Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland"

Transkript

1 Center for Skov, Landskab og Planlægning KVL Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Arbejdsrapport Skov & Landskab nr

2 Titel Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Forfatter Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Serie Arbejdsrapport Skov & Landskab Nr Rapporten publiceres på Bedes citeret Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin, Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Skov & Landskab, KVL. 117 p. ISBN Udgiver Skov & Landskab Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf E-post: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af navnet Skov & Landskab kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

3 Forord Formålet med denne rapport har været at indsamle eksisterende data om friluftslivet i Nordsjælland samt at perspektivere de fremtidige muligheder herfor til brug for beslutning om etablering af en nationalpark. I november 2003 besluttede miljøminister Hans Chr. Schmidt at igangsætte arbejdet med at undersøge mulighederne for etablering af en nationalpark kaldet Kongernes Nordsjælland 1. Formålet hermed var at udarbejde en vision med en plan for afgræsning og indhold af en nationalpark med Gribskov og Esrum Sø som kerneområde. Til at forestå arbejdet nedsattes en lokalt sammensat styregruppe, som bl.a. fik ansvar for at gennemføre en undersøgelse af de nuværende og potentielle muligheder for friluftsliv. I august 2004 anmodede styregruppens sekretariat ved Fredensborg Statsskovdistrikt Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, om at forestå dette arbejde. Af aftalen mellem miljøministeren og styregruppen fremgår det, at projektet skal omfatte Esrum Sø og Gribskov og de andre større statsejede arealer i området, herunder mulighederne for etablering af korridorer mellem disse. Ved korridorer forstås forbindelsesarealer, der giver mulighed for spredning af dyr og planter samt for at sikre rekreative passagemuligheder. Efter aftale med sekretariatet omfatter denne rapport en indsamling af eksisterende data om friluftslivet samt en perspektivering af de fremtidige muligheder indenfor et område som strækker sig fra Halsnæs i vest til Øresund mod øst og fra Nivåbugten og Tokkekøb Hegn mod syd til Kattegat mod nord. Undertegnede vil gerne rette en tak til de institutioner og privatpersoner, der har deltaget i møder med os og leveret oplysninger og materiale til brug for projektet. Tak til ph.d.-studerende Liv Oustrup for hjælp med færdiggørelse. Arbejdsrapporten Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med nationalpark Kongernes Nordsjælland er udarbejdet af Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole af lektor, Phil. Dr. Jette Hansen-Møller (projektansvarlig) og b.sc.silv. Sandra Gentin. København, den 31. januar 2005 Jette Hansen-Møller 1 Schmidt, Hans Chr., 26. februar 2004, Skrivelse til Frederiksborg Amt, Helsinge, Hillerød, Helsingør, Fredensborg-Humlebæk og Græsted-Gilleleje Kommuner, Miljøministeriet, København. 5

4 6

5 Indhold Forord... 5 Resume... 9 Indledning Baggrund Undersøgelsens indhold Hidtidig planlægning for friluftsliv i Nordsjælland Regional planlægning Visioner for friluftsliv i Nordsjælland Friluftsaktiviteter og anlæg Det nordsjællandske friluftslandskab Aktiviteter ved kyst, sø og å Voksne bilisters skovbesøg Aktiviteter i landbrugslandskabet Adgangsmuligheder Forstyrrende elementer for friluftsliv og turisme Overnatningsmuligheder Turistfaciliteter Primitive overnatningsanlæg Kulturhistoriske seværdigheder og formidling Brugerne af kulturtilbud Kunstudstillinger Egns- og bymuseer m.v Naturformidling Friluftsmæssige potentialer i Nordsjælland Fremtidens samfundsudvikling Nordsjælland som hverdagslandskab Borgeren i Nordsjælland en karakteristik Problemer og mangler Nordsjælland som weekend- og ferielandskab Sommerhusejerne en karakteristik Problemer og mangler Nordsjælland som udflugtslandskab og turistdestination Turismen i Danmark Forskellige turisttyper en karakteristik Problemer og mangler Kongernes og Naturkræfternes Nordsjælland Friluftsmuligheder i hverdagen, i weekenden og ferier Potentielle områder for friluftsliv i hverdagen Potentielle områder for friluftsliv i relation til sommerhusophold Potentialer for en turistdestination

6 8

7 Resume Muligheder og potentialer for friluftsliv og turisme i det åbne land i Nordsjælland er genstanden for denne undersøgelse, som skal bruges til at tage stilling til, om der skal udpeges en nationalpark i området, samt hvilken udstrækning og hvilket indhold en sådan i givet fald skal have. Undersøgelsen omhandler området fra Frederiksværk til Øresund og fra Tokkekøb Hegn/Nivåbugten til Kattegat. Nordsjælland rummer, ligesom de syv andre nationalpark pilotprojektområder, store naturværdier. Grib Skov, som er den næststørste i landet og Esrum Sø, Danmarks dybeste, samt Arresø, der er Danmarks største, udgør de naturmæssige kerneområder i landsdelen. Samtidig er området noget særligt. For det første fordi det indeholder de mest spektakulære kulturhistoriske spor fra Europas ældste kongedømme og for det andet, fordi det er udflugtslandskab for en befolkning på mere end en million mennesker. De samlede muligheder for at dyrke friluftsliv i Nordsjælland er meget varierede. Badevandet og strandkvaliteten vurderes generelt at være god, specielt langs nordkysten, hvor mange strande og havne fik tildelt Det Blå Flag i Da antallet af gæstebåde i havene er stigende, og ventelisterne på bådpladser er lange vurderes havnekapaciteten imidlertid som værende for ringe. Mulighederne for sejlads på de store søer er også begrænsede for offentligheden, og de fleste af åerne, er generelt for små til sejlads med kano, kajak og lign. Endelig anses mulighederne for lystfiskeri for relativt gode. Især de bynære og kystnære skove i Nordsjælland benyttes intensivt til friluftsformål, og fordi området indeholder usædvanligt mange skove, er mulighederne for at gå eller cykle en tur såvel som for at dyrke organiserede aktiviteter særdeles gode. Også i det åbne land er både gå- og cykelture de mest almindelige friluftsaktiviteter, især omkring byerne, og hvor landskabet er tilgængeligt ad markveje og stier og har et varieret indhold af naturtyper. Hvor dette ikke er tilfældet, kommer der færre, og mulighederne disse steder anses for at være mangelfulde. For eksempel kan det være vanskeligt at foretage ture til hest eller at komme fra et opstaldningssted til en skov, hvor der må rides. Tætheden af landveje er stor i området, og der er mange parkeringspladser og stier i skovene, mens det åbne land og kysterne er mindre godt forsynet. Sommerhusområderne udgør langt den største overnatningskategori i Nordsjælland. Antallet af overnatninger i disse områder er dobbelt så stor som i alle de andre former for anlæg tilsammen. Husenes og områdernes standard blev for godt ti år siden vurderet til at være ringe. Alligevel er der i dag stor efterspørgsel efter både grunde og huse. Antallet af hotelsenge i Nordsjælland er rigeligt. Til de billigere overnatningsmuligheder hører to feriebyer og fire vandrehjem. De er alle af god 9

8 standard. Der er også 21 campingpladser indenfor undersøgelsesområdet. Mere end halvdelen af enhederne optages imidlertid af fastliggere, hvorfor de kun er lidet attraktive for turister. Det er også muligt at overnatte på Bed & Breakfast, holde bondegårdsferie i det åbne land, eller tage på hytte- eller telttur især i skovene. Benyttelsen og standarden af disse overnatningsformer kan ikke vurderes, men anses for at være relativt høj. Flertallet af gæsterne indenfor alle typerne af overnatningsanlæg er danskere, og der kommer også mange svenskere og nordmænd til området. Sammenlignet med de andre pilotprojektområder besøges Nordsjælland af forholdsvis få tyskere. Kulturhistoriske spor er der mange af i Nordsjælland, og indbyggerne i Frederiksborg Amt er blandt dem i landet, der bruger flest penge på kulturtilbud. Men der er også mange gratis seværdigheder. Andelen af udenlandske besøgende på museer, forlystelsesparker, slotte og oplevelsescentre i området er imidlertid lavt sammenlignet med andre dele af landet, hvor der kommer mange turister. Formidlingen af Nordsjællands naturværdier foretages af naturvejledere på naturskoler og økobaser samt på forskellige former for guidede ture og gennem aktiviteter for skoleklasser, private grupper og offentligheden i almindelighed mm. Efterspørgslen efter den slags arrangementer er stor, og det er især på Esrum Møllegård, og i feriesæsonen på Gilleleje Feriecenter og Skt. Helenecentret ved Tisvildeleje, at offentligheden har de bedste muligheder for at få naturvejledning. Udover ovennævnte formidles naturen på naturlegepladser, fra fugletårne og ved hjælp af stiafmærkninger med tilknyttede foldere samt kortborde, især i de fredede områder og skovene. Formidlingen af de kulturhistoriske seværdigheder i området foregår hovedsagelig på udstillinger og ved aktiviteter på museerne eller ved guidninger og skiltning på slotte og borge, gravhøje mm. Kongernes sommerresidenser i skovene samt ruinerne af deres middelalderborge er de mest spektakulære seværdigheder og de mest oplagte elementer for markedsføring af en kommende nationalpark som en turistdestination forskellig fra de andre, men der er også mange mindre spor fx af nedlagte landsbyer at finde især i skovene. I dag er det imidlertid ikke muligt at få en oplevelse, hvor de forskellige spor og deres sammenhæng er formidlet, eftersom der hverken er afmærket ruter der forbinder stederne, eller udarbejdet turfoldere om deres relationer. Noget tilsvarende gælder de andre kulturhistoriske temaer, der er specielle i Nordsjælland som fx tidligere tiders hesteopdræt, industrialisering og teknologi, samfærdsel eller landbrug og fiskeri. Planlægning for at forbedre befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv i Nordsjælland har fundet sted siden slutningen af 1950 erne. Kernen i dette arbejde har bestået i forsøge at opretholde eller skabe ubebyggede kiler i sommerhusområder mellem kysten og de åbne land. Desuden har der været udpeget kerneområder for friluftsliv af forskellig udstrækning, men altid indeholdende skovene og søerne samt landsbyer og kulturhistoriske spor. Alt i alt anses planlægningen for friluftsliv og turisme i området således for at have været omfattende. 10

9 I dag står vi overfor nye udfordringer. Den samfundsformation, vi er på vej imod, karakteriseres som et drømme samfund. I et sådant lægger forbrugerne større vægt på symbolværdien og den fortælling, der er knyttet til et produkt end dets umiddelbare funktion eller nytte. Noget tilsvarende kommer til at gælde fremtidens friluftsaktiviteter og landskab. Oplevelserne i fritid og ferier vil blive brugt til udvikling af den enkeltes selvforståelse. Derfor bliver oplevelsesrige landskaber mere værd end produktionslandskaber, såfremt deres værdier kan formidles på en engagerende måde. Danskerne arbejder mere og mere. Samtidig bliver opdelingen i arbejdstid og fritid globalt set stadig mere uklar. Derfor bliver fritid for mange et knapt gode, som både skal tilfredsstille behovene for at kunne slappe af og pleje sig selv, og for at få en anden slags oplevelser end i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at tilbuddene i en nationalpark bliver af høj kvalitet, lette at finde frem til og velorganiserede. Er de det, er fremtidens brugere, hvoraf en stor del vil være fysik aktive og velstillede ældre, også villige til at betale, hvad det evt. måtte koste at benytte sig af dem. Da der kan være forskel på, hvor, hvordan og hvor ofte et landskab benyttes til forskellige former for friluftsliv alt efter, om brugeren bor tæt på eller skal rejse i længere eller kortere tid, vurderes de friluftsmæssige potentialer og problemer i denne rapport ud fra tre forskellige synsvinkler. Under overskriften Nordsjælland som hverdagslandskab vurderes mulighederne for at bruge det åbne land til uorganiserede såvel som visse organiserede aktiviteter i hverdagen. En central problemstilling i relation hertil vedrører adgangsmulighederne til det åbne, land især omkring byerne. Under overskriften Nordsjælland som weekend- og feriested vurderes mulighederne især for Københavnerens brug af området i forbindelse med ophold i sommerhus. Her redegøres for problemerne for adgang til strandene såvel som til det åbne land bag sommerhusområderne. Under overskriften Nordsjælland som turistdestination vurderes mulighederne for at benytte området fortrinsvis af udlændinge, men også af danskere, der kommer langvejs fra på endagsudflugter og længere ferier. I dette afsnit redegøres for, hvilke interesser forskellige turistgrupper har og det konkluderes, at den mest centrale mangel for at kunne markedsføre området som en turistdestination er en koordination mellem turistinformation og en udvidet natur- og kulturformidling. Afslutningsvis udpeges områder med potentialer for friluftsliv henholdsvis til brug i hverdagen og i weekender. Desuden gives forslag til en afgrænsning af en kommende nationalpark bestående af to kerneområder, et vest for Helsingør indholdene Esrum Sø og Grib Skov, og et indeholdende Arresø og Tisvilde hegn. De to områder foreslås forbundet af en korridor langs Pøle Å. Derudover foreslås korridorer fra Grib Skov til henholdsvis Gilleleje og Heather Hill. 11

10 12

11 Indledning Grib Skov er den næststørste i landet. Den indeholder store naturskovsarealer såvel som urørt skov og flere arealer med potentiale for at udvikle sig i samme retning. Umiddelbart op ad skoven ligger Esrum Sø, som er Danmarks næststørste. Disse naturværdier var afgørende for, at Wilhjelmudvalget i rapporten Natur i Danmark mål og midler 1 i 2001 foreslog Natura 2000 arealerne, og de statsejede arealer i Nordsjælland som et af flere potentielle nationalparkområder. I historisk perspektiv var det ligeledes skovene, der udgjorde Nordsjællands rekreative attraktion. Allerede i slutningen af 1300-tallet foretrak Valdemar Atterdag Gurre frem for sit hovedsæde i Vordingborg. Det var dog især Frederik II, der i midten af 1500-tallet fik øje på området, som et uforligneligt jagtområde, og sikrede sig store sammenhængende arealer, som han kunne bruge til vildtbaner. I den anledning lod han Hillerødsholm ombygge til sommerresidens under navnet Frederiksborg. Det blev dog allerede af hans søn, Christian IV, anset for umoderne. Derfor ombyggede han jagtpavillonen Østrupgråd til det slot, vi i dag kender under navnet Fredensborg og gjorde St. Dyrehave til kongeligt jagtområde. Med udgangspunkt heri lod Christian V i slutningen af 1600-tallet udhugge en jagtstjerne til parforcejagt, ligesom han gjorde i Grib Skov og St. Dyrehave 2. De kongelige jagtinteresser er den primære årsag til, at de Nordsjællandske skove ikke måtte vige for en landbrugsmæssig opdyrkning, og at de, efter overdragelse til staten, har kunnet anvendes til friluftsformål af den danske befolkning. Men mere end skovene er det den Nordsjællandske kyst, der fra1800-tallets slutning blev en friluftsmæssig magnet. Med anlægget af jernbaner fra Hillerød og Helsingør til Gilleleje blev strandene først tilgængelige for det bedre borgerskab fra København, der lejede sig ind først hos fiskerne, siden på de nybyggede pensionater og hoteller 3. Med velstandsstigningen og udviklingen i privatbilismen efter Anden Verdenskrig fik en bredere del af den københavnske befolkning for alvor glæde især af områdets kyster, hvor de byggede sommerhuse til ferie- og weekendophold. Andre slog sig permanent ned i området især langs Øresund, hvor nye byer voksede til, og efterhånden som flyrejser blev mere økonomisk overkommelige, måtte danskerne dele de nordsjællandske herlighedsværdier med turister langsvejs fra. De kommer imidlertid ikke primært for at opleve hverken skovene, søerne eller hav og strand, for den slags findes bedre og større andre steder, men for at opleve kulturhistoriens vingesus i kongernes Nordsjælland. Baggrund Nordsjælland er nu sammen med Læsø, Vadehavet, Lille Vildmose, Thy, Mols Bjerge og Møn udpeget til pilotprojektområde for en nærmere undersøgelse af afgræsning og indhold i relation til en eventuel fremtidig udpeg- 1 Wilhjelmudvalget (2001) 2 S , Rying & Jensen (1972) 3 S. 157 og 311, Rying & Jensen (1972) 13

12 ning som nationalpark. Alle syv områder rummer store naturværdier, og udover Nordsjælland besøges også Møn og Mols Bjerge af mange turister. Det er imidlertid især beliggenheden tæt ved landets hovedstad og den deraf følgende urbanisering og de mange kulturhistoriske spor fra Europas ældste kongedømme der betinger, at forholdene i Nordsjælland er anderledes end i de andre områder, ikke mindst hvad angår friluftsliv og turisme. Sverige var det første europæiske land, der udpegede nationalparker med både et rekreativt og naturbeskyttelsesmæssigt formål. Det skete allerede i Noget tilsvarende skete ikke i Danmark, selvom der blev taget flere tilløb til det, og i 1960 erne blev det besluttet at satse på en generel beskyttelse af det vilde plante- og dyreliv og sikre det almene friluftsliv ved hjælp af Naturbeskyttelsesloven og fredninger i stedet for at udpege nationalparker. Det skyldtes bl.a., at Danmarks Naturfredningsforening mente, at det hverken økonomisk eller praktisk ville være muligt at beskytte naturværdierne både i særlige naturparker og i det åbne land i øvrigt. I 1999 fik idéen om naturparker i Danmark fornyet aktualitet, som følge af en OECD-evaluering, der konkluderede, at regeringens indsats for at beskytte den eksisterende sammenhængende natur ikke var tilstrækkelig. OECD påpegede, at der var behov for en mere målrettet indsats mht. naturgenopretning og beskyttelse af biodiversiteten og anbefalede, at der blev etableret et netværk af nationale forbindelser i form af økologiske korridorer og naturparker. På grundlag heraf foreslog Naturrådet i sin Vismandsrapport fra , at der skulle etableres større sammenhængende naturområder for de vigtigste naturtyper i Danmark. Året efter fremhævede det af regeringen nedsatte Wilhjelmudvalg vigtigheden af at udpege, hvad de betegnede større sammenhængende naturområder med gammel og urørt natur såvel som mange sjældne eller truede plante- og dyrearter. I disse områder, der overvejende skulle være uden større, samlede bebyggelser, skulle naturen kunne udfolde sig frit, ligesom der også skulle være plads til friluftsliv og naturoplevelser 6. Grib Skov Esrum Sø-området blev i udvalgets rapport anset for at have potentiale som et sådant område. I august 2002 offentliggjorde en ny regering sin Naturredegørelse 7. Den indeholdt sigtelinier for den fremtidige naturforvaltning i Danmark. I et efterfølgende oplæg om regeringens nationalparktanker og særlige indsatsområder 8, blev der stillet forslag om at igangsætte en række pilotprojekter for såkaldte Nationale naturområder. Inden for sådanne skulle naturen gives plads til at udvikle sig, men der blev også lagt vægt på at sikre de rekreative muligheder såvel som på en fortsat erhvervsudvikling. Endelig blev det anset for væsentligt, at en eventuel realisering af en nationalpark nød lokal 4 S , Bernes & Grundsten 5 Kap. V, Agger et al. (2000) 6 Wilhjelmudvalget (2001) 7 Miljøministeriet (2002 a) 8 Miljøministeriet (2002 b) 14

13 opbakning. Året efter afsatte regeringen 20 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at etablere nationalparker i en række pilotprojektområder. Friluftsrådet tilbød at støtte arbejdet med et tilsvarende beløb, men havde andre ideer om, hvad der burde være indholdet i de kommende parker. For Friluftsrådet var det centralt, at nationalparkerne kom til at bestå af større sammenhængende landskaber indeholdende natur- som såvel kulturmiljøer, produktion og bydannelser og plads til friluftsliv. Derudover skulle nationalparkerne kunne formidle viden til danskerne om tidligere tiders levevilkår for dermed at bidrage, dels til en forståelse af behovet for naturbeskyttelse og af kulturmiljøet, dels til en styrkelse af vor nationale identitet 9. Efter flere forhandlinger mellem miljøministeren og Friluftsrådet kom Nordsjælland endelig med på listen som det femte af i alt syv pilotprojektområder den 20. oktober Ved skrivelse af 26. februar 2004 fra miljøministeren til Frederiksborg Amt, Helsinge, Hillerød, Helsingør, Fredensborg-Humlebæk og Græsted-Gilleleje kommuner samt Fredensborg Statsskovdistrikt sattes arbejdet endelig i gang. Af brevet fremgår det, at der skal foretages en undersøgelse af mulighederne for at etablere en nationalpark i et område omfattende Esrum Sø og Grib Skov samt de andre statsejede arealer i området og mulighederne for at etablere korridorer, som både giver muligheder for spredning af dyr og planter og for etablering af rekreative passager mellem disse. Områdeafgrænsning Figur 1: Undersøgelsesområdets afgrænsning Denne undersøgelse tager udgangspunkt i de eksisterende muligheder og potentialer for friluftsliv på landzonearealerne og sommerhusområderne, og 9 Friluftsrådet (2003) 15

14 er, med udgangspunkt i Miljøministerens skrivelse, fokuseret på den del af Nordsjælland, der strækker sig fra Frederiksværk til Øresund og fra Tokkekøb Hegn/Nivåbugten til Kattegat. Undersøgelsens indhold Genstanden for denne undersøgelse er muligheder og potentialer for friluftsliv og turisme i det åbne land i Nordsjælland. Selvom der er mange nuanceforskelle i definitionen af begrebet friluftsliv, har de fleste en idé om, hvad det vil sige. Mere specifikt kan friluftsliv defineres som en adfærd, der giver sig udtryk i anvendelsen af det åbne land eller vandet til friluftsformål, dvs. som et produkt af den fritid og bevægelsesfrihed, man har til sin rådighed, de ønsker og behov og økonomiske muligheder, man måtte have, og endelig de muligheder, som landskabet kan frembyde 10. Friluftsliv er med andre ord aktiviteter, som den enkelte først og fremmest udøver af lyst 11, og som i lige så høj grad indebærer fordybelse i naturen i ensomhed som socialt samvær med andre 12. Som eksempler på den slags aktiviteter kan nævnes spadsereture, cykling, badning og sejlads. De kan foregå såvel til hverdag som i weekender og ferier, men kommer udøverne langvejs fra, benævnes de samme aktiviteter sammenfattende som turisme 13 frem for som friluftsliv. Ud over de friluftsmæssige interesser i pilotprojektområdet behandler denne rapport derfor også de turistmæssige interesser først og fremmest i det åbne land. Det er der tre særlige grunde til. For det første viser flere undersøgelser, at turister i Danmark sætter pris på det samme som danskerne, når de holder fri, nemlig naturen og særligt oplevelsen af fred og ro i den 14. For det andet besøges de kulturhistoriske seværdigheder i Nordsjælland allerede i stort tal af turister, og for det tredje vil etableringen af en nationalpark uden tvivl tiltrække flere besøgende langvejs fra, danske såvel som udenlandske. Da formålet med denne rapport er at skabe grundlag for en vurdering af mulighederne for at udpege en del af Nordsjælland til nationalpark, omhandler den først og fremmest de typer af friluftsaktiviteter og -anlæg, der er afhængige af tilstedeværelsen af forskellige naturtyper som skov, sø og hav eller det åbne land i øvrigt. Dvs., at aktiviteter, som udelukkende foregår inden for et afgrænset anlæg, ikke behandles. Som eksempler på sådanne anlæg kan nævnes golfbaner, kolonihaver, motorsportsanlæg og forskellige former for skydebaner. Støjgenerne fra sidstnævnte inddrages dog i vurderingen af hindringerne for friluftsliv i Nordsjælland. Desuden indgår overnatningsanlæg som hoteller og havne samt museer i undersøgelsen, selvom de ligger i byzone, såfremt de anses for at have betydning for det uorganiserede friluftsliv og turismen. 10 S. 4 og 43, Fredningsstyrelsen (1982) 11 S. 453, Miljø- og Energiministeriet (1999) 12 S. 8, Friluftsrådet (2002) 13 Det er almindeligt at definere en turist, som en der opholder sig borte fra sit hjem midlertidigt eller i kortere tid i, dog i mindst 24 timer, enten i forbindelse med rejser i sit eget eller et fremmed land, s. 34, Therkelsen (2003) 14 Kaae (2004) 16

15 Hidtidig planlægning for friluftsliv i Nordsjælland Landskabs- og byudviklingen i Nordsjælland har hidtil været reguleret på tre niveauer: nationalt gennem udlæg af generelle beskyttelseslinier og zonering omkring kyster og skove mv., regionalt i form af frednings- og regionplanlægning og lokalt ved hjælp af kommune- og lokalplanlægning. I det følgende vil vi udelukkende beskæftige os med planlægningen på det andet niveau, idet den regionale planlægning for området er helt central for udvikling af de friluftsmæssige og rekreative muligheder i en kommende nationalpark. De centrale planlægningsmæssige problemstillinger på dette niveau har fokuseret på at begrænse kysternes privatisering gennem sommerhusbyggeri og sikre almenhedens adgang til større, sammenhængende landskaber. Disse har været betegnet henholdsvis et Grønt bånd, Udflugtsområde, Regionalpark, Område med mulighed for friluftsoplevelser og Område for grøn og blå turisme. Områderne og udstrækningen har varieret meget. Der har derimod været et stort sammenfald mellem de kvaliteter for friluftslivet, planerne fremhæver: kysterne, søerne, skovene og de kulturhistoriske spor. Regional planlægning Kystkiler og Grønt bånd De første planer om at udpege Nordsjælland til noget, der kunne ligne dagens tanker om en nationalpark, blev udviklet for mere end 40 år siden i et parløb mellem den daværende fredningsplanmyndighed, Fredningsplanudvalget for Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter og Egnsplanrådet. Med ændringen af Naturfredningsloven i 1959 blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes såkaldte fredningsplaner. Allerede samme år blev udarbejdet en første etapeplan for Nordsjællands kyst fra Helsingør til Hundested. Hovedformålet var at regulere den stærkt ekspanderende sommerhusudvikling, hvis konsekvens uden indgreb ville være en total privatisering af dette kystområde, som pga. sin beliggenhed i f. t. hovedstaden var af stor betydning for almenheden 1. For at tilgodese almenhedens behov for adgang til kysterne og for naturoplevelser i øvrigt kom planen til at indeholde den første udpegning af et system af grønne kiler fra baglandet til strandområderne. I 1963 tiltrådte de implicerede kommuner en tredje etape af fredningsplanen omfattende området fra Helsingør til Hillerød og fra Hillerød til Hørsholm indeholdende Grib Skov og Esrum Sø. Formålet med denne etape af planen var at dæmpe byudviklingen i området, fordi den var en trussel mod områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier. Den blev dog aldrig endelig vedtaget af Fredningsplanudvalget 2. 1 S. 46, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1974) 2 S. 47, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1974) 17

16 I 1971 udgav Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter sin såkaldte Landskabsanalyse 3. Den indeholdt en vurdering af regionens landskaber set ud fra et fredningssynspunkt, og udpegede et Grønt bånd bestående af ti områder, hvoraf de fire lå inden for denne rapports undersøgelsesområde (se figur 2). Disse områder var Gribskov-Esrum Sø, Arresø-Tisvilde Hegn, området med de mange mindre skove vest for Helsingør og Søborg Sø-Rusland. Desuden indeholdt planen forslag til et forbindelsesområde fra Asminderød til Nivåbugten og et omkring Helsinge. Figur 2: Udsnit af Fredningsplanudvalgets forslag til udpegning af et Grønt bånd af udflugtslandskaber omkring København fra Områderne i det grønne bånd fandt fredningsplanudvalget karakteristiske ved: at være beliggende med nogenlunde samme afstand fra København; at deres urbaniseringsgrad var relativt lav; at de i forvejen var delvist beskyttede af fredninger eller statslige opkøb, samt at de indeholdt et rigt udbud af landskabelige, kulturhistoriske og videnskabelige værdier, såvel som store muligheder for indpasning af intensive og ekstensive rekreative anlæg 5. Udflugtsområde Samme år redegjorde Egnsplanrådet for sine forudsætninger for regionplanlægningen frem til Rådet forventede, at befolkningstallet ville stige radikalt 6 og at behovet for rekreative arealer ville stige tilsvarende fra daglige bolignære friarealer til udflugtslandskaber. Ved udgivelsen af den såkaldte Strukturplan tre år senere blev hele Nordsjælland derfor udpeget til Udflugtsområde (se figur 3). De landskabstræk, der i den anledning blev fremhævet som særligt karakteristiske for området, var Kattegatkysten og det brede bælte af skove og søer mod syd. Desuden blev området beskrevet som et overvejende landbrugs- 3 Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1971) 4 S. 55, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1971) 5 S. 54, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1971) 6 s. 28, Egnsplanrådets planlægningsafdeling (1971a) og s. 10 og 14 i Egnsplanrådets planlægningsafdeling (1971b) 18

17 område indeholdende ældre købstæder af historisk interesse, samt byer opvokset omkring gamle landsbyer og fiskerlejer med en særlig beliggenhed i forhold til færdselslinierne og de rekreative tilbud. Endelig blev områdets store slotte og forhistoriske mindesmærker fremhævet. Alle disse elementer blev anset for at være attraktive for storbybefolkningen, men for også at være under forandring pga. den omfattende sommerhusudvikling langs kysten og parcelhusudstykning i det åbne land 7. Figur 3. Udflugtsomåder ifølge Egnsplanrådets Strukturplan I dag er det særligt interessant at se, at denne plan, udover at foreslå kystlandskabet åbnet for almenheden, også indeholdt et forslag om sikring af funktionelle sammenhænge mellem skove og søer evt. ved opkøb af arealer, der ved deres indhold er egnet til at binde disse landskabselementer sammen 9, eller hvad vi i dag ville kalde grønne korridorer 10. Regionalparker, Egnsparker og Lineærparker Inden ovenstående ide om et Udflugtsområde nåede at blive realiseret, var samfundsudviklingen vendt, og enhver tanke om vækst manet i jorden ikke mindst pga. oliekrisen. Samtidig trådte loven om regionplanlægning i hovedstadsområdet i kraft 11. Herved blev Egnsplanrådet erstattet af det nyoprettede Hovedstadsråd, som kom til at bestå af Københavns, Frederiksborg 7 S. 48, Egnsplanrådet (1974) 8 S. 62, Egnsplanrådet (1973) 9 S. 49, Egnsplanrådet (1974) 10 Frederiksborg Skovdistrikt (2004 b) 11 Lovbekendtgørelse nr. 736 af , Bekendtgørelse om lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (Hovedstadsregionplanloven) 19

18 og Roskilde amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Som oplæg til en målsætning for Hovedstadsrådets arbejde med en reduceret regionplan udsendte Fredningsplanudvalgets Sekretariat i 1973 en såkaldt Ideskitse med forslag til arealdisponering af interesserne for fredning og friluftsliv i regionen (se figur 4). Skitsen byggede på den tidligere omtalte Landskabsanalyse og bestod af to kort med en kortfattet forklarende tekst. Heri konstaterede sekretariatet, at der var overensstemmelse mellem konklusionerne i skitsen og i Egnsplanrådets Strukturplan, om end Egnsplanrådet havde taget udgangspunkt i bybefolkningens behov for fritidsområder, mens sekretariatet havde taget landskabernes særpræg, indhold og udbud som udgangspunkt 13. Figur 4: Udsnit af Fredningsplanudvalgets Sekretariats Ideskitse 1973 bestående af et sammenhængende system af Regionalparker, Egnsparker og Lineærparker 14. Ideskitse 1973 indeholdt forslag til en grøn struktur i Nordsjælland bestående af et sammenhængende system af Regionalparker, Egnsparker og Lineærparker indeholdende de særligt værdifulde kyststrækninger, egnskarakteristiske landskaber samt områder med særlig beliggenhed i f.t. bymæssige bebyggelser. I Nordsjælland blev der udpeget to Regionalparker henvendt til hele regionens befolkning. Den ene omfattede Arresø-Tisvilde Hegnområdet, den anden stort set hele området øst for Grib Skov. De to områder blev foreslået forbundet af en Lineærpark langs Pøle Å. Lineærparkerne kunne indeholde både regionale og lokale funktioner. Nivåkilen var det eneste inden for denne rapports undersøgelsesområde, der blev udpeget til Egnspark. For alle tre områdetyper var der udarbejdet en arealanvendelsesklassificering, som sondrede mellem ekstensiv og intensiv udnyttelse, med henblik på at modvirke mulige konflikter mellem naturhensyn og benyttelsesbehov 15. Endelig indeholdt ideskitsen forslag til lokaliseringsmuligheder for overnatningsanlæg og støttepunkter fortrinsvis for organiseret friluftsliv til lands og til vands Fredningsplanudvalgets Sekretariat (1973) 13 S. 2, Fredningsplanudvalgets Sekretariat (1973) 14 S. 30, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1974) 15 S. 5, Fredningsplanudvalgets Sekretariat (1973) 16 S. 4-6, Fredningsplanudvalgets Sekretariat (1973) 20

19 Året efter blev Ideskite 1973 fulgt op af en nærmere redegørelse for fredningssektorens arealinteresser i regionen i rapporten Status 17. I den blev ideerne fra Ideskitsen uddybet. Af skitsen fremgik det fx, at de mest beskyttelsesværdige områder i fremtiden burde ejes og drives af det offentlige og pålægges fredningsbestemmelser. Dette blev i Status blødt op med følgende formulering: Indhegninger og parkbetjente vil man ikke møde, og parkerne vil almindeligvis ikke udskille sig fra omgivelserne, men vil indgå i landskabsbilledet som hidtil 18. Nordsjælland som nationalt naturområde Figur 5: Større nationale naturområder ifølge Fredningsstyrelsen 19, I 1979 udgav Fredningsstyrelsen et kort over Danmarks Større nationale naturområder. Disse områder indeholdt landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier, som hver for sig, eller tilsammen, blev anset for at være af betydning for hele landets befolkning og måske endog af international betydning. Områderne i Nordsjælland svarede nøje til de i Ideskitsen og Status udpegede. Af et skema i den bog, der fem år senere indeholdt en uddybende beskrivelse af områderne, fremgår det endvidere, at de særlige fredningsinteresser i Nordsjælland vedrører kulturhistorie og friluftsliv 20. Områder med mulighed for friluftsoplevelser, oplevelsesrige landskaber og udflugtscentre I 1979 blev fredningsplanudvalgene nedlagt. Deres administrative og planlægningsmæssige ansvar, herunder udarbejdelsen af hovedretningslinier for områdets forsyning med anlæg til rekreative formål mv., blev overført til Hovedstadsrådet 21. Hovedstadsrådets første bud på en plan for friluftsliv i Nordsjælland blev godkendt i Planen indeholdt to egentlige områdetyper: Regionale 17 S. 35, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1974) 18 S. 35, Fredningsplanudvalget for København, Frederiksborg og Roskilde amter (1974) 19 S. 137, Fredningsstyrelsen (1984) 20 S. 137, Fredningsstyrelsen (1984) 21 Hovedstadsrådet (1982 a) 22 Hovedstadsrådet (1982a) og Hovedstadsrådet (1982b) 21

20 rekreative områder og Bynære friluftsarealer samt en udpegning af Områder med mulighed for friluftsoplevelser 23, se figur 6. Figur 6: Hovedstadsrådets forslag til udpegning af fredningsinteresseområder for friluftsliv fra Sidstnævnte områdetype omfattede de særlige interesseområder for landskab, kulturhistorie og plante- og dyreliv, som blev beskrevet andetsteds i planen. Der var derfor ikke særlige retningslinier knyttet til dem vedrørende friluftsliv. Der var udpeget tre områder af denne type i Nordsjælland: Gurre Sø med omkringliggende skove og åbent land ind til Helsingør; Esrum Sø og Grib Skov samt det åbne land vest herfor til Helsinge samt Tisvilde hegn og Arre Sø med omgivelser. Disse områder var indbyrdes forbundne bl.a. af Pøle Å og forbundet med kysten af grønne korridorer. I tilknytning til disse landskaber var der udpeget syv lokaliseringsmuligheder for Udflugstcentre. I Udflugtscentrene kunne placeres forskellige former for overnatningsanlæg. Der var ikke udpeget Regionale rekreative områder i Nordsjælland, fordi denne betegnelse henviste til Fingerbyens grønne kiler. Men omkring det største bysamfund i hver kommune var der udpeget Bynære friluftsområder bestående af 500 m brede områder til daglige friluftsaktiviteter og anlæg. Desuden er det værd at bemærke, at planen ikke indeholdt forslag til et stinet. Det skyldtes, at den overordnede stiplanlægning på daværende tidspunkt stadig var amternes ansvar. Arrenæs blev allerede af Fredningsplanudvalget anset for at være af særlig rekreativ betydning, dels på af grund af halvøens beliggenhed i sø, ved fjord og nær skov og havkyst, dels pga. dens naturindhold. Derfor indledtes et intensivt opkøbsarbejde. I 1974 havde det resulteret i, at hovedparten af 23 S , Hovedstadsrådet (1982b) 24 S. 67, Hovedstadsrådet (1982b) 22

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Thy som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, kulturmiljøet er fremhævet og erhvervslivet trives

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Kredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl. 19.00 til kl. 22.00 på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm

Kredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl. 19.00 til kl. 22.00 på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm Kredsbestyrelsen Friluftsrådet Nordsjælland. Den 24. maj 2011. Kredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl. 19.00 til kl. 22.00 på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm Til stede: Poul Erik

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord Januar 2011

Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord Januar 2011 Projektbeskrivelse Formål og baggrund Randers Fjord har store naturmæssige værdier, som udgør et stort udviklingspotentiale. Derfor har Randers og Norddjurs Kommuner, LAG Randers, LAG Djursland, Visit

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

riluftsliv i frederiksberg kommune

riluftsliv i frederiksberg kommune riluftsliv i frederiksberg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds København...3 Vision for friluftsliv i Frederiksberg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Frederiksberg Kommune...6

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

NOTAT. Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 18. december 2006. Høringsfristen udløb den 19. februar 2007.

NOTAT. Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 18. december 2006. Høringsfristen udløb den 19. februar 2007. 1 2. marts 2007 NOTAT vedrørende høringssvar til Forslag til landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Region Nordjylland Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

H O V E D S T A D E N S G R Ø N N E R I N G

H O V E D S T A D E N S G R Ø N N E R I N G H O V E D S T A D E N S G R Ø N N E R I N G Et debatoplæg om hovedstadens fremtidige natur- og friluftsområder Marts 2004 Friluftsrådets og Danmarks Naturfredningsforenings amtsbestyrelser og lokalkomitéer

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Turismestrategi 2013-2020

Turismestrategi 2013-2020 STRATEGI Turismestrategi 2013-2020 Frederikssund Kommune vil være destinationen hvor danske og svenske familier på ferie og udflugt tager hen for at få aktive oplevelser med udgangspunkt i naturen, kulturen

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 10. april 2012 Sag nr. Emne: bilag Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 51 44 25 94

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere