Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark"

Transkript

1 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark December 2012

2

3 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark

4

5 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 3 Indhold Forord... 5 Baggrund... 6 Klimaudfordringen og det fælles ansvar... 7 Bedre rammer for klimatilpasning... 8 Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning Styrket samarbejde og koordination Grøn omstilling vækst og beskæftigelse International klimatilpasning... 24

6 Regnvandsbede og grønne tage ved Kalvebod Brygge, København (Foto: Lone Ververs Jansson)

7 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 5 Forord Klimaændringer er blevet virkelighed Derfor skal en ansvarlig klimapolitik ikke alene arbejde for at begrænse klimaændringer på længere sigt. Den skal sikre den indsats, der her og nu er nødvendig for at tilpasse vores samfund til et klima, der allerede ændrer sig. Kraftige regnskyl er en af de klimaudfordringer, som Danmark kan stå over for. Det usædvanligt kraftige skybrud, der ramte København i sommeren 2011, er et konkret eksempel på, at ekstreme vejrhændelser kan have konsekvenser for vores infrastruktur og boliger. De samlede forsikringsudbetalinger for skybrud i hele Danmark beløb sig i 2011 til ca. 6 mia. kr. Regeringen har fra første dag sat klare mål for klimatilpasning og placeret emnet højt på den politiske dagsorden. Regeringen vil gå fra viden til aktiv handling, så Danmark bliver robust over for klimaændringer. Med denne nationale handlingsplan tages vigtige skridt på vejen mod et klimasikret Danmark. Det er nødvendigt, at alle dele af samfundet bidrager til indsatsen for at klimatilpasse Danmark. Håndteringen af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri eller fremtidige investeringer i ny infrastruktur. Et stærkt samspil mellem stat og kommune står centralt i klimatilpasningsindsatsen. Regeringen og kommunerne har aftalt, at kommunerne løfter investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Aftalen medfører samtidig, at alle kommuner gennemfører en risikokortlægning og udarbejder kommunale klimatilpasningsplaner. Samtidig skabes der bedre rammer for, at kommunerne kan håndtere regnvand mere effektivt i byerne herunder kombinerede løsninger, så regnvand kan blive en ressource frem for et problem. På denne måde kan klimatilpasning bidrage til at løse flere udfordringer på én gang. Klimatilpasningsindsatsen er godt i gang, og der findes allerede mange gode eksempler på grønne, innovative løsninger. Klimatilpasningsindsatsen kan dermed bidrage til udvikling af nye løsninger ikke mindst på vandområdet, hvor Danmark har en styrkeposition. Flere virksomheder har allerede løsninger klar, som efterspørges internationalt. Med Handlingsplan for klimasikring af Danmark går regeringen foran med en række initiativer, der medvirker til at skabe en bæredygtig, grøn og innovativ klimatilpasningsindsats i hele Danmark. Regeringen, december 2012

8 6 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Baggrund Handlingsplan for klimasikring af Danmark giver et overblik over de initiativer, som regeringen allerede har igangsat og vil igangsætte for at sikre, at Danmark bliver mere robust over for klimaændringer. Regeringen har i regeringsgrundlaget, Et Danmark, der står sammen, peget på følgende opgaver, der skal igangsættes: Etablere en Task Force, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning inden for max. 2 år Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning, i form af andre tiltag end kloakering, gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsdelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. Regeringen har allerede igangsat en række markante initiativer og ændringer af regelgrundlaget. Handlingsplanen peger på flere nye initiativer, som bidrager til at skabe bedre rammer for klimatilpasningsindsatsen i såvel staten og de kommunale myndigheder som hos borgere og i virksomheder. Forud for handlingsplanen er udarbejdet en Kortlægning af klimaforandringer muligheder og barrierer for handling, som beskriver konsekvenserne af klimaændringerne samt mulige initiativer. Indsatsområder Klimatilpasning har betydning for en lang række områder og kræver initiativer, der sigter bredt og på tværs af sektorer. Handlingsplanen fokuserer på fem overordnede indsatsområder: Bedre rammer for klimatilpasning. Staten skal sikre de bedst mulige rammer for bl.a. den kommunale klimatilpasningsindsats, der kan sikre de mest hensigtsmæssige løsninger. Handlingsplanen peger bl.a. på ændring og modernisering af relevant lovgivning og regulering. Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning. Der er behov for et fælles vidensgrundlag og en løbende rådgivning om konsekvenser af klimaændringerne og tilpasning til disse. Handlingsplanen beskriver, hvilke initiativer regeringen igangsætter for at styrke vidensgrundlaget og sikre videndeling. Styrket samarbejde og koordination. Klimatilpasningsindsatsen skal koordineres på tværs af myndigheder, erhvervsliv og borgere. Der peges på initiativer, som kan medvirke til at fremme og sikre den nødvendige dialog og samarbejde blandt de centrale aktører på området. Grøn omstilling. Klimatilpasningsindsatsen skaber mulighed for grøn omstilling gennem udvikling og brug af nye, innovative løsninger. Handlingsplanen sætter fokus på dette vækstpotentiale. International klimatilpasning. Klimaændringerne giver også udfordringer for vores nabolande. Danmark arbejder internationalt for at reducere konsekvenserne af klimaforandringerne samt for en ambitiøs EU-klimatilpasning, der støtter op om den danske klimatilpasningsindsats.

9 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 7 Klimaudfordringen og det fælles ansvar Klimaet i Danmark ændrer sig gradvist. Det vil frem mod 2050 og på længere sigt betyde en række udfordringer. De væsentligste klimaændringer Danmark kan forvente mere nedbør især om vinteren. Temperaturen stiger. Vi kan forvente mildere vintre, og somrene vil blive varmere. Havvandstanden vil stige på længere sigt, og i mange områder må forventes grundvandsstigninger. En af de største udfordringer er, at klimaændringerne forventes at føre til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får flere og længerevarende varme- og hedebølger. Vi får ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og kraftigere skybrud. Usikkerheder og styrket vidensgrundlag Det nærmere omfang af klimaændringerne på længere sigt er forbundet med usikkerhed. Det er omfanget af konsekvenserne for Danmark derfor også. Samtidig kan der være forskel på klimaændringernes regionale og lokale effekter i Danmark. bedst og har derfor også de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om tilpasning. Staten har selv et ansvar som ejer af infrastruktur, bygninger og arealer. Men statens væsentligste rolle er at sætte de rette rammer for den lokale klimatilpasning ved bl.a. at tilpasse love og regler, men også ved at sikre information og koordination. Gode rammer for indsatsen understøtter, at de enkelte aktører kan imødegå udfordringen på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde og i rette tid. Gode rammer betyder også, at de kommunale myndigheder kan indtænke klimatilpasning i den langsigtede planlægning, og at borgere og erhverv kan forebygge skader på bygninger, undgå sundhedsrisici samt udnytte de muligheder, som klimaforandringerne kan give Danmark. Klimamodellerne og forståelsen af de usikkerheder, der er forbundet hermed, bliver løbende forbedret. Men på trods af det styrkede vidensgrundlag vil beslutninger om klimatilpasningstiltag stadig være behæftet med usikkerhed, og det er i sig selv en udfordring, når indsatsen skal prioriteres. Klimatilpasningstiltag kan som følge deraf risikere at blive enten under- eller overdimensioneret i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Det er derfor væsentligt, at klimatilpasningstiltag giver mulighed for fleksibilitet i forhold til senere justering i takt med, at vidensgrundlaget løbende bliver forbedret. Fordeling af ansvaret Klimatilpasning er først og fremmest forankret lokalt hos de kommunale myndigheder, hos borgerne og i virksomhederne. De enkelte aktører kender de lokale forhold Regnvandsbed ved Kalvebod Brygge, København (Foto: Ursula Bach)

10 8 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Det har regeringen igangsat Bedre rammer for klimatilpasning Staten er i gang med at skabe gode rammer for klimatilpasning gennem love og regler, der giver muligheder for at imødegå klimaændringerne på en hensigtsmæssig måde. Kommuner, borgere og virksomheder træffer i vid udstrækning beslutninger om klimatilpasning ud fra lokale forhold, men staten har en særlig opgave med at sikre rammer, der muliggør en økonomisk fornuftig, rettidig og sammenhængende indsats. Der er allerede gennemført en række initiativer og ændringer af de relevante regler. Og regeringen vil fortsat arbejde aktivt for at forbedre rammerne dér, hvor behovet viser sig. Kortlægning og udpegning af risikoområder I aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen sikret grundlag for en kommunal prioritering og udvælgelse af indsatsområder. Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Regeringen har prioriteret en hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. Første fase er afsluttet, og der er dermed gennemført en kortlægning af Danmark og udpeget 10 risikoområder, hvor der vurderes at være risiko for betydelig oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Gode rammer for kommunerne Arealplanlægning er helt centralt for, at vi kan håndtere fremtidens ekstremvejr. Miljøministeriet har derfor med en ændring af planloven fra 1. juni 2012 gjort det muligt for kommunerne at inddrage klimatilpasning direkte i lokalplanlægningen. Lovændringen vil blive fulgt op af en vejledning til kommunerne. Spildevandsselskabernes muligheder for at investere i klima tilpasning er i foråret 2012 præciseret med en ændring i vandsektorloven. Med aftalen fra juni om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen og KL vist fælles ansvar og i samarbejde taget et stort skridt på vejen til, at Danmark bliver rustet til fremtidens klima. Det indebærer bl.a., at investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet løftes med 2,5 mia. kr. i Byggeri og anlæg Nybyggeri skal kunne modstå fremtidens klimaudfordringer. Derfor vil Klima, Energi- og Bygningsministeriet fortsat og løbende tilpasse bygningsreglementet, så reglerne arbejder for en moderne og klimasikret bygningsmasse. Ligeledes medtænker Bygningsstyrelsen klimatilpasningshensyn ved projektering af nye byggesager. Klimatilpasningshensyn spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og drift af Bygningsstyrelsens bygninger. Transportministeriet har som opfølgning på ministeriets klimatilpasningsstrategi indsat resultatkrav vedrørende klimatilpasning i resultatkontrakterne i 2012 og 2013 for Kystdirektoratet, Banedanmark og Vejdirektoratet. Natur- og Landbrugskommissionen Regeringen har primo 2012 nedsat en bredt sammensat Natur- og Landbrugskommission. Kommissionen skal bl.a. se på de muligheder og udfordringer, som klimaændringerne giver for sammenhængen mellem landbruget og naturen.

11 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 9 Det vil regeringen gøre Bedre rammer for klimatilpasning Regeringen ønsker at forbedre rammerne for klimatilpasningsindsatsen. Først og fremmest handler det om at optimere regelgrundlaget, og at de rette redskaber er til stede for at omsætte politisk vilje til faktiske investeringer. For at sikre dette vil regeringen igangsætte en række initiativer: Øget nedbør Miljøministeriet vil ved en lovændring sikre, at spildevandsforsyningsselskaber får mulighed for at medfinansiere projekter i forbindelse med veje, vandløb og rekreative arealer, som gennemføres af kommuner eller private og som aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats med at håndtere regnvand i forbindelse med klimatilpasning. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil ændre lånebekendtgørelsen med henblik på, at de kommunale lånegarantier for spildevandsforsyningsselskabernes investeringer for nye lån vil blive forlænget fra 25 til 40 år. Hensigten er at skabe bedre overensstemmelse mellem selskabernes afdrag på lån og finansiering via taksterne. De kommunale klimatilpasningsplaner skal være omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats og regeringen vil sikre, at de er udarbejdet på det rette grundlag. Miljøministeriet har derfor fremsat et lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers kortlægning af sandsynligheden for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Som opfølgning vil miljøministeren udstede en bekendtgørelse, som bl.a. fastsætter, at spildevandsselskaberne ved udarbejdelse af oversvømmelseskort skal anvende det såkaldte A1B klimascenarie (et middelscenarie) fra FN s klimapanel. Planlægning Miljøministeriet sikrer, at forslaget til Landsplanredegørelse 2012 indeholder et kapitel om klimatilpasning og grøn energi, som bl.a. ser på emnerne klimatilpasning, klimaforandringer og vedvarende energi i form af vindmøller og biogas. I forslag til Fingerplan 2013 tager Miljøministeriet initiativ til, at hovedstadsområdets grønne kiler kan anvendes til klimatilpasning, fx etablering af regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til rekreativ værdi. En midlertidig deponering af regnvand i de grønne kiler kan fungere som midlertidige nedsivningsanlæg og dermed medvirke til sikring af den fremtidige grundvandsressource. Byggeri og anlæg Klima, Energi- og Bygningsministeriet vil overvåge ændringer i vindforhold, og hvorvidt de nuværende dimensioneringsregler for bygninger bør ændres. Ved revision af vejloven indgår overvejelser i Transportministeriet om, hvorledes man kan adressere klimatilpasning i loven, så man opnår en bedre håndtering af spørgsmål relateret til klimatilpasning. Banenettet skal løbende tilpasses klimaændringerne. I de kommende år vil Transportministeriet derfor igangsætte og foretage nødvendige revisioner af relevante banenormer. I Transportministeriet udarbejder Kystdirektoratet, Vejdirektoratet og Banedanmark i 2012 klimatilpasningshandleplaner, som specificerer, hvordan anlæg og vedligeholdelse af infrastrukturen bliver tilpasset klimaændringerne.

12 Kombineret skaterbane og regnvandsbassin i Rabalder Parken, Roskilde (Foto: Roskilde Kommune)

13 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 11 Genanvendelse af ressourcer er af høj prioritet for regeringen, og det er også nødvendigt i forhold til klimatilpasning. Miljøministeriet vil ved en lovændring om anvendelse af lettere forurenet jord sikre, at det bliver muligt at anvende opgravet jord til diger og dæmninger i forbindelse med klimatilpasningen. Natur og miljø Miljøministeriet vil se på mulighederne for håndtering af havbundsmateriale pga. øget behov for opgravning af sediment ved danske havne som følge af klimaændringerne. Miljøministeriet vil fremlægge en Naturplan Danmark, der bl.a. tager udgangspunkt i EU- og FNbeslutninger og love om havmiljø, vandmiljø, naturbeskyttelse og biodiversitet. Naturplan Danmark vil medvirke til at gøre Danmarks natur mere robust over for klimaændringerne. Regeringen vil fortsætte implementeringen af oversvømmelsesdirektivet. Transportministeriet og Miljøministeriet vil derfor inden udgangen af 2013 udarbejde mere detaljerede kort over oversvømmelsesrisikoen for de 10 udpegede risikoområder. Miljøministeriet vil sikre, at følgerne af klimaforandringerne indgår som en del af grundlaget for fastlæggelsen af den fremadrettede indsats i Natura områderne, i forbindelse med planlægning af næste generation af Natura 2000-planerne. Miljøministeriet vil sikre, at 2. generations vandplaner er robuste over for effekterne af klimaændringerne. For at styrke dialogen med interessenterne vil Miljøministeriet nedsætte et Vandløbsforum, som bl.a. skal se på samspillet mellem klimatilpasning og vandplaner i forbindelse med risiko for oversvømmelse. Virksomheder og landbrug Risikoen for forurening og uheld med farlige stoffer ved stormfloder og ekstremregn skal begrænses. Derfor vil Miljøministeriet i samarbejde med andre relevante myndigheder vurdere, om der er behov for at stille særlige krav til risikovirksomheder. Det vil ske i forbindelse med implementering af Seveso IIIdirektivet. Fødevareministeriet vil ændre reglerne for efterafgrøder, så udvaskningen af kvælstof som følge af øgede nedbørsmængder bliver begrænset. Evaluering Regeringen vil løbende gøre status på fremdriften af initiativerne i handlingsplanen. Endvidere vil de kommunale klimatilpasningsplaner blive evalueret i Vand- og aktivitetspark i Selsmosen, Høje-Taastrup (Foto: Tegnestuen Jens V Nielsen)

14 12 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Det har regeringen igangsat Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning Regeringen har allerede gennemført en række tiltag, der styrker det fælles vidensgrundlag og rådgivning af kommunerne. Task Force for Klimatilpasning Miljøministeren har nedsat en Task Force for Klimatilpasning, som skal sikre et fortsat højt videns og informationsniveau på portalen klimatilpasning.dk. Klimatilpasning.dk præsenterer viden om klimaændringerne og klimatilpasning inden for relevante sektorer. Portalen indeholder desuden nyheder, konkrete eksempler på klimatilpasning og en række interaktive værktøjer. I 2012 er offentliggjort en række værktøjer, der henvender sig til både kommuner, virksomheder og borgere. Værktøjerne kan benyttes til at vurdere risiko fra et stigende havniveau og til at klimasikre bygninger. Styrket rådgivning Som en del af task forcen er der i februar 2012 etableret et rejsehold, der vejleder og faciliterer samarbejde mellem de kommunale myndigheder og andre relevante aktører i arbejdet med klimatilpasning, herunder om udarbejdelsen af de kommunale klimatilpasningsplaner. Rejseholdet vejleder i forbindelse med kommunernes kortlægning og formidler statens initiativer på klimatilpasningsområdet. Kommunerne har med rejseholdet fået en sparringspartner i forhold til den konkrete klimatilpasningsindsats. Ligeledes besøger Transportministeriet de kommuner, som har områder, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede i oversvømmelsesdirektivet. Det skal sikres, at kommunerne har grundlag for at udarbejde risikostyringsplaner med udgangspunkt i Kystdirektoratets risikokort for oversvømmelser. Forsvarsministeriet udgav den 2. juli 2012 en redegørelse om skybruddet i Storkøbenhavn den 2. juli Formålet var at beskrive hændelses- og indsatsforløbet samt opfølgende initiativer, som de involverede aktører har gennemført, igangsat eller planlagt siden skybruddet. Herudover indeholder redegørelsen 10 generelle beredskabsfaglige læringspunkter, der retter sig mod alle, som kan blive involveret før, under og efter et større skybrud. Forudsigelse af vejret og specielt ekstremt vejr er forbundet med usikkerhed. På baggrund af de foregående års skybrud udsender DMI en ny type risikomelding som forvarsel om farligt vejr. Ved at kommunikere risikoen for farligt vejr tidligere får den enkelte borger mulighed for at tage bedre forholdsregler. Forskning Forskningen skal sikre, at vi har et stadigt sikrere fundament for beslutninger omkring klimatilpasning. Samtidig bidrager forskning til udvikling af løsninger på udfordringerne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har gennemført en dialogproces (FORSK2020) til prioritering af strategiske forskningsmidler. Et af de 14 forskningstemaer, der peges på, er Fremtidens klima og klimatilpasning, hvor forskning kan understøtte Danmarks klimatilpasning. Under Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning er igangsat en række projekter i 2012, som understøtter vidensgrundlaget og udviklingen af værktøjer til klimatilpasning.dk. Transportministeriet arbejder med forskningsprojekter i afvandingsteknik for at undersøge klimaændringernes konsekvenser for vejenes levetid og det fremtidige vejbyggeri. Transportministeriet vil løbende videreudvikle varslingssystemerne, der anvendes til at varsle trafikanter om farer og forhindringer pga. fx ekstrem nedbør.

15 Forhøjet kystdige ved Vestamager, København (Foto: Martin Rivero)

16 14 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Miljøministeriet har i forbindelse med udarbejdelse af den nye sprøjtemiddelstrategi vurderet konsekvenserne af klimaændringerne. Et forskningsprojekt viser, at pesticidanvendelsen ikke forventes ændret væsentligt mængdemæssigt, men de ændrede klimaforhold kan betyde øget risiko for udvaskning til grundvandet. Disse resultater vil indgå i det videre arbejde. Regeringen ønsker at finde løsninger, der kan håndtere flere udfordringer på én gang. For meget vand ét sted kan blive til en ressource andetsteds. Miljøministeriet er i samarbejde med bl.a. Københavns Energi ved at undersøge mulighederne for en øget anvendelse af regnvand eller oprenset spildevand (såkaldt sekundavand) samt opsamle erfaringer fra de nuværende regler om regnvandsanvendelse. Robuste skove Statens skove drives efter naturnære principper. Miljøministeriet vil løbende ved udarbejdelse af driftsplaner og i forbindelse med fremavlsprogrammer, frøproduktion og planteforsyning sikre en stor genetisk diversitet. Dette vil medvirke til et glidende skifte til træarter, der er robuste over for klimaændringerne. Sundhed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilpasser løbende arbejdet med rådgivning om forebyggelse af helbredsrisici ved klimaændringer og med vejledning om sundhedsberedskab som følge af ændrede klimaforhold og ny viden om sundhedsrisici. Endvidere foretages en løbende registrering af ændringer i pollenmønsteret som følge af klimaændringer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foretager endvidere en løbende overvågning af klimaændringernes påvirkning på udbredelsen af smitsomme sygdomme og fremkomsten af nye mikroorganismer samt sikrer en rettidig formidling af ny viden til de personer og myndigheder, der har ansvar for sygdomsbehandling, forebyggelse og kontrol. I 2012 udsender Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en forebyggelsespakke om sol til alle landets kommuner, som skal understøtte dem i deres arbejde med at forebygge øget forekomst af kræft i huden som følge af solens UV-stråling. Ligeledes har Fødevareministeriet øget dels overvågningen af husdyrsygdomme, specielt på nye truede sygdomme, for at opretholde et effektivt veterinærberedskab, dels informationsindsatsen over for bl.a. dyreejere, dyrlæger og læger. Linjeafvanding ved Kliplev-Sønderborg motorvejen (Foto: Vejdirektoratet)

17 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 15 Det vil regeringen gøre Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning Det er afgørende, at klimatilpasningen sker på et solidt fælles videns- og plangrundlag. Derfor vil regeringen arbejde for at udbrede den nødvendige viden samt virkeliggøre regeringsgrundlagets ambition om, at kommunerne skal lave klimatilpasningsplaner inden for 2 år. Regeringen styrker derfor arbejdet med formidling og vejledning af kommuner, borgere og virksomheder bl.a. ved at: Øget nedbør og højere havvandstand Miljøministeriet udsender vejledning til kommunerne, som de kan benytte, når de udarbejder klimatilpasningsplaner. Vejledningen vil give konkrete anvisninger og gode råd til, hvordan kommunerne kan klimasikre deres lokalområde. Derudover vil den indeholde vejledning til kommunerne om klimalokalplaner, som det på baggrund af en planlovsændring har været muligt at udarbejde fra 1. juli Som grundlag for kommunernes detaljerede udpegning af risikoområder stiller Miljøministeriet en ensartet landsdækkende kortlægning til rådighed for kommunerne, herunder blue-spot kort. Disse skal tjene som en del af grundlaget for kommunernes udarbejdelse af deres klimatilpasningsplaner. Kortlægningen vil angive sandsynligheden for oversvømmelse samt værdier, der potentielt kan være truet. Forsvarsministeriet vil efter behov tilpasse dataregistrerings- og indberetningssystemer om redningsberedskabernes indsats i forbindelse med klimarelaterede hændelser. Det samlede redningsberedskab vil dermed til stadighed have et opdateret vidensgrundlag. Tilpasningen af systemerne vil ske i tæt dialog med bl.a. de kommunale redningsberedskaber. I den løbende revision af miljøovervågningsprogrammet vil Miljøministeriet undersøge, hvordan overvågningsprogrammet kan belyse klimaændringer, herunder om der er behov for at indarbejde yderligere parametre. Planlægning I 2012 udgiver Transportministeriet en håndbog for klimatilpasning i kystområdet, der vejleder kommunerne om udarbejdelse af de kommunale klimatilpasningsplaner. Transportministeriet udvikler et screeningsværktøj for erosion af kysterne, som vil blive offentliggjort i Byggeri og anlæg Til brug for ejendomsdrift mv. etablerer Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter et webværktøj, der gør det muligt for ejendomsejere og kommuner at kortlægge forskellige lokalområders og bygningers klimasårbarhed. Transportministeriet kortlægger fra 2012 til 2014 hele det statslige vejnet og jernbanenet gennem en GISscreening med henblik på at identificere steder med risiko for oversvømmelser. Transportministeriet udpeger i samarbejde med politi og berørte myndigheder et strategisk vejnet, der skal sikre trafikanternes mulighed for at komme frem. Det strategiske vejnet består af de veje i landet, som har den største samfundsøkonomiske betydning, og hvor omkostningerne samfundsmæssigt er store, hvis trafikken bryder sammen. Der vil blive udpeget faste omkørselsruter ad allerede eksisterende veje, som fx kan benyttes til omdirigering af trafikken i forbindelse med oversvømmelser. Natur og miljø Miljøministeriet vil sikre, at klimaændringer fremadrettet indgår i opdateringer af det faglige grundlag for risikovurderingen af pesticider, som er en del af sprøjtemiddelstrategien. Også i det videre arbejde med udvikling af modeller og metoder til monitering og varsling af skadevoldere vil der indgå vurderinger af konsekvenser af klimaændringer.

18 Kystsikring ved Aarhus Havn, Pier 4 (Foto: Aarhus Kommune)

19 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 17 Miljøministeriet vil i samarbejde med relevante myndigheder kortlægge problemstillinger og mulige initiativer forbundet med klimatilpasning i de danske kystområder med fokus på natur, biodiversitet og vandmiljø. Miljøministeriet igangsætter et udredningsprojekt, der bl.a. vil opsamle erfaringer med grønne klimatilpasningsløsninger og identificere mulige indsatser, som samtidig fremmer biodiversitet og klimatilpasning i byerne. Virksomheder Regeringen ønsker at understøtte virksomheders muligheder for at forebygge store og dyre skader. Miljøministeriet udvikler løbende nye værktøjer til klimatilpasning.dk. I 2012 udvikles yderligere interaktive værktøjer, der kan benyttes til at vejlede landmænd og virksomheder om forebyggelse af negative konsekvenser ved klimaændringerne for ejendommene. Klimasikret områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter, København (Visualisering: Tredje Natur)

20 18 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Det har regeringen igangsat Styrket samarbejde og koordination Regeringen koordinerer klimatilpasningsindsatsen på tværs af sektorer, myndigheder, erhvervsliv og borgere for at opnå de optimale løsninger. Øget interessentinddragelse Tiltag på klimatilpasningsområdet er baseret på en åben og inddragende beslutningsproces, der sikrer fremadrettede input og ejerskab til den fælles klimatilpasningsindsats. Som eksempel har Miljøministeriet gennemført et pilotprojekt på klimatilpasningsområdet under sloganet Aktiv miljødialog åbent ministerium, der med en bred netværksbaseret interessentinddragelse har givet input til ny lovgivning samt medvirket til at skabe synergi mellem sektorer. Miljøministeren har desuden i 2012 nedsat og ledet et Nationalt Dialogforum for Klimatilpasning, som består af centrale aktører fra erhvervsliv, forskningsinstitutioner og kommuner. Dialogforummet rådgiver miljøministeren om behovet for handling og peger på konkrete løsninger. Samarbejdsfora Transportministeriet samarbejder bl.a. med kommunerne i Hovedstadsområdet om at løse de trafikale udfordringer i området, herunder specifikt omkring oversvømmelser på centrale indfaldsveje. Ligeledes er der udarbejdet en beredskabsplan for området omkring Ryparken station i København. I regi af Vejregelrådet samarbejder Transportministeriet med kommuner, rådgivere, entreprenører m.fl. bl.a. om at udarbejde forslag til regler og anbefalinger til, hvordan problemer som følge af klimaforandringerne kan løses. Transportministeriet og asfaltbranchen har i 2012 oprettet en arbejdsgruppe, der skal undersøge miljøaspekter, herunder aspekter i forhold til klimatilpasning, ved anvendelse af særlige asfalttyper. Transportministeriet samarbejder desuden med kystkommunerne og andre relevante myndigheder for at sikre koordinering og udvikling af klimatilpasningsindsatsen. Miljøministeriet har igangsat en screening på statens egne arealer med henblik på at identificere arealer, der i samarbejde med kommunerne og de ansvarlige statslige myndigheder kan anvendes til at tilbageholde vand på statens arealer og derved medvirke til at mindske risikoen for oversvømmelse i byerne. Nye puljemidler til klimatilpasning For at styrke samarbejdet om klimatilpasning har Miljøministeriet i juni 2012 tildelt i alt 2,7 mio. kr. til otte projekter, hvor lokale samarbejdspartnere skaber løsninger om klimatilpasning. I projekterne deltager såvel kommuner som en række andre aktører. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udmeldt klimatilpasning som tema ved tildelingen af puljemidler for 2012 efter forsøgsbestemmelserne i almenboligloven og byfornyelsesloven. Udvælgelsen af projekter vil ske sidst på året. Der vil også kunne gives tilskud til projekter, der vedrører indsatsområderne om vidensgrundlag og rådgivning samt grøn omstilling. Erfaringsopsamling Forsvarsministeriet har efter det voldsomme skybrud i København den 2. juli 2011 styrket Beredskabsstyrelsens pumpekapacitet med ca. 20 pct. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ud fra erfaringerne fra skybruddet i København den 2. juli 2011 intensiveret og udvidet målrettet rådgivning vedr. forholdsregler for at mindske sundhedsrisici ved oversvømmelse med kloakvand. I den igangværende revision af meldesystemet for smitsomme sygdomme vil indgå overvejelser vedr. sygdomme, der kan være klimarelaterede.

21 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 19 Det vil regeringen gøre Styrket samarbejde og koordination Effektiv klimatilpasning kræver en sammenhængende klimatilpasningsindsats. Derfor vil regeringen fremme samarbejde og videndeling, og her spiller åben kommunikation og de gode eksempler en vigtig rolle. Regeringen går forrest med en række samarbejdsprojekter og opfordrer andre aktører til at være med. Interessent- og samarbejdsprojekter Miljøministeriet vil i 2013 afholde en konference, der præsenterer resultaterne af en række samarbejdsprojekter, der har medvirket til et styrket samarbejde og øget videndeling mellem kommuner og andre aktører. Miljøministeriet igangsætter konkrete samarbejdsprojekter med en række af landets kommuner med det formål at tilbageholde vand til byområder. Der er bl.a. tale om projekter i Store Hareskov til sikring mod oversvømmelser i Hareskovby, statslig skovrejsning ved Slagelse samt tilbageholdelse af vand fra Gudenåen ved Haslund Enge. For at fremme identifikation af nye projekter vil Miljøministeren yderligere kontakte landets borgmestre og opfordre kommunerne til samarbejdsprojekter på statens arealer, såfremt kommunerne ser en mulighed i forbindelse med deres klimatilpasningsindsats. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil yde tilskud til et mindre antal udviklingsprojekter inden for klimatilpasning i tilknytning til alment og privat boligbyggeri efter almenbolig- og byfornyelseslovens forsøgsbestemmelser. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ønsker at inspirere kommuner og andre byfornyelsesparter til områdebaserede indsatser, der imødekommer de fremtidige klima- og ressourceudfordringer i byerne. Ministeriet igangsætter et formidlingsprojekt med indsamling af gode eksempler på helhedsorienterede, lokale løsninger. Miljøministeriet igangsætter et interessentprojekt, som dels vil afdække behovene for data og digitale løsninger til brug for kommunernes udarbejdelse af beredskabsplaner i forbindelse med klimarelaterede krisesituationer, dels identificere tiltag, der kan medvirke til at afværge krisesituationer. Kampagner for klimatilpasning På baggrund af anbefalinger fra Det Nationale Dialogforum for Klimatilpasning har Miljøministeriet netop igangsat en national borgerkampagne om klimatilpasning. Kampagnen skal give borgerne viden og handlingsanvisninger om, hvad de selv kan gøre for at sikre deres hjem mod oversvømmelser ved bl.a. voldsom regn. For at sikre øget fokus på klimatilpasning i styringsdialogen mellem kommune og almene boligorganisationer igangsætter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en målrettet klimatilpasningskampagne over for kommuner og boligorganisationer. Kampagnen sigter mod en gennemgang af udfordringer og initiativer vedrørende klimatilpasning i de enkelte almene bebyggelser i forbindelse med styringsdialogen. Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet vil i samarbejde med brancheorganisationen Forsikring & Pension oprette en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulige løsninger for ejendomme, der er særligt udsatte for oversvømmelser fra ekstremregn.

22 20 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Det har regeringen igangsat Grøn omstilling vækst og beskæftigelse Regeringen vil omstille Danmark til en grøn økonomi. Det sker ved at fremme grønne vækstvirksomheder, når centrale udfordringer løses. Det gælder også for klimatilpasning. Globale muligheder Klimaændringerne er en af de væsentligste globale samfundsudfordringer, der på godt og ondt påvirker alverdens befolkninger, der må tilpasse sig et klima i hastig forandring. Danmark har styrkepositioner på en række områder, der kan bidrage væsentligt til klimatilpasningen. På disse og nye områder med stort eksportpotentiale skaber regeringen grundlag for en fortsat teknologi- og vidensudvikling, så Danmark får en stærk rolle på verdensmarkedet for klimatilpasning. Innovation på hjemmemarkedet En række af de klimatilpasningstiltag, regeringen har gennemført, bidrager til grøn omstilling. Det gælder fx aftalen med KL om kommunernes økonomi i 2013, som betyder et løft i investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. Det bidrager til jobskabelse her og nu og skaber samtidig en efterspørgsel på hjemmemarkedet, der kan understøtte erhvervslivets innovation og effektivitet. Offentlig-privat samarbejde Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af offentligprivat samarbejde. Inddragelse af vidensinstitutioner og private virksomheders kompetencer kan medvirke til innovation af nye klimatilpasningsløsninger. Partnerskaberne kan dermed bidrage til at øge vækstmulighederne og eksportpotentialet ved de kommende års investeringer i klimatilpasning, der bl.a. følger af aftalen om kommunernes økonomi for Ved områdefornyelse efter byfornyelsesloven går det offentlige foran med investeringer for at igangsætte en økonomisk udvikling i et byområde. Statens tilskud forudsætter, at kommunerne samarbejder med private parter om indsatsen. I nogle områder er klimatilpasning et samarbejdstema. Fx er der i Skt. Kjelds Kvarter i København fokus på, hvordan håndtering af regnvand kan skabe grøn vækst og bedre bymiljøer med inddragelse af private virksomheder. Eksisterende initiativer Med State of Green-initiativet har Danmark sat sig for at gå forrest med omstillingen til en grøn økonomi. Staten samarbejder med førende danske virksomheder og erhvervsorganisationer om at sælge grønne danske løsninger. Vand og klimatilpasning er et af fokusområderne, hvorunder fx danske teknologier til håndtering af oversvømmelser kan promoveres. Regeringens Vækstteam for vand, bio og miljøløsninger med repræsentanter fra toppen af dansk erhvervsliv har netop overdraget deres anbefalinger om styrkelse af vækstvilkår til regeringen, som indeholder anbefalinger til fremme af teknologiudvikling inden for klimatilpasning. Tilsvarende har Danske Regioner nedsat regionale vækstteams, der bidrager med regionale erfaringer og anbefalinger til regeringens vækstteams. Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) har 60 mio. kr. i 2012 til uddeling til projekter, hvor klimatilpasning og vand er et af fem hovedtemaer. Formålet er at hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrere nye miljøløsninger. Der er i 2012 etableret et klimatilpasningspartnerskab med udvalgte kommuner og spildevandsforsyningsselskaber, der står foran store udfordringer og investeringer inden for regn- og spildevandshåndtering. Samlet er der via Fornyelsesfonden i 2012 afsat 30 mio. kr. til udvikling og markedsmodning af nye generiske klimatilpasningsløsninger, der kan skabe øget vækst og eksport i danske virksomheder.

23 Afløbsriste ved Fortunstræde, København (Foto: Mia Holmbo Lind)

24 Vådområde i Store Hareskov, Nordsjælland (Foto: Tobias Markussen)

25 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark 23 Det vil regeringen gøre Grøn omstilling vækst og beskæftigelse Regeringen vil sikre, at klimatilpasningsindsatsen bidrager til omlægningen til en grøn økonomi og herigennem skabe arbejdspladser n u og i fremtiden. Det sker gennem samarbejde med erhvervslivet, eksportfremstød og støtteordninger til udvikling og fremme af nye danske teknologier. Regeringen har i 2013 samlet afsat 122,6 mio. kr. til grøn teknologi. Støtten går til udvikling, test og demonstration af tekniske løsninger med stort markedspotentiale blandt andet inden for klimatilpasning. På finansloven for 2013 er afsat yderligere 35 mio. kr. til forbedret ressourceeffektivitet inden for affald og vand, hvoraf en del kan gå til fremme af danske klimatilpasningsløsninger. Bevillingen er et led i en offensiv indsats for at få del i de voksende globale markeder for grønne løsninger og udmøntes som opfølgning på Ministerudvalg for ny erhvervs- og vækstpolitik. Regeringen ønsker at fremme brugen af offentlig-privat samarbejde og Miljøministeriet vil derfor undersøge, om der er de rette muligheder for at anvende offentligprivat samarbejde i forhold til spildevandshåndtering på klimatilpasningsområdet i Danmark. Regeringen har afsat 8,3 mio. kr. i 2012 til etablering af testfaciliteter for vandteknologi og klimatilpasning. Samtidig har regeringen afsat et tilsvarende beløb på finansloven for Som en del af den grønne pakke på finansloven for 2013 er der afsat 40 mio. kr. til en grøn omstillingsfond. En del af disse midler vil kunne gå til innovative klimatilpasningsløsninger inden for regn- og spildevandsområdet. Regeringen vil under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram 2012 igangsætte 34 projekter inden for vand og klimatilpasning for et samlet beløb af ca. 34 mio. kr. Regeringen vil se på mulighederne for, at den betydelige viden om klimatilpasning og vandrensning, som opnås i Danmark i forbindelse med klimatilpasningsindsatsen, kan omsættes kommercielt i internationale forretningsprojekter. EU har sat Danmark i spidsen for Kina-Europa Vandsamarbejdet, som også indeholder klimatilpasning. Regeringen arbejder for, at samarbejdet bliver en god platform for europæiske virksomheder, der vil ind på det asiatiske marked. Miljøministeriet arbejder for at skabe international opmærksomhed om danske løsninger til klimatilpasning gennem den engelske version af klimatilpasning.dk. Det sker via tekster om forskning, gode eksempler, værktøjer og et engelsk nyhedsbrev samt via input til den europæiske klimatilpasningsportal Climate Adapt. Miljøministeriet tester i samarbejde med Byggesocietetet, Dansk Industri samt Green Building Council Denmark en certificeringsordning for bæredygtige bebyggelser, (DGNB), på et antal danske byggeprojekter. De opstillede kriterier for bæredygtighed har blandt andet fokus på klimatilpasning og vil fremadrettet kunne være med til at klarlægge principperne for vandhåndtering i danske byer. Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil sammen med relevante partnere igangsætte et projekt, der skal undersøge muligheden for innovative klimatilpasningstiltag, der samtidig kan skabe nye muligheder for leg og bevægelse i byen. EU s miljøstøtteprogram LIFE+ har mulighed for at støtte innovative klimatilpasnings- og forebyggelsesprojekter. Miljøministeriet arbejder sammen med Klima, Energi- og Bygningsministeriet for, at klimatilpasningsindsatsen får en markant rolle i forordningen for LIFE for Regeringen vil udarbejde en vækstplan, som bl.a. følger op på Vækstteam for vand, bio og miljøløsningers anbefaling om innovative klimatilpasningsløsninger.

26 24 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Det har regeringen igangsat International klimatilpasning Danmarks klimatilpasningsindsats kan ikke stå alene. Udfordringerne med det ændrede klima har også konsekvenser for vores naboer. Danmark arbejder derfor for en ambitiøs klimapolitik både i EU, FN og bilateralt i forhold til tilpasning til klimaændringerne, men også for at begrænse udledningen af de drivhusgasser, som forårsager klimaændringerne. Globalt Der forhandles i FN om rammerne for en effektiv klimatilpasningsindsats med fokus på, hvordan i-landene kan understøtte de mindst udviklede og mest sårbare udviklingslande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Danmark har allerede gennem adskillige år været opmærksom på behovet for klimatilpasning og søgt at klimasikre programmer og projekter i det bilaterale udviklingssamarbejde, hvor det måtte være relevant. Desuden yder Danmark over Klimapuljen en ganske omfattende støtte til klimatilpasning såvel bilateralt som multilateralt gennem internationale organisationer. Vand er centralt i forbindelse med klimaudfordringen. Regeringen var med til at sikre, at der ved Rio+20 topmødet i juni 2012 blev indgået en aftale om, at vand skal forvaltes, så det fremmer bæredygtig udvikling. Aftalen vil være central for det fortsatte globale samarbejde om forvaltning af vandressourcer. EU EU har igangsat et arbejde med udarbejdelse af dels regionale klimatilpasningsstrategier, som fx omkring Østersøen, dels en EU klimatilpasningsstrategi. EU-Kommissionen vil i marts 2013 fremlægge tanker omkring indholdet af strategien. Strategien forventes bl.a. at adressere EU s nabolandes udfordringer med klimaændringerne samt udfordringerne på tværs af EU. Den vil give anledning til at tilpasse EU s eksterne og interne politikker på en række områder, således at de tager højde for konsekvenserne af det ændrede klima. EU s klimatilpasningsstrategi forventes også at fokusere på, at håndteringen af de forestående klimaudfordringer resulterer i innovation af nye grønne teknologier. Behovet for tilpasning til det ændrede klima vil dermed tillige kunne bidrage til skabelsen af nye grønne jobs i Danmark og Europa. Under det danske EU-formandskab har Danmark påbegyndt forhandlingerne om et nyt EU-retsgrundlag for et styrket samarbejde på beredskabsområdet. Retsakten har til formål at styrke samarbejdet, således at de europæiske lande kan yde bistand, når det enkelte land ikke selv kan håndtere konsekvenserne af såvel menneskesom naturskabte katastrofer. Danmark har arbejdet for et enkelt og robust system. Det er forventningen, at den nye retsakt træder i kraft fra EU har gennem længere tid haft indgående fokus på de udfordringer, der er forbundet med vand. Som et led i den fremtidige indsats har EU planer om at etablere et europæisk innovationspartnerskab for vand, bl.a. gennem etablering af innovationscentre med demonstrationsanlæg. At forstå og imødekomme klimaforandringer kræver koordination af de enkelte landes forsknings- og innovationsindsatser på europæisk niveau. JPI (Joint Programming Initiative) er et europæisk initiativ vedrørende koordinering af medlemsstaters forskningsbevillinger. Danmark deltager i Klima-JPI, og regeringen arbejder på, at forskningsdagsordenen i Klima-JPI understøtter væsentligste danske og europæiske videnbehov. Ligeledes arbejdes der med at udforme EU s forsknings- og innovationsstrategi frem mod 2020 (Horizon 2020), hvor klima og klimatilpasning er blandt de samfundsudfordringer, forskningsprogrammet skal understøtte.

27 Kanaler i Ørestaden, København (Foto: Mia Holmbo Lind)

28 26 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Danmark deltager allerede i en række EU samarbejdsprojekter, bl.a. inden for transport og kystbeskyttelse. Transportministeriet har bl.a. deltaget i et europæisk projekt, hvor der er udviklet et værktøj til udpegning af vejstrækninger, der er sårbare over for meget nedbør. Værktøjet skal nu anvendes i Danmark til en landsdækkende kortlægning af sårbare områder på statsvejnettet. På sundhedsområdet udarbejder WHO Europa information og viden om sundhed og klimatilpasning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvender løbende denne viden i den danske rådgivning om sundhedsforhold ved klimatilpasning. Bilaterale tiltag Der er med regeringens BRIK-strategi (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) igangsat en proces, der inden udgangen af 2013 skal resultere i en kortlægning af danske virksomheders kompetencer og teknologier i forhold til vand. Der vil i forlængelse af kortlægningen bl.a. kunne indgås bilaterale aftaler om etablering af vandprojekter. Danmarks udviklingssamarbejde har gennem flere år berørt sektorer af central betydning for imødegåelse af klimaændringer i udviklingslande. Danmark har gennem flere år gennemført en klimasikring af bilaterale udviklingsaktiviteter, og regeringen vil fortsætte med at bistå de mindst udviklede og mest sårbare udviklingslande med at imødegå de negative konsekvenser af klimaændringerne. Miljøministeriet deltager i et samarbejde med Tyskland og Holland om klimatilpasning af Vadehavet, hvis særegne natur og lavtliggende byer er under pres som følge af klimaændringerne. Gennem Nordisk Ministerråd har Danmark bidraget til nordisk samarbejde og videnopbygning i nordiske netværk inden for forskning i klimatilpasning gennem Topforskningsinitiativet Effektstudier og tilpasning til klimaændringer. Grøn infrastruktur i Ørestaden, København (Foto: Mia Holmbo Lind)

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark December 2012 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand!

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand! Vores vand Vi har i Danmark altid været gode til at opdage nye erhvervsmuligheder, efterhånden som de gamle tørrede ud. Vores samfund er bygget op af disse skiftende ressourcer: Sild i Middelalderen, Sukker

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledning Indhold Forord 3 DEL 1 DEL 2 DEL 3 Sådan gribes den nye opgave an! Aftale mellem regeringen og KL Planens indhold Proces og tidsplan Organisering og

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Udkast til Fælles regional klimastrategi

Udkast til Fælles regional klimastrategi Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere