Afleveres som forside til og indholdsbeskrivelse for det empiriske materiale som er indsamlet

Transkript

1 Metadata UTOPIA 14 Afleveres som forside til og indholdsbeskrivelse for det empiriske materiale som er indsamlet Gruppens navn / projektets titel Byens oase som grøn utopi Medlemmer af gruppen (fornavn, efternavn, institut) Maja Margit Nielsen, Marie Lange Hansen, Benedicte Østfeldt og Julie Vallø Institut for Antropologi Sted(er) (Hvor I har indsamlet materiale. Anfør gerne præcis adresse) ByOasen i De Gamles By, 2200 København N (Nørrebro) Varighed (Tidspunkt på dagen og den tid I har tilbragt på de(t) valgte sted(er)) Deltagere (De personer I har talt med. Hvis der er ønske om anonymitet, så beskiv personerne i generelle termer) - Mette, naturvejleder ved ByOasen - Hanne, medlem af Højbedsgruppen - Michael, pædagogansat ved ByOasen - 80-årig kvinde, medlem af Højbedsgruppen - Søskendepar i 60'erne medlemmer af Højbedsgruppen - To 8.-klassedrenge, kommer hyppigt i ByOasen Metodiske greb (Hvilke metoder I har anvendt, og hvordan I evt. afveg fra planen. Se evt. folderen) Vi har lavet deskriptive noter om mennesker, natur og lyde. Vi har desuden lavet interviews, hvor et af dem blev optaget og transkriberet. Samtalerne med de seks andre var af mere uformel karakter. Kontekst (Hvad er det for en situation, I møder stedet og personerne i)

2 Alle er ansatte hos eller brugere af ByOasen og kommer der jævnligt. Interviewet med Mette var planlagt på forhånd, resten af samtalerne opsøgte vi i løbet af de to timer vi var i ByOasen. Data (Dvs. det empiriske materiale som uploades) Medtaget data: 1. Fotos 2. Deskriptive noter fra besøget i ByOasen 3. Interview med Mette Bondo Harders, naturvejleder (Transskriberede passager) 4. Interview med Michael, pædagogansat 5. Interview med Hanne, medlem af Højbedsgruppen 6. Samtaler med øvrige brugere af ByOasen Vi har valgt ovenstående data, fordi vi synes det tilsammen er med til at danne et velafrundet billede af ByOasen ifht. hvor kort tid, vi opholdte os på stedet. Med fotos og de deskriptive noter forsøger vi at afbillede ByOasen og give et indtryk af stedet. Samtalerne og det transskriberede interview givet et indblik i de personer, der er med til at danne ramme om stedet. Igennem interviewene får vi også en forståelse for, hvad der er vigtigt for brugerne af ByOasen og deres visioner for stedet. Første fortolkning af det empiriske materiale. (Hvad I ser som det karakteristiske, overrraskende eller mest tankevækkende) ByOasen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er for mennesket at have naturoplevelser. Flere af de interviewede personer talte om glæden ved at få jord under neglene, eller om at kunne boltre sig i lidt løsere omgivelser end man ellers er vandt til på diverse institutioner. ByOasen er dog ikke kun et projekt for at få natur ind i bylivet. En af hjørnestenene i arbejdet er fællesskab og dannelse af fællesskaber gennem naturoplevelser. Noget af det, vi lagde mærke til ved interviewet og samtalerne, var brugernes fokus på de udfordringer, der er ved driften af ByOasen, bl.a. hærværk. Hærværket stod i skarp kontrast til de frivillige og idealistiske personer, der driver ByOasen. Mulig teoretisk inspiration I vores arbejde med dataen har vi tænkt os at inddrage Foucault og hans seks elementer af heterotopi. Desuden har vi søgt inspiration til vores interview hos Spradley.

3 1. Fotos Indhegning med geder, kaniner og høns Orangeriet i ByOasen Højbede ved beboelsesejendom Skoven fyldt med fantastifulde guldobjekter Blomster farvelægger ByOasen

4 2. Deskriptive noter fra besøget i ByOasen - Når man går over det grønne græs og nærmere sig dyreindhegningen, duftes halm og dyremøj, men lugten er ikke overvældende, som jeg havde regnet med. Måske pga. den kolde novemberdag? - Byens lyde høres overalt og føles unaturligt i forhold til, hvad mine øjne fortæller mig. Stilladsarbejdere banker med stålrør og en kran er ved at aflæsse sand til en ny naturlegeplads. - Grønne og brune nuancer står i kontrast til de røde mursten i de omkringliggende bygninger. En skarp kontrast mellem natur/kultur. - Børnenes farverige blomsterkreationer, der popper op hist og her, springer en i øjnene det er kunstværker lavet med genbrugsmaterialer og giver en følelse af, at ByOasen bliver brugt af børn. - Man føler ikke nogen skarp afgrænsning af det grønne område. I den ene side af græsplænen står træer og buske som et læhegn, men ud til Møllegade er der åbent. - Byoasen fremstår funktionel, der er bænke man kan sidde ved, en legekasse med legetøj til børnene, en bålplads, træer børn kan klatre i, og højbedene hvor der bliver dyrket grøntsager. Det er et funktionelt grønt frirum, der skal bruges og ikke kun kigges på. - Højbedene er blevet ramt af efteråret, men der står stadig mange planter og blomster tilbage. Nogle af dem er levn fra sommeren, andre giver stadig frugt. Mynte, lavendel, rosenkål, marguerit, stikkelsbær, tidselblomster, salat, skovjordbær, tulipanløg, solbær, hindbær, anemoner, salvie, bredbladet persille, forårsløg, chili, dild, rødbede, morgenfruer, kartofler, bønner og ærter. - ByOasen bliver også brugt som gennemgangsvej for folk med erinder inde eller udenfor de gamles by. Nogle går, andre cykler. Der gåes tur med hunde uden snor. En ældre mand skubber sin kone i kørestol rundt på eftermiddagstur i det grønne. Et par ansatte holder pause med kaffekoppen i hånden og inspiserer højbedene. En ung mand motionsløber gennem oasen og ud i byen igen. - Udenfor ByOasen lyder sirener og en lav brummen fra trafikstøj. Indenfor oasen er der ro, få mennesker og småaktivitet. Vejret er gråt, vinden og luften kold. Man må have godt med tøj på. 3. Interview med Mette Bondo Harders, naturvejleder (Transskriberede passager) Mette er uddannet naturvejleder, gartner og pædagog og har arbejdet i ByOasen siden Hun arrangerer bl.a. kurser og aktiviteter for ByOasens brugere. Følgende transkribering er med få sproglige ændringer og sammenfatninger, for at skabe klarhed og fremme forståelsen for udenforstående læser. Vi har den fulde lydfil af interviewet. HVAD ER/KAN BYOASEN? Hvad ser du som tanken bag dette her sted? Hvad står det for, for dig?

5 Mette: [ByOasen] startede med at være miljøprojekt, det skal det fortsætte med, selvom det her fra 1. Januar blev en bemandet legeplads. Vi kunne godt tænke os, at legepladsen har de temaer kørende, med sundhed, miljø og natur, som også har været i miljøprojektet. Legeplads er et sjovt begreb, man tænker umiddelbart gynger, vipper, sandkasser, men legeplads er egentlig bare et areal, hvor man kan komme og lave sjove ting. For os har det ikke været så vigtigt, at opfylde den stereotype rolle. Vi har en legeplads, som er som den altid har været. Problemet for os er, at den ikke er indrammet, derfor skal man hele tiden sige det er her legepladsen er. Det er der ret stor udfordring i. Det er vores vilkår, og hvis folk synes det er for åbent, så må de jo tage børn et andet sted hen. Nogle vælger at bruge indhegningen i fx hønsegården som grænse. Det er ment som legeplads for årige. Plejehjemmet er en stor del af området. Som hovedgrupper har vi plejehjemsbeboerne, Det Frie Gymnasium, som bruger området rigtig meget i sommerperioderne, og så har vi institutioner og vuggestuer fra hele området. Guldbergsskolen, som har fritidshjem-grupper rundt omkring bruger det også, og Møllegade Fritidshjem, der har børn med særlige behov. Det er folk som kommer fra hele byen, store og små. Hvad er det I kan, ift. bæredygtighed og grøn udvikling? Hvad er jeres styrke? Mette: Kolonihaverne, når vi kan have samtaler med børnene dernede, hvor de kan se vores grønne tage, komposten, og være med til at finde hønsemøg og putte det i komposten. Kan få kredsløbet bevist. Det arbejder vi på at blive bedre til, at synliggøre det, dét vi gerne vil have vist frem, som demonstrationsprojekt. Mette fortæller en anekdote: En blind dame kom ind og satte sig ned på en bænk, og udbrød: jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi er inde i byen, jeg kan ingenting høre! Hvis en kvinde der er blind, ingenting kan høre herinde, så er det virkelig en oase med mulighed for fordybelse og ro. Det var en rigtig fed oplevelse. Det handler vel om at finde en balancegang, i at lade det være folks/brugernes sted, men samtidig skabe nogle rammer. Mette: Vi har snakket rigtig meget om, hvor meget aktivitet der skal være, for folk skal også kunne slappe af, uden at der sker alt for meget. Hvis man tager ud på andre legepladser og kommer tilbage, får man et stor oplevelse af, at der noget ro, som der ikke er de steder, hvor der netop er meget run på og aktiviteter. Moon-cars og andet giver et særligt lydbillede. Hvorfor tror du, at det er så anderledes? Er det fordi der er færre aktiviteter, eller er det området i sig selv? Mette: Det er jo fordi, vores legeplads ikke er den typiske legeplads. Hvis vi fortsætter med at sætte ting op, bliver det jo ligesom parkerne. Jeg tror, jeg synes, at simpelheden er en styrke. Men det er også noget, vi diskuterer i gruppen, hvad en legeplads skal være. Om det er godt, at der er mange mennesker eller ikke? Ift. Københavns Kommune og hvis vi skal have lov til at blive her, så skal vi jo kunne vise nogle tal. Ift. nogle af de brugergrupper, er det godt at satse på, at her er stille. Det startede ud som miljøprojekt. Er det så blevet mere friluftsaktiviteter og opdelt nu? Mette: Det er tit sådan, at når man starter projekter op, så er det dem, som starter projektet, som finder et fælles mål og kører det derfra. Når der bliver skiftet ud i besætningen, kommer der nye tanker ind, og så ændrer det sig. Sådan er ByOasen rigtig meget, vi hører rigtig meget på, hvad folk der kommer til, gerne vil. Derfor har det været en

6 forandringsproces. Mange af dem som har været her, har ikke nødvendigvis haft økologi som deres mantra. Så det har været lidt i bero. Har i stedet haft opmærksomhed på at lave det mellemfolkeligt, at inddrage så mange som muligt, og medborgerne. Du sagde, at der har været lidt forskellige mål, afhængigt af hvem der har været her. Hvad har været dit mål? Mette: Mit mål er, at i de aktiviteter jeg laver, at vi altid har de der tre temaer med: Miljø, sundhed og natur. Mange af de arrangementer jeg laver, månedlige, er startet op af min søster, og som jeg tager videre. Nogle passer godt ind i visionen, andre er mere fest og ballade. F.eks. Halloween arrangement, som opmuntrer til genbrug, men samtidig er en god samlingsting. Du har snakket om formidling. Er der et håb om at opdrage børn med en økologisk tankegang ift. naturen? Mette: Ja, det er der. Det som er det stærkeste ved hønsegården er, at vi har haft burhøns, som vi har adopteret. Det var fedt, at vise børn, hvor lidt plads burhøns har. Det kan man formidle ned til ret små børn. Der er blevet lavet undersøgelser om, at det ikke er nok at vise børn naturen. Man skal forstå hvad der sker, ellers bliver folk ved med at opføre sig på samme måde. Hvordan kan man få denne park, som alligevel er ret meget kultur og ikke natur, til at indbefatte vild natur, som kan vokse sig fri. Er der meget hærværk ift. højbedene? UDFORDRINGER Mette: Ikke med højbedene, men mere i kolonihaverne. De har stået for meget hen i løbet af sæsonen. De er blevet lånt ud til Børne- og Ungdomsforvaltningen, fordi der er mange institutioner med for lidt uderum. Den ansvarlige har lavet en prioriteret liste over dem med mindst råderum. Men der er ikke nødvendigvis mange ressourcer til at komme og bruge husene, eller faglighed. Derfor er det meget forskelligt, hvordan de vælger at bruge husene. Når de står tomme, bliver de hærget. Det er noget af det, vi er i gang med at rette op på. Nogen synes, der skal være en stor bålplads, hver weekend laver de en ny. Vi har haft en bålplads, men blev nødt til at fjerne den, fordi der hver weekend var meter høje flammer kl 2 om natten. Det skræmmer folk, så det kan virkelig ødelægge det for os, hvis ikke vi finder ud af få løst den konflikt. Det er den største trussel mod projektet det er bålet. Stedet bygger så meget ro, natur og velvære. Visioner: At opbygge tillid gennem fællesaktiviter. Det vi også snakker om, er hvor meget vi kan rumme. Jeg vil gerne rumme alle, uden begrænsninger. Men der er nogle mennesker, som vil noget, som vi ikke kan. Det er svært at sige til folk, at jer kan vi ikke rumme. Vi må finde en kompromis: Hvordan kan vi gøre det, så alle kan være med? (Vedr. hærværk begået af unge i området. ByOasen er i dialog med brugerne) De har måske ikke så meget interesse, i det bæredygtige og økologiske? Mette: Præcis. Dem jeg snakkede med, ville gerne have et knallertområde. Men en SSP arbejder sagde, at de havde prøvet det, men det endte med at være stjålne knallerter. Men det kan man jo ikke forsvare. Det handler om grænserne. Det irriterer mig, fordi jeg vil så gerne. De får te og jeg tager dem ind, er virkelig åben overfor dem. Nogle af de der gutter, der flipper det på en tallerken.

7 Men det er svært når de har interesse i området, men ikke områdets værdier? Mette: Lige præcis! VISIONER FOR FREMTIDEN Har I fremtidsplaner, om at det kan blive endnu større, eller ligge flere steder? Mette: Jeg tror, der er dette her projekt. Vores gamle projektleder, har en vision om at det skal bruges som vand depoter. De har et projekt med Åboulevarden/Ladegårsåen. Som en del af den historie, har han gjort sig nogle tanker om, hvad man kan gøre herinde, hvor på dette område kan man lave vandopsamling. Fordi der kommer mere skybrudsregn. Omme bagved ved Forfatterhuset var der en tanke om at lave en sø, som kan være vandopsamlingssted. Fedt for mig, fordi jeg så kan lave vandaktiviteter, som vi ikke kan lige nu. Så ville vi have det lige her på stedet. Det ville være fedt, hvis man kunne lave noget lidt anderledes herinde. Men hvis du tænker, om vi kunne tænke os at kopiere konceptet, så tænker jeg, at jeg håber, at folk kommer og lader sig inspirere, og skaber det de selv har lyst til. Hvis i tænker på ByOasen om ti år, hvordan ser det så ud? Er der nogle store ting, I har ændret, eller er det mest at blive ved med at få støtte fra kommunen? Mette: Charlotte vil gerne etablere et naturværksted. Ville være fedt for gruppen at have et sted, som det man samles om. Michael sagde også, at det ville være fedt. Det er det, vi alle sammen er mest fokuseret på. Også så man kan tage skoleklasserne ind, ifb. Skolereform og udeskole-temaer. Det er det, vi allerhelst vil. Skulle være på størrelse med et klasselokale, har ikke fundet midlerne eller placeringen endnu. Nu kommer et lidt idealistisk spørgsmål. Vores tema er grønne utopier, 2014 i Kbh. Så et lidt stort spørgsmål måske. Hvis du skulle lave noget om i København, hvad skulle det så være? Grøn omstilling/udvikling. Hvad kunne rykke? Mette: Åh det kan jeg ikke svare på med så kort varsel. Men de der grønne tage, og bier på tage. Den måde at prøve at få flere gode ting ud af det, som bare står, det synes jeg er godt. Altså at udnytte de ting, som allerede er? Mette: Ja, grønne tage og højbede på tage. At bruge områder mere opfindsomt end de bliver i dag. Det kunne være sjovt. Og så skal man gøre noget ved børnenes skolegårde. Det er sjovt at se helt anderledes på tingene og bringe noget nyt i spil. Mere af det! Tak for jeres interesse, jeg bliver bare så glad når folk vil høre om det! 4. Interview med Michael, pædagogansat Rolle i ByOasen Ansat som pædagog. Arrangerer aktiviteter med forskellige institutioner, bl.a. lejrbål. Omstændigheder for interview Vi talte med Michael, mens han var i gang med at forberede lejrbål. Michael var i godt humør, smilte bredt og talte med stor entusiasme om lejrbålsprojektet, imens han fik ild på bålet. Han fortalte, at der skulle komme et fritidshjem senere. Han havde købt kartofler til

8 at stege over bålet. Vi blev opfordret af Mette (naturvejlederen) til at tale med Michael, og Michael virkede meget glad for, at vi ville tale med ham. Hovedpunkter i interview Michael fortæller, at han har været ansat siden april i år. Han har før arbejdet som institutionsleder, og er nu blandt andet ansat hos ByOasen. Her kommer han og arrangerer aktiviteter om eftermiddagen. Netop dette job, siger Michael, er hans passion. Han siger, at han ikke arbejder der for pengenes skyld, men synes, at det er et vigtigt projekt. Han lægger specielt vægt på, at der skal dannes fællesskab. Hans 'formålsparagraf' er at få Nørrebro til at danse og synge. Michael fortæller, at han i arbejdet selv skal udtænke idéer, og hans idé er at samle folk og danne fællesskab. Han forsøger at få folk med forskellig baggrund til at snakke sammen på kryds og tværs, og han opsøger folk, for at danne dialog. Han nævner blandt andet, at hvis der står en gruppe indvandrekvinder og en gruppe pensionister, vil han forsøge at få dem i snak og være en slags mægler mellem dem. Michael lægger også stor vægt på at aktivere dem der er balademagere. Han vil gerne aktivere de unge, der sidder foran computeren. Han siger, at de i stedet skal ud og lave bål og bruge økser, og det gør ikke noget, hvis de kommer lidt til skade (sagt med et smil på læben). 5. Interview med Hanne, medlem af Højbedsgruppen Rolle hos ByOasen Hanne er kommet i byoasen de sidste 3 år og har været med i Højbedsgruppen (en gruppe der forvalter nogle højbede, som er en del af ByOasens område) de sidste 2 år. Derudover hjælper hun med at holde kolonihaven, der tilhører ByOasen. Omstændigheder for interview Vi fanger Hanne, mens hun er i gang med at lave havearbejde i ByOasens kolonihave. Vi sætter os på en bænk foran kolonihavehuset for at snakke med hende, for som hun siger, kan hendes ryg ikke mere for i dag. Under interviewet ryger hun en cigaret, og hun virker i godt humør. Hovedpunkter for interview Hanne starter ud med at fortælle, at hun er kommet i ByOasen de sidste 3 år. Hun har boet i København i 25 år og ville gerne havde noget jord under neglene. Hun havde fundet ByOasen på en liste over forskellige tilbud i København. Det første år kom hun kun hver tirsdag (hver tirsdag mødes en gruppe folk og ordner højbedene), men de sidste to år har hun været en del af Højbedsgruppen, og er kommet oftere. Om sommeren kommer hun meget tit, men fordi det er ved at blive koldt, kommer hun oftest nu kun om tirsdagen. Hun fortæller, at der er et fællesskab blandt medlemmerne i højbedsgruppen, men dette fællesskab er hovedsageligt med fokus på højbedsgruppen og ByOasen. Hun fortæller, at hun tit har givet overskydende salat og andre afgrøder fra hendes højbede til folk der lige kommer forbi. Hun fortæller også, at hun tit falder i snak med folk, der enten går igennem ByOasen (der er en cykelsti der går mellem ByOasens område og kolonihaverne), eller folk der lige skal ind og hilse på gederne (for eksempel forældre med deres børn på vej hjem fra skole, bedsteforældre med deres børnebørn eller pensionister). Hanne fortæller, at der indtil for ca. 10 år siden var hermetisk lukket ind til området, hvor ByOasen ligger. Hun havde gået og kigget på kolonihaverne og tænkt, at sådan en ville hun da gerne have. Hanne fortæller også, at der er problemer med hærværk på området, specielt på kolonihaverne. Planterne er der dog ikke mange skader på. Hun fortæller, at de unge drenge, der laver hærværk, gerne vil have et knallertværksted, men dette kan de ikke tilbyde i ByOasen. Hun fortæller også, at de for et stykke tid siden måtte nedlægge bålpladsen, da den ikke blev forvaltet ordenligt. Hun siger, at ByOasen er et pragtfuldt projekt, og at det har hjulpet hende med at komme ud af udbrændthed.

9 6. Samtaler med øvrige brugere af ByOasen 80-årig kvindelig beboer Kvinden kommer gående med sin rollator, på vej for at inspicere sit højbed, som hun normalt gør dagligt - også her i efterårsmånederne. Hun fortæller, at hun kun har haft højbedet et år, og påskønner muligheden for igen at få jord under neglene, efter at hun er flyttet fra hus til lejlighed i De Gamles By. Hun dyrker grøntsager og blomster til eget behov, og giver ud til nogle af vennerne. Hun fortæller desuden, at mange af højbedene tilhører folk, som ikke bor i De Gamles By. Søskendepar (mand og kvinde i 60 erne) Søskendeparret fortæller, at de har haft deres to højbede i flere år, sammen med mandens datter og barnebarn. De har begge to færdes meget i Den Gamle By, og har været med til at se ByOasen udvikle sig siden Da de så at højbedene blev etableret, forhørte de sig, om der var nogle ledige, og de var heldige. De har igennem længere tid gerne ville have en køkkenhave et sted på Nørrebro. ByOasen blev deres endelige valg pga. dyrene og de andre aktiviteter, der kunne være sjove for barnebarnet. To drenge fra 8. klasse De to drenge fortæller, at de går på Det Frie Gymnasiums Grundskole, som ligger på den anden side af Møllegade, lige overfor ByOasen. ByOasen bliver brugt af dem og mange af deres venner til at chille i pauser og til fester. De synes begge, at Byoasen er hyggelig, men de er ikke med til nogle af de aktiviteter, der er i området. De er bare glade for, at der er et grønt område med bænke til at hænge ud i på, såvel på en kold novemberdag som om sommeren.