Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland"

Transkript

1 1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning

2 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning. Projektet var organiseret som netværksprojekt og indgik som del af ministeriets arbejde med at implementere Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Projektet blev på gennemført i fagene dansk, den naturvidenskabelige faggruppe (NAT) og den kultur- og samfundsvidenskabelige faggruppe (KS) med i alt 12 deltagende lærere. Projektets formål Med det overordnede formål at forøge kursisternes skriftlige udtryksevne og studiekompetence inddrages skrivning mere aktivt som læringsstrategi i projektets deltagende fag, så kursisterne øger deres mulighed for at udnytte de ressourcer, skrivning indeholder til at skabe betydning, at kommunikere, at tænke, at udforske, at fastholde tanker og viden og til at udtrykke sig. Herved er målet at styrke kursisternes kompetencer ift. faglig tænkning, metode- og genrekendskab, at skrive ind i en sammenhæng og at kunne reflektere over egen skrivemåde og skriveproces. I projektets startfase gav det desuden mening at tilføje, at målet for projektet endvidere er et styrket samarbejde på skriftlighedsområdet hos de deltagende lærere, således at den skriftlige dimension bliver en central del af lærersamarbejdet blandt de deltagende lærere i hver HF-klasse, og så lærernes skriftlighedsindsats bliver en del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af fællesfaglige skrive- og studiekompetencer. Projektet skal bane vej for implementeringen af Ny skriftlighed på HF, så det integreres i den daglige undervisning hos alle lærere. Projektets aktiviteter og produkter I projektet er gennemført en række aktiviteter som led i opfyldelsen af projektets målsætning. Aktiviteterne kan opdeles i forskellige kategorier: Aktiviteter med det formål at udvikle bestemte produkter, og aktiviteter betegnet som indsatser i projektklasserne for at implementere Ny skriftlighed i den daglige undervisning. Projektets aktiviteter kan herudover opdeles i aktiviteter rettet mod kursister, lærere og organisation. Introduktionsmateriale til nye HF-kursister Fire af de deltagende lærere udviklede før skoleårets start ud fra et allerede eksisterende introduktionsmateriale til alle nystartede HF-kursister et udvidet skriftlighedsmateriale, som især lagde vægt på notatteknik, hurtigskrivning og tankeskrivning. Alle nye HF-kursister fik som del af deres introduktion til HF gennemgået materialet og de tilknyttede aktiviteter.

3 3 Skriftlighedsguiden Tænk og skriv! En gruppe på fire lærere arbejdede i efteråret 2011 på at forfatte og samle en overordnet skriftlighedsguide med titlen Tænk og skriv! indeholdende en indføring i de forskellige opgavegenrer og -krav, kursisterne præsenteres for i løbet af deres HF-studie, samt afsnit om studieteknik og skrivestrategier. Formålet med guiden er dels at lette de studerendes adgang til information om de skriftlige genrer på HF-studiet, dels at støtte de studerendes udvikling af studiekompetencer og skrivestrategier. Endelig er den fælles skriftlighedsguide et led i opbygningen af et fælles begrebsapparat på skriftlighedsområdet for både lærere og kursister. Skriftlighedsguiden har fra januar 2012 været tilgængelig i elektronisk form på skolens hjemmeside, og guiden revideres jævnligt af en pædagogisk konsulent. Fra projektgruppens side arbejdes der på, at alle lærere integrerer brugen af skriftlighedsguiden i den daglige undervisning. Udviklingsgruppen har i sit arbejde med guiden indtænkt et antal udviklingsmuligheder i forhold til brugervenlighed og relevante udvidelsestiltag, som kan effektueres, hvis det skønnes, at indsatsen står mål med udbyttet. Tænk og skriv! kan ses her: 2_siden:T%E6nk_og_skriv%21 Udvikling af Historieopgaven, mini-sso og en skriftlig årsprøve i dansk Historielærerne i de projektdeltagende klasser har arbejdet på at udvikle historieopgaven på 1. år og på systematisk at styrke de kompetencer hos kursisterne, der er centrale i forhold til at mestre denne genre. Her har der særligt været fokus på opgaveteknik og sammenhæng i opgaven. Sideløbende med udviklingsarbejdet med Historieopgaven samarbejdede historielærerne med dansklærerne om udvikling af en mini-sso, som særligt skal styrke kursisternes bevidsthed om opgaveteknik, genrebevidsthed, fagligt fokus og fagbegreber og således forberede dem til arbejdet med SSO en på 2. år af deres HF-uddannelse. Dansklærerne har udviklet en skriftlig årsprøve, som fokuserer på de skriftlige kompetencer, kursisterne forventes at have tilegnet sig efter første år på HF. At skrive for at lære og at lære at skrive I Ny skriftlighed ligger bl.a. ideen om, at skriftlighed er et unikt tænkeværktøj og læringsredskab. Skriftlighed tjener altså ikke længere til blot at dokumentere læring, men er et vigtigt led i tilegnelsen af faglig viden og udviklingen af kompetencer. Lærerne har således i projektklasserne arbejdet med skriftlighed ud fra to vinkler: At skrive for at lære og at lære at skrive. Ved afslutningen af skoleåret 2011/2012 lavede alle de projektdeltagende lærere hver især en skriftlig opsamling, hvor de beskrev, hvordan de havde arbejdet ud fra de to vinkler, og hvordan de vurderede de projektdeltagende kursisters skriftlige og læringsmæssige (herunder studiekompetencemæssige) udbytte af skriftlighedsindsatsen.

4 4 At lære at skrive Alle de projektdeltagende lærere har i deres fag arbejdet hen mod, at kursisterne bliver fortrolige med og kan mestre de skriftlige opgavegenrer, de præsenteres for i de tre projektdeltagende fag. Det er gennemgående, at kursisterne i projektklasserne har lavet mange skriveøvelser, der træner delelementer og enkeltdele af opgaver frem for i høj grad at aflevere komplette opgavebesvarelser. Det er desuden et generelt billede, at lærerne har øget deres brug af stilladsering og lagt vægt på at gøre opgavebeskrivelserne enkle og tydelige, ligesom flere har gjort mere ud af at melde fokuserede bedømmelseskriterier ud på forhånd. Flere lærere har oplevet det som meget positivt at begrænse brugen af en mere traditionel rettemetode (hvor der rettes i forhold til både det sproglige, det formidlingsmæssige, emnebehandlingen og kursistens faglige viden og metode, og hvor der kun gives skriftlig feedback), og i stedet anvende fokuseret retning (hvor der kun fokuseres på en kompetence ad gangen), genskrivning og formativ evaluering (fx ved, at kursisterne giver hinanden feedback og inspirerer hinanden til den videre proces). Det har resulteret i et lettere skrivearbejde for kursisterne og en større bevidsthed hos dem om kravene til de enkelte genrer og opgavetyper. Ligeledes har flere lærere noteret sig den gode læringsmæssige effekt ved at lade kursisterne skrive i undervisningen med læreren som skrivevejleder, ligesom mundtlig, fremadrettet feedback på opgaver har haft en motiverende virkning på kursisterne og givet dem en øget bevidsthed om deres skriftlige udvikling. Der er dog også et eksempel på, at en lærer har givet fremadrettede kommentarer om kursisternes skriftlige udvikling i personlige logbøger på Fronter (skolens internetbaserede konferencesystem), hvilket har haft tilsvarende effekt. Et øget fokus på korrekt sprogbrug i KS har medvirket til, at flere kursister, end det normalt ses i dette fag, har et mere gennemarbejdet sprog i deres opgaver. Det samme billede tegner sig i NAT, hvor også et øget fokus på korrekt brug af faglige begreber og præcis dokumentation har haft en positiv effekt i de afleverede opgaver, omend lærerne stadig melder om en del vanskeligheder med korrekt brug af fagsprog. At skrive for at lære Ved projektets start gik mange lærere til opgaven med implementering af Ny skriftlighed i undervisningen ud fra den opfattelse, at Ny skriftlighed bl.a. handler om, at hvis man skriver meget og ofte, bliver man god til at skrive. Lærerne gik derfor på jagt efter nye muligheder for at inddrage skrivning i undervisningen. Som skoleåret er gået, har en del af de projektdeltagende lærere erfaret, at den øgede brug af skrivning i undervisningen og i forbindelse med hjemmearbejdet ikke alene giver bedre skrivere. De ressourcer, skrivning indeholder, har også haft en positiv effekt på en lang række andre områder. Størstedelen af lærerne har anvendt en lang række af forskellige skriveøvelser til fordybelse af det faglige stof og som udgangspunkt for samtale i klassen. Det har f.eks. haft form af

5 5 (Ved lektielæsning) Skriftlige besvarelser til læste tekster. Besvarelserne anvendes på forskellig måde som udgangspunkt for samtale i undervisningen om stoffet. Her har lærerne registreret den effekt, at der har været en mere fokuseret lektielæsning, bedre forberedte og mere aktivt deltagende og motiverede kursister, mere læring (bedre forståelse for stoffet) og mulighed for at bevæge sig op på et højere taksonomisk niveau i undervisningen. Fagligt-kreative skriveøvelser med udgangspunkt i kilder, artikler, digte mv. Lærerne har her blandt kursisterne registreret indlevelse i f.eks. historiske begivenheder eller perioder, større skrivelyst, motivation og arbejdsglæde og øget læring. Wiki: Kursisterne skriver selv om faglige begreber med en større sikkerhed i anvendelsen af fagsprog til følge. Hurtigskrivning/brainstorming ved f.eks. præsentationen eller afslutningen af et nyt emne. Lærerne har her oplevet, at kursisterne har fået et klarere billede af stoffet. Der arbejdes med de vigtigste pointer, hvilket hjælper kursisterne til at fange essensen. Alle lærere har desuden haft øget fokus på at lære kursisterne at tage og anvende noter i undervisningen. I flere af de projektdeltagende klasser har de deltagende lærere samarbejdet om at koordinere deres skriftlighedsfokus, så kursisterne f.eks. i alle tre deltagende fag har skullet lave den samme form for skriveøvelser, haft fælles fokus på faglige begreber, notefokus el.lign. De mange former for og flittige brug af skriveøvelser i undervisningen i de fire projektklasser har medvirket til, at kursisterne har vænnet sig til skrivning som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning. De deltagende lærere siger samstemmende, at den megen skrivning har betydet en større fortrolighed med skrivning hos alle kursister. Der er ingen decideret modstand mod det at skrive, det forekommer kursisterne naturligt og ufarligt. De kursister, der i starten viste modstand mod at skrive i undervisningen, er nu blevet flittigere skrivere, og ingen lærere oplever, at kursister har blokeringer i forhold til skrivning. Kursisterne har således vænnet sig til at bruge skrivning som læringsredskab/strategi. De bliver mere fokuserede og interesserede, og de deltager mere aktivt i undervisningen og er mere motiverede for at lære, hvilket alt sammen medvirker til en optimering af kursisternes læring i fagene. Nogle lærere oplever, at kursisterne arbejder mere fokuseret og selvstændigt end andre klasser, de har haft, og i NAT bemærker enkelte lærere, at kursisterne har følt sig bedre klædt på til eksamen, end lærerne tidligere har oplevet dem give udtryk for. Endelig har de lærere, der har koordineret deres skriftlighedsfokus med andre fag, oplevet, at det har skabt sammenhæng for kursisterne og har haft en synergieffekt at arbejde med fælles skriftlighedsfokusområder. Gennem de mange små skriveøvelser kombineret med den mere opgaverettede skrivetræning oplever lærerne generelt, at der bliver lagt et godt fundament i forhold til de skriftlige læringsmål for HF og i forhold til de kompetencer, kursisterne skal have for at mestre de forskellige opgavegenrer, de møder på HF. Lærernes oplevelse er således, at deres fokus på, at de

6 6 projektdeltagende kursister ud over at lære at skrive også skal skrive for at lære, gør, at den skriftlige progression er bedre end i andre klasser, lærerne har haft. Særligt fremhæver lærerne en fremgang i de skriftlige opgavers struktur, sammenhæng og sproglige niveau, ligesom de kan konstatere, at den øgede brug af skrivning i undervisningen har haft positiv indflydelse på kursisternes generelle studiekompetencer, på deres motivation til at lære og til at deltage aktivt i undervisningen. Spørger man kursisterne om deres oplevelse og udbytte af lærernes skriftlighedsfokus i de tre fag, er det billede, de tegner, at de kan mærke, at lærerne har haft fokus på skriftlighed, og at kursisterne er glade for de små skriveøvelser i undervisningen, som også bidrager til variation. Kursisterne får desuden stort udbytte af fremadrettet feedback på deres skriftlige progression, hvilket har virket motiverende på dem i forhold til fortsat at udvikle deres skriftlige kompetencer - og korrekt brug af fagsprog og præcis dokumentation, når det gælder NAT-faget. Når kursisterne som hjemmearbejde besvarer spørgsmål skriftligt eller i noteform til en læst tekst, så der kan tages udgangspunkt i dette i undervisningen, bruger de mere tid på hjemmearbejdet, men får til gengæld også en bedre forståelse af stoffet og dermed også lyst til at byde mere ind i undervisningen. Projektets lærerrettede aktiviteter I projektet blev der for de deltagende lærere fra starten planlagt i alt 4 fællesmøder til interne oplæg, erfaringsudveksling og planlægning og koordinering af udviklingsarbejdet, herunder også et tværfagligt udviklingsarbejde. Således indledtes projektet for lærernes vedkommende med et fælles møde i juni 2012, hvor målsætning, fokusområder og aktiviteter blev gennemgået, opgaver blev fordelt og planlægning igangsat. I projektet blev de deltagende lærere tilbudt at deltage i projektets netværksmøder med andre deltagende skoler, ligesom de fik mulighed for at dels at deltage i afslutningskonferencen på første skriftlighedsprojektrunde i oktober 2011 Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? og i konferencen Faglighed og skriftlighed på Syddansk Universitet i marts 2012, arrangeret af en forskergruppe ledet af professor Ellen Krogh. Seks lærere deltog i en eller flere netværksmøder og konferencer. Intern konference om tværfaglige skriftlighedsindsatser Ud over de nævnte indsatser i den daglige undervisning var det en ambition i projektet, at lærerne skulle arbejde på tværs af fag og udvikle tværfaglige opgaver i de fire projekt-klasseteams. Vi kunne dog halvvejs inde i projektet konstatere, at de deltagende lærere generelt fandt det vanskeligt at lave opgaver på tværs af fag, hvor to faglærere fra to forskellige fag samarbejdede om en fælles stillet opgave i f.eks. dansk og geografi, og hvor kursisten fik feedback fra de to fag ift. de kompetencer, der blev arbejdet med i de to fag. Vi tog derfor initiativ til at afholde en intern

7 7 konference for de deltagende lærere, hvor pædagogiske konsulenter præsenterede et eksempel på en tværfaglig progressionsplan og ideer til, hvordan lærerne kunne arbejde tværfagligt med fælles opgaver og fælles fokus på kursisternes kompetencer. Herudover samarbejdede lærerne på konferencen i forskellige gruppekonstellationer, hvor de kunne inspirere, videndele og skabe nye ideer til det tværfaglige samarbejde om skriftlighed. Efter den interne konference stod det klart, at der også var den udfordring, at flere lærere havde svært ved at få hold på, hvad Ny skriftlighed er, og hvordan det kunne integreres i den daglige undervisning og i skriftlighedsundervisningen. De havde svært ved at definere, hvor de skulle sætte ind, og hvad de skulle prioritere. De manglede retning og var generelt usikre på begrebet Ny skriftlighed. De projektdeltagende læreres udbredte usikkerhed gjorde, at HF-lederne og de to projektkoordinatorer kunne se et behov for at øge lærernes viden og sætte en mere klar retning på deres skriftlighedsarbejde på en måde, så lærerne selv tog ejerskab i forhold til implementeringen af Ny skriftlighed på HF. HF-ledelsen og projektkoordinatorerne satte herefter flere ting i værk. Vision og målsætninger og en tænke-med-dag om skriftlighedsstrategi Med afsæt i tankerne bag Ny skriftlighed, forskning på området og en række foregangsskolers erfaringer formulerede HF-ledelsen og skriftlighedskoordinatorerne vision og målsætninger for skriftlighed på vores skole. Herved satte vi en mere klart defineret retning på lærernes opgave i forhold til skriftlighed (se bilag 1 med vision og mål). Vision og mål for skriftlighed på vores skole blev præsenteret ved en Tænke-med-dag for de projektdeltagende lærere og yderligere to lærere fra hver faggruppe hvoraf den ene var fagkoordinator, og hvor formålet var: - Via et oplæg ved Lise Hansen, Egaa Gymnasium, at tydeliggøre, hvad Ny skriftlighed er, hvad Ny skriftlighed betyder for den daglige undervisning og tilgang til skriftlighed i alle fag, og hvordan man kan implementere det i organisationen - Via gruppediskussion og refleksion at stifte bekendtskab med hovedbegreber og centrale tilgange i Ny skriftlighed - At lade lærerne komme med input til en strategi for implementering af Ny skriftlighed på HF-uddannelsen Se bilag 2A og 2B: Formål med Tænke-med-dagen og gruppeopgaver. HF-ledelsen og projektkoordinatoren formulerede ud fra de deltagende læreres input en strategi for implementering af Ny skriftlighed på HF. Sammen med strategien formuleredes også en række overfaglige skriftlighedskompetencemål for kursisterne, inspireret af Lise Hansens oplæg om skriftlighedsindsatsen på Egaa Gymnasium (se bilag 3). Disse er sammen med vision og målsætninger for skriftlighed på HF-uddannelsen de pejlemærker, lærerne arbejder hen imod. Strategien blev præsenteret i både skriftlig og mundtlig form og sat i værk i forbindelse med det

8 8 nye skoleår 2012/2013. I strategien indgår en implementeringsstrategi for hhv. HF2 og HF enkeltfag. Implementeringsstrategi Da der for hver klasse på HF2 er dannet et kerneteam med lærere i fagene dansk, engelsk, KS og matematik, var der et i forvejen etableret samarbejdsforum, hvor implementeringen af Ny skriftlighed kunne integreres som del af de fastlagte opgaver, som ledelsen havde defineret. Det vil således i første omgang især være via kerneteamene, at der arbejdes hen imod skolens målsætning om, at hver lærers skriftlighedsindsats er del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af fællesfaglige kompetencer. HF-ledelsen har i forbindelse med skolestarten i august 2012 givet timer til, at hvert kerneteam både på 1. og 2. år har en koordinator, der sikrer teamets implementering af Ny skriftlighed og stadige fokus på udvikling af skriftlighedsindsatsen. På HF enkeltfag forankres Ny skriftlighed i faggrupperne, som hver har en eller to skriftlighedsfaginspiratorer. Deres opgave er at sætte Ny skriftlighed på dagsordenen i faggrupperne, ligesom de har til opgave at inspirere deres fagkolleger på skriftlighedsområdet. Da lærerne i de to-årige HF-klassers kerneteams er en del af faggrupperne, vil der naturligt være en videns- og erfaringsudveksling mellem lærerne i kerneteamene og resten af den enkelte faggruppes lærere ift. implementering og integrering af Ny skriftlighed i undervisningen (inklusiv skriftlighedsundervisningen). Løbende evaluering For at sikre projektets meningsfuldhed for kursister, lærere og organisation har HF-ledelsen, projektkoordinatoren og de deltagende lærere løbende evalueret projektet og erfaringsopsamlet via projektdeltagernes fællesmøder, møder med de enkelte projektklasseteams og via interviews af nogle af de deltagende lærere. Det har resulteret i flere af de tiltag, der har været i løbet af projektet. Projektet har således båret præg af, at vi i planlægning og aktiviteter har bevæget os ind på nyt land, har erfaret og erkendt og løbende handlet herudfra. Hvilke initiativer har projektet ellers givet anledning til? Erfaringerne fra projektet i skoleåret 2011/2012 har udover de ovenfor beskrevne givet anledning til en lang række initiativer med det hovedformål at styrke implementeringen af Ny skriftlighed i organisationen og i undervisningen. De otte projektdeltagende lærere i KS og dansk fortsætter i skoleåret 2012/2013 deres særlige fokus på at udvikle skriftlighedsindsatsen i undervisningen og følger kursisternes skriftlige progression ud fra en række fastlagte parametre, ligesom de samler op på skriftlighedsindsatser og aktiviteter og giver deres vurdering af kursisternes studiekompetencemæssige udbytte af

9 9 disse. Lærernes erfaringer videreformidles via to planlagte temamøder i skoleåret 2012/2013 om skriftlighed for alle kerneteams. Ny skriftlighed var emnet for en pædagogisk dag for alle HF-lærere i september 2012 og vil fortsat fylde meget i dette forum ved fremtidige pædagogiske dage. De pædagogiske konsulenter har særlig fokus på Ny skriftlighed og deltager løbende i kerneteammøder for at støtte op om kerneteamenes arbejde med Ny skriftlighed, herunder deres udvikling og brug af en tværfaglig progressionsplan. Der vil fortsat være fokus på at udbrede læreres og kursisters brug af skriftlighedsguiden Tænk og skriv! for også herigennem at styrke opbyggelsen af et fælles begrebsapparat om skriftlighed. Endelig er hele måden at opgøre rettetillæg og kursisttid på blevet gennemgået og opdateret, så der er skabt bedre rammer for, dels at kursisterne kan modtage vejledning undervejs i deres skriveprocesser, dels at der kan anvendes en bred vifte af evalueringsformer, herunder samtaler med kursister eller kursister med beslægtede problemer. Opsummerende om skriftlighedsprojektet I løbet af vores projekt har der tegnet sig et billede af, at den øgede og anderledes brug af skriftlighed i undervisningen har haft en positiv effekt på mange planer. Ud over, at det har styrket kursisternes udvikling af skriftlige kompetencer, har lærernes fokus på skrivning som led i udviklingen af faglig viden og generelle studiekompetencer bidraget til øget motivation og læring hos kursisterne. De deltagende lærerne har gennem projektet opnået større viden om de ressourcer, skrivning indeholder, og er blevet inspireret til og kan se ideen med at arbejde med videreudvikling af skriftlighedsbrugen også i faggrupperne og i alle kerneteams på HF2 med udgangspunkt i de ideer, der ligger bag Ny skriftlighed. Endelig er der skabt grobund for, at skriftlighed i den enkelte lærers undervisning bliver en del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af kompetencer, kursisterne også skal bruge i andre fag. Deltagelse i projektet Projektet har i høj grad medvirket til, at vi som skole er kommet under overfladen af Ny skriftlighed, så vi har fået en bedre forståelse af tankerne bag Ny skriftlighed, men samtidig også af de udfordringer, der ligger i implementeringen af Ny skriftlighed i organisationen. Projektnetværket med de andre deltagende skoler har været en god sparringspartner og inspirationskilde ift. vores overvejelser om vores måde at gribe udfordringen med implementering af Ny skriftlighed an på. Netværket har været med til at vise os bredden af Ny skriftlighed og de mange elementer, man som organisation skal arbejde med, for at kunne udnytte de ressourcer, der ligger i skriftlighed. Erfaringerne fra andre skoler har også bekræftet os i, at en implementeringsproces er ressourcekrævende og tager tid. Projektet har således været med til at definere vores fremtidige valg og vægtning af pædagogiske indsatsområder på HF.

10 10, december 2012 Signe Gylling, projektkoordinator Lis Boe, Uddannelsesleder for HF

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

HF & VUC Nordsjælland

HF & VUC Nordsjælland 1 HF & VUC Nordsjælland Resultatmål for rektor Lone Tonnesen for perioden 1. august 2014 31. juli 2015 1. Grundlag og rammer Undervisningsministeriet har bemyndiget bestyrelserne ved voksenuddannelsescentre

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Progression og stilladsering

Progression og stilladsering D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Progression og stilladsering Forsøgs- og udviklingsprojekter vedr. skriftlighed i de gymnasiale uddannelser 2011-12

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Alle elever har dansk på A-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det er et af de fag, der siden 2005 har gennemgået nogle af de største forandringer.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere