Bike n ride Eksempler fra Øresundsregionen på kombinationen af cykel- og den kollektive trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bike n ride Eksempler fra Øresundsregionen på kombinationen af cykel- og den kollektive trafik"

Transkript

1 Bike n ride Eksempler fra Øresundsregionen på kombinationen af cykel- og den kollektive trafik

2 December 2012 Bike n ride Eksempeler fra Øresundsregionen på kombination af cykel- og den kollektive trafik Tekst og layout: Jonas Hedlund, I delaktivitetsgruppen: Birgitta Axelsson, Kristianstads Kommun Charlotte Lindskog, Lunds Kommun Jonas Hedlund, Hållbar Mobilitet Skåne Lars Olofsson, Malmö Stad Patrick Leijon, Region Skåne Patrick Olsson, Trafikverket Region Syd Simon Wrisberg, Helsingør Kommune, (Delaktivitetsleder af Ride-n-bike) Thomas Meier, Køge Kommune Victoria Johansson, Helsingborg Stad Tryk: Exakta Oplag: 500 eks., 1. oplag. Rapporten er også tilgængelig i digitalt format i både en dansk og svensk version på Denne rapport er udarbejdet i delaktiviteten Ride-n bike inden for rammerne af projektet Øresund som Cykelregion og er støttet af Interreg IVA. Projektet løb fra 2010 til 2012 med det formål at styrke cyklismen i Øresundsregionen. Dette skete i form af en række projekter i samarbejde mellem parterne Region Hovedstaden, Trafikverket, Hållbar Mobilitet Skåne, Københavns Kommune, Malmö Stad Helsingborg Stad, Lund Kommun, Roskilde Kommune, Kristianstads Kommun, Helsingør Kommune, Køge Kommune og Högskolan Kristianstad. Leadpartner var Region Skåne DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

3 Indhold 3 Indhold Cyklen og den kollektive trafik et skønt par 4 Helsingborg: Handlingsplan giver resultater 6 Planlægning af parkering 8 København: Skal blive verdens bedste cykelby 10 Tag cyklen med ombord 12 Malmö: Sveriges førende cykelby 14 Fælles regler for foldecykler 16 Muligt med cykel på taxaen 17 Lund: Gør det vanskeligt for bilisterne 18 Helsingør: Et helhedssyn på cyklingen 20 Gør det nemmere at tage cyklen med i den kollektive trafik 22 Køge: Nye muligheder med toget 24 Gode tips til læsning 26 Kristianstad: På banestier i Kristianstad 28 Regionalt cykelsamarbejde 30

4 4 C K Cyklen og den kollektive trafik et skønt par Cykel- og kollektivtrafikken er et godt par, der sammen tilbyder frihed, enkelhed og fleksibilitet for den rejsende. Det er en god kombination, også ud fra et samfundsperspektiv: mere effektivt med hensyn til plads og mindre miljøskadeligt end bilen. I denne rapport vil vi præsentere resultaterne af Øresundsregionens arbejde for at smidiggøre kombinationen af cyklen og den kollektive trafik. Bådedet, der er sket inden for projektet Øresund som cykelregionog det, der er sket generelt. Cyklen bør betragtes som en del af et transportsystem snarere end som et enkeltstående køretøj. Cyklens andel i dette system er at være det oplagte valg ved forholdsvis korte ture. Er rejsen endnu kortere, kan en gåtur være endnu mere attraktiv. Den kollektive trafik tager sig af de længere afstande og de normale pendlerruter. Også bilen har en rolle, for eksempel ved længere rejser, eller hvis man har meget pladskrævende bagage. Hvis cyklen og den kollektive trafik skal tage markedsandele fra bilen, skal båndet mellem disse to gøres stærkere. Rapporten handler om, hvordan dette kan ske. Cyklen og - omstigningssteder Hvor stor en andel af de kollektive rejsende, der tager cyklen hen til omstigningssteder afhænger af en række faktorer: Omstigningssteder omgivelser, hvorvidt cyklisten fortsætter med bus eller tog og om der er gode parkeringsforhold for cykler. I gennemsnit tager cirka en ud af ti togrejsende cyklen til stationen i Sverige. I Danmark er det hver fjerde. Det er uden tvivl mest almindeligt at gå til omstigningsstederne. Cyklen og den kollektive trafik kan normalt kombineres på tre måder. Man kan tage cyklen til omstigningsstedet og parkere den der for at fortsætte rejsen uden cykel man kan tilbyde en cykel på omstigningsstederne til dem, der ikke har en cykel eller har efterladt cyklen på startstedet - og man kan tage cyklen med på bussen, toget eller færgen. Parkering ved omstigningsstedet Den klart almindeligste måde at kombinere cyklen og den kollektive trafik på er naturligvis at parkere cyklen på startstedet og så fortsætte uden cyklen. Resultatet er en relativt høj andel, der cykler til omstigningsstedet ved startstedet og en lavere andel ved slutdestinationen. Planlægningsmæssigt medfører det også, at det er vigtigere at placere arbejdspladserne tættere på omstigningsstederne end boligerne, da flere cykler fra boligen til omstigningsstedet end fra omstigningsstedet til arbejdet. Ved omstigningsstedet betyder dette, at parkeringen skal arrangeres sådan, at det føles attraktivt for cyklisten at parkere. For uanset hvor godt eller dårligt parkeringen er udformet, vil der være mange cykler ved de større omstigningssteder, men ved at udforme cykelparkeringen på en god måde, kan man reducere kaos, og man letter ikke kun cyklisternes tilgængelighed, men gør hele systemet mere attraktivt. Der er seks principper, som vi vil fremhæve senere i rapporten nemlig, at cykelparkeringen skal være tæt på målet og indgangene, at parkeringen ligger i samme retning, som man ankommer, så man slipper for at gå tilbage, at den er tyverisikker, fx med mulighed for at låse cyklen fast i stellet eller stille cyklen i en aflåst garage, at den er beskyttet mod vind og vejr, at kapaciteten svarer til efterspørgslen og at pladsen opleves som tryg, især når det er mørkt. Bycykelsystem Det er et indlysende problem, at når man som rejsende parkerer sin cykel på et omstigningssted på det sted, hvor rejsen begynder, så har man ikke nogen cykel, når man stiger af. En måde at løse dette på er at tilbyde en cykel på slutdestinationen. På den måde letter man hele rejsen fra dør til dør og gør hele turen mere attraktiv.et bycykelsystem er derfor en smart løsning. Flere steder i Øresundsregionen er der planer om et

5 C K 5 Cyklen og den kollektive trafik er en fortræffelig kombination, men det kan være en udfordring at skabe gode parkeringsmuligheder bycykelsystem. I Danmark er det DSB, der koordinerer arbejdet, og der vil efter planen blive indført et system i verdensklasse med start i København og på Frederiksberg i Også i Skåne er der planer om et bycykelsystem. Malmö Stad, Helsingborg Stad, Lund Kommun og Kristianstads Kommun overvejer i fællesskab at udvikle et system, som skal kunne kombineres med Skånetrafikkens Jojokort. Bycykelsystemet vil ikke blive præsenteret yderligere i denne rapport, men vi henviser den interesserede til rapporten Förutsättningar för ett lånecykelsystem i Skåne, Malmö, Lund og Helsingborg, som også er udviklet inden for Øresund som cykelregion. At tage cyklen med i bussen eller toget Når der er mulighed for at tage cyklen med i bussen, toget eller på færgen, kan cykelrejsen fortsætte fra slutdestinationen. Ulempen ved dette er givetvis, at cykler optager en del plads i den kollektive trafik. Det anses, at der er et stort potentiale for at tage cyklen med i toget. Da DSB indførte, at man gratis kunne tage cyklen med i S-togene i Danmark, steg antallet af rejsende og med det også indtægterne. Foldecykler er en anden måde at øge muligheden for at tage cyklen med i den kollektive trafik. Rapportens dele Denne rapport præsenterer arbejdet i delaktiviteten Ride-n-bike i Øresund som cykelregion. Delaktiviteten omhandler specifikt kombinationen cykel og kollektiv trafik. Rapporten præsenterer forskellige aspekter af kombinationen cykel og kollektiv trafik, og der tilbydes blandt andet lidt grundlæggende tips og ideer til planlæggeren, som ønsker en øget kombination af cykel og kollektiv traffik i sin by. Vi kigger desuden på en række kommuners arbejde med cykelplanlægning og andre gode eksempler. Projektet Øresund som cykelregion, der har produceret denne rapport, præsenteres i slutningen. God læsning!

6 6 Helsingborg Handlingsplan giver resultater Gennem et strategisk og målrettet arbejde er Helsingborg blevet en af Sveriges førende cykelbyer. Kommunen indtog en tredjeplads, da det svenske cyklistforbund vurderede byen i Cykelnettet opbygget i hovedruter Helsingborg er en aflang by, der ligger ud til Øresund kyst på det smalleste sted. Byen har en speciel geologisk formation, sammenlignet med de fleste andre byer i Øresundsregionen. Den er ikke flad, men har en stejl bakke, den såkaldte landborg, der til mange cyklisters ærgrelse skærer gennem byen fra nord til syd. Helsingborg har et cykelvejnet på mere end 500 km, hvilket er meget i forhold til antallet af indbyggere. Byen bygger sit cykelvejnet på otte hovedcykelruter mellem klare målpunkter. Herimellem findes det øvrige cykelvejnet. Det er ambitionen, at cyklen på disse hovedruter skal være det foretrukne køretøj, blandet trafik undgås og ruten prioriteres, når der skal ryddes for sne. Der mangler stadig nogle dele langs med ruten, men de fjernes efterhånden og i 2015 skal alle ruter være helt færdige. Hver rute har sit eget navn og forskellige farver, der hjælper cyklisten til at finde rundt i systemet. Rutens farve på cykelkortene genfindes på cykelrutens vejskilte. Handlingsplan sikrer struktureret arbejde Kommunens handlingsplan for cykler er grundlaget for Helsingborgs arbejde med cyklingen. Handlingsplanen fastlægger den kommunale organisation for spørgsmål vedrørende cykler og peger på de indsatsområder, der skal gennemføres. Der er tale om fysiske tiltag som cykelstier, vejvisning, prioritering af cyklister ved trafiksignaler, målestationer men også blødere tiltag som kommunikation, mobility management og kortmateriale. Inden for planen er fastlagt målbare mål, der følges op politisk. Gratis cykel på færgerne Der er cirka fire kilometer vand mellem Helsingborg og Helsingør og to færgeselskaber betjener Handlingsplan för ruten med hyppige afgange. Begge cykel selskaber tilbyder, at man gratis kan tage cyklen med om bord. På Scandlines færge kører man på færgen sammen med bilerne, og der er markerede kørebaner i kø-områderne, der viser, hvor cyklisterne skal være. På Sundbusserne, som er en bilfri færge, stiger man på sammen med de andre gående passagerer. Inden for kort tid vil kommunen udgive et fælles cykelkort sammen med nabobyen Helsingør.

7 Helsingborg 7 Ti cykler er mere end én bil En af cyklens store fordele sammenlignet med bilen er, at den fylder meget mindre. På en parkeringsplads til en bil, kan man i stedet placere ti cykler. Helsingborg stad Lej en cykelgarage til din cykel På togstationerne Ramlösa og Maria kan pendlere leje en låsbar garage for 80 kroner om måneden. Snart åbnes endnu en garage ved Rydebäck station, og i fremtiden kan det blive aktuelt flere steder. I garagen er der også plads til tilbehør samt opbevaring af tøj og hjelm. Resejämföraren Kristoffer Persson, cykelplanlægger, Vad är bäst? Cykel, buss eller bil? Det Helsingborg stad beror ofta på var man är och vart man ska. Er Helsingborg Med hjälp av en Resejämföraren god cykelby? kan man Ja, få det svar synes på jeg. hur Dels olika har färdmedel byen den står sig rigtige mot varandra størrelse, på den olika er stor nok til, cyklen er konkurrencedygtig i reserelationer. Du får även reda på forhold til bilen og lille nok til, at man kan nå rundt i hele byen på cykel. Vi er også gode til at satse på cykelstier. Hovedruterne til cyklen prioriteres fx først ved snerydning, så man kan cykle året rundt. Vi har også et godt udbygget cykelvejnet, der er cirka 500 km langt. Hvordan arbejder I med spørgsmålene vedr. cykelplanlægning i kommunen? Vi tager udgangspunkt i handlingsplanen for cykling, og det er os i byplanlægningen, der har hovedansvaret for, at det bliver gennemført. Desuden har vi en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet trafikenheden, driftog serviceafdelingen, strategisk planlægning og bæredygtig transport på Miljøkontoret. Vi kommer til at revidere cykelplanen på sigt. Arbejdet er ikke startet endnu, men det vil ske inden for rammerne af trafikplanens opdatering. Hvad er det vigtigste arbejde fremover efter din mening? Vores hovedprioritet lige nu er at afslutte de otte hovedcykelruter. Det skal være helt færdigt i 2015, og vi har stadig en del arbejde at lave. Det er en vigtig opgave at markedsføre cyklingen bedre for fremtiden. Vi arbejder med mobility management via kampagner, der opmuntrer til at cykle og hvert år plejer vi at arrangere en cykelmesse, hvor vi fortæller om de satsninger, vi er i gang med på cykelområdet. Der er også en udfordring i at arrangere gode og sikre parkeringsforhold for cyklen tæt på destinationerne, så man tør at sætte sin nye cykel, uden at være bange for, at den bliver stjålet. Hvad kan man gøre for at koble cyklen og den kollektive trafik bedre sammen? Det ville være godt, hvis det var nemmere at tage cyklen med i busser og tog især til fritidscykling. Et fælles lånesystem for cykler ville være godt. Det var med i politikernes program for, hvad der skulle gennemføres de første 100 dage, de var ved magten, så der er stærk opbakning til spørgsmålet. Men i stedet for bare at indføre bycykler i Helsingborg, ønsker vi, at det skal være en del af et fælles system for Øresundsregionen.

8 8 Konference Planlægning af parkering Det er vigtigt at sørge for cyklisternes behov ved planlægning af cykelparkeringer. Gør man ikke det, vil parkeringerne ikke blive brugt, som man havde tænkt sig. Dette og meget andet blev diskuteret, da Øresund som cykelregion arrangerede en konference om planlægning af cykelparkering. Et kig internationalt Den 18. maj arrangerede Øresund som cykelregion en konference om cykelparkeringer, og over 120 personer var samlet. På talerstolen delte en række forelæsere ud af deres erfaringer med planlægning af cykelparkering i flere europæiske lande. Eksempel på dårlige cykelparkeringer Pablo Celis er en kendt cykelplanlægger fra Aarhus, og den første på talerstolen. Han talte om nogle punkter, der skal overvejes med henblik på at skabe en god cykelparkering. Det vigtigste er at finde den rigtige placering. Den skal ligge tæt på og langs vejen til målet. Hvis cykelparkeringen skal placeres længere fra målpunktet, er det vigtigt at tilbyde ekstra faciliteter som fx tag over parkeringen for at lokke cyklisterne derhen. Som udgangspunkt skal en cykelparkering, hvor cyklen parkeres op til en dag, placeres højst 40 meter fra målpunktet. Hvis cyklen skal stå længere tid, kan man acceptere, at det er lidt længere væk. Det er også vigtigt at benytte et cykelstativ, der fungerer, og det er især vigtigt at huske på afstanden mellem cyklerne. De må ikke stå for tæt. Afstanden mellem cyklerne skal helst være cm. Det er også vigtigt at sørge for, at der er nok cykelstativer. Også vedligeholdelsen af anlægget er vigtigt, for at cykelparkeringen kan give et godt indtryk. Øget cykling i Berlin Tomas Nagel fra Spath Nagel fortalte om, hvordan man arbejder med cykelparkeringer i Berlin. Cykeltrafikken i Berlin er vokset kontinuerligt siden lavpunktet i starten af 1970 erne, og er nu oppe på samme niveau som i starten af 1960 erne. I 2004 vedtog man Berlins cykelplan, hvor tanken bl.a. var at reducere antallet af cyklister, der kommer til skade ved ulykker, øge længde på cykelvejnettet og forbedre cykelparkeringen. Et vigtigt område med hensyn til cykelparkering er parkering ved togstationer med mange pendlere. Berlin satser også meget på cykelparkering ved boligområder. Den øgede cykling har medført, at der ikke er nok cykelparkeringer på boligområdernes egne områder, og Berlin har i disse tilfælde tilladt, at der afgives plads på gaden til cykelparkering. Som kompensation for, at byen organiserer cykelparkering på gaden, betaler ejendommens ejer en afgift på 500 per nybygget lejlighed i den centrale del af byen og 250 per nybygget lejlighed i yderområder. I Berlin anvender man som standard cykelstativ det, der ligner et omvendt U, som man læner cyklen op ad og låser stellet. Forskellige cyklister stiller forskellige krav Henriette Vamberg, der kommer fra Gehl Architects, talte om, hvordan man kan få cyklister til at parkere de rigtige steder. Arkitektkontoret har været involveret i at udvikle et forslag på cykelparkering ved gågader. Alle cyklister har ikke samme behov for parkering. Gehl Architects forestiller sig tre forskellige niveauer af cykelparkering langs med gågaden. Der er dels den fleksible cykelparkering, der kan bruges for en kortere parkering, mens man køber ind, og dels den sikre cykelparkering, der kan bruges, når der parkeres over længere tid. Begge disse tænkes placeret i gadeplan. Forskellen mellem disse er, at den fleksible cykelparkering foreslås placeret tættere ud til gågaden, mens den mere sikre cykelparkering foreslås placeret ved vigtige indgange og knudepunkter langs med gågaden. Som det tredje niveau af cykelparkeringer foreslår Gehl en komfortabel cykelparkering placeret i stueetagen i eksisterende parkeringshuse langs med gågaden. I disse vejrbeskyttede anlæg vil der bl.a. være mulighed for at låse sin cykel fast, at få repareret cyklen og opbevare sin bagage. Et nøgleord er komfort, ifølge Gehl. Det skal være nemt at parkere sin cykel, hvilket indebærer, at cykelparkeringen skal være nem at forstå, det skal være enkelt, der skal være nok plads, den skal være overdækket, der skal være mulighed for at låse cyklen fast og mulighed for at reparere cyklen, fx via en luftpumpe til dækkene og mulighed for mindre reparationer. Strategi, analyse og opfølgning I Holland arbejder man også med at tilpasse cykelparkeringen til målgruppen, fortæller Hillie Talens fra det hollandske konsulentfirma Crow. Hvilken

9 Konference 9 Studiebesøg i den nye cykelgarage i Malmø afstand mellem målpunkt og cykelparkering, der kan accepteres, afhænger for en stor dels vedkommende af, hvilken service, der tilbydes. Man accepterer som cyklist en længere afstand til en cykelparkering, der er overvåget og har mulighed for cykelservice sammenlignet med en almindelig parkering på gaden. På samme måde kan man bedre forestille sig at parkere sin cykel over længere tid på en plads, hvor der er overvågning end på en plads, hvor der ikke er mulighed for at låse sin cykel fast. Ifølge Hillie Talens er det vigtigt at have en tydelig strategi for cykelparkeringen. Vigtige spørgsmål er pladsbehov, tyverisikring samt kvaliteten af det offentlige miljø. Det er også vigtigt at foretage en analyse af cykelparkeringen, der kan påvirke antallet af stjålne cykler, udnyttelsen af eksisterende cykelparkeringsanlæg, omfanget af uhensigtsmæssig eller ulovlig parkering, klager eller forladte cykler. Det er også vigtigt løbende at evaluere arbejdet. Strenge regler for et nyt parkeringshus Byen Groningen i Holland har næsten indbyggere, men kun biler og anslået cykler. Byen har et nyopført parkeringshus ved stationen, hvor der er plads til omkring cykler. I parkeringsanlæggets forskellige dele, er der bl.a. en overvåget cykelparkering. Den maksimale parkeringstid i anlægget er 12 dage, og hvis man parkerer længere tid end det, er der risiko for, at cyklen bliver fjernet. I løbet af 2009 blev der fjernet cykler, og ud af disse blev hentet af ejerne mod en afgift på 25. De resterende cykler blev bortauktioneret. Målet med de forholdsvis strenge parkeringsregler har ganske enkelt været at sikre, at der er ledig pladser til cykelparkeringen, og at ingen pladser er optaget af forladte cykler. Groningens syv succesfaktorer - Groningen har meget trafik på de store indfaldsveje til byen - Der er en politisk sammensætning, der gør, at der er flertal for at satse på miljøvenlig transport som gang og cykel - Byen er inddelt i fire parkeringszoner. Mellem disse er det ikke nemt at køre bil og man henvises til en ringvej - Groningen er en kompakt by, og inden for tre kilometers omkreds fra centrum bor omkring 80 procent af indbyggerne, og her findes også 90 procent af jobbene - Groningen har en god infrastruktur til cykler - Cykelprioritering i trafiksignaler hvor samtlige cykelstier i et trafiksignal har grønt samtidig - Groningen arbejder meget med kommunikation og markedsføring

10 10 København Fotograf: Troels Heien Skal blive verdens bedste cykelby Visionen er at blive verdens bedste cykelby, og København er kommet rigtig langt. Når man kommer til byen, kan man ikke undgå at lægge mærke til cyklisterne. Der er mange, de fylder i gadebilledet og de kører hurtigt. Ikke et mål i sig selv Det er ikke et mål i sig selv at satse på cykling, påpeger Københavns cykelstrategi Ønsket er at reducere trafikstøjen, få en renere luft, mindre trængsel, sundere borgere og en bedre økonomi. En bedre by at leve i, ganske enkelt. I dag udgør cyklens andel af pendlerrejserne allerede hele 35 procent. Det er planen, at denne andel skal øges til 50 procent i For at nå Fra god til verldens bedste - Københavns cykelstrategi derhen, er det primært de bilister, der pendler 2-10 kilometer, der skal op på cykelsadlen. God økonomi at satse på cykling At det er bedre for pengepungen at tage cyklen i stedet for bilen ved de fleste, men cykling har også store samfundsmæssige gevinster, hvilket Københavns Kommune har studeret og bruger i planlægningen af en ny cykelinfrastruktur. Når en person vælger at cykle, opnår samfundet en nettofortjeneste på 1,22 kr. for hver cyklet kilimeter, viser rapporten Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag. Det betyder, at en infrastruktur, der tiltrækker flere cyklister, byder på en samfundsøkonomisk fordel. Et eksempel på dette er Bryggebroen over havnen mellem Fisketorvet og Islands Brygge, som ifølge beregningerne vil give et samfundsøkonomisk overskud på 36 millioner DKK. Det beregnede overskud kommer først og fremmest af, at cyklister holder sig mere raske. Rejsetiden er afgørende Cirka halvdelen af cyklisterne fortæller i dag, at rejsetiden er den vigtigste årsag til, at de har valgt at cykle. Rejsetiden er også et af de indsatsområder, der er anført i strategien. Med rejsetid menes ikke bare at komme så hurtigt frem som muligt, men også at komme frem i eget tempo, uden at hindre hinanden. En del af dette opfyldes af de nye cykelsuperstier. For nylig blev den 17,5 km lange Albertslundrute åbnet - den første af 28 nye cykelsuperstier. Her er der ekstra høj standard, og håbet er, at de vil få bilisterne i byens yderområder til at vælge cyklen frem for bilen. På nogle stærkt trafikerede veje anvendes også en såkaldt grøn bølge, der betyder, at cyklisterne om morgenen får grønt lys i vejkrydsene ind mod centrum og vice versa om eftermiddagen, forudsat at de holder en fart på 20 km i timen.

11 København 11 Cykelbutler At skaffe parkeringsplads til alle cyklister, der hver dag cykler til Metro- og S-togstationer er noget af en udfordring. Der bliver hurtigt overfyldt ved cykelstativerne og forkert parkerede cykler udgør desuden en sikkerhedsrisiko. For at reducere antallet af fejlparkerede cykler, har Københavns Kommune etableret cykelbutlere, der ikke kun hjælper cyklisterne med at parkere korrekt, men også flytter cykler, der er parkeret forkert, over i cykelstativet. I foråret 2010 nøjedes de ikke bare med det. De gav også de fejlparkerede cykler olie og fyldte luft i dækkene. De efterlod også en seddel på sadlen med en opfordring om at stille cyklen rigtigt næste gang. Som følge af dette, blev antallet af fejlparkerede cykler reduceret betragteligt. Pia Preibisch Behrens, konstitueret områdechef, Cykelsekretariatet Hvorfor er København en så god by at cykle i? Vi har indrettet hele byen, så cyklen skal være det trygge og naturlige valg. Vi har arbejdet på dette i mange år, men i de senere år er arbejdet blevet mere og mere bevidst, og vi har fået et mere videnskabeligt indblik i, hvorfor folk vælger at tage cyklen. Københavnere vælger at cykle, fordi det er nemt og det mest komfortable valg. Selv om man har bil, vælger mange at cykle til hverdag. Vi har cykelstier hele vejen og arbejder hårdt for at fjerne missing links. Der må ikke mangle 20 meter på en ellers god cykelsti. Hvad har man gjort i Københavns Kommune for at få cyklingen til at være så udbredt? Cykelstierne begyndte at forsvinde i 1960 erne, da planlægningen var mere fokuseret på bilerne. Dette vendte efter folkelige protester, og cyklingen begyndte igen at øges i 1980 erne. De seneste år har politikerne satset mere bevidst på, at byen skal blive en levende og miljøbevidst metropol. I dette billede passer satsningerne på cyklen fint ind. Med cykelsekretariatet, som er en del af Center for Trafik, kom der et mere struktureret syn på cyklingen, også i trafikanliggender, der ikke primært er cykelinitiativer, fx nye veje eller omlægninger af den kollektive trafik. På cykelsekretariatet arbejder vi meget udadrettet på at få cykelperspektivet ind i al planlægning og for at få flere penge til cykelområdet. Hvad byder fremtiden på af udfordringer? Det næste vil være at påvirke vores politikere til at øge indsatsen endnu mere. I det seneste budget blev der lagt mange penge i asfalt, og ganske vist har vi brug for flere cykelstier, men ikke kun det. Vi fik ikke penge til bløde spørgsmål som reklame, adfærdsændrende foranstaltninger og kampagner, som også er vigtige. Cykelsuperstierne er et eksempel på, hvor vigtigt det er med kommunikation. At der er så mange, der cykler på den nyåbnede Albertslundrute, skyldes ikke asfalten alene, men for 80 procents vedkommende skyldes det markedsføring og den opmærksomhed, der er skabt omkring den nye cykelsupersti. En stor del af cykelstien fandtes jo allerede i forvejen. Hvordan arbejder I for at binde cyklen og den kollektive trafik yderligere sammen? Det var en stor fordel, da S-togene tillod, at man gratis kunne tage cyklen med i toget. Det er en stor konkurrencefordel over for bilen. S- togene har fået flere passagerer ud af det. DSB s satsning på dette, i kombination med den cykelinfrastruktur, der er i København, har været meget positiv for at binde cyklen tættere til den kollektive trafik. Gode parkeringsmuligheder er et andet emne, vi kigger på, men dette er problematisk. Der er ikke plads ved metro- og S-togstationerne. Vi har ikke før troet på cykeltårne, parkering i kældre eller cykelgarage, men vi vil gøre forsøg med det nu for at håndtere pladsmanglen. I eksempelvis Holland og Japan har det været en succes med automatiske cykeltårne. Vi har lige fået 10 millioner til satsninger vedrørende cykelparkeringer. Til årsskiftet håber vi også på en lovændring, så vi får lov til at fjerne efterladte cykler.

12 12 C & K Scandlines Cykel er altid tilladt og altid gratis. Gå ombord sammen med bilerne Sundbusserne Cykel er altid tilladt og altid gratis Hässleholm Lokalbanen Cykel er altid tilladt og altid gratis Helsingør Helsingborg Kristianstad R- og S-bus Cykel kan tages med, hvis der er plads. Husk at købe cykelbillet S-tog Cykel er altid tilladt og altid gratis Roskilde Køge Metroen Cykel er ikke tilladt i myldretiden, men herudover er den. Husk at købe cykelbillet København Malmö Lund Øresundstogene Cykel er altid tilladt. Husk at købe cykelbillet Pågatogene Cykel er altid tilladt. Husk at købe cykelbillet Ystad Regionbus Cykel er tilladt i weekender og om sommeren Simrishamn Bornholmsfærgen Cykel er altid tilladt og altid gratis Færge Lokalbanen S-tog Øresundstogene Pågatogene Metroen Tag cyklen med ombord I Skåne og på Sjælland er det i stor udstrækning muligt at tage cyklen med i den kollektive trafik både i regionale busser, i toge og på færger. Men reglen gælder ikke altid, og priserne kan variere Op til operatørerne Det er op til operatørerne i den kollektive trafik at sætte regler for, om og hvordan cyklen må tages med i køretøjet. Det har ført til, at der er forskellige regler og priser. Det er altid kun i tilfælde af, at der er plads, at man må tage cyklen med, men hvor meget plads, der er sat af til cykler, er meget forskelligt. Foldecykler tages med gratis som bagage, selv om de formelle regler ikke er helt klare endnu. At tage cyklen med i toget Det er tilladt at tage cyklen med i alle toge i regionen, men ikke altid på alle tidspunkter og ikke hvor som helst i toget. Øresundstogene er de toge, der servicerer den største del af regionen. De kører hele vejen fra Helsingør i Nordsjælland til Göteborg, Kalmar eller Karlskrona på den svenske side. Det sker altid via broen samt København og Malmø. På den danske side opereres togene af DSB Øresund og i Skåne af Skånetrafiken. På Øresundstoget er det tilladt at tage cyklen med, men det kræver, at man har købt en cykelbillet. Dørene er tydeligt mærkede med et cykelsymbol. På den danske side koster en cykelbillet 12 DKK, og den gælder også til metroen og bussen. På den svenske side koster en cykelbillet det samme som en barnebillet. Der er plads til 9 cykler i hvert togsæt på Øresundstogene. Lokalbanen i Nordsjælland kører til en række mindre byer. Her er cyklen gratis lige som på S-togene. I metroen i København er det også tilladt at tage cyklen med, og det er markeret, hvilke døre, det drejer sig om. I myldretiden, det vil sige mellem syv og ni om morgenen og mellem halv fire og seks om eftermiddagen, er det ikke tilladt at tage cyklen med. På Pågatoget i Skåne må man også tage cykler med, men pladsen til disse er meget begrænset. Cykel tilladt i regionale busser I busser er der generelt mindre plads end i toge. I bybusser må man derfor ikke tage cyklen med, hverken i Sverige eller Danmark. I de regionale busser, det vil sige de busser, der kører mellem byerne, gælder forskellige regler på de to sider af sundet. På Sjælland køber man en cykelbillet og tager cyklen med ind i bussen. I Skåne hænges cyklen op på stativet bag på den gule regionbus. Også her skal købes en cykelbillet, men på visse ruter og bustyper er der ikke cykelstativer. Det er kun tilladt at tage cyklen med i weekenderne samt om sommeren, hvor cyklen altid må tages med på regionbusserne. Der er plads på færgerne Mellem Helsingborg og Helsingør er der to selskaber, der driver færgedrift. Det er Scandlines, som tager biler med og Sundsbusserne, der kun tager passagerer. På Scandlines færger cykler man ind sammen med bilerne. Der går to linjer fra Sverige til cykelturistøen Bornholm. En fra Ystad og om sommeren er der også en fra Simrishamn. På disse kan man tage cyklen med gratis.

13 C & K 13 På Øresundstogene er dørene tydeligt afmærket der, hvor man skal stige ind med cyklen. Bag på regionbusserne er der cykelholdere I S-togene er der god plads til cyklerne. Det er gratis at tage dem med, og der er flere og flere, der udnytter den mulighed I projektet har vi udviklet en brochure på svensk og dansk, for at gøre det nemmere for cyklisterne at kombinere rejsen med den kollektive trafik.

14 14 Malmö Sveriges førende cykelby Malmø er uden tvivl en af Sveriges førende cykelbyer. Og ligefrem nr. 1 ifølge det svenske cyklistforbund, hvor kommunen har placeret sig i top de tre år undersøgelsen har fundet sted, og de har været på førstepladsen i både 2011 og Den ideelle cykelby Malmø er flad, og afstandene er korte i betragtning af, at vi her har en storby med indbyggere. I kommunen er der 470 kilometer cykelstier, der dækker hele byen, og det tager sjældent over 15 minutter at komme fra byens udkant og ind til centrum. Malmøborgerne bruger cyklen til 23 procent af turene, hvilket ikke mindst mærkes på byens mest trafikerede cykelruter, hvor der ses en stadig strøm af cyklister. På Kungsgatan passerer der fx omkring cyklister per døgn. Kommunen foretager gentagne gennemsnitsmålinger 250 steder i byen for at følge tendenserne i trafikken, og hvert femte år laves der en større undersøgelse af rejsevanerne. Nye stationer med Citytunnelen Noget, der har påvirket byen de seneste år er åbningen af Citytunnelen og de tre stationer, der knytter sig til den. Med Citytunnelen går togtrafikken ikke længere uden om byen, men under den. Det giver mulighed for at tage fra Triangeln i den centrale del af byen til Hovedbanegården i København på en halv time. For Malmø betyder det også, at togtrafikkens opland er vokset betragteligt, og der er nu flere, der bor inden for en komfortabel cykelafstand til en af stationerne. Der forventes stadig flere cykler, der skal parkeres ved de nye stationer, Triangeln i det centrale Malmø og Hyllie i udkanten af byen. For at tage vare på disse, bygges der topmoderne cykelparkeringer og garageanlæg. Et samlet cykelprogram I Cykelprogrammet for Malmö Stad foreslås tiltag for 400 millioner kroner med henblik på yderligere at styrke byens position i toppen blandt Sveriges cykelbyer. Andelen af cykelture skal ifølge Malmö stads cykelprogram planen øges fra 23 procent til 30 procent i Der er fem indsatsområder: - tiltag, der styrker Malmøs profil som cykelby, - driftsmæssige tiltag for øget tryghed og komfort, - overordnede tiltag i infrastrukturen, - mindre tiltag i infrastrukturen, - tiltag, der forbedrer cykelparkeringen. Ud af disse er de overordnede tiltag i infrastrukturen, der bl.a. rummer nye cykelstier, klart de mest kostbare. Lars Olofsson, Gatukontoret i Malmö Stad Hvorfor tror du, at Malmø er en god by at cykle i? Der er korte afstande af en storby at være. Byen er flad og har en god cykelinfrastruktur. Der har været ildsjæle, der har kæmpet for cyklismen, også i 1970 erne, hvor planlægningen var mere fokuseret på bilerne. Her satsede man på parallelle netværk til cykler af en god standard, der ikke løb sammen med det overordnede vejnet til bilerne, men var placeret et par blokke derfra eller langs et grønt område. Nu suppleres dette ved at anlægge cykelstier langs vejene. Hvad tror du, er den næste udfordring for at øge cyklingen? Kapaciteten på cykelstierne skal øges. Men det er også vigtigt at finde nye cykelstræk og få plads på det overordnede vejnet. Der kommer flere og flere el-cykler, og det kan øge den afstand, som malmøborgerne er villige til at cykle. Det kan også øge hastigheden, hvilket fx påvirker radius på kurverne samt hvor brede cykelstierne skal være. Trafiksikkerheden er også vigtig. Hvad kan man gøre for at forenkle forbindelsen mellem cyklen og den kollektive trafik? Først og fremmest skal omstigningsstederne være gode og tiltalende, fx med god beskyttelse mod vind og vejr og en god sikring mod tyveri. Gode cykelparkeringer er vigtigt for at øge cyklingen. Får man flere til at cykle til bussen, kan man også øge afstanden mellem stoppestederne, og det tror jeg ville gøre den kollektive trafik mere attraktiv. De tre måder, hvorpå cyklingen kan kombineres med den kollektive trafik, er parkering ved omstigningssteder, muligheden for at tage cyklen med i bussen og toget og endelig, at man kan låne en cykel ved slutdestinationen. Hvis man lykkes med alle tre dele, kan man få flere over i den kollektive trafik. De rejsende opfatter ventetid som noget meget negativt, og med et lånesystem for cykler på slutdestinationen kan dette undgås. I Malmø har man satset på låste og overvågede cykelgarager. Hvordan er det blevet modtaget? Der er flere og flere, der bruger den mulighed. Cyklister er ikke så vant til at betale for at parkere. De er heller ikke vant til at parkere i parkeringshuse. Men for dem, der har bedre og dyrere cykler, er 50 kroner om måneden ikke så meget for at føle sig sikker på, at cyklen stadig er der, når man kommer tilbage.

15 Malmö 15 Ingen fjollede bilture Det er fjollet at tage bilen på ture, der nemt kan erstattes med en cykel eller den kollektive trafik. Kampagnen Inga löjliga bilresor gør opmærksom på dette og forsøger at få malmøborgerne til at tænke over deres rejsevaner. Blandt andet indgår i kampagnen, at man kan konkurrere om, hvem der har foretaget den mest fjollede biltur. Vinderen får en cykel. En tredjedel af malmøborgerne bemærkede kampagnen det sidste år, den blev gennemført, en uge i efteråret Otte procent af malmøborgerne fortæller, at de har reduceret deres bilkørsel som følge af kampagnen. Kampagnen blev gennemført af Gatukontoret i Malmö Stad fem år i træk fra 2007 til De vil også i fremtiden lave kampagner for at få flere til at cykle. Moderne cykelgarage I forbindelse med, at Citytunnelen blev indviet, åbnedes Malmøs første bike n ride -anlæg i tilslutning til stationen i Hyllie, der er den sidste station, inden toget kører over broen til Danmark. I parkeringshuset er der plads til cirka tusind cykler, hvoraf de cirka hundrede er i en aflåst og overvåget afdeling, der åbnes med rejsekortet til den offentlige trafik. Garagen er bemandet og byder på en høj standard med services som fx reparation, toilet, brusebad og opbevaring. Garagen på Triangelstationen er ved at blive færdigbygget og endnu en cykelgarage af samme standard opføres ved centralstationen. Den vil stå færdig i efteråret 2013.

16 16 foldecykler Fælles regler for foldecykler Cykler fylder på toge og i busser. Det kan være et problem, når der er fyldt med passagerer, og cykelpladsen skal deles med andre passagerer og barnevogne. Med en foldecykel er det nemmere at tage cyklen med i toget eller bussen og medbringe den som almindelig bagage. Foldecykler som en del af den kollektive trafik I dag er der foldecykler i mange forskellige mærker og prisklasser. De foldes sammen med enkle håndtag og kan tages med som almindelig bagage, og fremme ved målet er det nemt at folde dem ud og cykle videre til endemålet. Fordelene er åbenlyse. Det forlænger den rejsendes rækkevidde, og risikoen for at få stjålet en ellers parkeret cykel reduceres. Desuden er det nemmere og ofte billigere end at tage en almindelig, stor cykel med. Uklare regler Reglerne om at tage foldecykler med i toget er ikke helt klare. Den 24. maj 2011 samledes repræsentanter fra den kollektive trafik og Öresund som cykelregion for at blive enige om nogle fælles regler. Hvis cyklen i sammenfoldet tilstand ikke fylder mere end den kollektive trafiks standardiserede bagagemål på 100 x 60 x 30 cm, kan cyklen medbringes som en hvilken som helst anden taske. I dag er der kun to cykler, der opfylder dette krav, Brompton och Mobiky. Et forslag, der kan løse problemet er, at importøren af foldecykler ansøger om at få deres cykler godkendt til den kollektive trafik. Så slipper togpersonalet eller buschaufføren for at tage stilling til, om cyklen er for stor, men kan bare kontrollere om cyklen har det rigtige klistermærke. Spørgsmålet er med andre ord ikke løst endnu. Indtil videre må man spørge personalet, om man må tage sin sammenfoldede cykel med gratis. Ellers må man i de fleste tilfælde betale cykelbillet og tage cyklen med udfoldet. Foldecyklernes mål Her er målene for de mest almindelige foldecykler i sammenfoldet tilstand: Brompton Mobiky Strida BikefridayTikit Dahoon MU P7 Birdy 56 x 54 x 25cm. 85 x 60 x 30cm. 114 x 51x 23cm. 89 x 61 x 38cm 79 x 66 x 30cm 72 x 60 x 39cm

17 Taxi 17 Muligt med cykel på taxaen Det er tilladt at tage cyklen med på en taxa i Danmark, men i Sverige er det ikke så efterspurgt. Det viser en undersøgelse, som Öresund som cykelregion har foretaget. Cykel på taxa er indlysende i Danmark Er det blevet mørkt, regner det eller er koldt, når det er tid at cykle hjem? Så kan det være dejligt at tage en taxa hjem. Når man desuden kan få sin cykel med, er det ekstra dejligt. I Danmark er det muligt at få sin cykel bag på taxaen, og i København ser man ofte cyklister, der benytter sig at denne service. I Sverige er det ikke lige så almindeligt, men servicen findes i det mindste i en vis udstrækning, viser en rundringning, som Øresund som cykelregion har foretaget til de større taxaselskaber i Skåne. Muligheden findes i Skåne Der blev ringet til Taxi Lund, Klimattaxi, Kristianstad C4 Transport, Åhus taxi og Taxi i Malmø. Samtlige taxaselskaber tilbyder muligheden for at tage en eller to cykler med. Men det gælder kun visse vogne, så man skal altid bestille servicen i forvejen. Flere af selskaberne fortæller, at det ikke er så populært blandt chaufførerne at tage cyklen med, fordi der giver et ekstra arbejde. Dette på trods af, at de tager en ekstra pris for cyklen på mellem 30 og 100 kr. per cykel. Negative over for krav I Danmark er muligheden for at tage cykler med på vognen en betingelse for at få tilladelse til at køre taxa. Taxaselskaberne i Skåne er ikke positive over for at et lignende krav indføres i Sverige, men mener, at det skal være frivilligt. Selskaberne ser i øvrigt ikke, at efterspørgslen kan blive særligt stor, eller at der er så gode muligheder for at markedsføre servicen. Enkel løsning i Danmark Det mest almindelige på private personbiler er at sætte en cykelholder på bilens trækkrog. Men de fleste taxaer mangler trækkrog og at forsyne bilen med sådan en er dyrt, og desuden skal bilen synes. En måde at løse dette på er at svejse en holder på bilen, som cykelholderen kan fastgøres på. Så behøver man ikke en trækkrog.

18 18 Lund Gør det vanskeligt for bilisterne Lund er en af Sveriges førende cykelbyer. Det er en studenterby, hvor man bevidst har prioriteret cykeltrafikken og den kollektive trafik. Hele 43 procent af transporten i Lund foretages på cykel Hindringer for bilismen I 2012 endte Lund Kommun på en delt førsteplads sammen med nabobyen Malmø som Sveriges bedste cykelby i det svenske cyklistforbunds undersøgelse. Kommunen blev desuden Sveriges næstbedste cykelkommune, ifølge cyklisterne, og vandt prisen European Mobility Award 2011 for det langsigtede arbejde med at reducere kørslen med bil. Lund ligger med andre ord i toppen blandt Sveriges cykelkommuner. Der er flere forklaringer på dette. Den ene er, at Lund er en studenterby. Lunds universitet har studenter og medarbejdere. De fleste af disse er placeret i Lund, hvilket påvirker trafikken i en by med indbyggere, hvor de studerende bruger bilen mindre end andre. Det er også vanskeligt at køre bil i Lund. Biler, til forskel fra cyklen og den kollektive trafik, forhindres i at køre gennem bykernen, men må køre uden om. Der er cirka 260 kilometer cykelstier i kommunen, og byen må ikke vokse ud over de omgivende marker al bebyggelse skal således planlægges inden for fire kilometer fra centrum. Strategisk arbejde og årlig opfølgning Bag bestræbelserne på at gøre trafiksystemet i kommunen mere bæredygtigt ligger strategien Lundsmats, hvor akronymet mats står for et miljøansvarligt transportsystem. Lundsmats har eksisteret siden 1999 og indeholder 8 reformpunkter: Cykeltrafik, kollektiv trafik, biltrafik, virksomheders transporter, samfundsplanlægning, gående trafik, mobilitets management og et ledelsessystem. Til disse reformpunkter knytter sig 18 mål, som der årligt følges op på. På den måde har kommunen godt styr på, hvordan udviklingen ser ud. Pionerer inden for mobility management Mobility management betyder kort fortalt, at man via adfærdspåvirkninger forsøger at få de rejsende til at vælge mere bæredygtige måder at rejse på. Dette kan fx ske ved at bortvælge unødvendige rejser, eller vælge cyklen eller den kollektive trafik i stedet for bilen. Lund Kommune har lang tradition for at arbejde med dette og har været pionerer på området i Sverige. Et af de koncepter, som Lund kommune har arbejdet meget med er Hälsotrampar. Man hverver og opfordrer bilister til at cykle et år. Disse nye cyklister overvåges kontinuerligt, og resultaterne viser, at 70 procent af deltagerne cykler mere end før, når testperioden er afsluttet. Kommunen har også arbejdet aktivt med de virksomheder, der ligger i det nordøstlige Lund, hvor trafiksystemet er belastet. Transportrådgivere har besøgt de største virksomheder for at få medarbejdere og besøgende til at vælge andre alternativer end bilen. Dette har resulteret i, at omkring 300 personer har oplyst, at de har skiftet fra bil til cykel, kollektiv trafik eller samkørsel. Ombygget station Lund C vil blive ombygget i forbindelse med, at der bliver indført en letbane. Den nybyggede station vil indeholde nye tiltag for byens cyklister. Blandt andet vil der være aflåst cykelgarage a la dem, der findes ved togstationerne i Malmø. Resejämföraren Vad är bäst? Cykel, buss eller bil? Det beror ofta på var man är och vart man ska. Med hjälp av Resejämföraren kan planlægning, og hele vejen skal det bare fungere fra de detaljerede planer til drift og vedligeholdelse. Her synes jeg, at vi gør det godt. Hvad tror du bliver den største udfordring i fremtiden for Lund? Lige nu er der en vigende tendens, hvis Anna Karlsson, trafikmiljøingeniør, man ser på cykling per indbygger. Den Lunds man Kommune få svar på hur olika färdmedel står totale cykling stiger fortsat, men når sig mot varandra på olika man medregner tilflytningen, falder Hvorfor reserelationer. er Lund sådan Du en får god även cykelby? reda på cyklingen per indbygger. Det er klart, Vi har en lang tradition for at cykle. at man kan forbedre infrastrukturen og Mange cykler, mens de er studerende, bygge flere og bedre cykelstier, men og de fortsætter med at cykle efter jeg tror ikke, det er nok. Det er en studierne, tror jeg. Byen er lille og udfordring at finde gode løsninger. kompakt. Kommunen har sat klare mål for, Hvordan kan man forbedre hvordan fodgængere, cykler og den forbindelsen mellem cyklen og den kollektive trafik skal prioriteres i kollektive trafik? forhold til bilen. Det er en bevidst Det handler om at arbejde konsekvent og skabe gode forbindelser mellem boligområder og den kollektive trafik. Det er også vigtigt med gode cykelparkeringer. Jeg tror også på ekstra services for at gøre det nemmere for dem, der pendler meget. Det kan fx være luftpumper eller aflåste cykelgarager. Inden for kort tid åbner en aflåst cykelgarage, som man ser dem i Malmø, hvor man kan abonnere på en overvåget garageplads, som man har adgang til med sit pendlerkort. På længere sigt arbejder vi også med at indføre bycykler. Det tror jeg dog ikke får så stor indflydelse for dem, der bor i Lund, da de allerede har en cykel, men for dem, der arbejder her eller besøger byen, kan det være et vigtigt supplement til den kollektive trafik.

19 Lund 19 Fremtidens omstigningssted Det intermodale transportcenter i Ideonområdet bliver indviet. Det er et fuldskala eksempel på, hvordan et omstigningssted kan se ud i fremtiden. Centret har god parkering til cyklister, luftpumpe og et lidt pænere udseende end de sædvanlige stoppesteder. Omstigningsstedet ligger langs den såkaldte Lundalänken, der er en prioriteret busrute, som inden for nogle år vil blive afløst af sporvogne. Resejämföraren sammenligner rejsemåder Hvad er bedst? Cykel, bus eller bil? Det afhænger ofte af, hvor man er, og hvor man skal hen. Ved hjælp af Resejämföraren kan man få svar på, hvor gode forskellige transportmidler er i forhold til hinanden i forhold til, hvor man skal hen. Du får også styr på prisen og omkostningerne for miljøet. Se mere på

20 20 Helsingør Et helhedssyn på cyklingen Arbejdet med cyklingen i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i kommunens Cyklistplan Planen indeholder tiltag inden for alle områder og skal øge cyklingen med 25 procent. Strategisk arbejde giver resultater Med Cyklistplan 2010 tager Helsingør Kommune fat på en samlet løsning for, hvordan kommunen skal arbejde med problemer omkring cyklingen. Planen er vedtaget i byrådet og viser status for cyklingen i kommunen. Både styrker og svagheder nævnes for at give et retvisende billede af situationen. Med udgangspunkt i den nuværende situation, præsenteres en række mål og tiltag. Der afsættes næsten 50 millioner danske kroner til at gennemføre planen. I planen har man gjort status over cykelparkeringerne i kommunen, og det viste sig, at belægningen omkring Cyklistplan 2010 togstationen var høj omkring 120 procent. Der var med andre ord færre parkeringspladser til cykler, end der var cykler. For at råde bod på dette har kommunen udviklet en plan for cykelparkeringen med udformningskrav, parkeringsnorm og gennemførelsesplan. Der er også foretaget en inspektion Tiltag i cyklistplan Et prioriteret cykelvejnet - Øget fremkommelighed - Forbedring af trafiksikkerheden - Bedre cykelparkeringer - Sikrere skolevej - Bæredygtige transporter - Information og kampagner af hele cykelvejnettet samt en skilte- og ruteplan som grundlag for en styrkelse af hele vejnettet. Kommunen udviklede cyklistplanen sammen med Dansk Cyklist Forbund. Som grundlag anvendte man en rejsevaneundersøgelse fra 2009 og erfaringerne fra to workshops, der omhandlede indsatsområder og prioriteringer. Som følge af planen og det konkrete arbejde for cyklingen blev kommunen tildelt udmærkelsen Årets Cykelby Superstoppestederne Et godt eksempel på de tiltag, der blev iværksat af kommunen, er de fire busstoppesteder i Helsingør, der er blevet opgraderet til superstoppesteder. Stoppestederne har cykelparkering under tag, beskyttelse mod vejrliget, drikkevand i en fontæne til den tørstige, luft til cyklen og visning i realtid, hvornår bussen ankommer. Desuden er der en aktivitetsplads, hvor man kan fordrive tiden, mens man venter på bussen. Det første superstoppested blev indviet i november Opfølgning Den årlige cykeltælling viser, at der har været en marginal vækst i cykeltrafikken fra 2010, men at målet på en 25 procents stigning ikke er opnået. På trods af dette vil målet ligge fast, også selv om der ikke længere er nogen tidsplan for, hvornår det skal være opfyldt.

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.]

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.] Trafikudvalget B 54 - Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme 14-11-2013/jlr-jam Baggrundspapir til workshop den 14. november 2013 i Transportministeriet Af direktør Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 Til stede Thomas Gerulff, Gentofte Kommune Lars Tolboe, Gentofte Kommune Maria Ulrikke Pedersen, Allerød Kommune Jeppe Schmidt, Allerød Kommune Ulrik

Læs mere

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Roskilde Kommune, Teknik- & Miljøudvalget Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Temaer ff Light Rail-systemer/sporvogne (letbaner), BRT-løsninger (højklassede busløs- ninger). Cykel- og fodgængertrafik.

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby

Odense Danmarks Nationale Cykelby Odense Danmarks Nationale Cykelby Kristina Edrén Informationsmedarbejder Birgitte Holt Ingeniørpraktikant Troels Andersen Projektleder Odense - Fyns hovedstad Geografi 3. største by i Danmark Fyn: 450.000

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

CYKLING UDEN ALDER ØRESUND RUNDT 15 7. - 9. AUGUST 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER

CYKLING UDEN ALDER ØRESUND RUNDT 15 7. - 9. AUGUST 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER CYKLING UDEN ALDER ØRESUND RUNDT 15 7. - 9. AUGUST 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER INDHOLD HVORFOR CYKELREJSER UDEN ALDER? ODENSE-HAMBORG 2014 RØNDE-ARENDAL 2015 ØRESUND RUNDT 2015 ØKONOMI TURARRANGØRERNE

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere