Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst

Transkript

1 Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst The nurse s aid to patients with COPD, who are marked by existential anxiety Ekstern prøve - Bachelorprojekt Udarbejdet af: Maria Brun Christensen (152055) Michelle Drøscher Gadegaard Hansen (163992) Maria Alslev Pahle (201017) Modul: 14 Hold: SIHS11-S-1 Fag: Sygepleje Vejleder: Susanne Krogh Voldum-Clausen - lektor, sygeplejerske, Cand. Pæd.Soc., PD. Antal tegn: Afleveringsdato: VIA UNIVERSITY COLLEGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I HORSENS CHR. M. ØSTERGAARDSVEJ 4, 8700 HORSENS

2 Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst The nurse s aid to patients with COPD who are marked by existential anxiety Prøvens art Ekstern prøve (ekstern/intern): Modul: 14 Anslag/ tegn: Måned /år: Vejleder: Studerendes navn(e): Susanne Krogh Voldum-Clausen Lektor, sygeplejerske, Cand. Pæd.Soc., PD Maria Alslev Pahle Michelle Drøscher Gadegaard Hansen Maria Brun Christensen Hold: SIHS11-S-1 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr 1519 af 16/12/ stk. 6) Underskrift: Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Horsens. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse.

3 Resumé Baggrund: Patienten med KOL oplever eksistentiel angst og en mangelende evne til at mestre sin sygdom. Lungemedicinske sygeplejersker er engagerede, men ønsker et øget kundskab til KOL via kompetenceudvikling. Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken, at hun kan støtte patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation?. Formål: At få større indsigt i, samt redskaber til, hvordan vi kan støtte patienten og muliggøre debat på afdelingerne samt argumentere for en relevant problemstilling. Teori: Anvendte teoretikere er overvejende humanvidenskabelige og beskæftiger sig med kommunikation, pædagogik, mestring, læring og kompetenceudvikling. Metode: Gennem fænomenologi og hermeneutik udføres en datastyret analyse på baggrund af semistrukturerede interviews med fire lungemedicinske sygeplejersker. Resultater: Sygeplejersken kan støtte ved aktiv lytning, patientinddragelse og sygdomsindsigt hvor hendes erfaring og viden vigtig. Nøgleord: Kronisk obstruktiv lungesygdom, eksistentiel angst, mestring, kompetenceudvikling og lungemedicinsk sygeplejerske. Abstract Background: The patient with COPD experiences existential anxiety and an inability to cope with his disease. Pulmonary medicine nurses are dedicated, but wish for an increased knowledge of COPD through development of competence. Problem statement: How does the nurse experience, that she can support the patient with chronic obstructive pulmonary disease to cope with existential anxiety during an exacerbation?. Aim: To gain greater insight, and tools for, how we can support the patient, allow debate on the wards, and argue for a relevant issue. Theory: Used theorists are predominantly humanities and are dealing with communication, pedagogy, coping, learning and development of competence. Method: Through phenomenology and hermeneutics are a data-driven analysis performed based on semistructured interviews with four pulmonary medicine nurses. Results: The nurse can support by active listening, patient involvement and disease insight where her experience and knowledge are important. Keywords: Chronic obstructive pulmonary disease, existential anxiety, coping, development of competence and pulmonary medicine nurse.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemindkredsning Afgrænsning Problemformulering Formål Begrebsafklaring Patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom Sygeplejersken Lungesygeplejerske med specialfunktion Metode (Fælles) Litteratursøgning Søgeprofil og strategi Valg af databaser Inklusions- og eksklusionskriterier Kritisk vurdering Videnskabelig tilgang Humanvidenskab Fænomenologi Hermeneutik Forforståelse Indsamling af empiri Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide Rammer for interviewet Udvælgelse af informanter Etiske og juridiske overvejelser Transskribering Analytisk fremgangsmåde Analysemetode Valg af teorikere Analyse (Fælles) Meningskondensering Hermeneutisk meningsfortolkning Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?... 20

5 Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje og behandling? (Michelle) Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom? (Maria P.) Hvilke kompetencer har sygeplejersken i arbejdet med patienten? (Maria B.) Diskussion (Fælles) Diskussion af metode Diskussion af resultater Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Referenceliste Bilagsfortegnelse... 41

6 1. Indledning (Fælles) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk sygdom, som i dag er en af de store folkesygdomme i Danmark (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Statistisk materiale viser, at cirka danskere har KOL, og medfører omkring indlæggelser årligt. KOL medfører derfor store udgifter til medicin i det danske sundhedsvæsen. Derudover koster sygehus- og sygesikringsomkostninger omkring tre milliarder kroner årligt, og set fra et samfundsfagligt perspektiv skaber dette en økonomisk byrde (Iversen 2011 s. 79). Denne store patientgruppe med mange indlæggelser medfører, at sygeplejersken er i tæt kontakt med disse patienter. Vi mener derfor, at sygeplejersken har en god position til at kunne støtte patienten med KOL under behandlingsforløbet. KOL er resultatet af en genetisk disposition og en miljømæssig eksposition (Vestbo 2011 s. 27). KOL er en følge af kronisk bronkitis eller emfysem, men typisk en kombination af begge, som karakteriseres ved en fremskredet nedbrydning af lungevævet, som gradvist medfører tiltagende vejrtrækningsbesvær og tab af lungefunktion (Laursen 2011 s. 271, Kristensen, Greve & Rubak 2014 s. 8). På baggrund af vores kliniske undervisning har vi dannet et kendskab til patienter med KOL. Ud fra vores erfaring og forforståelse er denne patientgruppe særdeles præget af angst og forværring af KOL, også kaldet eksacerbationer, som er en følge af sygdommen (Laursen 2011 s ). Angst har stor indflydelse på sygdomsforløbet samt gentagne indlæggelser. Der er ingen tvivl om, at KOL er en svært invaliderende sygdom, som kan føre til en tilstand af frustration, håbløshed og hjælpeløshed der fremmer angsten, som kan opstå på grund af manglende håndtering af sygdommen (Lange, Moll 2011 s. 162). Den manglende håndtering giver sygeplejersken en udfordring i sygeplejen til den kronisk syge patient med KOL i den stabile fase under en indlæggelse. Kronisk sygepleje fokuserer blandt andet på støtte og vejledning i forhold til psykisk omsorg og mestring (Region midtjylland 2006 s. 13). De store menneskelige og økonomiske omkostninger som sygdommen medfører, har nødvendiggjort en øget opmærksomhed og behandlingsindsats (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Vi mener, at dette emne er relevant set i et samfundsfagligt- patientologiskog curologisk perspektiv, da disse bliver berørt af ovennævnte problematikker. Side 1

7 1.1. Problemindkredsning Ved hjælp af faglitteratur og videnskabelige forskningsartikler vil vi i det følgende, ud fra et samfundsfagligt-, patientologisk- og curologisk perspektiv, tydeliggøre og vurdere angst som en problematik samt, hvilke behov patienten med KOL har i forhold til mestring af angst under en eksacerbation. Derudover vil vi sammenfatte, hvilke kompetencer sygeplejersken har til at kunne støtte denne patientgruppe, og om disse kompetencer stemmer overens med patientens behov. Som nævnt i 1. indledningen er der indlæggelser om året, heraf er indlæggelser forårsaget af eksacerbation. Patienter med svær eller meget svær KOL har typisk 2-3 eksacerbationer om året. Eksacerbationer forårsages primært af luftvejsinfektion med enten bakterier eller virus, som giver patienten en fornemmelse af utilstrækkelig lufttilførsel, hvilket kan medføre angst med risiko for yderligere forværring (Laursen 2011 s , Hansen, Moll & Laursen 2011 s. 124). De mange indlæggelser udgør ikke kun en økonomisk omkostning set ud fra et samfundsfagligt perspektiv, men har også en psykisk og fysisk konsekvens hos den enkelte. Ifølge Forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom beskrives angst som en velkendt følge af KOL. Endvidere fastslås vigtigheden, af at personalet har fokus på psykisk pleje af patienten (Kristensen, Greve & Rubak 2014 s. 44). En svensk kvalitativ dybdegående interviewundersøgelse af Strang et al. beskriver patienter med svær KOL s oplevelser af angst. Informanterne beskrev, at udsigten til at leve et liv med dyspnø og andre symptomer på KOL forårsagede et højere angstniveau, end selve tanken om at dø af sygdommen gjorde. Informanterne oplevede, at svær KOL skabte en følelse af hjælpeløshed og angst, som medførte bekymringer omkring mestring af livet. Informanterne oplevede, at KOL indskrænkede deres liv og både de fysiske og psykiske begrænsninger medførte en fortvivlende eksistens. Informanterne oplevede, at sundhedspersonalet behandlede, angst der opstod i forbindelse med åndenød, selvom årsagen til at informanterne søgte hjælp, var en angst for livet, der defineres som en angst for det uforudsigelige og det ukendte. Forskerne i undersøgelsen konkluderer blandt andet, at hvis behandling og mestringsstrategier bliver tilpasset patientens angst for livet, kan det være med til at reducere patientens lidelse (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Resultaterne i undersøgelsen er interessante, fordi det patientologiske perspektiv bliver opstillet, og problematikken omkring angst bliver Side 2

8 analyseret og diskuteret. Informanterne oplyser, at det er behandling af angst i forhold til det eksistentielle, de har behov for. I Strang et al. s undersøgelse beskriver informanterne angsten for livet som en større bekymring end angsten for døden (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Denne angst sammenligner vi med Jean-Paul Sartres beskrivelse af eksistentiel angst, som tager udgangspunkt i menneskets egen ansvarlighed for handlinger og valg i livet (Sartre 2007 s. 21). Eksistentiel angst er ikke et symptom på sygdom, som kræver psykofarmakologisk eller psykoterapeutisk behandling, men er derimod led i en eksistentiel konflikt med dilemmaer og valg, som er nødvendig for at skabe mening i tilværelsen. Eksistentiel angst kan opstå på baggrund af alvorlig sygdom, der påfører radikale ændringer i den berørtes liv (Rosenberg 2013 s ). På baggrund af dette forestiller vi os, at den eksistentielle angst er mindre synlig for sygeplejersken, hvilket er problematisk, da det ikke stemmer overens med, patientens tidligere nævnte behov. Vi undrer os over, hvorfor sygeplejerskerne i Strang et al. s undersøgelse ikke handler på den eksistentielle angst, og det kunne være interessant at undersøge hvordan sygeplejersken oplever at hun kan støtte patienten i at mestre den eksistentielle angst. En kvalitativ irsk undersøgelse af Cooney et al. beskriver, med udgangspunkt i Grounded Theory, patienter med KOL s behov for at sundhedsprofessionelle støtter og styrker dem ved at give dem viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid til at håndtere sygdommen (Cooney, et al. 2012). Undersøgelsen giver os et indblik i, hvilke behov patienten har, og om de stemmer overens med sygeplejerskens kompetencer til at give patienten de ovennævnte redskaber. Undersøgelsens struktur og design er stringent og gennemsigtig hvilket gør, at artiklens formål, metode og resultater bliver overskuelige og åbenlyse. Opgavens metode er baseret på Grounded Theory, hvor formålet er at skabe ny viden og udvikle en teori udelukkende ud fra indsamlet empiri (Thisted 2012 s. 194). Denne metode er ikke egnet til vores opgave, da ønsker at forstå og fortolke oplevelser. I Cooney et al. s undersøgelse giver informanterne udtryk for, at de har behov for yderligere viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid til at håndtere sygdommen (Cooney, et al. 2012). Dette tolker vi som overførbart til den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky s beskrivelse af mestring i form af komponenterne håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed, hvor tilstrækkelige Side 3

9 ressourcer er et krav, for at være i stand til at håndtere stimuli fra ens indre og ydre miljø. Uden motivation reageres der ikke på stimuli, verden bliver ubegribelig og man drives ikke til, at søge efter ressourcer som er nødvendige for, at mestre situationen (Antonovsky 2003 s ). Vi vurderer at patientens manglende viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid, vil føre til manglende mestring af sygdommen. Ifølge Andersen et al., som har foretaget et norsk kvalitativt studie med en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, stiller sygeplejerskerne store krav til sig selv i arbejdet med patienten med KOL. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at kompetencer giver dem mulighed for at nærme sig patienten med angst og formidle samt genkende den hjælp, den enkelte patient har behov for. En øget kundskab om KOL er derfor vigtig. Artiklens informanter er sygeplejersker på en lungemedicinsk afdeling, hvor omsorg i forhold til angst bliver beskrevet som en palliativ opgave (Andersen, Ytrehus & Grov 2011). Metoden i dette studie har givet inspiration til vores undersøgelse, da forskerne er kommet frem til resultater, som afspejler et curologisk perspektiv, hvor sygeplejerskernes opfattelser og oplevelser bliver beskrevet. Det er væsentligt i forhold til vores emne at se på studiets valg af informanter, da sygeplejersken på lungemedicinsk afdeling har en tæt kontakt til patienter med KOL, og det er derfor relevant at vælge informanter fra en lignende afdeling til vores undersøgelse. Vi har i vores opgave fravalgt palliation, da tilbud om palliation til patienter med KOL ikke er veletableret i Danmark (Pinnock, Wilcke 2011 s. 191). Ifølge en engelsk diskussionsundersøgelse af Fletcher og Dahl (2013) er KOL et stigende problem på verdensplan. Forfatterne henviser til allerede eksisterende studier, som beskriver, at sygeplejersken har en unik position til at påtage sig den ledende rolle i håndteringen af KOL, da de ofte har den første og vedvarende kontakt med patienten under sygdomsforløbet. Undersøgelsen konkluderer, at sygeplejersken bliver nødt til at styrke deres rolle i planlægning og strategier for, at kunne forbedre livskvaliteten for patienter med KOL, og reducere den byrde som sygdommen medfører (Fletcher, Dahl 2013). Selvom artiklen ikke er bygget op efter IMRAD standarden, og ikke fremstår som en forskningsartikel, er det diskuterede emne relevant i forhold til vores undersøgelse (Markussen 2004). Den beskriver håndteringen af KOL som en sygeplejefaglig problemstilling, da den lægger vægt på, at sygeplejersken har en central rolle i håndteringen af KOL, som samtidig kræver yderligere kompetenceudvikling for at blive styrket. Side 4

10 I det ovennævnte afsnit er problematikken omkring KOL blevet beskrevet ud fra et samfundsfagligt-, patientologisk- og curologisk perspektiv. Ud fra Strang et al. s undersøgelse oplever patienter med KOL en angst for livet som en del af sygdommen, og de giver udtryk for, at kun angst i forhold til de fysiske symptomer bliver behandlet af sygeplejerskerne (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Vi vurderer at patienten ifølge Cooney et al. og Antonovsky, har en manglende evne til, at mestre sin sygdom trods et ønske om, at være i stand til dette (Cooney, et al. 2012, Antonovsky 2003). I Andersen et al. s undersøgelse beskrives lungemedicinske sygeplejersker som engagerede med ønske om et øget kundskab til KOL gennem kompetenceudvikling (Andersen, Ytrehus & Grov 2011). Fletcher og Dahl beskriver kompetenceudvikling som en nødvendighed for, at sygeplejersken kan styrke sin rolle i planlægning og strategier, for at forbedre livskvaliteten og reducerer den byrde, som sygdommen har både hos patienten og samfundet (Fletcher, Dahl 2013). Ud fra dette finder vi det nødvendigt, at undersøge og analysere det curologiske perspektiv i forhold til, at kunne støtte patienten med KOL i at mestre eksistentiel angst, ved brug af et kvalitativt design med en fænomenologisk tilgang til indsamling og kondensering af data, samt en hermeneutisk tilgang til den efterfølgende fortolkning (Norlyk, Martinsen 2008, Kvale, Brinkmann 2009 s ) Afgrænsning Opgaven afgrænses til at undersøge, hvordan den lungemedicinske sygeplejerske oplever at hun kan støtte patienten med KOL i at mestre eksistentiel angst. Andre former for angst og andre symptomer i forbindelse med KOL undersøges ikke. Derudover er sygepleje til den akut syge patient fravalgt, da det er patienten i den stabile fase vi har fokus på (Region midtjylland 2006 s ). Det sygeplejefaglige perspektiv i primærsektoren er fravalgt, da vi vil undersøge, hvordan sygeplejersken oplever at hun kan støtte mestring af eksistentiel angst hos patienten med KOL under en indlæggelse. Vores undersøgelse er overvejende humanvidenskabelig, da vores problemindkredsning ligger op til denne tilgang. Vi er opmærksomme på, at der er en samfundsvidenskabelig tilgang i vores problemformulering, men denne fravælges, da vi ønsker at undersøge det curologiske perspektiv. Side 5

11 Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken, at hun kan støtte patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation? 1.2. Formål Som nævnt i 1. Indledning er interessen for denne undersøgelse opstået i forbindelse med vores kliniske undervisningsperioder. Vi har hver især stået i situationer, hvor vi manglede redskaber til, at kunne støtte patienten i at mestre angst under en eksacerbation. Formålet med denne undersøgelse er at få større indsigt samt redskaber til, hvordan vi kan støtte denne patientgruppe, og muliggøre debat på afdelingerne samt argumentere for en relevant problemstilling. Desuden vil vi udfordre vores forforståelse for at opnå yderlig viden og en udvidet forståelse Begrebsafklaring Patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom Vi har fokus på patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom og alle referencer i resten af opgaven, som omhandler patienten eller patienter, henviser til denne patientgruppe. Patienten vil ligeledes blive omtalt som han Sygeplejersken Alle vores informanter er sygeplejersker på en lungemedicinsk afdeling og alle henvisninger til sygeplejersken omhandler sygeplejersken på denne afdeling. Sygplejersken vil ligeledes blive omtalt som hun Lungesygeplejerske med specialfunktion Vi har interviewet en lungesygeplejerske med specialfunktion. Hun vil i resten af opgaven blive refereret som lungesygeplejersken. 2. Metode (Fælles) I de følgende afsnit, vil vi redegøre for vores litteratursøgningsproces, dokumentere for valg, relevans og brug af videnskabelig tilgang, uddybe den valgte metode til indsamling af empiri, for til sidst at redegøre for vores analytiske fremgangsmåde. I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns de 7 faser af en interviewundersøgelse (Kvale, Brinkmann 2009 s. 22), for at sikre struktur og stringens. Side 6

12 2.1. Litteratursøgning I dette afsnit beskrives vores litteratursøgning, som har ført os frem til de fundne forskningsartikler, som vi anvender i vores undersøgelse. Vi startede med en søgning på de brede, almene søgeord KOL, angst, behandling, sygepleje og eksacerbation med fokus på både det curologiske og patientologiske perspektiv, som en del af den første problemindkredsende fase. Disse søgeord byggede på inspiration fra vores tidligere erfaringer som beskrevet i 1. Indledning. Dette gjorde os i stand til, at præcisere vores brede søgning på bibliotekets hylder, hvor vi fandt relevante fagbøger. Vores brede almene søgning på internettet ledte os frem til artikler, samt foreningerne Danmarks Lungeforening og PAVI videncenter for rehabilitering og palliation, hvor vi fik et indblik i hvilke emner, der er i fokus for tiden. Denne søgning gav os et indblik i mængden af eksisterende viden samt ideer omkring eventuelle og relevante problemstillinger. Ligeledes brugte vi søgningen som inspirationskilde til de søgeord, som skulle indgå i vores søgeprofil 1 i den systematiske søgning (Hørmann 2013 s. 36) Søgeprofil og strategi I vores søgeprofil indgik de danske faglige termer mestring, eksacerbation, KOL, angst og sygeplejerske samt synonymer og beslægtede begreber (Hørmann 2013 s. 36). For at systematisere søgeprofilen opstillede vi den i blokke med udgangspunkt i Niels Buus et al. bloksøgnings model (figur 1). Figur 1: Dansk eksempel på vores opstilling af blokke, og brug af den boolske operatør OR, som blev brugt til vores litteratursøgning (Buus et al. 2008). Denne opbygning hjalp os med at bevare overblikket i søgningen, og resulterede i en struktureret søgning, der var nem at dokumentere. Vi justerede herefter søgeprofilen ud 1 Bilag 1: Søgeprofil Side 7

13 fra de engelske databasers tesaurus, for at opnå den korrekte oversættelse og en øget forståelse for termernes betydning (Buus et al. 2008). I de enkelte blokke blev termerne kombineret med den boolske operatør OR (Figur 1), og i vores søgestrategi kombinerede vi vores blokke med den boolske operatør AND (Figur 2). På denne måde kombinerede vi udvidelse og indsnævring i vores søgningen (ibid.). Derudover opstillede vi afgrænsninger, som vil blive beskrevet i inklusions- og eksklusionskriterier. Figur 2: Eksempel på vores engelske bloksøgning med den boolske operatør AND i Cinahl, hvor vores opstillede afgrænsninger ligeledes kan ses Valg af databaser I vores systematiske litteratursøgning ønskede vi, at undersøge både det samfund samfundsfaglige-, patientologiske- og curologiske perspektiv, vi søgte derfor efter forskningsartikler i forskellige sundhedsvidenskabelige databaser for at få så mange varierende perspektiver som muligt. Vi fravalgte det patientologiske- og samfundsfaglige perspektiv, da de var velbeskrevet. Vi valgte det curologiske perspektiv, da vi ønskede at have fokus på sygeplejerskens oplevelser, som var mindre velbeskrevet. Vi har søgt i The Cochrane Library, som indeholder undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Derudover søgte vi Cinahl, som indeholder kvalitativ- og kvantitativ forskning samt artikler om patienterfaringer og Side 8

14 oplevelser. SweMed inkluderede vi, da det er en fælles skandinavisk database, der både inkluderer læge- og sygeplejefaglige tidsskrifter (Hørmann 2013 s ). Desuden har vi søgt artikler fra Sygeplejersken på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, som både indeholder fag- og forskningsartikler (Sygeplejersken 2014). Vi har brugt disse databaser, da de alle indeholder essentielle artikler, som kan indsnævre og tydeliggøre vores problemstilling Inklusions- og eksklusionskriterier For at opnå en litteratursøgning med høj grad af evidens, og for at afgrænse mængden af resultater havde vi opstillet nogle inklusions- og eksklusionskriterier 2. Vi inkluderede artikler, som er peer-reviewed og opstillede en tjekliste, for at sikre et højt videnskabelige grundlag, som vil blive uddybet i Kritisk vurdering (Buus et al. 2008). Ligeledes inkluderede vi artikler fra Europa og USA skrevet på dansk, svensk, norsk eller engelsk, for at opnå en vis sammenlignelighed med det danske sundhedsvæsen og for at sikre, at intet gik tabt på grund af sproglige barrierer. Artikler som omhandlede både kvindelige og mandlige patienter, blev inkluderet, da vi ikke ønskede at undersøge forskelle i køn. Derudover inkluderede vi artikler med både det samfundsfaglige-, patientologiske- og curologiske perspektiv sammen med både kvantitative og kvalitative studier. Artikler ældre end 2009 blev fravalgt, da KOL er en af de sygdomme, som er kommet i fokus i de seneste år. Vi ønskede derfor den nyeste viden på området (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Artikler som omhandlede børn og pårørende blev ligeledes ekskluderet i søgningen, fordi vi ønskede at finde artikler hvor patienten med KOL var i fokus Kritisk vurdering Vores systematiske litteratursøgning 3 blev foretaget den 15. oktober, og gav resultater. I første led vurderede vi artiklernes relevans ud fra titel. Herved blev artikler sorteret fra ud fra overskrift, og 19 artikler blev sorteret fra, fordi de var gengangere (Buus et al. 2008). Dette resulterede i 21 artikler, som blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. I andet led blev artiklerne vurderet ud fra abstraktets indhold, og IMRAD standarden som mange medicinske tidsskrifter er bygget op efter (Markussen 2004). I denne gennemlæsning og vurdering blev yderligere 13 artikler sorteret fra. 2 Bilag 2: Inklusions- og eksklusionskriterier 3 Bilag 3: Litteratursøgning Side 9

15 I sidste led blev otte artikler udvalgt til en kritisk vurdering. Det er nødvendigt at foretage en kritisk vurdering af artikler, da studierne kan have begrænsninger, som kan have indflydelse for resultaternes troværdighed og gyldighed (Buus et al. 2008). For at lave en ensartet vurdering, udarbejdede vi en fælles tjekliste 4 for kritisk og dybere læsning af vores artikler (Buus et al. 2008, Rienecker, Stray Jørgensen 2012 s. 155). Vi endte ud med to artikler, som levede op til vores forventninger, og blev godkendt til brug i undersøgelsen. Under udarbejdelse af vores problemindkredsning blev vi opmærksomme på, at der ikke var tilstrækkelige artikler vedrørende det sygeplejefaglige perspektiv. Derfor foretog vi en yderligere bloksøgning den 24. oktober, med fokus på sygeplejerskens kompetencer inden for KOL. Dette resulterede i én artikel, som blev godkendt til undersøgelsen. Derudover ledte vores problemindkredsning frem til problematikken omkring eksistentiel angst. Da ingen af vores fundne artikler beskæftigede sig med dette emne, blev en yderligere bred litteratursøgning foretaget d. 3. november. Dette førte frem til én relevant artikel, som blev inkluderet efter en kritisk gennemgang Videnskabelig tilgang I vores undersøgelse har vi valgt et kvalitativt design med en kombination af fænomenologi og hermeneutik. I de følgende afsnit vil vi præsentere vores videnskabelige tilgang, samt uddybe hvordan fænomenologi og hermeneutik blev anvendt i undersøgelsen, for til sidst at redegøre for hvordan vi håndterede vores forforståelse Humanvidenskab Det kvalitative design har en metodisk sensitivitet, som giver en dybere forståelse af fænomenernes kvaliteter, som informanten udtaler sig om. Det kvalitative design søger ikke at generalisere viden, men at få det unikke frem i konkrete situationer (Thisted 2012 s ). Designet har sin oprindelse i den humanvidenskabelige tradition, som er karakteriseret ved sin fortolkende tilgang til det undersøgte. Der søges en erkendelse af verden, som bygger på forståelse af menneskelige livssammenhænge gennem fortolkning (ibid. s. 48). Formålet med vores undersøgelse var, at undersøge sygeplejerskens personlige oplevelse i forhold til fænomenerne mestring og eksistentiel angst hos patienten. 4 Bilag 4: Tjekliste for kritisk og dybere læsning Side 10

16 Fænomenologi og hermeneutik er kernebegreber i den humanvidenskabelige tradition og vi har anvendt begge begreber i vores undersøgelse for at være i stand til at forstå og fortolke vores indsamlede data. Begge begreber vil blive yderligere beskrevet i de følgende afsnit (ibid. s ) Fænomenologi Fænomenologi som filosofi blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl, og betyder viden om fænomener. Fænomenerne er det som fremstår i vores bevidsthed, og fænomenologi er filosofisk refleksion over, hvordan verden fremstår for den enkeltes bevidsthed. Formålet med fænomenologien er at lade fænomenerne tale for sig selv uden teori og hypoteser (Norlyk, Martinsen 2008). Det ses ofte, at fænomenologisk forskning opdeles i en deskriptiv- og en fortolkende tradition. Vi har i vores undersøgelse valgt at anvende Reflective Lifeworld Research (RLR), der er en fænomenologisk deskriptiv tilgang, som er udviklet af Dahlberg et al.. RLR tager udgangspunkt i menneskets livsverden. Det er i denne tilgang vigtigt på forhånd, at gøre sig klart hvilket fænomen der ønskes undersøgt. Vi har valgt fænomenerne eksistentiel angst og mestring (ibid.). Metoden til dateindsamlingen skal i RLR være åben for individualitet, og det semistruktureret interview blev derfor valgt til indsamlingen af empirien. Valg af informanter kan ske på baggrund af, at forskellige syn på fænomenet bør være fremtrædende. Vi vores undersøgelse inkluderede, én lungesygeplejerske, én specialeansvarlig sygeplejerske, én koordinator og én sygeplejerske med bachelor i sygepleje som faglig reference. Således blev der rig mulighed for at undersøge fænomenet ud fra forskelle i faglighed (ibid.). Empirien blev analyseret ud fra en fænomenologisk analyse, som resulterede i seks overordnede hovedtemaer (ibid.). Denne analytiske fremgangsmåde kalder Kvale og Brinkmann meningskondensering, hvilket vi uddyber i Analysemetode Hermeneutik Ophavsmanden til hermeneutikken er den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, og grundidéen er den hermeneutiske cirkel, hvorfra erkendelsesprocessen udspringer. Gennem den hermeneutiske cirkel sker der en konstant vekselvirkning mellem del og helhed. Dette kom til syne i vores undersøgelse, da vi beskæftigede os med det Side 11

17 indsamlede empiriske materiale fra interviews som en helhed, hvor vi udtog dele i form af citater. Herefter bidrog delene gennem vores teoretisk analyse til en ny helhed. Vi var igennem hele processen opmærksomme på at behandle informanternes udsagn med autonomi, ved at være loyale mod hele det transskriberede interview, som de udplukkede citater oprindelige kom fra (Kvale, Brinkmann 2009 s. 23). Gennem meningskondenseringen, som blev beskrevet i Fænomenologi, identificerede vi fire temaer, som vi analyserede gennem en hermeneutisk fortolkning, hvor formålet var at komme fra konkrete beskrivelser til en meningsfortolkning. Meningsfortolkningen uddybes i Analysemetode Forforståelse Ved udarbejdelsen og udførelsen af vores interviewguide var vi opmærksomme på ikke, at inkludere begreber fra vores problemformulering som vi søgte svar på. For at møde fænomenerne, som viste sig i interviewet, med åbenhed, var vi opmærksomme på at tøjle vores forforståelse, som blev nævnt i 1. Indledning. Vi bruger ordet tøjle i den forstand, at det kan være svært at sætte sin forforståelse fuldstændig til side og dermed være fordomsfri (Norlyk, Martinsen 2008). Hensigten var, at informanternes egne oplevelser blev beskrevet gennem perspektivisk subjektivitet (Kvale, Brinkmann 2009 s. 236). Ved indsamling og håndtering af data var vi åbne over for udsagnene fra vores informanter, også selvom det ikke bekræftede vores forforståelse (ibid. s. 93) Indsamling af empiri Vi arbejdede ud fra Kvale og Brinkmanns metode om det kvalitative forskningsinterview, som har til formål at forstå verden ud fra informanternes synspunkter frem for videnskabelige forklaringer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 17). Vi indhentede beskrivelser af informanternes oplevelser gennem det semistrukturerede livsverdensinterview, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (ibid. s. 19). Denne metode var ideel, da vi ønskede at undersøge sygeplejerskens oplevelser. Da vores undersøgelse tog udgangspunkt i empirien, var der lagt op til et induktiv studie, hvor vores indhentede data, efterfølgende blev analyseret i forhold til teoretiske begreber. Side 12

18 Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide Ved udarbejdelsen af vores interviewguide 5 arbejdede vi med en mindmap, som gav overblik og gjorde interviewguiden struktureret (Thisted 2012 s. 186). I det semistrukturerede livsverdensinterview indeholder interviewguiden en oversigt over emner, der skal afklares og forslag til spørgsmål. Kvale og Brinkmann anbefaler at udarbejde to interviewguider med henholdsvis tematiske forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål udtrykt i informanternes dagligsprog. Vi udformede en række forskningsspørgsmål, som blev undersøgt via interviewspørgsmål med henblik på at få nuanceret og varieret information omkring informanternes oplevelser. Interviewspørgsmålene blev tilpasset formålet med undersøgelsen (Kvale, Brinkmann 2009 s ). Efter interviewene fik hovedintervieweren feedback fra medintervieweren på interviewteknikker, for at forbedre specielt spørgeteknikken til de efterfølgende interview. Derudover justerede vi problemformuleringen efter første interviewdag, da en af informanterne gjorde os opmærksomme på, at en mere præcis formulering ville give bedre resultater Rammer for interviewet Interviewene blev foretaget i perioden den november 2014, på en lungemedicinsk afdeling og havde en varighed på minutter. For at undgå forskellige grader af sensitivitet og at interviewerens viden om emnet påvirkede vores resultat, valgte vi at have den samme hovedinterviewer under alle interviewene. De resterende gruppemedlemmer var på skift medinterviewere (Kvale, Brinkmann 2009 s. 49). Hovedinterviewerens opgave er, ifølge Kvale og Brinkmann, at have viden omkring brug af interviewteknikker, samt kendskab til forskellige former for spørgsmål og en god bedømmelse af hvordan informanten kan hjælpes med at udvikle sine fortællinger. Da vi stadig er uerfarne interviewere, valgte vi at have en medinterviewer, der kunne overtage nogle af hovedinterviewerens opgaver. Hovedintervieweren kunne således koncentrere sig om dialogen og relationen i interviewet (ibid. s ). Interviewene blev registreret på diktafon og understøttet af noter. Da det kan være distraherende at tage omfattende noter under et interview, var dette en af 5 Bilag 5: Interviewguide Side 13

19 medinterviewerens opgaver (ibid. s. 201). Nye temaer som kom frem i løbet af interviewet blev noteret, så dette kunne uddybes afslutningsvis (ibid. 189). Vores interview blev introduceret med en briefing, hvor hovedintervieweren beskrev rammerne og formålet omkring interviewet, og informanterne fik mulighed for at stille afklarende spørgsmål (ibid. s ). Herefter blev samtykkeerklæringen 6 udleveret, gennemgået og underskrevet inden interviewets start. Inden interviewets afslutning blev der fulgt op med en debriefing, hvor informanten fik mulighed for at komme med afsluttende bemærkninger (ibid. s ). Interviewet blev udført i et lukket samtalerum, som blev stillet til rådighed på afdelingen Udvælgelse af informanter Som nævnt i 1.1 problemindkredsning blev vores valg af informanter inspireret af Andersen et al. s undersøgelse, som bestod af informanter fra lungemedicinsk afdeling. Tal viser, at omkring 25 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes KOL, og vi forestiller os at sygeplejersken på disse afdelinger, har en tæt kontakt med patienterne (Laursen 2011 s. 271). På baggrund af ovenstående valgte vi, at vores informanter skulle være sygeplejersker fra en lungemedicinsk afdeling. Vi udarbejdede ansøgningsmateriale 7 med inklusion- og eksklusionskriterier, der blev sendt til afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling. Et kendskab til informanterne er vigtigt, når de bedst egnede skal vælges. Vi vurderede, at afdelingssygeplejersken havde et større kendskab til sygeplejerskerne på afdelingen og dermed bedre mulighed for at udvælge de rette informanter (Glasdam 2013 s. 101). På baggrund af vores kriterier blev fire sygeplejersker med 2 14 års erfaring udvalgt til et interview. På grund af travlhed og sygdom blev kun tre sygplejersker interviewet. Derudover vurderede vi, efter transskriptionerne, at vi havde nået et mætningspunkt, hvor vores undersøgelse ikke ville få tilført ret meget ny viden gennem yderligere interviews, da vores informanter var samarbejdsvillige, velmotiverede og gode til at uddybe deres svar med lange sammenhængende beskrivelser (Kvale, Brinkmann 2009 s ). 6 Bilag 6: Samtykkeerklæring 7 Bilag 7: Ansøgningsmateriale Side 14

20 Vi valgte også at interviewe en lungesygeplejerske, som er tilknyttet den lungemedicinske afdeling. Formålet med dette var at indhente ekspertviden på området. Kvale og Brinkmann beskriver interview med eksperter som et eliteinterview, hvor det er særligt vigtigt, at hovedintervieweren har erhvervet et bredt kendskab til emnet og ekspertens arbejdsområde. En lungesygeplejerske er vant til at ytre sin mening og tanker, og hovedintervieweren skal derfor forsøge at udfordre hendes udtalelser (ibid. s. 167). Da vores hovedinterviewer har viden i forhold til interviewrammer, -emne, -spørgsmål og bestemmer, hvilke af informantens svar som følges op på, samt hvornår interviewet afsluttes, kan der opstå en asymmetrisk magtrelation mellem hovedinterviewer og sygeplejersken (ibid. s. 51). Den asymmetriske magtrelation der kan opstå under et interview, opstår ifølge Kvale og Brinkmann ikke under et eliteinterview, da magtrelationen bliver opvejet af ekspertens stilling (ibid. s. 167) Etiske og juridiske overvejelser Sygepleiernes Samarbeid i Norden (SSN) har opstillet en række videnskabsetiske retningslinjer for sygeplejeforskning, som bygger på de etiske principper, der bliver beskrevet i FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003 s. 5-8). Vi har, ud fra SSN s etiske principper, taget stilling til etiske og juridiske overvejelser i vores undersøgelse. I 1.1. Problemindkredsning beskrev vi, sygeplejerskens behov for yderligere kompetenceudvikling og kundskab til KOL. Vi mener, at vores undersøgelse kan have fordelagtige følger, for de informanter som deltager i undersøgelsen, da der er mulighed, for at det åbner op for en debat på afdelingen (ibid. s. 6). Informationsmaterialet 8 blev på forhånd udleveret af afdelingssygeplejersken, så informanterne var velinformeret omkring interviewundersøgelsens formål. Ved interviewets start udleverede og gennemgik hovedintervieweren den på forhånd udarbejdede skriftlige samtykkeerklæring 9. Efter interviewet blev den underskrevne samtykkeerklæring opbevaret på afdelingssygeplejerskens kontor. For ikke at belaste arbejdsbyrden valgte vi at interviewe over flere dage (ibid. s. 7). 8 Bilag 8: Informationsmateriale 9 Bilag 6: Samtykkeerklæring Side 15

21 Hovedintervieweren og medintervieweren har ingen tilknytning til undersøgelsens deltagere, og fremstår neutrale i interviewet. Resultaterne blev prioriteret lige højt, og der blev ikke set bort fra visse resultater og lagt vægt på andre. Derved opnåede vi en, om muligt, fuldstændig og neutral undersøgelse af fænomenerne under interviewet (Kvale, Brinkmann 2009 s. 93). I vores undersøgelse lagde vi stor vægt på anonymitet og fortrolighed i omgangen med de givne oplysninger, som vi havde indsamlet i interviewene (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003 s. 7). Det var kun hovedintervieweren og de to medinterviewere, der havde adgang til det indsamlede materiale, som blev forsvarligt opbevaret, og vil blive slettet efter endt eksamen (Christensen 2014 s. 3-4). Informanternes identitet blev sløret ved at give dem et nummer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 87). En undtagelse er lungesygeplejersken, som nævnes ved titel. Derudover er hospital og område ikke nævnt i undersøgelsen, og afdelingen er blot nævnt i forhold til speciale Transskribering Interviewene blev transskriberet af enten hovedintervieweren eller de to medinterviewere (Kvale, Brinkmann 2009 s. 202). Da interviewene ikke blev transskriberet i fællesskab, udformede vi en skabelon til vores transskriptionsprocedure 10. Hensigten var at transskriptionerne blev ensartede uden store afvigelser (ibid. s ). Formålet med transskriberingen var at gengive det fulde indhold af den verbale og non-verbale kommunikation under interviewet, samt at gengive det sagte på skrift således at dette kan læses og forstås (Glasdam 2013 s. 107) Analytisk fremgangsmåde I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores meningskondensering, som vi brugte som datastyret analysemetode efterfulgt af en hermeneutisk meningsfortolkning, for til sidst at præsentere de teoretikere, som blev anvendt i meningsfortolkningen Analysemetode Vi valgte at arbejde ud fra Kvale og Brinkmanns interviewanalyse, som bruges til at organisere interviewteksterne og koncentrere indholdet. Dette gøres ved hjælp af meningskondensering (Kvale, Brinkmann 2009 s. 223). 10 Bilag 9: Transskriptionsprocedure Side 16

22 Kvale og Brinkmann opstiller analysemetoden meningskondensering i fem trin, som vi valgte at følge. Først læste vi transskriberingerne grundigt igennem flere gange, så vi fik en fornemmelse af helheden, og herefter kunne informanternes naturlige oplevelser bestemmes. I det tredje trin opstillede vi udsagnene i temaer for at skabe struktur. Bagefter stillede vi spørgsmål til udsagnene ud fra vores formål og problemformulering. Til sidst tilknyttede vi et deskriptivt udsagn, som passede til hver af de enkelte temaer (ibid. s ). Herefter lavede vi en sammenfatning af hovedtemaer, som blev gjort til genstand for en grundig hermeneutisk meningsfortolkning (ibid. s ). I den hermeneutiske meningsfortolkning blev der ud fra informanternes udsagn dannet en teoretiske ramme med udgangspunkt i teoretisk forståelse som fortolkningskontekst, hvor udsagnenes mening fortolkes. Derudover er kritisk commonsense-forståelse anvendt for at forstærke og berige meningsfortolkningen. Grundlaget for den hermeneutiske meningsfortolkning er de syv hermeneutiske fortolkningsprincipper (ibid. s ) Valg af teorikere I dette afsnit præsenteres de anvendte teoretikere samt deres relevans for vores undersøgelse, hvor det er empirien, der har styret valg af teoretikere til analysen. Teoretikerne beskæftiger sig overvejende med den humanvidenskabelige tilgang, som blev valgt til undersøgelsen Sygeplejerskens kommunikative tilgang til patienten Hilde Eide (1953) er en norsk dr. phil. og førsteamanuensis i sygepleje, psykologi og kommunikation. Tom Eide (1951) er en norsk dr. phil. og førsteamanuensis i værdibaseret ledelse (Eide, Eide 2010). Vi har i meningsfortolkningen anvendt deres teori om kommunikation Fokus på patientstøtte gennem mestring (Michelle) Den israelske medicinske sociolog, Aaron Antonovsky ( ), har skrevet bogen Helbredets mysterium at tåle stress og forblive rask. Han har udviklet en mestringsteori, som indeholder tre kognitive komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky 2003 s. 9-10) Patienten som centrum i pleje og behandling (Michelle) Brasiliansk professor i pædagogik, Paulo Freire, ( ), har skrevet bogen De undertryktes pædagogik fra 1973 (Christiansen 2013 s ). Han udviklede nogle Side 17

23 undervisningsprincipper, som endte ud i teorien, frigørende erfaringspædagogik (Freire 1997) Patientens mestring af KOL (Maria P.) Richard Lazarus ( ) var en amerikansk professor i psykologi. Lazarus følelses- og problemfokuserede mestringsteori samt hans beskrivelse af forsvarsmekanismer blev anvendt i meningsfortolkningen (Lazarus 2006) Patientens tilegnelse af ny viden (Maria P.) Knud Illeris (1939) er en dansk professor i uddannelsesforskning og livslang læring. Jeg har i meningsfortolkningen anvendt Illeris læringsteori og teori om transformativ læring herunder fejllæring og identitetsforsvar (Illeris 2013, Illeris 2009) Sygeplejerskens kompetenceudvikling på forskellige niveauer (Maria B.) Patricia Benner (1942) er en amerikansk sygeplejeforsker, hvis teorier er blevet særdeles udbredt i dansk sygeplejepraksis. Benner er mest kendt for sin teori om klinisk kompetenceudvikling, som fremstilles i bogen: Fra novice til ekspert (Brykczynski 2011 s ). 3. Analyse (Fælles) I dette afsnit vil vi redegøre for vores fænomenologiske meningskondensering efterfulgt af vores hermeneutiske meningsfortolkning, hvor vi analyserede de udvalgte temaer med udgangspunkt i ovenstående teoretikere Meningskondensering Som nævnt i Analysemetode, valgte vi at følge Kvale og Brinkmanns fem analysetrin i vores meningskondensering 11 (figur 3). Vi valgte at arbejde videre med fire af de seks temaer i en hermeneutisk meningsfortolkning (ibid. s ). Temaerne angst og mestring blev fravalgt, da vi mener, at de fungerede som undertemaer for de øvrige temaer og ikke alene kunne besvare vores problemformulering. 11 Bilag 10: Meningskondensering Side 18

24 Figur 3: Eksempel på meningskondensering under temaet 'hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?' (Kvale, Brinkmann 2009 s ) 3.2 Hermeneutisk meningsfortolkning I den hermeneutiske meningsfortolkning tog vi udgangspunkt i de syv hermeneutiske fortolkningsprincipper, som også er nævnt i Analysemetode. I vores meningsfortolkning arbejdede vi ud fra følgende temaer: Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?, Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje og behandling?, Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom? og Hvilke kompetencer har sygeplejersken i arbejdet med patienten?. Vi valgte at arbejde videre med problematikken omkring eksistentiel angst, da vi i 1.1. Problemindkredsning havde identificeret patientens behov for yderligere psykisk pleje. Sygeplejerske 3: Hvis ikke de kan få luft så tænker de nu er det ved at være jeg skal dø, så nu dør jeg reelt set og det er jo en skrækkelig tanke at have. Men også det at gå derhjemme og tænke på hvad fremtiden skal bringe. [.]. Altså angsten for hvordan hverdagen den skal fungere derhjemme med den her KOL sygdom [.]. Side 19

25 Det ovenstående citat viser tre af de forskellige former for angst: angst for at dø, angst for fremtiden og angst for at leve med KOL. I Afgrænsning fravalgte vi andre former for angst. Vi har i de følgende analyseafsnit lagt vægt på problematikken omkring eksistentiel angst Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken? Dette tema blev analyseret ud fra Eide og Eides kommunikationsteori, hvor begrebet bekræftende kommunikation, som bygger på indlevelse bliver anvendt. Sygeplejersken opnår indlevelse gennem aktiv lytning, som er en sammensat færdighed af både verbale og nonverbale teknikker. Dette kan, ifølge Eide og Eide, opfylde patientens eksistentielle og psykologiske behov for tilknytning og nærhed (Eide, Eide 2010 s. 220). Informanterne nævnte nærvær som et vigtigt fokus i plejen og behandlingen. Sygeplejerske 3: Så skal man være nærværende, det der med at være inde hos patienten og holde dem i hånden, hvis det er det de har behov for [.]. Nærhed kan ifølge Eide og Eide vises ved berøring, hvilket sygeplejerske 3 også beskriver i citatet ovenfor ved at holde patienten i hånden (ibid. s. 220). Berøring er en del af den nonverbale kontakt, som sygeplejersken bruger, i den bekræftende kommunikation og er et responderende sprog, som udtrykker ro, tilstedeværelse og interesse (ibid. s ). Denne ro kan sygeplejersken overføre til patienten ved at signalere rolighed, så han slapper af og føler sig bedre tilpas (ibid. s 209). Ifølge sygeplejerske 3 bliver denne form for nonverbal kommunikation også anvendt. Sygeplejerske 3: Det er trygheden med, at det hele nok skal gå, som de hungre efter og det er den vi skal give dem, ved at være en spejling, vi har styr på tingene. Formålet med nonverbal kommunikation er, at sygeplejersken møder patienten på en bekræftende måde for at tillid, tryghed og motivation kan opbygges (ibid. s ). For at opnå dette, kræver det ifølge Eide og Eide, kongruens som er overensstemmelse mellem det sagte, og det sygeplejersken udtrykker uden ord. Ved inkongruent kommunikation vil grundlaget for nærhed og tillid mellem sygeplejersken og patienten blive betydeligt svækket (ibid. s ). Inkongruens vil skabe utryghed hos patienten og deres behov for tryghed, som sygeplejerske 3 i ovenstående citat nævner, vil derfor ikke forekomme. Når patientens behov ikke bliver opfyldt, kan det virke demotiverende for ham og derved gøre mestring af angst sværere at opnå (ibid. s. 57). Side 20

26 Nonverbal kommunikation kan være et hjælpemiddel til at stimulere patienten til at bruge sine ressourcer bedst muligt (ibid. s ). Sygeplejerske 1 giver udtryk for, at hvis det nonverbale sprog ikke er til stede, kan det være svært at få patienten i gang. Sygeplejerske 1: Hele tiden vente, støtte, holde på, være der, være enormt nærværende hele tiden. Det er du simpelthen nødt til med denne type patienter, for ellers kan det være rigtig svært at få dem i gang [.]. For at få patienten i gang kræver det tillid, som er afgørende for motivation (ibid. s 203). Ved at sygeplejersken i samarbejde med patienten sætter realistiske mål, kan han blive motiveret. Når disse mål opnås, kan en følelse af mestring og mening fremkomme, som yderligere styrker motivationen. Hvis målene derimod er urealistiske, kan det virke demotiverende for patienten. Hvis patienten ikke er klar til forandring og ikke har motivation til at opstille realistiske mål i samarbejdet med sygeplejersken, er det en sygeplejefagligopgave at styrke patientens selvtillid ved at vise interesse, tillid og vilje i samarbejdet (ibid. s 57). At blive mødt med tillid styrker motivationen, og omvendt, vil mistillid svække patientens selvtillid og motivation (ibid. s. 158). Sygeplejerske 2: Så der bruger vi meget energi på at fortælle dem og hjælpe dem på vej med, at de godt kan klare tingene [.] jeg syntes egentlig, at det er en meget pædagogisk opgave [.]. Som sygeplejerske 2 udtrykker i ovenstående citat er kommunikation en prioriteret opgave. Ifølge Eide og Eide bør professionel sundhedsfaglig kommunikation altid være hjælpende med et sundhedsfagligt formål, som er fagligt velbegrundet og til gavn for patienten (ibid. s 18). Evnen til at lytte aktivt består af flere verbale teknikker, så som verbale opmuntringer og spørgsmål, og er formentlig den vigtigste og grundlæggende færdighed i professionel kommunikation (ibid. 23). Inden for verbal kommunikation er dialog et kommunikativt bindeled til pædagogikken, da den blandt andet giver patienten en mulighed for at opleve meningsfuldhed, hvis sygeplejersken formår at formidle og gøre viden anvendelig (Vedtofte 2013b s. 61). Sygeplejerske 1: [.] noget med hele tiden at guide og forklare, sætte dig ned og holde på dem, røre ved dem og sige se på mig og slap af [.]. Sygeplejerske 1 beskriver ovenfor i citatet, hvordan hun agerer, når patienten oplever angst, i denne situation, for åndenød. Hun lægger vægt på at guide og forklare, hvilket Side 21