RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD"

Transkript

1 RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD Udarbejdet forår 2011 af: Rune Obel Christensen Stine Bauer Nørby Therese Søgaard Mortensen

2 Indledning... 3 Netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland... 4 Indkredsning af lærings og motivationsteoretisk afsæt for netundervisningen... 5 Underviserens kommunikation med de studerende ift. motivation... 8 Opsamling på teoretisk indkredsning af praksis på pædagoguddannelsen Nordsjælland... 9 Analysens metode Konkrete analysetrin: Læringsrum på den netbaserede pædagoguddannelse, UCC Nord Perspektiver fra analyserne Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb Løs eller fast rammesætning? Tydelighed og tilstedeværelse Det uendelige virtuelle rum Procesvejledning Underviserens rolle i dialogen I hvilket omfang og hvilke medier tages der brug af medier i undervisningen? Afrunding fremtidige udviklingsperspektiver Understøttelse af klasserumsmodellen Underviserens deltagelse i de skriftlige dialoger Brugen af medier og teknologier i undervisningen Efterskrift fra analyse til udvikling

3 Indledning Denne rapport indeholder en teoretisk begrebsliggørelse og analyse af konkrete undervisnings praktikker på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, UCC Nord. I rapporten analyseres underviserens funktion og rolle ift. initieringen og organiseringen af netbaserede læringsrum. Med andre ord; underviserens didaktiske forvaltning, eller praksis ift. konkrete netundervisningsforløb analyseres. Videre opstilles udviklingsmuligheder for underviserernes praksis, som den aktuelt tager sig ud på den netbaserede pædagoguddannelse. Rapporten er udarbejdet af Rune Obel Christensen, Stine Bauer Nørby og Therese Søgaard Mortensen, Pædagoguddannelsen Nordsjælland/ UCC Nord. Lars Christensen og Leon Dalgas, DIDAK har fungeret som konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Projektleder er for det samlede netprojekt er uddannelsesleder Anne Kirstine Nielsen, Pædagoguddannelsen Nordsjælland/ UCC Nord. Rapportens analyse udgør, sammen med en analyse forankret i sygeplejerskeuddannelsen, omdrejningspunktet i projektet 'Analyse af eksisterende og udvikling af netbaserede elementer i UCC Nords uddannelser', som er finansieret af UCC s program "Kommunikation og æstetiske læringsstrategier", (Digitaliseringspuljen) 1. Denne analyse af undervisningspraksis på pædagoguddannelsen kan samtidig læses som et indlæg, forankret i selvsamme praksis, som var udgangspunktet for antologien Netbaseret læring i pædagoguddannelsen (Christensen m.fl. 2010). Nærværende analyse adskiller sig dog fra antologiens differentierede faglige perspektiver, ved primært at fokusere på underviserens måde at håndtere; initiere og udmønte netbaseret undervisning. Særligt for denne rapport er iøvrigt omstændighederne og konteksten for produktionen af analysen. Rapporten er udarbejdet i en periode, hvor digitalisering står højt på dagsordenen i UCC, og hvor netbaseret uddannelse tilskrives en positiv betydning i UCC s digitaliseringspolitik: Udviklingen af netbaserede og fleksibelt tilrettelagte uddannelser forventes således også at kunne bidrage positivt til en øget rekruttering til UCC's uddannelser. 1 I praksis er der etableret en sammentænkning af UCC Nords to netprojekter, 'Analyse af eksisterende og udvikling af netbaserede elementer i UCC Nords uddannelser' og 'Udvikling af uddannelserne i UCC Nord som netbaserede uddannelser', som knytter sig til UCC Nords afdelingsstrategi. Projektet består derfor af en analysedel og en udviklingsdel. Denne rapport har således sit afsæt i pædagoguddannelsen og udgør et delelement af analysedelen. 3

4 Det er således UCC's vurdering, at der eksisterer et stort uudnyttet potentiale både i forhold til udvikling af eksisterende og nye uddannelser gennem en øget digitalisering. Derfor skal de eksisterende aktiviteter udvikles yderligere, digitalisering skal som grundregel tænkes med som et væsentligt aspekt ved udvikling af uddannelser,.. (UCC 2011). Derfor kan rapporten også læses som en analyse af eksisterende praksis, igangsat for at belyse eksisterende aktiviteter med henblik på videreudvikle og kvalificere disse. En af udfordringerne ved netbaseret undervisning er, at det på mange måder stadig er i sin vorden, hvorfor behovet for italesættelse og begrebsliggørelse af netbaseret uddannelse, undervisning og praksis stadig er meget aktuel. Sammenfattende sigter projektet således mod at italesætte undervisningspraksis på nettet og på at udpege potentielle udviklingsmuligheder for pædagoguddannelsen, men må også læses som et bidrag til at støtte op om og udvikle nye/andre netuddannelser i UCC. Netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland Den netbaserede uddannelse på Pædagoguddannelsen Nordsjælland har eksisteret siden uddannelsens etablering i 2009 og tidligere i regi af Dannerseminariet siden Aktuelt er der 11 netbaserede hold, hvoraf hovedparten er merithold. Dog blev der ved studiestart i februar 2011 også oprettet et ordinært nethold, hvilket er første gang siden På uddannelsen er der pt. indskrevet ca. 240 studerende. De studerende rekrutteres primært i Region Nordsjælland, dog med undtagelse af to hold på Færøerne og to hold i København, hvor sidstnævnte er oprettet via en partnerskabsaftale med Københavns kommune. Den netbaserede uddannelse tilføres tilnærmelsesvis samme ressourcer som matrikel eller i mangel af bedre term; den ordinære uddannelse. Det er karakteristisk for denne uddannelsesorganisering, at den rekrutterer andre studerende end den traditionelt organiserede uddannelse. Studerende som er etableret socialt og økonomisk med familie og (pædagogisk)arbejde, får i kraft af uddannelsens fleksible organisering muligheden for, at tage en uddannelse. En mulighed deres livsomstændigheder eller ville have vanskeliggjort. Således rummer netuddannelse ikke en besparelsesgevinst, men derimod et stort rekrutteringspotentiale. Undervisningen på netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland veksler mellem traditionel faceto face undervisning (FTF) på weekendindkald 2 og som netundervisning på læringsplatformen First Class en uddannelsesorganisering som ofte betegnes Blended learning på grund af vekselvirkningen mellem 2 Der er ca. 10 weekend indkald om året og undervisningen foregår fredag og lørdag

5 forskellige læringsrum og forskelligt medierede læreprocesser (Gynther 2005, se i øvrigt Christensen mfl. 2010). Videre udmøntes undervisningen i forhold til uddannelsens ramme og studieplan. Konkret betyder det, at studerende følger forskellige på hinanden følgende forløb. Dvs. de i en periode på f.eks. 10 uger har et forløb hvor der alene er undervisning i Pædagogik og DKK, hvor et fælles tema (herunder CKF er fra de 2 fag) f.eks. kulturmøder. Dette forløb efterfølges af et andet forløb; f.eks. et 4 ugers linjefag forløb. Disse forløb udfoldes med og af undervisere i tilknyttede fagkonferencer og underkonferencer på First Class, som trådede indlæg/dialoger 3. Det er disse forløb; praksis i konferencerne indlæg og dialogen hér der konstituerer de lærings og deltagelsesrum på netuddannelsen, der er genstandsfelt for rapportens analyse. Siden foråret 2010 er der på pædagoguddannelsen arbejdet med, at samle netundervisningen hos et antal undervisere, som primært eller udelukkende beskæftiger sig med netuddannelsen. Dette har været en nødvendig bevægelse for at sikre netuddannelsen og undervisningen. Vi oplevede i en travl, fusionspræget hverdag, at undervisningen på netuddannelsen ofte blev nedprioriteret. Samtidig er bevægelsen også udtryk for en bestræbelse på, gennem denne opprioritering og koncentration af uddannelsen på faste undervisere, at etablere netundervisningen og netundervisere, som en særlig metode og funktion. I forlængelse heraf er der etableret der månedlige netmøder, hvor udvikling og diskussion af netuddannelsen er omdrejningspunkt. Der er etableret funktionen netstudielærer som er undervisere tilknyttet, og med særligt ansvar for hvert enkelt netholds uddannelse og trivsel; en art klasselærer. Videre er der etableret en netkoordinatorfunktion med det formål at sikre og fastholde opmærksomhed, sammenhæng og udvikling af netuddannelsen. Hele gruppen af undervisere tilknyttet netuddannelsen deltager aktuelt i kompetenceudvikling via kurset Virtuel kommunikation og Web 2.0 gennem Nationalt videnscenter for e læring. Indkredsning af lærings og motivationsteoretisk afsæt for netundervisningen Et teoretisk perspektiv på netuddannelsespraksis på Pædagoguddannelsen Nordsjælland kan oplagt findes i begrebet CSCL (Computer Supported Collaborativ Learning). Dette begreb signalerer at læringsinteraktionen medieres/distribueres af og med IKT (Informations og kommunikationsteknologi) og dette kan ske gennem forskelige kombinationer tid og rum; m.a.o. asynkront. I relation hertil er betegnelsen CSdCL (Computer Supported distributed Collaborativ learning) foreslået, for at understrege det 3 First Class og konferencerne er opbygget så det meget enkelt er muligt at overskue, indeksere og deltage i mange forskellige diskussioner/debatter, således hverken fokus eller afsender/modtager tabes af syne. 5

6 asynkrone; adskillelsen i tid og rum; (Dirckinck Holmfeld 2002:2). At undervisningen og læringsrummet er medieret/distribueret asynkront er i særlig grad tilfældet for netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, da den primært er kendetegnet ved, at undervisningen foregår som asynkrone tekstbaserede dialoger på læringsplatformen First Class. Indenfor First Class findes dog mulighed for chat synkron mediering men denne funktion anvendes sjældent i undervisningssammenhæng. Foruden den teknologiske dimension retter begrebet CSCL fokus på, at netbaseret uddannelse ikke i denne sammenhæng må forstås som brevkursus, men som en uddannelse der fordrer en forpligtende deltagelsesform, som knytter sig til kollaborativ læring (Sorensen 2002: 6). Kollaborativ læringsforståelse er ifølge Lone Dirckinck Holmfeld kendetegnet ved, at der lægges afstand til en transfer forståelse af viden, som fokuserer på en bevægelse i viden fra lærer til elev. I stedet forstås viden, som et fænomen som skabes og produceres i en social sammenhæng (Dirckinck Holmfeld 2002:1). Læreprocesser bliver i denne sammenhæng ikke et spørgsmål om, at der skal overføres noget, men om at der skal skabes og konstrueres viden i en dialogisk, social proces. At uddannelsen forstås som et forpligtende fællesskab, til trods for den distribuerede asynkrone karakter, er også karakteristisk for Pædagoguddannelsen Nordsjælland, da de studerendes deltagelse i skriftlige dialoger udgør den primære dimension i netundervisningen. Kollaborativ læring er endvidere interessant som et begreb for, hvorledes man kan organisere og strukturere læreprocesser, og som italesættelse af hvorledes læreprocesser foregår. Nogle steder skelnes mellem kooperativ og kollaborativ læring en distinktion som også er relevant for forståelsen af hvorledes de studerende deltager som studerende på netuddannelsen: We make a distinction between collaborative versus cooperative problem solving. Cooperative work is accomplished by the division of labour among participants, as an activity where each person is responsible for a portion of the problem solving. We focus on collaboration as the mutual engagement of participants in a coordinated effort to solve the problem together. (Roschelle & Teasley 1995: 70 i Bang og Dalsgaard 2005) Karakteristisk for begreberne kollaboration og koorporation er, at de beskriver forskellige måder, hvorpå samarbejde kan organiseres, og måden hvorpå de studerendes deltagelse i uddannelsen kan rammesættes af underviseren. Den netbaserede undervisning på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er inspireret af denne socialkonstruktivistiske forståelse, hvor læreprocesser og viden er noget der skabes eller i nogle tilfælde 6

7 reproduceres sammen med andre. Dette betyder samtidig, at kollaborativ læring fremskrives som en central måde at tænke undervisning på, når vi læner os op ad CSCL. Men megen litteratur, som berører CSCL som fænomen, opererer med en relativt rigid forståelse af, hvorledes CSCL adskiller fra traditionelle forståelser af læring (Sørensen 2002, Dirckinck Holmfeld 2002). Her etableres en sort/hvid dikotomi, hvor læring enten forstås i traditionel forstand som tankpasser pædagogik og vidensoverførsel, eller kollaborativt som en social proces. I denne rapport og på netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er der ikke tale om et enten eller, men om et både og. Læring forstås som en social proces, hvor der skabes viden blandt aktive deltagere, men i denne proces har underviseren en særlig forpligtelse til at rammesætte og bidrage med perspektiver, viden og som en autoritet der kan valuere og tilføje nuancer i den vidensskabende proces 4. Den skarpt konstruerede modsætning mellem en traditionel læringsforståelse og CSCL, kan hvis det skal retfærdiggøres måske forstås som et forsøg på at legitimere værdien af netbaseret undervisning. Selvsamme undervisning har udenfor IKT kredse fremstået som illegitim og mindre kvalificerende end det som betegnes ordinær, face to face (FTF) eller matrikelundervisning (Grevy 2005: 61). Vores bestræbelse er at overskride dikotomien mellem forståelserne knyttet til IKT /netuddannelse og ordinær matrikel uddannelse. Netbaseret læring og uddannelse finder sted og er det udgangspunkt vi tager (se også indledningen i Christensen m.fl. 2010). Samtidig viser foreløbige undersøgelser, at de studerende på netuddannelsen opnår samme, hvis ikke bedre, resultater ved eksaminer, som studerende der læser på traditionel og ikke netbaseret vis 5. Endvidere er afsættet i kollaborativ læring relevant set i forhold til projektets organisatoriske kontekst. I UCC s digitaliseringsstrategi pointeres at: UCC prioriterer læringsforløb med en problem og projektorienteret tilgang og forventer, at digitalisering i særlig grad vil kunne understøtte denne læringsform. (UCC 2011) Strukturering og didaktisk tilrettelæggelse af læring som kollaborative processer ligger i tråd med den tænkning som også er afsættet for projektarbejdet som arbejdsform. Hvis projektarbejdet skal fungere optimalt, bør arbejdsprocessen tænkes og tilrettelægges som en kollaborativ og ikke kun som en 4 Underviseren på netuddannelsen tilskrives derfor en relativt central rolle, hvorfor der også tilføres ressourcer som næsten er på niveau med en traditionel uddannelsesorganisering. 5 Dette forhold kan formentlig ikke kun tilskrives studieformen, men må formodes også at være betinget af at netbaseret uddannelse rekrutterer studerende med anderledes deltagerforudsætninger. 7

8 kooperativ proces. I forlængelse af ovenstående, suppleres begrebet CSdCL med en model der anskueliggør hvilke læringsrum og læreprocesser den aktuelle netbaserede undervisning på Pæd. Nord konstituerer. Til at lave denne indkredsning har vi inddraget Kolbs læringsmodel, som den er videreudviklet af Knud Illeris (Illeris 2006:257) 6 : Modellen er struktureret omkring to for læringsrummet væsentlige forhold; indholdsudvælgelsen og styringen af lærings og uddannelses aktiviteterne. På den lodrette akse markeres graden af hhv. deltagerstyring og lærerstyring, og på den vandrette akse hhv. stof og problemorientering (Illeris 2006: 258). Illeris afsæt kan med kategoriseringen af læreprocesser som værende hhv. assimilativ og akkomodativ synes skæv. Illeris fokus er i modellen rettet mod indre psykiske (lære)processer. Forhold der ift. vores kollaborative/ socialkonstruktivistiske afsæt ikke er relevante. Men hans videreudvikling af Kolbs model er til trods for den i sammenhængen psykologiske slagside brugbar, da den kan begrebssætte og anskueliggøre hvilke læringsrum/lærings aktiviteter netundervisning(er) knytter an til. Underviserens kommunikation med de studerende ift. motivation 6 En tilsvarende model er i øvrigt anvendt i UCC s læringsrumundersøgelse fra oktober

9 Et videre afsæt for forståelsen af læringsrum i undervisningen på netuddannelsen, er teorier omkring forholdet mellem karakteren af underviserens undervisningsoplæg og respons/tilbagemeldinger og så de studerendes motivation ift. at studere og deltage i et forpligtende lærings fællesskab. Litteraturen viser en signifikant sammenhæng mellem graden af transparens eller tydelighed ift: den studerendes målopfyldelse (hvor tydelige er målene for mig i undervisningen?) samt underviserens respons ift. graden af målopfyldelse (i hvor høj grad har jeg nået målet?), og hvad den studerende skal arbejde med fremadrettet, for yderligere optimal målopfyldelse (hvad skal koncentrere mig om herfra?) (Harlen 2006, Hattie og Timperley 2007) Og så den studerendes motivation for at studere og lære. Denne gren af motivations teorien underbygger således dels vores erfaring, dels hvad vi har af konklusioner omkring netuddannelse, fra evalueringen af Viborgs netuddannelse (Keiding 2010). Kort fortalt; Des tydeligere underviseren er ift. undervisningens mål, samt den studerendes grad af og mulighed for målopfyldelse, des bedre. Opsamling på teoretisk indkredsning af praksis på pædagoguddannelsen Nordsjælland I forrige afsnit er det givet bud på, hvorledes læreprocesser og undervisningspraksis på netuddannelsen kan sættes på begreb. De teoretiske perspektiver er ikke fyldestgørende, idet blended learning er en facetteret størrelse og derfor svær at få fyldestgørende greb om. Afsnittet rummer alligevel centrale begreber til indkredsning af praksis som IKT baseret og distribueret. Videre rummes og udfoldes i det foregående de normative forståelser der i mange sammenhænge er karakteristiske og implicitte for netuddannelse (for uddannelse/undervisning generelt, kunne tilføjes): Fordringen om de studerendes aktive deltagelse i vidensskabelse og læreprocesser (på nettet). Med denne fordring in mente vigtigheden af deltagernes forpligtelse og praksis i forhold til hinandens læreprocesser syner fokus på underviserens rolle som lidt af et paradoks. Men et fokus på underviserrollen er ikke nødvendigvis en modsætning til et fokus på sociale forhold og interaktioner som betydningsfulde. Selvom de sociale læreprocesser er centrale, har underviseren på nettet også en central rolle: På nettet er rummet ikke defineret af en materialitet man kan lægge hånden på, ligesom rummet ikke er censureret eller styret. Rummet af tværtimod defineret af en virtualitet, asynkronitet og potentiel ustyrlighed. Alle kan tale på samme tid, eller til alle tider døgnet rundt om en masse forskelligt. Underviseren får således en anderledes og meget central rolle i organiseringen og rammesætningen af læringsrummet på nettet. Perspektivet er derfor, at undersøge betydningen af det vi indledningsvis kalder 9

10 underviserens didaktiske forvaltning: Underviserens organisering og rammesætning af og kommunikation i læringsrummet bliver et centralt omdrejningspunkt i forståelsen af læreprocesser og udviklingspotentialer. Analysens metode Pædagoguddannelsen Nordsjællands organisering af netuddannelsen som blended learning betyder, at både FTF og netundervisning indgår som en del af det samlede læringsmiljø på uddannelsen. Det betyder i praksis, at de forskellige undervisningsformer vil være konstituerende for hinanden på forskellige måder og derfor ikke kan forstås uafhængigt af hinanden. Som underviser på netuddannelsen fordres derfor en didaktisk refleksion og praksis der knytter sig til både IKT baseret netundervisning og klassisk FTFundervisning, samt til samspillet mellem disse undervisningsrum eller manglen på samme. Betydningen og arten af kobling mellem de 2 væsensforskellige undervisningsrum, kunne alene retfærdiggøre en analyse. Videre kunne organisationens rammesætning gennem studie og rammeplan for uddannelsen hvor afgrænsede på hinanden følgende tematiske og faglige forløb i høj grad er meddefinerende for undervisningens udmøntning, tænkes at have kvalitativ betydning for læringsrum, deltagelse og motivation. Vi har dog valgt udelukkende at fokusere på undervisningspraksis på nettet, idet dette område ift. almindelig undervisning er underbelyst og derfor særligt kalder på undersøgelse, begrebsliggørelse og udvikling. I analysen har vi været særligt optaget af to områder. 1. Første og mest centrale fokus er underviserens rammesætning af undervisningsforløb og initiering af diskussioner på i konferencen. Dette fokusområde sigter på at begrebssætte den pædagogiske/didaktiske praksis i netundervisningen med særligt med henblik på at afdække hvorledes forskellige initieringer og rammesætninger af undervisningen (måske) får forskellige konsekvenser for de studerendes deltagelsesmuligheder. 2. Andet fokus er omfanget af undervisernes anvendelse af digitale medier 7 i netundervisningen, og hvilken betydning en evt. anvendelse har for læringsrummet og de studerendes måde at deltage i undervisningssammenhænge. 7 Digitale medier forstået bredt som anvendelse af link til web, anvendelse af lyd, billede etc. 10

11 Analysen af netundervisningen er operationaliseret gennem anvendelse af dokumentarmetoden. Al netundervisning eksisterer pga. dets digitale karakter som artefakter på First Class. Den anvendte metode i projektet er 'lurking'. Lurking er et begreb fra IKT terminologien der betyder, at man som aktør/deltager i en undervisningssituation eller i et virtuelt rum på First Class de ovenfor omtalte konferencer forholder sig passivt. Man så at sige lurer på hvad der foregår, uden at tilføje noget eller interagere/kommunikere i rummet. Pendanten til lurking i en FTF undervisningssammenhæng ville være at lytte og observere, uden at deltage aktivt med nogen form for bidrag. I analysen er lurking praktiseret i et antal udvalgte forløb og konferencer, og må derfor ikke forstås som en detaljeret objektivering og evaluering af hele dnetuddannelsens undervisning. Analysen er empiriske nedslag i en facetteret praksis, men vi mener i kraft af samkøringen med teorien, vores erfaringer (Christensen m.fl 2010) og sekundær teori i form af lignende, større evalueringer af netuddannelsespraksis (Keiding m.fl 2010), at vi kan udsige og skitsere nogle generelle tendenser ift. og billeder af måder som netundervisning aktuelt praktiseres samt hvilke muligheder og begrænsninger disse måder konstituerer for de studerendes motivation, læring og deltagelse. Konkrete analysetrin: Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb. Perspektiver og spørgsmål der søges analyseret: Hvordan sætter underviseren rammer for hvad der skal foregå på nettet i det enkelte forløb? Om oplæg (lange, korte, opgaveorienterede eller åbne), initiering af diskussioner (grad og måde at deltage i diskussionerne). Er der tydelighed omkring form og indhold hvad skal foregå, hvornår og hvordan? Hvordan er underviseren medskaber af læringsrummet, som rammesætter for de studerendes aktivitet? Hvilke undervisningsformer anvender underviseren og hvilke former for opgaver stiller underviseren de studerende overfor? Bliver læringsrummet tænkt som kollaborativt eller kooperativt Hvordan deltager underviseren i diskussionerne? Hvordan forholder underviseren sig til den enkelte og gruppen og hvordan tager diskussionerne sig ud? som monologer og/eller dialoger? Hvor synlig er underviseren? Underviserens afrunding af forløbet 11

12 Hvordan afsluttes forløbet samles der op fra underviserens side, eller lægges dette over til de studerende eller slutter undervisningen bare. I hvilket omfang og hvilke medier tages der brug af medier i undervisningen? Her kigges på, hvilke forskellige medier; eks. tv udsendelser, powerpoint filer, radioprogrammer eller andet, der anvendes fra underviserens side. Desuden om afrunding af forløbet foregår skriftligt eller ved anvendelse af lyd eller billede. 12

13 Læringsrum på den netbaserede pædagoguddannelse, UCC Nord Karakteristisk for netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er, at de studerende dels deltager i undervisning på weekendindkald, dels deltager i undervisning på nettet dels udarbejder en afsluttende skriftlig opgave i hvert forløb. I forhold til selve netundervisningen er der, uden det har været en eksplicit didaktisk strategi, etableret en tradition for, at arbejde med en form for klasserumsmodel, hvor der i konferencerne på First Class etableres fælles drøftelser og diskussioner for hele holdet. Ovenfor beskrevet trådede indlæg/dialoger (se også note 3). Denne måde at organisere undervisning på synes ikke at være udbredt på andre netbaserede uddannelser, hvor der primært arbejdes med gruppeopgaver, der gives tilbagemeldinger ift., når forløbet af afsluttet (Keiding m.fl 2010, Christensen 2009). Undervisningen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland synes derfor i det didaktiske refleksive afsæt og i praksis, at adskille sig fra andre netbaserede uddannelser. Man kan derfor også spørge om det egentligt er så hensigtsmæssigt, hvis man ikke anvender det i udstrakt grad andre steder? Er det os eller dem, der har den dybe tallerken? Argumentet for klasserumsmodellen er i denne sammenhæng, at sigtet er etableringen af et fælles refleksionsrum for hele holdet. Endvidere er det også et refleksions og diskussions rum der, i modsætning til den skriftlige opgave/projekt, ikke er underlagt godkendelseskrav. Dette kan måske understøtte de lidt mere skæve diskussioner. Diskussioner som ikke kan/skal bruges direkte i opgaven, men som ikke desto mindre understøtter den refleksions og formidlingskompetence professionsbacheloruddannelsen fordrer (Nielsen 2010: 45, Brok 2010: 185). Klasserumsmodellen giver videre de studerende mulighed for, udover på weekendindkaldene, at interagere som hold i en faglig (og social) sammenhæng. Med andre ord; at etablere tilhørsforhold. Når vi således opererer med klasserumsmodellen indebærer det, at der gennemføres undervisning på nettet om end i en lidt anden form end FTF. Underviseren er tilstede og initierer en fælles holddiskussion. Holddiskussionen og deltagelse i denne, fungerer som studerendes studieaktivitet. Diskussionerne er ikke nødvendigvis direkte knyttet men kan være det til forløbets opgave, men det forventes stadig, at de deltager. Organisatorisk afsættes der derfor også ressourcer til underviserens tilstedeværelse på nettet, som initiator af læreprocesser. I analysen er det som nævnt denne konstruktion, hvor undervisning, dialog og diskussion praktiseres i konferencer, der er genstand for analyse. I analysen er der udvalgt konferencer hvor underviserne på forskellig vist har rammesat undervisningen og været tilstede i konferencen; fra en meget tydelig rammesætning til en nærmest fraværende 13

14 rammesætning. Dette for at skabe blik for de muligheder og begrænsninger som knytter sig til de forskellige praksisser. Perspektiver fra analyserne I dette afsnit præsenteres centrale pointer, som er genereret på baggrund af dels en orientering i undervisningskonferencerne på FC og dels analyser af udvalgte undervisningssituationer. Analyserne foreligger ikke i finpudset form, da hovedformålet med dette projekt ikke var at generere analyser i sig selv, men at generere analyser, som kunne pege på udviklingsmuligheder indenfor pædagoguddannelsen og de øvrige uddannelser i UCC Nord. Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb. Vores ambition forud for gennemførslen af analysen var, at undersøge sammenhængen mellem underviserens initiering og rammesætning af undervisningen i forhold til måden, hvorpå de studerende deltog. Ved gennemførsel af testanalyser af undervisningssituationer, hvor vi selv havde været deltagende vi analyserede m.a.o. i rapport gruppen hinandens konferencer/undervisning blev det imidlertid tydeligt, at det var for komplekst at identificere en sammenhæng mellem underviserens oplæg og de studerens respons på oplægget. Flere steder søgte vi at fremskrive en sammenhæng mellem underviserens skrevne ord og de studerendes sproghandlinger, men det viste sig ofte at være fejlslutninger. Studerendes indlæg som den analyserende vurderede knyttede an til konferencens dialog/oplæg, blev af den involverede underviser analysanden henført til f.eks. en diskussion på et indkald, til en konkret relation til og historie med de studerende eller en dialog fra en helt anden platform; f.eks. Facebook. Kommunikation vi vurderede var koblet til net forløb, var i praksis foregået inde i konferencerne ved et indkald, og smileys som efterfulgte undervisningsintroduktioner, var ikke udtryk for gode erfaringer med en praksis men tværtimod det modsatte. Dette ledte os til den første pointe, som også er formuleret ovenfor. Når man arbejder med netbaseret uddannelse, som bygger på blended learning er læring, interaktion og dialog som foregår mellem underviseren og de studerende, som begrebet signalerer netop blended. Den netbaserede undervisningspraksis skal altid forstås i sin historik; i sammenhæng med FTF undervisningen og de 14

15 relationer og omgangsformer, som er udviklet på holdet og holdet og underviseren imellem, gennem både det fysiske og virtuelle læringsrum. M.a.o; når der er gode diskussioner og aktiv deltagelse i en konference, skyldes det ikke nødvendigvis underviserens kompetente initiering af diskussionen i konferencen. Måske skyldes det snarere de studerendes gode relationer til underviseren og omvendt, eller at studerende f.eks. er blevet arbejdsløse og derfor har mere tid til at deltage. At praktisere og særligt analysere netundervisning er derfor en kompleks størrelse, hvor mange parametre er i spil. Af samme grund opgav vi denne lidt rigide og forsøgt objektive undersøgelse af sammenhæng mellem underviserens rammesætning og de studerendes respons herpå. Ikke desto mindre synes det dog alligevel relevant, at forsøge at udsige noget om betydningen af underviserens rolle på nettet, og udviklingsperspektiver knyttet til rollen. Derfor blev fokus i stedet meget på underviserens måde at rammesætte og praktisere undervisning på, i konferencerne, analyseret og valueret i forhold til et mere eksplicit normativt afsæt. Som nævnt i motivationsteorien samt i anden evaluering af netuddannelse til pædagog. Der var signifikant sammenfald mellem hvad de studerende efterlyser i evalueringen, og hvad motivationsteorien argumenterer for er hensigtsmæssigt ift. at bibeholde eller øge motivationen for at studere. Det som fremmer motivation og (dermed) tilfredshed er; Graden af tydelighed i undervisningens mål Graden af underviserens tilstedeværelse Løs eller fast rammesætning? Det er karakteristisk, at der er forskellige måder at rammesætte netundervisningen. Her kategoriserer vi indenfor graden af rammesætning, defineret som henholdsvis fast eller løs rammesætning. Med en løs rammesætning lægges der fra underviseren op til, at det er de studerede der skal definere interessante perspektiver i en læst tekst, uden at der beskrives et egentligt fokus, en læsevejledning eller defineres hvad der er rigtigt. Karakteristisk for de løse rammesætninger er, at de oftest er korte. "Teksten er ikke nem og kan sine steder forekomme ganske abstrakt. Fortvivl ikke... Jeres opgave i sammenhængen er, at læse den og formulere 2 3 spørgsmål til teksten, der kan være af perspektiverende, afklarende eller uddybende art. På den måde får vi en mængde spørgsmål vi alle kan arbejde med og forsøge at svare på i konferencen... Dvs. I skal også forsøge at svare på eller kommentere nogle af jeres medstuderendes indlæg/spørgsmål " Et andet eksempel kunne være: 15

16 Imens I lytter til programmet og læser kapitlerne må I meget gerne notere jer når noget er nyt, undrer jer eller giver jer lyst til at vide mere. Disse noter kan så være afsæt for at spille ud med jeres tanker om hvad opdragelse og (ud)dannelse er for en størrelse. I et løst rammesat oplæg lægges der således op til, at de studerende, indenfor de rammer underviseren overordnet har defineret ved hjælp af litteratur eller f.eks. radioprogrammer er medskabere af perspektiver og fokus i diskussionen. Med en fast rammesætning er der ofte et indledende mere docerende oplæg, hvor nogle perspektiver trækkes frem, som værende de rigtige, facit, eller særligt relevante at forholde sig til. Hensigten med teksterne og den kommende uges diskussioner er at skærpe jeres opmærksomhed på, at køn er et organiserende princip i vores kultur. ofte ureflekteret, men stadig en legitim måde at dele verden op i. Herved gør underviseren det fra start tydeligt, hvad hensigten er med teksterne og diskussionen, hvorved det bliver klart, at hun er læreren og ønsker diskussionen i en bestemt retning. Dette følges op med anvisninger af, hvad de studerende skal fokusere på: Centrale begreber, som i kan orientere jer i forhold til, er skelnen mellem socialt køn(gender) og biologisk køn(sex).. som er hentet fra den engelske sprog, som ikke anvender køn som et fællesbegreb. Ligesom begreberne kønsidentitet og kønnet subjektivitet kan være relevante (uddrag af længere tekst) Herefter følges oplægget op med udpegning af centrale diskussionsspørgsmål, som de studerende skal arbejde med/besvare. Eks: Hvilke muligheder/problemer knytter sig til, at det biologiske køn bliver direkte foreskrivende for pædagogikken i institutioner? I en mere fast rammesætning er der således fra underviserens side anvist begreber og perspektiver, som de studerende skal forholde i undervisningen (Hvorvidt de studerende så følger disse retningslinjer, er imidlertid et andet spørgsmål!) Der kan ikke umiddelbart spores nogen forskel på de studerendes aktivitet i konferencerne, hvad enten det er en løs eller fast rammesætning. De forskellige måder at rammesætte på, har formentlig størst betydning i forhold til, hvordan underviseren skal håndtere de mange indlæg hvilket potentielt er lettere, hvis de peger i samme retning. Men rammesætningen har måske større betydning i forhold til, hvilket læringsrum 16

17 som etableres på nettet. I de aktuelt analyserede konferencer er læringsrummet karakteriseret ved studie eller opgaveorientering med en høj grad af deltagerstyring samtidig med at det er undervisning. Spørgsmålet er om netbaseret undervisning overskrider den kategorisering som Kolbs og Illeris læringsmodel etablerer, idet undervisning på nettet fordrer en større medvirken og (med)styring fra de studerendes side? Samtidig er det undervisning, hvor underviseren har en afgørende betydning i rollen, som facilitator, moderator og opsamler. De studerendes vide og ucensurerede muligheder for deltagelse ændrer i hvert fald balancen mellem deltager og lærerstyring i undervisningsituationen på nettet. Læringspotentialet i denne udformning af netbaseret undervisning ligger derfor hvis Illeris betegnelser anvendes primært indenfor spekteret mellem konvergent og akkomodativ erkendelse. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt underviseren skal vælge en løs eller fast rammesætning er svaret ikke enten eller, men at underviseren bør mestre både løs og fast rammesætning, idet der rummes forskellige læringspotentialer i de to måder at tilrettelægge undervisning på. Graden af tydelighed i undervisningens mål, der som beskrevet har betydning for de studerendes motivation og deltagelse, defineres således ikke af graden af hhv. løs/fast rammesætning, men i formidlingen fra undervisers side. Tydelighed og tilstedeværelse I forlængelse af ovenstående: I forhold til rammesætningen af et undervisningsforløb viste analyserne videre at forhold som tydelighed, synlighed og tilstedeværelse har mere betydning end rammesætningen. Tydelighed handler i denne sammenhæng om hvordan det der skal foregå i konferencen og forventes af de studerende formidles. Underviserens oplæg til diskussion kan i den bedste mening være så lange, at de studerede ikke kan se skoven for bar træer. Således kan et tre siders langt oplæg fra undervisers side, som rummer uddrag fra både studieplan, bekendtgørelsens CKF er, deadlines, litteraturliste, refleksioner o.m.a., alligevel følges op af en studerendes simple spørgsmål: Kan du forklare os hvad det er vi skal skrive om i denne uge, da vi ikke rigtig forstår? Omvendt kan en diskussionsinitiering være så kort, at der opstår tvivl omkring, hvad der forventes af de studerende: 17

18 Hej Alle, Diskuter tekstens forslag til læringsstrategier og kom med bud på jeres egne forestillinger. Prøv at tænke på én konkret læringssituation, som I mener I vil kunne bruge fremadrettet. Og diskuter pointsummen Vi ses Efter underviserens i sammenhængen meget flygtige instruktion følger adskillige indlæg der illustrerer, at det ikke er helt tydeligt for de studerende, hvad der forventes af dem: Hvilken tekst Jeg mener, det er den 1.tekst (titlen) som ligger inde under 1.sem om forløbet PÆD. Hej Leila! Tror du har ret i at det er teksten...kapitel 2. Forskellige sider af læring...vh Dorthe Videre følger en diskussion omkring, hvad der skulle gøres med teksten, som de studerende i øvrigt stadig ikke helt var sikre på. Det skal tilføjes, at det var et relativt nystartet hold, og vi har erfaring med, at forvirringen altid er på et noget højere niveau her. Videre så vi også et eksempel hvor en underviser først var tilstede i konferencen 8 dage efter, at forløbet var startet (Jf. analyse 6). Dette skaber stor frustration hos de studerende: Eks: studerende: men det ville være rart med en form for fælles opstart på tingene...man føler sig lidt alene med det hele! Hertil svarer en anden studerende: Ja, ærligt talt. Hvorfor er det lige, vi ofte skal rykke for tingene? Der er en plan for forløbet, som hedder uge 38 43, og synopsis skal afleveres i uge 41. Som pernille skriver, kan vi selvfølgelig godt arbejde med de idéer, vi allerede har, meeen...man føler sig lidt 'glemt'. Forløbet med den manglende underviser og frustrationen udtrykt i konferencen, imødekommes kun en smule ved, at holdets netstudielærer prøver at forklare situationen og sætte de studerende i gang. Dette forløb illustrerer tydeligt, at de studerende på netuddannelsen sidder relativt alene derude. Dette understreger det måske lidt modsætningsfyldte perspektiv at på trods af den netbaserede undervisning fordrer en høj grad af deltagelse og egenvirksomhed hos de studerende, så er tilstedeværelsen af og relationen til underviseren meget betydningsfuld. En hyppig tilstedeværelse kan desuden også hurtigt afklare forvirring, lette frustration og udrede spørgsmål. Jf. ovenstående eksempel om hvilken tekst, hvor underviseren allerede senere på dagen 18

19 svarede de studerende på spørgsmålene om, hvilken tekst det drejede sig om de skulle læse, og hvordan de skulle arbejde med den. Det uendelige virtuelle rum Et andet interessant aspekt vedrørende undervisernes netundervisningspraksis er, at ser ud til at nettets frihed de studerendes mange muligheder for deltagelse ser ud til at sætte undervisere i et dilemma i forhold til deres rammesætning af undervisningen. Nogle gange ender det i et ønske om at favne det hele. Således kommer ihærdige undervisere både til, at stille opgaven, at ordet er frit og beskriv de tanker som i gør jer ifht praksis samtidig med, at der præsenteres centrale, konkrete spørgsmål til besvarelse: Hvad er det for en form for opdragelse, som Rousseau taler for? Der er en del eksempler på, at undervisere på en og samme gang lægger op til et meget frit og rammeløst rum og et konkret defineret og rammesat rum, men det ekspliciteres ikke, hvilket af de forskellige direktiver de studerende skal følge: Om de skal skrive deres tanker eller svare på underviserens spørgsmål? At nogle undervisere gør begge dele skal måske forstås i relation til, at der på nettet i modsætning til i klasserummet ikke er nogen grund til at begrænse de studerendes kommunikation; konferencerne er i deres konstruktion meget lig en web 2.0 tænkning med mange til mange kommunikation. Derfor balancerer undervisere på nettet mellem dels at holde rummet åbent og ikke bremse de studerendes initiativer, dels at skulle sikre diskussionerne hæver sig over en gentagende praksisfortællinger uden spor af teoretisk/faglige perspektiver og bliver en reel professionsrelevant diskussion. Men det kan konkluderes, at i forhold til tydelighed, er det uhensigtsmæssigt i det enkelte oplæg, at have for mange opgaver i for mange retninger. Procesvejledning Endeligt har vi i analyserne også set, at underviserrollen på nettet rummer andre funktioner end den rent faglige. Rollen har også en mere studie og procesvejledende funktion. Således ses underviseren både i en beroligende rolle, i forhold til de studerendes vanskeligheder ved de læste tekster, eks: Fortvivl ikke. Rollen får også en funktion som modererende indpisker, hvor studerende er inaktive; ikke deltager i diskussionerne og ikke forholder sig til hinandens indlæg, eks: Jeg kan konstatere at under halvdelen har deltaget i konferencen dét er desværre ikke acceptabelt: (.. I forhold til den støttende dimension knytter 19

20 dette sig til dels at være studerende på nettet, men også i forhold til, at de fleste netstuderende er meritstuderende, som vi oplever har brug for støtte til at være i uddannelse som voksen. I forhold til indpiskerrollen handler dette oftest om, at der som netstuderende er øget forventning om aktiv deltagelse i undervisningskonferencerne. Baggrunden herfor er, at synlighed sættes lig aktiv handlende deltagelse, hvilket ikke pr. definiton er tilfældet for FTF undervisning. Derfor bliver problemet med studerendes manglende deltagelse i diskussionen en meget mere udtalt problematik på nettet, idet de ikke i sagens natur er synlige, på samme måde som i et fysisk klasserum hvor man jo kan være særdeles inaktiv, men alligevel tilstede. First Class rummer muligheden for, at man som underviser kan få en oversigt over den enkelte studerendes studieaktivitet herunder læsning af andres indlæg de kan lurke. Teknologisk gives der mulighed for at tjekke og forstå studerendes aktivitet, på en bredere måde, end blot som skriftlig deltagelse i en diskussion. Spørgsmålet er om det er legitimt i en periode blot at læse (lytte) med? Undervisernes opmærksomhed ift. de studerendes deltagelse er central, hvis netuddannelse ikke skal ende som et brevkursus ; de studerendes deltagelse er vigtig fordi, det er her de er synlige og ift. deres medstuderende. Det er her de i en kollaborativ læringssituation er bidragere til det fælles læringsudbytte. Underviserens rolle i dialogen Sidste aspekt drejer sig om underviserens rolle i selve dialogen. Hvorledes underviserens vil indgå i dialogen i konferencen ekspliciteres yderst sjældent. Dette fandt vi kun ét sted i de gennemførte analyser. Her var underviseren utilfreds med de studerendes manglende kommentering af hinandens indlæg: Jeg havde faktisk sagt til mig selv, at jeg i dette modul ikke ville kommentere individuelle oplæg jf. vores snak på indkaldet om, at det bliver lidt for meget underviser studerende( ), men så startede jeg alligevel... Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at bruge resten af tiden på at kommentere jeres diskussioner... ( ) Det centrale er at i får illustreret, argumenteret og begrundet jeres position. Så derfor vil i ikke prøve at snakke lidt mere med hinanden og så følger jeg med og skal nok udfolde relevante perspektiver : ) Ovenstående citat illustrerer tydelige forventninger hos netunderviseren til, de studerendes deltagelse i klasserumsmodellen, hvor der fordres diskussion både studerende imellem og studerende underviser 20

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere