Barn i leg. Om at gøre forskel. Det svære jobmarked. Hvordan, Norge?

Transkript

1 28. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 18 Barn i leg Skal børn trænes, vurderes, måles og sammenlignes. Eller bør barndommen være den livsfase, som ikke primært handler om benchmarking. Side 6 Om at gøre forskel Alder må ikke være fyringsgrund. En psykolog gik til Ligebehandlingsnævnet og fik sin ret. SIDE 4 Hvordan, Norge? Sommerens norske tragedie har kaldt på en gigantisk kriseindsats. Atle Dyregrov forklarer. SIDE 12 Det svære jobmarked Søg væk fra København. Det er et af rådene til nyuddannede psykologer på jobjagt. SIDE 14

2 28. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Alder må ikke være fyringsgrund. En psykolog gik til Ligebehandlingsnævnet og fik sin ret. SIDE 4 Sommerens norske tragedie har kaldt på en gigantisk kriseindsats. Atle Dyregrov forklarer. SIDE Skal børn trænes, vurderes, måles og sammenlignes. Eller bør barndommen være den livsfase, som ikke primært handler om benchmarking. SIDE 6 Søg væk fra København. Det er et af rådene til nyuddannede psykologer på jobjagt. SIDE 14 LEDER At sidestille somatiske og psykiske lidelser gøres at ikke i et snuptag. Men at skubbe kraftigt til samfundet.om udviklingen er et fornemt mål for hele gøre forskel Barn i leg Hvordan, Norge? Det svære jobmarked Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Et forpligtende papir D anmark har fået en ny regering. Det vil være alle læsere bekendt. Om sammenhængen mellem de afgivne løfter fra de ny regeringspartier inden valget, og efter at Folketinget har taget hul på arbejdet, må fremtiden dømme. Forskellen mellem før og efter beror ikke mindst på, hvad der kan samles 90 mandater bag. Anderledes håndfast ligger det med regeringsgrundlaget, der er blevet til på kendte præmisser og nu skal folde sig ud i handlinger baseret på et flertal. Ingen kontrakt, men et forpligtende politisk papir, vi studerer med interesse. Og der er flere glimrende elementer indeholdt, som Dansk Psykolog Forening har arbejdet for i lang tid. Uligheden mellem sundhedssystemets prioritering af somatiske og psykiske lidelser har i årevis strålet i alle retninger. Her er det lovende at læse om de nye tider. Det bliver nu slået fast, at Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Det må betyde, at finansieringen skal sikres, så satspuljefinansieringen afskaffes og den differentierede behandlingsgaranti bliver en realitet. Og endnu mere konkret vil regeringen udbygge indsatsen i den nære psykiatri og styrke tilbuddene til mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression. At sidestille somatiske og psykiske lidelser gøres ikke i et snuptag. Men at skubbe kraftigt til udviklingen er et fornemt mål for hele samfundet. Sundhedssystemet bygger i vid udstrækning på en gammeldags reparationstankegang med særlig forkærlighed for fysiske skavanker. Hele mennesker skal også understøttes af hele systemer det må da være endemålet. Jamen, pengene? Jo, vi er med på forhindringerne og kan også læse indenad, når der i teksten bruges ord som nødvendige prioriteringer. Men alting begynder nu engang med den politiske vilje, der skal drive projektet. Vi glæder os til at se den manifesteret i praksis og til det samarbejde, også Dansk Psykolog Forening bliver part i. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 7/11 25/ /11 9/11 1/ /12 13/1 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Forskning i fremtiden Hvordan skal vi prioritere den strategiske forskning frem mod 2020? Det spørgsmål har bl.a. AC-organisationerne interesseret sig for på baggrund af en henvendelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Styrelsen forbereder et nyt grundlag for prioritering, FORSK2020, som skal være klar næste forår. Da lidt under halvdelen af de samlede nationale forskningsmidler er på bordet, er det helt centralt for organisatio nerne at spille ind. Dansk Psykolog Forening peger i den sammenhæng på betydningen af de psykiske aspekter ved alvorlig somatisk sygdom. Dette skal ses under overskriften rehabilitering (fysisk og psykisk), som længe været et politisk fokusområde, og som også Lægeforeningen peger på. Forskningsbehovet skyldes, at der indtil nu er utilstrækkelig dokumentation for effekten af rehabiliteringsindsatsen. Hvad vi ved, tyder dog entydigt på en stor individuel effekt, både for den enkeltes fremtidige livssituation og dennes tilbagevenden til et aktivt liv, fx på arbejdsmarkedet. Sundhedstjenesteforskning har længe været meget begrænset, og da netop denne forskning er med til at afdække de samfundsmæssige følger af sundhedsvæsenets handlinger og dispositioner, mener foreningen, at det vigtigt at opprioritere området. Samfundsøkonomien ligger bag megen forskningsindsats og betyder, at alle bevilgende myndigheder holder øje med, hvordan pengene bruges. Det er ikke gjort med livskvaliteten, selv om den er endemålet for forskningen. ia &jc Vi soler os Bakom terrariets glas / reptilarne / un derligt orörliga / En kvinna hänger tvätt / i tystnaden. / Döden är vindstilla Det blev ikke Bob Dylan, der vandt Nobelprisen i litteratur 2011, hvad der ellers kunne havae været hyggeligt. Ej heller en anden stor amerikaner, Philip Roth, som har kandideret i årtier. Men så glæder vi os over Tomas Tranströmer, den svenske lyriker, der er uddannet psykolog. Man plejer at sige, at journalistik kan føre til hvad som helst, når blot man forlader faget i tide. Det gælder så også psykologien. Nobelprisen er 10 mio. svenske kroner værd, lagt oven i æren. jc Livet som delebarn Deleordninger kan fungere godt for nogle børn, men ikke for alle. Det beror på omstændighederne, blandt andet barnets egen robusthed, måden samværet er organiseret på, afstanden mellem de to hjem, samt ikke mindst hvordan skilsmisseforældrene hjælper barnet med at skabe kontinuitet i hverdagen og forbindelse mellem de to familieliv. Dette og megen anden nyttig viden om delebørnenes vilkår fremgår af en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har lagt frem i rapporten Børn i deleordninger, oktober At leve i en deleordning er et logistisk puslespil, som børn kan opleve som stres- sende og anstrengende, og som besværliggør hverdagen. At pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt. Flere af de forældre, som deltog i undersøgelsen, fortalte, at de ikke selv ville kunne holde ud at leve i en deleordning. Børn i deleordninger er derfor udsat for en ekstra belastning, som ikke i samme udstrækning gælder for andre skilsmissebørn. Undersøgelsen efterlader det indtryk, at deleordning opleves som tungere og mere besværlig, i takt med at børn bliver ældre. Når børn når teenagealderen, er det fx vigtigt at have adgang til yndlingstøjet, og det bliver vigtigere at kunne være sammen med vennerne. Derfor ser man især blandt børn i de ældre aldersgrupper en efterspørgsel på andre samværsordninger end deleordninger. Rapporten kan frit downloades fra jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 LIGEBEHANDLING Alder ingen hindring En arbejdsgiver skal spare og afskediger de to ældste medarbejdere i en afdeling den ene psykolog. Ligebehandlingsnævnet har nu afgjort, at hun skal have en godtgørelse på kr. M an må ikke gøre forskel, siger en almindelig leveregel. At reglen også har praktisk virkning på arbejdsmarkedet, viser en sag fra dette efterår. En 65-årig psykolog, der fungerer som børnesagkyndig, blev opsagt fra sit job med henvisning til manglende bevillinger. Selv mente hun, at hun var udsat for forskelsbehandling, og at afskedigelsen var begrundet i hendes alder. Nu har Ligebehandlingsnævnet afgjort sagen til hendes fordel og pålagt hendes arbejdsgiver at betale hende en godtgørelse på kr. Hvor sandsynligt er det lige Psykologen var den 1. januar 2007 blevet ansat i en statsforvaltning som børnesagkyndig rådgiver. Hun blev afskediget med fratrædelse 31. december 2009, og begrundelsen for afskedigelsen var manglende bevillinger for I den skriftlige opsigelse hedder det, at Statsforvaltningen havde valgt ud, hvem der skulle afskediges, på baggrund af kriterier som produktivitet og faglig dygtighed, fleksibilitet, samarbejdsevner, projektansvar og innovation. Det fremgik også, at man ved udvælgelsen af psykologen blandt andet havde set på, hvem i den børnesagkyndige gruppe der belastede lønsummen mest. Med andre ord: hun var for dyr. At hun var den dyreste i sin gruppe, skyldtes hendes alder. Hun var omfattet af en seniorordning, som gav hende en aldersbonus på 3 procent af grundlønnen, og desuden indebar arbejdspladsens egen seniorpolitik en månedlig betalt fridag. Ud over psykologen blev også gruppens næstældste på 61 år opsagt. Det fik psykologen til at kontakte en professor i økonomi for at få lavet en sandsynlighedsberegning på, hvor tilfældigt eller ikke tilfældigt det mon var, at netop de to ældste blev fyret. Ifølge hans beregninger der naturligvis blev fremlagt i sagen var sandsynligheden for, at alderen ingen betydning blev tillagt, kun 1/28. Følgelig var sandsynligheden for aldersdiskrimination 27 gange højere. Nej, havde en kontorchef sagt til hende i opsigelsesperioden, det er på grund af lønnen. Pointen er imidlertid, at den høje løn skyldtes arbejdspladsens seniorpolitik. Indirekte forskelsbehandling Under sagen har psykologens arbejdsplads henholdt sig til rent saglige opsigelsesgrunde: Når nu der skulle spares, var psykologen den, man ud fra en samlet vurdering bedst kunne klare sig uden. Det var ganske vist korrekt, at lønnens størrelse indgik som kriterium, men ikke de løndele, der vedrørte seniorordningen, hed det. Yngre medarbejdere havde fx barns første sygedag og omsorgsdage, som også koster. På grund af nye bevillinger kunne Statsforvaltningen genansætte psykologen i en midlertidig stilling som børnesagkyndig rådgiver fra 1. januar til 31. december Efterfølgende fik psykologen atter fast job i Statsforvaltningen, om end i en anden by. Var der så grund til andet end glæde? Af principielle grunde valgte psykologen imidlertid ud fra den rådgivning, hun modtog i Dansk Psykolog Forening, at rejse sagen for Ligebehandlingsnævnet. Her har man lagt vægt på, at det var de to ældste i den børnesagkyndige gruppe, der blev opsagt. Nævnet har derfor fundet, at der efter en samlet vurdering er anledning til at formode, at klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin alder. En afgørelse, der altså har udløst kr. til psykologen. Jørgen Carl, redaktør SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Hvordan og hvorledes Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser i konkrete klager over forskelsbehandling på grund af religion, alder, handicap, seksuel orientering, religiøse overbevisning, hudfarve, social oprindelse, religion eller tro, politisk anskuelse samt national, social eller etnisk oprindelse. Forskelsbehandlingen skal være foregået inden for arbejdsmarkedet. Det er fx forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, når man: Bliver afskediget på grund af sin alder. Bliver forskelsbehandlet, fordi man er ung. Enhver kan klage til nævnet, og det er gratis at klage. Den konkrete afgørelse er tilgængelig på > Afgørelser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 BARNDOMSLIV modelfotos: Colourboks SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Fra barndom til faktura Op mod folketingsvalget beskrev en række børneforskere i en kronik i Information det forsvundne børneperspektiv. Nu er teksten blevet omarbejdet til Psykolog Nyt som en hilsen til den ny børne- og uddannelsesminister. B ørn er tilsyneladende omgivet af megen bekymring for deres udvikling. De skal, sagde den nys afgåede Socialminister, lære noget mere, de skal lære det tidligere. Og allerede i første klasse have en karakter, så de med samme ved, hvor gode de er eller hvor dårlige. I vuggestuen skal de have gang i en mere struktureret hverdag, så vi er sikre på, at de er på rette spor. Op gennem barndommen og ind i skolen handler det stort set altid om det samme. Børn skal træne, de skal trænes, de skal vurderes og måles og vi skal sammenligne dem med hinanden, vi skal sammenligne skoler med hinanden, som vi allerede sammenligner os med andre lande på områder som fx læsefærdigheder. Træning, testning, måling sat i system. Den konstante benchmarking. For måske at blive verdensmester på et eller andet felt, som det er set udtrykt i fuldt alvor. I det mindste skal vi blive blandt de ti øverst placerede lande. Forældre og fagfolk har protesteret, men er konstant løbet på nye forslag fra politikere, der har skullet profilere sig. Det skråsikre målingshysteri er fortsat ufortrødent i årevis. Spørgsmålet er, om vi nærmer os det punkt, hvor selve perspektivet tabes af syne. Der hvor vi mister opfattelsen af, hvad børnene egentlig er her for, og hvad vi som samfund vil med børn, ud over at de en dag skal være arbejdskraft. Vi er efter vores mening tæt på det punkt derfor er vi gået sammen om dette wake-up call. Som vi i årevis har hørt debatten om nyt indhold i skole og dagtilbud, bygger den ikke på den tilgængelige viden om børns udvikling. De fleste synspunkter har en antikveret opfattelse af, hvad læring er og uden dyberegående perspektiv på, hvordan samfundet har udviklet sig, og dermed, hvad børn reelt har brug for. Nogle mener i fuldt alvor, at daginstitutionens egentlige opgave enten er at undervise børn eller i det mindste at forberede dem på at kunne modtage undervisning. Alt sammen helt ude af trit med den sensationelle Santiago Declaration, et manifest, hvor 93 førende internationale udviklingspsykologiske forskere netop advarer mod en stigende tendens til at udsætte små børn for undervisning uden hensyn til den eksisterende viden om børns udvikling og læring. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Legen i børns liv Den tidligere regerings opfattelse var uden tvivl, at børn både i børnehaven og i skolen skal have faglige færdigheder indlært så tidligt og så sikkert, at de bliver nyttige samfundsborgere og kan bidrage til væksten. Det kan mange sikkert også acceptere som en vis, om end begrænset mening. Det er dog i det mindste forståeligt. Sværere er det med næste skridt. Her handler det om, hvorvidt vi nærmer os målet, det afgøres nemlig af sammenligningen med andre. Det er konkurrencen, der driver hele dette værk af påvirkning og træning. Men stadig kan mange sikkert være med også til det, for konkurrence er vel ikke i sig selv skadeligt, især ikke hvis det holdes inden for rimelige rammer? Konkurrence er vel med til at motivere og sætte yderligere gang i træningen for vi ser jo, at børn på mange måder også godt kan lide konkurrence? Her er det nødvendigt med en mere kritisk overvejelse. Jo, konkurrence kan være fornuftig, men hvis den fylder hele motivationsrummet ud, så er vi der, hvor det er sammenligningen i sig selv, der giver mening ikke indholdet. Det bliver helt og aldeles udvendigt. Og konsekvensen er, at den enkelte mister sin egenart. Det gælder det enkelte barn, den enkelte skole og for den sags skyld samfundet som sådan. Sagen er den, at sammenligningen drevet til det yderste fører til ren instrumentalisering. Man kunne tro, at en konkurrencekultur ville medføre, at man styrkede sin egenart og dermed sin profil: man blev mere Har børn værdi, har barndommen værdi, har fællesskabet? Har børns sprog betydning som dialog og som noget fornyende og udviklende for vores fælles kultur? tydelig for at hævde sig i konkurrencen. Mere bevidst om sig selv. Men det er ikke tilfældet, vi ser det modsatte. Når konkurrencen er så endimensionel, som den er, og alene drejer sig om måling og tal, mister man troen på, at egenarten har værdi. Derfor er konsekvensen en instrumentalisering, der i dag er på vej til ikke alene at udtynde og udhule, men også nedbryde, den børnekultur, vi hidtil har bygget vores omsorg og udvikling af børn på. Og nedbryde selve vores skolekultur. Vi står nemlig nu der, hvor legen i børns liv er diskrediteret, den opfattes i stigende grad som tidsspilde og noget, der i bedste fald skal overstås. I den pædagogiske debat har temaet leg og læring været på dagsordenen i de seneste år. Altså læring med præg af leg, sådan set en positiv synsvinkel. Men problematisk, hvis det nu bliver kodeordet for vuggestuer og børnehaver, for hvor bliver legen af? Små børns leg udfolder sig i frihed, med voksenstyring er det ikke leg, men måske undervisning eller socialisering. Det kan være, det er sjovt og smart og med masser af tekniske hjælpemidler men også en maskeret udtynding af legens væsen. Sat i system af banale opfattelser som at legen er et godt ind læringsredskab. Vi konstaterer, at legen skridt for skridt er ved at miste sin historiske og veldokumenterede betydning som et vigtigt bidrag i sig selv til børns udvikling. Også den sociale. Hvis sociale relationer overhovedet indgår i konkurrence-trenden, så er det som rekvisitter til en undervisningssituation. Venner og kammerater er ikke i sig selv noget værd. Det skulle da lige være som konkurrenter. Synet på børn er i dag så smalt og overfladisk, at man spørger sig selv, om der overhovedet er tale om andet end en regulær og ganske banal forberedelse til et voksenliv i bruttonationalproduktets tjeneste? Har børn værdi, har barndommen værdi, har fællesskabet? Har børns sprog betydning som dialog og som noget fornyende og udviklende for vores fælles kultur? Er der kvaliteter i børns forhold til hinanden og til voksne, der kan berige kulturen? Tror vi inderst inde, at børn yder et vigtig bidrag til fornyelse og berigelse af den kultur, de er en del af? Vi er dybt pessimistiske over de svar, der serveres i dag, og vi tror, at børn og barndom er i faretruende risiko for at ende som faktorer i en markedsanalyse. Kan det betale sig, hvem betaler, og hvad kommer der ud af det? Det er denne neoliberale regnestok, der i dag afgør alle de værdier, vi en gang troede vi havde i behold. Vi er godt klar over, at alt ikke er, som det var, og at ikke alle værdier bare kan fremskrives. Det gør vi heller ikke. Vi gør status og forsøger at se fremad, her ligger udfordringen. Truslen hængende over hovedet Vi vokser alle op i en verden, der på mange måder er radikalt forandret. Vi lever alle sammen i et enormt opbrud, eller som det er udtrykt: en radikaliseret modernitet, hvor der stilles helt afgørende krav til os som individer: vi skal kunne handle, forholde os kritisk og reflekteret, vi skal kunne relatere os meningsfuldt, og vi skal kunne forhandle os frem til en forståelse af os selv som mennesker. Det er ganske enkelt nye og meget omfattende sociale kompetencer. Psykologer og filosoffer taler om mentalisering, det betyder blandt andet, at vi i dag på en ny måde skal kunne arbejde med os selv og vores tanker, overvejelser og følelser. De nødvendige forudsætninger kommer ikke af sig selv, heller ikke mere fra eksisterende traditioner, der engang gav styr og orden på tanker- SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Hilsen til ministeren Til lykke til Christine Antorini, ny minister for børn. Hun kender børneområdet, har fulgt det i årevis, hun har masser af gode tanker om børn og opvækst og uden tvivl konstruktive perspektiver på sit job og det, hun gerne vil rette op. Tak for det og velkommen til udfordringen. Og der er meget at gøre, ingen tvivl om det. Som ordfører for Socialdemokraterne har hun selv været med i mange forlig på skoleområdet, og det kan ikke udelukkes, at hun måske kan være påvirket af den kurs, den tidligere regering lagde på børneområdet. Derfor denne hilsen til ministeren med ord fra 12 børneforskere i Danmark. Vi skrev en kronik i Information 5. september 2011, midt i valgkampen. Her er den i ny form, men med den særlige opfordring fastholdt at skabe et sammenhængende børneperspektiv i Danmark. Et perspektiv, der kan omfatte børn og fra 0 til 18 år, og som rummer de sociale vilkår og børns velfærd. Og som også har modet til at gøre op med megen af den økonomifikserede tænkning omkring børn. Per Schultz Jørgensen DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 ne. I dag skal de læres, og det skal ske op gennem barndommen i daginstitutionen og skolen. Med den moderne families dramatiske ændring lægges der i dag et langt større ansvar på vores institutioner: det er her, karakterdannelsen finder sted. Uden denne indsats står vi ikke alene med et samfund, hvor flere og flere falder fra, går til i sociale patologier eller regulært presses ud af rammerne. Vi står også med et samfund, der bliver fattigere og fattigere på ressourcer af menneskelig art og uden den dynamo, vi kalder sammenhængskraft. Det er den trussel, der hænger over hovedet på os, det er her, Vi er dybt pessimistiske over de svar, der serveres i dag, og vi tror, at børn og barndom er i faretruende risiko for at ende som faktorer i en markedsanalyse. vi ser den endimensionale konkurrences primitivisering af vores børnekultur. Det er i det lys, forslagene om at måle og veje selv små børn bliver totalt proportionsløs, ja meningsløs. Vi mister nemlig afgørende skridt i det, der kan opfattes som en nødvendig styrkelse af karakterudviklingen af de nye generationer. Her ligger prøvestenen på, om vi består som samfund og kultur. I stedet bliver vi spist af med det ene simple og til dels latterlige forslag efter det andet. Af politikere, der ikke tager hverken børn eller forældre eller samfundsudviklingen alvorligt. Og dybest set taler ned til os! Men hvor vil et egentligt børneperspektiv føre os hen? Det vil føre os til at give plads til legen og de sociale relationer, det vil give rum og muligheder for, at børn udvikles i deres eget tempo, det vil give plads til en dybere forståelse af individualitet, hvor alle ikke skal presses ind i en standardiseret måling af færdigheder. Det vil give plads til en varieret forståelse af talent, der ikke kun handler om høj IK, men også om socialitet, kreativitet og evne til musisk udfoldelse, og det vil give plads til fællesskab og den rummelighed, der også tillader egne valg. Det er et børneperspektiv, der vil prioritere både læring og fordybelse, for selvfølgelig skal børn lære noget i børnehaven. De kan ikke andet, hvis det er et indhold med det sigte altid at bidrage til kritisk og vedvarende refleksion. Det er her, vi skal prioritere. Ti års målingshysteri Den danske skole er i dag ude for et veritabelt angreb på næsten alle sin værdier. Intet af det, skolen hidtil har stået for, dur tilsyneladende. Måtte derfor et nyt skoleforlig tage udgangspunkt i en sammenhæng, der løfter sig over målingen og alle dens fattiggørende effekter på børn og skole! Lige nu står vi med en sammenligning mellem skolerne, der yder sit eget bidrag til at sætte enhedsskolen under pres og svække forståelsen af, hvad den offentlige skole i et velfærdssamfund som det danske egentlig skal som institution. Vi er ikke i tvivl om, at skolen i dag skal definere sig i forhold til enorme udfordringer, der hænger sammen med stigende krav til samfundets evne til fornyelse i en global konkurrence. Det nægter vi ikke, tværtimod: det er netop her, vi ser kravene til en ny faglighed, til nye læringsprocesser og til en vægtning af sociale relationer i hele læringsmiljøet. Men det er også her, vi ser risikoen ved den primitive målingskultur, der i dag dominerer: den fører os bort fra udfordringen, bort fra vores egenart som samfund og kultur og bort fra vores styrkesider. Selvfølgelig tror vi ikke på, at vi uden videre med et snuptag kan definere os ud af den børnekrise, vi befinder os i. Der skal klart mere til. Hvad vi er overbevist om, er, at vi har brug for en vision, der bygger på et børneperspektiv på baggrund af et samfund i opbrud. Det er den debat, vi efterlyser. Vi har en god og ganske imponerende tradition i Danmark, den skal vi ikke sætte over styr for at sammenligne os med kulturer, der ligger langt fra os i forståelse af læring og personligt ansvar. Målingshysteriet siden 2001 har bragt os ud af sporet på den udvikling, der blev sat i gang med vigtige skolereformer i 1960 erne og 70 erne i dag står vi med oplevelsen af at have tabt mindst et årti på gulvet. Skal det indhentes, skal det ske under en bæredygtig vision. Vi skal genskabe projektet om en barndom, der forener en tro på børns indbyggede potentialer med et samfundsansvar for deres opvækst, udvikling og læring. Her skal børn have en solid bagage med sig af værdier og faglige forudsætninger for at kunne navigere i en uoverskuelig verden. Derfor er det på høje tid at skifte spor. Per Schultz Jørgensen, professor; Dion Sommer, professor; Pernille Hviid, lektor; John Aasted Halse, aut. psykolog; Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog; Erik Sigsgaard, børneforsker; Jesper Juul, familieterapeut; Klaus Nielsen, professor; Thomas Ellegaard, lektor; Ditte Alexander Winter-Lindqvist, adjunkt; Marianne Hedegaard, professor; Charlotte Højholt, lektor; Jytte Bang, lektor. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Hvordan ser din økonomi ud, Hvis du bliver syg? Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg. Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske konsekvenser i form af fx mistede omsætning og mistede honorarer fra undervisning, foredrag og lignende. Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring for foreningens medlemmer. Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab ved sygefraværet. Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos en selvstændig psykolog. Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: bvm@dp.dk eller ved at ringe på tlf SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtighedsforsikring til selvstændige psykologer. Forsikringen er et naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måneders sygdom. Ønsker du mere information? er Codans samarbejdspartner, SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf eller via pensiondirekte@seb.dk kontakt seb Pension for mere information På telefon eller via Pensiondirekte@seb.dk Codan Forsikring A/S 0709/DPF CVR PSYKOLOG NYT NR SIDE 11 PSYKOLOG NYT

12 AKTUELT Krisearbejdet i Norge Massakren i Oslo og på Utøya blev startskuddet for et omfattende krisearbejde i Norge. Psykolog Atle Dyregrov fortæller her, hvordan dette arbejde er struktureret. Hvem organiserer krisearbejdet i Norge efter en sådan hændelse som massakren 22. juli? - Det er organiseret på den måde, at hver kommune har et kriseteam med sin egen kontaktperson for hver af de overlevende og for de pårørende. NKVTS, Nasjonalt kunnskabssenter om vold og stress, har foretaget en kortlægning af deres psykiske tilstand. Det skal gøres efter fem-seks uger, efter tre måneder og efter et år. (Tidspunkterne for kortlægningen af de pårørende er ikke fastlagt endnu). De personer, som efter bedømmelsen klassificeres over et vist niveau, bliver henvist til en specialist enten psykologer eller andre terapeuter. - Det norske Sundhedsdirektorat skal lede arbejdet, og Senter for krisepsykologi i Bergen, har fremlagt en model for, hvordan man kan gennemføre gruppesamtalerne. Tanken er, at de overlevende skal samles tre gange i løbet af det første år. En gang i november, en gang i februar eller marts og igen i juli, ved årsdagen for hændelsen. Allerede nu har overlevende flere steder i Norge kunnet mødes ved opfølgningsmøder. Senter for krisepsykologi har ansvaret for møderne i vores del af landet. Hvilken rolle har psykologernes i arbejdet? - Vi er en gruppe psykologer her fra Senter for krisepsykologi som sammen med en gruppe fra NKVTS har bistået regeringen, det norske sundhedsministerium og Sundhedsdirektoratet med at planlægge det opfølgende krisearbejde. Desuden har mange psykologer arbejdet direkte med grupper af overlevende samt med debriefing af forskellige kategorier af hjælpere. Vi har haft seks team, som har arbejdet med dette både i Sundvolden, hvor de ramte var samlet de første dage, og hos Arbeiderpartiet. - Mange psykologer indgår i kriseteam, ligesom de har måttet yde hjælp til det personale, som allerede har kæmpet så meget, at de nu har brug for professionel bistand. - Norsk Psykologforening har holdt kurser i kognitiv adfærdsterapi for 600 psykologer med det mål, at de bedre skal kunne hjælpe de overlevende. Selv har jeg midt i september holdt kursus om håndtering af komplicerede sorgreaktioner, ligeledes i regi af Norsk Psykologforening. - Sidst i august samledes overlevende og pårørende i Oslo for at vende tilbage til Utøya. Det skete to forskellige dage. Derefter deltog de i et fælles møde og i en mindeceremoni. Psykologer fra vores helseteam deltager i arrangementerne. Hvordan arbejder man med de ramte og deres pårørende? - Det veksler mellem gruppeinterventioner for overlevende og møder for alle berørte. Når det gælder individuel behandling, er det vores ønske, at terapeuterne skal have en baggrund som kriseterapeuter og en relevant uddannelse. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Interviewet foto: scanpix Er der nogle specielle vanskeligheder eller omstændigheder forbundet med denne hændelse, som påvirker psykologernes arbejde. Og i så fald hvordan? - På grund af begivenhedens store omfang stiller den store krav til, hvordan man organiserer arbejdet. Der kræves et tæt samarbejde mellem forskellige instanser. Indtil videre ser det ud til at fungere godt, men vi er kun ved begyndelsen af langtidsopfølgningen. Hvordan har internettet påvirket krise arbejdet? - Mange stærke skildringer lægges ud på internettet, meget direkte og brutalt, uden at de kriseramte personer har haft mulighed for at komme sig forinden. Der er også blevet rettet megen kritik mod massemediernes dækning, hvad der har fået medierne til at påbegynde en undersøgelse af, hvordan de har valgt at dække begivenhederne. - Via internettet har vi også fået meget stærke beretninger, hvor overlevende har blogget om deres oplevelser. Samtidig har internettet gjort det muligt for mange personer at give udtryk for deres medfølelse og samhørighed med de ramte. Interviewet med den norske krisepsykolog, fil dr Atle Dyregrov, er oversat og bearbejdet fra en artikel i det svenske Psykologtidningen 7, september-oktober 2011, og bringes her med redaktionens tilladelse. Atle Dyregrov er leder af Senter for krisepsykologi i Bergen. - Selve krisearbejdet er sandsynligvis ikke blevet påvirket af det i nogen større udstrækning. Men den enorme medieinteresse gør, at de overlevende og de pårørende konstant bliver mindet om, hvad der skete. Carin Waldenström, redaktør, Psykologtidningen PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 ARBEJDSMARKED De unges ledighed Historisk går beskæftigelsen op og ned. Lige nu er det svære tider, og blandt psykologerne betaler de nyuddannede en høj pris for et samfund i økonomisk krise. L edigheden for psykologer har de sidste to år været jævnt stigende. Dermed afskiller faggruppen sig på ingen måde fra andre akademiske grupper eller arbejdsmarkedet i øvrigt i Danmark. Psykologarbejdsmarkedet er ramt tredobbelt lige nu, så det kan ikke være meget værre. Finanskrisen har betydet, at der er krise på det private arbejdsmarked. Det betyder, at vores medlemmer i den private sektor af ramt af opbremsningen, ikke mindst dem, der arbejder med personaleudvikling i konsulenthusene. Stigende ledighed i samfundet har medført ustabilitet og nervøsitet blandt den danske privatbefolkning, og dermed er det private forbrug faldet markant. Det betyder at vores privatpraktiserende medlemmer får færre og færre klienter, da mange ikke har råd til at gå til psykolog. Endelig har krisen ramt den offentlige sektor, hvor der er gennemført besparelser, der gør, at vi har oplevet afskedigelser i kommuner og regioner. Samlet set er den tidligere vækst blandt psykologer ansat i den offentlige sektor nu afløst at stilstand. Sværest i hovedstaden Et lyspunkt i mørket er, at da krisen satte ind i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, var ledigheden for psykologer rekordlav, og der var flere steder mangel på psykologer. Det betyder, at en del af besparelserne i den offentlige sektor er taget på vakante stillinger, og at andre, der er blevet ramt af ledighed, har kunnet sluses over i ledige stillinger. De manglende nye stillinger betyder, at det særligt er de nyuddannede, der bliver ramt af ledigheden. Vi har 313 medlemmer, der er berørt af ledighed lige nu, og af disse er hele 171 dimittender. Værst ser det ud i hovedstadsområdet, der tegner sig for 58 % af de ledige, og her er chancerne for at få job mindst, da området før krisen ingen steder havde vakante stillinger. Den anden store gruppe ledige er dem med meget begrænset erfaring som psykologer. Det er nyuddannede psykologer, der har haft et eller to vikariater og nu rammer ind i de meget dårlige tider. Hvor ledigheden for erfarne psykologer SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 med mere end 15 års kandidatalder er helt nede på 1,1 procent og psykologer med mellem 5 og 15 år ligger på 2,8 procent, er tallet for psykologer med under et års erfaring 39 procent. Vi står derfor med en beskæftigelsesmæssig udfordring, der primært berører de nyuddannede psykologer og altså særligt rammer hovedstadsområdet, jf. Figur 1. Figur 1. Sammenhæng mellem psykologledighed og geografi. Juli Figur 2. Udviklingen i ledighed for psykologer (procentvis) Nordjylland Ledige demittender 1996 Midtjylland Øvrige ledige 1999 Sæsonkorrigeret ledighedsprocent Syddanmark Hovedstaden Sjælland Historien og fremtiden Psykologer har historisk været ramt af betydelig højere ledighed end nu. Men hver periodes ledighed har sin egen årsag og egne udfordringer. I 2004/2005 havde nyuddannede også svært ved at få job (se Figur 2), og for mange af dem var løsningen at søge væk fra universitetsbyen. Det at søge ud er stadig en sikrere vej til arbejde end at blive i København, men da vi havde 8 til 10 procents ledighed i 2005 og 2006, var årsagen til ledigheden ikke, at der blev fyret psykologer, eller at der ikke blev skabt nye stillinger i den offentlige og private sektor. Der blev fra 1998 til 2010 skabt mere end tre gange flere psykologjob i kommuner, amter og regioner. Men når ledigheden kom i denne periode, skyldes det at cand.pæd.psych.- uddannelsen blev ned lagt i 2004, og de, der var optaget, skulle færdiggøre deres uddannelse i Dermed blev der uddannet flere psykologer, end der var arbejde til. Denne pukkel af ledige var først i job i Ledigheden lige nu skyldes derimod, at der ikke skabes nye job, og at der er sket afskedigelser. Da de ældre psykologer bliver i deres stillinger, er der simpelt hen ikke er nogen job at søge. Dette problem deler vi med alle andre akademiske grupper. Problemet er derfor et af AC s vigtigste temaer til de forhandlinger, som den nye regering har indkaldt arbejdsmarkedspartnere til snarest muligt. Her håber Dansk Psykolog Forening sammen med de øvrige akademiske organisationer, at der kan blive skabt initiativer, der vil sikre specielt nyuddannede akademikere en nemmere start på karrieren. Ser vi ti år frem, vil vi forhåbentlig igen se et ekspansivt privat arbejdsmarked. En privatøkonomi blandt landets borgere, der kan sikre stabile indtægter til de privatpraktiserende psykologer. Og en offentlig økonomi, der skaber luft til, at praksisoverenskomsten kan blive udvidet, psykiatrien kan få det længe lovede løft og kvaliteten i den kommunale sektor vil bliver hævet. Kort sagt håber vi og tror på mange nye psykologstillinger inden for de næste ti år. Udfordringen bliver dog kun større. Antallet af psykologer, der gør deres uddannelse færdig de kommende år, stiger, så en årgangs psykologer ender nok på 600. Samtidig vil antallet af psykologer, der går fra på grund af alder, være faldende: fra nu 250 ned til omkring 150 pr. år. Vi skal inden for de næste ti år skabe nye job for at sikre fuld beskæftigelse. Der er derfor ingen grund til som ledig at vente for længe på drømmejobbet, inden anden- eller tredjeprioriteten prøves af. Mulighederne ligger i at tænke alternativt geografisk eller få erfaring gennem et løntilskudsjob for at få erfaring. I betrængte tider gælder det i det hele taget om at være aktive og udnytte alle muligheder i beskæftigelsessystemet, fx via Akademikernes A-Kasse, som Dansk Psykolog Forening arbejder tæt sammen med. Tilbuddene i den aktive arbejdsmarkedspolitik er dog ikke altid tilstrækkelige, og det håber vi AC kan få den nye regering med på at forbedre Niels Kjeldsen, chefkonsulent, cand.oecon., Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 NYE BØGER Ida Unmack Larsen. Ulrik Krog Gausbøl: Gentagelser, vaner og tvang. Den nuværende behandling af OCD er baseret på kognitiv adfærdsteori, som fokuserer på de miljømæssige årsager til udvikling af psykopatologi og på de tankemæssige aspekter. Bogens forfattere påpeger, at dette syn er forenklet og inddrager neurobiologien, som i højere grad kan belyse de genetiske og adfærdsmæssige aspekter af lidelsen. Dermed fremstår en mere nuanceret OCD-model, som inddrager både arv og miljø, og som gør rede for baggrunden for såvel obsessioner som kompulsioner. Frydenlund, 2011, 160 sider, 249 kr. Paul Leer-Salvesen: Forsoning. Hvordan er det muligt at nå frem til forsoning efter vold og krænkelser? I bogen giver konfliktmæglere, terapeuter, filosoffer og sønner af voldelige fædre deres svar på dette spørgsmål. Forfatteren bringer indsigter fra etik, kriminologi, filosofi og teologi i spil i sin søgen efter ikke-voldelige løsninger både i strafferetten og teologien. Forlaget Alfa, 2011, 305 sider, 289 kr. Per Wallroth: Mentaliseringsbogen. Omfattende forskning har vist, at vores evne til at mentalisere har stor betydning for os. Den er med til at bestemme, hvordan vi har det psykisk og fysisk. Den spiller en grundlæggende rolle for udviklingen af vores relationer til andre: vores børn, partnere, arbejdskammerater, venner, familie. Bogen redegør på en letforståelig måde for de vigtigste konklusioner af forskningen vedrørende mentalisering. Hans Reitzels forlag, 2011, 175 sider, 198 kr. Søren Frølich: Kroniske smerter. I denne reviderede og ajourførte 3. udgave af Kroniske smerter gøres der rede for de nye videnskabelige forklaringer på, hvorfor nogle smerter udvikler sig til at blive kroniske, og de nye medicinske behandlinger, der er kommet gennem de sidste ti år, præsenteres. En kronisk smertetilstand er meget belastende for patientens fysiske, psykiske og sociale situation og får tit følge af ledsagesymptomer som depression, angst, vrede, søvn- og tarmforstyrrelser, træthed og nedsat hukommelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011, 152 sider, 250 kr. Carsten Bendixen. Henrik Fischer (red.): Psykologi i skolen. Hvad virker? Ud fra fagpsykologisk teori og viden giver denne bog indsigt i, hvordan en række dilemmaer fra skolens dagligdag kan forstås, og hvilke handlemuligheder læreren har i forhold til dem. Bogens forfattere er alle psykologer, med kendskab til folkeskolens hverdag og lærerprofessionens udfordringer. Der er først og fremmest tale om en grundbog til faget psykologi på læreruddannelsen. Hans Reitzels Forlag, 2011, 324 sider, 325 kr. Gitte Haag: Forstå din teenager og dig selv. En udstrakt hånd til forældre til teenagere. Hvor meget skal man som forældre blande sig? Hvor går grænserne? Hvilke kampe skal man vælge? Bogen er skrevet af en psykolog (med teenagebørn) og rummer konkrete ideer og værktøjer til at løse eller afværge en række klassiske konflikter. Gyldendal, 2011, 208 sider, 250 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

17 KLUMME Sværmkløgt det nye sociale? P ludselig står 100 unge helt stille i et indkøbscenter. Stopper al aktivitet midt i bevægelsen. Selv de unge piger går i freeze-mode og holder op med at shoppe. Fem minutter senere myldrer alle med ét igen videre. Et planlagt mediestunt? En politisk antiforbrugerisk demonstration? Næppe. Umiddelbart handler det om intet, og så alligevel meget mere. Du har været vidne til en flashmob. Et nyt socialt fænomen midt i individualismens tidsalder. Som fugle, der ved rette signal flyver i formation, finder unge sammen i nye sociale fællesskaber. Man kalder det sværmkløgt. Vi lever i en MIG-tid. Det er mit liv, der er mig, der er den, det er mig, der gør det. Individualismen blæser over de rige vestlige samfund som konsekvens af velstandens overflødighedshorn af muligheder. Samtidig er normer, traditioner og plejer brudt op, og den enkelte skal kunne navigere individuelt. Identitetsskabelse og selvrealisering er blevet mantra. Når jeg holder foredrag om nutidens unge popstars-generationen møder jeg mange bekymrede arbejdsgivere, lærere og forældre. Hvor bliver holdet, helheden og sammenhængskraften af, hvis alt handler om mig her og nu. Er der ikke noget, der hedder sociale fællesskaber i fremtiden? Jo selvfølgelig! Det hele eller i hvert fald noget af det findes på Facebook. Facebook er nok et udstillingsvindue af selviscenesættelse, men der foregår også en heftig aktivitet omkring fester og events. Som når unge aftaler at mødes i et storcenter og på et bestemt klokkeslæt lege død hest i 5 minutter. Som da et par gutter lavede en Facebook-gruppe for en fed fest på stranden i Århus og fik medlemmer i løbet af 14 dage. Eller da et par 16-årige drenge foreslog gemmeleg i IKEA 1. oktober sidste år en stor succes i øvrigt! Berygtet er også de såkaldte piratfester på nedlagte fabrikker. Stedet udmeldes først umiddelbart før, så politiet ikke får nys om sagen. Sker det alligevel, leder en sms-kæde de unge videre til næste destination. Selvfølgelig en frygtelig ulovlig aktivitet, men vel egentlig en imponerende social energi? Især set i lyset af forældregenerationen, der måske lige kan finde ud af at invitere naboer ind til Weber-grill om 14 dage. Det sociale i ny betydning Også dialogen på Facebook selv om indholdet kan virke indholdsløst på de voksne er central for de unge. Det er her, de linker, deler og liker. En undersøgelse fra Ungdomsringen fra 2010 konkluderer, at relationer stadig er det helt afgørende omdrejningspunkt i ungdomslivet, men sker sjældnere face-to-face. Kontakten sker i det virtuelle rum, fx Facebook. Det sociale liv i den virtuelle verden er lige så vigtigt og virkeligt som det, voksne kalder det virkelige. Og det er faktisk vigtigt at være stede på Facebook på en fed måde. Være en fed netværksperson, der deler af sin viden og netværk. Det optimale er at være en HUB et netværksknudepunkt, som andre søger, fordi der er noget at komme efter. De unge taler ligefrem om en ny social valuta, dvs. evnen til at byde ind til glæde for fællesskabet. Jeg er nødt til at være iscenesat for at blive brugt af andre. Du skal gøre dig interessant, så du bliver interessant for andre. Så enkelt favner en ung fyr fra popstars-generationen både individualismen og det sociale. Det sociale ser ud til at have en anden betydning i ungdomskulturen. Men det indebærer ikke, at det betyder mindre. Med det rette signal kan mig + mig + mig faktisk blive en stor social sværm i et splitsekund. Måske de unge i virkeligheden er meget mere sociale og bedre rustet til netværkssamfundet end forældregenerationen? Måske man skulle tage med på en nysgerrig kigger, næste gang de unge kalder til gemmeleg i IKEA? Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, Futuria KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 ANMELDELSE Buddhas veje Bogen er fantastisk spændende, fagligt udfordrende og holder læseren fangen. Sådan lyder de næsten tornefri roser fra anmelderen af Buddhas veje. Buddhas veje af Peter Elsass er en særdeles velskrevet introduktion til buddhistisk psykologi, som jeg vil anbefale til enhver, der anvender terapeutiske metoder inspireret af buddhismen og alle andre med interesse herfor. Forfatterens motivation for at skrive bogen er, som det hedder i forordet at trænge bag om den forførende sætning at være buddhistisk inspireret og skrive en fagligt sober bog om buddhistisk psykologi. Dette er ikke bare agtværdigt, men giver også for alvor lyst til at læse bogen. Når forfatteren dernæst fortæller, at opgaven var næsten umulig på grund af det enorme antal buddhistiske grundtekster, og at han derfor valgte personligt at gå ind i buddhismen for at kjunne forstå den, så blev min lyst til at læse bogen bestemt ikke mindre. Redaktionelle kritikpunkter Bogen er bygget op i tre hoveddele navngivet efter de tre juveler i buddhismen, hvoraf de første to desuden er underopdelt med et generelt kapitel, et kapitel med et vestligt udgangspunkt og et kapitel med et østligt udgangspunkt. Dette tjener bogen godt som organisationsstruktur. Desværre omtales strukturen kun kort i indledningen og bringes ikke i spil i de korte indledende afsnit til hver hoveddel, hvor der i stedet gives meget kort forklaring i forhold til titel-begrebet (Sangha, Buddha, Dharma), en personlig anekdote og et buddhistisk citat, hvis rolle ikke oplyses. Jeg var således relativt mystificeret i forhold til meningen med opbygningen af den første hoveddel (Sangha) og betydningen af indledningen til den del, indtil jeg havde læst det meste af den. Redaktionelt burde der have været arbejdet mere med, hvordan strukturen i de enkelte hoveddele kunne være bragt i spil i indledningerne til hoveddelene, så læseren så at sige blev inviteret ind i strukturen og forfatterens ide(er) med den. Mit andet kritikpunkt går også på det redaktionelle, nemlig de upræcise henvisninger til forskellige versioner af den tibetanske dødebog, som omtales mindst fem steder i bogen. Nogle steder omtales særlige udgaver som bogen, og andre steder som udgaver. Jeg forstår udmærket, at dette sker, når man skriver. At det ikke er blevet fanget i redigeringsprocessen, er synd, når bogen ellers er meget præcis. Indledningen giver en kort diskussion af buddhisme som religion eller ikke-religion samt baggrundene for de forskellige opfattelser. Jeg fandt dette oplysende, om end jeg savnede det interne buddhistiske synspunkt på to overordnede forskelige måder at praktisere buddhisme på; at tro og at undersøge og dernæst vide, idet disse udgør en parallel til diskussionen. Dette er dog ingen kritik, snarere et ønske om at diskussionen var bredt mere ud, og måske særligt på dette punkt! Opbygning og indhold Første del: Sangha, består af tre kapitler. Det første kapitel er en kortfattet, men præcis og interessant gengivelse af den historiske udvikling i den vestlige længsel efter det tabte paradis Tibet. Det tredje kapitel om buddhisme i Vesten er et tankevækkende historisk funderet kapitel om Vestens fordrejning/forfladigelse og romantisering af buddhismen. Det tredje kapitel om buddhisme i Østen må jeg indrømme at jeg fandt mindre interessant, idet jeg fandt beskrivelserne for korte og ufyldestgørende og hældende for meget mod en vestlig oplevelse af dette. Jeg skal dog pointere, at det er mit personlige synspunkt. Anden del: Buddha, består også af tre kapitler. Det første kapitel har, helt i buddhistisk ånd, en beskeden indledning til et velskrevet kapitel om Buddhas lære. Kapitlet er fokuseret på enkelte dele af Buddhas lære andet kan ikke forventes i en bog af denne længde men dog skrevet præcist så langt, at de fleste vil kunne forstå begreberne og i grove træk deres indbyrdes forhold. Både i dette og det andet kapitel skinner det tydeligt i gennem, at forfatteren er psykolog, hvad gjorde læsningen endnu mere fornøjelig for mig. Det andet kapitel præsenterer buddhistisk psykologi med Østen som udgangspunkt. Jeg er sikker på, at dette kapitel indeholder afsnit og passager, som vil være i bedste fald udfordrende, i værste fald afskrækkende, i forhold til læserens her: psykologens forståelse af og eget forhold til begreberne jeget/ selvet, på grund af de modsætninger, der er mellem buddhismens mangel på et jeg-begreb i vestlig forstand i kraft af dets impermanente natur, og psykologiens mange, men anderledes opfattelser, som hælder mod selvet som en konstituerende faktor i bevidsthedslivet. Personligt fandt jeg kapitlet klart, men det SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR