Formandens skriftlige beretning

Transkript

1 FOLKESKOLESEKTIONEN Oktober 2014 Formandens skriftlige beretning Medlemsforhold Igennem de seneste år har vi, akkurat som de fleste andre faglige foreninger, haft stagnation eller nedgang i antallet af medlemmer. Lige så langsomt er der hvert år sivet nogle hundrede medlemmer ud af foreningen, og tilbagegangen omfatter alle typer af medlemskaber. Men igen i år viser kurven så et svagt fald pr. 31. december: I 2012 var vi 6.214, mens vi på samme tidspunkt i 2013 var I de første 9 måneder af 2014 er vi blevet yderligere 8 færre en behagelig lille tilbagegang. Vi har i indeværende periode afviklet en lang række inspirationsmøder rundt om i landet, og her har vi erfaret, at der er brug for os, og også erfaret hvor der især er behov for at være i offensiven. Vi ved fra fokusgruppeinterview, at der er tilfredshed med det foreningen har at byde på, til glæde for de interviewede, der er medlemmer, og til overraskelse for dem, der ikke er det. Derfor skal vi fortsætte en opsøgende virksomhed, der dels kan bistå medlemmerne rundt om i landet med at få faglig inspiration og viden, og dels kan få flere til at melde sig ind. For selv om undervisningsministeren melder ud, at fagene er sat i højsædet i arbejdet med udviklingen af folkeskolen, så er virkeligheden en anden: danskfaget er reduceret i læreruddannelsen, den faglige efteruddannelse af lærere der har linjefag er på vågeblus, de lokale fagteam får i utroligt mange tilfælde en stedmoderlig behandling, osv. osv. Hele fokus er samlet omkring de reviderede Fælles Mål der som kompetenceorienterede læringsmål efter vores opfattelse kun handler om det halve af danskfagets aspekter. Der er al mulig grund til at dansklærere så vel som andre fags lærere - står sammen i deres faglige forening, så vi kan opbygge de nødvendige netværk og genskabe den faglige gejst. Bestyrelsens sammensætning Anders Beier Stokkebæk, Gitte Storgaard Funch, Henriette Langkjær, Jens Raahauge, Jørgen Larsen, Marie Elmegaard, Thomas Frandsen og Vibe Fangel-Hansen har været i bestyrelsen i beretningsperioden. Henriette Langkjær har i den sidste halvdel af beretningsperioden haft orlov fra bestyrelsesarbejdet. DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen udfører sit almene arbejde gennem omkring 8 10 bestyrelsesmøder om året og gennem deltagelse i repræsentantskabsmøder sammen med de øvrige tre sektioners bestyrelser, og hvert enkelt medlem deltager desuden i en række interne og eksterne samarbejdsrelationer. Side 2/6 Internt har vi været repræsenteret i redaktionen af Fællesskriftet. Via redaktionsudvalg og boggrupper deltager vi i generering af ideer til udgivelser og i vurdering af forslag til udgivelser på Dansklærerforeningens Forlag, ligesom bestyrelsesmedlemmer har en funktion som konsulenter på forlagets udgivelser. I tilknytning til forlagets udgivelser i særdeleshed og danskfaget i almindelighed er bestyrelsen i samarbejde med foreningens faglige konsulent, Birgitte Therkildsen, desuden involveret i udviklingen af danskfaglige undervisningsforløb og faglige artikler til både grundskole og læreruddannelse. Dette indebærer, at de undervisningsforløb, der ligger på vores hjemmeside, er sikret en høj faglig kvalitet i modsætning til den udveksling af ideer, som sker på en række andre platforme. Vi er repræsenteret i Avisen i Undervisningen som afholder den årlige Skriv til avisenkonkurrence, nu omdøbt til Nyhedsugen. Vi spiller aktivt med i Ordet fanger-projektet, både med aktiviteter og ved at uddele bøger i parker og på bænke på læsningens dag den 8. september. Vi samarbejder med Nationalt Videncenter for Læsning om centrets virksomhed i almindelighed, som deltager i følgegrupper om konkrete projekter og om udgivelsen af læseinitiativernes HOTfoldere. Vi samarbejder via NORDSPRÅK med de øvrige nordiske modersmålslærerforeninger om udvikling af kurser om det nordiske i undervisningen og om fremme af undervisning i nabosprogene. Vi deltager i Kulturministeriets initiativ Danmark Læser. Vi deltager i samarbejde med de øvrige faglige foreninger under Danmarks Lærerforening. Vi samarbejder sammen med de faglige foreninger for de praktisk-musiske fag med Dansk Kunstnerråd om at styrke skolens generelle indsats på de håndværksmæssige og kunstneriske områder. Vores formand er blevet medlem af UNICEF Danmarks bestyrelse og er desuden blevet beskikket som et af de to medlemmer af den danske nationalkomité, der skal nominere børne- og ungdomslitteratur til Nordisk Råds nye, prestigefyldte pris på DKr. ligesom han deltager i planlægningen af Barnebokkonferansen i Stavanger i februar Vores bestyrelsesmedlem, Henriette Langkjær, har haft sæde i den gruppe, der har udarbejdet de nye Fælles Mål for Dansk-faget og var blandt dem der gjorde indsigelser imod ministeriets ændringer af gruppens opstillede mål for læsning.. Endelig er vi repræsenteret i Filmmagasinet EKKOs bestyrelse, i UNICEF Danmarks repræsentantskab, i Tænketanken Sophias bestyrelse, i Dansk Industris Ja til sprog-styregruppe.

3 Fordelingen af disse aktiviteter fremgår af hjemmesidens oversigt over Folkeskolesektionens bestyrelse, samt af de oplysninger som løbende bliver givet i vores medlemsblad. Side 3/6 Som noget helt særligt og tidkrævende stiller bestyrelsesmedlemmerne sig til rådighed som oplægsholdere på læreruddannelsen og på inspirationsmøder på skolerne landet over. Se omtale på vores hjemmeside og kontakt os gerne for at komme med. Under de første runder har vi været i selskab med omkring tusind dansklærere fordelt på omkring halvtreds skoleområder i landet. Vi har evalueret denne indsats. Den har ikke givet os den fremgang i medlemstal, som vi havde håbet på, og vel også regnet med. Men de dansklærere der har deltaget, har i så høj grad udtrykt tilfredshed med det at mødes omkring faget, at vi har valgt at fortsætte med at tilbyde inspirationsmøder, ligesom vi agter at give mødet på læreruddannelsesstederne prioritet. Endelig har vi i bestyrelsen valgt at omprioritere vores arbejde ved at reducere antallet af bestyrelsesmøder, hvor vi er fysisk til stede. Ved at afholde Skype-møder får vi frigivet resurser til at afholde medlemsmøder rundt om i landet. Hvis I ønsker inspirationsmøder eller medlemsmøder, så kontakt et bestyrelsesmedlem eller foreningen på dansklf.dk. Bemærk at vi i 2014 er begyndt at skræddersy danskfaglige kurser til skoler der ønsker faglig efteruddannelse til dansklærerne. Disse kurser afholdes mod betaling. Denne aktivitet er primært kommet i stand ved at medlemmer har gjort deres skole eller forvaltning opmærksom på muligheden for at benytte Dansklærerforeningen som et fagligt alternativ eller supplement til de traditionelle efteruddannere. Fagpolitisk arbejde I forbindelse med vores bestræbelser på at gøre Dansklærerforeningen til en mere aktiv medspiller på det danskfaglige felt ud over at producere fine undervisningsmaterialer er tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet, Birgitte Therkildsen, ansat som danskfaglig konsulent. I samarbejde med bestyrelsen søger Birgitte at udvikle faglige udspil som fx de omtalte inspirationsmøder, ligesom hun følger med i den løbende politiske debat, så vi ikke misser muligheder for at give vores mening til kende når det er relevant. På vores hjemmeside kan man løbende følge vores ageren i pressen og vores henvendelser til politikerne, senest om forsimplingen af danskfaget via de nye danskfaglige mål, herunder om den reviderede Dansk Litteraturs Kanon, hvor Thorbjørn Egner og Astrid Lindgren er kommet med på den vejledende folkeskoleliste!! Endvidere er Birgitte tovholder på sikringen af kvaliteten af de undervisningsforløb, vi lægger på hjemmesiden, så vi ved, at de dansklærere, der henter inspiration i vores forløb, får gode, faglige begrundelser, solid faglig progression og relevant faglig evaluering stillet til rådighed. Kort sagt: får grund til at være stolt af at være dansklærer. Og vi mener, at denne faglige kvalitetssikring adskiller vores undervisningsforløb fra mange af de halvfærdige forløb, som udveksles på andre platforme, og som i en del tilfælde er tåkrummende ringe.

4 Samarbejdet mellem den faglige konsulent og bestyrelsen skal sikre at man som medlem af vores forening får danskfaglig viden, inspiration og indflydelse. Det sker gennem vores hjemmeside som flere og flere opdager tilbuddene og mulighederne i. Det sker gennem Dansklærerforeningens Forlags udgivelser som medlemmerne stadig får tilbudt med store rabatter også i form af muligheden for at vælge faste bogpakker. Og det sker gennem dialog i forbindelse med kurser, konferencer, Facebook-snak eller personlige henvendelser. Side 4/6 DANSK Vi synes at vi har fået skabt et fagligt alsidigt og læseværdigt tidsskrift med både bredde og dybde i stofbehandlingen. Redaktionen, der består af danskfaglig konsulent Birgitte Therkildsen og formand Jens Raahauge og et bestyrelsesmedlem med særlig interesse for temaet, arbejder ud fra et ønske om at præsentere både faglige artikler, kig ind i klasseværelset, møde med kolleger på lærerværelserne og på lærerstudiet og nyheder fra foreningen. I øvrigt går bestræbelserne ud på at få tidsskriftet til i endnu højere grad end tidligere at have danskfaget som omdrejningspunkt i højere grad end os selv i foreningen. Derfor har vi også åbnet for annoncering fra aktører på det danskfaglige felt. I beretningsperioden har vi behandlet temaerne: 2013/1: Det fortolkende danskfag, 2013/2: Digital dannelse, digitalt danskfag, 2013/3: Videbegær. Kan danskfaget brænde?, 2013/4: Inklusion i danskfaget, 2014/1: Fagteam, 2014/2: Meget mere danskfag.., 2014/3: Nordisk børne- og ungdomslitteratur og i december 2014 kommer nr. 4: Screeninger, prøver og test i dansk På vores hjemmeside er der ekstramaterialer i tillæg til flere af numrene. Numrene 2013/3 og 2014/3 er bortset fra forsiden identiske med Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks medlemsblad Klods Hans, idet Folkeskolesektionens bidrag til IBBY er et årligt nummer af tidsskriftet. Disse numre har Bent Rasmussen som medredaktør fra IBBY. Årsmøder og kurser Traditionelt har vi afholdt årsmøder med kursus og generalforsamling som internatkursus hvert år i starten af oktober. Men i de senere år er antallet af deltagere faldet støt, så vi har taget til efterretning at kommunerne er trængte økonomisk, så dansklærere på internatkurser der bygger på andet end et af tidens pædagogiske buzzword, ikke prioriteres. I 2012 valgte vi derfor at afprøve en ny model, idet vi udbød vores årsmødekursus som enslydende endagskurser tre steder i landet: Silkeborg, Odense og København. Temaet var Digital dansk. Tilslutningen var acceptabel i Jylland og på Sjælland, mens vi måtte aflyse på Fyn. Det faglige indhold som deltagerne udtrykte stor tilfredshed med, er blevet behandlet i DANSK 2012/4. I 2013 har vi lyttet til erfaringerne fra 2012 og gentaget modellen med to identiske dansklærerdage, en i Jylland på Kjellerup Skole og en på Sjælland på Strandgårdskolen i Ishøj. Tilslutningen var større denne gang og evalueringerne fine. Så det ser ud til, at vi har fundet en form, som kan fungere. I 2014 har vi i lighed med de to foregående år tilbudt dansklærerdage i Jylland på Hornslet Skole og på Sjælland på Strandgårdskolen i Ishøj. Temaet skulle være Fælles Mål men vi kan så meget mere. Altså en kommentar til de forenklede læringsmål.

5 Men vi har på grund af for få tilmeldinger valgt at udsætte arrangementerne til foråret Vi fik rigtig mange meldinger om at starten på skoleåret var kaos, så det var umuligt at overskue at skulle på kursus. I foreningen søger vi også at gøre det til en tradition at afholde en årlig danskfaglig konference for dansklærere fra børnehaveklassen til de videregående uddannelser. I 2013 var temaet Digital dannelse digitalt danskfag. Denne konference fik fine bedømmelser og indholdet er afsættet for DANSK 2013/2. Det samme gjorde konferencen i maj 2014 som omhandlede temaet: Læsning, literacy og litteratur i et markedsorienteret danskfag DANSK 2014/2 tager afsæt i denne konference. Side 5/6 Ud over årsmøder og konference tilbyder vi via vores hjemmeside en lang række kurser som kan rekvireres af efteruddannelsesinstitutioner, kommuner, skoler, fagudvalg etc Og så altså foredrag for lærerstuderende og inspirationsmøder for dansklærere rundt om i landet. På hjemmesiden er det under oversigten Aktiviteter muligt at følge med i, hvor vi deltager i kursus- og efteruddannelsessammenhæng. H.C. Andersen-oplæsning Siden 2003 har vi stået for HCA-oplæsningskonkurrencen for 7. klasser. Tilslutningen har de fleste steder i landet været stabil eller stigende, mens den enkelte steder har været vigende. Det sidste er ærgerligt, ja, faktisk finder vi at der på alle regionale oplæsningssteder burde være fuldt hus, når man tager de særdeles fine evalueringer, der hvert år kommer ind, i betragtning. Vi må tillige konstatere at kvaliteten af de unges oplæsninger er meget høj. På vores hjemmeside er konkurrencen fyldigt omtalt, både med hensyn til indhold, tilmelding, afvikling og resultat. Fagpolitiske overvejelser: Dansklæreren må varsomt vove det usikre hele snarere end overvåge det målbare halve. Ved Dansklærerforeningens konference om danskfaget i en markedsorienteret skole talte jeg med den livs- og danskkloge Johannes Fibiger fra læreruddannelsen i Silkeborg. Han begræd det beskårne og modulopbyggede danskfag i læreruddannelsen, fordi de studerende der kommer ud som lærere nok ved hvad de har lært, men ikke hvad de ikke har lært. Det samme kan man sige om de elever der nu kommer færdigheds- og videnskompetente ud af folkeskolen. De ved det de skal lære, men ikke hvad de kunne have lært. MED MINDRE DANSK- LÆREREN FÅR TID OG OVERSKUD OG LEDELSESSTØTTE TIL MERE END DET TEST- OG MÅLBARE. Kulturminister Marianne Jelved har ved flere lejligheder pointeret at det rationelle sprog er det bedst egnede, når man skal beskrive hvordan man når frem til et mål. Men det kunstneriske, æstetiske sprog er det eneste egnede når det drejer sig om at formulere målene. Det rationelle sprog kan beskrive hvad vi skal leve af, det kunstnerisk-æstetiske hvad vi skal leve for. Set i det lys er det truende, at Undervisningsministeriet har gennemført en forenkling af de Fælles Mål som er baseret på en rationel tænkning: Kun det der kan føre til handling som kan måles, skal indgå i læringsmålene. Der har ikke været nogen diskussion af de overordnede mål. Og slet ikke ud fra en æstetisk vinkel, for det æstetiske er svært at måle. Faktisk har man blot rettet de eksisterende til, så de har-

6 monerer med overgangen fra undervisningsmål til læringsmål; en slag lovgivning med tilbagevirkende kraft. De kunstnerisk-æstetiske diskussioner har til formål at opstille mål der vil noget for mennesker. Men Folketingets flertal har valgt alene at opstille fagmål der vil noget med mennesker. Dette er dybest set udtryk for en reducering af mennesket til at være en resurse for samfundet en tænkning vi eller troede hørte stater med en anderledes styreform til. Side 6/6 I folkeskoleforliget indgår en anden dimension: en åbning mod samfundets mangfoldighed med museer, kunst, bevægelse, skolehaver og hvad der ellers kan brainstormes af godt i ministeriet. Alle ideerne har kvaliteter, men de svæver som luftskibe, mens de bastante og testbare fagmål er så eksakte og så betydende en del af det skolerne bliver ratet og vurderet på, at de fleste skoler får svært ved at række ud efter luftskibene og få den placeret ligeværdigt i undervisningen. MEN DET BLIVER DANSKLÆRERNES OPGAVE AT INSISTERE PÅ EN HUMANISTISK BALANCE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING. Dette kræver at vi støtter hinanden, optræder i et kollegialt fællesskab. Den faglige forening er en del af svaret på udfordringen, hvis ikke centrale mål med centralt udvalgte (eksempler på) undervisningsforløb med efterfølgende læringsmål med direkte overførsel til elevplanerne skal blive virkelighed. Dansklærerforeningen vil arbejde for et alsidigt og nuanceret danskfag der gør det meningsfuldt at være dansklærer og personligt og fagligt udviklende at være elev. Vi er til mere end røv-tilbænk og grydeklare portaler, også i en tid hvor dansklæreren er ramt på forberedelsestiden. Hvis man vælger den sidste løsning, bliver det meget, meget lettere at være lærer. Og det bliver meget, meget, meget sværere at være stolt af sin profession. Vælg det danskfaglige netværk der hedder Dansklærerforeningen, så du stolt kan være med til varsomt at vove det usikre hele frem for at overvåge det målbare halve. Tak Til slut skal der lyde en tak til vores mange samarbejdspartnere i projekter, foreninger og institutioner, til de mange enkeltpersoner som synes, at vi er værd at samle på, og til de øvrige bestyrelser i foreningen. En særlig taknemmelighed skal rettes til de ansatte i Dansklærerforeningens Hus som trods omskiftelige tider yder en forbilledlig indsats både udad- og indadtil. Sidst, men ikke mindst en stor tak til alle jer der er medlemmer. Og et vi velkommen til jer der endnu ikke er medlemmer. Jens Raahauge