Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Campus Vejle Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk A Sara Krogh, Frida Teglbjærg HH3A-INT Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet herunder introduktion til tekstanalyse Sprog og Kommunikation herunder tværfagligt forløb med samfundsfag samt studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) Mediehistorie Mytemotiver Tendenser i samtiden Det moderne gennembrud 400 års litteraturhistorie Titel 8 Side 1 af 15

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Kernestof Anders Bodelsen: Drivhuset (1965) Mennesket i Edens Have, 1. Mosebog, kap. 2 og 3 Morten Nielsen: Skæbne (1945) Oscar Hansen: Stakkels den Tid (1932) Søren Kragh-Jacobsen: Kender du det (1976) Christian Kampmann: Løsrivelsen (1965) Benny Andersen: I begyndelsen (1993) Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre (1932) Carsten René Nielsen: Til mine Forældre (1993) Tove Ditlevsen: Barndommens Gade (1943) Per Vers: City of Dreams (2004) Et par afsnit af Det Slører Stadig Satire fra DR2, 2013 samt anmeldelser fra forskellige dagblade Hovedværk: Ole Christian Madsen: Nordkraft (2005) Supplerende stof Ove Benn: Myten om Syndefaldet og Myten om Narcissus og Ekko i Mytemotiver i Dansk Litteratur (2005) Omfang Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra historiske, kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Side 2 af 15

3 Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi. Side 3 af 15

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Sprog og Kommunikation herunder tværfagligt forløb med samfundsfag samt studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, lejlighedssange, digte, avisartikler, reklamer, hjemmesider osv: Fra Peter Heller Lützens Sprog og Kommunikation - Tekster og arbejdsspørgsmål, Jokeren: Kvinde din (møgluder), Niarn: Kælling, Klip fra Far til Fire i byen, Klip fra moderne Far til Fire, Pia Juul: En flinker fyr (2005) Peter Schønau Fog (instr.): Kunsten at græde i kor (2006) (hovedværk)+ Studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) afsluttedes med et projekt, hvor eleverne udarbejdede små reklamefilm Partiprogrammer herunder udarbejdelse af egen valgvideo for politisk parti (tværfagligt med samfundsfag). Udarbejdelsen af videoen blev understøttet af en teoretisk gennemgang af kommunikationen og dennes karakteristika. Supplerende stof Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005 (Kap. 1, 2, 4, 5 og 6). Pia Quist: Sprogforløb i dansk, 2009 (s og 34-41) Dagligdagens mange sprog (2:5) på DR2, 3. april Jensen: Humor i dansk (2007): kap. 1 Huller i verden s , kap. 3 Når sproget handler s Omfang Side 4 af 15

5 Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med området Sprog og kommunikation og herved får følgende kompetencer: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden At få bevidsthed om sprogets betydning At få indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. At kunne analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. At kunne analysere humor i sproget. Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 5 af 15

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Mediehistorie Kernestof 1. Aviser Avisartikler fra forskellige aviser. Forskellige genrer som nyhedsartikel, feature, analyse, leder, kommentar osv. fra forskellige danske dagblade. 2. Reklamer Benneton trykt reklame BMW trykt reklame D&G trykt reklame Mensch trykt reklame Børnefonden forskellige audiovisuelle reklamer fra hjemmesiden Biva - Call me - Kims - Landbrug og Fødevarer - Og en serie selvvalgte trykte eller audiovisuelle reklamer - analyseret i grupper. 3. Dokumentarfilm Joachim Ladefoged: Mirror (2008) Eleverne har desuden arbejdet med klip fra selvvalgte dokumentarfilm, der repræsenterer de forskellige dokumentartyper og fortælleformer. 4. Novellefilm Eleverne har analyseret Martin de Thuras novellefilm Ung mand falder (2007) og i den forbindelse arbejdet med analyse af filmiske virkemidler. 5. Billeder Eleverne har arbejdet med selvvalgte malerier af Asgar/Gabriel 6. Mediehistorie Kort gennemgang af udviklingen fra mundtlig kultur til en skriftlig kultur, trykt kultur og senere audiovisuel kultur og multimediekultur. Supplerende stof: 1. Aviser a. At omgås tekster af Lars Tonnesen (2000); Aviser s Side 6 af 15

7 b. Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Fakta i medierne avisens genrer s c. Ryd Forsiden af Henning Olsson og Henrik Poulsen (2007), Nyhedsartiklens farvelade og byggesten s Reklamer a. Reklamepsykologi mellem biologi og kultur af Morten Haase et al (2011); s b. Virkemidler - i reklamer, film og kunstbilleder af Jørgen Ingemann Knudsen (2010); s. c. Blinkende fugle i trussekanten på (2007) d. Gennemgang af appelformer. e. Forskelle mellem trykte og audiovisuelle reklamer 3. Dokumentarfilm Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Virkelighedens fortællinger i billede og lyd - dokumentar, s Analyse af levende billeder Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Veje til værkanalyse af medier, s Billedanalyse Saxo af Søren Graversen og Steen H. Mogensen (2010), At analysere billeder, s og Mediehistorie Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Mediehistorie, s Omfang Side 7 af 15

8 Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og viden om kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssituation. Eleverne har desuden arbejdet med den mediehistoriske udvikling. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, hurtigskrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 8 af 15

9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Mytemotiver Kernestof Syndefaldsmyten 1. Mosebog, kap. 2 og 3 Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1993) Harald Slott-Møller: Primavera (1901) Ikarosmyten Uddrag af Ovids Forvandlinger, 8. sang vers Karen Blixen: Vinger (1915) Naja Marie Aidt: Som englene flyver (1993) Myten om Pygmalion Uddrag af Ovids Forvandlinger, 10. sang vers Klaus Rifbjerg: Pretty Pictures (1997) Myten om Narcissos og Echo Uddrag af Ovids Forvandlinger, 3. sang vers Bjarne Reuter: uddrag af Lille spejl på væggen der (1983) Villy Sørensen: Historien om Narcissos (1986) Helen Chadwick: Vanity (1986) David Fincher (instr.): Fight Club (hovedværk) Myten om Ødipus og Elektra Uddrag af Sofokles: Kong Ødipus Naja Marie Aidt: Latter (1995) Erik Fischel: Sprøjtet (1982) Erik Fischl: Den slemme dreng (1981) Supplerende stof Benn, Ove og Jørn Jacobsen: Indledningen samt kapitlernes ind- Side 9 af 15

10 ledninger i: Mytemotiver i dansk litteratur. Systime, Omfang Særlige fokuspunkter Formålet med forløbet har været at analysere og fortolke skønlitterære tekster, der omhandler eller på anden måde inddrager myterne samt at finde træk fra myterne i teksterne. Beskæftigelsen med myterne har haft fokus på myternes almenmenneskelige problemstillinger. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 10 af 15

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Tendenser i samtiden Kernestof Jens Blendstrup: Sofus er læge og mor er syg (2002) Sidsel Falsig Pedersen: Heavy Metal (2005) Kaspar Colling Nielsen: Mount København (2010) (læst som hovedværk) Mig a/s, Kronik, Information Stjernedrømmen udvander værdierne, Kristeligt Dagblad, Uddrag af et afsnit af Paradise Hotel Morten Hartz Kapler: AFR (2007) Yahya Hassan: BARNDOM og DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR (2013) Jens Blendstrup: Gud taler ud (2004) (hovedværk) Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (uddrag) (2006) Teater Momentum: Den som blinker er bange for døden (2014) (hovedværk) Georg Græsholt: Kære Knud, Læserbrev i Weekendavisen, Jakob Ejersbo: Origami (2000) Pia Juul: En flinker fyr (2005) Supplerende stof Grøn, Rasmus og Stine Johannesen: Introduktionen s samt indledningen til kapitel I og II i Nye øjne at se med. (2006) Christensen og Jensen: Livsværk s.7-29 (Forord samt introducerende kapitler om forskellige vinkler på selvbiografien som genre) Interview med Yahya Hassan, DR1 Deadline, Omfang Side 11 af 15

12 Særlige fokuspunkter I forløbet har vi haft fokus på nogle centrale tendenser ved vores samtidige kultur og litteratur. Vi har særligt beskæftiget os med: individets rolle i det senmoderne samfund og virkelighedstemaet i ny dansk realisme. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, pararbejde, mundtlige og skriftlige fremlæggelser Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Det moderne gennembrud Indhold Kernestof Georg Brandes: Indledningen til Hovedstrømninger i det 19de Aar-hundredes Literatur (1871) John Stuart Mill: Kvindernes underkuelse (uddrag) (1861) J.P. Jacobsen: Fru Fønss (1882) J.P. Jacobsen: af Niels Lyhne (1880) Herman Bang: Den sidste Balkjole, Herman Bang: Pernille, Henrik Pontoppidan: Et grundskud, Henrik Pontoppidan: Ane-Mette, Amalie Skram: Karens jul (1885) August Strindberg: Et uheld (1884) Erik Henningsen: Sat ud, H. A. Brendekilde: Udslidt, Side 12 af 15

13 L. A. Ring: Arbejdere ved en vandledning ved Søndersø, 1891 Supplerende stof Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Kapitel 8 om det moderne gennembrud i Litteraturens veje. Systime, Om naturalismen og Charles Darwin på DR-dokumentar: 1800-tallet på vrangen 7:8. Omfang Særlige fokuspunkter Forløbet har haft vægt på periodens realistiske, naturalistiske og impressionistiske tendenser. Eleverne har læst tekster der har omhandlet periodens væsentligste temaer, nemlig forholdet mellem kønnene, sociale forhold og sekulariseringstendenser. I tilknytning til forløbet har eleverne skrevet DHO, og de har deltaget i et undervisningsprojekt på Giveegnens Museum. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, pararbejde, mundtlige og skriftlige fremlæggelser Side 13 af 15

14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel års litteraturhistorie Indhold Kernestof Ebbe Skammelsøn Ludvig Holberg: Epistel 89 (1748) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802) St. St. Blicher: Præludium (1837) N.F.S. Grundtvig: Bryllupssalme. Det er så yndigt at følges ad (1855) H.C. Andersen: Skyggen (1847) Martin A. Nexø: Lønningsdag (1900) Johs. V. Jensen: Bo l (1910) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Martin A. Hansen: Løgneren (uddrag) (1950) Peter Seeberg: Hullet (1962) Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) Supplerende stof Ole Ravn: Litteraturhistorisk oversigt, (s. 8-11, 15-18) Johs. Fibiger: Litteraturens veje (udvalgte sider om de forskellige litteraturhistoriske perioder, som ovennævnte tekster repræsenterer) Omfang Særlige fokuspunkter Via læsning af tekster der dækker perioder fra middelalderen frem til 1900-tallet, har eleverne opnået et overblik over udviklingen indenfor dansk litteratur og kultur. Forløbet har haft fokus på læsning af kanonforfattere. Side 14 af 15

15 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, pararbejde, mundtlige fremlæggelser Side 15 af 15