vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt"

Transkript

1 vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

2 indhold forord 3 miljøstyrelsens opgaver 4 en organisation i udvikling 6 pejlemærker for fremtiden 8 erhvervsudvikling 10 miljøteknologi 12 kemikalier 14 pesticider og genteknologi 16 internationale miljøkonventioner 18 jord og affald 20 miljøindsatsen på tværs 22 organisation og værdigrundlag 24 miljøstyrelsen på nettet 26

3 miljøstyrelsen stiller skarpt på miljøet VI ARBEJDER FOR MILJØET mindre affald og mere ren luft. færre farlige kemikalier og flere grønne virksomheder. viften af miljøopgaver er bred, men vores fokus er skarpt. Mennesker, miljø og natur er den røde tråd i Miljøstyrelsens arbejde. Vi arbejder for at beskytte miljøet bedst muligt og gøre en forskel for både mennesker og natur. Så børnefamilier kan købe shampoo og legetøj uden at frygte farlig kemi. Så virksomheder vælger miljøvenlige teknologier. Og så vi kan køre på arbejde eller til skole, uden at luftforurening og støj spolerer turen. Vejen til et sundt miljø går via åbenhed og dialog, for vi tror nemlig på, at de bedste beslutninger og miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle, der har aktier i et godt miljø. Erfaringsudveksling med både forbrugere og erhvervsliv er derfor central for os, hvis den grønne bølge skal gennemstrømme hele samfundet. Det betyder, at vi lytter til omverdenen, og at vi sikrer borgere nem og hurtig adgang til opdateret viden om miljø, hvad enten det gælder kemikalier, forurening eller genteknologi. Med grønne tips, gode miljøråd og kontrolkampagner gør vi det lidt lettere at styre uden om farlig og unødvendig kemi, og vi gør det muligt for den enkelte at tage ansvar og give miljøet en hånd til glæde for både den enkeltes sundhed og vores fælles miljø. Men landbrug og erhvervsliv har også et stort ansvar for natur og miljø, fordi deres aktiviteter fylder i miljøregnskabet. Derfor er det vores mål, at virksomhederne også ser os som en attraktiv samarbejdspartner, der stiller vores viden til rådighed og lytter til omverdenen, når vi arbejder på enklere og mere effektive miljøregler. Derudover støtter vi grøn teknologi eksempelvis med eksportløsninger, så Danmark fortsat er langt fremme globalt med grønne produkter. Ligesom vi indgår partnerskaber med både offentlige og private virksomheder, hvor vi samarbejder om grønne indkøb af alt fra computere til kuglepenne til gavn for både bundlinje og miljø. Dermed er vi dog ikke i mål. For der er stadig masser af udfordringer at tage fat på eksempelvis når vi taler kemikalier, affaldshåndtering og luftkvalitet. Ja, viften af opgaver er bred, men vores fokus er skarpt: Vi arbejder for miljøet. I denne pjece fortæller vi lidt om, hvordan vi gør det. Lars Hindkjær Direktør

4 miljøstyrelsen er som grundlag for regeringsarbejdet med til at fastlægge mål og udarbejde strategier og handlingsplaner. det kan være strategier om affald, miljøfaktorer og sundhed eller handlingsplaner om kemikalier og miljøteknologi. det sker i tæt samarbejde med både eu, andre ministerier, regioner og kommuner. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøstyrelsens opgaver 4 Miljøstyrelsen forbereder beslutninger for miljøministeren og fører de politiske beslutninger ud i livet for regeringen og Folketinget. Hvert år håndterer vi ca meget forskellige ministersager. Det kan være alt fra udkast til lovforslag om forurenet jord, svar på spørgsmål fra en borger om allergifremkaldende stoffer eller røg fra naboens brændeovn til forslag om nye politiske initiativer på affaldsområdet. i dialog med forbrugerne og erhvervslivet Væsentlige dele af Miljøstyrelsens aktiviteter retter sig mod dansk erhvervsliv. Det gælder virksomheder, landbrug, rådgivnings- og konsulentvirksomheder og erhvervslivets organisationer. Rammevilkårene for danske virksomheder præges i stigende grad af det globale marked, og miljø er et konkurrenceparameter på linje med andre faktorer. Tidlig dialog om beslutninger i EU og andre internationale fora er vigtig for at sikre miljømæssige fremskridt. For at sikre ny viden til forbrugerne om miljø, sundhed og forbrug arbejder vi målrettet på at tilvejebringe den nyeste viden og knowhow på det pågældende område. Vi vil sikre, at danskere til enhver tid har nem og hurtig adgang til denne viden. Det kan være om nye regler på miljøområdet, ny viden om produkter, risikokommunikation, kampagner og gode råd om, hvordan man som borger kan tage personligt ansvar og agere ansvarligt i hverdagen. regler nationalt og internationalt Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter, som bl.a. handler om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produkter, affaldshåndtering og forurenet jord. Ca. halvdelen af de nye regler har baggrund i EU-direktiver. Juridisk kvalitet og retssikkerhed er sammen med enkelhed og overskuelighed nøgleord i Miljøstyrelsens regelarbejde. Miljøstyrelsen godkender fx pesticider, før de må markedsføres i Danmark, og afgør her ca. 200 sager om året. Vi står også for at godkende import og eksport af affald, hvor vi modtager ca. 450 sager om året. Endelig har Miljøstyrelsen tilsyns- og kontrolfunktioner. Fx kontrollerer styrelsens Kemikalieinspektion, at regler om kemiske stoffer i kosmetik, legetøj og andre produkter overholdes. viden om miljøet Faglig indsigt og opdateret miljøviden er nødvendig for, at vi kan løse vores opgaver optimalt. Derfor indsamler Miljøstyrelsen viden og data om miljøpåvirkninger og følger udviklingen i miljøtilstanden. Vi gennemfører projekter, og vi udvikler og driver godt 60 miljødatabaser. Vi dokumenterer miljøinitiativers økonomiske konsekvenser for samfundet ved hjælp af miljøøkonomiske analyser. Den nye viden formidles gennem bl.a. vejledninger og publikationer, en omfattende hjemmeside med relevant og aktuel information fra styrelsen samt et aktivt pressearbejde.

5 VI ARBEJDER FOR MILJØET de vigtigste love på miljøstyrelsens område Miljøbeskyttelsesloven er den centrale lov om forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Den indeholder bl.a. regler om godkendelse af forurenende virksomhed, om beskyttelse af jord, affald samt genanvendelse og renere teknologi. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder regler om en miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug. Jordforureningsloven handler om at forebygge, fjerne og begrænse jordforurening og om at forhindre og forebygge skadelige virkninger fra jordforurening på grundvand, miljø og menneskers sundhed. Lov om kemiske stoffer og produkter indeholder regler om bl.a. anmeldelse, klassificering, emballering, mærkning, opbevaring, anvendelse og godkendelse af kemiske stoffer og produkter. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger indeholder regler for offentlighedens adgang til miljøoplysninger og om behandlingen af sager om aktindsigt i miljøoplysninger. Lov om miljø og genteknologi indeholder regler om godkendelser og brug af genetisk modificerede organismer (GMO er).

6 VI ARBEJDER FOR MILJØET åben dialog Kommunikation er en integreret del af alt arbejde i Miljøstyrelsen. Både når vi rådgiver regeringen, når vi udarbejder forslag til regler og indsatser og internt i vores daglige arbejde. Formidling og dialog er et helt centralt tema for Miljøstyrelsen, som er en af de offentlige institutioner i Danmark, der er mest omtalt i medierne. Vores kommunikationsindsats skal understøtte Miljøstyrelsens arbejde med beskyttelse af mennesker, miljø og natur. Det sker ved, at vi aktivt sætter miljøet på dagsordenen og sikrer, at borgere, miljøprofessionelle og andre interesserede har nem og hurtig adgang til informationer om miljørigtig adfærd, regler, ny viden og miljøets tilstand. Vi lytter, er åbne og sikrer kanaler, så alle kan deltage i debatten, tage stilling til miljøpolitiske spørgsmål og tage et grønt ansvar for deres levevis, så vi i fællesskab sikrer et godt miljø.

7 god service, konstruktiv og åben dialog, robuste kompetencer og klar kommunikation. miljøstyrelsen skal konstant være på omgangshøjde med skiftende forventninger og krav fra omverdenen. derfor udvikler organisationen sig løbende. en organisation i udvikling VI ARBEJDER FOR MILJØET Kernen i Miljøstyrelsens arbejde er den miljøfaglige ekspertise, og gode resultater forudsætter løbende udvikling af organisationen samt klare strategier for kompetenceudvikling og dialogen med omverdenen. vi udvikler vores service og dialog Miljøstyrelsen har dagligt tæt kontakt til en række samarbejdspartnere, da vores beslutninger ofte har afgørende betydning for deres hverdag. Det gælder fx virksomheder, der søger en tilladelse, eller borgere, der søger information om fx kemikalier i forbrugerprodukter. Løbende udvikling af Miljø-styrelsens service er derfor helt central, så vores brugere fx kan se på vores hjemmeside, hvad de kan forvente af os i forhold til sagsbehandlingstider, svartid på s mv. I Miljøstyrelsen arbejder vi målrettet på at udvikle vores samarbejdsformer og på at sikre en konstruktiv og åben dialog med vores omverden. Når vi inddrager vores samarbejdspartnere og skaber debat, udvikler vi bedre miljøløsninger, der virker. miljøbevidste arbejdsgange Miljøstyrelsen bekymrer sig ikke kun om andres miljøbelastning. Vi tager også vores egen medicin. Derfor er Miljøstyrelsen EMAS-registreret. EMAS står for Eco-Management and Audit Scheme. Det indebærer, at vi arbejder systematisk med at mindske miljøbelastningen ved vores aktiviteter. Det gælder både den direkte miljøpåvirkning ved indkøb, el, vand, varme, papir, rejser og affald og den indirekte påvirkning af miljøet, som styrelsen udøver gennem sin virksomhed som myndighed, fx når vi udarbejder lovforslag, bekendtgørelser, politiske oplæg og afgørelser. vi udvikler vores kompetencer Vores mål er at skabe strategisk kompetencevækst i Miljøstyrelsen. Gennem en kompetencestrategi sikrer vi, at der er sammenhæng mellem styrelsens mål, opgaver og kompetencer både på kort og langt sigt. Medarbejdernes kompetencer og udviklingsbehov drøftes ved årlige udviklingssamtaler. Både de faglige og de personlige kompetencer skal udvikles, så vi er rustet til at løse både aktuelle og fremtidige opgaver. Vi udvikler vores kompetencer gennem læring på jobbet, coaching og sparring. Og vi gør det gennem efteruddannelse for den enkelte og fælles initiativer, der er skræddersyet til Miljøstyrelsens behov. Vi arbejder også systematisk med at sikre arbejdsglæde og trivsel. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv skal håndteres fornuftigt, så kombinationen af arbejdsmæssig fleksibilitet, faglige udfordringer og en høj grad af selvledelse bliver et plus og ikke skaber stress.

8 miljøstyrelsen skal hele tiden være rustet til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer på miljøområdet. derfor opstiller vi hvert år faglige sigtelinjer for de kommende 3-5 års arbejde, så vi kan navigere bedst muligt i en omskiftelig verden. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 pejlemærker for fremtidens miljøpolitik 8 Globaliseringen og den teknologiske udvikling er nogle af de væsentlige faktorer, som allerede i dag påvirker miljøpolitikken og dermed de opgaver, som Miljøstyrelsen løser på regeringens og Folketingets vegne. Den udvikling vil tage til i de kommende år. Formålet med de faglige sigtelinjer er at udstikke en overordnet, strategisk kurs for styrelsens arbejde og opstille vigtige pejlemærker, så styrelsen er rustet til de faglige krav, som fremtiden stiller. Blandt andet er det vigtigt, at styrelsen løbende er i stand til at rekruttere medarbejdere med de kompetencer, som fremtiden kræver. fortsat internationalt fokus Den internationale dimension er allerede i dag dominerende i Miljøstyrelsens arbejde. EU-samarbejdet tegner sig for en væsentlig del af dansk miljøpolitik og miljøregulering, ligesom der foregår en del nordisk samarbejde. Spredning af kemikalier og farligt affald kan fx kun løses effektivt i et internationalt samarbejde og bedst på globalt plan. Spørgsmålet om kemiske stoffers effekter på miljø og sundhed er et andet felt, der fortsat vil blive arbejdet meget med internationalt i de kommende år. Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland giver det internationale samarbejde en særlig dimension. Forureningen af Arktis er ofte en indikator for globale forureninger. Danmarks miljøstøtte til Arktis er på godt 30 millioner kroner årligt. Ordningen finansierer en stor del af Rigsfællesskabets arktiske miljøovervågning og bidrager til at opfylde vores forpligtelser i det arktiske miljøsamarbejde i Arktisk Råd. Fokus i indsatsen er på miljø og sundhed, biodiversitet, bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og lokale miljøforhold. Den stigende betydning af internationalt samarbejde betyder, at Miljøstyrelsen på Danmarks vegne skal påvirke de vigtigste internationale beslutninger på et tidligt tidspunkt. Vi skal finde de bedste måder at implementere EU-reglerne på, så de tager højde for Danmarks situation, og vi skal sikre et godt miljø med færrest mulige administrative byrder for erhvervslivet og borgerne. Samtidig skal vi sørge for, at indsatsområderne understøtter hinanden nationalt og internationalt. miljøteknologi & innovation vigtige pejlemærker Vi står over for en række miljøudfordringer som fx klimaændringer, tab af biodiversitet, mangel på rent drikkevand udfordringer, som skærpes i takt med befolkningstilvæksten og stor økonomisk vækst i lande som Indien og Kina. En øget satsning på udvikling af miljøeffektive teknologier bidrager til, at den økonomiske vækst sker uden en tilsvarende forværring af miljøet. Samtidig kan en øget eksport af dansk miljø- og energiteknologi være med til at brande Danmark som et miljøvenligt og innovativt land. vejen frem Det er regeringens politik, at miljøpolitikken skal være prioriteret, effektiv og målrettet, og fordele og ulemper ved de enkelte indsatser skal så vidt muligt opgøres systematisk. Blandt andet skal Miljøstyrelsen i endnu højere grad beskrive i kroner og øre, hvad miljøindsatsen betyder. En styrket anvendelse af miljøøkonomiske redskaber er vejen frem her. Der kommer også større fokus på forenkling, retssikkerhed og overskuelighed i lovgivningen. Regler og love skal være lette at forstå og enkle at følge for fx virksomhederne, så erhvervslivet ikke bliver pålagt unødige administrative byrder. Endelig er arbejdet med de små men vigtige valg, som vi borgere foretager i hverdagen, et vigtigt omdrejningspunkt for fremtidens miljøpolitik. Vores vaner, når vi køber ind, pendler og vasker tøj, betyder samlet set noget for miljøet. Grønt ansvar for den enkelte er derfor også et vigtigt pejlemærke på den miljøpolitiske scene, som Miljøstyrelsen skal tænke ind i sit arbejde.

9 VI ARBEJDER FOR MILJØET Formålet med de faglige sigtelinjer er at udstikke en overordnet, strategisk kurs for styrelsens arbejde og opstille vigtige pejlemærker, så styrelsen er rustet til de faglige krav, som fremtiden stiller.

10 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøkravene til industri, landbrug og transport har betydet, at vandområder, som før var forurenet, er blevet renere; fx er det efter flere års indsats nu muligt at tage sig en svømmetur i Havnebadet i Københavns Havn.

11 industri og landbrug er blandt de store kilder til luft- og lugtforurening, støj og klimaændringer samt forurening af vores vådområder. derfor skal der sættes grænser for forureningen fra virksomheder og landbrug, og den frivillige miljøindsats skal fortsat fremmes. erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag VI ARBEJDER FOR MILJØET Forurening fra virksomheder, landbrug, dambrug og transportsektoren kan skade søer, kyster, heder og skove. Forureningen fra disse sektorer er årsag til lugt- og støjgener, som forringer livskvaliteten på landet og i byerne, og som i nogle tilfælde også medfører helbredsproblemer for befolkningen. Miljøbelastningen fra den danske husdyrproduktion skal mindskes gennem regulering og ved at udvikle renere, miljøeffektive produktionsmetoder. Miljøstyrelsen har ansvaret for at udvikle danske initiativer og implementere EU-regler, der skal reducere forurening fra industri, landbrug, dambrug, transport og produkter. Styrelsen vejleder kommuner og virksomheder om reguleringen af bl.a. industri og landbrug. mindst mulig forurening For at begrænse forureningen skal særligt forurenende virksomheder som fx asfaltfabrikker, kraftværker, dambrug, husdyrbrug og slagterier have en miljøgodkendelse med miljøkrav. Målet er, at virksomheder forurener så lidt som muligt og bruger den bedst tilgængelige teknik. De største virksomheder skal endvidere gøre rede for deres miljøforhold i et offentligt tilgængeligt grønt regnskab. Mange arbejder også frivilligt med at mindske miljøbelastningen ved hjælp af miljøledelse eller på baggrund af livscyklusvurderinger. Virksomheders og andre institutioners grønne ansvar skal fastholdes ved en fortsat indsats for grønne indkøb og miljømærkede produkter. Husdyrområdet har fået sin egen lov om miljøgodkendelse, som bl.a. skal fremme ensartethed, gennemskuelighed i afgørelserne og en større udbredelse af miljøeffektive teknologier. Udvikling af miljøeffektiv teknologi bliver et væsentligt indsatsområde med etablering af en ny certificeringsordning og partnerskaber, hvor de centrale aktører til gavn for både miljø og økonomi skal accelerere udviklingen af bedre og renere produktionssystemer. luftforurening over grænserne Luftforurening spreder sig over landegrænser, og mange effekter viser sig langt væk fra kilden. Danmark deltager i et omfattende internationalt samarbejde om at mindske luftforureningen. Samarbejdet foregår bl.a. i nordisk regi, i EU og FN og handler om, hvor meget de enkelte lande må udlede af forskellige stoffer til luften. udfordringer i horisonten Miljøkravene til industri, landbrug og transport har betydet, at vandområder, som før var forurenet, er blevet renere. Luftkvaliteten i byerne er blevet bedre trods flere biler, og luftforureningen med en række forskellige stoffer er faldet betydeligt. Men nye problemer viser sig, jo mere viden vi får. For eksempel viser nyere forskning om partikler fra brændeovne og trafikken, at denne form for forurening har store konsekvenser for folkesundheden. For industrivirksomheder og landbrug skal der fortsat arbejdes på at få præciseret og strammet niveauerne for, hvad der er den miljømæssigt set bedst tilgængelige teknik. Det vil især ske på EU-niveau. Herudover skal der fortsat arbejdes på at forenkle miljøadministrationen af industrien, fx ved hjælp af særlige standardvilkår og ved brug af differentierede miljøtilsyn. Den globale miljøudfordring vokser i takt med den økonomiske udvikling i de nye, store økonomier. Miljøledelse, brug af miljømærker og fremme af grønne indkøb og anden frivillig indsats er et vigtigt element i forbindelse med en styrket indsats for at forebygge, at de globale miljøproblemer vokser med samme hast som befolkningen og forbruget.

12 miljøteknologiske løsninger er et væsentligt instrument til at forbedre miljøet. løsnin ger ne har ofte både positive effekter for miljøet, den enkelte virksomhed og for skabelsen af nye markeder for danske virksomheder. miljøteknologi kan være med til at løse konkrete miljøproblemer på luft-, vand-, støj- og kemikalieområdet samt inden for landbruget. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøteknologi 12 miljøteknologi gavner miljø og erhverv Miljøeffektiv teknologi spiller allerede i dag en afgørende rolle i vores indsats for at beskytte miljø og ressourcer. Eksempler fra vores dagligdag er katalysatorer på biler, vandrensningsanlæg og enzymer i vaskemidler. Men verden står fortsat over for en række store miljøudfordringer som klimaforandringer, mangel på rent vand, luftforurening og sundhedsskadelige kemikalier for blot at nævne nogle af de væsentligste. Løsningerne er i høj grad afhængige af, at vi udvikler og anvender nye, miljøeffektive teknologier. handlingsplan skal fremme teknologier Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi indeholder en række initiativer: partnerskaber for innovation, styrket eksportfremme, forskning, rådgivning og information, EU-indsats, klima og energiteknologi, landbrugsteknologier, vandmiljø og et sundt miljø. Målet er at fremme udvikling af konkurrencedygtige teknologier, der gavner miljøet og dansk erhvervsliv. Forudsætningen for en effektiv implementering af handlingsplanen er, at virksomhederne er aktive medspillere. Derfor er det også afgørende at sikre virksomhederne gode betingelser for udvikling og markedsføring af nye teknologier. Miljøstyrelsen har på baggrund af handlingsplanen etableret et sekretariat for miljøeffektiv teknologi, som er indgangen for virksomheder og andre med spørgsmål om miljøeffektiv teknologi. Sekretariatet tilbyder rådgivning til danske virksomheder og andre om kommende lovgivning og mulighederne for at få økonomisk støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter om miljøeffektiv teknologi. Målet er at styrke udvikling, markedsføring og eksport af nye, miljø- effektive teknologier på områder med stort miljømæssigt og erhvervsmæssigt potentiale. Sekretariatet samarbejder med andre aktører, der beskæftiger sig med vejledning af virksomheder og iværksættere, som rådgiver om miljøteknologi, kommende lovgivning mv. Der er igangsat en række partnerskaber inden for bl.a. vand, støj og skibe, som alle viser, at partnerskaber er en mulighed for at finde nye løsninger, som er både miljø- og omkostningseffektive. miljøet og strategien på tværs Miljøstyrelsen har en vigtig rolle som rådgiver for miljøministeren og regeringen, når der udarbejdes nye, større miljøpolitiske initiativer. Ikke kun på enkelte fagområder, men også indsatser, der dækker over en række af styrelsens og Miljøministeriets fagområder, og når det handler om at inddrage vigtige samarbejdspartnere, fx virksomheder, kommuner og andre ministerier. Indsatsen for udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi, som prioriteres højt i disse år, eller de omfattende omlægninger af affaldssektoren er andre gode eksempler. Indsatsen på de forskellige områder skal hænge sammen; den skal følges gennem indikatorer eller andre vurderinger, ligesom den overordnede strategi skal være langsigtet og bæredygtig. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med det internationale arbejde, særligt EU s strategi for bæredygtig udvikling og 6. miljøhandlingsprogram, som rammen om en række konkrete initiativer inden for fx affaldsområdet, bæredygtig forbrug og produktion, kemikalier m.m. De næste år vil der bl.a. være fokus på bæredygtig produktion og forbrug samt videreudvikling af den miljøteknologiske indsats.

13 VI ARBEJDER FOR MILJØET hvad er miljøeffektiv teknologi? Ved miljøeffektiv teknologi forstås alle teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det drejer sig om teknologier til begrænsning af forurening ved hjælp af rensning, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressource- og energihåndtering og om teknologiske systemer, som kan reducere miljøpåvirkningen. Denne forståelse er i overensstemmelse med EU s og OECD s definition fra 2004 af Environmental Technology. Miljøeffektiv teknologi er fx vindmøller, teknologi til røggasrensning og vandrensning, enzymer til dyrefoder og vaskepulver, fremstilling af biobrændstof, energibesparende pumper, miljøvenlige erstatninger for ftalater, LED-trafiklys, effektive skibsmotorer, miljøvenlige lakseopdrætsanlæg og præcisionssprøjteudstyr til landbruget. Læs mere om miljøeffektiv teknologi på

14 VI ARBEJDER FOR MILJØET Med EU-Kommissionens kemikalieregulering REACH kommer vi et skridt nærmere målet. REACH betyder, at vi får større viden om de stoffer, der findes på markedet, og at alle stoffer registreres og vurderes.

15 kemiske stoffer indgår i stort set alt, hvad vi omgiver os med. vi kan ikke undvære kemikalier i en moderne hverdag, men nogle kemikalier har skadelige virkninger på mennesker og miljø. miljøstyrelsen vurderer kemikalier og er med til at fastsætte regler for, hvordan de må bruges. kampen mod skadelige kemikalier VI ARBEJDER FOR MILJØET Læbepomader, tøj, computere, rengøringsmidler og bideringe til babyer er eksempler på produkter, som indeholder kemiske stoffer. I EU er der omkring kemiske stoffer, og der skønnes at være omkring på det danske marked. Stofferne opfylder en vigtig funktion i produkterne. Men nogle af stofferne er skadelige, og for mange af dem kender vi ikke alle deres effekter på mennesker og miljø. fokus på farlige og uønskede stoffer Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af en lang række regler om kemikalier. Reglerne er fastsat for at mindske risiko for skader på miljø og sundhed, når stofferne fremstilles, opbevares og bruges. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med, at lovgivningen overholdes. Miljøstyrelsen undersøger løbende risikoen ved en række af de produkter, vi omgiver os med i dagligdagen. Den nye viden bruges fx som input til nye EU-regler om, hvor store mængder af bestemte stoffer der må være i bestemte produkter. Vi bruger også vores viden til at informere borgerne om sikker brug af produkterne. forbud, mærkning og lister viser vej Nogle stoffer er så farlige, at de ikke må bruges til bestemte formål. Det gælder fx bly og stoffer, der nedbryder ozonlaget. Andre farlige stoffer skal mærkes af producenten eller importøren, så brugeren kan se, hvordan man kan bruge dem på en sikker måde. Det fremgår af EU s liste over farlige stoffer, som omfatter ca stoffer og stofgrupper. En række stoffer er uønskede, fordi de har problematiske effekter og anvendes i større mængder i Danmark. Miljøstyrelsen vurderer, at de så vidt muligt bør undgås, og har derfor udarbejdet en liste over uønskede stoffer og stofgrupper. Listen er en vejledning, som producenter, produktudviklere, indkøbere og andre danske aktører kan bruge i deres arbejde med at erstatte problematiske stoffer med mindre problematiske stoffer. større viden om stoffer med reach Den danske strategi går ud på at mindske forbruget og øge kontrollen med problematiske kemikalier. Producenterne skal tage et større ansvar, og forbrugerne skal have adgang til oplysninger om, hvordan de kan undgå at blive udsat for farlige stoffer. Det skal opnås gennem en bedre regulering i Danmark, på EU-niveau og globalt. Med EU s kemikalieregulering REACH er vi kommet et skridt nærmere målet. REACH betyder, at vi får større viden om de stoffer, der findes på markedet, og at industrien skal registrere og vurdere alle stoffer, før de produceres og markedsføres. Som udgangspunkt må kun kendte stoffer markedsføres fremover, og industrien skal sikre, at produktion og brug af kemiske stoffer sker uden risiko for mennesker og miljø. De nærmere krav afhænger af den mængde, som stofferne produceres i. Producenterne skal give informationer om produktet, og særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne. udfordringer i horisonten Der skal fortsat arbejdes aktivt i EU og globalt for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Vi skal fortsat informere borgere og virksomheder om ny viden og risici ved kemikalier og deres forekomst i forbrugerprodukter. Og vi skal arbejde på at få virksomhederne til at erstatte de problematiske stoffer i produkterne med mindre problematiske.

16 pesticider kan slå uønskede svampe, insekter og ukrudt ihjel og dermed hjælpe haveejere og landmænd. men nogle pesticider har skadelige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. derfor holder miljøstyrelsen styr på brug af pesticider og biocider. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 pesticider og genteknologi under luppen 16 Bekæmpelsesmidler er både biocider og pesticider. Biocider som træbeskyttelsesmidler, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler er eksempler på produkter med bekæmpelsesmidler i, som mange mennesker har brugt i kampen mod bakterier, svampe eller alger. Det smarte ved bekæmpelsesmidler er, at de er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har uacceptable effekter for menneskers sundhed og for miljøet. midler skal godkendes før brug Miljøstyrelsen har ansvaret for de kemiske og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Kemikalielovens godkendelsesordninger for pesticider og biocider sikrer, at midlerne ikke sælges og anvendes i Danmark, før Miljøstyrelsen har vurderet, om der er problemer for sundhed eller miljø. Hvis et middel skal godkendes, skal tre vigtige forhold være i orden: Det skal være effektivt til sit formål, det må ikke skade sundhed eller miljø, og endelig har ansøgerne typisk virksomheder ansvaret for at give Miljøstyrelsen de nødvendige oplysninger. eu-lister vigtigt omdrejningspunkt De danske godkendelsesordninger er forankret i EU-lovgivningen biociddirektivet og plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og reguleringen i de to direktiver ligner hinanden. Begge opererer med et såkaldt positivlisteprincip, der indebærer, at alle aktivstoffer først skal vurderes fælles i EU. Kun hvis de kan godkendes der, må aktivstofferne indgå i de konkrete midler, som godkendes i medlemslandene. Midler med aktivstoffer, som ikke er på EU s positivlister, må ikke sælges på EU-markedet. En stor del af godkendelsesarbejdet med bekæmpelsesmidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof. Miljøstyrelsen står for det løbende arbejde med direktiverne i EU-regi. pesticidforbruget skal ned Miljøstyrelsen arbejder samtidig for at få nedbragt skadevirkninger af pesticider, som det fremgår i regeringens plan Grøn Vækst, der gælder for Med Grøn Vækst indføres en ny indikator for pesticidforbruget kaldet belastningsomfang, der medregner størrelsen af usprøjtede arealer, som vil få pesticidbelastningen ned. Grøn Vækst indeholder et række initiativer, der skal nedbringe pesticiders belastning af miljø og sundhed. I foråret 2007 fornyede miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en succesrig aftale fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. udfordringer i horisonten Med Grøn Vækst bliver der sat en række nye tiltag i søen, der skal reducere pesticidforbruget og pesticidbelastningen af hensyn til menneskers sundhed og miljø. Integreret plantebeskyttelse er i fokus, og randzoner langs vandløb og søer må ikke sprøjtes. Samtidig indføres der et nyt differentieret afgiftssystem for pesticider, så de mest problematiske midler pålægges den højeste afgift, og der indføres skærpet kontrol af ulovlig import. Pesticiddelen af Grøn Vækst skal midtvejs evalueres i 2013.

17 VI ARBEJDER FOR MILJØET genteknologi Miljøstyrelsen har ansvaret for at behandle ansøgninger om tilladelse til brug af genetisk modificerede organismer (GMO er), som skal godkendes efter reglerne i lov om miljø og genteknologi, når det gælder: Produktion under indesluttede forhold, fx genmodificerede bakterier til fremstilling af enzymer, som anvendes ved fremstilling af bl.a. vaskemidler og levnedsmidler. Forsøgsudsætninger, dvs. alle forsøg med udsætning på friland af genetisk modificerede planter og andre organismer. Miljøministeren kan kun godkende en forsøgsudsætning på baggrund af en miljø- og sundhedsmæssig vurdering samt høring af en lang række parter. Markedsføring, typisk ansøgninger om godkendelse af nonfood-produkter, eksempelvis genetisk modificerede blomster eller akvariefisk. Miljøstyrelsen fører også tilsyn med, at betingelserne for godkendelser overholdes. Miljøstyrelsen har således tilsynspligten for så vidt angår: Generelle bestemmelser i lov om miljø og genteknologi. Forudsætninger for og vilkår i godkendelser efter loven. Efterlevelse af påbud og forbud efter loven. Laboratorier og laboratorieområder, hvor der arbejdes med genmodificerede planter og dyr for så vidt angår forhold, der vedrører det ydre miljø. Miljøstyrelsen har også ansvaret for Cartagena-Protokollen, hvis formål er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af levende modificerede organismer (LMO er), dvs. organismer, som er skabt ved hjælp af den moderne bioteknologi, hvilket i princippet svarer til levende genetisk modificerede organismer (GMO er).

18 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøstyrelsen er med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager dels i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol, dels i de efterfølgende forhandlinger, hvor konventionen skal omsættes til praksis.

19 en bred vifte af internationale miljøkonventioner er ramme for vores daglige arbejde med miljø. en central del af dansk miljøpolitik er eu-samarbejdet. internationale miljøkonventioner viser vej VI ARBEJDER FOR MILJØET Mange miljøproblemer er af natur grænseoverskridende, fx sundhedsskadelige kemikalier. En række internationale konventioner og protokoller udgør derfor omdrejningspunktet for meget af det miljøsamarbejde, som Miljøstyrelsen deltager i. Konventionerne er enten globale eller regionale afhængigt af miljøproblemets karakter, og de har som regel udspring i FN-regi. Konventionerne har ofte navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet. Miljøstyrelsen er med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol såvel som i den videre udvikling af konventionerne konkret. Her kan du læse kort om de vigtigste globale konventioner og strategier inden for Miljøstyrelsens arbejdsfelt, som fungerer som en naturlig paraply for miljøarbejdet i styrelsen. kemikalier og pesticider Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Den omfatter nu 12 farlige stoffer, bl.a. PCB, DDT og dioxin, og midt i 2010 kommer yderligere ni stoffer til. Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af stofferne. Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om en procedure for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, og den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger. Wienkonventionen og Montrealprotokollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer, bl.a. drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række ozonlagsnedbrydende stoffer, fx CFC-gasser, er blevet udfaset. affald Baselkonventionen fra 1989 om affald er mest kendt for sit forbud mod at eksportere farligt affald fra OECD-landene til fattige lande. Formålet med konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald. luftforurening Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner bl.a. ramme for en række protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak, POP-stoffer (svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer) og tungmetaller. miljørettigheder Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder. Konventionen handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstolsprøvelse.

20 affald fra husholdninger og erhverv indeholder både værdifulde og miljøskadelige stoffer. mange grunde i danmark er forurenet på grund af tidligere aktiviteter. målet er at få styr på både affald og jordforurening af hensyn til miljøet. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 tjek på jord og affald 20 Hver dag året rundt skaber hver dansker ca. otte kilo affald, hvilket svarer til omkring 15,5 millioner tons om året. Affaldet skal indsamles og behandles på den miljømæssigt og økonomisk set mest ansvarlige måde, og vi skal forebygge, at samfundet producerer for meget unødvendigt affald. Miljøstyrelsen udstikker de overordnede rammer for affaldet, og kommunerne bestemmer, hvordan de borgernære affaldssystemer skal indrettes. Omkring grunde i Danmark er forurenet, fordi der har ligget benzinstationer, renserier eller andre forurenende erhverv. Miljøstyrelsen har ansvaret for at udforme retningslinjer for oprydningen, så grundene ikke skader menneskers helbred eller forurener drikkevandet. Kommunerne administrerer reglerne om flytning af jord og har kontakten til borgerne, mens regionerne har ansvaret for oprydning mv. af den forurenede jord. affald frigiver ressourcer og giver energi I Danmark håndteres affaldet miljømæssigt forsvarligt. Vi genanvender en stor del af affaldet for at mindske ressourceforbruget, og vi udnytter energien i resten af affaldet ved forbrænding, bortset fra en restdel, der må deponeres. Med den nuværende økonomiske vækst er det nødvendigt fortsat at have fokus på affald og ressourcer. Regeringens mål er, at vi i Danmark i 2012 genanvender mindst 65% og deponerer højst 6% affald. jorden skal beskyttes Jordforurening kan betyde, at det er svært at bruge en ejendom, eller at grundvandet, som skal bruges til drikkevand, bliver forurenet. Miljøstyrelsen fastsætter kriterier for, hvornår jord er forurenet, og principper for, hvordan tilfælde af jordforurening skal undersøges og ryddes op. Miljøstyrelsen har ansvaret for teknologipuljen på ca. 5 millioner kroner årligt, der støtter udvikling og afprøvning af teknologi, som kan rense forurenet jord og grundvand. vigtigt internationalt samarbejde En række EU-direktiver og andre internationale aftaler regulerer affaldsområdet. På vegne af regeringen arbejder Miljøstyrelsen på internationalt plan for at sikre en forsvarlig affaldsbehandling af fx batterier og gamle skibe også når farligt affald krydser landegrænser. Andre områder er EU s nye affaldsdirektiv, og en overordnet EU-strategi for beskyttelse af jord er på vej. udfordringer i horisonten Det er fortsat en stor udfordring at minimere miljøbelastningen fra affald. Stigningen i affaldsmængderne skal bremses, og den miljømæssigt og økonomisk bedste affaldsbehandling skal udvikles og anvendes. Det er regeringens plan, at affaldssektoren skal være mere effektiv, administrativt enkel og innovativ. Der skal arbejdes for, at fælles EU-regler rettes imod områder, hvor de miljø- eller ressourcemæssige problemer er størst. Samtidig skal vi have bedre viden om miljøpåvirkningerne fra affaldsproduktion og -behandling samt om de økonomiske konsekvenser. På jordforureningsområdet går opgaven ud på at sikre grundvandet mod forurening samt at forebygge sundhedsmæssige problemer ved at bruge forurenede grunde. Forurenede grundes påvirkning af overfladevand, beskyttede arter og naturtyper vil skulle afklares. Miljøstyrelsen arbejder med en enkel og miljømæssigt forsvarlig håndtering af jord, med kortlægning af eksisterende jordforurening og med at fortsætte oprydningen. Der er bl.a. fokus på store, omkostningstunge jordforureningssager som fx Cheminova og Kærgård Plantage.

21 VI ARBEJDER FOR MILJØET I Danmark håndteres affaldet miljømæssigt forsvarligt. Vi genanvender en stor del af affaldet for at mindske ressourceforbruget, og vi udnytter energien i resten af affaldet ved forbrænding, bortset fra en restdel, der må deponeres.

22 VI ARBEJDER FOR MILJØET Miljøstyrelsen ser på tværs af jura, økonomi og miljøfaglig viden, når vi arbejder for miljøet. Vores indsats skal harmonere med de tværgående strategier på miljøområdet, så vi sikrer bæredygtige løsninger.

23 miljøstyrelsen beskæftiger sig ikke kun med forurening. jura, økonomi og tværgående strategi skal tænkes ind, når et nyt miljøinitiativ i danmark eller eu ser dagens lys. kun ved at se på tværs af fagområder får vi bæredygtige resultater, som øger beskyttelsen af mennesker, miljø og natur. miljøindsatsen på tværs VI ARBEJDER FOR MILJØET Ethvert initiativ på miljøområdet har ud over den grundlæggende naturvidenskabelige dimension også en økonomisk, juridisk og strategisk dimension. For eksempel når et EUdirektiv skal gennemføres i dansk lov og føres ud i livet, eller når regeringen vedtager et nyt politisk initiativ. Miljøstyrelsen skal bidrage til, at de økonomiske og juridiske dimensioner er gennemtænkt, og at indsatsen harmonerer med de tværgående strategier på miljøområdet. miljøet og økonomien Miljøstyrelsen har siden 2000 arbejdet med at sætte en pris på miljøet. Udgangspunktet er, at samfundet bruger betydelige økonomiske ressourcer på at sikre miljøgoder som ren luft og rent grundvand, og med miljøøkonomiske værktøjer får vi indsigt i, hvad det koster, hvad vi får for pengene og hvad det koster ikke at gøre noget. Hvad koster fx trafikstøj samfundet i form af sygdom og faldende huspriser, hvad er samfundets udgifter ved at dæmpe støjen med fx støjskærme, og hvad er værdien for de borgere, der får mindre støj i baghaven? Og hvad koster det, hvis vi ikke gør en indsats? Det er især vanskeligt at sætte kroner og øre på fordelene ved miljøindsatsen, fordi miljøgoder som regel ikke handles på et marked. Man betaler ikke direkte for dem, og derfor har de ikke en egentlig pris. Styrelsens miljøøkonomer dokumenterer miljøinitiativers økonomiske konsekvenser for samfundet for på den måde at forbedre det grundlag, som politikerne tager beslutninger på. Samtidig er miljøøkonomien et redskab til at belyse, hvordan vi når de fastsatte miljømål på den økonomisk mest effektive måde. miljøet og juraen Miljøstyrelsen lægger også stor vægt på at sikre den juridiske kvalitet i miljølovgivningen, ligesom styrelsen også arbejder for at sikre såvel åbenhed og deltagelse som forenkling og retssikkerhed i den måde, vi løser vores opgaver på. Det gælder alt fra udkast til love og bekendtgørelser til klagesagsbehandling. EU-retten spiller en større og større rolle i miljøreguleringen, og Miljøstyrelsen lægger stor vægt på at sikre en korrekt gennemførelse af EU-retten i den danske lovgivning. Kommunalreformen fra 2007 har ændret grundlæggende på arbejdsdelingen mellem stat, regioner og kommuner på miljøområdet. Sammen med Miljøministeriets regionale miljøcentre sikrer Miljøstyrelsen, at miljøforvaltningen er professio nel, og at dialog, service og retssikkerhed over for borgerne og virksomhederne sikres og udvikles. miljøet og strategien på tværs Miljøstyrelsen har også en vigtig rolle som rådgiver for miljøministeren og regeringen, når der udarbejdes nye, større miljøpolitiske initiativer. Ikke kun på enkelte fagområder men også indsatser, der dækker over en række af styrelsens fagområder, resten af Miljøministeriet samt andre vigtige samarbejdspartnere, fx virksomheder, kommuner og andre ministerier. Det drejer sig fx om indsatsen for udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi, som prioriteres højt i disse år. De omfattende omlægninger af affaldssektoren er et andet godt eksempel. Indsatsen på de forskellige områder skal hænge sammen, den skal følges gennem indikatorer eller andre vurderinger, ligesom den overordnede strategi skal være langsigtet og bæredygtig.

24 miljøstyrelsen er organiseret i syv enheder. en tværgående projektorganisering løser større, tværgående opgaver. ledelsesteamet i miljøstyrelsen består af direktion, kontorchefer og funktionsledere. miljøstyrelsen har ca. 300 medarbejdere. VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 organisation og værdigrundlag 24 en del af miljøministeriet Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Ministeriets koncern består af et departement, fire styrelser og syv regionale miljøcentre. Koncernen omfatter desuden to selvstændige klageinstanser: Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet. sådan arbejder miljømyndigheder i danmark Kommunalreformen har medført en ny arbejdsdeling på miljøområdet i Danmark mellem stat, regioner og kommuner. Miljøministeriet har nu syv miljøcentre, der ligger i Århus, Odense/Fåborg, Roskilde, Ålborg, Ringkøbing, Ribe og Nykøbing Falster. Centrene er en del af Miljøministeriet, men har fordel af at være tættere på borgerne, virksomhederne og naturen: Miljøcentrene tager sig af de opgaver, som knytter sig til væsentlige nationale og internationale natur- og miljøinteresser samt særligt komplicerede sager, fx vandplaner, tilsyn med særligt forurenende virksomheder og spildevandsrensningen samt klagesager efter Havmiljøloven. Kommunerne står for tilsyn med de øvrige virksomheder og udfører hovedparten af de konkrete, borgerrettede myndighedsopgaver. Regionerne skal udarbejde regionale udviklingsplaner og varetager særlige opgaver på jordforureningsområdet og råstofområdet. miljøstyrelsens mission Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder Vi samler og formidler viden om miljøet miljøstyrelsens vision Vi vil øge beskyttelsen af mennesker, miljø og natur nationalt og internationalt ved at: Navigere og kommunikere målrettet i en foranderlig verden på et højt, fagligt niveau Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit udadtil og indadtil Være troværdige, fremsynede og nytænkende Være en attraktiv og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager og gør en forskel miljøstyrelsens værdier Åbenhed Troværdighed Engagement Kreativitet Omtanke Endelig er det Miljøklagenævnet, der behandler klagesager over kommuners og miljøcentres afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven og Vandforsyningsloven.

25 miljøstyrelsen miljøministeriets informationscenter jord & affald service organisation & jura direktion & kommunikation miljøteknologi miljøministeriets koncernindkøb VI ARBEJDER FOR MILJØET kemikalier erhverv pesticider & genteknologi kemikalieinspektionen miljøministeriet ministeren departementet skov- og naturstyrelsen miljøstyrelsen kort- og matrikelstyrelsen by- og landskabsstyrelsen naturklagenævnet miljøklagenævnet 19 lokalenheder, heraf 6 landsdelscentre 7 miljøcentre

26 VI ARBEJDER FOR MILJØET 2009 miljøstyrelsen på nettet 26 tjek mst.dk hjemmesiden om miljø Hvor mange kilo husholdningsaffald producerer vi danskere hvert år? Er den nyeste pesticidrapport udkommet, og hvad gør du, hvis din virksomhed vil EMAS-registreres? Miljøstyrelsens hjemmeside giver dig svar på stort og småt om miljø, hvad enten du er forbruger, virksomhedsejer, arbejder i en kommune eller i en grøn organisation. Se hjemmesiden om miljø i Danmark. mød os på facebook Deltag i Miljøstyrelsens grønne gruppe på Facebook, del dine ideer og tanker om miljøet med os, og få korte nyhedstips om miljø og sundhed, som du kan bruge direkte i din hverdag. Du finder os via brug miljøstyrelsens grønne tips Hvordan fyrer jeg rigtigt op i brændeovnen? Kan jeg gøre rent uden klor, og er modellervoks farlig? Praktisér miljø i hverdagen via vores Grønne Tips for du kan selv gøre en masse godt for miljøet og din egen sundhed. Se under Grønne Tips.

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling NOTAT Miljøteknologi Juni 2012 MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling Stigende pres på naturressourcerne, miljøudfordringer og fortsat økonomisk krise skaber efterspørgsel efter nye og mere effektive

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Miljøministeriets HR-strategi

Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriet Ministeren Departementet Center for Koncernforvaltning Skov- og Naturstyrelsen Miljøstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Naturklagenævnet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014 KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk miljøsamarbejde med Kina

Dansk miljøsamarbejde med Kina Dansk miljøsamarbejde med Kina Foto: Søren Malmose Miljøminister Ida Auken: Miljøsamarbejde med Kina er vigtigt for Danmark både for miljøet, dansk økonomi og danske virksom heder. Danmark står stærkt

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 3. september 2008 REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Esbjerg Kommune Teknik & Miljø

Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Rekruttering af kontorchef til Industrimiljø Job- og personprofil Baggrund Esbjerg Kommune søger en ny kontorchef til Industrimiljø. Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er Danmarks

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Danske løsninger på globale miljøudfordringer

Danske løsninger på globale miljøudfordringer Høringsudgave Danske løsninger på globale miljøudfordringer Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Fokus på det globale marked Fokus på trends og nye muligheder Fokus på virksomheder

Læs mere

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner overdragelse og fremtidigt samarbejde 20. og 21. maj 2014 Natur- og miljøkonference Odense Disposition Baggrund Resultat af forhandlinger Clean cut 1.juli

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere