Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Transkript

1 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse for de årige mellem regeringen (V og K) og DF ændring af børnefamilieydelsesloven) Forudsætning, at den unge følger sin uddannelsesplan Månedsvis udbetaling Ydelsen kan i større omfang udbetales til den unge Side 1

2 Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Visse dele har først virkning fra 1. januar 2011: Pligt til aktivitet Ændringer i uddannelsesplan Vurdering af uddannelsesparathed Indsatsen i overgangen Udvidelsen af mentorordningen E-vejledningen Elevdatabasen Evaluering i 2012 a Side 2

3 15-17-årige s pligt årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv, med sigte på, at den unge gennemfører en uddannelse. Uddannelsesplanen skal beskrive, hvordan pligten opfyldes. Kommunen fører tilsyn med, at den unge overholder pligten og træffer afgørelse af om pligten overholdes. Den unge kan i særlige tilfælde fritages for pligten, forældrene skal inddrages. Kommunen kan fratage ungeydelsen eller give den til den unge selv. Side 3

4 Pligten opfyldes, når den unge deltager i Fuldtidsuddannelse i Danmark eller udlandet. Lønnet beskæftigelse på min. 18 timer om ugen. Forpraktik, trainee-aftaler, integrationsstillinger og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Au-pair ophold i udlandet. Foranstaltninger efter lov om social service anbringelse udenfor hjemmet. Tilbud og særlige forløb til årige etableret af kommunalbestyrelsen. Andre uddannelses- og beskæftigelsesforløb med et forberedende og udviklende formål aftalt mellem den unge, forældrene og UU. Side 4

5 Kommunens pligter Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat. Tilbuddene kan omfatte Produktionsskole, ungdomsskole, efterskoleophold, ungdomshøjskole,.. Beskæftigelse med et uddannelsesperspektiv Tilbud fra jobcentret Særligt tilrettelagte forløb på fx en erhvervsskole, ungdomsskole,. Side 5

6 Pligt vs. uddannelsesparathed Kommunen skal føre tilsyn med, at pligten til aktivitet overholdes. Kommunen skal sikre, at ikke-uddannelsesparate får tilbud, som gør dem uddannelsesparate Pligten kan godt overholdes ved en aktivitet, der ikke har et uddannelsesperspektiv. UU skal vejlede med henblik på, at den unge kommer i uddannelse Side 6

7 Frister Den årige skal kontaktes senest 5 arbejdsdage efter, at UU er bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan. UU skal tilbyde den unge en ny aktivitet senest 30 kalenderdage efter, at kontakten til den unge er etableret. (hensyntagen til sommerferieperioder). Side 7

8 Ungedatabasen formål Formål: Give UU er og jobcentrenes adgang til data om målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige placering Statistik og tidstro overblik over årige Kun nødvendige data kan hentes og kun om kommunens /UUområdets borgere Side 8

9 Ungedatabasen Data hentes fra eksisterende systemer Administrative systemer UU s system SU-Styrelsen (oplysninger om videregående uddannelser) E-indkomstregistret (beskæftigelsesoplysninger) Arbejdsmarkedsstyrelsen/jobcentrene Forsvaret og politiet I drift januar 2011 statistikdelen lidt senere Side 9

10 E-vejledning Formål Landsdækkende vejledningstilbud i tilknytning til ug.dk. E-vejledningen skal give personlig vejledning via digitale medier fx telefon, online chat, webcam, sms og . E-vejledningen retter sig mod ressourcestærke unge, forældre og voksne i beskæftigelse E-vejledningen skal aflaste UU og Studievalg, så de kan koncentrere indsatsen om unge, der har et særligt behov for vejledning. UU og Studievalg skal henvise til e-vejledningen. Side 10

11 E-vejledning -generelt Åbent dag, aften og weekender Bemandes med professionelle vejledere og gives i samarbejde med UU, Studievalg, uddannelsesinstitutioner mv. Lederen er ansat Mindre antal fuldtidsvejledere Større antal deltidsvejledere Skal være ansat i en anden vejledningsenhed Geografisk fordeling Informationsmateriale I drift januar 2011 Side 11

12 EUX - loven Formål: At tilbyde studierettet undervisning på gymnasialt niveau med henblik på opnåelse af studiekompetence EUX en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse Udvikling af fag på gymnasialt niveau til brug for erhvervsuddannelser Gymnasiale suppleringskurser (GSK) for personer med erhvervsuddannelse Side 12

13 EUX Målgruppen er teoretisk stærke elever i erhvervsuddannelserne Eleven optages på en erhvervsuddannelse Det faglige niveau i eux-fagene svarer til hf niveau Lærerne skal have undervisningskompetence i fag på gymnasialt niveau Praktiktiden kan evt. blive forkortet Eleven har adgang til skolepraktik, hvis erhvervsuddannelsen har skolepraktik Eux kan indgå i en grundforløbspakke men kan ikke afsluttes i grundforløbet Eux giver adgang til at søge optagelse på videregående uddannelser Eleven får to beviser Side 13

14 Uddannelser med EUX August 2010: pilotprojekt på Bygge- og anlægsområdet, som omfatter træfagenes byggeuddannelse, struktør- og brolæggeruddannelsen, tagdækker, murer, stenhugger og snedker: Uddannelsesforløbet er 4-årigt Områdefag og specialefag på erhvervsuddannelsen bidrager til studiekompetencen Følgende skoler deltager i pilotprojektet : Københavns Tekniske Skole, Syddansk Erhvervsskole, Mercantec. Derudover kan andre skoler, som har uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet deltage. Følgende uddannelsesområder arbejder med en udvikling af eux-forløb: Det merkantile område Sosu-området Elektriker-området. Side 14

15 Nye muligheder for at etablere 10. klasser 20/20-model Kommunen kan i samarbejde med en erhvervsskole tilbyde et 10. klasseforløb, der består af 20 uger i en kommunal 10. klasse efterfulgt af 20 uger i et eudgrundforløb. Eud-forløbet omfatter bl.a. undervisning der bygger videre på folkeskolens obligatoriske fag. Folkeskolens prøver aflægges efter afslutningen af 40-ugers-forløbet. Der indgår brobygning i den kommunale del af 10-klasse-forløbet. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, fastsætter kommunen kriterier for, hvem der optages. Side 15

16 Uddannelsesparathed Formål: At sikre, at den unge kommer godt i gang med den rigtige uddannelse. Elever der forlader 9. eller 10. klasse (også selv om det er i utide ) og søger optagelse på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse skal have deres uddannelsesparathed vurderet. Ikke elever der har en uddannelsesaftale til en erhvervsuddannelse Vurderingen sker i forhold til gruppen af erhvervsuddannelser eller gruppen af gymnasiale uddannelser Side 16

17 Uddannelsesparathed hvem vurderer? Vurderingen foretages af det UU i samarbejde med skolen - eller den frie skole eller efterskole, der har ansvaret for uddannelsesplanen. En fri- eller efterskolens vurdering, at en elev er ikke-uddannelsesparat skal videresendes til UU i elevens hjemkommune, der foretager en ny vurdering Elev/forældre kan forlange UU s vurdering efterprøvet af en ungdomsuddannelsesinstitution. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering er endelig. Side 17

18 Uddannelsesparathed hvad indebærer vurderingen? Uddannelsesparate elever har ret til optagelse på en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10 klasse. Ikke-uddannelsesparathed til en gymnasial uddannelse retskravet bortfalder. Men unge kan evt. senere optages efter gymnasiets almindelige regler Ikke-uddannelsesparat til erhvervsuddannelse optagelse udsættes indtil den unge har gennemført et forberedende og udviklende forløb som led i sin uddannelsesplan. Side 18

19 Hvad skal vurderes? Faglige forudsætninger Standpunkts- og prøvekarakterer Specialundervisning og specialpædagogisk støtte Aflagte prøver Læringspotentiale Personlige forudsætninger Motivation Ansvarlighed Erkendelse af egne evner Engagement Selvstændighed Stabilitet Viden om uddannelsen Mobilitet Fleksibilitet Sociale forudsætninger Samarbejdsevner Kan indgå i skiftende grupper Kan agere i sociale sammenhænge Socialt netværk Side 19

20 Overgangen til ungdomsuddannelse Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra 9./10. kl. og ind i ungdomsuddannelserne for at undgå uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald Der afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner /UU og ungdomsuddannelsesinstitutioner Dialogmøder mellem repræsentanter for UU, grundskoler, 10. klassesskoler og ungdomsuddannelser om de unges forudsætninger for at gennemføre ungdomsuddannelse Den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot erhvervsuddannelserne. Mentorordningen skal desuden omfatte både 9. og 10. klasse. Side 20

21 Procedurer Side 21

22 Væsentlige tidsfrister 1. marts: Elev/forældre afleverer underskrevne uddannelsesplaner 5. marts: Fri- og efterskoler sender uddannelsesplaner for ikkeuddannelsesparate elever til UU 15. marts: Fri-, efterskoler og UU sender uddannelsesplaner for uddannelsesparate elever til ungdomsuddannelserne 15. marts: UU sender uddannelsesplaner for ikke-uddannelsesparate elever til ungdomsuddannelsesinstitutionerne til revurdering (hvis elev/forældre har anmodet om det) 15. april: UU modtager revurdering fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne 30. april: UU sender reviderede uddannelsesplaner til ungdomsuddannelsesinstitutionerne m.v. 1. juni: Alle elever og forældre skal have besked om optagelse. Side 22

23 EUD med adgangsbegrænsning Alle skal have en reel mulighed for et realistisk uddannelsesvalg Andre frister, hvis en elevs ønsker omfatter en erhvervsuddannelse med adgangsbegrænsning: 30. marts for vurdering af uddannelsesparathed og 15. april for endelig beslutning om optagelse på adgangsbegrænsede uddannelser Side 23