Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
|
|
- Peder Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03
2 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for konvertering fra elvarme til naturgasfyret centralvarmeanlæg, som er udarbejdet af Elsparefonden i samarbejde med nogle af gasselskaberne, gives der nogle tekniske minimumskrav til anlægget. Med hensyn til kedelanlægget kræves det bl.a., at kedlen skal være modulerende og have et moduleringsområde, der er tilpasset husets varmetab bedst muligt. Kedlens maksimale ydelse må ikke være større end 2x husets dimensionerende varmetab, og den minimale ydelse må om muligt ikke overstige 1/3 x husets dimensionerende varmetab. Endvidere skal kedlen stå på positivlisten for energieffektive kedler. Dette betyder, at kedlen skal have en fuldlast nyttevirkning på mindst 96% (målt ved C returtemperatur, T over kedel C) eller en årsnyttevirkning på mindst 96% (beregnet for 000 kwh årligt varmebehov + 00 kwh årligt varmtvandsbehov). I dette notat gennemgås kravene med udgangspunkt i erfaringerne fra DGC's kedelafprøvninger og udvikling af en harmoniseret metode til beregning af årsnyttevirkning (BOILSIM). Undersøgelsen blev udført for gasselskabernes Fagudvalg for Gasinstallationer. Florence Wurth, Jean Schweitzer og Leo van Gruijthuijsen deltog i projektet. Carsten Nielsen, DONG Stenlille, var fagudvalgs-ansvarlig. Markedet for gaskedler Blandt eksisterende naturgaskunder er det gennemsnitlige forbrug ca. 244 kwh/år (20 m 3 /år). Dette tal gælder for HNG's område, men må forventes at være nogenlunde det samme i andre forsyningsområder. Figur 1 viser forbruget opdelt som funktion af den installerede kedelydelse. Hvert punkt i figuren viser det gennemsnitlige forbrug for kunder med en kedel i den pågældende kategori. Det dimensionerende varmetab kan estimeres ud fra forbruget ved anvendelse af en model for årsforbruget og antagelser for årsnyttevirkningen samt Overdimensionering af gaskedler H:\724\27 - overdimensionering\notat rev.2.doc
3 DGC-notat 2/10 forbrug af varmt brugsvand. Her er det antaget, at 20 kwh af forbruget anvendes til produktion af varmt brugsvand, og at årsnyttevirkningen i gennemsnit er 90 %. Som vist i figur 1 ligger forholdet mellem kedelydelse og dimensionerende varmetab i eksisterende installationer mellem 1.5 og 3.5. Gennemsnitsværdien er 2.6. Kedlerne i eksisterende installationer er således større end det, der tillades ved konvertering fra elvarme til naturgas. forbrug maks kedelydelse / dimensionerende varmetab forbrug (kwh/år, indfyret gennemsnit 244 kwh (varme + brugsvand) maks kedelydelse / dimensionerende varmetab maks kedelydelse (kw) Figur 1 Naturgasforbrug (kwh/år) som funktion af maksimum kedelydelse. Data for ca. 0 kunder i HNG s forsyningsområde. På grund af prisforskellen mellem el og gas må det forventes, at huse med elvarme generelt har et lidt lavere energiforbrug end huse, der opvarmes med naturgas. Tal på Internettet synes at bekræfte dette. For eksempel viser Helsingør Energiforsyning på deres hjemmeside, at en husstand på 3 personer, der bor i et hus med elvarme bygget efter 1977, typisk bruger kwh/år. Dette er inklusive ca. 00 kwh til "almindeligt" elforbrug. Dvs. at forbruget til opvarmning og produktion af varmt brugsvand er ca. % lavere end i et gennemsnitshus med naturgas. Korrigeret for forskellen i virkningsgrad er forskellen ca. %. Erfaringerne viser, at husenes energiforbrug stiger efter konvertering til den billigere naturgas. Måske opvarmes alle rum i boligen efter overgang til naturgas. Figur 2 giver en oversigt over minimum og maksimum ydelse af kedlerne på positivlisten (status juni 03). Minimumydelsen ligger mellem 0.1 og 15 kw, men det skal dog bemærkes, at den laveste værdi er for en kedel med indbygget buffertank, hvor kedelydelsen er defineret på en anden måde
4 DGC-notat 3/10 end for de andre kedler. Denne kedel har en minimum brænderydelse på 5 kw. Korrigeret for denne kedel er minimum ydelse for de ca. kedler på positivlisten mellem 2.3 og 15 kw. Maksimumydelsen er mellem 8.6 og 72 kw. I figur 2 er det også angivet ved hvilket varmebehov, en kedel opfylder Elsparefondens krav. For eksempel: ved et årligt forbrug på 000 kwh (dimensionerende varmetab 8 kw) må den maksimale kedelydelse ikke overstige 16 kw (2 x dimensionerende varmetab), og den anbefalede minimumydelse er 2.7 kw. Desuden skal kedelydelsen mindst være lig med det dimensionerende varmetab, hvilket dog er tilfældet for alle kedler på positivlisten. Figur 2 viser, at der er 10 kedler, der opfylder kravene mht. maksimum kedelydelse, men kun 1 kedel, der opfylder alle krav. Der er flere kedler, der opfylder kravene ved et forbrug mellem -000 kwh/år, men ingen kedel, der klarer kravet mht. maksimum kedelydelse ved et forbrug på kwh. Det kan således konkluderes, at kravene er relativt skrappe ud fra et markedssynspunkt. For huse med et lavt varmetab, er kravene endda urealistiske. min/maks kedelydelse [kw] kwh/år kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 0 Figur 2 Minimum og maksimum kedelydelse af ca. kedler på positivlisten, sammenlignet med kravene i Elsparefondens tilbudsmateriale.
5 DGC-notat 4/10 Er små kedler bedre end store? I det forrige afsnit er det vist, at kravet om en maksimum kedelydelse på 2x det dimensionerende varmetab giver en væsentlig begrænsning af forbrugerens valgmuligheder. Dette behøver som udgangspunkt ikke at være noget problem, hvis de "tilladte" kedler er bedre end de øvrige kedler på markedet. I det efterfølgende vurderes kedler ud fra 3 kriterier: Temperatursvingninger i kedel og anlæg Varmtvandsproduktion Nyttevirkning Temperatursvingninger i kedel og anlæg En overdimensioneret kedel kan give anledning til store temperatursvingninger i både kedel og anlæg. En kw kedel i et 4 kw anlæg kan teoretisk give anledning til en temperaturstigning på 75 C, når radiatorventilerne er åbne, og endnu mere, når de er (delvist) lukkede. I praksis vil kedlens interne termostat dog i de fleste tilfælde stoppe brænderen, når temperaturstigningen overskrider C. Store temperatursvingninger er uønsket af forskellige grunde: Støj i radiatoranlægget. Dette problem burde dog ikke kunne eksistere i anlæg, der er opbygget i henhold til Elsparefondens tekniske minimumskrav, da disse bl.a. omfatter "monteringen, herunder fastspændinger og rørbøsninger foretages, så knirkelyde ikke kan opstå". Pendling. Når brænderen bliver for hurtigt stoppet for at undgå overophedning, skal kedlen starte ofte for at levere den varme, der er brug for. Dette kan give anledning til ekstreme antal brænder start/stops. Der er mistanke om, at store temperaturstigninger kan være årsagen til tilstopningsproblemer i veksleren, der er observeret i nogle kedler. Denne teori undersøges pt. i forbindelse med DGC projekt "Dokumentation af tilstopningsproblemer i gaskedler". For moderne kedler er det dog som regel ikke den maksimale ydelse, men den minimale ydelse, der bestemmer temperaturstigningen. Figur 3 giver et eksempel for en kedel med et ydelsesområde fra ca. 10- kw i et varmeanlæg på 8 kw. Varmeanlægget blev i dette tilfælde simuleret på DGC's kedelprøvestand ved at vælge flowet, således at temperaturforskellen var 15 C
6 DGC-notat 5/10 ved 8 kw. Flowet blev holdt konstant over hele ydelsesområdet, hvilket i en praktisk situation ville betyde, at radiatorventilerne er helt åbne året rundt. Kedlens ydelse blev reguleret ved at give forskelligt signal til klimastyringen. Til sammenligning vises i figur 4 også en kedel med et ydelsesområde fra 4-15 kw i et varmeanlæg på 4 kw tid [s] Figur 3 Kedel med 10- kw ydelsesområde i et simuleret 8 kw anlæg. Øverst: lavt varmebehov (ca. 1 kw, svarende til en udetemperatur på ca. 13 C); midterst: middel varmebehov (ca. 4 kw, +2 C); nederst: højt varmebehov (7.5 kw, 10 C). Som det kan ses i figur 3 og figur 4, er temperatursvingningerne i anlægget begrænset til 15- C på trods af, at kedlens maksimumydelse er meget større end 2x radiatoreffekt.
7 DGC-notat 6/ tid [s] Figur 4 Kedel med ca kw ydelsesområde i et simuleret 4 kw anlæg. Øverst: lavt varmebehov (ca. 0.5 kw, svarende til en udetemperatur på ca. 13 C); midterst: middel varmebehov (ca. 2 kw, +2 C); nederst: højt varmebehov (3.7 kw, 10 C). Varmtvandsproduktion I forbindelse med udarbejdelse af energimærkningsordningen for små gaskedler, er der udviklet en inddeling af kedler og varmtvandsbeholdere i forskellige komfort-klasser. Den højeste klasse svarer til, at der samtidig kan tappes vand til to brusebade i 15 minutter eller fyldes 2 l C varmt vand i et stort badekar i løbet af 15 minutter. Klasseinddeling afhænger af både kedelydelse og beholderstørrelse, som vist i figur 5. Udover anlæggets evne til produktion af varmt vand, tager klasseinddelingen også højde for den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbrug. En 10 kw kedel kan således aldrig komme i den højeste komfortklasse, uanset hvor stor varmtvandsbeholder, der bliver valgt.
8 DGC-notat 7/10 Varmtvandsbeholder [liter] KLASSE +2 KLASSEINDDELING FOR VARMTVANDSPRODUKTION KLASSE: KLASSE l/s 0.10 l/s 0.15 l/s 0. l/s 0.25 l/s 0. l/s Genopv. 15 min Genopv. min Overført kedeleffekt [kw] Figur 5 Klasseinddeling for varmtvandsproduktion For moderne kedler er varmtvands-ydelsen ikke nødvendigvis den samme som varme-ydelsen, men i de fleste tilfælde er de to ydelser alligevel tæt på hinanden. En begrænsning af kedlens maksimale ydelse baseret på varmebehovet alene, kan derfor være et problem. Nyttevirkning En stor del af de kedler, der forekommer på positivlisten, har været afprøvet på DGC's laboratorium. For disse kedler er der beregnet en årsnyttevirkning ved et årligt varmebehov på 000 kwh. Årsnyttevirkningen er beregnet efter BOILSIM metoden, og omfatter kun varmeproduktion. Tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes med årsnyttevirkningen på positivlisten. I det nye mærkningssystem for små gaskedler er 101% grænsen for en "A" kedel. Figur 6 viser årsnyttevirkningen som funktion af den maksimale kedelydelse, der her er inddelt i 3 klasser: 1-2 x, 2-3x og 3-4x det dimensionerende varmetab. Figur 6 viser tydeligt, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem kedelstørrelse og virkningsgrad. Årsagen hertil er, at det for kondenserende kedler hovedsagelig er returtemperaturen, der bestemmer virkningsgraden. Derfor findes der "A" kedler såvel blandt de mindste som blandt de største
9 DGC-notat 8/10 kedler. Den bedste kedel findes faktisk i kategorien med en kedelydelse på 2-3 x det dimensionerende varmetab. 105 energimærkning A årsnyttevirkning varme [%] 101 energimærkning B 97 kedelydelse 1-2x dimensionerende varmetab 2-3x 3-4x Figur 6 Årsnyttevirkning som funktion af kedelydelse I figur 7 vises mærkningen for 41 kondenserende kedler, inklusive ældre kedler, der ikke længere forekommer på positivlisten. Kedlerne er sorteret efter maksimal ydelse. Udover den almindelige mærkning ved 000 kwh/år er der også beregnet en alternativ mærkning ved og 000 kwh/år. For alle kedler gælder, at ved et forbrug på kwh (og et tilsvarende mindre radiatoranlæg) er årsnyttevirkningen lavere, og ved et forbrug på 000 kwh/år er årsnyttevirkningen højere. Derfor er grænsen for en "A" kedel ved kwh lagt på 94%, og ved 000 kwh på 102%. Som det kan ses i figur 7, skifter nogle af kedlerne fra "A" til "B" eller fra "B" til "C" (eller omvendt), når mærkningen beregnes for et andet forbrug. Også ved et forbrug på eller 000 kwh/år gælder det dog fortsat, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem kedelstørrelse og virkningsgrad.
10 DGC-notat 9/10 modulerings- mærkning alternativ mærkning område (kw) 000 kwh/år kwh/år 000 kwh/år 4-9 B A B A A A A B - 13 (1-trin) B B B 2-14 A A A 4-14 A B A 3-16 A A A 8-16 B B B 3-16 A A A 4-16 A C A 5-17 A A A 8-17 B B A 18 (1-trin) B B A 18 (1-trin) C C B 19 (1-trin) B C B 8 - A B A 6 - A A A 4-21 A A A 5-21 A A A 9-21 B B B 8-22 B A B 7-23 C B C 6-23 B A B 6-24 B C A 8-24 B B B 24 (1-trin) B B B 24 (1-trin) B C B 4-24 A A A 5-24 B B B 7-24 A A A 25 (1-trin) C B B 9-25 A A A B B B 7-26 A A A B B B 4-29 A A A B B B A A A B A B B B B Figur 7 Kedelmærkning ved 10, og.000 kwh/år som funktion af kedelydelse (sorteret efter maks. ydelse)
11 DGC-notat 10/10 Dimensioneringsregler Baseret på ovenstående foreslås det, at kravene mht. moduleringsområdet ændres til, at kedlens minimumydelse skal være mindre end husets dimensionerende varmetab. Det er ikke nødvendigt at stille krav til kedlens maksimale varmeydelse andet end, at den mindst skal være lig med det dimensionerende varmetab. Som udgangspunkt er der dog ikke brug for en kedelydelse større end 2 x det dimensionerende varmetab, da dette svarer til radiatorydelsen ved 90/ C, og derfor til den maksimale energi, radiatorerne kan afgive. Med hensyn til indregulering af anlæg bør det tilføjes, at dette skal ske i henhold til DGC's vejledning nr. 15, 16, 36, 37 og 43. Det skal bemærkes, at nævnte dimensioneringsregler er under forbehold for konklusionerne fra det igangværende projekt (tilstopningsproblemer i gaskedler). Hørsholm, august 03 Leo van Gruijthuijsen
Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereEnergimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011
Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereProduktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereMilton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus
Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens
Læs mereMilton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus
Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereVarmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet
Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereGaspro On-line brugervejledning
DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereGAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO
GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereDANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereHvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år.
Hvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år. Carsten Cederqvist, Ingeniør, B.Sc. Produktchef, Varmesystemer Max Weishaupt Danmark A/S Max Weishaupt A/S Weishaupt er
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse
Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereGas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation
Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereHybridvarmepumper Gastekniske dage 2017
Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereHybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning
Hybrid opvarmning Den superøkonomiske løsning Hvad er hybrid opvarmning? Hybrid opvarmning er en kombination af et naturgasfyr og en luft-til-vand varmepumpe. Her anvender man kun naturgasfyret som suppleringsvarme
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereVarde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.
From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mereLegionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereCondens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand
Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013
Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereVARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6
VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereJordvarme. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,
Læs mereFakta om virkningsgrader og levetider for små kedler. Jean Schweitzer, DGC
Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler Jean Schweitzer, DGC jsc@dgc.dk Gas kontra fjernvarme: Konkurrence skal ske på lige vilkår!? Både de økonomiske parametre og tekniske parametre er afgørende
Læs mereGraddage korriger kundens totalforbrug:
Graddage korriger kundens totalforbrug: Fra kundens totalforbrug fratrækkes andel af energi som går til det varme brugsvand, idet vi ikke kan graddage korrigere herpå. Vi fratrækker 0,85Mwh/person/år til
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereNaturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov
Naturgas Naturlig varme Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas En effektiv og miljøvenlig varmekilde Naturgas er en effektiv og meget miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan naturgasfyret
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereHvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel
Stående gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit ecocompact VSC 126/2 C / VSC 196/2 C / VSC 246/2 C Nye tider... varme idéer til fremtidssikret
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereFå exclusiv varmekomfort - også ved store behov
Væghængt villagaskedel Få exclusiv varmekomfort også ved store behov ecotec exclusive Energivenlig effektivitet på højeste niveau Som specialist inden for opvarmningsteknologi præsenterer Vaillant med
Læs mereDANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS
DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klokkergårdsvej 12 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-007198 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereHybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner
Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereNaturlig varme. Luft/vand-varmepumper
Naturlig varme Luft/vand-varmepumper Værn om vores natur Vi kan alle gøre en indsats for at sikre at vores natur kan overleveres i god form til de kommende generationer. Hvis vi stadig skal kunne bo i
Læs mereKomponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation
Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er
Læs mere