringer bruger vi nu til at optimere letbanerne," siger Bent Jacobsen. "Derudover arbejder vi tæt sammen med nogle af de dygtigste udenlandske letbanerådgivere som f.eks. SYSTRA for på den måde at koble de bedste praktiske erfaringer fra Danmark med de ypperste fra udlandet." Drømmescenariet om den gode balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter kan på den måde gå i opfyldelse.

18 34 Magasinet BaneBranchen #3, marts De private jernbaneentreprenører har forenet sig Ny interessegruppe for entreprenørerne Med baggrund i de kommende års høje aktivitet med vedlige- holdelse, fornyelse og ud bygning af jern bane nettet har de ud førende jern bane entreprenører stiftet en inter essegruppe med tilknytning til Danske Anlægs entreprenører under Dansk Byggeri. De private jernbane entre prenører har op ret - tet en inter esse gruppe, der repræsen terer entre prenørerne som en branche over for byg herrer, råd givere, myn dig heder, politikere og offent lig heden. Gruppen omfatter de private entre prenør virksom heder, der udfører anlægs arbejder på jern banerne i form af spor, kørestrøm og sikring. Baggrunden oprettelsen er et ønske hos entre pren ørerne om at opnå et godt forum for en konstruktiv dialog med ikke mindst bygherrerne, rådgiverne og myndighederne. Der skal i de kommende år gennemføres betydelige investeringer på baneområdet, og der bliver behov for en professionel og konstruktiv dialog om f.eks. udbuds former, betin gelser og gene relle branche forhold mellem de invol verede parter, så pro jek terne kan blive gen nem ført så effektivt som muligt. Derfor har vi dannet inter esse gruppen, som kan indgå i dialogen på de ud føren des vegne, siger Per Bredesgaard, der er formand for interesse gruppen for jern baneentreprenører, og administrerende direktør i Balfour Beatty Rail Danmark A/S. I løbet af de næste år vil der blive omfat tende investeringer på hele jernbaneområdet. Projekterne vil få afgørende betydning for Danmarks muligheder for at opbygge et klimavenligt transportsystem og skabe langt større kapacitet end i dag. Jernbaneentreprenørerne vil arbejde for, at dis se in vesteringer udmøntes i et åbent mar ked med sund kon kurrence, der kan sikre mest mulig jernbane for pengene, fortsætter Per Bredesgaard. Gruppen for jernbaneentreprenører er en del af Dansk Byggeris Vejbygnings sektion, som har medlemmer, der udfører jord-, vej-, jernbane-, kloak-, funderings-, spuns- og vand byg ningsarbejder. Sektionen er med i branche fælles skabet Danske Anlægs entre prenører, der omfatter Dansk Byggeris sek tioner inden for anlægsområdet. Med etableringen af interesse gruppen bliver der rettet fokus på jern bane området, og formanden for Vejbygnings sektionen admini stre rende direk tør Jesper Arkil, Arkil A/S, udtaler: Det er glæde ligt, at der blandt jern bane entre pre nørerne har været stor op bak ning til etab leringen af grup pen. Som en del af Vej byg nings sek tionen og Danske Anlægs entre pre nører opnår medlemmerne en stærk faglig for ankring og et godt tale rør til gavn for bran chens ud vikling og den danske jern bane sektor som helhed. Uafhængig 3. part Notified Body - Independent Safety Assessor Når du skal have hjælp til at møde fremtidens krav. EU s krav til interoperabilitet skal opfyldes. Når sikkerhed og kvalitet er vigtig. Den Danske Banekonference Stedet, hvor industri, forskning og politik mødes Onsdag d. 9. maj 2012 Tivoli Congress Center

19 36 Magasinet BaneBranchen #3, marts Uddannelse med jobgaranti Der er akut brug for jernbaneingeniører Tekst og fotos: Carsten Broder Hansen/DTU Transport Joanna Wisniewska er juniorprojektingeniør i RCS, Bombardier, hvor hun blandt andet arbejder med signalteknologi og ERTMS2, som forventes at skabe tusindvis af nye ingeniørstillinger i Europa de kommende år. René Fongemie, Teknisk Supporter for sporkonstruktioner i Banedanmark, er en af de første, som har gennemført DTU s studielinje i Jernbaneteknologi. Uddannelsen ser ud til at komme med en indbygget jobgaranti de næste mange år ud i fremtiden Der er rift om DTU s jernbaneingeniører. De planlagte kæmpeinvesteringer, der skal sikre at Danmark får en moderne og højteknologisk jernbane, vil medføre akut mangel på ingeniører med kompetencer inden for jernbaneteknologi. Mange tror, at jobmulighederne inden for jernbane sektoren er be grænset til et par få åbenlyse om råder, men det er helt for kert. Alene det igang værende signal program skaber behov for en række ny ansæt telser i attrak tive stil linger i et eks panderende og inter nationalt miljø til utal lige transport ingeniører, uanset deres interesser, tidligere studieretning og erfaring. Det siger Joanna Wisniewska, som er juniorprojekt ingeniør i RCS, Bombardier, hvor hun blev ansat umid delbart efter at hun havde færdiggjort sin kandidat uddannelse i Transport og Logistik på DTU. Joanna var en af de første kandidater, der blev uddannet efter at BaneBranchen og DTU i 2008 gik sammen om at oprette nye kurser inden for jern baneteknologi. Målet var at sikre, at der blev uddannet de eks perter som er nød vendige for at om sætte de mil liarder af kroner, der skal investeres i jern banerne, til et effektivt, dynamisk og velfungerende transportnetværk. Stor efterspørgsel efter jernbaneingeniører De nye kurser kan tages enkeltvis, både som en del af ingeniøruddannelserne eller som efteruddannelse, men det er også muligt at få en specialist uddannelse ved at følge hele studielinjen i Jernbane teknologi. De første 100 % jernbaneingeniører afsluttede studiet i 2010, og en af disse er René Fongemie, som nu er Teknisk Supporter for spor konstruk tioner i Banedanmark. Han siger: Jeg fik tilbudt jobbet allerede da jeg var i gang med min kandidat afhandling om vedligehold af jernbane infra struktur. Ikke mindst analyser af livscyklus-omkost ninger var nyttige og det kunne umid del bart overføres til det jeg nu beskæftiger mig med. Den langsigtede tanke gang og livs cyklus analyserne blev jeg intro duceret til på DTU allerede tidligt i studieforløbet, og det skulle så overføres til de data fra Banedanmarks målevogne, som anvendtes under mit eksamensprojekt: At René Fongemie ligesom Joanna Wisniewska om gående fik ansættelse er ikke over raskende. De kommende års enorme jern bane projekter betyder, at der mangler omkring 500 jernbane ingeniører alene i Danmark, og internationalt bliver efterspørgslen endnu mere udtalt. Mens flere ingeniør områder i disse år for første gang oplever arbejds løshed, står jern bane ingeniørerne i den helt om vendte situa tion. Der ud dannes slet ikke inge niører i et omfang der kan følge med efter spørgslen. Adjunkt Alex Landex, DTU Transport er ansvarlig for studielinjen i Jern bane teknologi, Læs om studielinjen i Jernbaneteknologi og de relevante kurser på: og og han forklarer: Det ser ud til at kend skabet til vores studie linje øges, både på DTU og på de øvrige danske ingeniør uddannelsesinstitutioner, og at vi har en ud dan nelse med job garanti og en vifte af spæn dende arbejdspladser er naturligvis ikke nogen ulempe i den aktuelle situation Sådan bliver du jernbaneingeniør Der er akut brug for ingeniører med kendskab til signalteknologi, kørestrøm, forts. på side 38

20 38 Magasinet BaneBranchen #3, marts fortsat fra side 37 anlæg, vedligeholdelse og trafikplanlægning samt til samspillet mellem de mange temaer inden for jernbaneteknologi. Der er en række muligheder for at tage jernbaneuddannelsen, blandt andet via de forskellige diplomingeniørstudier. Studiets opbygning: Danmarks Tekniske Universitet Technical University of Denmark Ingeniørhøjskolen i København Copenhagen University College of Engineering DTUs Kandidatprogram Transport og Logistik DTU MSc: Transportation and Logistics Studielinje i Jernbaneteknologi Study line Railway technology Jernbanetrafikteknik Rail Traffic Engineering # ECTS DTU Diplomingeniøruddannelse Transport og Logistik DTU BEng: Traffic and Transportation Jernbanetrafikteknik for diplomingeniører (only in Danish) # ECTS IHK Diplomingeniøruddannelse Bygningsingeniør IHK BEng: Civil Engineering Infrastruktur 2 (only in Danish) Jernbanebygning (only in Danish) Master Project Diplomingeniørprojekt Bachelor Project Geometrisk vejprojektering Geometric Highway Design #13111/13321/ ECTS Signalteknologi på jernbaner Signalling Technology on Railways # ECTS Rullende jernbanemateriel Rolling stock # ETCS Baneprojektering og vedligholdelse Railway Design and Maintenance # ECTS Kandidatspeciale indenfor jernbane Master project within railways

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare. Alex Landex, DTU Transport

Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare. Alex Landex, DTU Transport Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare Alex Landex, DTU Transport Baggrund Indtil for 10-15 15 år siden var den meste jernbaneviden forankret hos DSB I dag er jernbanesektoren præget af: Fragmentering

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Leverandør til Banebranchen. Tivoli Hotel d. 21 Maj 2013

Leverandør til Banebranchen. Tivoli Hotel d. 21 Maj 2013 Leverandør til Banebranchen Tivoli Hotel d. 21 Maj 2013 Danmark Adm. Direktør Per Bredesgaard Samt formand i Interessegruppe for Jernbaneentreprenører under Dansk Byggeri 2 Interessegruppe for Jernbaneentreprenører

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Jernbanen. på vej mod 2020

Jernbanen. på vej mod 2020 Jernbanen på vej mod 2020 Banebranchens første jernbanekonference København d. 18. maj 2009 Banebranchens første konference: Jernbanen - på vej mod 2020 Mød blandt andre Lars Barfoed og Tor Nørretranders

Læs mere

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Præsentation ved BaneBranchens årskonference 2011 Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Hvem er FRI? 400 Rådgivende Ingeniørvirksomheder 12.000

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen ERTMS introduktion Den Danske Banekonference 2015 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen 1 Indhold 1. Formål 2. Hvem er foredragsholderne 3. Overordnet system forståelse 4. Fjernstyring

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015 Netværk for flergangsbygherre Den 6. maj 2015 1 Netværk for flergangsbygherre Hvem er jeg? Banedanmark hvem er vi? Baggrunden for BDK s ønske om et netværk for flergangsbygherre o Et meget stort Påbud!

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen

Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen CV Banechef Kristian Madsen 2005 A/S Storebælt - ansvar for vedligeholdelse og reinvestering

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

CenSec Railway Network

CenSec Railway Network CenSec Railway Network Markedet for jernbaneleverancer belyst via Banedanmarks aktuelle investeringer mm Historisk store investeringer i statsbanerne Nye og kommende projekter København Ringsted Let bane

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013

Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013 Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013 Jesper Rasmussen, vicedirektør Status: Jernbanesikkerheden er generelt høj i Danmark -Sikkerhedsrapport 2012

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Elektrificering i Danmark. Alex Landex

Elektrificering i Danmark. Alex Landex Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

GREEN STRING CORRIDOR

GREEN STRING CORRIDOR GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011 Udbygning af NordVestBanen Danske projekter 11. maj 2011 Martin Lose, Banedanmark Indhold Anlæg & Fornyelse Baggrund Succeskriterier Fysikken Økonomi Tidsplan Hovedudfordringer Anlæg & Fornyelse Områdechef

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere