Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link til skolens handlingsplan 2015: / 1

2 Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har det seneste år haft travlt med at omstille sig til de nye krav i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og til den nye bestyrelses strategi for skolen. Skolen har fået en ny organisation med en vicedirektør med det overordnede ansvar for alle uddannelser. Chefniveauet er blevet mindre til gengæld er der ansat en række uddannelsesledere med et direkte ansvar for udvikling af uddannelserne og for lærerteam pga. et ønske om mere ledelse tæt på undervisningen elever og lærere. Hver afdeling er ved at udarbejde handlingsplaner i forhold til skolens nye mission, vision og værdier og strategiske målsætninger. Mission Esnord skal tilbyde målrettede, attraktive, erhvervsrettede uddannelser, der gør skolens elever og kursister parate til at skabe samfundsmæssig værdi. Vision Esnord er det naturlige valg af erhvervsrettet uddannelsessted i Nordsjælland for både unge og voksne. Esnord tilbyder et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen for dig, der vil og kan. Esnord er en kollegial arbejdsplads præget af høj faglighed og arbejdsglæde. Esnord har kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere. Esnord er én skole med mange muligheder. Værdier Parate fordi vi ved, at verden omkring os er foranderlig, og vi tilpasser os, når det er nødvendigt. Esnord skal derfor: - arbejde strategisk med eksekvering af handleplaner, opfølgning og tilpasning til de ændrede vilkår. - være klar til at ændre kurs, hvis muligheder byder sig, og hvis det passer med den over-ordnede vision og mission for skolen. - tydeliggøre beslutninger og konsekvenser i sin interne og eksterne kommunikation. Engagerede fordi vi er bevidste om, at vi alle er vigtige brikker i arbejdet for at løfte skolens strategiske målsætninger. Esnord skal derfor: - give plads til forskellighed men forudsætte, at vi trækker mod samme mål. - forvente et aktivt bidrag fra hver enkelt til at skabe en god kultur på arbejdspladsen socialt og fagligt. - arbejde på at være en arbejdsplads, som alle kan være stolte af at tilhøre. Faglige og stolte over at være rundet af en faglighed, så vi smitter vores elever og kursister med denne stolthed. Esnord skal derfor: - rekruttere de bedste lærere og give dem plads til at udøve deres faglighed, så den kan inspirere eleverne. - fejre vores elever, når de opnår faglige successer på alle niveauer. - stræbe efter at øge kvaliteten i undervisningen ved et kontinuerligt fokus på faglighed og pædagogik. Åbne så vi deler viden med hinanden og med andre, giver plads til forskellighed både blandt elever og medarbejdere, og at vi taler åbent om det, som fungerer, og det, som kunne være bedre. Esnord skal derfor: - arbejde med tillid mellem ledelse og medarbejdere og med feedbackkulturen, så den bliver en integreret del af samarbejdskulturen. - etablere tværgående videndelingsprocedurer på tværs af skolen og anerkende disse. - styrke evalueringspraksis i undervisningen og i udviklingsprojekter på tværs af hele skolen. Troværdige når vi gør, hvad vi siger og holder, hvad vi lover og kommunikerer åbent om det, når det ikke kan lade sig gøre. Esnord skal derfor: - være ærlig i sin kommunikation, så vi udtrykker os klart og viser, at vi er en ansvarlig og aktivt handlende organisation, som står inde for, hvad vi siger. - kommunikere klart og signalere værdierne og deres betydning - kommunikere med respekt for målgruppernes baggrund og informationsbehov. 2

3 Erhvervsskolen Nordsjælland arbejder generelt ud fra følgende strategiske målsætninger:: Esnord skal være i aktiv dialog med alle uddannelsesaktører i regionen fra grundskole- til universitetsniveau og opbygge forpligtende samarbejder med virksomheder og aftagere med det formål at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen i regionen. Esnord skal tydeliggøre skolens rolle i den samlede uddannelseskæde, som leverandør af stærke erhvervsrettede kompetencer, der både kan stå alene, men som også er byggesten, til videreuddannelse. Esnord skal, hvis det giver direkte værdi for eleverne, lærerne eller for skolens samarbejde med virksomheder, deltage i udviklingsprojekter af regional eller national karakter. Esnord skal som Nordsjællands største erhvervsskole fastholde og udbygge sin profil som en attraktiv udbyder af praksisnære erhvervsrettede uddannelser, der har fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle elever, der vil og kan, og udfordre dem fagligt, så de når så langt, som deres evner rækker. Esnord skal styrke sit fokus på kerneydelsen uddannelse ved at arbejde struktureret med pædagogisk udvikling og pædagogisk ledelse, så vi skaber de bedste forudsætninger for at støtte eleverne i at nå deres egne og uddannelsernes mål. Esnord skal styrke den tætte relation med regionens virksomheder og stå skarpt som en troværdig og dygtig medspiller over for virksomhederne i regionen, som skal opleve, at skolen forstår deres behov og møder dem i den udstrækning, det er muligt, hvad enten det drejer sig om samarbejdsprojekter, lærlinge, praktik eller rådgivning. Esnord skal udbyde og udvikle sine tekniske erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri og transport og på området levnedsmidler og have fokus på de uddannelser, som bidrager positivt til skolen enten økonomisk, gennem synergi med andre uddannelser eller fordi vi har en speciel stærk faglig profil. Esnord skal satse på at tilbyde erhvervsrettede 10. klasseforløb, som bygger bro til erhvervsuddannelserne og til Esnords erhvervsgymnasiale udbud og udnytte mulighederne for at gøre dette i hele regionen. Esnord skal integrere innovation og entreprenørskab i uddannelserne, der hvor det er muligt, og igangsætte aktiviteter, der bygger bro mellem uddannelsesniveauerne. Esnord skal have tilbud, som tilgodeser både de stærke og svage elever og sikre, at undervisernes kompetencer udvikles, så de evner at undervise differentieret. Esnord skal styrke sin synlighed over for virksomheder i Nordsjælland, så kendskabet til skolens brede vifte af uddannelser og høje faglighed øges. 3

4 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 25,5 26,3 25,5 24,2 25,0 24,0 Hovedforløb under ét 5,0 6,9 6,0 7,3 5,0 5,0 Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolen har et stigende frafald på hovedforløbet, i samme periode er andelen af HF elever, der er i skolepraktik steget. Det stigende frafald kan muligvis forklares ved, at det ikke er lige så attraktivt at være i skolepraktik som i ordinær praktik, og derfor afbryder eleverne uddannelsen. Skolen har desuden haft en nedgang i tilgang i hovedforløbet på flere uddannelse, som kan skyldes, at virksomhedernes bonus for uddannelsesaftaler er bortfaldet. Den store nedgang på mekanikeruddannelsen er dog reelt ikke så stor, da det ser ud til, at den store stigning (på 110 elever), der var på mekanikeruddannelsen sidste år, til dels skyldes, at nogle af eleverne er blevet talt to gange, i forbindelse med at uddannelsen skiftede navn/nummer. Skolen har bedt STIL undersøge, om eleverne er talt med 2 gange (både i 2012/13 og i 2013/14). 4

5 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.1: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Skolen er først fra årsskiftet rigtig gået i gang med at implementere det nye FPDG. Direktøren og bestyrelsen har valgt at styrke arbejdet med det FPDG på tværs af uddannelserne ved at ansætte en vicedirektør med ansvar for alle skolens ungdomsuddannelser herunder ansvaret for etablering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Det nye FPDG er indtil videre formidlet gennem nyhedsbreve, lærermøder, afdelingsmøder, hjemmesiden og handlingsplan for øget gennemførelse. Der har ikke været en systematisk evaluering, men det skønnes, at der ikke er arbejdet nok med det. Skolen vil derfor prioritere denne opgave højt fremover. Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Undervisningen differentieres ofte ved, at eleverne løser samme opgave, men at der stilles forskellige krav til løsningen afhængig af elevens hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? niveau. På det merkantile grundforløb benyttes princippet elevdifferentiering ved holddannelse, fx turbohold. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Som en ny indsats i 2014 har skolen tilbudt B-niveauer på det merkantile grundforløb for de elever, som ønskede højere niveauer. Skolen spurgte i 2014 både elever og lokale uddannelsesudvalg om deres syn på skolens undervisningsdifferentiering. Både blandt medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og blandt eleverne er der stort set enighed om, at skolen ikke skal bruge princippet om elevdifferentiering, dvs. opdele elever efter niveau eller alder, fordi dygtige elever også lærer ved at hjælpe andre elever, og de dygtige vil også gerne hjælpe, dem der vil, men har svært ved at kunne. Mht. alder nævner flere medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg, at der er et arbejdsfællesskab bestående af personer i forskellige aldre på arbejdspladserne. Der er enighed om, at undervisningen skal være differentieret og give alle elever passende udfordringer. Det mener eleverne også lykkes. Eleverne på det merkantile grundforløb var nogenlunde tilfredse med holdinddelingen. De mente dog, at der er stor aldersforskel på en 16- årig og en 21-årig og kunne derfor godt tænke sig mere elevdifferentiering. Eleverne på holdet med B-niveau havde ikke større gennemførelse eller højere niveau i grundforløbsprøven og tilsyneladende heller ikke lettere ved at indgå en uddannelsesaftale. 5

6 Hvad har virket / ikke virket? Det virker, når undervisningen differentieres ved, at eleverne løser samme opgave, men at der stilles forskellige krav til løsningen afhængig af elevens niveau. Hvordan følges der op på erfaringerne? I undervisningen vil man fastholde samme opgave med forskellige krav til opgaveløsningen. På det merkantile område sker det mange ændringer pga. reformen. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Af nye aktiviteter iværksatte skolen følgende i 2014: har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes fordi de har fået større forståelse for deres eget bidrag til virksomhe- For at gøre eleverne mere attraktive at indgå en uddannelsesaftale med, samarbejde om det fælles dens drift, besluttede skolen at udvikle og udbyde et kursus i forretningsforståelse og kundeservice (20 lektioner). uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Målgruppen: Alle elever på grundforløbene og alle skolepraktikelever. Kurset er udviklet. Det blev udbudt som et ekstra tilvalgsfag på GF i efteråret, men der var kun 5 tilmeldte, så kurset blev ikke gennemført. SKP eleverne foretrak undervisning i praktikpladssøgning frem for kurset, og dette ønske blev efterkommet. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? I 2014 undersøgte skolen om de lokale uddannelsesudvalg, eleverne eller lærerne havde forslag til, hvordan skolen kunne skabe mere sammenhæng mellem skoleundervisning og læring i praktikken. Eleverne havde ingen forslag. Nogle LUU er mente, at sammenhængen ville blive bedre, hvis virksomhederne var bedre orienteret om uddannelserne, se tabel 4.4 Kurset har ikke været gennemført. Markedsføringen af kurset har ikke virket efter hensigten. Kurset vil indgå/blive skemalagt i skolepraktikelevernes oplæring i praktikcentret. 6

7 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Indledning Skolens største udfordringer er den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne, frafaldet på grundforløbet og manglen på praktikpladser. Årsagerne er komplekse, og mange af dem har skolen svært ved at gøre noget ved, men vi arbejder alligevel systematisk for at imødekomme de nævnte udfordringer. I det følgende beskrives udfordringerne sammen med indsatsen. At vælge erhvervsuddannelsen til Skolen har brug for mange elever for at kunne danne hold på alle uddannelser, og samfundet har brug for, at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse og heraf mindst 25 % en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 % i Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis skolen har en stor tilgang af elever. Forældres uddannelsesbaggrund og skolens ry Elevers valg af uddannelse er afhængig af deres forældres uddannelsesniveau. Det er hovedsagelig børn af ufaglærte og faglærte, der vælger en erhvervsuddannelse. Mange ufaglærtes børn vælger dog i dag også gymnasiet nemlig 48 %, og derfor er tilgangen til erhvervsuddannelserne for de helt unge lav 1 i Region Hovedstaden vælges en erhvervsuddannelse af 13 % af ansøgerne ved den koordinerede tilmelding. 2 De nordsjællandske kommuner adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til unges valg af ungdomsuddannelse. I kommunerne Fredensborg og Hørsholm er det mere end 90 % af de unge, der søger en gymnasial uddannelse. I kommunerne Allerød, Rudersdal, Egedal og Furesø er det mere end 80 %. I kommunerne Frederikssund, Gribskov og Helsingør er det mellem % af de unge, der søger en erhvervsuddannelse, og i Halsnæs er det %. I Hillerød og Furesø er det %. 3 Der er kommuner som Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Frederikssund, der er kendetegnet ved, at mindre end 70 % af indbyggerne i 2011 havde en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. I disse kommuner er ungdommen mindre tilbøjelig til at gennemføre en uddannelse. Ifølge kommunernes profilmodel fra 2010 forventes da også mindre end 80 % i Gribskov Kommune at have en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. For kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Helsingør og Fredensborg er tallet %. Dvs. der er et stykke vej for disse kommuner til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse 2013 af UNI C, april Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, s Tal og figurer er fra Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden Alle unge vil gerne have et godt liv, Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for Region Hovedstaden Juni

8 Undersøgelser viser, at skolers ry også har betydning for elevers valg af uddannelse. Unge mennesker kan fravælge en skole, hvis skolens ry er dårligt. 5 Skolens indsats Skolen er meget optaget af, at elever og mestre oplever, at skolens uddannelser er gode. På trods af skolens økonomiske udfordringer er skolens omdømme godt, og skolen omtales ofte meget positivt i lokalpressen bl.a. pga. skolens arrangementer. Skolens uddannelser vil blive endnu bedre som følge af opfølgningen på skolens selvevaluering 2014 og af opfølgningen på skolens evaluering af undervisningsmiljøet og af i hvor høj grad undervisningen afspejler det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i april 2015 samt skolens fremtidige arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. I forbindelse med selvevalueringen talte skolen med alle de lokale uddannelsesudvalg og elever og lærere fra alle uddannelser. De inspirerede skolen til at vælge følgende kernebudskab for skolen: Skolen er for dig, der vil og kan, fordi der var enighed om, at elever, der er motiverede og rigtig gerne vil, vil man gerne hjælpe til at kunne også selvom de har svært ved det. Dette budskab benyttes i skolens nye brandingkoncept, som også giver skolen en ny visuel identitet. For at gøre skolen endnu mere synlig, fx på de sociale medier og ved besøg på skolen, har skolen ansat en kommunikationsmedarbejder og en eventelev. Skolen har mange indsatser for at oplyse elever i grundskolen om erhvervsskolens uddannelser. Skolen har dette forår haft omkring 4000 grundskoleelever og omkring 180 lærere på introduktionskursus, hvor de prøver de uddannelser, der er nødvendige på en festival. I efteråret havde skolen besøg af omkring 2000 grundskoleelever i forbindelse med de lokale erhvervsskolers branding af Skills Danmark. Derudover deltager skolen på messer og i lokale byfest-arrangementer samt tilbyder masterchef klasser og undervisning i forbindelse med emneuger, fx om privatøkonomi. Grundskoleleverne kan på den måde møde rollemodeller fra erhvervsuddannelserne og opleve, at de kan noget, der er værd at kunne. Identitetsdannelse er nemlig også en del af det at vælge uddannelse. Skolen understreger over for grundskoleeleverne, at en erhvervsuddannelse er en god vej til job, løn og videreuddannelse og fremlægger i den forbindelse statistik fra Region Hovedstaden, der viser, at en erhvervsuddannet har samme årsløn som 30-årig som en professionsuddannet. Skolen regner desuden med at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse som følge af, at ungeenheder fra jobcentrene i hhv. Helsingør og Hillerød flytter ind på skolens matrikler i hhv. Helsingør og Hillerød. Derudover regner skolen med en endnu nemmere adgang til viden om god praksis inden for området, efter at Region Hovedstadens Regionale Ungeenhed også er flyttet ind på skolens matrikel i Hillerød. 5 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden

9 At vælge at gennemføre erhvervsuddannelsen Elevers socioøkonomiske baggrund Elevers sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse er påvirket af forældrenes uddannelsesniveau og indkomst samt af sociale problemer, inklusiv forældre- og familiemæssig ustabilitet. For eksempel har unge med lavindkomstforældre 51 % sandsynlighed for at falde fra, mens unge med højindkomstforældre har en frafaldssandsynlighed på 26 %. Hvis forældrene har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er sandsynligheden for, at eleven falder fra ca. 40 %, og har forældrene uddannelse efter grundskolen, er sandsynligheden ca. 31 %. 6 Erhvervsskolen Nordsjælland dækker som tidligere nævnt kommuner, hvis uddannelsesniveau er meget forskelligt. Det samme gælder for gennemsnitlig indkomst. Seks af de nordsjællandske kommuner befinder sig i top 10 over gennemsnitlig lønindkomst i Danmark. Men der er også kommuner som Halsnæs og Gribskov, hvor gennemsnitindkomsten befinder sig under landsgennemsnittet. 7 Ingen uddannelse og lav indkomst hos forældrene kan medføre, at deres børn ikke oplever, at uddannelse og arbejde et meget vigtigt. Mange elever falder fra, fordi de ikke oplever, at det er vigtigt nok at møde hver dag og deltage aktivt i undervisningen for at tage uddannelsen. Skolens indsats Skolen har udarbejdet en folder til forældre for at fortælle dem om, hvor godt et valg en erhvervsuddannelse er, og hvor vigtigt det er, at de støtter op om den unges valg. Forældre inviteres også til fraværssamtaler. Eleverne har desuden alle kontaktlærere, der er særlige opmærksomme i forhold til at lære eleverne mødedisciplin, hvis de ikke har den. Skolens fælles pædagogisk og didaktiske grundlag lægger desuden op til en undervisning, der også er motiverende for elever, hvis forældre ikke har givet dem oplevelsen af, at uddannelse er vigtig. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik skal nemlig vække elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne skal løbende opleve fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Transporttid til uddannelsesstedet Transporttiden til et relevant uddannelsessted kan være en kritisk faktor, når det handler om at gennemføre en uddannelse. Unge fra de kommuner, som har mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har forholdsvis langt til nærmeste tekniske skole og handelsskole dog ikke Helsingør, hvor skolen har en afdeling. Kilde: Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, side 32 Skolens indsatser Projekt Udvikling med Udsigt fra Den lange transporttid har skolen forsøgt at råde bod på med lokale udbud i forbindelse med projekt Udvikling med Udsigt. Erhvervsskolen Nordsjælland samarbejdede i projektet med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund. Region Hovedstaden og EU s Socialfond støttede projektet økonomisk. Der blev etableret lokale uddannelsessteder i byerne Hundested, Frederiksværk, Helsinge, Frederikssund og Helsingør, og disse uddannelsessteder udbød en række grundforløb inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Eleverne på de lokale uddannelsessteder havde dog et meget stort fra- 6 Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s

10 fald, fordi elevgruppen var meget bredt sammensat og holdene meget uhomogene. Der var desuden for få elever, der valgte de lokale uddannelsessteder, så de var ikke rentable. Skolen nedlagde derfor i 2012 afdelingerne i Hundested, Helsinge og Frederikssund. Gribskov-modellen fra Flere kommuner ønskede stadig lokale tilbud inden for erhvervsuddannelsesområdet, og skolen aftalte derfor med Gribskov Kommune, at skolen fra foråret 2014 i Helsinge udbød første del af grundforløbene til 4 retninger inden for bygge og anlæg. Kommunen forpligtede sig til at sikre volumen af elever, så det økonomisk kunne løbe rundt for skolen. Tilbuddet bliver lukket marts 2015, fordi der ikke er elever nok. Frafald på grundforløbet, hovedforløbet og pga. manglende uddannelsesaftale Elever på 17 år og derunder har i skoleåret 2013/14 et frafald på 17 %; elever i andre aldersgrupper har et frafald, der ligger ca. 10 procentpoint over. På grundforløbet er frafaldet lavest på uddannelserne til mekaniker, elektriker og på indgangen produktion og udvikling og knap 10 procentpoint mindre end på de andre. Frafaldet er lavere i 2013/14 end sidste år, bortset fra på det merkantile grundforløb, hvor det er steget markant pga. at skolen indførte en skrappere opfølgning på fravær. I skoleåret 2012/13 afbrød hver tredje elev med uoplyst karaktergennemsnit, og det er dermed en risikofaktor. De begrundelser, eleverne benyttede, når de afbrød grundforløbene var især fortrudt uddannelse (61 %) og i noget mindre grad personlige forhold (fx sygdom, fraflytning osv.) (20 %). Elevers motivation og afklarethed i forhold til uddannelse er da også en faktor i forhold til at gennemføre en uddannelse. 8 Selvom hver tredje elev med uoplyst karakter faldt fra i skoleåret 2012/13, så bør det nævnes, at rigtig mange af skolens elever afslutter grundforløbet med gode karakterer, også selvom de ikke tog grundskolens afgangseksamen eller fik dårlige karakterer ved afgangseksamen. At eleven ikke påbegynder et hovedforløb efter endt grundforløb kan skyldes, at de vælger en anden uddannelse, at de mangler en praktikplads, at skolens skole-praktikkvote er opbrugt eller at eleven ikke opfylder EMMA kriterierne (Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. lovens 66 c.). På hovedforløbet har hverken karaktergennemsnit fra grundskolen eller alder betydning for frafaldet. Årsagen til afbrud er som regel, at eleven ikke har en ordinær uddannelsesaftale, ikke er mødestabil eller fortryder uddannelsesvalget. Både frafald på mekanikeruddannelsen og mureruddannelsen skyldes, at nogle af de elever, der kommer i skolepraktik, ændrer adfærd og dermed ikke lever ikke op til EMMAkriterierne. Ifølge Undervisningsministeriets statistik over om skolens elever har opnået en praktikplads 10 måneder efter endt grundforløb, mangler 34 % af skolens elever fra 2013 en praktikplads, 50 % har opnået en ordinær uddannelsesaftale (for elever fra 2010 var det 57 %) og 8 % har opnået en skolepraktikaftale. Resten har haft en uddannelsesaftale, men har den ikke længere. Skolen har desværre haft en nedgang i antallet af uddannelsesaftaler fra 2012 til Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s

11 Skolens indsats Skolen indførte i 2014 mere systematisk brug af data for fravær og en skrappere opfølgning på fravær. Skolen har tilbud til elever med psykiske og sociale problemer, fx mentorer. Skolen har desuden et åbent læringsværksted, hvor eleverne kan få ekstra undervisning. Skolens vejledere vejleder elever, der har fortrudt uddannelsen videre til andre uddannelser nogle gange i samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser i det såkaldte samarbejde om garantiskolen. På grundforløbet har skolen særlig fokus på arbejdspladskompetencer som mødestabilitet og aktiv deltagelse samt forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer. Skolen sørger desuden for, at alle GFelever er i virksomhedsforlagt undervisning, så de både møder rollemodeller inden for deres fremtidige arbejdsområde og får mulighed for at møde arbejdsgivere, som kan hjælpe dem med at indgå en uddannelsesaftale. Eftersom skolen både har fået flere elever i skolepraktik og færre ordinære uddannelsesaftaler, har skolen valgt intensivere det praktikpladsopsøgende arbejde, se planen for det praktikpladsopsøgende arbejde. Herudover har Praktikcentret prioriteret dialog med Praktikcenterudvalget for at kortlægge, hvilke kompetencer virksomhederne i særlig grad ønsker, at SKP-eleverne og SKP-instruktørerne skal arbejde med. Det vil medføre kompetenceudvikling af SKP-instruktørerne, således at optagelsessamtaler og arbejdet med elevernes arbejdsmarkedskompetencer bliver ensartet og styrket. SKP-instruktørerne bliver desuden kompetenceudviklet i forhold til at arbejde målrettet med eleverne i forhold til praktikmålene. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra? Hvornår falder eleverne fra? På hvilke uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Elever på 17 år og derunder har langt den mindste frafaldsprocent (16 %) og dem på år størst (50 %), dernæst kommer aldersgruppen år (43 %). I løbet af grundforløbet. Merkantilt grundforløb Frafaldet er steget fra 19,5 % i 2013 til 31,1 % i 2014, hvilket skyldes ændrede regler for opfølgning på fravær. 11

12 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Skolen har nedsat en EUD-reform styregruppe, der sammen med tovholderen for processen løbende igangsætter aktiviteter, nedsætter arbejdsgrupper (hovedsagelig bestående af uddannelsesledere og lærere), igangsætter initiativer med eksterne samarbejdspartnere (VUC, kommuner mm.) og følger op på leverancerne. - At implementeringen af reformen skal gå så hurtigt, at den ofte bremses, fordi skolen mangler nødvendige informationer, fx uddannelsesordningerne - At de elever, der traditionelt søger ind på erhvervsskolerne, skal leve op til de nye krav. - At forudse konsekvenserne af de nye adgangskrav og betingelser for tilgang og gennemførelse. - At få elevvolumen nok til talentspor og højniveau. Skolen har tidligere udbudt højniveau fag, hvor tilslutningen ikke var stor. - Overgang fra GF1 til GF2, hvor eleverne kommer fra at helt ungt miljø til et mere blandet miljø. - Alle lærere har ikke fra start de kompetencer, der skal til for at honorere alle de nye krav Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet ud fra viden om både elevgrupperne og forskningsbaseret viden, om det der dur. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? 1. På baggrund af skolens selvevaluering 2014 og FPDG igangsættes en fælles (for alle skolens uddannelser) proces med henblik på at udvikle undervisningen, så den bliver endnu mere aktiverende. Aktiverende undervisning defineres lidt forskelligt fra uddannelse til uddannelse og indgår i FPDG. 2. Skolen undersøger i marts-april 2015 vha. spørgeskemaer, om eleverne oplever elementer fra FPDG i undervisningen. Eleverne oplevelse af undervisningsmiljøet undersøges samtidigt undervisningsmiljøet indgår også i FPDG. 3. Skolen etablerer lærerteam som også indgår i FPFG. 12

13 4. Skolen vil udarbejde retningslinjer for møder, der sikrer evaluering og udvikling af undervisningen (som også indgår i FPDG), og vil udarbejde forslag til god mødeafvikling (et projekt for hele skolen). 5. Skolen vil udarbejde forslag til processer for udvikling af undervisningen vha. supervision og feedback (et projekt for hele skolen). 6. Kompetenceudviklingen for lærere ansat før 2010 og uddannelsesledere vil også inddrage det FPDG, se denne indsats. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Bestyrelsen orienteres. Gennem lærerteamene, i udarbejdelsen af de nye lokale undervisningsplaner og gennem drøftelser i pædagogisk udvalg og i forbindelse med processen for at skabe en mere aktiverende undervisning og i planlægningen af kompetenceudviklingsforløbet. Skolen vil i efteråret 2016 evaluere FPDG vha. en kvalitativ undersøgelse Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Skolen vil udbyde talentspor og fag på højere niveauer samt EU. Der er en målgruppe for EU. Skolen har ikke tidligere haft held med at finde elever nok til fag på højere niveauer. Indtil videre vil skolen vha. både kvalitative og kvantitative metoder evaluere forløbene hvert halvår Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? I 2014 undersøgte skolen om de lokale uddannelsesudvalg, eleverne eller lærerne havde forslag til, hvordan skolen kunne skabe mere sammenhæng mellem skoleundervisning og læring i praktikken. Eleverne havde ingen forslag. Nogle LUU er mente, at sammenhængen ville blive bedre, hvis virksomhederne var bedre orienteret om uddannelserne. Skolen har ikke haft samme praksis på alle uddannelser. Fra efteråret 2014 har skolen valgt, at alle virksomheder og elever - sammen med indkaldelsesbrevet til næste hovedforløb får en kort orientering om, hvad eleven skal arbejde med i skoleperioden. Alle lærere vil komme en uge i virksomhedspraktik, se nedenfor. 13

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling NOTAT Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Vedtaget på bestyrelsesmøde den 26. marts 2015 Esnords strategi skal danne grundlag for udviklingen af skolen på

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer:537401 Journalnr.: 089.82K.391 Dato: Underskrift: Thorkild Jacobsen, bestyrelsesformand http://eucsyd.dk/forside/kvalitet/294

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler.

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler. HANSENBERG ønsker at skabe et positivt image omring Skolepraktikordningen i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Hvad mener I, vi som skole kan iværksætte for at vi kan komme i mål med denne opgave? -Fokusere

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

10.00 10.15 Velkomst kfb

10.00 10.15 Velkomst kfb 10.00 10.15 Velkomst kfb 10.15 12.00 Det Faglige udvalgs tanker om ny vvs-energiuddannelse tvo/kfb - Baggrund, formål og samlet struktur - Ny vvs-energiuddannelse - Præsentation og diskussion 12.00 13.00

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Referat af møde onsdag d. 28. maj 2014 Deltagere: Søren Christensen, Benedicte Drejer, Joan Halager-Dam, Thomas Rasmussen, Johnny Jørgensen,

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGI 2015 VISION: Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGISK MÅL 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Målsætning 1A: Vi vil sikre kvalificeret valg

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014 Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen Opdateret 30. oktober 2014 Side 1 Foreløbig tidsplan EUD-reform (1/5) 1. Klare mål 2. Ungdomsuddannelsesmiljø, herunder regler om motion

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere