Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland"

Transkript

1 1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning

2 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning. Projektet var organiseret som netværksprojekt og indgik som del af ministeriets arbejde med at implementere Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Projektet blev på gennemført i fagene dansk, den naturvidenskabelige faggruppe (NAT) og den kultur- og samfundsvidenskabelige faggruppe (KS) med i alt 12 deltagende lærere. Projektets formål Med det overordnede formål at forøge kursisternes skriftlige udtryksevne og studiekompetence inddrages skrivning mere aktivt som læringsstrategi i projektets deltagende fag, så kursisterne øger deres mulighed for at udnytte de ressourcer, skrivning indeholder til at skabe betydning, at kommunikere, at tænke, at udforske, at fastholde tanker og viden og til at udtrykke sig. Herved er målet at styrke kursisternes kompetencer ift. faglig tænkning, metode- og genrekendskab, at skrive ind i en sammenhæng og at kunne reflektere over egen skrivemåde og skriveproces. I projektets startfase gav det desuden mening at tilføje, at målet for projektet endvidere er et styrket samarbejde på skriftlighedsområdet hos de deltagende lærere, således at den skriftlige dimension bliver en central del af lærersamarbejdet blandt de deltagende lærere i hver HF-klasse, og så lærernes skriftlighedsindsats bliver en del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af fællesfaglige skrive- og studiekompetencer. Projektet skal bane vej for implementeringen af Ny skriftlighed på HF, så det integreres i den daglige undervisning hos alle lærere. Projektets aktiviteter og produkter I projektet er gennemført en række aktiviteter som led i opfyldelsen af projektets målsætning. Aktiviteterne kan opdeles i forskellige kategorier: Aktiviteter med det formål at udvikle bestemte produkter, og aktiviteter betegnet som indsatser i projektklasserne for at implementere Ny skriftlighed i den daglige undervisning. Projektets aktiviteter kan herudover opdeles i aktiviteter rettet mod kursister, lærere og organisation. Introduktionsmateriale til nye HF-kursister Fire af de deltagende lærere udviklede før skoleårets start ud fra et allerede eksisterende introduktionsmateriale til alle nystartede HF-kursister et udvidet skriftlighedsmateriale, som især lagde vægt på notatteknik, hurtigskrivning og tankeskrivning. Alle nye HF-kursister fik som del af deres introduktion til HF gennemgået materialet og de tilknyttede aktiviteter.

3 3 Skriftlighedsguiden Tænk og skriv! En gruppe på fire lærere arbejdede i efteråret 2011 på at forfatte og samle en overordnet skriftlighedsguide med titlen Tænk og skriv! indeholdende en indføring i de forskellige opgavegenrer og -krav, kursisterne præsenteres for i løbet af deres HF-studie, samt afsnit om studieteknik og skrivestrategier. Formålet med guiden er dels at lette de studerendes adgang til information om de skriftlige genrer på HF-studiet, dels at støtte de studerendes udvikling af studiekompetencer og skrivestrategier. Endelig er den fælles skriftlighedsguide et led i opbygningen af et fælles begrebsapparat på skriftlighedsområdet for både lærere og kursister. Skriftlighedsguiden har fra januar 2012 været tilgængelig i elektronisk form på skolens hjemmeside, og guiden revideres jævnligt af en pædagogisk konsulent. Fra projektgruppens side arbejdes der på, at alle lærere integrerer brugen af skriftlighedsguiden i den daglige undervisning. Udviklingsgruppen har i sit arbejde med guiden indtænkt et antal udviklingsmuligheder i forhold til brugervenlighed og relevante udvidelsestiltag, som kan effektueres, hvis det skønnes, at indsatsen står mål med udbyttet. Tænk og skriv! kan ses her: 2_siden:T%E6nk_og_skriv%21 Udvikling af Historieopgaven, mini-sso og en skriftlig årsprøve i dansk Historielærerne i de projektdeltagende klasser har arbejdet på at udvikle historieopgaven på 1. år og på systematisk at styrke de kompetencer hos kursisterne, der er centrale i forhold til at mestre denne genre. Her har der særligt været fokus på opgaveteknik og sammenhæng i opgaven. Sideløbende med udviklingsarbejdet med Historieopgaven samarbejdede historielærerne med dansklærerne om udvikling af en mini-sso, som særligt skal styrke kursisternes bevidsthed om opgaveteknik, genrebevidsthed, fagligt fokus og fagbegreber og således forberede dem til arbejdet med SSO en på 2. år af deres HF-uddannelse. Dansklærerne har udviklet en skriftlig årsprøve, som fokuserer på de skriftlige kompetencer, kursisterne forventes at have tilegnet sig efter første år på HF. At skrive for at lære og at lære at skrive I Ny skriftlighed ligger bl.a. ideen om, at skriftlighed er et unikt tænkeværktøj og læringsredskab. Skriftlighed tjener altså ikke længere til blot at dokumentere læring, men er et vigtigt led i tilegnelsen af faglig viden og udviklingen af kompetencer. Lærerne har således i projektklasserne arbejdet med skriftlighed ud fra to vinkler: At skrive for at lære og at lære at skrive. Ved afslutningen af skoleåret 2011/2012 lavede alle de projektdeltagende lærere hver især en skriftlig opsamling, hvor de beskrev, hvordan de havde arbejdet ud fra de to vinkler, og hvordan de vurderede de projektdeltagende kursisters skriftlige og læringsmæssige (herunder studiekompetencemæssige) udbytte af skriftlighedsindsatsen.

4 4 At lære at skrive Alle de projektdeltagende lærere har i deres fag arbejdet hen mod, at kursisterne bliver fortrolige med og kan mestre de skriftlige opgavegenrer, de præsenteres for i de tre projektdeltagende fag. Det er gennemgående, at kursisterne i projektklasserne har lavet mange skriveøvelser, der træner delelementer og enkeltdele af opgaver frem for i høj grad at aflevere komplette opgavebesvarelser. Det er desuden et generelt billede, at lærerne har øget deres brug af stilladsering og lagt vægt på at gøre opgavebeskrivelserne enkle og tydelige, ligesom flere har gjort mere ud af at melde fokuserede bedømmelseskriterier ud på forhånd. Flere lærere har oplevet det som meget positivt at begrænse brugen af en mere traditionel rettemetode (hvor der rettes i forhold til både det sproglige, det formidlingsmæssige, emnebehandlingen og kursistens faglige viden og metode, og hvor der kun gives skriftlig feedback), og i stedet anvende fokuseret retning (hvor der kun fokuseres på en kompetence ad gangen), genskrivning og formativ evaluering (fx ved, at kursisterne giver hinanden feedback og inspirerer hinanden til den videre proces). Det har resulteret i et lettere skrivearbejde for kursisterne og en større bevidsthed hos dem om kravene til de enkelte genrer og opgavetyper. Ligeledes har flere lærere noteret sig den gode læringsmæssige effekt ved at lade kursisterne skrive i undervisningen med læreren som skrivevejleder, ligesom mundtlig, fremadrettet feedback på opgaver har haft en motiverende virkning på kursisterne og givet dem en øget bevidsthed om deres skriftlige udvikling. Der er dog også et eksempel på, at en lærer har givet fremadrettede kommentarer om kursisternes skriftlige udvikling i personlige logbøger på Fronter (skolens internetbaserede konferencesystem), hvilket har haft tilsvarende effekt. Et øget fokus på korrekt sprogbrug i KS har medvirket til, at flere kursister, end det normalt ses i dette fag, har et mere gennemarbejdet sprog i deres opgaver. Det samme billede tegner sig i NAT, hvor også et øget fokus på korrekt brug af faglige begreber og præcis dokumentation har haft en positiv effekt i de afleverede opgaver, omend lærerne stadig melder om en del vanskeligheder med korrekt brug af fagsprog. At skrive for at lære Ved projektets start gik mange lærere til opgaven med implementering af Ny skriftlighed i undervisningen ud fra den opfattelse, at Ny skriftlighed bl.a. handler om, at hvis man skriver meget og ofte, bliver man god til at skrive. Lærerne gik derfor på jagt efter nye muligheder for at inddrage skrivning i undervisningen. Som skoleåret er gået, har en del af de projektdeltagende lærere erfaret, at den øgede brug af skrivning i undervisningen og i forbindelse med hjemmearbejdet ikke alene giver bedre skrivere. De ressourcer, skrivning indeholder, har også haft en positiv effekt på en lang række andre områder. Størstedelen af lærerne har anvendt en lang række af forskellige skriveøvelser til fordybelse af det faglige stof og som udgangspunkt for samtale i klassen. Det har f.eks. haft form af

5 5 (Ved lektielæsning) Skriftlige besvarelser til læste tekster. Besvarelserne anvendes på forskellig måde som udgangspunkt for samtale i undervisningen om stoffet. Her har lærerne registreret den effekt, at der har været en mere fokuseret lektielæsning, bedre forberedte og mere aktivt deltagende og motiverede kursister, mere læring (bedre forståelse for stoffet) og mulighed for at bevæge sig op på et højere taksonomisk niveau i undervisningen. Fagligt-kreative skriveøvelser med udgangspunkt i kilder, artikler, digte mv. Lærerne har her blandt kursisterne registreret indlevelse i f.eks. historiske begivenheder eller perioder, større skrivelyst, motivation og arbejdsglæde og øget læring. Wiki: Kursisterne skriver selv om faglige begreber med en større sikkerhed i anvendelsen af fagsprog til følge. Hurtigskrivning/brainstorming ved f.eks. præsentationen eller afslutningen af et nyt emne. Lærerne har her oplevet, at kursisterne har fået et klarere billede af stoffet. Der arbejdes med de vigtigste pointer, hvilket hjælper kursisterne til at fange essensen. Alle lærere har desuden haft øget fokus på at lære kursisterne at tage og anvende noter i undervisningen. I flere af de projektdeltagende klasser har de deltagende lærere samarbejdet om at koordinere deres skriftlighedsfokus, så kursisterne f.eks. i alle tre deltagende fag har skullet lave den samme form for skriveøvelser, haft fælles fokus på faglige begreber, notefokus el.lign. De mange former for og flittige brug af skriveøvelser i undervisningen i de fire projektklasser har medvirket til, at kursisterne har vænnet sig til skrivning som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning. De deltagende lærere siger samstemmende, at den megen skrivning har betydet en større fortrolighed med skrivning hos alle kursister. Der er ingen decideret modstand mod det at skrive, det forekommer kursisterne naturligt og ufarligt. De kursister, der i starten viste modstand mod at skrive i undervisningen, er nu blevet flittigere skrivere, og ingen lærere oplever, at kursister har blokeringer i forhold til skrivning. Kursisterne har således vænnet sig til at bruge skrivning som læringsredskab/strategi. De bliver mere fokuserede og interesserede, og de deltager mere aktivt i undervisningen og er mere motiverede for at lære, hvilket alt sammen medvirker til en optimering af kursisternes læring i fagene. Nogle lærere oplever, at kursisterne arbejder mere fokuseret og selvstændigt end andre klasser, de har haft, og i NAT bemærker enkelte lærere, at kursisterne har følt sig bedre klædt på til eksamen, end lærerne tidligere har oplevet dem give udtryk for. Endelig har de lærere, der har koordineret deres skriftlighedsfokus med andre fag, oplevet, at det har skabt sammenhæng for kursisterne og har haft en synergieffekt at arbejde med fælles skriftlighedsfokusområder. Gennem de mange små skriveøvelser kombineret med den mere opgaverettede skrivetræning oplever lærerne generelt, at der bliver lagt et godt fundament i forhold til de skriftlige læringsmål for HF og i forhold til de kompetencer, kursisterne skal have for at mestre de forskellige opgavegenrer, de møder på HF. Lærernes oplevelse er således, at deres fokus på, at de

6 6 projektdeltagende kursister ud over at lære at skrive også skal skrive for at lære, gør, at den skriftlige progression er bedre end i andre klasser, lærerne har haft. Særligt fremhæver lærerne en fremgang i de skriftlige opgavers struktur, sammenhæng og sproglige niveau, ligesom de kan konstatere, at den øgede brug af skrivning i undervisningen har haft positiv indflydelse på kursisternes generelle studiekompetencer, på deres motivation til at lære og til at deltage aktivt i undervisningen. Spørger man kursisterne om deres oplevelse og udbytte af lærernes skriftlighedsfokus i de tre fag, er det billede, de tegner, at de kan mærke, at lærerne har haft fokus på skriftlighed, og at kursisterne er glade for de små skriveøvelser i undervisningen, som også bidrager til variation. Kursisterne får desuden stort udbytte af fremadrettet feedback på deres skriftlige progression, hvilket har virket motiverende på dem i forhold til fortsat at udvikle deres skriftlige kompetencer - og korrekt brug af fagsprog og præcis dokumentation, når det gælder NAT-faget. Når kursisterne som hjemmearbejde besvarer spørgsmål skriftligt eller i noteform til en læst tekst, så der kan tages udgangspunkt i dette i undervisningen, bruger de mere tid på hjemmearbejdet, men får til gengæld også en bedre forståelse af stoffet og dermed også lyst til at byde mere ind i undervisningen. Projektets lærerrettede aktiviteter I projektet blev der for de deltagende lærere fra starten planlagt i alt 4 fællesmøder til interne oplæg, erfaringsudveksling og planlægning og koordinering af udviklingsarbejdet, herunder også et tværfagligt udviklingsarbejde. Således indledtes projektet for lærernes vedkommende med et fælles møde i juni 2012, hvor målsætning, fokusområder og aktiviteter blev gennemgået, opgaver blev fordelt og planlægning igangsat. I projektet blev de deltagende lærere tilbudt at deltage i projektets netværksmøder med andre deltagende skoler, ligesom de fik mulighed for at dels at deltage i afslutningskonferencen på første skriftlighedsprojektrunde i oktober 2011 Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? og i konferencen Faglighed og skriftlighed på Syddansk Universitet i marts 2012, arrangeret af en forskergruppe ledet af professor Ellen Krogh. Seks lærere deltog i en eller flere netværksmøder og konferencer. Intern konference om tværfaglige skriftlighedsindsatser Ud over de nævnte indsatser i den daglige undervisning var det en ambition i projektet, at lærerne skulle arbejde på tværs af fag og udvikle tværfaglige opgaver i de fire projekt-klasseteams. Vi kunne dog halvvejs inde i projektet konstatere, at de deltagende lærere generelt fandt det vanskeligt at lave opgaver på tværs af fag, hvor to faglærere fra to forskellige fag samarbejdede om en fælles stillet opgave i f.eks. dansk og geografi, og hvor kursisten fik feedback fra de to fag ift. de kompetencer, der blev arbejdet med i de to fag. Vi tog derfor initiativ til at afholde en intern

7 7 konference for de deltagende lærere, hvor pædagogiske konsulenter præsenterede et eksempel på en tværfaglig progressionsplan og ideer til, hvordan lærerne kunne arbejde tværfagligt med fælles opgaver og fælles fokus på kursisternes kompetencer. Herudover samarbejdede lærerne på konferencen i forskellige gruppekonstellationer, hvor de kunne inspirere, videndele og skabe nye ideer til det tværfaglige samarbejde om skriftlighed. Efter den interne konference stod det klart, at der også var den udfordring, at flere lærere havde svært ved at få hold på, hvad Ny skriftlighed er, og hvordan det kunne integreres i den daglige undervisning og i skriftlighedsundervisningen. De havde svært ved at definere, hvor de skulle sætte ind, og hvad de skulle prioritere. De manglede retning og var generelt usikre på begrebet Ny skriftlighed. De projektdeltagende læreres udbredte usikkerhed gjorde, at HF-lederne og de to projektkoordinatorer kunne se et behov for at øge lærernes viden og sætte en mere klar retning på deres skriftlighedsarbejde på en måde, så lærerne selv tog ejerskab i forhold til implementeringen af Ny skriftlighed på HF. HF-ledelsen og projektkoordinatorerne satte herefter flere ting i værk. Vision og målsætninger og en tænke-med-dag om skriftlighedsstrategi Med afsæt i tankerne bag Ny skriftlighed, forskning på området og en række foregangsskolers erfaringer formulerede HF-ledelsen og skriftlighedskoordinatorerne vision og målsætninger for skriftlighed på vores skole. Herved satte vi en mere klart defineret retning på lærernes opgave i forhold til skriftlighed (se bilag 1 med vision og mål). Vision og mål for skriftlighed på vores skole blev præsenteret ved en Tænke-med-dag for de projektdeltagende lærere og yderligere to lærere fra hver faggruppe hvoraf den ene var fagkoordinator, og hvor formålet var: - Via et oplæg ved Lise Hansen, Egaa Gymnasium, at tydeliggøre, hvad Ny skriftlighed er, hvad Ny skriftlighed betyder for den daglige undervisning og tilgang til skriftlighed i alle fag, og hvordan man kan implementere det i organisationen - Via gruppediskussion og refleksion at stifte bekendtskab med hovedbegreber og centrale tilgange i Ny skriftlighed - At lade lærerne komme med input til en strategi for implementering af Ny skriftlighed på HF-uddannelsen Se bilag 2A og 2B: Formål med Tænke-med-dagen og gruppeopgaver. HF-ledelsen og projektkoordinatoren formulerede ud fra de deltagende læreres input en strategi for implementering af Ny skriftlighed på HF. Sammen med strategien formuleredes også en række overfaglige skriftlighedskompetencemål for kursisterne, inspireret af Lise Hansens oplæg om skriftlighedsindsatsen på Egaa Gymnasium (se bilag 3). Disse er sammen med vision og målsætninger for skriftlighed på HF-uddannelsen de pejlemærker, lærerne arbejder hen imod. Strategien blev præsenteret i både skriftlig og mundtlig form og sat i værk i forbindelse med det

8 8 nye skoleår 2012/2013. I strategien indgår en implementeringsstrategi for hhv. HF2 og HF enkeltfag. Implementeringsstrategi Da der for hver klasse på HF2 er dannet et kerneteam med lærere i fagene dansk, engelsk, KS og matematik, var der et i forvejen etableret samarbejdsforum, hvor implementeringen af Ny skriftlighed kunne integreres som del af de fastlagte opgaver, som ledelsen havde defineret. Det vil således i første omgang især være via kerneteamene, at der arbejdes hen imod skolens målsætning om, at hver lærers skriftlighedsindsats er del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af fællesfaglige kompetencer. HF-ledelsen har i forbindelse med skolestarten i august 2012 givet timer til, at hvert kerneteam både på 1. og 2. år har en koordinator, der sikrer teamets implementering af Ny skriftlighed og stadige fokus på udvikling af skriftlighedsindsatsen. På HF enkeltfag forankres Ny skriftlighed i faggrupperne, som hver har en eller to skriftlighedsfaginspiratorer. Deres opgave er at sætte Ny skriftlighed på dagsordenen i faggrupperne, ligesom de har til opgave at inspirere deres fagkolleger på skriftlighedsområdet. Da lærerne i de to-årige HF-klassers kerneteams er en del af faggrupperne, vil der naturligt være en videns- og erfaringsudveksling mellem lærerne i kerneteamene og resten af den enkelte faggruppes lærere ift. implementering og integrering af Ny skriftlighed i undervisningen (inklusiv skriftlighedsundervisningen). Løbende evaluering For at sikre projektets meningsfuldhed for kursister, lærere og organisation har HF-ledelsen, projektkoordinatoren og de deltagende lærere løbende evalueret projektet og erfaringsopsamlet via projektdeltagernes fællesmøder, møder med de enkelte projektklasseteams og via interviews af nogle af de deltagende lærere. Det har resulteret i flere af de tiltag, der har været i løbet af projektet. Projektet har således båret præg af, at vi i planlægning og aktiviteter har bevæget os ind på nyt land, har erfaret og erkendt og løbende handlet herudfra. Hvilke initiativer har projektet ellers givet anledning til? Erfaringerne fra projektet i skoleåret 2011/2012 har udover de ovenfor beskrevne givet anledning til en lang række initiativer med det hovedformål at styrke implementeringen af Ny skriftlighed i organisationen og i undervisningen. De otte projektdeltagende lærere i KS og dansk fortsætter i skoleåret 2012/2013 deres særlige fokus på at udvikle skriftlighedsindsatsen i undervisningen og følger kursisternes skriftlige progression ud fra en række fastlagte parametre, ligesom de samler op på skriftlighedsindsatser og aktiviteter og giver deres vurdering af kursisternes studiekompetencemæssige udbytte af

9 9 disse. Lærernes erfaringer videreformidles via to planlagte temamøder i skoleåret 2012/2013 om skriftlighed for alle kerneteams. Ny skriftlighed var emnet for en pædagogisk dag for alle HF-lærere i september 2012 og vil fortsat fylde meget i dette forum ved fremtidige pædagogiske dage. De pædagogiske konsulenter har særlig fokus på Ny skriftlighed og deltager løbende i kerneteammøder for at støtte op om kerneteamenes arbejde med Ny skriftlighed, herunder deres udvikling og brug af en tværfaglig progressionsplan. Der vil fortsat være fokus på at udbrede læreres og kursisters brug af skriftlighedsguiden Tænk og skriv! for også herigennem at styrke opbyggelsen af et fælles begrebsapparat om skriftlighed. Endelig er hele måden at opgøre rettetillæg og kursisttid på blevet gennemgået og opdateret, så der er skabt bedre rammer for, dels at kursisterne kan modtage vejledning undervejs i deres skriveprocesser, dels at der kan anvendes en bred vifte af evalueringsformer, herunder samtaler med kursister eller kursister med beslægtede problemer. Opsummerende om skriftlighedsprojektet I løbet af vores projekt har der tegnet sig et billede af, at den øgede og anderledes brug af skriftlighed i undervisningen har haft en positiv effekt på mange planer. Ud over, at det har styrket kursisternes udvikling af skriftlige kompetencer, har lærernes fokus på skrivning som led i udviklingen af faglig viden og generelle studiekompetencer bidraget til øget motivation og læring hos kursisterne. De deltagende lærerne har gennem projektet opnået større viden om de ressourcer, skrivning indeholder, og er blevet inspireret til og kan se ideen med at arbejde med videreudvikling af skriftlighedsbrugen også i faggrupperne og i alle kerneteams på HF2 med udgangspunkt i de ideer, der ligger bag Ny skriftlighed. Endelig er der skabt grobund for, at skriftlighed i den enkelte lærers undervisning bliver en del af en koordineret fællesindsats, hvor skrivning i det enkelte fag understøtter udviklingen af kompetencer, kursisterne også skal bruge i andre fag. Deltagelse i projektet Projektet har i høj grad medvirket til, at vi som skole er kommet under overfladen af Ny skriftlighed, så vi har fået en bedre forståelse af tankerne bag Ny skriftlighed, men samtidig også af de udfordringer, der ligger i implementeringen af Ny skriftlighed i organisationen. Projektnetværket med de andre deltagende skoler har været en god sparringspartner og inspirationskilde ift. vores overvejelser om vores måde at gribe udfordringen med implementering af Ny skriftlighed an på. Netværket har været med til at vise os bredden af Ny skriftlighed og de mange elementer, man som organisation skal arbejde med, for at kunne udnytte de ressourcer, der ligger i skriftlighed. Erfaringerne fra andre skoler har også bekræftet os i, at en implementeringsproces er ressourcekrævende og tager tid. Projektet har således været med til at definere vores fremtidige valg og vægtning af pædagogiske indsatsområder på HF.

10 10, december 2012 Signe Gylling, projektkoordinator Lis Boe, Uddannelsesleder for HF

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum) Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Gruppearbejde opgave 1

Gruppearbejde opgave 1 Gruppearbejde opgave 1 (25-30 minutter) a) Hver gruppedeltager præsenterer på 2 minutter, hvordan han/hun selv arbejder med skriftlighed i undervisningen. Vi ønsker alle, at en HF er skal kunne: Claus

Læs mere

Vision og organisatoriske ma l for skriftlighed pa HF

Vision og organisatoriske ma l for skriftlighed pa HF 1 Fremtidens skriftlighed på HF Vision og organisatoriske ma l for skriftlighed pa HF Vision HF & VUC Nordsjælland giver den enkelte HF-kursist optimale betingelser for at udnytte sit potentiale og udvikle

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet

Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Projektets mål At udarbejde progressionsplaner for fagene og for de store skriftlige opgaver At skabe en

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium Skriftlighedsstrategi på Egaa Workshop tirsdag d. 9. oktober 2012 ved Lise Hansen, Vicerektor på Egå Disposition Før 2009 2009-12 Fremover Før 2009 deltagelse i uvm-konference 2006? oplæg på PR fokus på

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4. Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf),

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs. - Ny skriftlighed på tværs af fagene

Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs. - Ny skriftlighed på tværs af fagene Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs - Ny skriftlighed på tværs af fagene 2011 Indholdsfortegnelse 1. Fakta om projektet 1 2. Redegørelse for problemstilling/målsætning 2 3. Redegørelse

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Indsatsområder 2014/15 Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Formålet med indsatsområderne er at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Forandringteori Rybners

Forandringteori Rybners Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Skriftlighed og motivation

Skriftlighed og motivation Skriftlighed og motivation Tårnby Gymnasium & HF var i skoleåret 2012-13 med i et netværksprojekt med Hvidovre Gymnasium & HF, Kongsholm gymnasium & HF og Københavns Åbne Gymnasium. Samarbejde på tværs

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Strategi for styrkelse af HF

Strategi for styrkelse af HF Strategi for styrkelse af HF Fokusområdet på hf har tidligere været at sikre en høj gennemførelsesprocent, og der er gennemført en række initiativer, som har sikret, at en meget stor andel af eleverne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Indledning. Kære censorer

Indledning. Kære censorer Indledning Kære censorer På vegne af censorformandskaberne udsendte vi fornyligt en survey, til deltagerne ved censormødet, og efterspurgte jeres feedback omkring det første fælles-afholdte censormøde.

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august.

LOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE FU. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne. LOKE FU

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger

Læs mere