Indhold. Indledning... 15

Transkript

1 Indledning Prolog Overordnede mål Problemstilling og teser Afhandlingens metodiske og teoretiske tilrettelæggelse Mentalitetshistoriens styrker og svagheder Tendenser i velfærdsforskningen Periodeafgrænsning Udvælgelse af kommuner Kildemateriale Vedrørende brug af citater m.m Del 1: Mentalitetshistorisk indkredsning af nogle centrale kategorier i idrætsforeningernes selvforståelse Den borgerlige individopfattelse Den grundtvigske bevægelse Grundtvig og folket Den sociale basis Opdagelsen af folket Grundtvigianismen social bevægelse og institutioner Forestillinger om det lokale fællesskab en utopisk kategori? Nogle centrale forståelseskategorier i idrætsforeningernes selvforståelse Analyse af forståelseskategorier Forståelseskategorien frivillighed Tema 1. Idealet om frivilligt arbejde Tema 2. Rekruttering af frivillige Når lysten til frivilligt lederarbejde forsvinder Tema 4. Kommunen og det frivillige idrætsarbejde

2 Afsluttende bemærkninger Forståelseskategorien kammeratskab Tema 1. Den gode sportskammerat Tema 2. Kammeratskabet som forbillede Tema 3. Kammeratskabet i krise Tema 4. Når kammeratskabet står i vejen for medlemsdemokrati og debat Tema 5. Intet klubhus, intet kammeratskab Tema 6. Kammeratskab og penge Tema 7. Os og de andre Tema 8. Kammeratskab og lokalpolitik Forståelseskategorien De unge væk fra gadehjørnerne Indledning Tema 1. Den sociale nød og idrætsforeningen Tema 2. Hærværk og gadedrenge Tema 3. Forældrenes støtte Tema 4. Se dem hænge i en port idrætsforeningen, et værn mod et liv på gaden Tema 5. Idrætsforeningerne bør være deres pgave voksne Tema 6. Hvordan få myndigheder i tale Tema 7. Politikerne og idrætsforeninger Opsamling Del 2: Idræt som kommunal velfærd Tre eksempler Storbyen København Idræt og folkesundhed Offentlige legepladser børns sundhed Legepladsforeningen i Kjøbenhavn Idrætsforeningerne og kommunen Socialdemokratiet kommer til magten i borgerrepræsentationen

3 3.6. Anlæg af en Folke- og Idrætspark på Blegdams- og Østerfælled Socialdemokratiet og velfærdtanker Københavns Idrætspark dannes Alliance mellem arbejderbevægelsen og de borgerlige Administration af Københavns Idrætspark Københavns Idrætspark en korporativ ordning Københavns Idrætsparks anlæg København som forbillede for resten af landet Opsamling Idrætspolitik socialpolitik Legepladser eller børnepasning Skolen og idrætsforeningerne Idræt med arbejdsløse Idrætsfaciliteter Udvidelse af Centralanlægget Opførelse af idrætsanlæg i yderdistrikterne Olympiske tanker fra Københavns Idrætspark Økonomien bag de ydre anlæg Kritik fra idrætsforeningerne Kommunens samarbejde med Københavns Idrætspark Opsamling Idræt som kommunal velfærd i København København bliver til Storkøbenhavn Bolignød og plads til de unge Velstanden stiger Legepladser Idrætsforeningerne og det offentlige bydelen Sundby Idrætsforeningernes opfattelse af kommunen Hvorfor skal Amager være stedbarn, hvad sportspladser angår? Ungdomsudvalg Ungdom fritid mentalitet Fordelingen af tipsmidlerne

4 3.26. Idræt og politik i borgerrepræsentationen Søbadeanstalter idræt og sundhed. Eksempel Friluftsbad på Bellahøj et folkebad? Eksempel Hyltebjerg skole en konflikt mellem skolevæsenet og idrætsforeningerne. Eksempel Oprettelsen af Københavns Kommunes idrætsfond. Eksempel Politisk kritik af Københavns Idrætspark. Eksempel Idrættens brug af offentlige midler. Eksempel Plejehjem eller skøjtehal hvad er velfærd? Eksempel Friluftsbade i Sundby og Emdrup atter en diskussion om konkurrencesport kontra folkebad. Eksempel Offentlig støtte offentlig styring? Eksempel Karakteren af idrætsdebatten efter tilfældighedens princip. Eksempel Fornyet kritik af Københavns Idrætspark. Eksempel Københavns Ungdomscentre endnu en ny administrator af idrætsfaciliteter. Eksempel Fritidsloven. Eksempel Idrætsprognose for København Eksempel Opsamling Landkommunen Ballerup-Maaløv To landsbyer og en stationsby Måløv Ballerup Støtte fra byens bedsteborgere til en sund sportsungdom Skytteforeningen Tennisklubben i Ballerup Ballerup Gymnastikforening Skovlunde Idrætsfaciliteter, en opgave for sognerådet?

5 4.6. Måløv den forsmåede landsby Ballerup, den privilegerede stationsby Damgaardsparken det første kommunale idrætsanlæg i Ballerup Kommune Kommunale tennisbaner for de få eller de mange? Damgaardsparken indvies Sognerådet og idrætsforeningerne samarbejde eller styring? Fra foredrag til sportsuge idrætsforeningernes lokale status Politisk indflydelse ad kammeratskabets vej Opsamling Fra landsbysamfund til moderne Velfærdskommune Idrætsforeningernes politiske legitimitet Splittelse og samling Et forsøg på at forene boldklubben og gymnastikforeningen Sognerådet forsøger at mægle Boldklubben og gymnastikforeningen skilles Uenigheden bliver til chikane Folkelig gymnastik eller konkurrencepræget boldspil Idrætsforeningernes anseelse daler Utilfredshed i Måløv Problemer i Skovlunde Idrætsforeningerne som fritidshjem Græsset er altid grønnere Almisse og rettighed Samarbejdet mellem idrætsforeningerne og kommunen i faste rammer Det kammeratlige netværk Idrætsforeningerne organiserer sig Den kommunale støtte gøres formel Det kommunale idrætsudvalg Kommunen giver fast økonomisk tilskud Idrætsudvalget blander sig i idrætsforeningernes interne forhold Den økonomiske støtte og anerkendelse vokser

6 4.30. Kritik har det bedst bag lukkede døre Idrætsunionen et demokratisk samarbejdsorgan? Væk fra landsbymentaliteten Voksende selvbevidsthed Ungdomsnævnet Truslen fra skolernes fritidsundervisning Skal Ballerup Idrætspark opføres af frivillige? Idrætsanlæg og idrætsforeninger anno Velfærd, idræt og politikerne Det Konservative Folkeparti og idrætten Socialdemokratiet og idrætten Kommunalpolitikere og idrætskammerater, en tradition lever videre En overflødig fritidslov Fritidsloven ifølge de konservative Idrætsforeningerne og fritidsloven Opsamling Købstaden Skive Skive bliver en industriby Den første skyttebevægelse i Skive Den første gymnastik Svømning og skøjteløb Idrætten etableres i Skive og omegn Idræt i Skives opland Idræt i Skive Idrætsfaciliteter og økonomisk støtte til idrætsforeningerne Idrætsforeningernes aktører Opsamling Idrætsforeningernes status vokser Socialdemokratisk flertal i byrådet Skive Stadion Idrætsforeningerne og kommunen Idrætsforeningerne organiserer sig: Skive IdrætsForbund Opsamling

7 Idræt bliver kommunal velfærd i Skive Velfærd og højkonjunktur Idrætsforbundet og kommunen Skive-hallen et prestigefyldt projekt Hvor skal hallen ligge? Aktieselskabet Sparta, Idrætsanlæg i Skive Selvejende institution eller aktieselskab? Indsamling af penge et stridsspørgsmål Skive-hallen færdig Andre idrætsanlæg i Skive Halbyggeri i omegnen Fra almisse til ret modtagelsen af den statslige tipslov Fritidsloven Skive-ordningen Fra ydmyghed til overmod Idræt som kommunal velfærd En uundværlig del af byens liv Opsamling København, Ballerup og Skive. Afsluttende bemærkninger Samlet afslutning English summary Kilde- og litteraturfortegnelse Utrykt kildemateriale Medlemsblade fra lokale foreninger Diverse lokale udgivelser Aviser og organisationsblade Litteratur