Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003"

Transkript

1 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03

2 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for konvertering fra elvarme til naturgasfyret centralvarmeanlæg, som er udarbejdet af Elsparefonden i samarbejde med nogle af gasselskaberne, gives der nogle tekniske minimumskrav til anlægget. Med hensyn til kedelanlægget kræves det bl.a., at kedlen skal være modulerende og have et moduleringsområde, der er tilpasset husets varmetab bedst muligt. Kedlens maksimale ydelse må ikke være større end 2x husets dimensionerende varmetab, og den minimale ydelse må om muligt ikke overstige 1/3 x husets dimensionerende varmetab. Endvidere skal kedlen stå på positivlisten for energieffektive kedler. Dette betyder, at kedlen skal have en fuldlast nyttevirkning på mindst 96% (målt ved C returtemperatur, T over kedel C) eller en årsnyttevirkning på mindst 96% (beregnet for 000 kwh årligt varmebehov + 00 kwh årligt varmtvandsbehov). I dette notat gennemgås kravene med udgangspunkt i erfaringerne fra DGC's kedelafprøvninger og udvikling af en harmoniseret metode til beregning af årsnyttevirkning (BOILSIM). Undersøgelsen blev udført for gasselskabernes Fagudvalg for Gasinstallationer. Florence Wurth, Jean Schweitzer og Leo van Gruijthuijsen deltog i projektet. Carsten Nielsen, DONG Stenlille, var fagudvalgs-ansvarlig. Markedet for gaskedler Blandt eksisterende naturgaskunder er det gennemsnitlige forbrug ca. 244 kwh/år (20 m 3 /år). Dette tal gælder for HNG's område, men må forventes at være nogenlunde det samme i andre forsyningsområder. Figur 1 viser forbruget opdelt som funktion af den installerede kedelydelse. Hvert punkt i figuren viser det gennemsnitlige forbrug for kunder med en kedel i den pågældende kategori. Det dimensionerende varmetab kan estimeres ud fra forbruget ved anvendelse af en model for årsforbruget og antagelser for årsnyttevirkningen samt Overdimensionering af gaskedler H:\724\27 - overdimensionering\notat rev.2.doc

3 DGC-notat 2/10 forbrug af varmt brugsvand. Her er det antaget, at 20 kwh af forbruget anvendes til produktion af varmt brugsvand, og at årsnyttevirkningen i gennemsnit er 90 %. Som vist i figur 1 ligger forholdet mellem kedelydelse og dimensionerende varmetab i eksisterende installationer mellem 1.5 og 3.5. Gennemsnitsværdien er 2.6. Kedlerne i eksisterende installationer er således større end det, der tillades ved konvertering fra elvarme til naturgas. forbrug maks kedelydelse / dimensionerende varmetab forbrug (kwh/år, indfyret gennemsnit 244 kwh (varme + brugsvand) maks kedelydelse / dimensionerende varmetab maks kedelydelse (kw) Figur 1 Naturgasforbrug (kwh/år) som funktion af maksimum kedelydelse. Data for ca. 0 kunder i HNG s forsyningsområde. På grund af prisforskellen mellem el og gas må det forventes, at huse med elvarme generelt har et lidt lavere energiforbrug end huse, der opvarmes med naturgas. Tal på Internettet synes at bekræfte dette. For eksempel viser Helsingør Energiforsyning på deres hjemmeside, at en husstand på 3 personer, der bor i et hus med elvarme bygget efter 1977, typisk bruger kwh/år. Dette er inklusive ca. 00 kwh til "almindeligt" elforbrug. Dvs. at forbruget til opvarmning og produktion af varmt brugsvand er ca. % lavere end i et gennemsnitshus med naturgas. Korrigeret for forskellen i virkningsgrad er forskellen ca. %. Erfaringerne viser, at husenes energiforbrug stiger efter konvertering til den billigere naturgas. Måske opvarmes alle rum i boligen efter overgang til naturgas. Figur 2 giver en oversigt over minimum og maksimum ydelse af kedlerne på positivlisten (status juni 03). Minimumydelsen ligger mellem 0.1 og 15 kw, men det skal dog bemærkes, at den laveste værdi er for en kedel med indbygget buffertank, hvor kedelydelsen er defineret på en anden måde

4 DGC-notat 3/10 end for de andre kedler. Denne kedel har en minimum brænderydelse på 5 kw. Korrigeret for denne kedel er minimum ydelse for de ca. kedler på positivlisten mellem 2.3 og 15 kw. Maksimumydelsen er mellem 8.6 og 72 kw. I figur 2 er det også angivet ved hvilket varmebehov, en kedel opfylder Elsparefondens krav. For eksempel: ved et årligt forbrug på 000 kwh (dimensionerende varmetab 8 kw) må den maksimale kedelydelse ikke overstige 16 kw (2 x dimensionerende varmetab), og den anbefalede minimumydelse er 2.7 kw. Desuden skal kedelydelsen mindst være lig med det dimensionerende varmetab, hvilket dog er tilfældet for alle kedler på positivlisten. Figur 2 viser, at der er 10 kedler, der opfylder kravene mht. maksimum kedelydelse, men kun 1 kedel, der opfylder alle krav. Der er flere kedler, der opfylder kravene ved et forbrug mellem -000 kwh/år, men ingen kedel, der klarer kravet mht. maksimum kedelydelse ved et forbrug på kwh. Det kan således konkluderes, at kravene er relativt skrappe ud fra et markedssynspunkt. For huse med et lavt varmetab, er kravene endda urealistiske. min/maks kedelydelse [kw] kwh/år kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 000 kwh/år 0 Figur 2 Minimum og maksimum kedelydelse af ca. kedler på positivlisten, sammenlignet med kravene i Elsparefondens tilbudsmateriale.

5 DGC-notat 4/10 Er små kedler bedre end store? I det forrige afsnit er det vist, at kravet om en maksimum kedelydelse på 2x det dimensionerende varmetab giver en væsentlig begrænsning af forbrugerens valgmuligheder. Dette behøver som udgangspunkt ikke at være noget problem, hvis de "tilladte" kedler er bedre end de øvrige kedler på markedet. I det efterfølgende vurderes kedler ud fra 3 kriterier: Temperatursvingninger i kedel og anlæg Varmtvandsproduktion Nyttevirkning Temperatursvingninger i kedel og anlæg En overdimensioneret kedel kan give anledning til store temperatursvingninger i både kedel og anlæg. En kw kedel i et 4 kw anlæg kan teoretisk give anledning til en temperaturstigning på 75 C, når radiatorventilerne er åbne, og endnu mere, når de er (delvist) lukkede. I praksis vil kedlens interne termostat dog i de fleste tilfælde stoppe brænderen, når temperaturstigningen overskrider C. Store temperatursvingninger er uønsket af forskellige grunde: Støj i radiatoranlægget. Dette problem burde dog ikke kunne eksistere i anlæg, der er opbygget i henhold til Elsparefondens tekniske minimumskrav, da disse bl.a. omfatter "monteringen, herunder fastspændinger og rørbøsninger foretages, så knirkelyde ikke kan opstå". Pendling. Når brænderen bliver for hurtigt stoppet for at undgå overophedning, skal kedlen starte ofte for at levere den varme, der er brug for. Dette kan give anledning til ekstreme antal brænder start/stops. Der er mistanke om, at store temperaturstigninger kan være årsagen til tilstopningsproblemer i veksleren, der er observeret i nogle kedler. Denne teori undersøges pt. i forbindelse med DGC projekt "Dokumentation af tilstopningsproblemer i gaskedler". For moderne kedler er det dog som regel ikke den maksimale ydelse, men den minimale ydelse, der bestemmer temperaturstigningen. Figur 3 giver et eksempel for en kedel med et ydelsesområde fra ca. 10- kw i et varmeanlæg på 8 kw. Varmeanlægget blev i dette tilfælde simuleret på DGC's kedelprøvestand ved at vælge flowet, således at temperaturforskellen var 15 C

6 DGC-notat 5/10 ved 8 kw. Flowet blev holdt konstant over hele ydelsesområdet, hvilket i en praktisk situation ville betyde, at radiatorventilerne er helt åbne året rundt. Kedlens ydelse blev reguleret ved at give forskelligt signal til klimastyringen. Til sammenligning vises i figur 4 også en kedel med et ydelsesområde fra 4-15 kw i et varmeanlæg på 4 kw tid [s] Figur 3 Kedel med 10- kw ydelsesområde i et simuleret 8 kw anlæg. Øverst: lavt varmebehov (ca. 1 kw, svarende til en udetemperatur på ca. 13 C); midterst: middel varmebehov (ca. 4 kw, +2 C); nederst: højt varmebehov (7.5 kw, 10 C). Som det kan ses i figur 3 og figur 4, er temperatursvingningerne i anlægget begrænset til 15- C på trods af, at kedlens maksimumydelse er meget større end 2x radiatoreffekt.

7 DGC-notat 6/ tid [s] Figur 4 Kedel med ca kw ydelsesområde i et simuleret 4 kw anlæg. Øverst: lavt varmebehov (ca. 0.5 kw, svarende til en udetemperatur på ca. 13 C); midterst: middel varmebehov (ca. 2 kw, +2 C); nederst: højt varmebehov (3.7 kw, 10 C). Varmtvandsproduktion I forbindelse med udarbejdelse af energimærkningsordningen for små gaskedler, er der udviklet en inddeling af kedler og varmtvandsbeholdere i forskellige komfort-klasser. Den højeste klasse svarer til, at der samtidig kan tappes vand til to brusebade i 15 minutter eller fyldes 2 l C varmt vand i et stort badekar i løbet af 15 minutter. Klasseinddeling afhænger af både kedelydelse og beholderstørrelse, som vist i figur 5. Udover anlæggets evne til produktion af varmt vand, tager klasseinddelingen også højde for den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbrug. En 10 kw kedel kan således aldrig komme i den højeste komfortklasse, uanset hvor stor varmtvandsbeholder, der bliver valgt.

8 DGC-notat 7/10 Varmtvandsbeholder [liter] KLASSE +2 KLASSEINDDELING FOR VARMTVANDSPRODUKTION KLASSE: KLASSE l/s 0.10 l/s 0.15 l/s 0. l/s 0.25 l/s 0. l/s Genopv. 15 min Genopv. min Overført kedeleffekt [kw] Figur 5 Klasseinddeling for varmtvandsproduktion For moderne kedler er varmtvands-ydelsen ikke nødvendigvis den samme som varme-ydelsen, men i de fleste tilfælde er de to ydelser alligevel tæt på hinanden. En begrænsning af kedlens maksimale ydelse baseret på varmebehovet alene, kan derfor være et problem. Nyttevirkning En stor del af de kedler, der forekommer på positivlisten, har været afprøvet på DGC's laboratorium. For disse kedler er der beregnet en årsnyttevirkning ved et årligt varmebehov på 000 kwh. Årsnyttevirkningen er beregnet efter BOILSIM metoden, og omfatter kun varmeproduktion. Tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes med årsnyttevirkningen på positivlisten. I det nye mærkningssystem for små gaskedler er 101% grænsen for en "A" kedel. Figur 6 viser årsnyttevirkningen som funktion af den maksimale kedelydelse, der her er inddelt i 3 klasser: 1-2 x, 2-3x og 3-4x det dimensionerende varmetab. Figur 6 viser tydeligt, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem kedelstørrelse og virkningsgrad. Årsagen hertil er, at det for kondenserende kedler hovedsagelig er returtemperaturen, der bestemmer virkningsgraden. Derfor findes der "A" kedler såvel blandt de mindste som blandt de største

9 DGC-notat 8/10 kedler. Den bedste kedel findes faktisk i kategorien med en kedelydelse på 2-3 x det dimensionerende varmetab. 105 energimærkning A årsnyttevirkning varme [%] 101 energimærkning B 97 kedelydelse 1-2x dimensionerende varmetab 2-3x 3-4x Figur 6 Årsnyttevirkning som funktion af kedelydelse I figur 7 vises mærkningen for 41 kondenserende kedler, inklusive ældre kedler, der ikke længere forekommer på positivlisten. Kedlerne er sorteret efter maksimal ydelse. Udover den almindelige mærkning ved 000 kwh/år er der også beregnet en alternativ mærkning ved og 000 kwh/år. For alle kedler gælder, at ved et forbrug på kwh (og et tilsvarende mindre radiatoranlæg) er årsnyttevirkningen lavere, og ved et forbrug på 000 kwh/år er årsnyttevirkningen højere. Derfor er grænsen for en "A" kedel ved kwh lagt på 94%, og ved 000 kwh på 102%. Som det kan ses i figur 7, skifter nogle af kedlerne fra "A" til "B" eller fra "B" til "C" (eller omvendt), når mærkningen beregnes for et andet forbrug. Også ved et forbrug på eller 000 kwh/år gælder det dog fortsat, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem kedelstørrelse og virkningsgrad.

10 DGC-notat 9/10 modulerings- mærkning alternativ mærkning område (kw) 000 kwh/år kwh/år 000 kwh/år 4-9 B A B A A A A B - 13 (1-trin) B B B 2-14 A A A 4-14 A B A 3-16 A A A 8-16 B B B 3-16 A A A 4-16 A C A 5-17 A A A 8-17 B B A 18 (1-trin) B B A 18 (1-trin) C C B 19 (1-trin) B C B 8 - A B A 6 - A A A 4-21 A A A 5-21 A A A 9-21 B B B 8-22 B A B 7-23 C B C 6-23 B A B 6-24 B C A 8-24 B B B 24 (1-trin) B B B 24 (1-trin) B C B 4-24 A A A 5-24 B B B 7-24 A A A 25 (1-trin) C B B 9-25 A A A B B B 7-26 A A A B B B 4-29 A A A B B B A A A B A B B B B Figur 7 Kedelmærkning ved 10, og.000 kwh/år som funktion af kedelydelse (sorteret efter maks. ydelse)

11 DGC-notat 10/10 Dimensioneringsregler Baseret på ovenstående foreslås det, at kravene mht. moduleringsområdet ændres til, at kedlens minimumydelse skal være mindre end husets dimensionerende varmetab. Det er ikke nødvendigt at stille krav til kedlens maksimale varmeydelse andet end, at den mindst skal være lig med det dimensionerende varmetab. Som udgangspunkt er der dog ikke brug for en kedelydelse større end 2 x det dimensionerende varmetab, da dette svarer til radiatorydelsen ved 90/ C, og derfor til den maksimale energi, radiatorerne kan afgive. Med hensyn til indregulering af anlæg bør det tilføjes, at dette skal ske i henhold til DGC's vejledning nr. 15, 16, 36, 37 og 43. Det skal bemærkes, at nævnte dimensioneringsregler er under forbehold for konklusionerne fra det igangværende projekt (tilstopningsproblemer i gaskedler). Hørsholm, august 03 Leo van Gruijthuijsen

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Hvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år.

Hvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år. Hvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år. Carsten Cederqvist, Ingeniør, B.Sc. Produktchef, Varmesystemer Max Weishaupt Danmark A/S Max Weishaupt A/S Weishaupt er

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Hybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning

Hybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning Hybrid opvarmning Den superøkonomiske løsning Hvad er hybrid opvarmning? Hybrid opvarmning er en kombination af et naturgasfyr og en luft-til-vand varmepumpe. Her anvender man kun naturgasfyret som suppleringsvarme

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN

HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige

Læs mere

Legionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Legionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6

VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler. Jean Schweitzer, DGC

Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler. Jean Schweitzer, DGC Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler Jean Schweitzer, DGC jsc@dgc.dk Gas kontra fjernvarme: Konkurrence skal ske på lige vilkår!? Både de økonomiske parametre og tekniske parametre er afgørende

Læs mere

Graddage korriger kundens totalforbrug:

Graddage korriger kundens totalforbrug: Graddage korriger kundens totalforbrug: Fra kundens totalforbrug fratrækkes andel af energi som går til det varme brugsvand, idet vi ikke kan graddage korrigere herpå. Vi fratrækker 0,85Mwh/person/år til

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas Naturlig varme Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas En effektiv og miljøvenlig varmekilde Naturgas er en effektiv og meget miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan naturgasfyret

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel Stående gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit ecocompact VSC 126/2 C / VSC 196/2 C / VSC 246/2 C Nye tider... varme idéer til fremtidssikret

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at

Læs mere

Få exclusiv varmekomfort - også ved store behov

Få exclusiv varmekomfort - også ved store behov Væghængt villagaskedel Få exclusiv varmekomfort også ved store behov ecotec exclusive Energivenlig effektivitet på højeste niveau Som specialist inden for opvarmningsteknologi præsenterer Vaillant med

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klokkergårdsvej 12 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-007198 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner

Hybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Naturlig varme. Luft/vand-varmepumper

Naturlig varme. Luft/vand-varmepumper Naturlig varme Luft/vand-varmepumper Værn om vores natur Vi kan alle gøre en indsats for at sikre at vores natur kan overleveres i god form til de kommende generationer. Hvis vi stadig skal kunne bo i

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere