ung tredivetres ung tredivetres ungdomsskolens forfatter hold 2011 layout og opsætning, rasmus finsen : duusfinsen.dk

Transkript

1 ung tredive tres

2 ung tredivetres ung tredivetres ungdomsskolens forfatter hold 2011 layout og opsætning, rasmus finsen : duusfinsen.dk

3 Velkommen til Ungdomsskolens første digitale bog. Du har hentet den dobbeltsidede udgave, praktisk hvis du gerne selv vil printe en kopi af bogen. Hvis du printer hvert opslag på et liggende A4 får du bogen ud i den størrelse den er tænkt.

4 Nanna Rasmussen 009 Frederikke Byron 035 celine søkjær 099 JONAS CARLSSON 123 CLARA HOLST 139 annalina kristina pfeil 143 LASSE CARLSSON 211 NYNNE GJERSØE 249

5 Nanna Rasmussen 9

6 Nanna Rasmussen Når jeg skriver, kan jeg opleve, der dukker noget frem i mit hoved. Og så gælder det bare om at få skrevet det ned, før jeg glemmer det! Jeg skriver mest digte, Jeg bruger også mine egne oplevelser og følelser. Det er digte også gode til - nemlig til at udtrykke følelser. I år har jeg fået skrevet en novelle, og det vil jeg gerne fortælle dig om ja, dig! God sake du behøver ikke allerede at sidde der med det opgivende, fjogede udtryk i ansigtet, vel? Nå, men det jeg vil sige er, at jeg vil fortælle dig en meget vigtig ting, før dine øjne har set historiens første ord, for når du har det, så øh jaa hmm så er det hele bare for sent! Ja, lad os sige det. Det lyder så dejlig dramatisk, synes du ikke? Lidt ligesom: Han gik ind af den tunge jerndør, og først der opdagede han, at det hele var for sent Spooky, ikke? Uhh vigtig ting? Er du sikker? Hmm lad mig se god sake fjoget udtryk åh ja, vigtig ting, det er da også rigtigt! Pointen er, at jeg vil fortælle, at jeg ikke føler, jeg har skrevet denne her historie alene. Jeg har fået hjælp og råd fra en af mine gode venner, som betyder meget for mig: Christian Gaskarth Frydendal! Han er ikke bror til Alex Gaskarth fra bandet, All Time Low. Men han er en meget stor fan af ham. Giv ham dog en hånd mine damer og herrer! Hvad? Nå ja det er jo en historie, ikke et tv-show, desværre nå, men når alt kommer til alt, så vil jeg gerne give Chris en stor tak for hans hjælp og råd, og fordi han er sådan en god ven. Jeg ville gerne have givet ham et kram hvad nu?! Åh, god ide. Exit Sådan Chris, nu har jeg givet dig et kram oppe i mit hoved, and just for the record, I sagde alle sammen: Nårre. Kom, lad os sige det sammen i kor: Nårre! Meget flot! Nå, nu vil jeg starte historien, men først vil jeg bede jer alle om at slukke jeres mobiler, så de ikke kommer til at forstyrre. God fornøjelse 10 11

7 Jeg kigger ud af vinduet. Man kan ikke se så meget. Det styrter nemlig ned her over på Sjælland. Selvom vi kun er i midten af januar, så er al sneen næsten væk. Meget dejligt, efter min mening. Hov, der susede vi vist forbi mit yndlings træ. Her er dejligt varmt inde i kupeen. Jeg drejer hovedet og ser over på min lyshårede storebror. Jeg er ikke den snaksalige type, og det er han efterhånden vant til. Folk finder mig alligevel nyttig at snakke med. Jeg kommer med kommentarer og spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Men han siger heller ikke så meget. Måske er han bare træt? Han kunne knapt holde øjnene åbne under årets teaterstykke. Oh My Goth var ellers interessant og underholdende efter min mening. Men det er en af de store forskelle på ham og mig. Jeg nyder at se på levende skuespillere, mens han hellere vil sidde hjemme og nakke zombier på hans playstation. Hov, der faldt han vist i søvn. Nå, men som sagt, så har vi været inde og se dette års Crazy Christmas Cabaret, og vi er nu på vej til vores lille hjemby. Det var storebrors og mit første år, så vi var Crazy Christmas Virgins, som den ene skuespillerinde kaldte det. Det var fars tredje år og mors femte. Min storesøster er vist på hendes andet år, og det var også første gang for hendes forlovede. *Vibration Hvem skriver mon til mig? Og på dette tidspunkt? Jeg låser mobilen op. Beskeden er fra William. William går i min klasse og er en af mine gode venner, som betyder meget for mig. Sikkert mere end jeg betyder for ham, men sig det ikke til ham, han vil alligevel ikke tro på det, så shhh ikke? Han er egentligt gode venner med alle fra klassen, men dem han holder mest af er Mikkel, Anna og Clara. Mikkel er logos tilhænger. Han plejer altid at nå ind til vores fornuft, når han er inddraget i en diskussion, som tit sker i samfund og historie. Her kan der så gå en halv time, hvor han leger agitator. Det er først, når 12 13

8 Nanna Rasmussen vores lærer opdager, at han har tabt, han stopper diskussionen. Mikkel blev helt forarget, da han opdagede hvor mange fra klassen, der skal konfirmeres til foråret. Og det er han vel stadig. Han kan ikke forstå, hvordan de ikke kan se logikken i hans motto: Hvis der nu fandtes en gud, hvem har så skabt ham??. Anna går mig på nerverne. Alle elsker hende. Alle holder af hende. Alle synes, hun er åhhh så smuk og perfekt! Jeg kan godt forstå, hvorfor mange synes, hun er så sød, men personligt synes jeg, hun er en player, går nærmest fra fyr til fyr. På det sidste halve år har hun haft TRE forskellige kærester! Så er der Clara. Hun er en sød og smuk pige. Hun er også en af drengenes yndling. Hun er god til at flirte med forskellige drenge, men hun får aldrig noget seriøst med nogle af dem. De fire udgør så klassens firkløver. De er altid sammen, både ovre i skolen og i fritiden. At ingen af dem er blevet træt af hinanden endnu er også for mig stadig en gåde. Eller måske tager jeg fejl? Måske skal man blot kigge lidt længere ind Idioter! De sidder bare der inde og griner og hygger sammen uden at lægge mærke til mig! De aner slet ikke, hvad jeg har gang i lige nu! Så kan de sgu lære det, de lorte venner! Der var det. Det var det touch fra omverden, der fjernede ruset fra Crazy Christmas. Nogle øjeblikke havde jeg følt, at verden blot var et skønt sted, fordi jeg havde levet mig så meget ind i stykket. Selvfølgelig er verden ikke så skøn, som jeg følte. Jeg vidste det også godt men var bare uvidende om, hvornår jeg vil indse det. William har haft nogle problemer her for nyligt. Eller måske har han haft dem i længere tid? Jeg er ikke sikker. Han har ikke fortalt mig så meget. Det er, som om han gerne vil betro sig til mig men lader mig alligevel hænge i udkanten. Han er bange for, jeg vil behandle ham anderledes, siger han, og at mit syn på ham vil ændres. Tænk virkelig, at han tror det. Jeg kan selvfølgelig ikke bebrejde ham. Hvis jeg havde de samme problemer, kan det jo også være, at jeg ville være bange for de samme ting. Vi skriver selvfølgelig stadig sammen. Han plejer at komme til mig, hvis han f.eks. er meget vred, gerne vil have noget trash talk ud, eller når han vil have tankerne over på noget andet. Hvorfor tror du, at de ikke lægger mærke til dig, Will? Og mener du, at de ikke ved, at du skriver med mig eller? Jeg ved udmærket godt, hvem de er. Selvfølgelig Anna, Clara og Mikkel, dumme. Jeg fortalte dig jo lige før, at de næsten er sammen 24:7. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan Will kan holde ud at være sammen med Mikkel. Will har fortalt mig, hvad han har gjort, og på hvilken tankeløs måde han har behandlet ham på; Fuck ham! Hvis han døde nu, vil jeg gerne tage til dødsriget for at hente ham tilbage, bare så jeg selv kunne sende ham derhenne igen! Han har fucket mig af så stort! Han har fandme fortalt folk om de ting, jeg har fortalt ham! Ting jeg kun har fortalt ham! Og ved du hvad? Jeg tror faktisk, at jeg burde gå ud og hænge mig for hans skyld! Han er fucking ligeglad med mig! Jeg blev også ret så rystet, da jeg fik den besked. Det ville jeg aldrig have troet om Mikkel. Jeg fortalte jo, han er logos tilhænger. Derfor tror jeg, at han nogle gange glemmer andre folks følelser. Jeg kan huske nogle få gange, hvor han har opført sig tankeløst overfor mig. Den sidste gang var ovre i skolen. Jeg havde engang nogle psykiske problemer. Jeg bildte mig selv ting ind. Det gik jeg selvfølgelig ikke rundt og fortalte alle, men Mikkel var en af dem, jeg betroede mig til. Han ved godt, jeg har fået det meget 14 15

9 Nanna Rasmussen bedre nu, men det ramte mig alligevel, det han sagde. En af os nævnte ordet psykolog, og så sagde han; Den eneste, der har brug for en psykolog her, er dig. Senere skrev han så, at det bare var for sjov. Ja, virkeligt sjovt, hva? Nå, men det jeg vilel sige var, at William er for godhjertet. Mikkel havde undskyldt og fortalt, at han ikke anede, det var private ting, som Will havde fortalt ham. Men jeg tror heller ikke, at han har tilgivet ham helt endnu. William har en tendens til at fremfører det modsatte af, hvad han føler. Jeg tror han vil være en god skuespiller, hvis han kunne komme lidt af med sin sceneskræk. Han er nemlig lidt genert, når han f.eks. skal fremlægge noget for klassen. Nogle gange opgiver han helt og bakker ud af f.eks. et teaterstykke eller lignende. Hvorfor?! Tror du ikke, hvis de lagde mærke til mig, så ville de gå ud fra det lorte værelse og se, hvor jeg var henne? Jeg mener, de aner ikke, jeg leger med min lille skat!! Det føles fucking dejligt! Lige nu kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg overhovedet holdt op med at cutte. Jeg synes, de er virkelig tankeløse. Hvis jeg var sammen med William, så ville jeg passe på, hvad jeg gjorde og sagde og være opmærksom på, hvordan han opførte sig. Måske prøver de bare at få ham til at tænke på noget andet? Det skal jeg ikke kunne sige, men hvis det er tilfældet, har de sgu failed stort. Eller måske er det sværere, end jeg tror? det med hele tiden at være opmærksom jeg ved sgu ikke helt jeg er jo aldrig sammen med ham i fritiden. Jeg er ikke af den gruppe over i klassen. Mit venskab til ham er anderledes end de andres. Jeg har allerede fortalt dig på hvilke tidspunkter, han skriver til mig. Men selvom han godt kan lide at snakke og skrive med mig, så føler jeg stadig ikke, at vi er rigtige venner. Han snakker med mig om forskellige ting, som han ikke snakker med nogen andre om, men jeg er ikke blevet valgt ind i hans vennekreds. Altså, jeg er hans ven, men ikke sådan en ven han bruger sin fritid på. Måske ved han, at det ikke rigtigt er min stil med alle de der hyggeaftener osv. Nå, skidt pyt, det var bare lige et sidespring. Hvor var vi? nå ja, må hellere svare tilbage, før jeg begynder at snakke mig selv væk igen. Will, de er nogle idioter! De er sgu ikke det værd! Jeg kan godt fortælle dig, hvorfor du holdt op med at skære dig selv. Det var, fordi du fandt ud af, at det ikke hjalp en skid, og at du havde det så meget bedre uden! Men hvad med at gå ind til dem igen og fortælle, hvordan de får dig til at føle? Man er begyndt at kunne se det mere på ham ovre i skolen, i hvert fald mere end man kunne for nogle uger siden. Det er ikke særlig lang tid ad gangen, man kan se det. Måske nogle få minutter i løbet af timerne eller frikvartererne, hvor man kan se, at han er faldet ned i det sorte hul og at han forgæves forsøger at finde stikkontakten der er også dage, hvor han har det så slemt, at han ikke kommer i skole. Nogle gange skyldes det så også, at han har været til psykolog. Eller at han er så vred på Mikkel, så han ikke vil kunne døje synet af ham. Han synes, det er spild af tid at gå til psykolog. Han tror ikke, det kommer til at hjælpe en skid. Det tror og håber jeg. Jeg har også sagt til ham, det nogle gange er dejligt at lægge ens hjerte i en andens hænder. Men han tror stadig ikke, det vil hjælpe. Han er stædig og har en stærk vilje. Gå ind til dem? Det gider jeg sgu ikke! Jeg går ude i regnen nu, det eneste sted hvor jeg har lyst til at være 16 17

10 Nanna Rasmussen Det er ikke første gang, han er gået sin vej. Nogle gange har det vel bare været for at få fred, andre gange har han fået nok af dem. Det kan godt være, at det bare er indbildning, men jeg har det nogle gange som om, at han helst vil være alene, når han skriver med mig. Andre gange har jeg det som om, at det først er når han skriver med mig, han opdager, hvor ligeglade de virker. Måske er jeg ikke sund for ham? Jeg ved godt, at jeg vrøvler lidt, men har også været op siden klokken seks, ikke? Ved du hvad? Jeg tror, jeg vil gøre dem en tjeneste og fortælle ALLE om, hvordan jeg har besluttet mig for at tage mit eget liv, detalje for detalje Jeg kan mærke tårerne. Hvordan kan han skrive sådan til mig?! Jeg vil ikke lade dem falde foran mor og far. De kan vist se, at min glæde fra teateret er forsvundet, men de siger intet. Jeg vil ikke kunne forklare dem det. Jeg kan jo ikke fortælle det, William stoler jo på mig, for god sake! Han har det meget værre, end jeg troede han går ikke ud og tager sit eget liv. Selvfølgelig ikke gør han? Hvad tror du? Jeg er i tvivl hvis han nu gør det det ansvar kan jeg ikke bære han skrev engang; Folk, som holder af mig, burde lade mig gøre, hvad jeg vil Men det kan jeg bare ikke gøre. Jeg nægter at lade ham tage sit eget liv. Jeg nægter! Han betyder sgu for meget han har ikke altid tænkt i disse baner. I starten tænkte han på at rejse væk; Jeg mener, at jeg rejser væk herfra. Jeg kender mange over i England og USA. Jeg rejser væk for at få en ny start, så jeg ikke lider mere Den tanke om aldrig at skulle se ham igen, ramte mig hårdt. Jeg tør slet ikke tænke over, hvordan jeg vil reagere, hvis han tager den lettere mulighed hvor lang tid han har syntes, at den har lydt lokkende? Jeg ved det ikke formentligt længere end jeg har været inde i det. Jeg tror faktisk, han for flere måneder siden forsøgte at sætte mig ind i det. Men jeg indså det ikke. Han skrev noget om vrede og folk, der havde sagt noget om ham. Detaljerne er for mig lidt uklare, men det var noget i den stil. Det er muligt, hans problemer er anderledes i dag, men gad vide om det ikke var starten på dem? William, vil du ikke please komme hjem til mig? Du må godt sove her, hvis du vil. Jeg kan ikke lide, at du går rundt helt alene, når du har det så dårligt Du behøver ikke gå tilbage til de idioter! Jeg håber virkelig, han kommer. hvad skal jeg sige til mine forældre, hvis han dukker op? Jeg siger bare, at Will sover her i nat og krydser fingrer for, at de ikke vil have en sindssyg lang forklaring Det er ikke dem! DET ER MINE PROBLEMER! Ffs Jeg ved godt, at det er fjollet, men det ffs ramte mig hårdere, end det burde For fuck sake! Jeg kan ikke lide, når han har det sådan. Han kan finde på stort set hvad som helst vi prøver igen: Will, please kom hjem til mig Nu kan vi vel bare vente. Mor kan vist se, at jeg stadig er trist. Men hun spørger stadig ikke. Måske tror hun, at jeg stadig er trist over Oscar. Men det er jeg ikke. Min tristhed over ham ændrede sig til vrede for lang tid siden. Jeg klarer mig fint uden ham! 18 19

11 Nanna Rasmussen Ffs Jeg vender ikke tilbage! Jeg kan mærke, frygten falde. Sådan har han aldrig skrevet før hvad hvis han går ud og tager sit eget liv?! Hvad fuck skal jeg gøre? jeg kan da ikke fortælle mor og far om det. Så vil han sikkert blive sur på mig jo, jeg bliver sgu nødt til det! Han giver mig sgu ikke noget valg. Hvis han så vil hade mig for resten af livet, så må det være det. Øh, mor? Jeg føler allerede, hvor hårdt det kommer til at blive en gud, som man ved ikke eksisterer. Man har bare ikke lyst til at give op. For når først man har gjort det, vil det være som at miste håbet Mor og far siger, at jeg ikke skal lægge det mig til last. Jeg prøver at forklare dem, at det er, fordi jeg ikke vil miste ham. De siger, det kommer jeg heller ikke til. Men hvad ved de om det? Hvordan kan de være sikre på det? Mor har nu fortalt, at hans far har været i kontakt med ham. Jeg er lidt roligere nu. Men jeg prøver stadig at skrive til ham Hvad er der, skat? Hun kan se på mig, der er noget galt. Øhh, der er en af mine venner Allerede her går det galt. Utroligt ikke? Han betyder så meget for mig, at jeg allerede er brudt ud i gråd, før jeg fået sagt det. Min hals har snøret sig sammen Der er en af mine venner, der er selvmordstruende Nu er det sagt Bare gå i seng og håb på det bedste Jeg er også blevet træt nu jeg vil gå i seng Godmorgen Mor er i gang med at snakke med hans far. Han er glad for, vi har ringet. Jeg prøver at ringe til ham nu han tager den ikke, han lader det være op til telefonsvareren at snakke med mig. Men jeg bliver ved med at prøve. Tårerne falder stadig. Jeg er begyndt at ryste. Mor og far prøver at snakke med mig. Jeg fortæller, hvad jeg kan huske i øjeblikket. Han tænkte på at rejse. Mikkel har forrådt ham. Han har nogle problemer. Er der mere? Hvorfor kan jeg ikke huske mere? Jeg rejser mig og går ud i køkkenet for at finde en pose. Jeg kan næsten ikke holde mig oprejst. Det hjælper lidt at trække vejret ned i posen. Nu kommer luften helt ned i mine lunger. Jeg prøver stadig at ringe og skrive til ham, forgæves ved jeg godt. Det er, som at bede til Lad os håbe, han svarer. Han sover vel stadig. Hans far har skrevet til mig, at han gik hjem til Mikkel igen omkring Hov, er det ikke Clara, der går forbi? Jo, hun vinker. Gad vide om han så ikke er vågen? Godmorgen Pyha, han er ikke så sur på mig, så han ikke gider svare. Gad vide hvordan han har det? Fik de mon alle snakket, da han kom tilbage? Har han overhovedet fået sovet? Har du fået sovet? Tror du, at han er blevet sur på mig? 20 21

12 Nanna Rasmussen Er det ikke lige meget?! Jeg svarede kun for ikke at blive kimet ned med beskeder! Av, that burned han er så sur på mig mere end jeg vist havde troet det havde mor også sagt, at han måske vil være. Men heldigvis kunne hun forstå, at jeg kun gjorde det, fordi jeg holder af ham. Nå, men det må vel være det nej, ved du hvad? Lige nu tror jeg, det er første gang, jeg er blevet træt af ham. Hvorfor skriver han overhovedet til mig, hvis han hverken vil have den hjælp, jeg kan tilbyde, eller fortælle mig noget som helst?? Det er uger siden. Det lader til, at han har fået det lidt bedre. Men der stadig tider, hvor hullet dukker op igen Det viste sig, at han ikke var sur på mig den lørdag. Han havde blot brug for noget fred. Du har ret, jeg er skam glad for, han godt kan lide at skrive med mig. Lige den dag, blev jeg bare lidt irriteret. Men nu synes jeg, det er okay, når han ikke vil have hjælp af mig, og synes det er fint nok, han kun fortæller mig det, han vil. Mig selv? Joo, jeg har det da fint nok. Men der er den her dreng, Simon, han har et cute smil 22 23

13 Nanna Rasmussen Inter Arma Silent Leges My World I krig tier alle love I kærlighed tier alle love Men består verden ikke af krig og kærlighed? At the time being, all things are in line to be reconstructed moderated and upgraded! And the only reason for this waste of money is that everything must match the construction of the world

14 Nanna Rasmussen Presset Tårernes Dag Gribben voksede sig større og større over mine skuldrer Den vågede over mig dag og nat indtil jeg satte mig selv fri Vandet rinder ude på vejen Jeg går forbi rappens tegn på væggene ser op på de sølle rester af den forbigående jul og ned på et trist forladt grantræ, der er blevet smidt på porten Broen kollapsede fuglen fløj væk og jeg fandt mig selv gående på skyerne igen Her går jeg så og tænker på hvordan jeg har udleveret dig og samtidig været loyal overfor dit liv 26 27

15 Nanna Rasmussen Kærester Astronomi Titanic Tortuga Enepige Nougat Du piver Du mijaver Men du er ikke en kat Du har trædepuder Du har knurhår Men du er ikke en kat Du spiser knaser Du drikker vand fra hanen Men du er ikke en kat Du sover dagen lang Du vasker dig selv Du kradser klør i kradsebrættet sofaen og tæppet Men du er ikke en kat Du putter oppe hos mig om aftenen Du er kælende Men du er ikke en kat Du har de sødeste træk Du lusker rundt Men du er ikke en kat Men du er ikke en kat 28 29

16 Nanna Rasmussen Mads La Tua Cantante Du er smilet på mit ansigt. Din eksistens giver næring og ilt til mine celler Vi deler gener Vi har oplevet meget af verden sammen og du har fortalt og vist mig ting fra din Du kan fortælle mig om alt hvad dit hjerte vil og jeg lytter på dine ord Du vender mig ryggen men tiltrækker mig stadig Du synger for mit blod for derefter at forlade mig på ny kogende varm og fuld af længsel Jeg er villig til at sige farvel til mit liv for dig for du er i virkeligheden den dejligste storebror, der har gået på denne jord! 30 31

17 Nanna Rasmussen Slutningen Jeg traver til skolen Solen er ved at indhente mig Fuglene er begyndt at synge igen Byens hvide klæder er ved at forsvinde Og glæden i luften smitter af på mig 32 33

18 Frederikke Byron 35

19 Jeg har altid godt kunne lide at skrive, det har været min måde at slippe væk fra hverdagen, der ikke altid er en dans på roser. Jeg bruger mange af mine egne oplevelser i mine historie, og der er næsten altid én eller flere personer der mere eller mindre er baseret på mig. Jeg har skrevet romaner siden jeg var 12 år, nu er jeg 17 år, og går på Espergærde Gymnasium i 2.g. Mine historier bevæger sig næsten altid ind i fantasygenren, jeg kan ikke lide at føle mig begrænset af virkelighedens bånd. Virkelighedens hårde realitet og drama har jeg nok af, og det interesserer mig ikke at skrive om det. Jeg har dog prøvet at skrive en historie i år, der forgår i den virkelige verden uden nogen magisk indblanding. At skrive er helt klart noget, jeg vil blive ved med, og jeg håber, at jeg en dag kan komme til at leve af det. Måske er det ikke er helt realistisk, men man skal have lov til at drømme. Og som jeg siger: sigt efter solen, og måske lander du på en stjerne eller går op i flammer. Jeg har altid haft en lidt sort humor, og jeg synes mit selvopfundne ordsprog, beskriver vejen til stjernerne meget godt. Enten finder man en god balance, eller brænder man op lige så hurtigt, som man blev antændt. begær er en hævn i sig selv Jeg har mange andre hobbyer end at skrive, som at spille skuespil, synge, male og tage billeder. Jeg er i det hele taget meget kreativ, og det værste scenarie for mig er at få et job, hvor det ikke ville være muligt for mig, at sætte mine kreative evner i spil. Jeg vil gerne ud at rejse meget, og måske bosætte mig i et andet land, med varme, smuk natur og vand, så jeg kan få masser af inspiration til mine historier

20 Frederikke Byron Mit navn er Gabrielle. Hele mit liv har jeg haft forskellige former for kræfter; Telekineses(du ved, at kunne flytte ting med tankens kraft), jeg kan også gå igennem tiden, springe ting i luften og forhekse folk. Jeg ved ikke, hvem jeg er. Jeg har ingen minder om min barndom. Det sidste jeg husker er, at jeg vågnede op nøgen på en græsmark, uden at have nogen idé om, hvor jeg var, eller hvordan jeg var kommet der. Jeg lignede en på omtrent 17, og det gør jeg stadig i dag, efter 234 år. Til alle jer der nu tænker, at så må det være fordi jeg er vampyr, kan i godt smide den tanke væk. Jeg har ingen idé om, hvad jeg er, men jeg drikker ikke menneskeblod, og forvandler mig ikke til en flagermus om natten, og jeg elsker virkelig sommer i solen. Om vampyrer findes ved jeg ikke, men de ting der lurer i mørket, og som får det til at blive uforklarligt koldt på få sekunder, de er virkelige. De kaldes dæmoner, de fleste af dem er torturerede menneskesjæle, der er blevet forvandlet til sindssyge skabninger. De ligner mennesker, men får sorte øjne, når de hører Guds navn på latinsk, Christo. Der er mange andre slags dæmoner derude, men ingen ved helt præcist, hvordan de er opstået. Jeg ved måske ikke, hvem jeg er, men jeg ved, hvad det er jeg skal gøre. Hvad hele min eksistens går ud på. Jeg skal slå Lucifers søn ihjel. Det er den eneste grund til at jeg lever. Hvis det lykkes mig, får jeg lov til at leve et normalt liv, uden kræfter. Jeg ville kunne slå mig ned, stifte en familie, dø. Når man har levet så lang tid som jeg har, er døden noget, man ser frem til. Det burde ikke været svært at dræbe ham. Han er først kommet til bevidsthed for et halvt år siden. Han er som jeg, hvad kan man sige, født som 17årig. Men han har et barns hjerne, hvor jeg har 234 års erfaring. Og den bedste; Jeg ved, hvor han er. Jeg sad i taxaen på vej hen til den engelske kostskole. Jeg tænkte på hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle bære mig ad med at dræbe ham. At dolke en kniv i hjertet på ham, ville ikke virke. Han var jo ikke menneskelig. Det var frustrerende at de ikke havde givet mig noget fingerpeg, om hvordan jeg kunne slå ham ihjel. Det var over min forstand, jeg havde stadig ikke fundet en måde at slå ham ihjel på. Jeg kunne måske hugge hovedet af ham, eller begrave ham levende Måske burde jeg bare prøve at dolke ham, og hvis det ikke virker så finder jeg nok på noget. Ja, alt var klart, snart kunne jeg starte mit eget liv. Et smil bredte sig på mine læber. Hej, Gabrielle, jeg fik et chok, og havde nær tabt den kniv jeg sad og legede med ned på gulvet. For fanden Raphael! Lad være med at snige dig ind på mig! Sorry, sagde han med sin kraftige accent. Er du her for at fortælle mig noget? Hvordan vidste du det? Du er her altid for at fortælle mig noget. Okay, jeg burde forklare. Raphael er en ærkeengel. Han har været min guide i alle de år jeg har været på jorden. Og en ting man altid kan regne med, når han kommer på besøg, bringer han ingen gode nyheder. Sandt, sagde han og hans ansigtsudtryk blev seriøst. Drengen, han skar ansigt ved ordet, er mere talentfuld end man skulle tro. Det kommer ikke til at være nemt, han har lært en hel del. Raphael der er en grund til at I sendte mig her til, 234 år før han blev født. Så at jeg har fordelen. Han er jo kun en baby. Jeg tror ikke, at han er den sværeste opgave jeg har haft. Men det er netop det. Han er den sværeste opgave du nogensinde har haft. Dette er hvad hele dit liv har ført dig imod. Hvis du taber nu, er alt tabt. Så taber jeg ikke, sagde jeg og kiggede ud af vinduet. De var nået til skolen nu. Jeg kunne mærke Raphael kigge på mig, og så forsvandt 38 39

21 Frederikke Byron han igen. Taxaen parkerede lige foran døren til hovedbygningen. Der var én hovedbygning, hvor undervisningen forgik, og to andre bygninger hvor eleverne boede. Jeg steg ud af taxaen, tog min taske og min kuffert, gik ind i bygningen og hen imod rektorens kontor. Imens jeg gik igennem gangene, stoppede de fleste elever og kiggede på mig. Men jeg bed ikke afsindigt meget mærke i det. Jeg var vant til det. Selv om jeg lignede alle andre, var der et eller andet over mig der udstrålede, at jeg var mere end menneske. Jeg nåede til rektorens dør og bankede på. Kom ind! sagde en dyb stemme. Jeg åbnede døren og gik ind. Gabrielle, sagde han og smilede da han genkendte mig. Hvor dejligt at du er her. Sæt dig endelig ned, jeg gjorde som jeg fik besked på. Hvordan var din rejse her til? Fin. Næsten igen trafik, sagde jeg og prøvede at lyde så neutral som mulig. Godt. Jeg går direkte til sagen, hvis det er okay med dig. Det er nogle travle dage her for tiden, Det er fint. Jeg har også snart brug for at hvile mig, Ja, det er forståeligt nok. Jeg har fået af vide, at du allerede kender reglerne, er det korrekt? Ja. Godt, så er der ingen grund til at gå dem igennem. Her er dit skema. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at spørge mig eller lærerne. Det var sådan set alt, lad mig vise dig til dit værelse, jeg samlede mine ting op fra gulvet. Har du brug for hjælp med det? Nej tak, jeg har det, vi nåede til den bygning jeg skulle bo i, og gik ind. Der var ingen elever at se, men de var selvfølgelig nok også til time. Vi gik op på anden sal, og da vi nåede til mit værelse, fandt rektoren en nøgle frem og låste op. Her er det så, sagde han. Jeg gik ind i værelset, og så med det samme en død pige i hjørnet. Tak, sagde jeg til rektoren. Så vil jeg forlade dig. Her er din nøgle, da han havde givet mig nøglen, gik han. Jeg begyndte at pakke ud, og ignorerede spøgelset. Hun var ikke mit problem, jeg havde vigtigere ting at forberede. Jeg havde ikke tid til, at sende et spøgelse over på den anden side. Da jeg var færdig med at pakke kufferten ud, tog jeg min taske frem. Jeg åbnede den, og begynde at lægge knivene i den ud på sengen. Skønt! De har givet mit gamle værelse ud til en psykopat med en kniv kollektion! Beklagede spøgelset sig. Det hørte jeg godt, sagde jeg uden at fjerne blikket fra mine knive. Kan kan du se mig? Ja, det kan jeg, jeg kiggede op på spøgelset. Og hvorfor er du her stadig spøgelse? Jeg har et navn, sagde spøgelset vredt. Okay så, spøgelse med et navn, hvorfor er du her stadig? Hvad mener du? Hvorfor er du stadig her på jorden? Hvorfor er du ikke gået videre til den anden side? Det ved jeg ikke. Jeg ville ønske, at jeg var. Jeg har været her i et år nu, og jeg er ved at blive virkelig træt af det Det giver ingen mening. Hvad mener du? Altså, når et spøgelse ikke tager til den anden side, er det som regel fordi de har uafsluttede affærer, eller bare fordi de ikke vil forlade jorden. Men jeg har aldrig mødt nogen, der var villig til at tage af sted, og ikke kunne. Hvordan ved du alt det her? Hvordan kan du se mig? Hvem er du? Øhm, jeg går ud fra, at man kan sige, at jeg er en slags heks. Heks? Mener du den slags der flyver rundt på en kost, og æder børn på Halloween? Nej! Jeg er på en mission fra Gud. En mission? Fra Gud? Er du sikker på, at du ikke har slået hovedet på vejen ind? Det har jeg desværre ikke

22 Frederikke Byron Hmm. Er du på en mission nu? Ja, jeg skulle lige til at lægge en kniv under min hovedpude, da en idé ramte mig. Spøgelse, hvad er dit navn? Christine. Men mine venner kaldte mig Chrissy. Okay, Chrissy, jeg kan hjælpe dig med at komme til den anden side, men jeg har brug for din hjælp først. Okay, du har min opmærksomhed. Jeg leder efter en dreng. Han er omkring 17år, jeg skulle til at sige mere, da spøgelset afbrød mig. Aha. Jeg kunne godt forestille mig, at det må være svært, at finde en dreng, når man er heks, Nej, nej, ikke på den måde! Han kom til skolen for ca. et halvt år siden, Okay, lad mig lige tænke. Den her dreng, kan han også se mig? Sikkert. Okay, der er den her dreng. Han kom her til for 5 måneder siden. Han hedder Lucas, og jeg sværger at det er som om, at han kan se mig, men han lader til at være ligeglad. Tak, sagde jeg, og havde ingen tvivl i mit hjerte om, at det var ham jeg ledte efter. Må jeg spørge, hvad du har tænkt dig, at gøre ved ham? Jeg samlede en kniv op, og kiggede på den. Jeg har tænkt mig, at slå ham ihjel. HVAD?! Er du sindssyg?! Jeg tænkte over det i et stykke tid. Måske. Jeg valgte en kniv ud, og lagde den ned i min støvle. Man kan ikke bare gå rundt og slå folk ihjel. Det vil jeg ikke tillade! Chrissy, du er et spøgelse, jeg tror ikke, du ville være i stand til at stoppe mig, Nå, men jeg kan prøve. Og hvordan ved jeg, at du siger sandheden, hvordan kan jeg vide, at du virkelig er en heks? Jeg fokuserede på de resterende knive, og fik dem til at svæve. Holy FUCK! sagde Chrissy og satte sig ned på en stol. Jeg fik knivene til at falde ned igen. Okay, nu. Hvor kan jeg finde den her dreng? Øh, han springer for det meste timerne over, og hænger ud sammen med nogle venner på plænen, Chrissy gik hen til døren og åbnede den. Følg efter mig, Chrissy gik på liste fod igennem gangen, selvom ingen kunne se hende, eller høre hende. Jeg fulgte efter hende. Vi nåede uden for, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Så fortæl mig; hvorfor vil du gerne slå ham ihjel? Spurgte Chrissy. Han er ikke et menneske. Han er Lucifers barn. HA! Ja, Lucifers søn! Og han er kommet for at udslette hele verden, sagde Chrissy sarkastisk Noget i den stil, sagde jeg helt alvorligt. Aha. Burde have vidst at du ikke lavede sjov. Så hvor gammel er du? Omkring 230 år, Ja okay, det er bare mærkeligt. Jeg kommer til at blive glad når det her er ovre! Du hjælper mig stadig med at komme over på den anden side, ikke? Ja, et løfte er et løfte. Chrissy stoppede pludselig op. Han er derovre, ved siden af træerne. Jeg kiggede derhen. Der sad 5-6 mennesker under et træ. Vi bliver nødt til at komme tættere på. Jeg begyndte at gå hen imod dem, med Chrissy lige i hælene. Vi gemte os bag et træ, et par meter væk fra dem. Det var ikke svært at se hvem Lucas var. Alle de andre kiggede på ham, og hægtede sig på alle de ord, han sagde. Så han havde allerede fået sig beundrere. Det problem burde jeg have forudset. Når alt kommer til alt, så er ondskab fristende. Heldigvis så det ikke ud til, at de havde solgt deres sjæl til ham endnu. Man kan se, når mennesker har solgt deres sjæle. De får et rødt skær i deres øjne. Jeg studerede ham i lang tid. Han var ret pæn, mørkebrune øjne, en muskuløs krop, blankt mørkt hår, og hvis jeg ikke vidste bedre, kunne det se ud som om, at han havde en engels ansigt. Hans beundrere var to piger og to drenge

23 Frederikke Byron Hvad har du tænkt dig at gøre nu? Har du bare tænkt dig at storme der hen og slå ham ihjel? Foran andre mennesker? Det ville ikke være særligt diskret, ville det? Nej, men hvad så? Vi venter til natten falder på, og så har jeg tænkt mig at snige mig ind på hans værelse og slå ham ihjel, imens han sover, Snige sig ind på hans værelse det kan jeg godt lide! Men hvad hvis han har en værelseskammerat? Åh, han har ikke en værelseskammerat. Hvorfor ikke? Af samme grund som jeg ikke har en. Man kan ikke risikere at nogen ser os udfører magi. Men du har en værelseskammerat. Du har mig! Ja, men du er død, så det betyder ikke rigtigt noget. Aha. Kom, jeg bliver nødt til at tage til mit værelse og forberede mig, vi vendte ryggen til Lucas og hans flok og gik hen mod vores værelse. Jeg var klar. Jeg havde en kniv på ryggen og i min støvle. Begge var hellige knive, og de burde virke. Jeg gik hen ad gangen og stoppede op foran hans dør. Jeg trak kniven frem, den jeg havde haft på ryggen, og skulle lige til at åbne døren, da jeg hørte en lyd bagved mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og så en dreng komme hen ad gangen. Jeg tog hurtigt kniven om bag ryggen. Han stoppede op da han så mig. Hej, sagde han og smilede. Hej, svarede jeg, og stak kniven ned i baglommen. Du må være den nye pige alle taler om, Ja, jeg er Gabrielle, sagde jeg og rakte ham hånden. Demian, jeg bemærkede at nogen kom gående imod os. Demian Ja Hvor er du fra? Ikke nogen specielle steder. Hvad er det for et svar? Jeg fokuserede ikke rigtigt på, hvad Demian sagde til mig, men kiggede ned af gangen. Jeg kunne nu ane hvem det var. Jeg blev nødt til at gemme mig, han måtte ikke allerede lægge mærke til mig. Jeg smilede til Demian. Jeg har brug for din hjælp med noget, sagde jeg, og så ham lige ind i øjnene. Okay, jeg lytter, jeg vidste godt, at det var forkert at bruge mine kræfter på civile, men det var en nødsituation. Skub mig op af væggen der ovre, han gjorde som jeg sagde. Jeg kiggede ned ad gangen og så at Lucas næsten var ved os. Kys mig. Igen gjorde han, som jeg bad om. Det var et sødt kys. Ikke for voldsomt eller for let. Det var perfekt, og det gjorde noget ved mig, som jeg ikke havde oplevet i meget lang tid. Det var ikke fordi, at det var første gang jeg havde kysset en dreng, det var bare første gang, det ikke var med en dreng, jeg skulle dræbe. Jeg vidste, det var dumt at miste fokus, men jeg kunne ikke lade være med at lukke øjnene og fortabe mig selv i kysset. Det var først da jeg hørte lyden af en dør, der lukkede, at jeg vendte tilbage til virkeligheden. Stop, sagde jeg til Demian, og han stoppede. Jeg skubbede ham lidt væk fra mig. Gå tilbage til dit værelse, og gå i seng, sagde jeg. Han gik væk fra mig, og så snart han var ude af syne, gik jeg hen til døren igen. Jeg brugte mine telepatiske evner til at få låst døren op. Jeg gik lydløst ind i værelset. Lucas lå på sin seng. Han havde taget sin skjorte af, men havde ellers resten af sit tøj på. Jeg trak min kniv frem og gik hen ved siden af hans seng. Han sov uden at lav en lyd. Han var perfekt, som han lå der. Sommetider var det svært at tro, at noget så smukt, kunne være så ondt. Men jeg vidste hvad jeg måtte gøre. Jeg løftede kniven op over mit hoved og gjorde klar. Kniven skar igennem luften, men lige før den ramte ham, sænkede jeg farten og tøvede. Det var min første fejl. Han vågnede med det samme, tog fat om mine arme, med den ene hånd, og kastede kniven væk med den anden. Før jeg vidste af det, lå jeg på sengen med ham oven på mig. Jeg prøvede, at 44 45

24 Frederikke Byron komme væk, men han havde et fast greb om mine hænder. Åh, lille engel. Så kom du endelig. Jeg undrede mig over hvor lang tid det ville tage. Jeg er ingen engel! Sagde jeg vredt. Ikke? Nå, så er det jo min heldige dag. Jeg så dig udenfor. Hvordan du studerede mig han lod sin frie hånd stryge min kind. Hans hud var så blød Og lige nu. Du vil ikke dræbe mig, du tøvede. Jeg tror, at du gerne vil noget helt andet end at dræbe. Han satte sine læber mod mine. Til at starte med for tankerne rundt i hovedet på mig, men efter et stykke tid var min hjerne blank, og det snurrede rundt i mit hoved. Jeg lagde også mærke til, at jeg ikke længere kæmpede imod. Han bevægede sin mund væk fra min, og fandt i stedet min hals. Jeg lukkede øjnene, og prøvede at tænke, men enhver rationel tanke havde forladt mig. Du er bare et barn, fik jeg til sidst ud. Han kiggede på mig. Men i det tilfælde, så er der jo bare meget, du kan lære mig. Nej Din mund siger nej, men din krop siger han nåede ikke at afslutte sin sætning, før jeg jordede mit knæ i skridtet på ham. Han faldt ned af mig, og jeg reagerede hurtigt. Før der var gået to sekunder, var jeg over ham, havde et fast tag i hans hår, og holdt en kniv for hans strube. Du er kun et barn, og det faktum at du bruger sådan et dårligt, og alt for brugt ordsprog, beviser det. Og nu har jeg tænkt mig at slå dig ihjel, fordi du er ond og du bliver nødt til at dø, jeg sagde ordene hurtigt, og så ned på ham. Han brune øjne var blanke, og så bedende op på mig. Det var forkert. Jeg kunne mærke det igennem hele min krop. Han var kun et barn. Måske lignede han en på 17, men han havde ikke engang levet i et år, havde ikke engang gjort noget forkert endnu. Han prøvede ikke engang at slå mig ihjel, men prøvede at forfører mig, hvilket er endnu et eksempel på, at han ikke har lært at tænke med den øverste hjerne endnu. Og nu, da han lå der og frygtede for sit liv, blev det klart for mig, at jeg ikke kunne gøre det. Jeg fjernede kniven, slap ham, og spurtede ud af værelset, og ind på mit eget. Jeg smed mig ned i min seng, og lagde armen hen over mit hoved. Så, hvordan gik det? spurgte Chrissy. Jeg har ikke lyst til at tale om det Åh. Var det klamt? At slå nogen ihjel, kan ikke have været særligt rart Jeg slog ham ikke ihjel ÅH! Hvorfor lyder du så glad? Jeg brød mig ikke om tanken, om at min værelseskammerat var en morder. Vi er ikke værelseskammerater, du er død. Gå nu, jeg vil sove. Der er ikke nogen grund til at gnide salt i såret sagde Chrissy såret, men forlod rummet. Næsten morgen bankede det på døren. Jeg kiggede på mit ur, og så at klokken var kvart over 7. Første time startede klokken 8. Jeg trak en silkebadekåbe over mig, og gik hen og åbnede døren. Demian? Spurgte jeg forvirret, da jeg så ham. Han havde en kop te i den ene hånd, og noget brød i den anden. Her, sagde han og gav mig det. Jeg tænkte, at jeg ville få dig til, at føle dig godt tilpas på din første dag. Følge dig til time og sådan noget. Jeg stirrede på ham med åben mund. Han havde sat sig til rette på min seng. Jeg smækkede døren i med min fod, og stillede maden på natbordet. Aha, okay Øhm hvorfor? Han så på mig. Altså jeg i går Vær sød ved ham. Han er en af de bedre fyre, sagde Chrissy, der 46 47

25 Frederikke Byron havde sneget sig op bagved mig. Det tog alt min selvkontrol ikke at hoppe ved hendes stemme. Og han ser rigtigt godt ud i badet, sagde hun, og satte sig bag ved ham, med hænderne rundt om ham. Hun begyndte at gøre nogle meget forstyrrende ting ved ham, uden at han lagde mærke til det. derfor mente jeg at det var en god idé. Undskyld, hvad? Demian havde åbenbart sagt noget til mig. Det er lige meget Skal du ikke have noget af din te? Det er godt for nerverne, Nerverne? Ja, du ser lidt anspændt ud, Anspændt? Overhovedet ikke, Chrissy var nu begyndt at bevæge hænderne ned mod hans nedre regioner. Stop! Kom jeg til at sige højt. Chrissy stoppede. Hvad? Spurgte Demian forvirret. Jeg gik hen til ham, og bøjede mig ned over ham, med begge hænder placeret på hans lår. Demian, du bliver nødt til at gå nu. Jeg skal nok selv finde hen til klassen. Du har ingen obligationer til at følge mig, Demian rejste sig. Okay, vi ses, sagde han og gik. Wow, du lavede lige en totalt Obi Wan Kenobi på ham. Dette er ikke de droider I leder efter. Sagde hun og efterlignede Obi Wan fra Star Wars. Stop det der, det er ikke sjovt. Hvad fanden tænkte du på? Hey! Bare fordi jeg er et spøgelse, betyder det ikke, at jeg ikke har lyster. Jeg savner en mands krop imod min, sagde hun og fik et drømmende udtryk. Du er helt klart det mest forstyrrende spøgelse jeg nogensinde har mødt, sagde jeg og rystede på hovedet. Jeg tog til time klokken 8. De første par timer forløb uden problemer. Så havde vi historie. Jeg kom ind i lokalet, og så med det samme Lucas og Demian sidde i lokalet. Demian vinkede med det samme til mig, og gjorde tegn til at jeg skulle komme over og sætte mig ved siden af ham, Lucas sendte mig et hurtigt indforstået blik. Efter timen kom Lucas over til Demian og jeg med en af sine sycophanter på armen. Hej Demian, hvordan går det? Spurgte han. Helt fint mand, hvad med dig? Jeg er okay. Hej, hvor er mine manere?! Det her er Gabrielle. Demian havde rejst sig op, og jeg gjorde nu det samme. Ja, det ved jeg. Vi rendte ind i hinanden i går, Hvor sjovt, Gabrielle og jeg mødte hinanden på samme måde, sagde Demian med et smil. Jeg smilede lidt anstrengt, og tænkte over en måde at komme ud af situationen på. Nå, men jeg må videre, begyndte jeg, men Lucas stoppede mig. Vent, jeg holder en fest i aften, nede på pubben. I burde komme, Fedt, jeg er med eller det kommer an på om du vil Gabrielle? Han kiggede på mig med sine store øjne, og jeg følte mig nærmest tvunget til at sige ja. Okay, ja det lyder som en god idé, svarede jeg så til sidst. Godt, jeg glæder mig til at se jer, sagde Lucas og gik. Jeg stod foran spejlet og prøvede tøj da Chrissy sneg sig op bagved mig. Nej, nej, nej, det der går bare ikke! Du ser værre ud end en våd drag queen, Men den er praktisk, ellers kan mine knive ikke spændes fast på ryggen, Nej, ingen knive! Det her er en offentlig fest, ingen bliver slået ihjel, okay? Fint sagde jeg lettere irriteret. Her! Tag den her på. Hun havde taget en kjole ud under sin gamle seng. Jeg kiggede på den, og rystede så på hovedet. Kom nu, den vil se fantastisk ud på dig, To minutter senere stod jeg foran spejlet i kjolen. Den var en sort lille 48 49

26 Frederikke Byron sag, der klemte livet ud af en, og fik ens bryster til at ligne to balloner, der kunne finde på at sprænge når som helst. Fint, jeg tager den på, lader du mig så være i fred? Ja, men først efter at vi har fundet et kælenavn til dig. Gabrielle bliver simpelthen for tørt. Men det er mit navn. Lige meget, nu finder vi på et kælenavn basta, Fint, hvordan gør man? Først forkorter man navnet, Gabe? Nej, for mandligt. Hvad med Elle, eller vent, vi tilføjer et i, så det bliver Ellie, ja det er sødt. Ja, for jeg udstråler jo slik og kager! Før Chrissy kunne komme med et comeback, bankede det på døren. Det var Demian. Hej, klar til at gå Gabrielle? Ja, Chrissy sparkede mig, øhm, men kald mig Ellie, Okay, Ellie, sagde han og vi gik arm i arm hen til pubben hvor festen blev holdt. Der var fuldstændig fyldt op. Det lykkedes os dog at finde et bord ovre i et hjørne. Demian havde midlertidigt forladt mig, da Lucas kom over til mig. Hej, er det her sæde optaget? spurgte han og satte sig ned i sofaen ved siden af mig. Ja, det var det, sagde jeg og trak mig ud under den arm han havde lagt om mig. Kom nu Ellie, det er trods alt min fest, du kunne i det mindste lade som om du er glad for at se mig, sagde han. Fint, sagde jeg, og satte mig oven på ham. Jeg smilede ned til ham, tog fat i hans hår, og trak så tilbage så hårdt jeg kunne. Hvordan vidste du, at du skulle kalde mig det? spurgte jeg. Jeg har mine metoder, svarede han, og prøvede at komme løs, men jeg strammede bare grebet mere, han skar ansigt. Jeg vidste ikke, at du var til den slags. Hold kæft. Var det Demian, der fortalte dig det? Ja, han var meget glad for at du havde fortalt ham det. Jeg bliver da nødt til at indrømme, at jeg var en smule skuffet over, at du ikke fortalte det til mig først. Men måske vil du fortælle mig dit safe- word? Du afskyer mig, sagde jeg og trak mig væk fra ham. Du startede det, sagde han og holdt hænderne oppe foran sig. Og jeg afslutter det, Vent, sagde han, og stoppede mig før jeg rejste mig op. Hvad? Du ved at vi hører sammen, hvor mange andre kender du, der også kommer til at leve evigt. Selvfølelig lige bortset fra de andre engle, men dem leger du jo ikke så godt sammen med, Hvad mener du med de andre engle? Hvorfor spørger du ikke Demian? Det fik mine tanker til at køre. Hvor er han? Hvordan skulle jeg vide det? Sig det Lucas! sagde jeg truende. Prøv taget, sagde han. Jeg rejste mig op, og begyndte at gå. Han er ikke hvad du tror! Råbte han efter mig, men jeg valgte at overhøre det. Jeg løb op af den snævre trappe der førte op til taget. Jeg fandt Demian bundet fast til et afløbsrør, bevidstløs. Jeg bandt ham fri og teleporterede hjem. Wow, hvis du kan gøre sådan, hvorfor går du så overhovedet? Spurgte Chrissy, der sad i en stol og læste En Shopaholic i New York - sikkert ikke for første gang. Jeg placerede Demian i sengen. Hvad er der sket med ham? Lucas, svarede jeg. Åh, klarer han den? Ja, det tror jeg, jeg lagde mig ned ved siden af Demian, og prøvede på at få noget søvn

27 Frederikke Byron Næst morgen var Demian meget forvirret, men jeg fik ham overbevist om at han bare kom til at drikke for meget. Han tog af sted uden for mange spørgsmål, og jeg blev overladt til mig selv. Jeg brugte resten af lørdagen på at pudse knive, og planlægge hvordan jeg kunne dræbe Lucas. Det var søndag, da jeg gik rundt i byen, at jeg så Lucas komme gående for sig selv. Jeg sneg mig hurtigt ind i en øde sidegade, og stod og ventede på at han skulle komme op forbi. Han passerede hjørnet, og jeg slog til. Jeg trak ham i armen og smed ham op ad husmuren. Jeg havde hurtigt en kniv for hans strube. Har du hørt om mobilen? En fantastisk ny opfindelse hvor du kan komme i kontakt med folk, uden at overfalde dem på gaden? Teknisk set er det en gyde. Og hvori ligger underholdningen i et opkald? Det ved jeg nu ikke, de unge nu til dags har en sjov leg, der hedder telefonsex? Jeg er ikke til telefonsex, Jamen, jeg er altid frisk på noget godt gammeldags Jeg satte kniven tættere på hans strube. Hvad mente du i fredags, med din kommentar om engle? Han gjorde en bevægelse med hænderne, jeg ikke forstod. Hvad?! spurgte jeg og trykkede kniven hårdt imod hans strube så den drog blod. Han tog fat om mit håndled, klemte til så kniven røg ud af min hånd, og vred så min arm bagud, så jeg kom til at stå med ryggen op ad ham. Jeg prøver at sige, at det er svært at tale med en kniv for struben, sagde han i mit øre. Slip mig, truede jeg. Slap af, jeg har ikke tænk mig at gøre dig fortræd, han kyssede mig på halsen og gav så slip på mig. Kom, sagde han og begyndte at gå. Hvor skal vi hen? Jeg tager dig med til frokost, og så fortæller jeg dig hvad jeg ved. Vi tog hen på en lille lokal café hvor der kun var to andre end os. Vi havde sat os ved et vindue i hjørnet. Så hvad ved du? Jeg ved hvem du er, Virkelig? Ja, Hvem er jeg så? Gabrielle. Er det her en joke? spurgte jeg irriteret og skulle til at gå. Nej, nej, sæt dig ned. Mange kender dig også som Gabriel. Så mange tror jeg er en mand? Er du ude på at fornærme mig eller? Nej, du ved jeg syntes du er tiltrækkende. Ved du helt seriøst ikke hvem Gabriel er? Jeg tænkte over det. Mener du englen? Ja, Hvad har det med mig at gøre? Det er dig, Hvad? Men jeg er ikke en mand, Nej, det ved jeg godt. Men det tror menneskene, du er. Desværre var det en masse mandchauvinistiske svin der skrev biblen. Mange af englene var faktisk kvinder, Gabrielle, Uriel Ja, ja, jeg har forstået det, afbrød jeg hans remse. Så du prøver at påstå, at jeg er en engel? Jeg grinede. Det er jo latterligt! Er det? spurgte han alvorligt. Tænk over det og kom tilbage til mig, hvis du har brug for at få noget mere viden, og med de ord gik han. De kommende dage kunne jeg overhovedet ikke fokusere på noget. Jeg tænkte slet ikke på min opgave, eller hvordan den skulle udføres. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvordan jeg var blevet løjet for hele mit liv. Var jeg virkelig en engel? Det var jo sindssygt. Jeg kunne ikke være en engel, der var ikke noget engleagtigt ved mig. Jeg havde lige tænkt tanken færdig, da Raphael besluttede sig for at dukke op lige foran mig. For helvede, hvad har jeg sagt om det dér? spurgte 52 53

28 Frederikke Byron jeg irriteret, men han så ud til at være rimelig ligeglad med mine udbrud, og gik forbi mig. Michael bliver utålmodig, sagde han tørt. Han vil have at vide hvorfor det tager så lang tid, Det tager den tid det tager! Svarede jeg og lød som en forkælet møgunge. Raphael så olmt på mig. Hvorfor har du ikke gjort fremskridt? Fordi der ikke har været mulighed for det, Ikke det? Michael har en anden mening, Nå, men jeg er ret ligeglad med hvad hans mening er. Hvor let er det lige for ham at se ned på os? Han er så højt op i skyerne, at han snart brænder op! Han ved ikke hvordan det er hernede, hvordan skulle han det? Ikke endnu, men det kommer han snart til, hvis der ikke bliver gjort noget ved sagen, Hvad mener du, har den store stygge sherif tænkt sig at komme her ned personligt? Det er lige hvad han har, og han kommer ikke til at være glad, hvis alt hvad han finder, er dig i seng med fjenden, Raphael havde stillet sig truende op foran mig. Gabrielle, du skal ikke være bange for mig, jeg er her for at lede dig på den rette vej, Og hvad giver dig retten til at bestemme, hvad der er den rette vej for mig? Raphael rystede på hovedet. Du forstår det bare ikke, gør du? Nej, jeg forstår det slet ikke, Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Du kan fortælle mig, hvordan jeg slår ham ihjel, Ville du kunne, hvis jeg fortalte dig det? Lad være med at tale ned til mig! Du ved at jeg kan! Og det står skrevet, at Lucifers søn ikke kan slås ihjel med noget våben, skabt af mennesket, men at det dødelig slag skal komme fra det helligste af alt, citerede han. Og hvad er det helligste af alt? En engel? Hvad? Nej, hvorfor spørger du om det? Du ved godt hvorfor, lad være med at spille dum. Er det sandt? Er jeg en engel? Raphael så ned i jorden, og sukkede dybt. Jeg fik besked på ikke at nævne det for dig, det var en del af din straf Min straf? For hvad? spurgte jeg forvirret. Det kan jeg ikke sige, Fuck det! Jeg vil vide det! Jeg er ked af det, det er bare den her måde, at det bliver nødt til at være på. Held og lykke, sagde han og forsvandt. Held og lykke min bare røv! Kom så her ned dit svin, og fortæl sandheden for en gangs skyld i dit liv! Wow, hvorfor råber du ad loftet? Spurgte Chrissy der kom ind med en Ben and Jerry is i hånden. Jeg råber ikke ad loftet, jeg råber efter Raphael, Englen? Ja, Wow, sejt, Ikke rigtigt, han er en stor filigo di una puttana! Okay, jeg har ingen idé om hvad det betød, men jeg er ret sikker på at det ikke er noget man kalder engle for, Det er af ingen betydning, det viser sig, at jeg er en af dem, Er du en engel? Jeg nikkede. Wauw, den havde jeg ikke set komme, sagde hun med lidt for stor overraskelse i stemmen. Jeg skulede ondt til hende. Undskyld, men det er ikke lige frem fordi du udstråler en engle-vibe. Bliv her, der er en jeg skal tale med. Jeg gik målrettet imod Lucas værelse. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg tog 54 55