årsberetning 2010 bevaring & restaurering

Transkript

1 årsberetning 2010 bevaring & restaurering

2 2 for Bevaringscenter Nordjylland Udgiver Bevaringscenter Nordjylland Storemosevej 8 DK-9310 Vodskov Tlf bcn@bcnord.dk Sats Ole Jespersen, Bevaringscenter Nordjylland Tryk Novagraf A/S Lyngvej 3, 9000 Aalborg Copyright 2011 Bevaringscenter Nordjylland ISBN Gipsbuste af digter og marinemaler Holger Drachmann ( ). Udført og signeret af P.S. Krøyer. Foto: Ole Jespersen. Forside Digter og marinemaler Holger Drachmanns fingerring fremstillet 1906 af Georg Jensen Sølv efter tegning af J.F. Willumsen. Ringen er af guld med indfattet oval safir. Relieffet er i drevet sølv. Signeret J.F.W. Motivet er taget fra Holger Drachmanns skuespil»hr. Oluf han rider«. Hustruen Soffi skænkede ringen til Holger Drachmann ved hans 60-års fødselsdag den 9. oktober Ringen tilhører Drachmanns Hus, Skagen. Foto: Ole Jespersen.

3 Indhold Beretning 2010 Bestyrelse Medarbejdere Kursusdeltagelse Foredrag og undervisning Medlemskaber Drachmanns Hus Ud at se før DSB Gjesing kirke restaureres Søm og nagler i læssevis Bevaring af dias Arbejde for brugerne Rekvirerede opgaver i 2010 Stegespyd af jern med tvundet stang og udhamret sværdformet spyd. Længde 73 cm. Jernstangen er tvundet for at give en jævn og gennemgående varme under stegningen. Spydet er velegnet til stegning af større kødstykker. Typen kendes også fra svenske og norske kvindegrave fra vikingetiden og fra en vognfadingsgrav ved Fyrkat. Fundet Algade 9, Aalborg. Middelalder. Aalborg Historiske Museum. Foto: Ole Jespersen.

4 Beretning Bevaringscenter Nordjylland (BCN) er en selvejende institution, der har til formål at yde bevaringsfaglig bistand til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med bevaringscenteret. BCN s drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og delvist ved betaling for ydelser fra de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private. BCN ligger i Hammer Bakker, Storemosevej 8 i Vodskov. Bygningen ejes af Aalborg Kommune og udlejes til bevaringscenteret. Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har der i 2010 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale. enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der skal prioriteres. En del af arbejdstiden hos BCN er afsat til rekvireret arbejde for at sikre en tilstrækkelig indtægt, der kan fastholde det eksisterende personale og dermed den faglige bredde i tilbuddet til brugerne. I 2010 igangsatte kulturministeren en udredning, der skal komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens anbefalinger skal danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven. Resultat af museumsudredningen er endnu ikke kendt, hvilket har betydet, at bevaringscenterets samarbejdspartnere i fællesskab med BCN har besluttet at udforme kontrakter for et år ad gangen, indtil konsekvenserne af museumsudredningen er kendt i Samarbejdsaftaler For perioden har Bevaringscenter Nordjylland indgået samarbejdsaftaler med i alt 10 institutioner. Aftalerne er udformet som individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en andel af BCN s arbejde. I andelen indgår både løsning af individuelle opgaver samt en række aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering. Ved årets begyndelse udmeldes et forventet samlet antal producerede timer for året, så den Økonomi For at kunne opretholde et bredt fagligt tilbud til vores samarbejdspartnere, er det også fremover nødvendigt at hente indtægter udefra, da tilskuddet fra staten og museerne ikke dækker alle driftsomkostninger. Det rekvirerede arbejde havde i 2010 et omfang, som dels sikrede den faste bemanding og dels gav et mindre overskud. Overskuddet blev blandt andet brugt til markedsføring, anskaffelser og ansættelser. Bevaringscenteret har i 2010 indgået i flere store projekter med samarbejdspartnere uden for regionen såsom restaureringsarkitekter og Ølbolle af udskåret træ, rødmalet med norsk rosemaleri. Drachmanns Hus. Foto: Ole Jespersen.

5 andre konserveringsværksteder. Ved at udvide det geografiske arbejdsområde har BCN muliggjort en større indtjening på rekvirerede midler. Årets gang 5 For Bevaringscenter Nordjylland har 2010 været et interessant og aktivt år med et fortrinligt samarbejde med kunder og andre samarbejdspartnere. Værkstedets medarbejdere har ydet rådgivning i emner, der spænder vidt fra tilstandsvurderinger af samlinger til vejledning i forbindelse med den daglige rengøring og vedligeholdelse, ligesom et bredt udvalg af forskelligartede genstande er gået ud og ind ad dørene. Blandt genstandene kan nævnes brudekjoler, mønter, middelalderlige vanddrukne sildekåge, postvogne, skeletter, malerier, akvareller, musselmalet porcelæn og læderbetrukne barokstole. En opgave, som fyldte meget i 2010, var istandsættelsen af Drachmanns Hus i Skagen et projekt, som blev udført i samarbejde med restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard og Drachmanns Hus. Bevaringscenterets opgave var at stå for projekteringen og udførelsen af det praktiske arbejde i forbindelse med inventaret herunder nedtagning, rengøring, fotografering, registrering og frysedesinfektion. Lone Billeschou Juhl og Ole Jespersen var projektansvarlige, hvilket også indebar, at de i foråret 2010 havde arbejdsplads i Skagen. De genstande, som behøvede aktiv konservering, blev udtaget og er i løbet af efteråret og vinteren blevet konserveret hos BCN. Projektet fortsætter ind i 2011, hvor inventaret i foråret flyttes tilbage til det nyrestaurerede hus. Vi har i flere tilfælde samarbejdet med Fælleskonserveringen i Århus om store projekter og opgaver, hvor Pascal Faudot har bidraget med sin ekspertise indenfor trækonserveringsområdet. I begyndelsen af året arbejdede vi således sammen om istandsættelsen af Brøndums spisesal på Skagens Museum, og senere på året har vi indgået samarbejde i forbindelse med istandsættelse af det historiske kirkeinventar i Gjesing kirke, Århus Stift. Ole Jespersens store kulturhistoriske og håndværksmæssige viden indenfor karetmagerområdet har i årets løb resulteret i flere vognhistoriske konsulentopgaver både i og udenfor regionen. Blandt andet er Ole Jespersen af Den kongelige Stald-Etat inddraget som faglig konsulent i et projekt omkring udskiftning af Guldkaretens bukdækken, ligesom flere museer og konserveringscentre har trukket på Oles viden. I karetmagerværkstedet var et af årets restaureringsprojekter konserveringen af to postvogne fra Post- og Tele Museum i København. Indenfor det arkæologiske område har vi udover et antal mindre fund hovedsageligt arbejdet med tre store udgravninger. For Vesthimmerlands Museum har vi arbejdet med et projekt om konservering af genstande fra en vikingetidsgravplads ved Næsby, hvor én af tre vognfadingsgrave indeholdt et meget sjældent firkantet skrin. For Vendsyssel Historiske Museum har vi arbejdet med en stor mængde keramik fra en gravplads ved Lundergård dateret til ældre- og yngre romersk jernalder, og for Nordjyllands Historiske Museum har vi afsluttet konserveringen af fund fra en middelalderudgravning i Algade, Aalborg midtby. I januar 2010 dannede BCN rammen om tv-programmet på DR1»Hvad er det værd«. Udover en fantastisk reklameværdi fik vi mulighed for at fortælle om vores ofte usynlige virke indenfor museumsområdet. Bevaringscenteret var også repræsenteret ved ICCOM WOAM konferencen i Greenville, South Carolina i USA, hvor Hanne Billeschou Japansk tempellampe efter restaurering. Fra Drachmanns Hus, Skagen. Foto: Ole Jespersen.

6 6 Juhl støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsen holdt foredrag om frysning af vanddrukket træ. BCN måtte desværre fra begyndelsen af september undvære daglig leder Marianne Thorling Hadsund på grund af sygemelding. Hanne Billeschou Juhl er ansat som konstitueret leder under Marianne Hadsunds fravær. Lisbeth Præstegaard Jensen genoptog arbejdet hos BCN efter sin studieorlov. Lisbeth har gennemført undervisningen på Konservatorskolens Kandidatuddannelse og kan nu bidrage med den viden, hun har tilegnet sig på studiet. Lisbeth er hos BCN to dage om ugen, så specialet kan færdiggøres samtidig med, at museerne igen i 2011 har mulighed for at trække på Lisbeths faglige kompetence indenfor det grafiske område. Igen i år har BCN været praktiksted for konservatorstuderende fra udlandet. Værkstedet har igennem årene udadtil etableret sig som et attraktivt praktiksted, og vi får stadig flere henvendelser fra udenlandske universiteter. I 2010 havde vi to kandidatstuderende fra henholdsvis Finland og Frankrig. I løbet af 2010 har BCN deltaget i møder og drøftelser om museumsudredningen. Den endelige rapport kommer i 2011, hvor vi spændt afventer hvilke konsekvenser, udredningen får for både Bevaringscenter Nordjylland og hele museumsområdet. 20. januar var Bevaringscenter Nordjylland med i tv-programmet»hvad er det værd«på DR1. Inden optagelsen instrueres maleri konservator Susanne Björk lund af programvært Louise Sloth og fotograf Michael Holgaard. Fotos: Ole Jespersen.

7 Bestyrelse I 2010 blev der nedsat en ny bestyrelse bestående af seks medlemmer. Ifølge vedtægterne for Bevaringscenter Nordjylland skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter for Kommunekontaktrådet for Region Nordjylland. Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelsen. På et valgmøde blandt brugerne blev der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter for brugerne. Den nye bestyrelse skal fungere som en midlertidig bestyrelse med mandat til at arbejde for en større kommunal eller anden ekstern repræsentation samt gennemføre den nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden blev ikke fastlagt. Den nye bestyrelse fik flg. sammensætning: Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og Egnsmuseum (formand) Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum Ole Jespersen, karetmager, Bevaringscenter Nordjylland (medarbejderrepræsentant) Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for NMU) Bevaringscenter Nordjyllands leder, Marianne Thorling Hadsund fungerer som sekretær for bestyrelsen. I 2010 blev der afholdt fire bestyrelsesmøder: 2. marts, 22. juni, 7. september og 8. december. Mødernes indhold var især bestyrelsens sammensætning og konstituering, nye kontrakter med brugerne, økonomi samt personaleforhold. Konservator Hanne Billeschou Juhl deltog i mødet den 8. december som stedfortræder for Marianne Thorling Hadsund. 7 Champagnepropperne sprang den 17. maj 2010 i Skagen, da Bevaringscenter Nordjyllands medarbejdere gjorde et opsigtsvækkende fund i Drachmanns Hus. Læs mere side Foto: Ole Jespersen.

8 Medarbejdere 8 Fastansatte i 2010 Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator (sygemeldt fra 8. september) Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand. Scient.Cons. (konstitueret leder fra 18. november) Lisbeth Præstegaard Jensen, konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker Ole Jespersen, karetmager Pascal Faudot, møbelsnedker Ane Hvorslev, sekretær, deltid. Konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen var frem til medio oktober fortsat på studieorlov for at arbejde med sin kandidatuddannelse på Konservatorskolen. Øvrige medarbejdere 2010 Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november januar 2011 Inge Bente Nielsen, medhjælper, 6. april maj Jens Christian Nymose, konserveringstekniker, maj Laura Hesel Bonde, Bach.Scient.Cons, 5. juli juli Lene Bertram, bygningssnedker, 4. januar februar Ronni Moric, maskinsnedker, maj Signe Skriver Hedegaard. Cand.Scient.Cons, 23. august september Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august september. Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik i den kulturhistoriske afdeling. Hanne Lauritsen fortsatte i afdelingen frem til primo Medhjælper Inge Bente Nielsen var ansat som medhjælper på Drachmann-projektet. Inge Bente Nielsen er fungerende kustode i Drachmanns Hus. Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var ligeledes ansat i forbindelse med Drachmannprojektet. Jens Christian er uddannet som grafisk konservator på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf. Bach.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Laura Hesel Bonde er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. T.v. Nora Salonen, bachelorstuderende fra Metropolia University of Applied Sciences, Finland var i praktik i den kulturhistoriske afdeling. T.h. Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet. Fotos: BCN.

9 9 Marion Bernard kandidatstuderende fra Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i praktik i den kulturhistoriske afdeling. Foto: Lone Billeschou Juhl. Bygningssnedker Lene Bertram var i virksomhedspraktik i møbel- og karetmagerværkstedet. Maskinsnedker Ronni Moric var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet. Cand.Scient.Cons. Signe Skriver Hedegaard var ansat til at varetage malerikonservering. Signe Skriver Hedegaard er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 5. juli september. Nora havde Lone Billeschou Juhl som vejleder. Nora er desuden uddannet arkæolog fra University of Helsinki. Rengøring Rengøringen blev varetaget af personale fra Proff-Service ApS. Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet hos Pascal Faudot. Praktikanter 2010 Marion Bernard, kandidatstuderende fra Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 15. september til 17. december. Marion havde Hanne Billeschou Juhl som vejleder. Marion er desuden uddannet arkæolog. Nora Salonen, bachelorstuderende fra Metropolia University of Applied Sciences, Finland, Lokkesvane efter konservering. Læsø Museum. Foto: Ole Jespersen.

10 Kursusdeltagelse 10 Hanne Billeschou Juhl maj. 11th ICOM-CC WOAM WG meeting. East Carolina University, North Carolina, USA. 24. august. Arkæologisk jern den evige udfordring. Museernes Bevaringscenter Skive. ODM. 1. november. Lys på museet. Charlottenborg. KEP. Lone Billeschou Juhl marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse om problemerne omkring forskellige metoder til skadedyrsbekæmpelse. Svendborg. KEP Symposium. 8. september. Emballage III. Emballage og klima. Brede. Samlingsnetværket. 24. august. Arkæologisk jern den evige udfordring. Museernes Bevaringscenter Skive. ODM. Marianne Thorling Hadsund 14. januar. Emballage I. Nationalmuseets brug af emballager og eksempler på pakning til transport. Samlingsnetværket marts. Konserveringsfagligt ledelsesseminar. Odense. ODM. Ole Jespersen marts og marts. Adobe Photoshop billedbehandling. Media College Aalborg marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse om problemerne omkring forskellige metoder til skadedyrsbekæmpelse. KEP Symposium marts. Microsoft Access database. Media College Aalborg. 29. juni. Adobe Bridge. Media College Aalborg. 1. november. Lys på museet. Charlottenborg. KEP. Pascal Faudot 1. november. Lys på museet. Charlottenborg. KEP. Foredrag og undervisning Hanne Billeschou Juhl 27. maj.»the ability of waterlogged wood to resist freezing«. 11th ICOM-CC WOAM WG meeting. East Carolina University. North Carolina. USA. 17. august.»frysning af vanddrukkent træ«. Konserveringscenter Vest. Frysetørringsgruppen. Lone Billeschou Juhl 22. april. Pakning og emballering af arkæologisk materiale. Emballage II. Randers. Samlingsnetværket.

11 Medlemskaber Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer: Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren Dansk Antikvitets Conservator Laug Dansk Tekstilhistorisk Forening International Council of Museums (ICOM) Jysk Arkæologisk Selskab Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP) Museumstjenesten Nordisk Konservatorforbund (NKF) Organisationen Danske Museer (ODM) The Institute of Paper Conservation The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works. Under NKF deltager værkstedets personale i arbejdsgrupperne for tekstil, papir, røntgen og arkæologi. Under ODM er Marianne Hadsund aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af styregruppen. Ole Jespersen er medlem af ODM s Håndværks- og Industripulje. BCN deltager desuden i møder i Nordjyske Museers Udviklingsråd. Detalje af skade på én af nedenstående tavler før restaurering. Foto: Lone Billeschou Juhl. 11 Forgyldning af Hein Heinesen bronzetavle fra 1968 i Dokkedal Kirke. Foto: Ole Jespersen

12 Drachmanns Hus 12 Af Ole Jespersen En af de store opgaver i 2010 betød to måneders forlægning til Skagen og arbejde i Drachmanns Hus. Efter knap 100 år som museum skulle huset gennemgå en total restaurering, og Bevaringscenter Nordjylland fik opgaven med at rengøre, registrere, fotografere og nedpakke de mere end genstande i huset. Udvalgte genstande blev desuden pakket til senere konservering i BCN s værksted. Drachmanns hus blev bygget i 1828 af degnen Laurits Høm, der virkede ved den nærliggende Vesterby Skole. I 1902 købte Holger Drachmann bindingsværkshuset af den daværende ejer, ba ger Høm, og gennemførte en større ombygning. Han indrettede sig et kunstnerhjem med atelier og kaldte huset»pax«. Holger Drachmann døde i 1908, 61 år gammel og havde da en enestående position i skandinavisk kunst- og kulturliv. Han efterlod sig et omfattende forfatterskab og en lang række dramatiske marinemalerier. I 1910 solgte hustruen Soffi Drachmann huset til»komiteen for Drachmanns Hus paa Skagen«, der ville lade huset bestå intakt som mindestue for digteren. Fra juni 1911 har der været offentlig adgang til kunstnerhjemmet, som stadig står med malerier, tegninger og indbo, næsten som da Holger Drachmann boede på stedet. Behov for restaurering Det hyggelige hus, der ligger midt i en vild og frodig have med store træer, er gennem de mange år løbende blevet vedligeholdt. Men blandt andet på grund af konstruktionen uden sokkel har huset med tiden pådraget sig alvorlige skader. I 1975 blev der lagt nyt tag, og sydsidens murværk og bindingsværk blev restaureret. Nu er der problemer med fodremmen, og bindingsværket er generelt i en dårlig stand. Indendørs har man desuden i nogle år haft et Soffi og Holger Drachmann foran deres hjem i Skagen, antageligt Foto: Drachmanns Hus.

13 13 Da Holger Drachmann havde købt huset i 1902, gennemførte han en større ombygning og tilføjede atelier. Foto: Drachmanns Hus. voksende problem med borebiller. Der er derfor brug for klimaregulering i huset, så betingelserne for insektangreb minimeres. I 2008 udarbejdede arkitektfirmaet Søren Kibsgaard et projektforslag for restaurering af Drachmanns Hus. Dette arbejde blev betalt af Realdania. Efterfølgende har»fonden Holger Drachmanns Hus paa Skagen«, der ejer bygningen, henvendt sig til en lang række fonde for at få finansieringen af det totale projekt på plads. Dette lykkedes i 2010 takket være generøse donationer fra Realdania, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond, Sonningfonden, Kulturarvsstyrelsen og Drachmannklubben. Da huset er fredet, sker restaureringen i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Arbejdet medfører, at huset skal tømmes for alt inventar og genstande. Det omfattende restaureringarbejde kommer til at strække sig over en lang periode, der hovedsagelig vil ligge i sommerhalvåret Der vil derfor ikke være adgang til Drachmanns Hus i sæsonen Restaureringen BCN s medarbejdere nedtog, registrerede og fotograferede alt indbo i løbet af april og maj Alt organisk materiale blev frysedesinficeret i en frysecontainer, som blev opstillet på grunden. Alt blev rengjort og efterfølgende magasineret. Da BCN havde afsluttet sit arbejde, rykkede bygningshåndværkerne ind. Snedkerfirmaet Villy Jørgensen og murerfirmaet Ole Jørgensen gik i gang med at renovere nordsiden. Senere fulgte østgavlen med ateliervinduet, og samtidig begyndte afrensning af vestgavlen. I september 2010 begyndte renovering af sydsiden. Malerfirmaet Alf Munch gav samtidig vinduerne det første lag udvendig maling.

14 14»Havørn«Der hænger en Havørn under mit Loft - den er udstoppet, naa ligemeget. man ser, den har brugt sine Vinger, og jeg hører, at Fuglen har skreget. Holger Drachmann Hvis man ikke lige kan se det, så er det Lone Billeschou Juhl, der er i gang med at rengøre Drachmanns havørn. Foto: Hans Nielsen. T.h. Foran Drachmanns Hus står det smukke kastanjetræ med»lys«i maj. Det store træs rødder viste sig dog at have undermineret gulvet i soveværelset. Foto: Ole Jespersen. I løbet af efteråret fortsatte den ind- og udvendige restaurering af huset. Bygningsrestaureringen skal være afsluttet 1. april 2011, hvor BCN s medarbejdere igen rykker ind for at genmontere det faste inventar samt indrette huset med møbler, inventar, malerier og de øvrige museumsgenstande. Det er planen, at Drachmanns Hus skal genåbne ved 100-års jubilæet i juni En sand skatkiste Under tømning af huset gjorde medarbejderne fra BCN den 17. maj et opsigtsvækkende fund, idet en lukket slagbænk indeholdt en»dynge«papirgenstande. Ved nærmere gennemgang viste det sig, at slagbænken i en lang årrække havde gemt på en sand skat. I hulrummet under sædet blev der fundet en stor stabel papirgenstande, der tilsyneladende ikke har været kigget på i adskillige år - måske ikke siden Holger Drachmanns død i Genstandene var skadet af fugt og svamp, men en del var rimelig velbevaret. Blandt disse var ikke mindre end to hidtil ukendte bygningstegninger udført af P.S. Krøyer. Tegningerne viser Drachmanns Hus og dokumenterer således, at Krøyer har tegnet Holger Drachmanns ombygning af huset og tilføjelse af atelier. Hidtil har man antaget, at arkitekt Ulrik Plesner tegnede ombygningen. Den ene tegning viser husets facader og forslag til vinduer i atelieret. Denne tegning er koloreret i akvarel. Den anden tegning viser plantegning med indretningsforslag. I slagbænken blev der gjort flere spændende fund: Drachmanns håndskrevne punchopskrift, landkort med indtegnede rejseruter, notesbog mv. T.v. Bevaringscenter Nordjylland indrettede et mobilt fotoatelier i Drachmanns Hus, hvor samtlige genstande blev fotograferet og registreret i database. Foto: Jens Nymose.

15 En slagbænk i Drachmanns Hus indeholdt en ukendt skat. Ole og Pascal undersøger genstandene. Fotos: Jens Nymose. 15 Grafisk konservator Jens Nymose indrettede hurtigt et»værksted«i Drachmanns have og fik afstøvet og pakket de mange papirgenstande. Her en hidtil ukendt bygningstegning udført af P.S. Krøyer. Foto: Ole Jespersen Mange af genstandene var skadet af fugt og svamp, men der var også rimeligt velbevarede skatte iblandt. Foto: Ole Jespersen. En af de mest opsigtsvækkende genstande fra slagbænken var denne kolorerede bygningstegning udført af»sk«alias P.S. Krøyer. Foto: Jens Nymose.

16 Ud og se før DSB 16 Af Ole Jespersen Der var to Madammer, der fortalte hinanden de frygteligste Historier om Dagvognen. Den var væltet Dagen forud. (H.C. Andersen) Før jernbanernes tid var det besværligt og tidskrævende at rejse. Postvæsenet havde befordret personer siden 1653, og der var løbende sket forbedringer for de rejsende i form af bedre vogne og flere ruter. I begyndelsen af 1800-tallet kørte der postvogne mellem de store byer, men det gik fortsat langsomt og var meget dyrt. En rejse fra Odense til København varede mindst et døgn og ofte mere. Var man ikke blandt de velbeslåede, der kunne rejse i egen vogn, indledte man som regel sin rejse i den nærmeste postgård, hvorfra postens vogne afgik. Med sin eneret på al transport af breve, pakker og personer var det danske postvæsen ikke til at komme udenom i 1800-tallets rejseliv. Havde man råd, var det muligt at hyre en ekstrapost, der kørte de rejsende til bestemmelsesstedet til en fast pris per mil. For de mindre velbeslåede var eneste alternativ at tage med den knap så dyre pakkepost, der kørte på fastlagte ruter og som regel kun én gang om ugen. Rejselivets glæder og udfordringer blev for alvor den almindelige dansker forundt fra 1829, hvor de første dagvogne dukkede op på de sjællandske landeveje. Dagvognsruterne blev drevet af private vognmænd (kontrahenter), der efter kontrakt med postvæsenet fik tilladelse til at køre i fast rutefart mod til gengæld at medbringe post. Dagvognene kørte som regel til byer uden for hovedruterne, og de var billigere at rejse med end pakkeposten og mere bekvemme, idet postvæsenet stillede krav om affjedring af vognene. Dagvognene fik hurtigt succes, og i 1832 betjente de sjællandske ruter mere end passagerer. Allerede året efter var tallet Snart nåede dagvognene også til Fyn og Jylland, og i slutningen af 1830 erne kørte der dagvogne i selv de fjerneste afkroge af landet. Persontransportens rivende udvikling i 1830 erne fortsatte med endnu højere fart i de følgende Diligencen Vejle-Brande ankommer til Vejle Postkontor på sin sidste tur den 1. april 1912, kl Foto: Post & Tele Museum.

17 17 år. I 1845 kørte personposten på alle landets hovedruter og en del sideruter, mens de private dagvogne tog sig af rejsende uden for disse ruter. Med tiden fik man ensartede vogne til både personpostruterne og dagvognsruterne. Det var oftest 4-6-personers diligencer, der medtog både passagerer, pakker og breve. På trods af mere bekvemmelige vogne var rejseformen næppe behagelig i ordets moderne betydning. H. C. Andersen, der som bekendt elskede at rejse, opfattede diligencerne som»pinselskasser, store, tunge Omnibusser med Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke kunne slippe ud, naar man væltede, og man væltede altid«. Postens storhedstid som transportvæsen kulminerede i med i alt rejsende. Herefter mistede posten hvert år stadig flere passagerer, der i stedet benyttede sig af de billigere, hurtigere og mere punktlige jernbaner. De sidste diligenceruter Roskilde-Skibby og Vejle-Brande blev nedlagt i 1912, men da var postens storhedstid som transportvæsen for længst forbi. Lange arbejdsdage som postkusk Thomas Jensen, postkusk i årene , fortæller om en hverdag på Vejle-Brande ruten med meget lange arbejdstider:»kl. 2 om morgenen skulle jeg stille op og fodre hestene, og kl startede vi fra posthuset i Vejle. Foruden mig var der en postfører, som sad inde i vognen sammen med de passagerer, som eventuelt skulle med. Der var plads til fem-seks i alt, men sommetider måtte vi have en bivogn med, fordi der var flere. En time senere skulle vi være i Jelling. Der bedede (holde hvil) vi så en halv time ved posthuset, hvor der var opsat en sækkekrybbe til hestene, så de kunne få lidt at æde og hvile ud efter den anstrengende tur op ad bakkerne. Turen gik videre fra Jelling til de forskellige brevsamlingssteder bl.a. ved Harresø Kro, Hjortsballe Kro og endnu tre-fire steder. Fem timer efter starten fra Vejle - kl. halv ni om formiddagen - skulle vi være i Brande. Det var min opgave at passe hestene, men ellers kunne jeg hvile ud, til vi kl. syv om aftenen Diligencer havde ofte navne. Her er»nattergalen«i 1885 fotograferet foran Aalborgs gamle postkontor inden afgang mod Løgstør. Som kusk ses postfører Hans Andersen. Foto: Ole Jespersens arkiv.

18 18 Udateret tegning af Vejle-Brande diligencen. Post & Tele Museum. startede mod Vejle, hvor vi skulle være kl. 12 (om natten)«. Thomas Jensen fortæller også om dejlige sommermorgener og om vinterens trængsler. Navnlig frygtede han den stejle Hørup bakke, en hård bakke på 550 meter og med en gennemsnitlig stigning på syv procent. Her ville vognen ofte skride sidelæns, når vejen var glat. Da Thomas Jensen kørte som postkusk, var diligencernes tid ved at være forbi. Jernbaner og automobiler var hastigt i færd med at fortrænge de adstadige hestevogne som personbefordringsmidler. 31. marts 1912 lukkede Vejle- Branderuten som den sidste diligencelinje. Ved midnatstid ankom ekvipagen til Vejle Postkontor, og så var det slut med diligencekørsel i Danmark. Sjældne postvogne Originale danske postvogne er i dag en sjældenhed. Selv om de hestetrukne postvogne i en lang årrække spillede en meget central rolle som transportmiddel for både personer og postforsendelser, er forbløffende få bevaret. Museerne og de private samlere har desværre ikke haft særlig fokus på at bevare også denne del af kulturarven. Almindelige vogntyper som store char-à-bancer og fjedervogne med proveniens som postvogne er bevaret i stort antal, men af de egentlige diligencer er så vidt vides kun bevaret to i Danmark. Den ene kørte sidst på Læsø og findes nu på Bangsbo Museet i Frederikshavn. Den anden kørte på Vejle-Brande ruten og tilhører i dag Post & Tele Museum i København. Af pakkepostvogne - de såkaldte factagevogne - findes ligeledes kun to. Den ene er bygget i 1916 af J. C. Haugaards Vognfabrik i Haderslev og kan nu ses i Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Den anden tilhører Post & Tele Museum, og proveniensen for denne vogn er tilsyneladende ukendt. Post & Tele Museums vogne I efteråret 2010 fik Bevaringscenter Nordjylland en spændende opgave med konservering af de to originale postvogne, der tilhører Post og Tele Museum. Værkstedets karetmager, møbelsnedker og farvekonservator udførte i fællesskab karetmagerarbejde og farvekonservering på de to vogne. I perioden har begge vogne været deponeret i Den gamle By i postladen fra Chri- Vognfabrikant P. Petersen, Slagelse tegnede i 1891 en»gl. Diligence«(t.v.) og en»ny Diligence«(t.h.). Antageligt blev den nye model indført dette år. Tegninger fra Post & Tele Museum.

19 stiansfeld, men i forbindelse med opbygning af en ny bydel i det århusianske købstadsmuseum blev postladen taget ned. Derfor måtte Post & Tele Museum i foråret 2010 hjemtage vognene. På dette tidspunkt var museet i gang med at planlægge en ny udstilling, hvor diligencen kunne indgå. Derfor kom det på tale at konservere begge vogne med henblik på udstilling. For år tilbage kunne man se især diligencen køre rundt i Den gamle By eller til byfester, dyrskuer og lignende arrangementer rundt om i landet, hvortil man lånte vognen ud. Denne praksis ophørte omkring 1987, hvor købstadsmuseet fik bygget en kopi af diligencen. Det er denne kopi, der nu anvendes i stedet, men de mange års forskellig brug af vognene og uhensigtsmæssig opbevaring har desværre givet især diligencen en del skader. I det følgende skal vi kigge nærmere på diligencen. ved Vejle, og herfra blev den erhvervet af Post & Tele Museum. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvor eller præcist hvornår vognen er bygget, men museet har to diligencetegninger, der er udført af vognfabrikant P. Petersen, Slagelse i De to tegninger viser henholdsvis en»gammel diligence«og en»ny diligence«. Det ser derfor ud til, at Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet indførte en opdateret diligencemodel i 1891, men denne påstand er ikke undersøgt nærmere. Ud fra de to tegninger at dømme ligner Vejle-Brande diligencen mest den gamle model, mens Læsø-diligencen har samme konstruktionsmæssige træk som den nye model. Vejle-Brande diligencen er antageligt bygget i perioden Vognen har smøreaksler af mærket»phønix«, som blev forhandlet af virksomheden Nienstædt & Co. i København. Udateret foto fra Petersens Vognfabrik i Slagelse. Vognfabrikant P. Petersen overtog virksomheden i 1873, og da var den allerede et kendt industriforetagende. Virksomheden leverede diligencer til Postetaten. I 1910 omtales sønnen Otte Petersen som indehaver. Foto: Slagelse Lokalarkiv. Vejle-Brande diligencen Denne originale diligence kørte som nævnt på Vejle-Brande ruten og blev som den sidste taget ud af drift i Efter rutens nedlæggelse stod vognen i mange år på Vinding Mark Diligence Ordet diligence kommer fra fransk (voiture de diligence), der betyder»hurtig vogn«. Oprindelsen er fra latin diligentia, der betyder omhu eller omsorg.

20 20 T.v. Vejle-Brande diligencen før konservering. T.h. Diligencen frysedesinficeres. Fotos: Ole Jespersen Konservering af diligencen I juni 2010 besigtigede Ole Jespersen Vejle- Brande diligencen i Post & Tele Museums magasin, og det viste sig, at en hurtig indsats var nødvendig, for vognen havde aktive angreb af både borebiller og møl. På udvalgte steder var der lavet kemisk skadedyrsbekæmpelse, men den havde ikke haft fornøden effekt. Desuden var en del af vognens listeværk defekt, hjulegerne løse, og flere steder var krydsfiner delamineret på grund af tidligere fugtskade. Under deponeringen i Den gamle By var vognen blevet opmalet og polstret. Desværre blev dette malerarbejde og bundbehandlingen dårligt udført, og stafferingerne bærer heller ikke præg af håndværksmæssig kvalitet. Som følge af uheldig opbevaring og dårlig bemaling var malingslaget meget opskallet og partielt helt manglende. Det blev besluttet, at vognen indledningsvis skulle frysedesinficeres på grund af skadedyrene. Desuden blev der aftalt niveau for karetmagerarbejde og farvekonservering, som blev udført på Bevaringscenter Nordjyllands værksted i Vodskov. Det var et naturligt ønske, at vognen ikke skulle totalrestaureres, men alene konserveres, så den originale patina blev bevaret. Derfor blev der primært arbejdet med de skader, der kunne henføres til dårlig magasinering gennem mange år og sekundært med de skader og mangler, der var meget iøjnefaldende. Afslutningsvis blev nye lister, lukkede svindrevner og andre reparationer retoucheret. Diligencen hejses op til udstillingslokalet i Post & Tele Museum, København. Hjulene er afmonteret for at reducere vognens højde. Foto: Post & Tele Museum. Flyvende diligence Efter konserveringen blev diligencen transporteret til Post & Tele Museet i København. Museet har adresse i Købmagergade nær Rundetårn, som Christian 4. lod bygge i Købmagergade er hverken velegnet til kørsel med en stor lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en diligence, men det gik over al forventning, og de forbipasserende fik en stor oplevelse med på vejen. Men den vel nok største udfordring kom til sidst, da diligencen skulle hejses op i tredje

21 21 Diligencen efter konservering hos Bevaringscenter Nordjylland. Foto: Ole Jespersen. sals højde og skubbes ind i museets permanente udstilling via en meget lille portåbning. Det var et enestående syn at se diligencen blive hejst op, og det hele forløb ganske som planlagt. For at reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres før indhejsning, og vognen blev derefter kørt på lave»rulleskøjter«ind gennem meget smalle og lave passager i udstillingslokalerne. Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte, så hjulene igen kunne monteres. På plads i udstillingslokalet blev diligencen klodset op på bukke, så hjulene blev aflastet og fadingen understøttet. Det er en del af museets formidling i den nye udstilling, at publikum skal have lov til at stige ind i vognen, så der blev gjort ekstra ud af stabilisering af den gamle vogn. For at undgå slid på den originale vognbund er der ovenpå den gamle lagt en ny bræddebund i samme stil. Med diligencen på plads i udstillingen kunne møbelpolstreren overtage restaureringsarbejdet. Det mølædte indtræk blev udskiftet, således at vognen igen fremstår som da den for 100 år siden kørte på ruten mellem Vejle og Brande. Med moderne teknik i form af lyd- og billedoplevelser formidles i vognen en rejse på H. C. Andersens tid. Post & Tele Museets nye permanente udstilling åbnede sammen med Kulturnatten 15. oktober. Kilder Post & Tele Museum og deres magasin MuseumsPosten Det Kgl. Danske Postvæsen , redigeret af Johannes Madsen Slagelse Lokalarkiv. T.v. I udstillingslokalet løftes diligencen op på donkrafte og får igen hjulene monteret. T.h. Ved vognen er en trappe placeret, så publikum kan træde op og kigge indenfor i kabinen. På det ene vindue ses rejselandskaber. Fotos: Post & Tele Museum.

22 Gjesing kirke restaureres 22 Af Pascal Faudot Gjesing kirke på Djursland er bygget i årene omkring Kirkens skib og kor er i lighed med andre kvaderstenskirker bygget i romansk stilart. Flere gange er kirken blevet ud- og ombygget. I 2010 blev en nødvendig og omfattende restaurering af kirken igangsat. Dette arbejde ledes af arkitekt Per Kristensen, Århus. Første fase var det udvendige arbejde, som blandt andet omfattede reparation af facader på tårn og våbenhus samt ommuring af kvadergavl og dele af tårnets sydfacade. Tårn og hvælv blev stabiliseret over skibet, og sluttelig blev tårnet kalket. Bevaringscenter Nordjylland fik efterfølgende opgaven med restaurering af en del af kirkens historiske inventar. Indledningsvis blev de faste genstande, der ikke skulle ud af kirken, pakket i beskyttende kraftig plastfolie. For at reparere murværket havde det været nødvendigt at afmontere orgelet, og herved blev det konstateret, at orgelets trædele var stærkt angrebet af borebiller. På grund af dette angreb og tilsvarende i alterbord, altertavle, lydhimmel og epitafium, blev disse dele frysedesinficeret i en frysecontainer placeret udenfor kirken. Organistens oprindelige adgang til orgelet er via en gammel og meget smal trappe. For at give mulighed for etablering af en ny og bredere trappe blev orgelpulpituret taget ned og den bærende jernramme udvidet 36 cm. Pulpiturets ene side åbnes, og her placeres den nye trappe. Inden Bevaringscenter Nordjylland i maj 2011 skal genopsætte det historiske inventar, konserveres altertavle, lydhimmel og epitafium hos Fælleskonserveringen i Århus. Orgelet restaureres samtidig hos en orgelbygger. Slutteligt forestår Bevaringscenter Nordjylland udfyldning af svindrevner i stolestader, sikring af løsdele på prædikestol samt generel udfyldning og retouchering af det historiske inventar. Over bænkerækkerne er bygget et trægulv, så håndværkerne kan køre med rullestillads ved den indvendige kalkning af Gjesing kirke. Oprindelig havde kirken træloft, men det blev i 1500-tallet erstattet af de nuværende gotiske hvælvinger. Foto: Pascal Faudot.

23 Frysecontainer læsses af ved Gjesing kirke Orgelet er afmonteret, og pulpituret bliver gjort klar til nedtagning. 3. Orgelpulpituret bliver stabiliseret før nedtagning. 4. Orgelpulpituret er taget ned og ligger på kirkens midtergang Detalje fra kirken under nedtagningsarbejdet. 6. Altertavlen er taget ned og adskilt. 7. Altertavlens topstykke og vinger Genstande er pakket i plastikposer og klargjort til frysedesinfektion. 9. Prædikestol og de lukkede 1600-tals stolestader er pakket i bobleplast og kraftig plastfolie. Fotos: Pascal Faudot og Ole Jespersen.

24 Søm og nagler i læssevis 24 Af Lone Billeschou Juhl Hvæssesten fra Næsby. Fremstillet af helleflint/ hornfels. Den meget finkornede sten kan kun have været anvendt som hvæssesten, til den aller sidste strygning af eksempelvis en synål. Foto: Ole Jespersen. Et udpluk af de mange søm og nagler fra vognfadinger i Næsbys vikingetidsgrave. Fotos: Ole Jespersen. I foråret 2009 modtog Bevaringscenter Nordjylland den første vognfadingsgrav fra Sønder Tranders. Nogle få måneder senere kom yderligere tre fra den smukt beliggende limfjordsgravplads ved Næsby. En vognfading er den aftagelige vognkasse uden understel på en vogn. Begravelse i vognfading er en begravelsestype, som optræder i en kort periode i sidste halvdel af 900-årene og er forbeholdt kvinder af høj status. Gravtypen kendes fra det jyske og nordtyske område og er en af mange begravelsesformer fra vikingetiden. Der er kun registeret mellem erkendte grave af denne type, men graven fra Sønder Tranders er den første, som er kommet til BCN. Begejstringen var derfor stor i den arkæologiske afdeling, da den velbevarede vognfadingsgrav blev indleveret. Begejstringen bredte sig også til BCN s forholdsvis nyansatte karetmager, da han hørte om det velbevarede fund, men underkæben faldt tungt, og begejstringen blev hurtigt afløst af stor skuffelse, da det gik op for ham, at en»velbevaret«vognfadingsgrav hovedsagligt består af omkring kliknagler og søm. Med velbevaret menes, at graven ikke er forstyrret, og at der er bevaret spor af træstruktur omkring jernet. Karetmageren havde nok forstillet sig, at et velbevaret vognfadingfund fra vikingetiden var lidt i stil med vognen fra det norske Osebergfund. Interessen fra hans side var derfor kølet noget, da de tre vognfadingsgrave fra Næsby kom i hus. Gravinventaret fra en vognfaddingsgrav er ret ensartet og består ofte af 6-8 glas- og ravperler, måske en enkelt perle af sølv samt en tenvægt. Ved bæltetstedet findes en nøgle, en jernkniv samt en hvæssesten og i fodenden resterne af et lille personligt skrin. I gravene mangler tidens dragtsmykker de skålformede dragtspænder, som holdt den traditionelle selekjole med forklæde og midtersmykket, som lukkede særkens halsslids. Fraværet af disse smykker kunne tyde på en ny dragtmodes fremkomst. Vognfadingerne, som blev brugt som kister, er ikke fremstillet til formålet, men er rundbundede vognkasser fra brugsvogne. Vognfadingerne består som regel af 6-8 klinkbyggede, vandrette planker af egetræ. Plankerne er skåret skråt ved overlapningen og samlet med klinknagler. Vognkassens lige endegavle har sandsynligvis bestået af lodrette brædder fæstnet med søm til enderne af de vandrette planker og eventuelt holdt sammen med en liste foroven. Kassens hjørner blev forstærket med hjørnebeslag af jern og muligvis også forstærket med hjørnestolper. To surringsringe, som ofte ses i gravene ved midten af kassens langsider, menes at have været anvendt til fastsurring af en form for presenning. Mange af de vognfadingsgrave, som vi kender, stammer fra udokumenterede eller ældre

25 udgravninger, som ikke er udført med nutidens mere præcise udgravningsteknik. Med de fire nye og veldokumenterede fund er der nu en bedre mulighed for at få mere viden om vogntypen og gravformen ved at sammenligne fundene og se forskellene i detaljerne. Nye analysemetoder gør, at man i dag har mulighed for at fravriste fundene nye oplysninger om den tid og de mennesker, som fremstillede vognene. Ved studie af den bevarede træstruktur omkring søm, nagler og beslag er det også muligt at komme tættere på vognenes konstruktion. Jern blev udvundet af myremalm fra moser, og malmen fra et bestemt lokalområde har sine egne karakteristika. Små indeslutninger af småsten, grus og organisk materiale, som stammer fra malmen, kan ses under mikroskop i den smedede jerngenstand. I dag er det muligt at finde ud af, hvor råjernet til søm, nagler og beslag kom fra. Det er derfor muligt at undersøge, om jernet er lokalt fremstillet eller stammer fra kontakter udefra. Arkæolog Henriette Lyngstrøm, Københavns Universitet har vist, at man ved mikroskopisk analyse af en jerngenstand kan se, hvilket lokalområde jernet er udvundet fra. Ved at sammenligne de enkelte små indeslutninger mellem lagene i jerngenstanden med nyudvundet jern fra myremalmen i moserne har hun udviklet en metode til at kunne bestemme, hvor jernet oprindeligt stammer fra. De nye fund og den forbedrede udgravningsteknik giver også mulighed for ny viden om de førnævnte personlige skrin i vognfadingsgravene. Før i tiden tog man hver genstand op enkeltvis. Da det oftest kun er de dele, der har bestået af metal, som er bevaret, og ikke de af organisk materiale som træ og læder, var det før ikke muligt at komme tæt på en rekonstruktion af kompositte genstande som et skrin af træ med beslag og pyntelister af metal. I dag tages skrøbelige genstande eller genstande, som kan sættes i forbindelse med hinanden, op i en jordblok forstærket med gipsgaze. På værkstedet bliver jordblokken røntgenfotograferet. Det giver mulighed for at iagttage de forskellige delelementers indbyrdes sammenhæng før udgravning. Omhyggelige optegnelser og dokumentation under udgravningen er altafgørende for at give oplysninger og viden om skrinets oprindelige konstruktion, mål og form. Med de nye arbejdsmetoder og fund er man muligvis nu begyndt at kunne erkende tilstedeværelsen af en ny skrintype i disse vogngrave fra vikingetiden. Det blev til i alt 324 søm og nagler fra de fire vognfadingsgrave. Et stort puslespil venter forude. Kilder: Hildebrand, Sybille: Jernalderknive fortæller de oversetes historie: Videnskab.dk. Myremalmens danmarkskort: Sagnlandet.dk. Røntgenfoto af nagle (øverst) og vegnet søm. Røntgenoptagelse: Lone Billeschou Juhl. 25

26 Bevaring af dias 26 Af Lisbeth Præstegaard Jensen Gammel syreholdig æske til file er her anvendt til uheldig diasopbevaring. Foto: Ole Jespersen. Bevaringscenter Nordjylland har på sit ekstranet en lang liste af metodeblade. Metodebladene skrives af konservatorerne som en vejledning til, hvordan museer eller arkiver selv kan løse mange opgaver. Her følger en forkortet version af det seneste metodeblad om bevaring af dias. Metodebladet kan læses i sin fulde længde på BCN s ekstranet, der kræver login på Udgaven på ekstranettet indeholder desuden vejledning til frysning. Typer af dias Dias deles i to hovedgrupper, efter hvilket basemateriale billedet ligger på: Glasbase Acetat eller polyesterbase. De ældste dias er på glasbase med en gelatineemulsion og sølv som billeddanner. Disse dias kan være håndkolorerede. Dias på glasbase er som regel monteret med et dækglas og forseglet hele vejen rundt med en papirstrimmel. Fra cirka 1910 kom»autochrome«i handelen til amatørfotografer. Det er en type farvedias på glasplader, som danner et positivt farvebillede ved hjælp af indfarvede stivelseskorn og sølvkorn i en gelatineemulsion. I 1935 erstattes glasbaserne af den bløde og lette acetatbase med gelatineemulsion og sølv eller farvestoffer som billeddanner. Polyester afløser i 1960 erne acetat som base. Monteringen kan være i pap- eller plastrammer med eller uden dækglas. Skader Dias ødelægges af: fugt (høj luftfugtighed i kælderrum, magasin, eller opholdsrum) lys (fremvisere, lysborde, arbejdslys, dagslys) luftforurening (syreholdige materialer, biler, industri og kopimaskiner). Hvor meget og hvordan afhænger af, hvilken type dias det er, hvordan det er monteret og emballeret, og hvor godt et klima det opbevares i. Dias kan udbleges selv i mørke, hvis der er for fugtigt, varmt og forurenet. Skadestyper: Krymp af acetatbase (eddikesyndrom) Udblegning Farveforskydning mod rød eller blå Fugt (opløsning af gelatineemulsion, mug) Revner og skår i glas

27 Skader fra PVC-lommer Fingeraftryk Acetatbasen buler. Klima 27 Dias skal opbevares så koldt, mørkt og tørt som muligt, og farvedias bør fryses. Når man sænker temperaturen, forsinkes de kemiske reaktioner, der forårsager nedbrydningen. Hver gang man sænker temperaturen 10 C, fordobles samlingens levetid. Man giver altså sin samling et langt bedre bevaringsindeks, når man flytter den fra fx 22 C i kontoret eller læsesalen til et koldt og tørt lokale på 12 C, og yderligere en forbedring, hvis man fryser farvedias. Frysning bør dog ikke vælges uden vejledning. Metodebladet på BCN s extranet fortæller om fremgangsmåden. Emballage Det er klimaet i magasinet, som bestemmer hvilke emballageprodukter, man bør anvende. Hvis der af og til bliver for fugtigt i magasinet, er det klimastyring, som bør prioriteres. Er dette ikke muligt, bør man ompakke til syrefri papirkuverter eller omslag, hvor fugtighed og afgasning fra materialerne kan slippe ud. Papiremballage skal være ph-neutralt og uden lim, fyldstoffer eller buffer. Er klimaet i magasinet derimod tørt og køligt, er plastemballage at foretrække. Gennemsigtig emballage sparer meget håndteringsslid, og ved stabilt klima opstår der ikke problemer med kondens, når fugtighed ikke kan slippe ud af den ret tætte plastemballage. Plastemballage skal være P.A.T. godkendt (have bestået Photographic Activity Test) eller som minimum være fremstillet af polypropylen (ofte mærket»pp«), polyester eller polyethylen (ofte mærket»pe«). Ideel opbevaring af dias Glasdias med gelatineemulsion: I ph-neutrale 4-flaps kuverter, stående på kant i æsker. Opbevares ved maksimalt 18 C og % Rh, skærmet mod luftforurening. Farvedias på acetat og polyester: Monteret i glasløse plastrammer og lagt i ph-neutrale arkivæsker, PP-lommer eller plastjournaler. Opbevares ved -5 C, % Rh, skærmet mod luftforurening. Revnet glas og skadet papirforsegling har medført fugtskade og farveforskydning af dias. Foto: Ole Jespersen. Ompakning og håndtering Dias skal fjernes fra originalæsker af træ eller pap, da syrepåvirkning herfra kan ødelægge For at undgå syrepåvirkning skal dias fjernes fra originalæsker af træ eller pap. Foto: Lisbeth Præstegaard Jensen.

28 28 dias, især hvis monteringen ikke er tæt. Pak æskerne i syrefri arkivæsker og opbevar dem et andet sted. Dias bør også fjernes fra paprammer, og ommonteres i plastrammer uden glas. Fjern dias fra PVC-lommer. Støv og snavs børstes væk med en blød børste. Brug handsker af bomuld, når dias håndteres. Undgå at dias ligger fremme på bordet, når der ikke arbejdes med dem. Frysning af farvedias I metodebladet på BCN s ekstranet findes mere information om, hvordan man fryser en diassamling. Forhandlere af materialer til diasopbevaring (Søg efter Diaboxen) Eksempel på et optimalt system til diasopbevaring:»monogard-diabox«fra tyske Monochrom. Foto: Monochrom.com.

29 Arbejde for brugerne I 2010 har vi afsluttet følgende opgaver for brugerne. Uafsluttede opgaver er ikke anført. Nordjyllands Kystmuseum Bangsbo Maleri med forgyldt prydramme Julenisse fra købmandsbutik Frysedesinficering af 15 møbler herunder spisebord med 6 stole, todelt hjørneskab, Gyngestol, dækketøjsskab, dragkiste og blomsterstativer Frysedesinficering af to kister Konservering af 4 lærestykker og navneklude Tilstandsvurdering af tekstilsamling. Nordjyllands Kystmuseum Skagen By- og Egnsmuseum Vejledning og fremskaffelse af materialer til nummerering Vejledning og fremskaffelse af materiale til hæftning af bogryg Tilstandsvurdering af tekstilsamling. Nordjyllands Kystmuseum Sæby Tilstandsvurdering af tekstilsamling Pakning af rammer og glas fra Sæbygård. KUNSTEN Indtjekning af billeder og installation af Wilhelm Freddie. Limfjordsmuseet Maleri på lærred Maleri på lærred. Det gamle færgeleje ved Virksund af A. Mörtensen Fire bødkrede vagere. Læsø Museum Lokkesvane Brudekjole Konsulentbesøg: Gennemgang af samlingerne. Nordjyllands Historiske Museum Aalborg Stol Jernkniv, arkæologisk Broderi i ramme med glas Stor mejsel af jern. Bredgade. Middelalder Genstande af ben og rav. I alt 18 genstande. Bejsebakken. Germansk jernalder Opsætning og aflæsning af dataloggere i udstillingen på Lindholm Høje Trægenstande fra to byudgravninger i Hobro. I alt 10 numre. Middelalder Sildekåg genanvendt som bolværk. Nytorv. Middelalder Besigtigelse og opmåling af tre vogne deponeret på Herregården Hessel, med henblik på hjemtagelse. Nordjyllands Historiske Museum Hadsund Vandskadede tekstiler Frysedesinfektion af genstande fra håndværksudstilling Frysedesinfektion af genstande til kommende mølleudstilling. Nordjyllands Historiske Museum Hals Banner fra Hals Fiskeriforening 1903 Fremstilling af udstillingsmontre til banner fra Hals Fiskeriforening Nordjyllands Historiske Museum Hobro Frysedesinfektion af diverse trægenstande. Kniv med tvundet sølvtrådsbevikling på skaftet. Vikingetid, Næsby. Vesthimmerlands Museum. Foto: Ole Jespersen. 29